Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og retsplejelo-ven(Betænkningstid forud for tvangsbehandling, oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelin-gen, udvidet eksternt tilsyn med tvangsfikseringer m.v.)§1I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. november 2006,foretages følgende ændringer:1.§ 6, stk. 2, 2. pkt.,affattes således:»Giver patienten ikke sit informerede samtykke til sådan indlæggelse, afgør lægen, om tvangs-indlæggelse er påkrævet.«2.I§ 10, stk. 2,ændres »modsætter sig« til: »ikke giver sit informerede samtykke til«.3.I§ 13, stk. 1, 1. pkt.,ændres »modsætter sig« til: »ikke giver sit informerede samtykke til«.4.I§ 12indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:»Stk.5.Forud for overlægens afgørelse om tvangsbehandling skal patienten have en passendebetænkningstid, dog højst 3 dage.«Stk. 5 bliver herefter stk. 6.5.I §§18 a, stk. 1, 18 b, stk. 1, 19, 21, stk. 1, 24, stk. 1, 35, 38, stk. 1, 40, stk. 1, og 41 a,ændres»Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland« til: »Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland«.6.Overskriftenefter § 18 affattes således:»Særlige tvangsforanstaltninger på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, RegionSjælland«.7.Efter§ 18 bindsættes som ny paragraf:»§18 c.Oppegående tvangsfiksering kan anvendes over for patienter, der er anbragt i Sikrings-afdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, såfremt mindst ét af kriterierne i §14, stk. 2, er opfyldt, og:1) langvarig isolation på patientstue har påviselig negativ effekt på patientens samlede psyki-ske, legemlige og sociale tilstand, eller2) langvarig tvangsfiksering har påviselig negativ effekt på patientens samlede psykiske, le-gemlige og sociale tilstand.Stk. 2.Som midler til oppegående tvangsfiksering må alene anvendes mavebælte med metalrin-ge på forsiden, fikseringsremme, håndremme og fodremme.Stk. 3.En patient, der er oppegående tvangsfikseret, skal have mindst én fast vagt.Stk. 4.Oppegående tvangsfiksering af en patient, jf. stk. 1, kan alene iværksættes efter tilladelsefra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen træffer afgørelse i sagen efter indstilling fra et særligtsagkyndigt råd nedsat af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens afgørelse kan ikke indbringesfor anden administrativ myndighed.Stk. 5.Vurderer den ledende overlæge på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling,

2Region Sjælland, at oppegående tvangsfiksering er nødvendig, jf. stk. 1, ansøger denne Sund-hedsstyrelsen om tilladelse hertil. I den ledende overlæges fravær kan beslutningen træffes af enanden overlæge på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland. Ansøg-ningen til Sundhedsstyrelsen skal, udover en erklæring fra den ledende overlæge, indeholde enerklæring fra en uvildig speciallæge i psykiatri, som på grundlag af sin undersøgelse af patien-ten og de modtagne oplysninger vurderer, at anvendelse af oppegående tvangsfiksering er nød-vendig.Stk.6.Det særligt sagkyndige råd, jf. stk. 4, kan indstille, at der gives tilladelse til at anvendeoppegående tvangsfiksering af patienten i op til 6 måneder ad gangen. En af rådets speciallægeri psykiatri skal have tilset patienten, før ansøgningen kan behandles i rådet. Rådet afgiver sinvurdering hurtigst muligt, dog senest 14 hverdage dage efter, at Sundhedsstyrelsen har modtagetansøgningen fra Sikringsafdelingen. Rådet, som nedsættes af Sundhedsstyrelsen, består af enspeciallæge i psykiatri udpeget af Sundhedsstyrelsen, fire speciallæger i psykiatri efter indstil-ling fra Dansk Psykiatrisk Selskab samt et medlem efter indstilling fra Danske Handicaporgani-sationer. Sundhedsstyrelsen fastsætter efter forhandling med Ministeriet for Sundhed og Fore-byggelse en forretningsorden for det sagkyndige råd.Stk. 7.Beslutning om ophævelse af den oppegående tvangsfiksering træffes af den behandlings-ansvarlige overlæge. I den behandlingsansvarlige overlæges fravær kan beslutningen træffes afen anden overlæge på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland.«§§ 18 c – 18 f bliver herefter §§ 18 d – 18 g.8.I§ 19indsættes efter »personlig hygiejne under anvendelse af tvang samt«: »oppegåendetvangsfiksering og«.9.§ 20, stk. 1,affattes således:»Oplysning om enhver anvendelse af tvang, jf. §§ 5-10 a, 12, 13, 14-17 a, 18 a, 18 c samt per-sonlig skærmning efter § 18 d, stk. 2, der uafbrudt varer mere end 24 timer, og § 18 f, skal tilfø-res afdelingens tvangsprotokol med angivelse af indgrebets nærmere indhold og begrundelse.Det samme gælder enhver ordination efter § 18.«10.I§ 21, stk. 1,indsættes efter »tilintetgørelse af genstande m.v., samt«: »oppegående tvangs-fiksering og«.11.I§ 21indsættes somstk. 6-8:»Stk.6.Den uvildige vurdering, der skal ske i henhold til stk. 5, skal efterfølgende gentages éngang om ugen, så længe foranstaltningen pågår.Stk. 7.Så længe en oppegående tvangsfiksering, jf. § 18 c, opretholdes, skal den behandlingsan-svarlige overlæge én gang i døgnet foretage fornyet vurdering af spørgsmålet om fortsat anven-delse af oppegående tvangsfiksering. Træffer den behandlingsansvarlige overlæge beslutningom fortsat anvendelse af oppegående tvangsfiksering, skal denne endvidere fastlægge en obser-vationsplan for de følgende 24 timer. I den behandlingsansvarlige overlæges fravær træffer enanden overlæge beslutning og fastlægger observationsplan.Stk. 8.Hvis en oppegående tvangsfiksering. jf. § 18 c, udstrækkes i længere tid end én uge, skalen overlæge i psykiatri, som ikke har haft ansvaret for patientens behandling, og som ikke eransat på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, foretage fornyetvurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af oppegående tvangsfiksering. Denne vurde-ring gentages herefter én gang om ugen, så længe foranstaltningen pågår.«12.I§ 24, stk. 1,indsættes efter »§ 18 e, stk. 1, nr. 2, samt«: »oppegående tvangsfiksering og«.13.I§ 35indsættes efter »aflåsning af døre i afdelingen samt«: »oppegående tvangsfikseringog«.

14.I§ 36, stk. 3,indsættes efter 1. pkt. som nyt2. pkt.:»I sager om oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling,Region Sjælland, skal det psykiatriske patientklagenævn træffe afgørelse senest 14 dage efterklagens modtagelse.«2. og 3. pkt. bliver herefter til 4. og 5. pkt.15.I§ 37, stk. 1,indsættes efter »beskyttelsesfiksering«: », oppegående tvangsfiksering på Sik-ringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland,«.§2I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 29. oktober 2009, som ændret senest vedlov nr. 73 af 26. januar 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 469, stk. 1, 2. pkt.,indsættes efter »beskyttelsesfiksering«: », oppegående tvangsfikseringpå Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland,«.2.I§ 469, stk. 4, 3. pkt.,indsættes efter »beskyttelsesfiksering«: », oppegående tvangsfikseringpå Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland,«.§3Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. oktober 2010.§4Ministeren for sundhed og forebyggelse fremsætter i folketingsåret 2014-15 forslag om revisionaf § 18 c, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7.§5Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning helt ellerdelvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets baggrund2.1. Udredning fra 2009 om tvangsforanstaltninger i psykiatrien2.1.1. Anbefalinger m.v. vedrørende betænkningstid i forbindelse medtvangsbehandling2.1.2. Anbefalinger m.v. vedrørende oppegående tvangsfiksering påSikringsafdelingen2.1.3. Anbefalinger m.v. vedrørende udvidet tilsyn med langvarigetvangsfikseringer2.2. Overvejelser om betænkningstid i forbindelse med tvangsbehandling2.3 Overvejelser om oppegående tvangsfiksering2.4. Overvejelser om udvidet tilsyn med langvarige tvangsfikseringer3. Lovforslaget3.1. Betænkningstid i forbindelse med tvangsbehandling3.1.1. Gældende ret3.1.2. Forslagets nærmere indhold3.2. Oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen3.2.1. Gældende ret3.2.2. Forslagets nærmere indhold3.3. Udvidet tilsyn med langvarige tvangsfikseringer og tilsyn med oppegå-ende tvangsfikseringer3.3.1. Gældende ret3.3.2. Forslagets nærmere indhold3.4. Opfølgning på virkningerne af lovforslaget og lovrevision4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser8. Lovforslagets forhold til EU-retten9. Hørte myndigheder m.v.10. Sammenfattende skema1. IndledningFormålet med lovforslagets er at styrke psykiatriske patienters retssikkerhed og at medvirke tilat reducere anvendelsen af anden tvang, herunder især udstrækningen og antallet af tvangsfikse-ringer.Lovforslagets formål er endvidere at forebygge negative legemlige, sociale og adfærdsmæssigefølger af langvarig isolation eller tvangsfiksering af visse ekstraordinært farlige patienter an-bragt på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland.I forhold til den gældende lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr.1111 af 1. november 2006, vil forslaget indebære:- at der indføres maksimal betænkningstid på tre dage forud for beslutning om tvangsbe-handling (forslag til § 12, stk. 5)- at der indføres hjemmel til oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen underRetspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland (forslag til § 18 c)

2. Lovforslagets baggrundAnvendelse af tvang i psykiatrien er et voldsomt indgreb i den enkelte patients selvbestemmel-sesret. Udgangspunktet er derfor, at behandlingen af psykiatriske patienter, i lighed med be-handlingen af somatiske patienter (patienter med en legemlig sygdom), skal ske i overensstem-melse med sundhedsloven, som foreskriver, at indlæggelse, ophold og behandling i sundheds-væsenet skal ske med patientens informerede samtykke.Imidlertid kan det, først og fremmest af hensyn til patienten selv, undtagelsesvis være nødven-digt at anvende tvang over for en psykiatrisk patient. Det er regeringens klare opfattelse, atmanglende tvangsanvendelse i visse tilfælde kan udgøre et omsorgssvigt over for patienter, derpå grund af deres psykiske sygdom er ude af stand til at varetage deres egne interesser.I den forbindelse skal regeringen understrege, at al tvangsanvendelse skal ske i overensstem-melse med det mindste middels princip, som er lovfæstet i psykiatrilovens § 4. Det følger af detmindste middels princip, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for atopnå patientens frivillige medvirken. Når forholdene tillader det, skal patienten have en passen-de betænkningstid. Anvendelsen af tvang skal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnåetherved. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Derudoverskal tvang udøves så skånsomt som muligt og med størst hensyntagen til patienten, således atder ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Endelig må tvang ikke anvendes i videreomfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.Det vil sige, at der i videst muligt omfang skal tages hensyn til patientens selvbestemmelse,selvrespekt og værdighed, og tvangsanvendelsen skal udføres så omsorgsfuldt, som det i situati-onen er muligt.Det er regeringens målsætning, at anvendelsen af tvang i psykiatrien skal nedbringes, herunderisær gentagne tvangsindlæggelser og langvarige tvangsfikseringer.Regeringen har taget flere skridt med henblik på at nedbringe anvendelsen af tvang i psykiatrienbåde gennem lovgivning og gennem kvalitetsprojekter om nedbringelse af anvendelsen aftvang.Ved psykiatrilovrevisionen i 2006 (Lovforslag nr. L 140) var der blandt andet fokus på at ned-bringe antallet og varigheden af tvangsfikseringer. Lovforslaget havde baggrund i en revisions-bestemmelse i psykiatriloven, som forudsatte iværksættelse af en undersøgelse af virkningerneaf lovrevisionen i 1998.Regeringen har initieret, finansieret og støttet flere projekter vedrørende nedbringelse af tvangs-anvendelse, herunder bl.a. »Det nationale kvalitetsprojekt om brug af tvang i psykiatrien medanvendelse af ”gennembrudsmetoden”«, som blev igangsat i 2004 af regeringen og DanskeRegioner i fællesskab. Resultaterne fra projektet viser bl.a., at anvendelsen af tvang kan ned-bringes markant, blandt andet gennem eftersamtaler efter ophør af en tvangsforanstaltning,kompetenceudvikling af personalet og fokus på tvangsanvendelse generelt. Derudover viserresultaterne fra projektet en øget tilfredshed i forhold til patienternes oplevelse af den måde,hvorpå personalet håndterede konkrete tvangssituationer. Erfaringerne fra projektet inspirerede

6blandt andet til ved lovrevisionen i 2006 at indføre en bestemmelse i psykiatriloven om efter-samtaler efter ophør af enhver tvangsforanstaltning.På grund af de gode resultater fra dette projekt blev det besluttet at gentage projektet - den så-kaldte 2. bølge. Rapporten »Mindre tvang – mere kvalitet« fra maj 2008 opsummerer de samle-de erfaringer fra begge bølger af projektet.Med henblik på at fastholde og sprede de gode erfaringer fra gennembrudsprojektet har regerin-gen finansieret udarbejdelsen af »Tvang i psykiatrien – håndtering og forebyggelse. Idékata-log.« Idékataloget, som er udkommet i februar 2010, skal inspirere de psykiatriske afdelinger tilat tage initiativer, der kan nedbringe anvendelsen af tvang.Senest har regeringen initieret og finansieret projektet »Implementeringsnetværk – forebyggelseog håndtering af tvang i psykiatrien.« Projektet skal understøtte implementeringen af viden ogerfaringer fra gennembrudsprojektet med henblik på at forebygge og nedbringe anvendelsen aftvang i psykiatrien. Dette projekt, hvori 18 psykiatriske afdelinger deltager, løber frem til som-meren 2010.Regeringen har taget initiativ til at få undersøgt anvendelsen af tvang i andre lande, der er sam-menlignelige med Danmark. Formålet med undersøgelsen var at indhente viden, der kunne re-ducere anvendelsen af tvang og give bedre kvalitet i den anvendte tvang. Undersøgelsen»Tvangsforanstaltninger i psykiatrien – en udredning.« blev foretaget af Sundhedsstyrelsen i2009 og danner baggrund for de foreslåede bestemmelser om loft over betænkningstiden i for-bindelse med tvangsbehandling, oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen under Rets-psykiatrisk afdeling, Region Sjælland, samt udvidet eksterne tilsyn med langvarige tvangsfikse-ringer.Lovforslagets formål om nedbringelse af tvang skal ses i sammenhæng med regeringens lov-forslag om tvungen opfølgning efter udskrivning, som blev fremsat den 12. februar 2010 og hartil formål at nedbringe antallet af tvangsindlæggelser og tvangsfikseringer for målgruppen fortvungen opfølgning efter udskrivning, samt regeringens handlingsplan for psykiatri, hvor initia-tiver om øget kapacitet og bedre adgang til psykiatrisk behandling og socialpsykiatriske tilbudskal medvirke til at nedbringe anvendelsen af tvang.2.1. Udredning fra 2009 om tvangsforanstaltninger i psykiatrienPå baggrund af regeringens fokus på at få nedbragt anvendelsen af tvang i psykiatrien samt Eu-roparådets Torturforebyggelseskomités besøg i Danmark i februar 2008, som blandt andet gjor-de Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse opmærksom på, at Sikringsafdelingen under Rets-psykiatrisk afdeling, Region Sjælland, anvendte en ulovlig form for tvangsfiksering, anmodedeMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse i slutningen af 2008 Sundhedsstyrelsen om en under-søgelse af anvendelsen af tvang i psykiatrien i såvel Danmark som i sammenlignelige lande.Formålet var blandt andet at undersøge, om der var andre og mere hensigtsmæssige måder atudøve tvang på, herunder med henblik på at reducere anvendelsen af tvang i psykiatrien.Sundhedsstyrelsens undersøgelse har været fulgt af en referencegruppe bestående af repræsen-tanter fra Sundhedsstyrelsen, speciallæger i psykiatri med særligt kendskab til anvendelse aftvang, repræsentanter fra Dansk Psykiatrisk Selskab, en repræsentant fra fagligt selskab for psy-kiatriske sygeplejersker og en repræsentant fra Landsforeningen SIND.Undersøgelsen omfatter: Danmark, Sverige, Norge, Island, Finland, Belgien, Holland, England,Irland, Frankrig og Italien.Undersøgelsen viste, at mange af de lande, der indgår i udredningen, i modsætning til Danmark

7ikke har en lovgivning, der detaljeret regulerer, hvilke tvangsforanstaltninger, der kan anvendespå psykiatriske afdelinger, og efter hvilke kriterier. Sundhedsstyrelsen vurderer, at anvendelse aftvangsforanstaltninger og obligatorisk efterprøvelse ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunktskal fremgå udtrykkeligt af lovgivningen, som det er tilfældet i Danmark. De, der dagligt an-vender lovgivningen, må ikke være i tvivl om dennes fortolkning. Loven må således ikke giveanledning til tvivl om, hvilke foranstaltninger, der kan anvendes under visse nærmere kriterier,samt på hvilken måde foranstaltningen skal udføres.Danmark adskiller sig også fra de fleste andre lande ved at have en psykiatrilov, der definererekstraordinært farlige patienter, samt ved at have et regelsæt for, hvor disse patienter skal ind-lægges og behandles.2.1.1. Anbefalinger m.v. vedrørende betænkningstiden i forbindelse med tvangsbehandling”Betænkningstiden/motivationsperioden” er den tid, der går fra lægens første forsøg på at ind-hente patientens informerede samtykke til en konkret behandling, herunder forsøg på at motive-re patienten til at modtage behandling, og til det tidspunkt, hvor den behandlingsansvarligeoverlæge træffer beslutning om iværksættelse af denne behandling uden patientens samtykke,eller hvor patienten giver sit samtykke til behandlingen.Det fremgår af udredningen, at holdningen til længden af betænkningstiden i forbindelse medmedikamentel tvangsbehandling igennem de senere år har ændret sig. Dette afspejles i patient-klagenævnenes praksis, hvor det for nogle år siden vurderedes, at en betænkningstid på ca. enuge var passende. I dag er nævnenes praksis, at klagen som hovedregel gives medhold, hvispatienten har haft en betænkningstiden på under 10-14 dage.Sundhedsstyrelsen vurderer, at det af retssikkerhedsmæssige grunde er hensigtsmæssigt at op-retholde den generelle regel om, at en klage over tvangsbehandling har opsættende virkning.Det er imidlertid uhensigtsmæssigt, at der med en betænkningstid på op til 14 dage og en opsæt-tende virkning af en klage på op til 7 dage kan gå op til 3 uger fra beslutning om, at medicinskbehandling er nødvendig, til behandlingen reelt kan iværksættes. Der er som følge heraf storrisiko for, at det i denne periode bliver nødvendigt at anvende andre tvangsforanstaltninger, fxtvangsfiksering, og at frihedsberøvelsen eventuelt kan blive et tilsvarende antal dage forlænget,hvilket ofte ikke vil være til gavn for patienten. Derudover kan det være overordentlig pinefuldtfor en psykotisk patient at være ubehandlet i denne periode.På den baggrund vurderer styrelsen, at der i lovgivningen bør fastsættes en maksimal betænk-ningstid på 3 dage. I den forbindelse erindrer Sundhedsstyrelsen om, at der forud for beslutnin-gen om psykofarmakologisk behandling foreligger en udredningsperiode, og at tvangsbehand-ling endvidere først vil blive iværksat efter, at det psykiatriske patientklagenævn har truffet af-gørelse vedrørende en eventuel klage over tvangsbehandling. Udredningsperiodens længde vilafhænge af forskellige forhold, herunder om det er patientens første psykotiske periode, om dertidligere har været effekt af psykofarmaka, af alvoren og generne for patienten ved den aktuellepsykose samt af eventuelle andre forhold.2.1.2. Anbefalinger m.v. vedrørende oppegående tvangsfiksering på SikringsafdelingenDet var en del af kommissoriet, at Sundhedsstyrelsen skulle foretage en faglig vurdering af denform for ulovlig tvangsfiksering, der har været anvendt på Sikringsafdelingen, hvor ikke-sengeliggende patienter har været fikseret med remme.Sundhedsstyrelsen konkluderer, at anvendelse af oppegående tvangsfiksering ikke har nogenberettigelse i almen- og retspsykiatrien. Derimod vurderer Sundhedsstyrelsen, at det i forhold tilSikringsafdelingen bør overvejes, om der findes behov for yderligere tvangsforanstaltningeroverfor denne særlige patientgruppe. Styrelsen vurderer endvidere, at der med fordel kan ned-

8sættes et særligt sagkyndigt råd til behandling af ansøgninger om, at Sikringsafdelingen i ganskesærlige og konkrete tilfælde vedrørende en konkret patient kan iværksætte en sådan foranstalt-ning. Sundhedsstyrelsen vurderer, at der forinden indgivelse af en sådan ansøgning, skal fore-ligge en ”second opinion” fra en uvildig speciallæge i psykiatri.2.1.3. Anbefalinger m.v. vedrørende udvidet tilsyn med langvarige tvangsfikseringerSundhedsstyrelsen vurderer, at det ikke bør opstilles absolutte tidsgrænser for varigheden aftvangsfikseringer. Derimod finder Sundhedsstyrelsen, at det vil være hensigtsmæssigt at indførekrav i psykiatriloven om fortsat obligatorisk efterprøvelse af tvangsfiksering regelmæssigt ogløbende, også efter de første 48 timer, for eksempel én gang ugentligt så længe foranstaltningenpågår. Styrelsen finder, at beslutning om fortsat tvangsfiksering efter 48 timer skal efterprøvesaf en uvildig speciallæge i psykiatri eller speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri efter sammekriterier som i lovens § 21, stk. 5. Dette vil sikre en løbende dialog mellem en uvildig special-læge i psykiatri og den psykiatriske afdeling, herunder kontinuerlige drøftelser med henblik påovervejelser om afprøvning af alternative behandlingsstrategier i de konkrete tilfælde af megetlangvarige tvangsfikseringer. Samtidig vil dette styrke patienternes retssikkerhed.2.2. Overvejelser om betænkningstiden i forbindelse med tvangsbehandlingDet er et grundlæggende princip, at patienter, når forholdene tillader det, skal have en passendebetænkningstid. Princippet fremgår af den gældende lovs § 4, stk. 1, 2. pkt. Det betyder, at enpatient skal motiveres til for eksempel at lade sig indlægge frivilligt, eller lade sig frivilligt be-handle. I de tilfælde, hvor det ikke lykkes at motivere patienten til at give informeret samtykketil behandling, skal patientens beslutning respekteres, med mindre kriterierne for tvangsbehand-ling er opfyldt, jf. den gældende psykiatrilovs § 12.Det fremgår af § 3 i bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fikse-ring, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger, at tvangsmedicinering forudsætter atvedvarende forsøg er gjort på at forklare patienten behandlingens nødvendighed.Det fremgår ikke klart af forarbejderne til psykiatrilovens § 4 om det mindste middels princip,eller § 12 om tvangsbehandling (lovforslag nr. L 76, Folketingstidende. Tillæg A, 1988-89, sp.2035 ff.), hvad der nærmere skal forstås ved ”en passende betænkningstid” og ”vedvarendeforsøg på at forklare patienten om behandlingens nødvendighed”. Det anføres dog på side 369-370 i betænkning nr. 1068/1986, Principbetænkning om tvang i psykiatrien, at ”såfremtpatien-ten er i tvivl om, hvorvidt han kan acceptere den foreslåede behandling, bør der i almindelighedindrømmes patienten en vis betænkningstid, hvorunder patienten eventuelt kan drøfte spørgsmå-let med patientrådgiveren … og eventuelt stille supplerende spørgsmål til overlægen”.Det kansåledes udledes af forarbejderne, at patienten skal gives mulighed for envisbetænkningstid medhenblik på at få mulighed for at drøfte spørgsmålet med fx lægen, sundhedspersonalet og pati-entrådgiveren, herunder at stille supplerende spørgsmål.Det må på den baggrund antages, at det ikke var formålet med bestemmelserne, at der skullevære enlængerevarendebetænkningstid forud for overlægens beslutning om tvangsbehandling.Det må endvidere antages, at det er forudsat, at bestemmelserne vedrørende betænkningstidenikke må modvirke formålet med behandlingen, således at patientens sygdom forværres, at be-handlingsmulighederne forringes, at patienten unødigt længe befinder sig i en forpint tilstand, atpatienten skal være indlagt unødigt længe, eller at patientens risiko for at blive udsat for andreformer for tvang øges. Det skal i den forbindelse bemærkes, at en autoriseret sundhedspersonunder udøvelsen af sin virksomhed er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed,herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v., jf. autorisati-onslovens § 17.I lyset heraf samt af, at patienter efter Sundhedsstyrelsens vurdering i betænkningstiden kan

9være svært forpinte, at en længerevarende betænkningstid kan betyde, at der må anvendestvangsfiksering, samt at perioden, hvor patienten er frihedsberøvet, forlænges, vurderes det, atder bør fastsættes en maksimal betænkningstid på tre dage i forhold til tvangsbehandling.2.3. Overvejelser om oppegående tvangsfiksering på SikringsafdelingenDen europæiske torturforebyggelseskomité (European Committee for the Prevention of Tortureand Inhuman or Degrading Treatment or Punishment) besøgte Danmark den 11.-21. februar2008, herunder Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland.I den forbindelse blev Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bekendt med, at Sikringsafde-lingen anvendte en ulovlig form for tvangsfiksering, hvor patientens hænder var fastgjort til etmavebælte og fødderne var fastgjort til hinanden, således at patienten havde mulighed for at gårundt, herunder på fællesarealer. Europarådets Torturforebyggelseskomité fandt, at denne formfor fiksering kunne betragtes som nedværdigende behandling. Komitéen udtalte, at patienter,der er tvangsfikserede med bælte, hånd- eller fodremme, altid bør være placeret alene og isoleretfra andre patienter.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse indskærpede efterfølgende overfor Sikringsafdelingen,at denne form for fiksering var ulovlig. Tvangsfiksering kan i henhold til den gældende psykiat-rilovs § 14 alene ske ved fiksering til en seng. Bestemmelsen indeholder en udtømmende op-remsning af de midler, der må anvendes til tvangsfiksering. Endvidere skrev Sundhedsstyrelseni juli 2008 til regionerne, at tvangsfiksering forudsætter, at patienten ligger i en seng.De patienter, der er anbragt på Sikringsafdelingen, er ekstraordinært farlige. Det betyder blandtandet, at patienterne kan have en voldsomt udadreagerende adfærd, ikke kun over for andrepatienter, men også over for personalet ansat på Sikringsafdelingen. Det er derfor ofte nødven-digt over en længere periode at isolere eller tvangsfiksere disse patienter, idet selv små stimuliog impulser fra omgivelserne kan udløse den udadreagerende adfærd. Sikringsafdelingen og depatienter, der er anbragt på Sikringsafdelingen, er nærmere beskrevet nedenfor i afsnit 3.2.Det er velkendt, at langvarig tvangsfiksering og samtidig medikamentel behandling med speci-elt antipsykotiske lægemidler kan medføre svære, somatiske (legemlige) sygdomme som tarm-lidelser og blodpropper primært på grund af, at patienten ikke får tilstrækkeligt med motion. Deter ligeledes velkendt, at langvarig isolation kan medvirke til at forringe patientens samlede til-stand og sociale egenskaber. Også patientens sindssygdom kan forværres væsentligt. Det erendvidere velkendt, at patienter efter en langvarig bæltefiksering eller isolation ofte har sværtved at vænne sig til ydre stimuli, hvilket kan give sig udslag i udadreagerende adfærd. Overgan-gen fra langvarig tvangsfiksering eller isolation til fri færden på fællesarealerne bør derfor skegradvist og over en længere periode. Hvis det er kendt, at patienten reagerer særdeles voldsomtpå selv små ydre stimuli, kan det i disse tilfælde af sikkerhedsmæssige grunde være nødvendigtat begrænse patientens bevægelser.En forringelse af patientens samlede tilstand og sociale egenskaber kan medføre, at det ikke ermuligt at give patienten andre behandlingsmuligheder end medicinsk behandling. En af betin-gelserne for, at patienten kan modtage andre behandlingsmuligheder, er, at plejepersonalet kanopholde sig sammen med patienten.På den baggrund vurderes det, at det i særlige tilfælde kan være nødvendigt at anvende oppegå-ende tvangsfiksering på Sikringsafdelingen med henblik på at forhindre en forværring i patien-tens samlede tilstand og sociale egenskaber.2.4. Overvejelser om udvidet tilsyn med langvarige tvangsfikseringerSom nævnt har brugen af langvarige tvangsfiksering været rejst af Europarådets Torturforebyg-

10gelseskomité. Herudover har brugen af langvarige fikseringer været rejst af Europarådets Men-neskerettighedskommissær.Det vil imidlertid ikke være hensigtsmæssigt i loven at indsættes en absolut tidsgrænse for va-righeden af tvangsfikseringer, idet man herved vil risikere at efterlade afdelingen og personaletuden midler til at varetage den fornødne omsorg for patienten, hvis patientens tilstand ved udlø-bet af tidsfristen er uforandret. Det er dog af afgørende betydning, at der kontinuerligt fokuserespå mulighederne for at reducere tvangsfikseringers tidsmæssige udstrækning. Dette kan blandtandet gøres ved at udvidet tilsynet med patienter, der er langvarigt tvangsfikseret.Oplysninger om omfanget af og udviklingen i anvendelsen af tvang fremgår af Sundhedsstyrel-sens årlige opgørelser over anvendelsen af tvang i psykiatrien.Som følge af regeringens særlige fokus på brugen af tvangsfikseringer, herunder især de langva-rige tvangsfikseringer, er Sundhedsstyrelsens opgørelser over tvangsanvendelse siden 2002blevet udvidet med tabeller, der fx viser varigheden af de enkelte tvangsfikseringer og antalgange en person har været udsat for en tvangsfiksering og/eller fysisk magtanvendelse.Opgørelsen over varigheden af de enkelte bæltefikseringer i 2007 og 2008 viser, at 91 pct. aftvangsfikseringerne varede op til 48 timer, men 9 pct. varede i over 48 timer. I 2006 varede 10pct. af fikseringerne i over 48 timer, mens det i 2005 og 2004 drejede sig om 12 pct.3. LovforslagetPsykiatrilovens mindste middel princip, som er lovfæstet i den gældende psykiatrilovs § 4, erdet bærende element i udøvelse af enhver form for tvang i henhold til psykiatriloven. Det frem-går af bestemmelsen, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnåpatientens frivillige medvirken. Når forholdene tillader det, skal patienten have en passendebetænkningstid. Derudover skal anvendelse af tvang stå i rimeligt forhold til det, som søgesopnået herved. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.Tvang skal udøves så skånsomt som muligt og med størst mulig hensyntagen til patienten, såle-des at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Endelig må tvang ikke anvendes i vi-dere omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.Dette lovforslag skal ses i lyset af det mindste middels princip, som overalt skal indfortolkes ibetingelserne for og fremgangsmåden ved enhver tvangsudøvelse i henhold til psykiatriloven.3.1. Betænkningstiden forud for beslutning om tvangsbehandling3.1.1. Gældende retDet er i § 12 bestemt, at tvangsbehandling kun må anvendes over for personer, der opfylderbetingelserne for tvangstilbageholdelse, jf. § 10. Det vil sige, at patienten skal være sindssyg,eller befinde sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed. Derudover skal det være ufor-svarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, enten fordi udsigtentil helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentligtforringet, eller fordi den pågældende frembyder en nærliggende fare for sig selv eller andre.Ved tvangsbehandling skal der anvendes afprøvede lægemidler i sædvanlig dosis og med fær-rest mulige bivirkninger, jf. § 12, stk. 2. Derudover fremgår det af § 12, stk. 4, at afgørelse omtvangsbehandling træffes af overlægen, der samtidig træffer bestemmelse om, i hvilket omfangder om fornødent kan anvendes magt til behandlingens gennemførelse. I medfør af § 4 a, kan enbeslutning om tvangsbehandling i overlægens fravær træffes af en anden læge, men overlægenskal efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen.I § 32, stk. 3, er det fastsat, at en klage over beslutning om tvangsbehandling har opsættende

11virkning, med mindre omgående gennemførelse af behandlingen er nødvendig for ikke at udsæt-te patientens liv eller helbred for væsentlig fare eller for at afværge, at patienten udsætter andrefor nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred. Afgørelse af klager over tvangs-behandling, der er tillagt opsættende virkning, skal træffes inden syv hverdage efter klagensmodtagelse i det psykiatriske patientklagenævn, jf. § 36, stk. 3, 1. pkt.Det fremgår af § 4, stk. 1, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for atopnå patientens frivillige medvirken, samt at patienten skal have en passende betænkningstid,når forholdene tillader det.Det følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fikse-ring, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger, at tvangsmedicinering kun må anvendes,når andre behandlingsmuligheder må anses for uanvendelige. I § 3, stk. 1, er det fastsat, attvangsmedicinering forudsætter, at vedvarende forsøg er gjort på at forklare patienten behand-lingens nødvendighed, bortset fra akutte situationer, hvor udsættelse af behandlingen er til farefor patientens liv eller helbred.3.1.2. Forslagets nærmere indholdDet foreslås, at en patient i forbindelse med tilbud om psykofarmakologisk behandling har kravpå maksimalt tre dages betænkningstid, inden overlægen træffer afgørelse om tvangsbehand-ling, såfremt patienten ikke vil give sit informerede samtykke hertil.Det er hensigten med forslaget, at få den nødvendige behandling iværksat inden for rimelig tidmed henblik på at forebygge, at patienten i en længere periode fastholdes i en forpint tilstand, atder må anvendes tvangsfiksering eller andre former for tvang, samt at patienten er frihedsberø-vet unødigt længe.Forslaget vil medføre, at tvangsbehandling må iværksættes tre dage efter, at overlægen efter enudredningsperiode har truffet beslutning om, at patienten skal tilbydes psykofarmakologiskbehandling, og det indenfor denne periode ikke har været muligt at opnå patientens informeredesamtykke til behandlingen.Beslutter patienten sig for at klage over overlægens beslutning om tvangsbehandling til det psy-kiatriske patientklagenævn har klagen ifølge den gældende psykiatrilovs § 32, stk. 3, opsættendevirkning, med mindre omgående gennemførelse af behandlingen er nødvendig for ikke at udsæt-te patientens liv eller helbred for væsentlig fare eller for at afværge, at patienten udsætter andrefor nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred. Det betyder, at tvangsbehandlin-gen ikke kan iværksættes, før det psykiatriske patientklagenævn har truffet afgørelse om, atoverlægens beslutning er sket i overensstemmelse med psykiatrilovens bestemmelser herom.Nævnets skal, som nævnt i afsnittet ovenfor, træffe sin afgørelse inden syv dage efter klagensmodtagelse.3.2. Oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, RegionSjællandSikringsafdelingen er en særlig sikret afdeling under Retspsykiatrisk afdeling i Nykøbing Sjæl-land. Sikringsafdelingen har 30 sengepladser fordelt på tre afsnit.Det fremgår af § 2 i lov nr. 1396 af 21. december 2005 om retspsykiatrisk behandling m.v., atdet påhviler regionsrådet for Region Sjælland at drive Sikringsafdelingen, som har pligt til atmodtage personer, der i henhold til dom eller administrativ beslutning skal anbringes i Sikrings-afdelingen samt personer, der efter retskendelse skal indlægges til mentalundersøgelse på hospi-tal for sindslidende, og som af anklagemyndigheden skønnes at burde anbringes i Sikringsafde-lingen.

Regulativ af 1. juni 1994 for Sikringsafdelingen indeholder nærmere regler om optagelse påSikringsafdelingen. Det følger af regulativets punkt 2, at Sikringsafdelingen optager sindssygepersoner, om hvem det ved dom, kendelse eller administrativ resolution i medfør af § 40 i psy-kiatriloven (farlighedsdekret) bestemmes, at der bør træffes sikkerhedsforanstaltninger over fordem. Der optages dog kun personer, som af Justitsministeriet skønnes egnede dertil. Desudenmodtages varetægtsfængslede efter kendelse til hospitalsmæssig mentalobservation i henhold tilretsplejelovens § 809, stk. 2, når de af anklagemyndigheden anses for så personfarlige eller risi-koen for undvigelse for så stor, at observation i Sikringsafdelingen er påkrævet. Varetægts-fængslede herudover modtages alene i henhold til retsplejelovens § 777. Det fremgår endvidereaf regulativet, at Sikringsafdelingen udadtil bør yde fængselsmæssig sikkerhed og indadtil bydehospitalsmæssige forhold, hvad angår behandling, pleje og fysisk miljø i overensstemmelse medde til enhver tid gældende normer for god psykiatrisk sygehusstandard. Regulativet er optryktsom bilag 1 i Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2007.Farlighedsdekret udstedes i henhold til psykiatrilovens § 40, hvoraf det fremgår, at justitsmini-steren i ganske særlige tilfælde, hvor mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige,kan bestemme, at en person, der er sindssyg, og som vedvarende udsætter andres liv eller lege-me for alvorlig og overhængende fare, skal anbringes i Sikringsafdelingen under Retspsy-kiatrisk afdeling, Region Sjælland.De patienter, der er anbragt på Sikringsafdelingen, er ekstraordinært farlige på grund af deressvære sindssygdom. Det er kendetegnende for patienterne, at deres sygdom og adfærd ofte ikkekan behandles tilstrækkelig effektivt med medicin, miljøterapi og træning i at etablere relatio-ner. Det er derfor ofte nødvendigt at anvende tvangsforanstaltninger over for denne patientgrup-pe, herunder især tvangsfiksering og isolation. Sikringsafdelingen har oplevet, at de i lovgivnin-gen eksisterende tvangsforanstaltninger i nogle enkelte tilfælde har været utilstrækkelige.3.2.1. Gældende retDet følger af bekendtgørelse nr. 892 af 14. december 1998 om personer indlagt på psykiatriskafdeling i henhold til strafferetlig afgørelse, og psykiatrilovens § 40, stk. 3, at bestemmelserne ipsykiatriloven finder anvendelse på personer, der er anbragt på Sikringsafdelingen. Det gælderdog ikke §§ 5-11 (frihedsberøvelse), § 21, stk. 2, (efterprøvelse af frihedsberøvelse) og bestem-melserne i kapitel 10 om klageadgang og domstolsprøvelse med hensyn til afgørelser omtvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse og tilbageførsel. Psykiatrilovens bestemmelser ombeskikkelse af patientrådgiver gælder alene i de tilfælde, hvor patienten ikke har en bistands-værge efter straffelovens § 71.Det følger heraf, at psykiatrilovens bestemmelser om tvangsfiksering gælder for patienter an-bragt på Sikringsafdelingen. Efter psykiatrilovens § 14, stk. 2, må tvangsfiksering anvendes idet omfang, det er nødvendigt, for at afværge, at en patient:1) udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred,2) forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller3) øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.Der er i psykiatrilovens § 14, stk. 1, en udtømmende opremsning af de midler, der må anvendestil tvangsfiksering. Det fremgår, at alene bælte, hånd- og fodremme samt handsker må anven-des. Det har været forudsat, at tvangsfiksering foregår ved, at patienten ligger i en seng og erfikseret til denne med bælte.Beslutning om tvangsfiksering træffes af en læge, efter at denne har tilset patienten, jf. § 15, stk.1. Beslutningen om, at der foruden bælte skal anvendes hånd- og fodremme skal dog træffes afoverlægen, jf. § 15, stk. 2.

Det fremgår af § 15, stk. 3, at såfremt det i et tilfælde som nævnt i § 14, stk. 2, nr. 1, af hensyntil patientens egen eller andres sikkerhed ville være uforsvarligt at afvente lægens tilsyn, kanpersonalet på egen hånd beslutte at fiksere den pågældende med bælte. Lægen skal da strakstilkaldes og træffe afgørelse vedrørende anvendelsen af tvangsfiksering med bælte.Det er en forudsætning for den lægelige ordination, at lægen på grundlag af patientens aktuelletilstand har vurderet nødvendigheden af tvangsfiksering, og at anvendelse af andre midler foreksempel øget tilsyn, har vist sig utilstrækkelige eller uigennemførlige som følge af patientenstilstand, jf. § 13, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling,fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger.Det er i psykiatrilovens § 16 fastsat, at en patient, der er tvangsfikseret, skal have fast vagt. Detfremgår af § 15 i bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fikse-ring, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger, at en fast vagt er en hertil udpeget syge-plejerske, plejer eller andet kvalificeret personale, som ikke samtidig har andre arbejdsopgaverend at tage sig af den eller de bæltefikserede patienter. Tilsynet skal udføres under hensyntagentil patientens ønsker og med respekt for dennes værdighed og selvfølelse. Patienten skal have rettil et vist privatliv, når dette ikke er uforeneligt med hensyn til patientens sikkerhed.Så længe en tvangsfiksering opretholdes, skal der foretages fornyet lægelig vurdering afspørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfikseringen, så ofte som forholdene tilsiger det, dogmindst 4 gange i døgnet, jævnt fordelt, efter at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering ertruffet, jf. § 21, stk. 4. Derudover har overlægen en løbende tilsynspligt i henhold til § 21, stk. 1,hvoraf det fremgår, at overlægen til stadighed har ansvaret for, at tvangsfikseringen ikke anven-des i videre omfang end nødvendigt.Hvis tvangsfikseringen udstrækkes i længere tid end 48 timer, er det i § 21, stk. 5, fastsat, at enlæge, der ikke er ansat på det pågældende psykiatriske afsnit, hvor indgrebet finder sted, somikke har ansvaret for patientens behandling, og som ikke står i et underordnelsesforhold til denbehandlende læge, skal foretage en vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangs-fiksering. Vurderingen må ikke foretages af en læge, der i øvrigt er inhabil. Inhabilitet foreliggeri samme tilfælde, som nævnt i forvaltningslovens § 3, jf. § 16, stk. 3, 3. pkt., i bekendtgørelsenr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psy-kiatriske afdelinger.Herudover er der i § 18 a, hjemmel til, at der på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afde-ling, Region Sjælland, kan aflåses døre til patientstuerne. Dette kan, jf. stk. 2, ske i behand-lingsmæssigt øjemed, når det sker for at etablere nødvendige faste rammer i behandlingen af enpatient eller for at skærme patienterne mod for mange stimuli. Derudover er det i stk. 3, fastlagt,at aflåsning af patientstue tillige kan anvendes, i det omfang det er nødvendigt at afværge, at enpatient udsætter andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred, forfølgereller på anden måde groft forulemper medpatienter, eller øver hærværk af ikke ubetydeligt om-fang. Endvidere er det i henhold til § 18 b muligt af sikkerhedsmæssige grunde at aflåse dørentil patientstuen om natten, under den ugentlige konference og under den daglige behandlings-konference.Beslutning om aflåsning af patientstuer i henhold til § 18 a og § 18 b træffes af en læge, jf. § 18a, stk. 4, og § 18 b, stk. 2.De nærmere regler om observation m.v. af patienter, der er låst inde på egen patientstue på Sik-ringsafdelingen, fremgår af kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 omtvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger. Ifølge bestem-

14melserne heri, skal der føres regelmæssigt tilsyn med patienter, der er låst inde på egen stue.Dette tilsyn skal udføres under hensyntagen til patientens ønsker. Som udgangspunkt skal pati-enter, der er låst inde på egen stue i dagtimerne, tilses en gang i timen med ca. 10 minuttersbesøg på stuen. Det er endvidere bestemt, at disse patienter, der er låst inde på egen stue omnatten, som udgangspunkt skal tilses en gang i timen gennem en dørspion. Derudover skal pati-enterne have adgang til et tilkaldesystem, der altid giver mulighed for at tilkalde personale. En-delig er det en forudsætning for anvendelse af aflåsning af patientstuer, at patienterne på Sik-ringsafdelingen individuelt er informeret om den faste praksis med aflåsning af patientstuer i denævnte tidsrum. Denne information forudsættes givet til patienten ved indskrivning og skal iøvrigt indgå i afdelingens regulativer, informationspjecer, o.l.3.2.2. Forslagets nærmere indholdFormålet med oppegående tvangsfiksering af ekstraordinært farlige patienter på Sikringsafde-lingen er at forhindre en forværring i patientens samlede tilstand og sociale egenskaber. Herud-over er formålet at bibringe ekstraordinært farlige patienter social kontakt på trods af et langva-rigt fikseringsbehov. Det er hensigten at forebygge, at der på grund af langvarig tvangsfikseringudvikles en somatisk sygdom. Derudover er det hensigten, at få patienten tilbage i sine normalerutiner, herunder at der igen etableres kontakt med de andre patienter på afdelingen..Oppegående tvangsfiksering giver mulighed for, at patienten kan gå, og i øvrigt bevæge sig,men med en reduceret bevægelighed i arme og/eller ben, således at patienten ikke kan få fuldkraft i et slag eller et spark. Sundhedsstyrelsen har endvidere vurderet, at oppegående tvangsfik-sering både kan foregå, når patienten holdes isoleret på sin stue, og når patienten opholder sig påfællesarealerne.Oppegående tvangsfiksering med ophold på fællesarealer bør anvendes som en overgangsforan-staltning, når patienten efter langvarig tvangsfiksering og isolation skal vende tilbage til detåbne behandlingsmiljø. I disse situationer vil patienten kunne være oppegående tvangsfikseret,så længe vedkommende opholder sig på fællesarealerne. I starten vil denne periode være yderstkort, men vil efterhånden kunne forlænges, afhængig af patientens reaktioner. I disse situationervil patienten kun være oppegående tvangsfikseret i timer.Yderst sjældent vil det være nødvendigt, at patienten tvangsfikseres oppegående over en længe-re periode. Længerevarende oppegående tvangsfiksering vil hovedsageligt kunne anvendesoverfor særligt voldsomme patienter, der ellers skulle være isolerede gennem længere tid, oghvor det af sikkerhedsmæssige hensyn er påkrævet at reducere patientens bevægelsesfrihed. Idisse sjældne tilfælde kan patienten være oppegående tvangsfikseret i uger eller måneder.Med forslaget etableres hjemmel til at anvende oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelin-gen, under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, i det omgang det er nødvendigt for atafværge, at en patient udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på le-geme eller helbred, forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter, ellerøver hærværk af ikke ubetydeligt omfang. Derudover skal langvarig isolation på patientstuehave påviselig negativ effekt på patientens samlede tilstand, psykisk, legemligt og socialt, ellerlangvarig tvangsfiksering skal have påviselig negativ effekt på patientens samlede tilstand, psy-kisk, legemligt og socialt.Med henblik på at få en grundig vurdering af nødvendigheden af at anvende oppegående tvangs-fiksering foreslås det, at indgrebet alene kan iværksættes efter tilladelse fra Sundhedsstyrelsen,hvis tilladelse gives på baggrund af en indstilling fra et særligt sagkyndigt råd.Det skal bemærkes, at den tvangsforanstaltning, patienten er undergivet imellem de oppegåendetvangsfikseringer, det være sig tvangsfiksering eller isolation, skal ske i henhold til kriterierne

15herfor og med de i loven fastsatte tilsyn m.v.Efter forslaget om ændring af psykiatrilovens § 19 bemyndiges ministeren for sundhed og fore-byggelse til at fastsætte regler om oppegående tvangsfiksering. I disse regler vil det blandt andetblive fastsat, hvilke metoder, der kan anvendes til oppegående tvangsfiksering.Med forslaget til § 21, stk. 7-8, fastsættes regler for obligatorisk efterprøvelse af oppegåendetvangsfiksering, således at den behandlingsansvarlige overlæge én gang i døgnet skal foretagefornyet vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af oppegående tvangsfiksering. Derud-over skal en ekstern læge foretage en fornyet vurdering af spørgsmålet om oppegående tvangs-fiksering én gang om ugen, så længe foranstaltningen pågår.Der beskikkes en patientrådgiver for enhver, der undergives oppegående tvangsfiksering, så-fremt patienten ikke allerede har en bistandsværge, og anvendelse af oppegående tvangsfikse-ring skal noteres i afdelingens tvangsprotokol. Der henvises til de forslagets § 1, nr. 12 medtilhørende bemærkninger.Det fremgår af den gældende psykiatrilovs § 31, at patienten forud for anvendelse af tvang un-derrettes mundtligt og skriftligt om tvangsforanstaltningen herunder baggrund og formål. Pati-enten skal endvidere oplyses om muligheden for at påklage indgrebet. Dette vil således ogsåkomme til at være gældende for oppegående tvangsfiksering.Endvidere får patienter, der undergives oppegående tvangsfiksering, de samme retssikkerheds-mæssige garantier, herunder klagemuligheder, som der er ved tvangsfiksering efter psykiatrilo-vens § 14. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, 10, 11, 12, 13 og 15 med tilhørende bemærk-ninger.3.3. Udvidet tilsyn med langvarige tvangsfikseringer og tilsyn med oppegående tvangsfikserin-gerRegeringens målsætning om at nedbringe tvangsanvendelse er afspejlet i den senest revideredepsykiatrilov, som trådte i kraft 1. januar 2007. Lovændringerne har særligt fokus på at nedbringeantallet og varigheden af tvangsfikseringer. Der blev indført pligt til at foretage et øget lægeligttilsyn ved fikseringer (4 gange i døgnet jævnt fordelt) samt en såkaldt ”second opinion” ved enuvildig læge ved langvarige fikseringer af en varighed på over 48 timer.3.3.1. Gældende retDet følger af psykiatrilovens § 14, at tvangsfiksering kun må anvendes i det omfang, det er nød-vendigt for at afværge, at en patient udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lideskade på legeme eller helbred, forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpa-tienter, eller øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang. Afgørelse om tvangsfiksering træffes afen læge, efter at denne har tilset patienten, jf. § 15. Det er i § 16 bestemt, at en patient, der ertvangsfikseret, skal have fast vagt.Det følger videre af psykiatrilovens § 21, stk. 1, at såvel tvangsfiksering som andre tvangsind-greb ikke må anvendes i videre omfang end nødvendigt. Der sigtes her til den tidsmæssige ud-strækning.Så længe en tvangsfiksering opretholdes, skal der foretages fornyet lægelig vurdering afspørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfikseringen, så ofte som forholdene tilsiger det, dogmindst 4 gange i døgnet, jævnt fordelt, efter at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering ertruffet, jf. § 21, stk. 4. Lægens vurdering skal tilføres journalen.Hvis en tvangsfiksering udstrækkes i længere tid end 48 timer, er det i § 21, stk. 5, fastlagt, at en

16læge, der ikke er ansat på det pågældende psykiatriske afsnit, hvor indgrebet finder sted, somikke har ansvaret for patientens behandling, og som ikke står i et underordnelsesforhold til denbehandlende læge, skal foretage en vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangs-fiksering. Denne vurdering skal foretages af en læge, der er speciallæge i psykiatri eller i børne-og ungdomspsykiatri.Hvis der er uenighed mellem de to lægers vurdering af tvangsindgrebets berettigelse, er denbehandlende læges vurdering udslagsgivende. Dette skyldes, at denne har et mere indgåendekendskab til patientens helbredssituation end den eksterne, og at den behandlende læge har an-svaret for det fortsatte behandlingsforløb. Uenighed mellem de to lægers vurdering af situatio-nen skal dog mundtligt og skriftligt oplyses over for patienten, idet der ved uenighed vil væreanledning til at overveje at få sagen prøvet ved det psykiatriske patientklagenævn ved statsfor-valtningen.De nærmere regler om tvangsfiksering følger af bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger. Det fremgåraf bekendtgørelsens § 13, stk. 4, at det er en forudsætning for iværksættelse af en tvangsfikse-ring, at lægen på baggrund af patientens aktuelle tilstand har vurderet nødvendigheden aftvangsfikseringen, og at andre midler som f.eks. øget tilsyn har vist sig utilstrækkelig elleruigennemførlig som følge af patientens tilstand. I bekendtgørelsens § 15, er det bestemt, at enfast vagt er en hertil udpeget sygeplejerske, plejer eller andet kvalificeret personale, som ikkehar andre arbejdsopgaver end at tage sig af den eller de bæltefikserede patienter. Tilsynet skaludføres under hensyntagen til patientens ønsker og med respekt for dennes værdighed og selvfø-lelse.3.3.2. Forslagets nærmere indholdDet foreslås at udvide den eksterne efterprøvelse, der i henhold til § 21, stk. 5, skal ske i forholdtil tvangsfikseringer, der udstrækkes i længere tid end 48 timer. Med forslaget til § 21, stk. 6,skal der således, efter den første 48-timers vurdering i henhold til § 21, stk. 5, én gang om ugenforetages en vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfiksering, så længe foran-staltningen pågår. Den ugentlige vurdering foretages efter reglerne i § 21, stk. 5.Med forslaget til § 21, stk. 7-8, fastsættes pligt til obligatorisk efterprøvelse af oppegåendetvangsfiksering 1 gang i døgnet, og såfremt foranstaltningen varer i mere end 1 uge, skal enuvildig overlæge i psykiatri vurdere af spørgsmålet om fortsat anvendelse af oppegåendetvangsfiksering. Denne vurdering skal gentages én gang om ugen, så længe foranstaltningenpågår.Formålet med en ugentlig ekstern efterprøvelse for både tvangsfiksering og oppegående tvangs-fiksering er at nedbringe anvendelsen af langvarige tvangsfikseringer samt at styrke patienternesretssikkerhed og sikre, at der ved langvarige fikseringer sker en løbende dialog mellem en uvil-dig speciallæge i psykiatri og den psykiatriske afdeling, herunder kontinuerlige drøftelser medhenblik på overvejelser om afprøvning af alternative behandlingsstrategier i de konkrete tilfæl-de.3.4. Opfølgning på virkningerne af lovforslaget og lovrevision af forslaget om oppegåendetvangsfikseringVirkningerne af forslaget om oppegående tvangsfiksering skal følges tæt af Sundhedsstyrelsen,som vil nedsætte en bredt sammensat følgegruppe til formålet. Som led heri vil Sundhedsstyrel-sen efter perioden 2010-2013 udarbejder en redegørelse, som vil blive fremsendt til FolketingetsSundhedsudvalg og Tilsynet i henhold til grundlovens § 71.Det vil bl.a. blive undersøgt, hvor mange patienter, der bliver omfattet af en beslutning om op-

17pegående tvangsfiksering, og hvor længe de enkelte foranstaltninger har varet.De erfaringer, der indhøstes i forbindelse med undersøgelsen, vil blive anvendt til eventuellejusteringer bestemmelserne i dette lovforslags § 1, nr. 7, når lovforslaget revideres i folketings-året 2014-2015.Folketingets Sundhedsudvalg og Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 vil i 2010-13 få måned-lige underretninger om status for benyttelse af oppegående tvangsfiksering.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDet er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses vurdering, at regionerne sammenlignet med deudgifter regionerne i dag afholder, med forslagene om oppegående tvangsfiksering på Sikrings-afdelingen og om øget lægeligt tilsyn ved tvangsfikseringer vil få årlige merudgifter på ca. 0,1mio. kr.Det anslås, at der vil blive behov for at foretage ca. 120 eksterne vurderinger af tvangsfikserin-ger, der varer over én uge.Det forventes, at forslaget om oppegående tvangsfiksering ikke vil medføre udgifter for RegionSjælland, herunder bl.a. til patientrådgivere, idet oppegående tvangsfiksering anvendes somalternativ til enten isolation eller tvangsfiksering. Ifølge Sikringsafdelingens oplysninger er dertale om meget få patienter, der kan have behov for oppegående tvangsfiksering.Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige afbetydning.Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at medføre administrative konsekvenser for det offentlige afbetydning.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Lovforslagets forhold til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder m.v.Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.: BEDRE PSY-KIATRI – landsforeningen for pårørende, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog For-ening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Distriktspsykiatri, Dansk Social-rådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisatio-ner, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det EtiskeRåd, Dommerfuldmægtigforeningen, Ergoterapeutforeningen, FOA, Foreningen af OffentligeAnklagere, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Galebevægelsen, Institut for Menneskeret-tigheder, KL, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Landsforeningen afPatientrådgivere og Bistandsværger, Landsforeningen SIND, Lægeforeningen, Politiforbundet,Psykiatrifonden, Retspolitisk Forening, Rådet for Socialt Udsatte, Socialpædagogernes Lands-forbund, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midtjylland, Statsforvaltningen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 - 3 (psykiatrilovens § 6, stk. 2, 2. pkt., § 10, stk. 2, og 13, stk. 1, 1. pkt.)De foreslåede ændringer er en konsekvens af ændringen i psykiatrilovens tvangsdefinition i § 1,stk. 2, som blev indført ved lov nr. 534 af 8. juni 2006 om ændring af lov om frihedsberøvelseog anden tvang i psykiatrien og retsplejeloven. Loven trådte i kraft den 1. januar 2007.Før 1. januar 2007 defineredes anvendelse af tvang som foranstaltninger, som patienten modsat-te sig. Dermed kunne en patients passivitet over for anvendelsen af en foranstaltning i udgangs-punktet sidestilles med frivillighed.Det følger af sundhedslovens § 15, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patien-tens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henholdtil lov eller af §§ sundhedslovens §§ 17-19, der omhandler patienter, der er varigt eller midlerti-digt inhabile samt mindreårige.Med den gældende lovs § 1, stk. 2, blev det fastsat, at der ved tvang i henhold til loven forståsanvendelse af foranstaltninger, for hvilke der ikke foreligger et informeret samtykke, jf. kap. 5 isundhedsloven. Hermed blev psykiatrilovens grænser for, hvornår en given foranstaltning erfrivillig eller tvangsmæssig, bragt i overensstemmelse med samtykkereglerne i sundhedsloven.I de gældende bestemmelser i § 6, stk. 2, § 10, stk. 2, og § 13, stk. 1, om tvangsindlæggelse (§ 6,stk. 2, 2. pkt.), overførsel til lukket psykiatrisk afdeling (§ 10, stk. 2) og tvangsbehandling aflegemlig lidelse (§ 13, stk. 1, 1. pkt.) er det en betingelse, at patienten skal ”modsætte sig”tvangsindlæggelsen, overførslen til en lukket afdeling eller tvangsbehandlingen.Med de foreslåede ændringer bringes § 6, stk. 2, 2. pkt., § 10, stk. 2, og 13, stk. 1, 1. pkt. i over-ensstemmelse med § 1, stk. 2. Det vil herefter direkte fremgå af bestemmelserne, at der er taleom tvang efter disse bestemmelser, såfremt der ikke foreligger et informeret samtykke fra pati-enten.Forslaget vil ikke medføre en ændring i de materielle kriterier for anvendelsen af tvangsindlæg-

19gelse, overførsel til lukket psykiatrisk afdeling eller tvangsbehandling af somatisk lidelse.Til nr. 4 (psykiatrilovens § 12)Det er i den gældende lovs § 4, stk. 1, fastlagt, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvadder er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken, samt at patienten skal have en passen-de betænkningstid, når forholdene tillader det.Det følger af endvidere af § 2 i bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbe-handling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger, at beslutning om tvangs-medicinering forudsætter, at vedvarende forsøg er gjort på at forklare patienten behandlingensnødvendighed, bortset fra akutte situationer, hvor udsættelse af behandlingen er til fare for pati-entens liv eller helbred.Med forslaget indføres et loft over den betænkningstid, en patient har krav på i forbindelse medtvangsbehandling. Det følger af forslaget til § 12, stk. 5, at en patient har krav på en betænk-ningstid af højst 3 dages varighed, inden overlægen træffer bestemmelse om at anvende tvangs-behandling.Der henvises til afsnit 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 5 (psykiatrilovens §§ 18 a, stk. 1, 18 b, stk. 1, 19, 21, stk. 1, 24, stk. 1, 35, 38, 40, stk.1, og § 41 a)Der er alene tale om en teknisk ændring. Det fremgår af bestemmelserne, at Sikringsafdelingenhører under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland. Som følge af regionsdannelsen i 2007,hører Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland.Til nr. 6 (overskriften efter psykiatrilovens § 18)Under overskriften ”Aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center,Sygehus Vestsjælland” findes §§ 18 a og 18 b, som regulerer, i hvilke tilfælde, der kan ske af-låsning af patientstue overfor patienter, der er anbragt i Sikringsafdelingen under Retspsy-kiatrisk afdeling, Region Sjælland.Med forslaget om oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen under Retspsykiatriskafdeling, Region Sjælland, indføres et nyt tvangsindgreb, der alene kan foregå på Sikringsafde-lingen.Med henblik på at tydeliggøre, at reglerne i §§ 18 a – 18 c alene vedrører patienter, der er an-bragt i Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, foreslås det, at dettekommer til at fremgå af overskriften til disse bestemmelser, der således bliver ændret til ”Særli-ge tvangsforanstaltninger på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjæl-land”. Dermed konsekvensrettes overskriften også i forhold til regionsdannelsen i 2007, såledesat det vil fremgå, at Sikringsafdelingen er beliggende i Region Sjælland.Til nr. 7 (psykiatrilovens § 18 c)Med forslaget etableres hjemmel til at anvende oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelin-gen, under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland.I forslaget til § 18 c, stk. 1, fastlægges det, at oppegående tvangsfiksering alene kan anvendesover for patienter på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland. Op-pegående tvangsfiksering kan etableres, såfremt mindst ét af de materielle kriterier i lovens §14, stk. 2, er opfyldt. Det vil sige, at patienten skal udsætte sig selv eller andre for nærliggendefare for at lide skade på legeme eller helbred, forfølge eller på anden lignende måde groft for-ulempe medpatienter, eller øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang. Det er endvidere en betin-

20gelse, at langvarig isolation på patientstue har påviselig negativ effekt på patientens samledetilstand, psykisk, legemligt og socialt, eller at langvarig tvangsfiksering har påviselig negativeffekt på patientens samlede tilstand, psykisk, legemligt og socialt.Med forslaget til § 18 c, stk. 2, fastlægges det, at der til oppegående tvangsfiksering alene kananvendes mavebælte med metalringe på forsiden, fikseringsremme, håndremme og fodremme.Dette er en udtømmende opremsning af de midler, der kan anvendes til oppegående tvangsfikse-ring. Midlerne kan anvendes til to forskellige metoder til oppegående tvangsfiksering. Ved denene metode kan fikseringsremmen fastgøres i håndremmen og fastgøres til en metalring på ma-vebæltet. Ved den anden metode kan fikseringsremmen fastgøres i en håndrem, løbe gennemringen i mavebæltet, ned langs benet og fastgøres til en fodrem på samme side. Den første me-tode anvendes til patienter, hvor der er en ringe sandsynlighed for at patienten uddeler vold-somme spark. Den anden form for fiksering anvendes primært til patienter, der både slår ogsparker. Det skal bemærkes, at begge metoder kan anvendes på patientens venstre og højre sidesamtidig.I lovforslagets § 18 c, stk. 3, stilles der krav om, at en patient, der er oppegående tvangsfikseretskal have mindst én fast vagt. En fast vagt er en hertil udpeget sygeplejerske, plejer eller andetkvalificeret personale, som ikke samtidig har andre arbejdsopgaver end at tage sig af den ellerde bæltefikserede patienter. Tilsynet skal udføres under hensyntagen til patientens ønsker ogmed respekt for dennes værdighed og selvfølelse. Patienten skal have ret til et vist privatliv, nårdette ikke er uforeneligt med hensyn til patientens sikkerhed. Tilsynet i forhold til patienter, derer er oppegående tvangsfikseret, skal således ske i overensstemmelse med de hensyn, der er tiltilsynet i forbindelse med en patient, der er tvangsfikseret efter den gældende lovs § 14, jf. § 15i bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsproto-koller m.v. på psykiatriske afdelinger.Det følger af forslaget til § 18 c, stk. 4, at oppegående tvangsfiksering af en patient, jf. stk. 1,alene kan iværksættes efter tilladelse fra Sundhedsstyrelsen. Det er Sundhedsstyrelsen, der træf-fer afgørelse i sagen efter indstilling fra et særligt sagkyndigt råd nedsat af Sundhedsstyrelsen.Sundhedsstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.I forslaget til § 18, stk. 5, er de formelle kriterier vedrørende oppegående tvangsfiksering fast-lagt. Når den ledende overlæge på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, RegionSjælland, har vurderet, at oppegående tvangsfiksering er nødvendig, ansøger denne Sundheds-styrelsen om tilladelse hertil. I den ledende overlæges fravær kan beslutningen træffes af enanden overlæge i psykiatri, der er ansat på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling,Region Sjælland. Den ledende overlæges ansøgning til Sundhedsstyrelsen skal være bilagt enerklæring fra den ledende overlæge selv, samt en erklæring fra en uvildig speciallæge i psykia-tri, som vurderer at anvendelse af oppegående tvangsfiksering kan anvendes. Erklæringen fraden uvildige speciallæge i psykiatri skal hvile på såvel speciallægens egen undersøgelse af pati-enten, som de modtagne oplysninger. Det er forudsat, at den uvildige speciallæge i sin undersø-gelse tager stilling til den medicinske behandling, og den øvrige samlede behandlingsmæssigeindsats. Der foreligger uvildighed, hvis speciallægen i psykiatri ikke tidligere har haft ansvaretfor patientens behandling, og ikke er ansat på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afde-ling, Region Sjælland.Der foreslås med § 18, stk. 6, oprettet et særligt sagkyndigt råd. Rådets opgave er at vurderenødvendigheden af at anvende oppegående tvangsfiksering til den pågældende patient. Rådetkan herefter indstille til Sundhedsstyrelsen, at Sundhedsstyrelsen giver tilladelse til at anvendeoppegående tvangsfiksering af patienten i op til 6 måneder ad gangen. Rådet skal afgive sinvurdering hurtigst muligt, dog senest 14 hverdage dage efter, at Sundhedsstyrelsen har modtagetansøgningen fra den ledende overlæge på Sikringsafdelingen. Rådet skal bestå af speciallæge i

21psykiatri udpeget af Sundhedsstyrelsens, fire speciallæger i psykiatri indstillet af Dansk Psykia-trisk Selskab samt en repræsentant udpeget af Danske Handicaporganisationer. En af rådet spe-ciallæger i psykiatri skal have tilset den patient, ansøgningen vedrører, inden rådet kan behandleansøgningen. Sundhedsstyrelsen varetager formandskab, juridisk rådgivning og sekretariatsbe-tjening af rådet og udarbejder efter forhandling med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelseen forretningsorden for rådet. Forretningsordenen vil blandt andet indeholde bestemmelser omproceduren i forbindelse med ansøgninger fra Sikringsafdelingen, herunder at den behandlings-ansvarlige overlæge på Sikringsafdelingen har mulighed for at give møde for rådet.Det følger af forslaget til § 18 c, stk. 7, at det er den behandlingsansvarlige overlæge, der kanophæve den oppegående tvangsfiksering. I den behandlingsansvarlige overlæges fravær kanbeslutningen træffes af en anden overlæge i psykiatri på Sikringsafdelingen under Retspsy-kiatrisk afdeling, Region Sjælland.Såfremt den behandlingsansvarlige overlæge på Sikringsafdelingen vurderer, at der er behov forat anvende oppegående tvangsfiksering i op til yderligere 6 måneder kan denne på ny indgive enansøgning til Rådet efter reglerne i § 18 c, stk. 5.Det bemærkes, at tilladelsen til en oppegående tvangsfiksering ikke er et påbud om at anvendeoppegående tvangsfiksering hele tiden, men tilladelsen giver overlægen mulighed for at anvendeoppegående tvangsfiksering i de tilfælde, hvor alternativet ville være, at patienten langvarigtville være fikseret til en seng eller være i isolation på egen patientstue.Til nr. 8 (psykiatrilovens § 19)Den gældende § 19 indeholder bemyndigelse til ministeren for sundhed og forebyggelse til atfastsætte nærmere regler om tvangsfiksering, om anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfikse-ring, personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, aflåsning afdøre i afdelingen, personlig hygiejne under anvendelse af tvang, samt aflåsning af patientstue påSikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland.Efter lovforslaget bemyndiges ministeren til også at fastsætte nærmere regler om oppegåendetvangsfiksering på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland. Det erhensigten, at ministeren for sundhed og forebyggelse vil anmode Sundhedsstyrelsen om efterforhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse at fastsætte regler om oppegåendetvangsfiksering, herunder om midler, metoder og den nærmere procedure i forbindelse medbeslutning om at etablere oppegående tvangsfiksering.Til nr. 9 (psykiatrilovens § 20, stk. 1)Ifølge den gældende lov skal oplysning om enhver anvendelse af tvang i henhold til de gælden-de tvangsbestemmelser i loven tilføres afdelingens tvangsprotokol og indgrebets nærmere ind-hold og begrundelse skal angives. Undtaget her fra er bestemmelserne i § 18 f om personlighygiejne under anvendelse af tvang og § 19 a om undersøgelse af post, patientstuer og ejendele,kropsvisitation samt beslaglæggelse og tilintetgørelse af genstande m.v.Forslaget vil medføre, at oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen under Retspsy-kiatrisk afdeling, Region Sjælland skal tilføres tvangsprotokollen. Registreringen er nødvendigaf hensyn til den enkelte patients retssikkerhed, f.eks. i forbindelse med behandlingen af klage-sager.Det forudsættes, at sygehusmyndighederne og Sundhedsstyrelsen, som tilfældet er med de øvri-ge former for tvangsindgreb i henhold til loven, fører kontrol med anvendelsen af disse foran-staltninger, jf. § 20, stk. 2.

22Til nr. 10 (psykiatrilovens § 21, stk. 1)I den gældende § 21, stk. 1, er der fastlagt en generel pligt til løbende at revurdere enhver an-vendelse af tvang. Det præciseres i § 21, stk. 1, at det er overlægen, der til stadighed har ansva-ret for, at der ikke anvendes tvang i videre omfang end nødvendigt, både i relation til det mind-ste middels princip i lovens § 4 og med hensyn til den tidsmæssige udstrækning af tvangsan-vendelsen. Overlægen er ansvarlig for, at der til stadighed føres det fornødne tilsyn hermed, ogskal i den forbindelse tilrettelægge arbejdsgangen på afdelingen herefter.Med ændringen fastsættes det, at oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen, underRetspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, er omfattet af de tvangsindgreb, som overlægen harpligt til løbende at revurdere efter § 21, stk. 1.Til nr. 11 (psykiatrilovens § 21)I de nugældende § 21, stk. 4 og 5, er der fastsat bestemmelser om tilsyn med tvangsfikseringer.Så længe en tvangsfiksering opretholdes, skal der foretages fornyet lægelig vurdering afspørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfikseringen, så ofte som forholdene tilsiger det, dogmindst 4 gange i døgnet, jævnt fordelt, efter at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering ertruffet, jf. § 21, stk. 4. For tvangsfikseringer, der udstrækkes i længere tid end 48 timer, er det i§ 21, stk. 5, fastlagt, at en læge, der ikke er ansat på det pågældende psykiatriske afsnit, hvorindgrebet finder sted, som ikke har ansvaret for patientens behandling, og som ikke står i etunderordnelsesforhold til den behandlende læge, skal foretage en vurdering af spørgsmålet omfortsat anvendelse af tvangsfiksering.Med § 21, stk. 6, foreslås indsat en bestemmelse om, at prøvelsen efter stk. 5, skal gentages éngang om ugen, så længe foranstaltningen pågår. Bestemmelsen, skal ses i forlængelse af stk. 4og 5.Så længe en oppegående tvangsfiksering opretholdes, skal den behandlingsansvarlige overlæge,efter forslaget til § 21, stk. 7, én gang i døgnet foretage fornyet vurdering af spørgsmålet omfortsat anvendelse af oppegående tvangsfiksering. Hvis den behandlingsansvarlige overlægetræffer beslutning om fortsat anvendelse af den oppegående tvangsfiksering, skal denne endvi-dere fastlægge en observationsplan for de følgende 24 timer. I den behandlingsansvarlige over-læges fravær træffer en anden overlæge beslutning og fastlægger observationsplan. Observati-onsplanen skal blandt andet være med til at sikre, at der dagligt foretages risikovurderinger m.v.af patienten og foretages vurderinger af, om der er belæg for at anvende mindre indgribendetvangsmidler eller helt at ophæve den oppegående tvangsfiksering.Udstrækkes en oppegående tvangsfiksering sig i længere tid end én uge, fastsættes det med for-slaget til § 21, stk. 8, at en overlæge i psykiatri, som ikke har haft ansvaret for patientens be-handling, og som ikke er ansat på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, RegionSjælland, skal foretage fornyet vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af oppegåendetvangsfiksering. Denne vurdering gentages herefter én gang om ugen, så længe foranstaltningenpågår.Formålet med forslaget er at give en yderligere retssikkerhedsgaranti for patienter, der blivertvangsfikseret eller oppegående tvangsfikseret i længere tid. Det er hensigten, at bestemmelser-ne skal sikre, at der sker en løbende dialog mellem en uvildig speciallæge i psykiatri og denpsykiatriske afdeling, herunder kontinuerlige drøftelser med henblik på overvejelser om afprøv-ning af alternative behandlingsstrategier i de konkrete tilfælde af meget langvarige fikseringer.Det er endvidere hensigten, at bestemmelserne skal medvirke til at reducere den tidsmæssigeudstrækning af tvangsfikseringer.Ved uenighed i bedømmelsen af, om der fortsat er behov for at opretholde en tvangsfiksering, er

23den behandlende læges vurdering afgørende, men uenighed vil være en anledning til, at patien-ten overvejer behovet for evt. iværksættelse af en klagesag.Det skal bemærkes, at den løbende efterprøvelse efter § 21, stk. 1, skal foretages sideløbendemed den obligatoriske efterprøvelse efter stk. 4-8.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 12 (psykiatrilovens § 24)Efter den gældende bestemmelse i § 24, stk. 1, skal der beskikkes en patientrådgiver for enhver,der tvangsindlægges, tvangstilbageholdes eller undergives tvangsbehandling, tvangsfiksering,anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm- og pejlesy-stemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer i 24 timer, aflåsning af dørei afdelingen efter § 18 e, stk. 1, nr. 2, samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen underPsykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland, jf. dog § 40, stk. 4Når der træffes beslutning om anvendelse af de i bestemmelsen nævnte tvangsindgreb, er perso-nalet forpligtet til at beskikke en patientrådgiver, efter patienten har haft lejlighed til at udtalesig om den påtænkte beskikkelse, jf. § 25.Den foreslåede ændring i § 24 medfører, at også patienter, der undergives oppegående tvangs-fiksering på Sikringsafdelingen skal have beskikket patientrådgiver i de tilfælde, hvor patientenikke allerede har en bistandsværge efter straffelovens § 71.Til nr. 13 (psykiatrilovens § 35)Det følger af den gældende lovs § 35, at det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltnin-gen er første instans i alle klager over tvang, bortset fra indgreb efter de gældende regler i §§ 18f (personlig hygiejne under anvendelse af tvang) og 19 a (undersøgelse af post, patientstuerm.v.).Efter den gældende bestemmelse skal sygehusmyndigheden efter anmodning fra patienten ellerpatientrådgiveren indbringe klager over tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel,tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, anvendelseaf personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudtvarer mere end 24 timer, aflåsning af døre i afdelingen samt aflåsning af patientstue på Sik-ringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland, for det psykiatriske patientkla-genævn ved statsamtet/Københavns Overpræsidium.Forslaget indebærer, at den pågældende sygehusmyndighed ligeledes vil være forpligtet til atindbringe klager over oppegående tvangsfiksering for det psykiatriske patientklagenævn vedstatsforvaltningen.Til nr. 14 (psykiatrilovens § 36, stk. 3)Efter den gældende lovs § 36, stk. 3, skal det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltnin-gen træffe afgørelse i klagesager om tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning, jf. §32, stk. 3, inden 7 hverdage efter klagens modtagelse. I andre sager skal det psykiatriske pati-entklagenævn ved statsforvaltningen træffe afgørelse snarest muligt. Er afgørelse ikke truffetinden 14 dage efter klagens modtagelse, skal nævnet underrette patienten og patientrådgiverenom grunden hertil samt om, hvornår afgørelse kan forventes at foreligge.Forslaget vil medføre, at det psykiatriske patientklagenævn i klagesager vedrørende oppegåendetvangsfiksering på Sikringsafdelingen skal træffe afgørelse i sagen senest 14 dage efter klagensmodtagelse.

Til nr. 15 (psykiatrilovens § 37, stk. 1)De følger af den gældende § 37, stk. 1, at det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltnin-gen efter anmodning fra patienten skal indbringe sine afgørelser vedrørende tvangsindlæggelse,tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering og aflåsning af døre iafdelingen indbringes for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.Med forslaget skal det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen også indbringe sineafgørelser vedrørende oppegående tvangsfiksering for retten efter reglerne i retsplejelovenskapitel 43 a, såfremt patienten anmoder om det.Til § 2Til nr. 1 (retsplejelovens § 469, stk. 1, 2. pkt.)Det er i den nugældende § 469, stk. 1, i retsplejeloven bestemt, at såfremt den, der administra-tivt er berøvet sin frihed, eller den, som handler på dennes vegne, begærer, at frihedsberøvelsenslovlighed prøves af retten, skal den myndighed, som har besluttet frihedsberøvelsen eller nægtetat ophæve den, forelægge sagen for byretten på det sted, hvor den, om hvis frihedsberøvelse, derer spørgsmål, har bopæl (hjemting), jf. § 235. Sager om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdel-se, tilbageførsel, tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering og aflåsning af døre i afdelingen i hen-hold til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien forelægges dog, så længe patienten ikke erudskrevet, for byretten på det sted, hvor vedkommende psykiatriske sygehus eller afdeling erbeliggende.Den foreslåede ændring af retsplejeloven er en konsekvens af de foreslåede ændringer af lov omanvendelse af tvang i psykiatrien (psykiatriloven).Forslaget om ændring af psykiatriloven vil medføre, at der indføres mulighed for oppegåendetvangsfiksering på Sikringsafdelingen, under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland. Efterden foreslåede ændring af psykiatrilovens § 37, stk. 1, skal det psykiatriske patientklagenævnved statsforvaltningen, efter anmodning fra patienten eller patientrådgiveren, på lige fod medhvad der allerede gælder for tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsfik-sering, beskyttelsesfiksering og aflåsning af døre i afdelingen efter reglerne i retsplejelovenskapitel 43 a, indbringe sine afgørelser vedrørende oppegående tvangsfiksering på Sikringsafde-lingen, under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, for retten.Det foreslås på den baggrund, at retsplejelovens § 469, stk. 1, ændres, så sager om oppegåendetvangsfiksering på Sikringsafdelingen, under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, bliveromfattet af bestemmelsens regler om værneting og om den besluttende myndigheds pligt til atforelægge sagen for retten.Til nr. 2 (retsplejelovens § 469, stk. 4, 3. pkt.)Det fremgår af den gældende § 469, stk. 4, at begæring om sagens indbringelse for retten efterreglerne i retsplejelovens § 43 a skal fremsættes inden 4 uger efter frihedsberøvelsens ophør.Senere fremsættelse af begæringen kan indtil 6 måneder efter frihedsberøvelsens ophør undta-gelsesvis tillades af retten, når der foreligger særlig grund til at afvige fra fristen. I sager omtvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsfiksering, beskyttelsesfikseringog aflåsning af døre i afdelingen i henhold til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien regnesfristerne dog fra det psykiatriske patientklagenævns afgørelse i sagen.Det foreslås, at fristen for sagens indbringelse for retten også for oppegående tvangsfiksering påSikringsafdelingen, under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland regnes fra det psykiatriskepatientklagenævns afgørelse i sagen.

Til § 3Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. oktober 2010.§4Der foreslås indsat en bestemmelse om, at regeringen i folketingsåret 2014–15 skal fremsætte etforslag om revision af denne lovs bestemmelser for Folketinget.Med indførelsen af en sådan revisionsbestemmelse vedrørende oppegående tvangsfiksering,forpligter regeringen sig til at evaluere erfaringerne med oppegående tvangsfiksering, loft overbetænkningstiden. Regeringen vil i den forbindelse sikre, at evalueringen, der udføres af Sund-hedsstyrelsen og omhandler samtlige patienter, der er omfattet af § 18 c, gennemføres således,at regeringen i folketingsåret 2014–15 kan redegøre for evalueringens resultater over for Folke-tinget og tilkendegive, om der er grundlag for at revidere, herunder eventuelt at ophæve, be-stemmelserne om oppegående tvangsfiksering.Til § 5Denne bestemmelse fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde. Som det fremgår, gælderloven ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvissættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de færøske forhold tilsiger.

§ 6.---Stk. 2.På grundlag af sin undersøgelse ogde modtagne oplysninger skønner lægen,om indlæggelse på psykiatrisk afdeling ernødvendig. Modsætter patienten sig sådanindlæggelse, afgør lægen, om tvangsind-læggelse er påkrævet.§ 10.---Stk. 2.Overførelse af en patient, der erindlagt på psykiatrisk afdeling, til lukketpsykiatrisk afdeling behandles efter regler-ne om tvangstilbageholdelse, såfremt pati-enten modsætter sig overførelsen.§13.En person, som opfylder betingelsernefor frihedsberøvelse, jf. § 5, og som mod-sætter sig behandling af en legemlig lidel-se, kan undergives tvangsbehandling afdenne lidelse, såfremt lidelsen udsætterpatientens liv eller helbred for væsentligfare. Er patienten ikke indlagt på en psykia-trisk afdeling, er det endvidere en betingel-se for tvangsbehandling efter denne be-stemmelse, at der forinden er udfærdigeterklæring om tvangsindlæggelse, jf. § 6,stk. 3, og at overlægen på vedkommendepsykiatriske afdeling har truffet afgørelseom, at betingelserne for tvangsindlæggelseer opfyldt, jf. § 9, stk. 2.§ 12.Tvangsbehandling må kun anvendesover for personer, der opfylder betingelser-ne for tvangstilbageholdelse, jf. § 10.Stk. 2.Ved tvangsmedicinering skal deranvendes afprøvede lægemidler i sædvan-lig dosering og med færrest mulige bivirk-ninger.Stk. 3.Tvangsbehandling med elektrosti-mulation må kun iværksættes, hvis patien-

§ 18 a.Aflåsning af patientstue kan anven-des over for patienter, der er anbragt i Sik-ringsafdelingen under Psykiatrisk Center,Sygehus Vestsjælland, jf. kapitel 11.§ 18 b.Aflåsning af patientstuer kan i føl-gende tilfælde foretages af sikkerhedsmæs-sige grunde over for patienter, der er an-bragt i Sikringsafdelingen under Psykia-trisk Center, Sygehus Vestsjælland, jf.kapitel 11:1) Om natten,2) under den ugentlige konference og3) under den daglige behandlingskonferen-ce.§ 19.Indenrigs- og sundhedsministerenfastsætter regler om tvangsfiksering, an-vendelse af fysisk magt, beskyttelsesfikse-ring, personlige alarm- og pejlesystemer ogsærlige dørlåse, personlig skærmning, af-låsning af døre i afdelingen, personlig hy-giejne under anvendelse af tvang samt af-låsning af patientstue på Sikringsafdelingenunder Psykiatrisk Center, Sygehus Vest-sjælland.§ 21.Overlægen har til stadighed ansvaretfor, at frihedsberøvelse, tvangsbehandling,tvangsfiksering, fysisk magt, beskyttelses-fiksering, personlige alarm- og pejlesyste-mer og særlige dørlåse, personlig skærm-ning, aflåsning af døre i afdelingen, person-lig hygiejne under anvendelse af tvang,undersøgelse af post, patientstuer og ejen-dele, kropsvisitation samt beslaglæggelseog tilintetgørelse af genstande m.v., samtaflåsning af patientstue på Sikringsafdelin-gen under Psykiatrisk Center, SygehusVestsjælland, ikke anvendes i videre om-

28fang end nødvendigt.§ 24.Der beskikkes en patientrådgiver forenhver, der tvangsindlægges, tvangstilba-geholdes eller undergives tvangsbehand-ling, tvangsfiksering, anvendelse af fysiskmagt, beskyttelsesfiksering, anvendelse afpersonlige alarm- og pejlesystemer og sær-lige dørlåse, personlig skærmning, der uaf-brudt varer mere end 24 timer, aflåsning afdøre i afdelingen efter § 18 e, stk. 1, nr. 2,samt aflåsning af patientstue på Sikringsaf-delingen under Psykiatrisk Center, SygehusVestsjælland, jf. dog § 40, stk. 4.§ 35.Sygehusmyndigheden skal efter an-modning fra patienten eller patientrådgive-ren indbringe klager over tvangsindlæggel-se, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel,tvangsbehandling, tvangsfiksering, anven-delse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering,anvendelse af personlige alarm- og pejlesy-stemer og særlige dørlåse, personligskærmning, der uafbrudt varer mere end 24timer, aflåsning af døre i afdelingen samtaflåsning af patientstue på Sikringsafdelin-gen under Psykiatrisk Center, SygehusVestsjælland, for det psykiatriske patient-klagenævn ved statsforvaltningen.§ 38.Afgørelser fra det psykiatriske pati-entklagenævn ved statsforvaltningen omtvangsbehandling, anvendelse af fysiskmagt, personlige alarm- og pejlesystemerog særlige dørlåse, personlig skærmning,der uafbrudt varer mere end 24 timer, samtaflåsning af patientstue på Sikringsafdelin-gen under Psykiatrisk Center, SygehusVestsjælland, kan påklages til Sundheds-væsenets Patientklagenævn.§ 40.I ganske særlige tilfælde, hvor mindreindgribende foranstaltninger ikke er til-strækkelige, kan justitsministeren bestem-me, at en person, der er sindssyg, og somvedvarende udsætter andres liv eller lege-me for alvorlig og overhængende fare, skalanbringes i Sikringsafdelingen under Psy-kiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland.§ 41 a.Justitsministeren kan fastsætte reg-ler om meddelelse af tilladelse til udgangm.v. til personer, der efter § 40, stk. 1, er

29anbragt i Sikringsafdelingen under Psykia-trisk Center, Sygehus Vestsjælland.Aflåsning af patientstue på Sikringsafde-lingen under Psykiatrisk Center, SygehusVestsjælland6.Overskriftenefter § 18 affattes således:»Særlige tvangsforanstaltninger på Sik-ringsafdelingen under Retspsykiatrisk afde-ling, Region Sjælland«7.Efter § 18 b indsættes som ny paragraf:»§18 c.Oppegående tvangsfiksering kananvendes over for patienter, der er anbragt iSikringsafdelingen under Retspsykiatriskafdeling, Region Sjælland, såfremt mindstét af kriterierne i § 14, stk. 2, er opfyldt,og:1) langvarig isolation på patientstue harpåviselig negativ effekt på patientenssamlede psykiske, legemlige og socialetilstand, eller2) langvarig tvangsfiksering har påviselignegativ effekt på patientens samledepsykiske, legemlige og sociale tilstand.Stk. 2.Som midler til oppegående tvangs-fiksering må alene anvendes mavebæltemed metalringe på forsiden, fikserings-remme, håndremme og fodremme.Stk. 3.En patient, der er oppegåendetvangsfikseret, skal have mindst én fastvagt.Stk. 4.Oppegående tvangsfiksering af enpatient, jf. stk. 1, kan alene iværksættesefter tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.Sundhedsstyrelsen træffer afgørelse i sagenefter indstilling fra et særligt sagkyndigtråd nedsat af Sundhedsstyrelsen. Sund-hedsstyrelsens afgørelse kan ikke indbrin-ges for anden administrativ myndighed.Stk. 5.Vurderer den ledende overlæge påSikringsafdelingen under Retspsykiatriskafdeling, Region Sjælland, at oppegåendetvangsfiksering er nødvendig, jf. stk. 1,ansøger denne Sundhedsstyrelsen om tilla-delse hertil. I den ledende overlæges fraværkan beslutningen træffes af en anden over-læge på Sikringsafdelingen under Retspsy-kiatrisk afdeling, Region Sjælland. Ansøg-ningen til Sundhedsstyrelsen skal, udoveren erklæring fra den ledende overlæge,indeholde en erklæring fra en uvildig spe-ciallæge i psykiatri, som på grundlag af sinundersøgelse af patienten og de modtagneoplysninger vurderer, at anvendelse af op-pegående tvangsfiksering er nødvendig.

§ 18 b.Aflåsning af patientstuer kan i føl-gende tilfælde foretages af sikkerhedsmæs-sige grunde over for patienter, der er an-bragt i Sikringsafdelingen under Psykia-trisk Center, Sygehus Vestsjælland, jf.kapitel 11:1) Om natten,2) under den ugentlige konference og3) under den daglige behandlingskonferen-ce.Stk. 2.Beslutning om aflåsning af patient-stuer træffes af en læge.§ 18 c.Ved personlig skærmning forstås idenne lov foranstaltninger, hvor et ellerflere personalemedlemmer konstant befin-der sig i umiddelbar nærhed af patienten.Stk. 2.Personlig skærmning, som patientenikke samtykker til, må kun benyttes, i detomfang det er nødvendigt for at afværge, aten patient1) begår selvmord eller på anden vis udsæt-ter sit eller andres helbred for betydeligskade eller2) forfølger eller på anden lignende mådegroft forulemper medpatienter eller andre.Stk. 3.En beslutning om personlig skærm-ning træffes af en læge, efter at denne hartilset patienten.§ 18 d.Patienten skal i forbindelse medindlæggelse på afdelingen orienteres omafdelingens indretning, herunder om fore-komsten af mindre enheder på afdelingen,hvortil døren kan aflåses, hvis sådannemindre enheder findes på afdelingen.§ 18 e.Lægen kan beslutte, at der skal fore-tages aflåsning af døre i afdelingen, dogikke af døre til patientstuer, over for1) patienter, der er frihedsberøvede efterkapitel 3, og2) patienter, for hvem der er risiko for, atde utilsigtet udsætter sig selv for væsentligfare, jf. § 18.Stk. 2.Lægen kan endvidere beslutte, at der

30skal foretages aflåsning af døre, dog ikke afdøre til patientstuer over for en patient, derikke er omfattet af stk. 1, hvis patientenselv anmoder herom. På patientens anmod-ning skal aflåsningen straks ophæves.Stk. 3.Alle patienter på afdelingen skalstraks efter, at en beslutning om aflåsningefter stk. 1 og 2 er truffet, underrettes her-om.Personlig hygiejne under anvendelse aftvang§ 18 f.Overlægen kan beslutte, at en pati-ent, der på grund af sin sindslidelse ikkeselv er i stand til at varetage nødvendigpersonlig hygiejne, skal have foretagetpersonlig hygiejne under anvendelse aftvang, hvis dette er nødvendigt af hensyntil patienten selv eller af hensyn til medpa-tienter eller personale.Stk.6.Det særligt sagkyndige råd, jf. stk. 4,kan indstille, at der gives tilladelse til atanvende oppegående tvangsfiksering afpatienten i op til 6 måneder ad gangen. Enaf rådets speciallæger i psykiatri skal havetilset patienten, før ansøgningen kan be-handles i rådet. Rådet afgiver sin vurderinghurtigst muligt, dog senest 14 hverdagedage efter, at Sundhedsstyrelsen har mod-taget ansøgningen fra Sikringsafdelingen.Rådet, som nedsættes af Sundhedsstyrel-sen, består af en speciallæge i psykiatriudpeget af Sundhedsstyrelsen, fire special-læger i psykiatri efter indstilling fra DanskPsykiatrisk Selskab samt et medlem efterindstilling fra Danske Handicaporganisati-oner. Sundhedsstyrelsen fastsætter efterforhandling med Ministeriet for Sundhedog Forebyggelse en forretningsorden fordet sagkyndige råd.Stk. 7.Beslutning om ophævelse af denoppegående tvangsfiksering træffes af denbehandlingsansvarlige overlæge. I denbehandlingsansvarlige overlæges fraværkan beslutningen træffes af en anden over-læge på Sikringsafdelingen under Retspsy-kiatrisk afdeling, Region Sjælland.«§§ 18 c – 18 f bliver herefter §§ 18 d – 18g.§ 19.Indenrigs- og sundhedsministerenfastsætter regler om tvangsfiksering, an-vendelse af fysisk magt, beskyttelsesfikse-ring, personlige alarm- og pejlesystemer ogsærlige dørlåse, personlig skærmning, af-låsning af døre i afdelingen, personlig hy-giejne under anvendelse af tvang samt af-låsning af patientstue på Sikringsafdelingenunder Psykiatrisk Center, Sygehus Vest-sjælland.§ 20.Oplysning om enhver anvendelse aftvang, jf. §§ 5- 10 a, 12 og 13, 14- 17 a og18 a samt § 18 c, stk. 2, der uafbrudt varermere end 24 timer, og § 18 e, skal tilføresafdelingens tvangsprotokol med angivelseaf indgrebets nærmere indhold og begrun-delse. Det samme gælder enhver ordinationefter § 18.8.I§ 19indsættes efter »personlig hygiej-ne under anvendelse af tvang samt«: »op-pegående tvangsfiksering og«.

31§ 21.Overlægen har til stadighed ansvaretfor, at frihedsberøvelse, tvangsbehandling,tvangsfiksering, fysisk magt, beskyttelses-fiksering, personlige alarm- og pejlesyste-mer og særlige dørlåse, personlig skærm-ning, aflåsning af døre i afdelingen, person-lig hygiejne under anvendelse af tvang,undersøgelse af post, patientstuer og ejen-dele, kropsvisitation samt beslaglæggelseog tilintetgørelse af genstande m.v., samtaflåsning af patientstue på Sikringsafdelin-gen under Psykiatrisk Center, SygehusVestsjælland, ikke anvendes i videre om-fang end nødvendigt.§ 21.Overlægen har til stadighed ansvaretfor, at frihedsberøvelse, tvangsbehandling,tvangsfiksering, fysisk magt, beskyttelses-fiksering, personlige alarm- og pejlesyste-mer og særlige dørlåse, personlig skærm-ning, aflåsning af døre i afdelingen, person-lig hygiejne under anvendelse af tvang,undersøgelse af post, patientstuer og ejen-dele, kropsvisitation samt beslaglæggelseog tilintetgørelse af genstande m.v., samtaflåsning af patientstue på Sikringsafdelin-gen under Psykiatrisk Center, SygehusVestsjælland, ikke anvendes i videre om-fang end nødvendigt.Stk. 2.Som led i efterprøvelse af frihedsbe-røvelse skal overlægen henholdsvis 3, 10,20 og 30 dage, efter at frihedsberøvelsenblev iværksat, og herefter mindst hver 4.uge, så længe frihedsberøvelsen oprethol-des, påse, om betingelserne for at friheds-berøve patienten fortsat er opfyldt. Resulta-tet af denne efterprøvelse skal tilførestvangsprotokollen. Patientrådgiveren ogefter begæring tillige patienten underrettesom beslutning om opretholdt frihedsberø-velse.Stk. 3.Der skal foretages fornyet lægeligvurdering af spørgsmålet om fortsat anven-delse af beskyttelsesfiksering, personligealarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse,så ofte som forholdene tilsiger det, dogmindst 3, 10, 20 og 30 dage efter, at be-slutning om anvendelse af disse foranstalt-ninger blev truffet, og herefter mindst hver4. uge, så længe ordinationen opretholdes.Stk. 4.Så længe en tvangsfiksering opret-holdes, skal der foretages fornyet lægeligvurdering af spørgsmålet om fortsat anven-10.I§ 21, stk. 1,indsættes efter »tilintetgø-relse af genstande m.v., samt«: »oppegåen-de tvangsfiksering og«.

11.I§ 21indsættes somstk. 6-8:»Stk.6.Den uvildige vurdering, der skalske i henhold til stk. 5, skal efterfølgendegentages én gang om ugen, så længe foran-staltningen pågår.Stk. 7.Så længe en oppegående tvangsfik-sering, jf. § 18 c, opretholdes, skal denbehandlingsansvarlige overlæge én gang idøgnet foretage fornyet vurdering afspørgsmålet om fortsat anvendelse af op-pegående tvangsfiksering. Træffer denbehandlingsansvarlige overlæge beslutningom fortsat anvendelse af oppegåendetvangsfiksering, skal denne endvidere fast-lægge en observationsplan for de følgende24 timer. I den behandlingsansvarlige over-læges fravær træffer en anden overlægebeslutning og fastlægger observationsplan.Stk. 8.Hvis en oppegående tvangsfiksering.jf. § 18 c, udstrækkes i længere tid end énuge, skal en overlæge i psykiatri, som ikkehar haft ansvaret for patientens behandling,og som ikke er ansat på Sikringsafdelingenunder Retspsykiatrisk afdeling, RegionSjælland, foretage fornyet vurdering afspørgsmålet om fortsat anvendelse af op-pegående tvangsfiksering. Denne vurderinggentages herefter én gang om ugen, så læn-ge foranstaltningen pågår.«

32delse af tvangsfikseringen, så ofte somforholdene tilsiger det, dog mindst 4 gangei døgnet, som skal være jævnt fordelt, efterat beslutningen om anvendelse af tvangs-fiksering er truffet.Stk. 5.Hvis en tvangsfiksering udstrækkes ilængere tid end 48 timer, skal en læge, derikke er ansat på det pågældende psykiatri-ske afsnit, hvor indgrebet finder sted, somikke har ansvaret for patientens behandling,og som ikke står i et underordnelsesforholdtil den behandlende læge, foretage en vur-dering af spørgsmålet om fortsat anvendel-se af tvangsfiksering. Denne vurdering skalforetages af en læge, der er speciallæge ipsykiatri eller i børne- og ungdomspsykia-tri. Ved uenighed mellem de to lægers vur-dering af situationen er den behandlendelæges vurdering afgørende. Uenighed mel-lem de to lægers vurdering af situationenskal dog mundtligt og skriftligt oplysesover for patienten. Indenrigs- og sund-hedsministeren fastsætter regler om denlægelige vurdering efter denne bestemmel-se.§ 24.Der beskikkes en patientrådgiver forenhver, der tvangsindlægges, tvangstilba-geholdes eller undergives tvangsbehand-ling, tvangsfiksering, anvendelse af fysiskmagt, beskyttelsesfiksering, anvendelse afpersonlige alarm- og pejlesystemer og sær-lige dørlåse, personlig skærmning, der uaf-brudt varer mere end 24 timer, aflåsning afdøre i afdelingen efter § 18 e, stk. 1, nr. 2,samt aflåsning af patientstue på Sikringsaf-delingen under Psykiatrisk Center, SygehusVestsjælland, jf. dog § 40, stk. 4.§ 35.Sygehusmyndigheden skal efter an-modning fra patienten eller patientrådgive-ren indbringe klager over tvangsindlæggel-se, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel,tvangsbehandling, tvangsfiksering, anven-delse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering,anvendelse af personlige alarm- og pejlesy-stemer og særlige dørlåse, personligskærmning, der uafbrudt varer mere end 24timer, aflåsning af døre i afdelingen samtaflåsning af patientstue på Sikringsafdelin-gen under Psykiatrisk Center, SygehusVestsjælland, for det psykiatriske patient-klagenævn ved statsforvaltningen.12.I§ 24, stk. 1,indsættes efter »§ 18 e,stk. 1, nr. 2, samt«: »oppegående tvangs-fiksering og«.

§ 36. ---Stk. 3.Det psykiatriske patientklagenævnved statsforvaltningen skal træffe afgørelsei klagesager om tvangsbehandling, der ertillagt opsættende virkning, jf. § 32, stk. 3,inden 7 hverdage efter klagens modtagelse.I andre sager skal det psykiatriske patient-klagenævn ved statsforvaltningen træffeafgørelse snarest muligt. Er afgørelse ikketruffet inden 14 dage efter klagens modta-gelse, skal nævnet underrette patienten ogpatientrådgiveren om grunden hertil samtom, hvornår afgørelse kan forventes atforeligge.§ 37.Det psykiatriske patientklagenævnved statsforvaltningen skal efter anmod-ning fra patienten eller patientrådgiverenindbringe sine afgørelser vedrørendetvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse,tilbageførsel, tvangsfiksering, beskyttelses-fiksering og aflåsning af døre i afdelingenfor retten efter reglerne i retsplejelovenskapitel 43 a.

§2I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelsenr. 1053 af 29. oktober 2009, som ændretsenest ved lov nr. 73 af 26. januar 2010,foretages følgende ændringer:§ 469.Begærer den, der administrativt erberøvet sin frihed, eller den, som handlerpå hans vegne, at frihedsberøvelsens lov-lighed prøves af retten, skal den myndig-hed, som har besluttet frihedsberøvelseneller nægtet at ophæve den, forelægge sa-gen for byretten på det sted, hvor den, omhvis frihedsberøvelse, der er spørgsmål, harbopæl (hjemting), jf. § 235. Sager omtvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse,tilbageførsel, tvangsfiksering, beskyttelses-fiksering og aflåsning af døre i afdelingen ihenhold til lov om anvendelse af tvang ipsykiatrien forelægges dog, så længe pati-enten ikke er udskrevet, for byretten på detsted, hvor vedkommende psykiatriske sy-gehus eller afdeling er beliggende.§ 469 ---Stk. 4.Begæring om sagens indbringelsefor retten efter reglerne i dette kapitel skal1.I§ 469, stk. 1, 2. pkt.,indsættes efter»beskyttelsesfiksering«: », oppegåendetvangsfiksering på Sikringsafdelingen un-der Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjæl-land,«.