HøringsnotatLovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:BEDRE PSYKIATRI – landsforeningen for pårørende, Dansk Psykiatrisk Selskab,Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab forDistriktspsykiatri, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, DanskeFysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den DanskeDommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Dommerfuldmægtig-foreningen, Ergoterapeutforeningen, FOA, Foreningen af Offentlige Anklagere,Foreningen af Socialchefer i Danmark, Galebevægelsen, Institut for Menneskeret-tigheder, KL, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Lands-foreningen af Patientrådgivere og Bistandsværger, Landsforeningen SIND, Læge-foreningen, Politiforbundet, Psykiatrifonden, Retspolitisk Forening, Rådet for So-cialt Udsatte, Socialpædagogernes Landsforbund, Statsforvaltningen Hovedstaden,Statsforvaltningen Midtjylland, Statsforvaltningen Nordjylland, StatsforvaltningenSjælland, Statsforvaltningen Syddanmark, og Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.Derudover har lovforslaget været offentligt tilgængeligt på høringsportalen,www.borger.dkFølgende myndigheder, organisationer m.v. har afgivet høringssvar:BEDRE PSYKIATRI – landsforeningen for pårørende, Dansk Psykiatrisk Selskab,Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Distriktspsykiatri, Dansk Sygepleje-råd, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, FOA, KL, Landsforeningen Af nuvæ-rende og tidligere Psykiatribrugere, Landsforeningen af Patientrådgivere og bi-standsværger, Landsforeningen SIND, Lægeforeningen, Rådet for Socialt Udsatte,Socialpædagogernes Landsforbund, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, Fore-byggelses- og Patientrådet, Medborgernes Menneskerettighedskommission..Følgende har svaret, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og Danske Fysioterapeuter.

./.

I det følgende resumeres hovedindholdet af de indkomne høringssvar, som ved-lægges i kopi. Ministeriets kommentarer er anført ikursiv.

Generelt

Dansk Psykolog Forening mener, det er af central betydning for forebyggelsen afanvendelsen af tvungen opfølgning efter udskrivning, at der tilføres tilstrækkeligepersonalemæssige ressourcer. Endvidere mener Dansk Psykolog Forening, at det eraf central betydning for forebyggelsen af anvendelsen af tvungen opfølgning efterudskrivning, at det sikres, at der er de nødvendige sengepladser samt andre res-sourcer til rådighed på de psykiatriske afdelinger, så for tidlig udskrivning ikkefinder sted.Dansk Sygeplejeråd pointerer, at overlægen i forslaget fremstår som eneansvarlig,hvilket ikke tager højde for, at behandling i psykiatrien udgår fra et tværfagligt

2grundlag og derfor også omfatter flere sundhedsfaglige grupper, eksempelvis syge-plejersker og ikke mindst den sygeplejefaglige ledelse.Danske Regioner mener ikke at lovforslaget løser udfordringen for de hårdest ram-te psykisk syge, som ikke profiterer af medicin. Danske Regioner ønsker derfor enpræcisering af, om regeringen har haft denne målgruppe med i overvejelserne iforbindelse med udformningen af lovforslaget og af, hvordan man fremover hartænkt sig at behandle sådanne patienter. Det Centrale Handicapråd mener, at detnøje overvejes, hvorvidt nye tvangsbeføjelser er den rigtige vej at gå.Det Centrale Handicapråd ser en fare for, at implementeringen af tvungen opfølg-ning efter udskrivning vil udfordre den tillid til systemet, som må betragtes somafgørende for, at mennesker med psykisk sygdom ønsker at modtage behandling.Det Etiske Råd påpeger, at ønsker om ikke at være medicineret som udgangspunktmå respekteres, når dette ønske udtrykkes af en person, der er i stand til at forholdesig til sin situation. Den sindslidende kan – af flere forskellige grunde – have etønske om at leve et medicinfrit liv. Det står som udgangspunkt den enkelte borger iDanmark frit, hvordan vedkommende ønsker at leve sit liv og håndtere sin livssitu-ation. At indføre mulighed for tvungen opfølgning efter udskrivelse, som alene skalgælde for en gruppe af patienter med psykiske lidelser, vil være et skridt i retningaf at marginalisere mennesker med psykiske lidelser, og kan føre til et syn på men-nesker med de sværeste psykiske lidelser som mennesker, der ikke har krav påsamme rettigheder som andre.LAP mener, at lovforslaget forstærker en tendens i dansk psykiatri med ensidigemedicinske løsninger frem for en bred vifte af behandlingstilbud, ligesom lovfors-laget if. LAP vil cementere tendensen til, at ”overlægen” tildeles uforholdsmæssigtog urimeligt store magtbeføjelser.If. LAP er der ingen videnskabelig dokumentation for at ambulant tvang vil havenogen positiv virkning. Ifølge LAP peger megen international forskning på betyd-ningen af den gode behandler-/patientalliance og på, at mange borgere kommer sigaf alvorlig psykisk lidelse uden eller med minimal anvendelse af psykofarmaka.SIND peger på, at en række af betingelserne fra satspuljeaftalenaleneer udmønteti bemærkningerne til lovforslaget. SIND mener, at det svækker patienternes rets-sikkerhed, da forarbejders retskildemæssige værdi er lavere end bestemmelser ind-sat i selve lovteksten. SIND fremhæver specielt, at ikke alle (medlemmer af) pati-entklagenævn og patientrådgivere kan formodes at have kendskab til bemærknin-gerne til lovforslaget. SIND foreslår derfor, at de retssikkerhedsmæssige garantierså vidt muligt indarbejdes i selve lovteksten.Medborgernes Menneskerettighedskommission mener, at det er en krænkelse af enpersons integritet at gennemtvinge behandling eller omsorg. Efter MedborgernesMenneskerettighedskommissions opfattelse bør reglerne om patienters retsstillinggælde for både psykiatriske og somatiske patienter og have forrang over for fxsærlige indgribende regler inden for psykiatrien.I det danske, decentrale sundhedsvæsen har regionerne bl.a. ansvaret for at sikredet nødvendige antal sengepladser samt at sikre, at patienter ikke udskrives, før deud fra en lægefaglig vurdering ikke længere har behov for hospitalsbehandling.

3Sundhedsstyrelsen har flere gange peget på, at der i psykiatrien er behov for læn-gerevarende, stabile indlæggelser.Det er en lægefaglig vurdering, om behandlingen af en patient skal ske under ind-læggelse, ambulant eller ved egen læge. Det fremgår af bemærkningerne til lov-forslaget, at det er forudsat, at patienter, der udskrives til tvungen opfølgning efterudskrivning, er i et stabilt behandlingsforløb, samt at en beslutning om at etableretvungen opfølgning efter udskrivning ikke må føre til, at patienten udskrives tidli-gere, end patienten ville være blevet, såfremt muligheden for at etablere tvungenopfølgning efter udskrivning ikke var til stede.Med hensyn til den videnskabelige dokumentation for virkningen af tvungen op-følgning efter udskrivning kan ministeriet anføre, at der ikke er lavet undersøgelseraf virkningerne af tvungen opfølgning efter udskrivning efter den model, der følgeraf lovforslaget. Regeringen forpligter sig med lovforslaget til at evaluere erfarin-gerne med tvungen opfølgning, og vil i den forbindelse sikre, at evalueringen gen-nemføres således, at regeringen i folketingsåret 2014-15 kan redegøre for evalue-ringens resultater over for Folketinget og tilkendegive, om der er grundlag for atrevidere, evt. ophæve, bestemmelserne om tvungen opfølgning efter udskrivning.Med hensyn til forarbejders retskildemæssige værdi kan det anføres, at bemærk-ninger til lovforslag har stor fortolkningsmæssig betydning.Det er forudsat, at de mennesker, der træffer afgørelser vedrørende lovregler ogsåhar kendskab til disse, herunder patientrådgivere og bistandsværger, hvis uddan-nelsesaktiviteter finansieres over finansloven.

Holdning til lovforslaget

Dansk Psykolog Forening er af den opfattelse, at tvungen opfølgning efter udskriv-ning i forhold til nogle patienter i visse situationer kan bidrage hensigtsmæssigt ibehandlingsforløbet, men at denne fremgangsmåde i bredere fald kun bør udgøre étlille element i den samlede indsats. Tvungen opfølgning må under ingen omstæn-digheder stå alene i indsatsen.Danske Regioner erkender baggrunden for forslaget, nemlig at der er en gruppesindslidende og deres pårørende, der ikke får tilstrækkelig hjælp i dag.Det Centrale Handicapråd anerkender, at der findes mennesker med svær og lang-varig psykisk sygdom, som i dag ikke får en behandling eller støtte, der kan af-hjælpe deres meget vanskelige situation, og som derfor bl.a. tvangsindlægges gen-tagne gange. Det Centrale Handicapråd mener dog, at det nøje bør overvejes, hvor-vidt nye tvangsbeføjelser er den rigtige vej at gå.KL vurderer, at indførelsen af tvungen opfølgning vil få direkte betydning for etbegrænset antal borgere. Dette blandt andet på grund af de kriterier, der lægges tilgrund for at bringe lovændringen i anvendelse, og som KL tilslutter sig.Lægeforeningen er helt enig i sigtet med lovforslaget og kan fuldt ud støtte gen-nemførelsen af det. Lægeforeningen støtter lovforslaget.Rådet for Socialt Udsatte er som udgangspunkt skeptisk overfor lovforslaget, derudvider brugen af tvang gennem tvungen opfølgning. På den anden side anerkenderRådet, at det gennem lovforslagets udvidelse af brugen af tvang ikke kan udeluk-

4kes, at tvungen opfølgning vil reducere gentagne tvangsindlæggelser for en gruppeaf sindslidende.Bedre Psykiatri, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Sygeplejeråd, Danske Handi-caporganisationer, Det Etiske Råd, LAP, SIND, Socialpædagogernes Landsfor-bund, Forebyggelses- og Patientrådet og Medborgernes Menneskerettighedskom-mission er imod forslaget om tvungen opfølgning efter udskrivning.Det Etiske Råd har dog stor forståelse for ønsket om så vidt muligt at undgå demeget voldsomme tvangsindlæggelser, der undertiden kan blive resultatet af mang-lende medicinering. Rådet anfører, at en tvangsindlæggelse er en meget voldsomoplevelse for både familien, politiet, det sundhedsfaglige personale, og ikke mindstfor patienten selv. En sådan magtanvendelse vil i nogle situationer måske kunneundgås, hvis patienten underkaster sig behandling alene på baggrund af truslen omtvungen opfølgning. I sådanne situationer kan tvungen opfølgning således væremindre indgribende over for den enkelte, end en tvangsindlæggelse.Det Etiske Råd mener, at de stramme betingelser for tvungen opfølgning i fremti-den kan blive sat under pres. Derfor henstiller Det Etiske Råd stærkt til, at detteikke bliver første skridt i en udvikling mod øget anvendelse af tvang overfor pati-enter med psykiske lidelser.Det er FOA’s opfattelse, at det grundlæggende ikke er en god ide at udvide mulig-heden for brug af tvang i forhold til psykiatriske patienter. FOA erkender, at det inogle tilfælde kan være nødvendigt med tvang – også for patientens egen skyld,men FOA er af den opfattelse, at yderligere muligheder for tvang ikke er den rigti-ge vej at gå overfor psykisk syge.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Målgruppen for tvungen opfølgning efter udskrivning

Dansk Psykiatrisk Selskab påpeger, at medikamentel behandling kan være en nød-vendig forudsætning for anden behandling, f.eks. miljøterapi eller psykoedukation,men medikamentel behandling for denne gruppe patienter kan ikke stå alene. Sel-skabet kan tilslutte sig lovforslagets bemærkninger om, at nogle patienter efterudskrivning kan have svært ved at klare den løsere struktur uden for sygehusetsamt de øgede krav til egenomsorg, når de udskrives til eget hjem, herberg ellerpsykiatrisk botilbud. På den baggrund konkluderer selskabet, at svært syge patien-ter med manglende sygdomsindsigt ikke bør udskrives, før patientens psykiske til-stand er stabiliseret og bedret i en sådan grad, at patienten har opnået i hvert fald envis sygdomsindsigt, har accepteret og forstået nødvendigheden af medikamentelbehandling og har fået genoptrænet sociale kompetencer i sådan grad, at patienter-ne er i stand til at varetage egenomsorg. Herved bliver der efter selskabets vurde-ring ikke behov for tvungen opfølgning efter udskrivning.Dansk Psykiatrisk Selskab fremhæver, at nogle skizofrene patienter ikke responde-rer særlig godt på behandling med antipsykotika, hvorfor de ophører med behand-lingen. Tvungen opfølgning efter udskrivning vil efter bestyrelsens mening ikkeforbedre disse patienters psykiske tilstand.Dansk Psykiatrisk Selskab tilslutter sig lovforslaget bemærkninger om, at retspsy-kiatriske patienter ikke vil være omfattet af reglerne om tvungen opfølgning efterudskrivning.

LAP mener, at de personer, som er lovforslagets målgruppe, er i deres gode ret tilat vælge medicinsk behandling til eller fra. Risikoen for at blive udsat for tvungenopfølgning vil blot øge den enkeltes frygt for og afstandtagen til det psykiatriskebehandlingssystem og vil kunne tvinge den enkelte borger til at forlade sin bopælfor ikke at blive hentet til tvangsmæssig indsprøjtning med depotmedicin. LAPmener, at i stedet for at støtte den enkelte i at skabe sig et liv på egne præmisserved at tildele og yde den nødvendige omsorg, støtte og assistance, risikerer manmed lovforslagets ensidige medicinske og tvangsmæssige tilgang at skabe yderlige-re social udstødelse og forringelse af den enkeltes helbredsmæssige tilstand.Socialpædagogernes Landsforbund mener, at en intensiv og varieret støtte i social-psykiatrisk regi på frivillig basis og på baggrund af samtykke ville være betydeligmere hjælpsomt for lovforslagets målgruppe. En sådan støtte ville if. forbundet ilangt højere grad harmonere med den nyeste forskningsbaserede viden, om hvadder skal til for at komme sig af alvorlig, psykisk sygdom.Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det er forudsat, at den anvendtemedicinske behandling skal have en dokumenteret, gavnlig effekt på patienten. Detskal i øvrigt bemærkes, at bestemmelsen om, at man skal kende patientens reaktionpå medicinen, forudsætter, at denne er gennemprøvet i henhold til relevante fagligekrav og standarder og have kendt effekt for den pågældende patient.Som nævnt har regionerne ansvaret for at sikre, at patienter ikke udskrives, før deefter en lægefaglig vurdering ikke længere har behov for hospitalsbehandling.

Tvangsbehandling af personer, der ikke er sindssyge/psykotiske

BEDRE PSYKIATRI mener, at lovforslaget på afgørende vis bryder med princip-pet om, at man alene kan blive udsat for tvangsbehandling, når man er syg ogtvangsindlagt. BEDRE PSYKIATRI mener, at et sådant brud på behandlingsprin-cipperne inden for psykiatrien ikke står mål med antallet af mennesker, der ifølgeforslaget kan komme betragtning.Dansk Sygeplejeråd mener, at man med forslaget om tvungen opfølgning efterudskrivning overskrider en skelsættende grænse i den psykiatriske behandling.Dansk Sygeplejeråd er i den forbindelse betænkelige ved, om alliancen mellembehandler, kontaktperson og patient nemmere kan ødelægges, når tvangen udvides,og patienten kan afhentes af politiet i eget hjem.Det Etiske Råd mener, at det centrale etiske spørgsmål i forbindelse med det aktu-elle lovforslag om indførelse af tvungen opfølgning efter udskrivning er, om det errimeligt at tilsidesætte en persons selvbestemmelse i tilfælde, hvor denne aktueltikkeer sindssyg eller i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed. Rådet finder,at det er et markant brud på de principper, der i dag findes i Danmark for behand-ling af beslutningskompetente personer.SIND peger på, at der med lovforslaget for første gang i nyere tid indføres hjemmeltil at anvende tvang i forhold til personer, der ikke er sindssyge (psykotiske).Lovforslaget tager udgangspunkt i, at det er rimeligt at tilsidesætte en personsselvbestemmelse i tilfælde, hvor denne aktuelt ikke er sindssyg eller i en tilstand,der ganske må ligestilles hermed, såfremt en lang behandlingsmæssig erfaring medpatienten viser, at patienten igen og igen må tvangsindlægges på grund af ophør

6med den nødvendige medicin efter udskrivning. Med de strenge betingelser i lov-forslaget er det sikret, at tvungen opfølgning efter udskrivning anvendes som ensidste mulighed for at sikre patienten den nødvendige behandling i en tidsbegræn-set periode. Det bryder ganske rigtige med princippet om, at alene sindssy-ge/psykotiske personer kan tvinges til behandling. Som det fremgår af lovforslaget,forventes det at få konsekvenser for en lille gruppe svært psykisk syge mennesker.

Indførelse af et nyt tvangsindgreb

BEDRE PSYKIATRI mener samlet set ikke, at der er brug for mere tvang i relati-on til den psykiatriske behandling i Danmark, men derimod brug for en fordomsfriog fremadrettet diskussion om, hvordan tvangen kan nedbringes.Det er LAP’s grundlæggende opfattelse, at der ikke er brug for mere tvang i relati-on til den psykiatriske behandling i Danmark, men derimod brug for en fordomsfriog fremadrettet diskussion om, hvordan tvangen kan nedbringes. SIND finder, attiden ikke er inde til at indføre mere tvang, når Danmark af Europarådets Torturfo-rebyggelseskomité kritiseres for at bruge for megen og for langvarig tvang.Rådet for Socialt Udsatte har den grundlæggende holdning, at tvangsmæssige for-anstaltninger skal undgås, og at der skal arbejdes målrettet og systematisk for atnedbringe tvangen i psykiatrien. I den forbindelse mener Rådet, at man skal væremeget varsom med at udvide mulighederne for tvangsmæssige foranstaltninger.Forebyggelses- og Patientrådet mener, at der ikke er brug for endnu mere tvang,men at tvangen skal afskaffes.Som det fremgår af lovforslaget, har det til formål at medvirke til at sikre mulighe-den for at fastholde de sværest, psykisk syge patienter, det indenfor rammerne afden hidtidige lovgivning ikke har været muligt at fastholde, i den nødvendige be-handling. Det er endvidere lovforslagets formål, at det skal medvirke til at fore-bygge og reducere gentagne tvangsindlæggelser, og at give disse få patienter mu-lighed for at opleve et længerevarende forløb med stabil medicinsk behandling,ingen tilbagefald og tvangsindlæggelser og dermed en bedre livskvalitet.

Muligheden for fastholdelse i nødvendig behandling i forhold til eksisterende

regler

BEDRE PSYKIATRI påpeger, at lovgivningen allerede i dag indeholder en rækkemuligheder, som ikke bliver udnyttet på tilstrækkelig vis inden for psykiatrien, someksempelvis brug af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i forbindelse medudskrivelse af patienter. Det undrer BEDRE PSYKIATRI, at det i forbindelse medsatspuljeaftalen om lovforslaget tilsyneladende ikke er undersøgt om de udskriv-ningsaftaler og koordinationsplaner, der er lavet, har en virkning i forhold til atsikre en bedre og mere sammenhængende behandling.Dansk Psykiatrisk Selskab henviser til side 219 f. i Kallehauge-udvalgets betænk-ning (Bet. nr. 1068/1986), hvoraf det fremgår, at ”Så længe det ikke er rimeligtsikkert, at en patient vil fortsætte med at indtage den nødvendige medicin frivilligt,hvis han udskrives, kan en afgørende og betydelig bedring normalt ikke anses forindtrådt. Det vil først være tilfældet, når medicinen har virket i en vis tid, således atdenne i forbindelse med den psykoterapeutiske behandling også har ændret den afsygdommen ændrede adfærd, som måtte true patienten og hans nærmestes hele livog forhold, herunder i social og økonomisk henseende”. Dansk Psykiatrisk Selskabtilslutter sig disse synspunkter. Det påpeges, at bemærkningerne til lovforslaget

7ikke forholder sig til dette synspunkt, eller i øvrigt til de argumenter, der tidligerehar været fremført mod tvungen opfølgning.Med hensyn til lovforslagets bemærkninger om, at det er af afgørende betydning, atanvendelse af tvungen opfølgning efter udskrivning ses i sammenhæng med densociale indsats, der er behov for i forhold til målgruppen, påpeger Dansk Psykia-trisk Selskab, at en sådan social indsats, uanset indholdet, vil være meget vanskeligat iværksætte, såfremt patienten ikke selv har en forståelse for nødvendighedenheraf. Patienten bibringes efter selskabets mening ikke en sådan forståelse vedanvendelse af tvungen opfølgning efter udskrivning.Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er det forudsat, at patienter, derudskrives til tvungen opfølgning, er i et stabilt behandlingsforløb. Kallehaugeud-valgets bemærkninger i betænkning nr. 1068/1986, der relaterer sig til tvangsind-læggelse på behandlingsindikation, er efter ministeriets opfattelse en understreg-ning af, at patienten skal være i et stabilt behandlingsforløb ved udskrivning.Med forslaget øges fokus på udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, hvorfordet forventes, at der vil ske en øgning i anvendelsen heraf. Det skal dog bemærkes,at udskrivningsaftaler og koordinationsplaner ikke kan håndhæves over for patien-ten.

§ 13 d, stk. 1, om ”behandling, der er nødvendig for patientens helbred”

LAP mener, at hvad der er nødvendigt for patientens helbred, oftest vil blive giveten ensidig tolkning, der ikke tager højde for, at direkte eller indirekte påtvungenmedicinsk behandling i sig selv kan indebære en alvorlig helbredstrussel. LAPpeger her på, at der ved langvarig behandling med neuroleptika er en række åben-lyse helbredsmæssige risici. Derfor mener LAP, at der kan være mange gode grun-de til, at man som tidligere tvangsindlagt og tvangsbehandlet patient vælger medi-cinsk behandling fra.LAP mener, at det som minimum bør indgå i forslaget, at der ved beslutning omtvungen opfølgning skal gives og journalføres en begrundelse for, hvorfor den på-tvungne behandling anses for at være nødvendig for patientens helbred, ligesom detbør indgå i forslaget at patienten har krav på en second opinion – en anden kompe-tent behandlers – vurdering af en sådan påtvungen behandlings nødvendighed.Se bemærkningerne nedenfor til § 13 d, stk. 4, om den medicinske behandling.

§ 13 d, stk. 1, nr. 1, om tre tvangsindlæggelser i de seneste tre år forud for den

aktuelle tvangsindlæggelse

Dansk Psykiatrisk Selskab har bemærket, at det på side 10 i lovforslaget er anført,at en beslutning om at etablere tvungen opfølgning efter udskrivning ikke må føretil, at patienten udskrives tidligere, end patienten ville være blevet, såfremt mulig-heden for at etablere tvungen opfølgning efter udskrivning ikke var til stede. DanskPsykiatrisk Selskab tilslutter sig uforbeholdent dette synspunkt, men frygter, atendnu tidligere udskrivning kan blive et resultat af lovændringen, når henses til detvoldsomme pres, der er på de tilbageblevne sengepladser. Bestyrelsen anbefalerderfor, at i hvert fald en af de indlæggelser, der skal danne grundlag for tvungenopfølgning, har været af tilstrækkelig varighed, f.eks. mindst et halvt år.LAP mener, at det bør præciseres i lovforslagets bemærkninger, at en frihedsberø-velse i henhold til en behandlingsdom ikke kan tælle med, når man skal opgøre

8hvor vidt kriteriet efter § 13, stk. 1, nr. 1 om 3 forudgående tvangsindlæggelser eropfyldt, ligesom det ikke kan regnes som opfyldelse af kravet i stk. 1, nr. 3 omaktuel tvangsindlæggelse/tvangstilbageholdelse.Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at patienter, der er undergivet en rets-lig foranstaltning efter straffelovens § 68 eller § 69, ikke kan være omfattet af reg-lerne om tvungen opfølgning efter udskrivning. Tvungen opfølgning efter udskriv-ning kan alene anvendes i de tilfælde, hvor samtlige kriterier i § 13 d, stk. 1, eropfyldt.Det er en lægefaglig vurdering, om behandlingen af en patient skal ske under ind-læggelse. Ministeriet er derfor af den opfattelse, at der ikke i lovgivningen børstilles krav om en minimumsvarighed af en indlæggelse.

§ 13 d, stk. 1, nr. 4, om opsøgende behandling

Med hensyn til bestemmelsen i lovforslagets§ 13 d, stk. 1, nr. 4,hvor der stilleskrav om forudgående opsøgende indsats foreslår SIND, at det præciseres, at denordinerede, opsøgende behandling ikke må afsluttes i den periode, hvor der er ordi-neret tvungen opfølgning efter udskrivning. Endvidere peger SIND på, at det burdeovervejes, om det skal præciseres, hvilke faglige krav, der er til det opsøgendetilbud, den pågældende skal have haft.Det er en lægefaglig vurdering, om en patient har behov for en intensiv opsøgendeindsats. Endvidere fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at det er forudsat,at der udarbejdes udskrivningsaftaler/koordinationsplaner for patienter, der ud-skrives til tvungen opfølgning.På baggrund af bl.a. SIND´s bemærkninger vil det i lovforslaget blive uddybet,hvad der nærmere kan ligge i betegnelsen ”udgående psykiatriteam”. Det vil såle-des komme til at fremgå af lovforslaget, at et udgående team kan være en opsøgen-de funktion, der udspringer fra sygehuspsykiatrien eller et team, der har tilknytningtil distriktspsykiatrien. Det afgørende er, at det er en intensiv, opsøgende funktion iforhold til den enkelte patient og dennes behandling.

§ 13, stk. 2, om pålæg til patienten om at møde op til medicinering

I § 13 d, stk. 2, ønsker Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger enpræcisering af, hvor og hvornår dette fremmøde skal finde sted (på en bestemt dag,inden en bestemt dato eller?). Derudover ønsker LPD en tilføjelse: ”Overlægensbeslutning om tvungen opfølgning efter udskrivelse skal meddeles patienten ogpatientrådgiveren senest en måned før udskrivelsen.”Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er det forudsat, at der i forbindel-se med tvungen opfølgning efter udskrivning udarbejdes en udskrivningsaftale ellerkoordinationsplan for patienten. Beslutningen om tvungen opfølgning efter ud-skrivning skal fremgå af den aktuelle udskrivningsaftale eller koordinationsplan,som patienten får udleveret.De specifikke krav til udskrivningsaftaler og koordinationsplaner er fastsat i vej-ledning nr. 122 af 14. december 2006 om forhåndstilkendegivelser, behandlings-planer, eftersamtaler, obligatorisk vurdering ved tvangsfiksering, beskyttelsesfikse-ring, udskrivningsaftaler, koordinationsplaner, husordener, klagemuligheder mv.for patienter indlagt på psykiatrisk afdeling. Heraf fremgår det bl.a., at de skal

9indeholde en angivelse af dato og tidspunkt for det første møde hos vedkommendemyndighed.

§ 13 d, stk. 4, om den medicinske behandling

I forhold til præparatvalg ved tvungen opfølgning læser LAP lovforslaget sådan, atder lægges op til brug af depotmedicin som standard ved tvungen opfølgning. LAPpeger i den forbindelse på, at anvendelsen af depotmedicin opleves problematisk afmange psykiatribrugere, idet disse fratages muligheden for selv at arbejde med enoptimal dosering af den givne medicin.LAP anbefaler, at formuleringen i lovbemærkningerne (s. 15) om, at behandlingenved tvungen opfølgning så vidt muligt skal følge Sundhedsstyrelsens vejledningerog anbefalinger skærpes ved at ordene ”så vidt muligt” slettes.SIND foreslår, at ordlyden i § 13 d, stk. 4, ændres, så det direkte af lovtekstenfremgår, at der skal anvendes lægemidler, hvis gavnlige effekt på patienten erkendt og dokumenteret i journalen.Det følger af § 13 d, stk. 4, at der ved den medicinske behandling i forbindelse medden tvungne opfølgning efter udskrivning skal anvendes lægemidler for hvilke mankender patientens reaktion, herunder eventuelt i depotform. Som det fremgår aflovforslagets bemærkninger til § 13 d, stk. 4, skal bestemmelsen ses i lyset af be-stemmelsen i § 13 d, stk. 2, om, at en beslutning om tvungen opfølgning efter ud-skrivning fra den psykiatriske afdeling alene kan indeholde et pålæg til patientenom at møde til medicinering i det psykiatriske sygehusvæsen, og i lyset af mindstemiddel princippet i § 4. Det må således som udgangspunkt antages at være mindreindgribende overfor patienten at skulle møde til behandling med depotmedicin medf.eks. 14-dages intervaller frem for f.eks. at skulle møde dagligt.Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at det er forudsat, at den anvendtemedicinske behandling skal have en kendt gavnlig effekt på patienten. Præparatetsbehandlingsmæssige, gavnlige effekt på patienten skal således fremgå af patient-journalen. Behandlingen skal så vidt muligt følge Sundhedsstyrelsens vejledningerog anbefalinger om behandling med antipsykotiske lægemidler. Det skal i øvrigtbemærkes, at bestemmelsen om, at man skal kende patientens reaktion på medici-nen, forudsætter, at denne er gennemprøvet i henhold til relevante faglige krav ogstandarder og har kendt effekt på den konkrete patient.Derudover fremgår det af bemærkningerne, at det forudsættes, at overlægen kuntræffer beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning i forhold til patienter,hvor den konkrete behandling har haft en dokumenteret god effekt på patientenstilstand, og hvor behandlingen ikke har været forbundet med uforholdsmæssigtstore bivirkninger. Det samme gælder for behandlingen under den tvungne opfølg-ning.Med hensyn til anbefalingen fra LAP vedrørende en skærpelse af formuleringen ibemærkningerne om, at behandlingen ved tvungen opfølgning så vidt muligt skalfølge Sundhedsstyrelsens vejledninger og anbefalinger, kan det oplyses, at denneformulering er valgt af hensyn til, at der helt undtagelsesvis kan være tilfælde, hvordet at give patienten den bedst mulige behandling afviger fra de generelle anbefa-linger.

Vedrørende distriktspsykiatriens rolle som tovholder

10Dansk Selskab for Distriktspsykiatri mener, at tvungen opfølgning efter udskriv-ning primært er en distriktspsykiatrisk opgave. Målet er netop at sikre et råderumfor distriktspsykiatrisk behandling og rehabilitering, så patienten har en reel mulig-hed for at komme sig. Selskabet mener, at dette bør gøres mere tydeligt i bemærk-ningerne til lovforslaget.Dansk Selskab for Distriktspsykiatri mener også, at det er uklart, om ”overlægen,som træffer beslutning”skalvære den samme person, som den overlæge, som træf-fer beslutning om en evt. forlængelse i op til i alt 12 måneder. Overlægen tilknyttetet intensivt, lukket afsnit er sjældent den samme person, som varetager behand-lingsansvaret i distriktspsykiatrien eller i et opsøgende team. Og, det er sidstnævn-te, som er nærmest ved patienten i praksis. Det vil give mest mening, hvis overlæ-geansvaret kan omplaceres indenfor den samme psykiatriske afdeling.I henhold til lovforslagets bemærkninger foregår behandlingen i forbindelse medtvungen opfølgning efter udskrivning – når patienten frivilligt møder til behandling– i ”det psykiatriske sygehusvæsen”. Det er præciseret, at det fx kan være i di-striktspsykiatrien.Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er ”overlægen” den behandlings-ansvarlige overlæge, herunder fx i det distriktspsykiatriske center.

Vedrørende udgående psykiatriteam og opfølgning

I forhold til betingelsen i § 13 d, stk. 1, nr. 4, om, at patienten indenfor det sidstehalve år forud for den aktuelle indlæggelse har været ordineret opsøgende behand-ling ved et udgående psykiatriteam, men har undladt at følge den ordinerede medi-cinske behandling, påpeger Dansk Selskab for Distriktspsykiatri og Danske Regio-ner, at de opsøgende psykoseteams ikke er fuld ud udbyggede på landsplan.Danske Regioner finder, at der er behov for at øge kvaliteten og kapaciteten i psy-kiatrien ved at sætte fokus på anvendelsen af udskrivningsaftaler og koordinations-planer, kombineret med intensivt opsøgende behandlingsarbejde.Det Etiske Råd bemærker sig, at både ministeren for sundhed og forebyggelse samtSundhedsstyrelsen i 2008 har indskærpet vigtigheden af at anvende udskrivningsaf-taler og koordinationsplaner over for regionerne, og at man i det mindste bør afven-te effekten af en styrket indsats på dette område, inden muligheden for tvungenopfølgning indføres.KL oplyser, at de kommunale erfaringer viser, at fx den aktive brug for udskriv-ningsaftaler og koordinationsplaner kan bidrage til at understøtte kontinuiteten ibehandlingsforløb. Derfor kan det ikke understreges nok, at det bør sikres, at afta-lerne udarbejdes, ligesom der generelt bør gøres tiltag for at understøtte, at borger-ne følger deres behandling.Som det fremgår af ministeriets bemærkninger til § 13 d, stk. 1, nr. 4, ovenfor vildet blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at udgående team kan ud-springe fra et selvstændigt team eller et team, der har tilknytning til distriktspsykia-trien. Det afgørende er, at det er et team, der har en intensiv opsøgende funktion iforhold til den konkrete patientDer er gennem de senere år sket en udbygning af den udgående virksomhed i psy-kiatrien med psykiatrisk udrykningstjeneste, opsøgende psykoseteams, gerontopsy-

11kiatriske teams mv. Fire ud af fem regioner har oprettet opsøgende og udgåendeteams for svært sindslidende patienter. Disse teams er et intensivt, ambulant be-handlingstilbud for mennesker med en alvorlig, psykisk lidelse, som har brug forsærlig støtte i forhold til at opretholde den nødvendige behandling.Udgående funktioner i psykiatrien har gennem længere tid været en prioritet. Re-geringen og satspuljepartierne har understøttet denne udvikling ved at afsættemidler til oprettelse af disse udgående teams i psykiatrien.Der er en skærpet fokus på regionernes anvendelse af de lovpligtige udskrivnings-aftaler og koordinationsplaner, dette fokus skærpes yderligere med lovforslaget omtvungen opfølgning efter udskrivning. Det forventes derfor, at anvendelsen af disseredskaber vil øges over de følgende år. Dette understøttes af de positive udmeldin-ger herom i høringssvarene fra Danske Regioner og KL

Patientrådgivere

Danske Regioner mener ikke, det er hensigtsmæssigt, at det i lovforslagets § 26,stk. 1, står, at det er lægen på behandlingsstedet, der har ansvaret for, at der påpatientens anmodning træffes aftale med patientrådgiveren om et besøg eller entelefonsamtale. Det bør være sygehusets opgave at varetage denne funktion, lige-som det er indenfor de almindelige patientrådgivningsregler.Med hensyn til § 24 mener Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsvær-ger, at lovforslaget er uheldigt formuleret. Ifølge lovforslagets § 13 d, punkterne 1-4 har patienten i forvejen en patientrådgiver, og der skal derfor ikke beskikkes enny patientrådgiver. Dette fremgår også af bemærkningerne til psykiatrilovens § 24.Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger finder, at § 26, stk.1, 4. 5.og 6. punktum er unøjagtigt beskrevet. Foreningen påpeger, at patienten vel harfået en bestemt dag og tidspunkt til fremmødet, og her skal så også patientrådgive-ren være til stede, hvis der ikke forinden er truffet aftale om en telefonkontakt.Jobbet som patientrådgiver er for de fleste et fritidsjob, og ikke alle kan få fri fraderes fuldtidsjob. Fremmødet vil derfor ikke være uden problemer (jf. fremmødeved patientklagemøder mv.)SIND mener, at det bør sikres, at patienten får ret til besøg af patientrådgiveren ihjemmet.Ministeriet finder, at det skal fremgå direkte af psykiatrilovens § 24, at en patienthar krav på at have en patientrådgiver, hvis de undergives tvungen opfølgningefter udskrivning.Det forventes, at patienter undergivet tvungen opfølgning efter udskrivning ikke vilhave det samme behov for at mødes med sin patientrådgiver, som under en indlæg-gelse. Det kan aftales med patienten og patientrådgiveren, hvornår det er muligt atmødes eller være i kontakt telefonisk.Ministeriet er af den opfattelse, at det af hensyn til den enkelte patientrådgiver,herunder i forhold til kørsel og erstatningsmæssige forhold, ikke skal pålæggesdenne at besøge patienter under tvungen opfølgning efter udskrivning i patientenseget hjem.

Politiets medvirken og tilstedeværelse af sundhedsperson

12Dansk Selskab for Distriktspsykiatri henviser til lovforslagets bemærkninger om, atdetså vidt muligtskal være civilklædte betjente, som deltager i en evt. afhentningaf patienten. Selskabet foreslår, at detaltidskal være civilklædte betjente. Tvungenopfølgning vil i praksis være en planlagt hændelse, hvilket indebærer, at det ikkevil være problematisk for politiet som ved akutte tvangsindlæggelser at skifte tilcivil, således at foranstaltningen kan finde sted under bedst mulige etiske og ikkestigmatiserende betingelser for patienten.LAP forstår bemærkningerne på side 15 om, at modstand ved afhentning ogtvangsmedicinering ikke skal komme patienten processuelt til skade, således, at derikke må ske politianmeldelse med efterfølgende retssag og risiko for idømmelse afforanstaltningsdom i sådanne tilfælde. Dette bør ifølge LAP præciseres. LAP anbe-faler, at formuleringen om, at modstand mod tvang ikke skal komme patientenprocessuelt til skade, indarbejdes i selve lovteksten, således at den kommer til atgælde modstand mod tvangsforanstaltninger i al almindelighed.I forhold til politiets medvirken giver LAP udtryk for, at LAP oplever, at man frapolitiets side i stort omfang undlader at følge anbefalingen i bekendtgørelse nr.1498 om at optræde i civil i forbindelse med tvangsindlæggelser. LAP frygter der-for, at noget tilsvarende vil komme til at gøre sig gældende ved indhentning tilambulant tvangsbehandling. Derfor foreslår LAP, at, at bekendtgørelsens formule-ring strammes op, så det bliver en forpligtelse for politiet at stille i civil ved løsnin-gen af sådanne opgaver.Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger ønsker en tilføjelse om, atden sundhedsperson, der skal være til stede ved politiets afhentning af patienten,skal have kendskab til den pågældende patient (og omvendt).Vedr. § 13 d, stk. 3, om politiets afhentning af en patient, der ikke kommer til denaftalte behandling, foreslår SIND, at det overvejes, om man skal skærpe kravet tiltilstedeværelse af en sundhedsperson, så det er en person, der har indgået i behand-lingen af patienten – fx en fra det psykiatriteam, som patienten ifølge lovforslagetskal have ordineret forud for den tvungne opfølgning. Aftalen om at modstand iforbindelse med afhentningen ikke skal komme patienten processuelt til skade eren så afgørende retssikkerhedsmæssig garanti, at den bør indarbejdes i lovteksten.SIND foreslår, at forligsteksten udmøntes i lovteksten – formentlig ved en samtidigændring af straffeloven. Aftalen om at de medvirkende polititjenestemænd så vidtmuligt skal være civilklædte er kun implementeret i bemærkningerne. SIND henvi-ser i den forbindelse til bekendtgørelse nr. 1498 af 14. december 2006 om frem-gangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser. If. SIND viser erfaringer, atmedvirkende polititjenestemænd oftest møder uniformeret. Derfor bør denne aftaleindskærpes – fx ved at det indføjes i selve lovteksten.Den nuværende formulering ”så vidt muligt” i forhold til politiets tilstedeværelse icivilt er anvendt af hensyn til, at der helt undtagelsesvist kan være tilfælde, hvordet ikke er muligt for politiet at møde op i civil.Som det fremgår af bemærkningerne til § 13 d, stk. 3, bør modstand fra patientensside under afhentning og tvangsmedicinering ikke få konsekvenser for patientensbehandlingsforløb og -muligheder. Det lægges i øvrigt til grund, at der for dissepatienter, som når der i øvrigt anvendes tvang, udvises særlig forståelse for deresreaktion under afhentning og tvangsmedicinering. Modstand skal ikke komme pati-enten processuelt til skade, men straffeloven vil være gældende for såvel patienter

13under tvungen opfølgning efter udskrivning, som for alle andre borgere. Der skalher skelnes mellem modstand og vold.Det vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger, at det er forudsat, at densundhedsperson, der er til stede ved politiets afhentning, så vidt muligt er kendt afpatienten og har kendskab til patienten og dennes behandlingsforløb.

Klageadgang

SIND foreslår, at det præciseres, at der ikke er klagefrist, og at klagens opsættendevirkning skal respekteres – også i situationer, hvor patienten først klager, når denpågældende aktuelt afhentes af politiet. SIND foreslår endvidere, at forligspartiernedrøfter om ikke også klage over forlængelse af tvungen opfølgning efter udskriv-ning skal tillægges opsættende virkning.Da tvungen opfølgning efter udskrivning handler om at give patienten et kontinuer-ligt og stabilt behandlingsforløb, vil en klages opsættende virkning afbryde detteforløb. Derfor er der ikke opsættende virkning ved eventuelle forlængelser af tvun-gen opfølgning efter udskrivning.

Eftersamtaler

Danske Regioner ønsker det præciseret, hvorvidt der efter den tvungne opfølgningforventes at blive indført samtaler med patienten. En sådan efterfølgende samtalevil efter Danske Regioners opfattelse åbne op for, at give patienten en indsigt isamt forståelse for den beslutning, der er truffet uden dennes samtykke.Det fremgår allerede af psykiatriloven, at patienten efter ophør af enhver tvangs-foranstaltning skal have en eftersamtale. Dette vil således også komme til at gældei forhold til patienter, der bliver indbragt til en psykiatrisk afdeling for at fåtvangsbehandling. Dette vil blive præciseret i lovforslaget.

Forslag til andre kriterier/metoder

Dansk Psykiatrisk Selskab foreslår, at en patient, der antages at opfylde kriteriernefor tvungen opfølgning efter udskrivning, ikke formelt udskrives, men – som i Sve-rige – prøveudskrives, således at patienten fortsat formelt har status som indlagt ogderfor ved behov kan tilbageføres til stamafdelingen.Dansk Psykolog Forening finder det af afgørende betydning, at man gør, hvad mankan og iværksætter initiativer, der kan forebygge, at tvungen opfølgning overhove-det bliver relevant at tage i anvendelse.Dansk Sygeplejeråd mener, at man bør arbejde mere målrettet mod forebyggelse afsituationer, hvor udskrivningsaftaler og koordinationsplaner ikke følges. Det kaneksempelvis dreje sig om bedre forberedelse af patienten på udskrivelse og bedreopfølgning efter udskrivning, dvs. at udskrivningen planlægges og gennemføres itæt samarbejde med patienten og pårørende, og ikke mindst i et tæt tværfagligt ogtværsektorielt miljø.Det Centrale Handicapråd henviser til, at der findes positive udenlandske erfarin-ger, som ikke har været forsøgt i Danmark, herunder fx den svenske model, hvormennesker med omfattende og langvarig psykisk sygdom i Sverige gennem enårrække har haft mulighed for at få støtte i form af et personligt ombud.

14Ifølge Det Centrale Handicapråd eksisterer der redskaber, som kan forebygge an-vendelsen af tvang, men som ikke i tilstrækkeligt omfang er blevet implementereteller slet ikke har været afprøvet. Her henvises til lovforslagets kriterium om, atudskrivningsaftale eller koordinationsplan skal være forsøgt, inden tvungen op-følgning kan finde anvendelse.Der er gode erfaringer fra flere steder i landet, hvor man har etableret opsøgendeteams og disse erfaringer skal der læres af, derfor er det FOA’s opfattelse, at derskal sættes massivt ind overfor de hjemmeboende, psykisk syge med støtte, kon-taktpersonsordninger og muligheder for en kontakt døgnet rundt til sundhedsfagli-ge personer. FOA mener ikke, at politiet skal til at løse sundhedsfaglige opgaver.De har ikke de faglige forudsætninger og ressourcerne kan simpelthen bruges bed-re. FOA anerkender, at en psykisk syg borger har brug for støtte, vejledning ogomsorg fra den dag, de bliver udskrevet fra hospitalet. Det er FOA’s vurdering, atdet vil være langt mere hensigtsmæssigt med en udbygning og styrkelse af opsø-gende psykoseteams og af distriktspsykiatrien med en tættere opfølgning på be-handling af de patienter, der vurderes at kunne komme i betragtning i forhold tilbrug af tvungen opfølgning efter udskrivning.LAP opfordrer til, at forslaget tages af bordet, og at der i stedet indgås konstruktiveundersøgelser og drøftelser af, hvad man kan gøre for at hjælpe den lille gruppe afpsykiatribrugere, som man påstår, at ville hjælpe ved at indføre ambulant tvang.Forebyggelses- og Patientrådet forslag er, at der oprettes medicinfrie offentligebehandlingssteder. I første omgang som et frivilligt tilbud til mennesker, der ønskerdet og har brug for det.Medborgernes Menneskerettighedskommission foreslår, at ministeren for sundhedog forebyggelse i stedet for lovforslaget nedsætter et udvalg, der kan kulegrave,hvilke muligheder der reelt er for at hjælpe patientgruppen, herunder at optimere deeksisterende behandlingstilbud, herunder retten til medicinfri behandling.Disse kommentarer har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Om samarbejdet mellem region og kommune

Danske Regioner peger på, at et tæt samarbejde med patientens kommune, der haransvaret for tildeling af kommunale støttetilbud til målgruppen, patientens egenlæge og politiet samt andre relevante parter, vil sikre en helhedsorienteret indsats iforhold til målgruppen. Det vil kræve investeringer i både psykiatrien og i social-psykiatrien.LAP mener, at der ikke finder den nødvendige koordinering sted mellem kommu-nernes omsorgsforpligtelse og den regionsbaserede psykiatriske indsats.KL peger på, at lovændringen tager sit udgangspunkt i den medicinske, psykiatri-ske behandling. Det er imidlertid sandsynligt, at de borgere, der vil blive omfattetaf lovændringen, vil være modtagere af såvel en psykiatrisk behandlingsindsatssom en kommunal opsøgende eller støttende indsats. Derfor bør der i de konkretetilfælde, hvor en overlæge med hjemmel i lovændringen beslutter at give pålæg omtvungen opfølgning, inddrages forudgående betragtninger om såvel den medicinskeog terapeutiske behandling, som de pædagogiske metoder, der anvendes i samar-bejdet med borgeren.

15Den helhedsorienterede indsats er sikret gennem den udskrivningsaftale eller ko-ordinationsplan, der udarbejdes for patienter, der skal udskrives til tvungen op-følgning.

Revisionsbestemmelse og evaluering

Med hensyn til lovforslagets § 3 om, at loven eventuelt skal revideres efter en for-søgsperiode på fire år, og af bemærkningerne (side 20) om evaluering af lovenforeslår Dansk Psykiatrisk Selskab, at der ikke blot foretages en evaluering, men enegentlig videnskabelig undersøgelse med inddragelse af en række psykiatriske,sociale og andre aspekter.Dansk Psykolog Forening noterer sig med tilfredshed, at der er foreslået en opfølg-ning på virkningerne af lovforslaget i de fire år lovforslaget er gældende samt atFolketingets Sundhedsudvalg og § 71 tilsynet løbende skal underrettes om statusfor benyttelsen af tvungen opfølgning efter udskrivning.Dansk Psykolog Forening finder imidlertid, at emnerne for undersøgelsen bør ud-vides. Det har fx været fremført, at en af skadevirkningerne ved lovforslaget kanvære, at patienterne kunne blive hjemløse, fordi flere ville flygte fra deres hjem.Derfor mener Dansk Psykolog Forening, at konsekvenserne for bosituationen forpatienterne bør indgå i undersøgelsen. Dansk Psykolog Forening mener, at også enevaluering af samarbejdet mellem politiet og sundhedsvæsnet bør indgå i undersø-gelsen. Dansk Psykolog Forening finder det desuden vigtigt at undersøge, om depatienter, der dropper ud af behandlingen, tilhører de 20-25 pct., som man ved,ikke profiterer af den psykofarmakologiske behandling.Dansk Selskab for Distriktspsykiatri opfordrer til, at evalueringen udvides medkvalitetsdata på et mere detaljeret niveau. En stor del af målgruppen vil formentligvære patienter med diagnosen skizofreni. Dette giver mulighed for anvendelse afdata, som alligevel indberettes til det Nationale Indikatorprojekt for Skizofreni.Endvidere kan det anbefales at indsamle data om tilfredshed og andre kommentarerfra patienterne og – om muligt – fra deres pårørende ud fra tankerne om en di-striktspsykiatrisk ”eftersamtale”.Lovforslaget giver efter Danske Regioners mening anledning til nogle retssikker-hedsmæssige og etiske udfordringer, som er vigtige at få belyst i den evaluering aflovforslaget, som skal iværksættes efter nogle år.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der skal nedsættes en bredtsammensat følgegruppe, som skal følge forsøgsprojektet. KL har en klar forvent-ning om, at Sundhedsstyrelsen inddrager kommunale repræsentanter, da der somnævnt er tale om borgere, der både kan være brugere af kommunale og regionaleindsatser. I evalueringen af forsøgsprojektet er det endelig vigtigt, at eventuelleutilsigtede konsekvenser undersøges. Det gælder fx risikoen for, at borgerne ud-skrives tidligere fra sygehus grundet muligheden for tvungen opfølgning. KL vur-derer imidlertid også, at der er risiko for, at en stor gruppe borgere med psykiskelidelser, som ikke vil blive direkte berørt af lovforslaget, vil opleve utryghed ved,at der etableres mulighed for at udøve tvungen opfølgning. Det bør derfor indgå iforsøgsprojektet, at der sikres den nødvendige information om lovforslagets ind-hold og betydning til såvel medarbejdere som brugere indenfor behandlings- ogsocialpsykiatri.

16LAP ønsker at følge virkningerne af lovforslaget så tæt som muligt, hvis det blivervedtaget. Derfor anmoder LAP om, at LAP bliver direkte repræsenteret i den føl-gegruppe Sundhedsstyrelsen nedsætter, idet LAP udgør den eneste landsdækkendeforening, der udelukkende organiserer personer med egen patienterfaring.LAP finder det overordentlig vigtigt, at man i undersøgelserne af virkningerne aflovforslaget også forholder sig til virkningerne på patienternes fysiske helbred,generelle velbefindende og subjektive oplevelse af indgrebet i deres personligefrihed, ligesom det må være en selvfølge at dødsfald blandt borgere der underlæg-ges tvungen opfølgning får en helt særlig bevågenhed.LAP anbefaler, at der skabes fuld offentlighed om den i lovbemærkningerne side11 annoncerede kvartalsvise status for benyttelse af tvungen opfølgning og omSundhedsstyrelsens forarbejde til og publicering af redegørelsen ved forsøgetsafslutning, og at en kommende revision af loven omfattes af en grundig hørings-proces.Med hensyn til opfølgningen på virkningerne af lovforslaget foreslår SIND, at øn-skerne til følgegruppens sammensætning præciseres. Det er i den forbindelse vig-tigt at sikre sig, at bruger-/pårørendeorganisationerne inddrages som interessere-præsentanter.Lægeforeningen er enig i proceduren for evaluering af lovforslaget.Rådet for Socialt Udsatte finder revisionsbestemmelsen helt afgørende og skal iden forbindelse anbefale, at interessenter, herunder Rådet, inddrages allerede vedforarbejdet til evalueringen. Herudover vil Rådet anbefale, at resultatet af evalue-ringen formidles bredt, og at en eventuel revision af loven omfattes af en grundighøringsproces.Virkningerne af lovforslaget skal følges tæt af Sundhedsstyrelsen, som vil nedsætteen bredt sammensat følgegruppe til formålet.ForeningerneBEDRE PSYKIATRI,LAP og SIND vil alle tre vil få mulighed for at blive repræsenteret i Sundhedssty-relsens følgegruppe.I forhold til indholdet af evalueringen af tvungen opfølgning efter udskrivning af-spejler lovforslaget regeringens aftale om satspuljen på sundhedsområdet for2010-2013, som regeringen og satspuljepartierne indgik den 26. oktober 2009.

Om lovforslagets konventionsmæssighed

Danske Handicaporganisationer mener, at indførelsen af yderligere tvangsforan-staltninger vil være i modstrid med Handicapkonventionen, som Danmark for nylighar ratificeret.Danske Handicaporganisationer mener langtfra, at Danmark har truffet alle fore-byggende foranstaltninger til at sikre, at personer med psykiske lidelser ikke un-derkastes den nedværdigende behandling, som tvang per definition udgør. Derhenvises i forlængelse heraf også til Handicapkonventionens artikel 12 om lighedfor loven og til artikel 14 om frihed og personlig sikkerhed.Det Centrale Handicapråd peger endvidere på, at Danmark med ratificeringen afFN’s konvention om rettigheder for personer med handicap i 2009 skal sikre, atdansk lovgivning lever op til konventionens bestemmelser. Det Centrale Handi-

17capråd mener derfor, at der i lovforslaget skal tages eksplicit stilling til konventio-nens betydning. I den forbindelse bør der eksplicit tages stilling til konventionensartikel 14, hvoraf det fremgår, at ”Deltagerstaterne skal sikre, at personer med han-dicap på lige fod med andre ikke ulovligt eller vilkårligt berøves deres frihed, og aten hver frihedsberøvelse følger lovens forskrifter, samt at eksistensen af et handi-cap i intet tilfælde kan berettige frihedsberøvelse.”Det Centrale Handicapråd oplyser, at FN’s højkommissær for menneskerettighederi sin fortolkning af artikel 14 har fremhævet, at ”…unlawful detention encompassessituations where the deprivation of liberty is grounded in the combination betweena mental or intellectual disability and other elements such as dangerousness, or careand treatment.” Det Centrale Handicapråd henviser til: (Annual report of the Uni-ted Nations High Commissioner for Human Rights and Reports of the Office of theHigh Commissioner and the Secretary-General side 15. Det Centrale Handicaprådopfordrer til, at der tages stilling til denne.LAP henviser til, at det danske Folketing i foråret 2009 besluttede at ratificere FN’skonvention om rettigheder for personer med handicap. Idet konventionens artikel14 indeholder en bestemmelse om ”at eksistensen af et handicap i intet tilfælde kanberettige til frihedsberøvelse” er det ifølge internationale menneskeretseksperter,bl.a. FN’s højkommissær for menneskerettigheder ikke muligt at indfri konventio-nens bestemmelser og samtidig opretholde særlovgivning om frihedsberøvelse afpersoner p.g.a. deres handicap/sygdom.LAP peger endvidere på, at også særlovgivning om tvangsmæssig behandling medstærkt virkende psykofarmaka ifølge internationale menneskeretseksperter somFN’s specielle rapportør på torturområdet må formodes at være i modstrid medkonventionens bestemmelser.LAP henviser til, at konventionen indeholder nogle meget klare bestemmelser om,at man uanset handicap opretholder sin fulde rets- og handleevne (art. 12), og at deter statens forpligtelse at træffe passende foranstaltninger til at give personer medhandicap den støtte, de måtte have behov for til at udøve deres retlige handleevne.Foranstaltningerne skal ifølge konventionen respektere den enkelte persons rettig-heder, vilje og præferencer. Til disse rettigheder hører retten til at nyde respekt forsin fysiske og psykiske integritet på lige for med andre (art. 17) og retten til atsundhedsydelser ydes på grundlag af frit afgivet og informeret samtykke (art. 25,d).Det er ministeriets opfattelse, at lovforslaget lever op til FN’s handicapkonventionsamt de øvrige menneskeretlige konventioner. Det skal i den forbindelse særligtfremhæves:tvungen opfølgning efter udskrivning sker med hjemmel i psykiatriloven, hvorikriterierne for tvangsanvendelsen er nøje beskrevet. Der er således ikke taleom vilkårlig eller uhjemlet tvangsanvendelseder er klagemuligheder over tvungen opfølgning efter udskrivning, herundermulighed for domstolsprøvelse.