Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2009-10
§71 Alm.del Bilag 32
Offentligt

Den 2. februar 2010

Inspektion af Psykiatrisk Center Glostrupden 22. november 2007ENDELIGJ.nr. 2007-3163-424/MV3

1/88

Indholdsfortegnelse

1.2.3.Indledning ............................................................................................................ 3Centrets organisation mv. ...................................................................................... 4Bygningsmæssige forhold mv. ............................................................................... 53.1.Generelt ........................................................................................................ 53.2.Psykiatrisk skadestue ................................................................................... 63.3.Afsnit 70 – lukket intensivt afsnit .................................................................. 93.4.Afsnit 72/73 ............................................................................................... 123.4.1.Åben del ...................................................................................................... 133.4.2.Skærmet del ............................................................................................... 153.5.Afsnit 74/75 ................................................................................................. 163.6.Rengøring ................................................................................................... 173.7.ECT-behandling .......................................................................................... 173.8.Fællesarealer .............................................................................................. 184.5.Samtaler med enkelte patienter ........................................................................... 18Andre forhold........................................................................................................ 185.1.Overbelægning mv. .................................................................................... 185.2.Adgang til frisk luft ...................................................................................... 215.3.Handicaptilgængelighed ............................................................................. 235.4.Navneskilte ................................................................................................. 245.5.Opbevaring af journaler .............................................................................. 245.6.Medicin........................................................................................................ 245.7.Forplejning .................................................................................................. 255.8.Beskæftigelse ............................................................................................. 265.9.Vejledning efter psykiatrilovens § 3, stk. 2 ................................................. 285.10.Patienternes kontakt med læge og plejepersonale .................................... 285.11.Behandlingsplaner ...................................................................................... 295.12.Anvendelse af tvang, herunder fiksering .................................................... 315.13.Orientering af patientrådgivere i forbindelse med tvang............................. 355.14.Aflåsning, skærmning og forholdene for frivilligt indlagte ........................... 395.15.Politiets medvirken ved udførelse af tvangsforanstaltninger i centret ........ 445.16.Udslusning, udskrivningsaftaler, koordinationsplaner ................................ 455.17.Aktindsigt .................................................................................................... 495.18.Pårørendekontakt ....................................................................................... 525.19.Besøg, visitation og adgang til telefonering mv. ......................................... 545.20.Rygepolitik .................................................................................................. 60

2/88

5.21.Euforiserende stoffer og alkohol ................................................................. 625.22.Kæresteforhold mellem patienterne ........................................................... 625.23.Patientindflydelse........................................................................................ 635.24.Rekruttering af personale og sygefravær ................................................... 655.25.Vold mod personalet ................................................................................... 675.26.Sprogbarrierer mv. ...................................................................................... 686.Gennemgang af tilførsler til tvangsprotokollen .................................................... 686.1.Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse ............................................ 706.2.Tvangsbehandling ...................................................................................... 736.3.Tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt ........................................... 786.4.Beskyttelsesfiksering/-foranstaltning .......................................................... 86Opfølgning .................................................................................................................... 88Underretning ................................................................................................................. 88

3/88

1. Indledning

Ifølge ombudsmandslovens § 7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompetence alledele af den offentlige forvaltning. Efter § 18 i loven kan ombudsmanden undersøgeenhver institution eller virksomhed og ethvert tjenestested der hører under ombuds-mandens virksomhed. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget om ombuds-mandsloven er det forudsat at der vil ske ”en vis forøgelse af inspektionsvirksomhe-den i forhold til det kommunale område, især af psykiatriske hospitaler og andre insti-tutioner for mentalt handicappede”.

Som et led i denne inspektionsvirksomhed foretog jeg og tre af embedets øvrige med-arbejdere den 22. november 2007 inspektion af Psykiatrisk Center Glostrup. Sammedag foretog jeg også en inspektion af Retspsykiatrisk Center Glostrup, og den 23. no-vember 2007 foretog jeg inspektion af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glo-strup. Forud for disse inspektioner foretog jeg den 20. november 2007 inspektion afDistriktspsykiatrien i Glostrup/Albertslund og det socialpsykiatriske botilbud Parkvæn-get som hører under Glostrup Kommune. Der er udarbejdet særskilte rapporter omRetspsykiatrisk Center Glostrup, distriktspsykiatrien og botilbuddet. Rapporten omBørne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup er under udarbejdelse.

Inspektionen omfattede en indledende samtale med repræsentanter for ledelsen ogmedarbejderne på centret og repræsentanter for Region Hovedstadens Psykiatri(Psykiatrien), rundgang på udvalgte afsnit, samtaler med de patienter der havde øn-sket det, og en afsluttende samtale med repræsentanter for centerledelsen og Psykia-trien.

Under inspektionen bad jeg om at modtage kopi af tilførsler i tvangsprotokollen i hen-hold til §§ 35-42 og §§ 44-45 i bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 omtvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller mv. på psykiatriske afdelinger for perio-den 1. januar 2007 (da den nævnte bekendtgørelse trådte i kraft) til den 27. septem-ber 2007 (da inspektionen blev varslet). Det ønskede materiale blev udleveret underinspektionen.

Forud for og under inspektionen modtog jeg forskelligt informationsmateriale, bl.a. enbeskrivelse af centrets personaleforhold, husorden for henholdsvis åben og skærmetdel og eksempler på velkomstfoldere til patienterne.

4/88

Nogle af de berørte emner i rapporten bygger hovedsagelig på en efterfølgende gen-nemgang af det skriftlige materiale som jeg har modtaget fra Psykiatrisk Center Glo-strup, og på materiale fra Psykiatriens og centrets hjemmesider (www.psykiatri-regionh.dk). Det er således ikke alle emner der er blevet drøftet særskilt under selveinspektionen.

Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Region Hovedstadens Psykia-tri og Psykiatrisk Center Glostrup med henblik på at give myndighederne lejlighed til atkomme med eventuelle bemærkninger om de faktiske forhold som er beskrevet i rap-porten. Psykiatrisk Center Glostrup har i brev af 11. januar 2010 fremsat sådanne be-mærkninger, og de er indarbejdet i rapporten. Jeg har ikke modtaget (yderligere) be-mærkninger fra Psykiatrien.

2. Centrets organisation mv.

Psykiatrisk Center Glostrup hører under Region Hovedstadens Psykiatri som består af13 voksenpsykiatriske centre, 3 børne- og ungdomspsykiatriske centre, 9 sociale til-bud og en fælles administration. De voksenpsykiatriske centre i regionen er inddelt ifire planlægningsområder - Nord, Midt, Syd og Byen.

Psykiatrisk Center Glostrup hører sammen med Psykiatrisk Center Hvidovre og Psy-kiatrisk Center Amager under planlægningsområde Syd, og centrets optageområde er(nu) kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Høje Tåstrup, Ishøj, Rødovre ogVallensbæk. På inspektionstidspunktet hørte Hvidovre Kommune også til centrets op-tageområde, men Hvidovre Kommune er fra den 1. marts 2008 blevet en del af opta-geområdet for Psykiatrisk Center Hvidovre. Hermed er Psykiatrisk Center Glostrupsoptageområde blevet reduceret med ca. 50.000 indbyggere så det nu udgør ca.200.000 indbyggere. På sigt skal også Brøndby Kommune høre til optageområdet forPsykiatrisk Center Hvidovre, og det fremtidige optageområde for Psykiatrisk CenterGlostrup vil derfor komme til at bestå af knap 164.000 indbyggere hvoraf knap126.000 er voksne (jf. ”Generalplan – Region Hovedstadens Psykiatri, Nye rammer ogsammenhæng, april 2009” – i det følgende omtalt som regionens generalplan 2009).Ifølge Psykiatriplan for Region Hovedstaden 2007 er det intentionen at PsykiatriskCenter Glostrups optageområde skal svare til Glostrup Hospitals medicinske optage-område plus Rødovre Kommune.

Psykiatrisk Center Glostrup er et universitetshospital. Centret omfatter psykiatriskskadestue og modtagelse med et tilhørende observationsafsnit, 4 kommuneopdeltesengeafsnit med hver en åben og en skærmet del, et lukket intensivt sengeafsnit, et

5/88

lukket ældrepsykiatrisk afsnit, et ældrepsykiatrisk team, udgående team for debute-rende skizofreni (OPUS Team), et udgående psykiatrisk team (OP Team) og et oli-gofreniteam.

På inspektionstidspunktet havde centret 5 kommuneopdelte sengeafsnit, men efter atHvidovre Kommune ikke længere hører til centrets optageområde, er antallet af kom-muneopdelte sengeafsnit reduceret til 4. Psykiatrisk Center Glostrup har pr. 1. no-vember 2008 overtaget specialbehandlingen af senhjerneskadede fra Psykiatrisk Cen-ter Sct. Hans for at skabe større sammenhæng til den neurologiske afdeling på Glo-strup Hospital. Centret har derfor nu også to kognitive neurorehabiliterings-afsnit.

Psykiatrisk Center Glostrup har et tæt samarbejde med de distriktspsykiatriske centresom ligger i optageområdet.

Da centret fungerer som universitetshospital, har det en undervisningsforpligtelse overfor både læge- og sygeplejerskestuderende, social- og sundhedsassistenter og andretværfaglige grupper.

Centerledelsen består af en centerchef, en udviklingschef og en klinikchef. Herudoverer der en administrationschef for Den Administrative Enhed som varetager opgaverinden for økonomi, løn- og personaleforhold. Enheden hører organisatorisk underPsykiatrisk Center Glostrup, og administrationschefen refererer til centerchefen, mender er tale om en fælles stabsfunktion som også betjener Børne- og Ungdomspsykia-trisk Center Glostrup og Retspsykiatrisk Center Glostrup.

3.

3.1. Bygningsmæssige forhold mv.

Generelt

Psykiatrisk Center Glostrup ligger på et stort grønt område ved siden af Glostrup Hos-pital (det somatiske hospital). På området ligger også Retspsykiatrisk Center Glostrupog Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup.

Psykiatrisk Center Glostrup er indrettet i et langstrakt gult murstensbyggeri med fladetage og vinduer og døre i teaktræ. Alle sengeafsnittene er bygget i ét plan. Byggerieter opført i perioden 1960-88. De første bygninger blev indviet i 1960 og hed dengangStatshospitalet i Glostrup. Alle bygninger er blevet renoveret inden for de seneste år.

Centrets behandlingsafsnit er placeret i hver sin bygning som ligger vinkelret på enmeget lang gang (den såkaldte ”kamgang”) der binder hele byggeriet sammen.

6/88

Centrets administration og centrets forskningsenhed er placeret i to lange bygningerder ligger parallelt med hinanden og parallelt med kamgangen. Bygningerne er viagangarealer forbundet med hinanden og med kamgangen.

Kamgangen har store vinduespartier (fra gulv til loft) ud mod de omgivende grønneområder. Væggen med vinduespartierne (på den ene side af gangen) er hvid, mensden anden væg, hvor der er døre til afsnittene, har en klar lys farve. Gangen giver etpænt og lyst indtryk. På grund af gangens længde bruger personalet cykler mellemafsnittene for at komme hurtigt frem og tilbage, særlig i tilfælde af alarm.

Der er grønne arealer mellem alle de bygninger der støder op til kamgangen og have-anlæg til alle sengeafsnit.

Psykiatrisk Center Glostrup har i alt 138 sengepladser, og hovedparten af sengeplad-serne er etableret som enestuer.

Ved inspektionen besigtigede jeg den psykiatriske skadestue og modtagelse med dettilhørende observationsafsnit, det lukkede intensive sengeafsnit (afsnit 70), to senge-afsnit som hver består af en åben og en skærmet del (afsnit 72/73 og afsnit 74/75), oglokalerne for ECT-behandling.

3.2. Psykiatrisk skadestue

Psykiatrisk skadestue og modtagelse ligger i samme bygning som det lukkede intensi-ve afsnit (afsnit 70). Skadestuen ligger i den ende af bygningen der er tættest på stik-vejen fra Nordre Ringvej. Skadestuen har åbent døgnet rundt hele året, og henven-delse kan ske uden henvisning eller forudgående kontakt. I 2007 var det samlede an-tal skadestuebesøg 4.190, og i 2008 var der 3.684 skadestuebesøg.

Indgangspartiet til skadestuen består af en ”sluse” så man skal gennem to dobbelteglasdøre for at komme ind i selve skadestuen. Dørene er aflåst så patienterne skalringe på når de ankommer. Et skilt på døren gør opmærksom på hvor ringeklokkensidder. Patienterne bliver herefter lukket ind af plejepersonale.

Når man har passeret slusen, kommer man ind på et gangareal. Til højre ligger etkontor med et stort glasparti med en luge ud mod gangen. Her sidder personale til attage imod patienterne. Ved siden af modtagelsen (lige over for indgangspartiet) liggerventeværelset. Der er et glasparti mellem modtagelsen og venteværelset så persona-

7/88

let hele tiden kan følge med i hvad der sker i venteværelset. På inspektionstidspunktetsad der flere patienter i venteværelset, og det blev derfor ikke besigtiget nærmere.

Det blev under inspektionen oplyst at ventetiden i modtagelsen kan variere fra 10 mi-nutter op til 2 timer, men at den gennemsnitlige ventetid er 30 minutter.

Jeg beder centret om – hvis det er muligt – at oplyse hvad den gennemsnitlige vente-tid har været i 2009.

Det blev oplyst at skadestuen flyttede til de nuværende lokaler i 2003 og i den forbin-delse fik nye møbler.

Til venstre for indgangen er der tre små vente- og samtalerum. To af disse rum blevbesigtiget. Hvert rum var udstyret med et bord med tre kontorstole, en briks og enhåndvask. Rummene har hvide vægge, et dobbelt vindue og lysebrunt linoleum pågulvet som der er alle steder i skadestuen. Der hang billeder på væggene, og der varhvide småmønstrede gardiner. I det ene vente- og samtalerum som støder op til ind-gangspartiet, er der en dør til slusen. Dette rum kan derfor anvendes til meget uroligepatienter, herunder patienter der skal tvangsindlægges, for at undgå at disse patienterved deres ankomst skaber unødig uro blandt de øvrige patienter i skadestuen. Overfor de tre vente- og samtalerum ligger personalekontoret.

I forbindelse med skadestuen er der et observationsafsnit med plads til 10 patienter.Hovedparten af patienterne på observationsafsnittet forventes afsluttet inden for etdøgn. En patient kan være indlagt i højst fem døgn på observationsafsnittet. Herefterbliver vedkommende enten udskrevet eller flyttet til et af centrets andre afsnit. Det blevunder inspektionen oplyst at der er et roligere miljø i observationsafsnittet end i de øv-rige afsnit. Hvis det i skadestuen vurderes at en patient kun har behov for en kort ind-læggelse på 4-5 dage, vil det derfor ofte være bedre for patienten at blive indlagt påobservationsafsnittet end på et andet af centrets afsnit.

Der er 8 patientstuer på observationsafsnittet – 6 enestuer og 2 tosengsstuer. 4 afstuerne har eget bad og toilet. De resterende 4 stuer deler 3 toiletter med bad. Detblev oplyst at en enestue uden bad og toilet ikke anvendes til dobbeltbelægning.

Jeg besigtigede en enestue uden eget bad og toilet. På inspektionstidspunktet var derikke indlagt en patient på stuen. Enestuen var møbleret med en hospitalsseng medsengelampe til, et sengebord med skuffer, to stole med blåt betræk, et lille bord og to

8/88

høje skabe med lås. Der var desuden en håndvask med spejl og beholdere på væg-gen med flydende sæbe og papirhåndklæder. Væggene er henholdsvis hvide og enlys nuance, og der er lysebrunt linoleumsgulv som alle andre steder i afsnittet. Derhang billeder som udsmykning, og der var samme gardiner som i vente- og samtale-rummene i skadestuen. Stuen fremstod pæn og lys.

Jeg besigtigede også to toilet- og baderum hvoraf det ene er indrettet som et handi-capegnet toilet- og baderum. Begge steder er der hvid sanitet, brusebad med for-hæng, hvide fliser på væggene og grå fliser på gulvet. Ved håndvasken er der belys-ning og spejl, og der var beholdere med flydende sæbe og papirhåndklæder. Det han-dicapegnede toilet- og baderum er lidt større end det andet toilet- og baderum. Vedtoilettet er der opsat armstøtter, og der er plads på begge sider af toilettet. Der er in-gen kant på gulvet rundt om brusebadet. Der var desuden en badeskammel. Beggetoilet- og baderum så pæne og rengjorte ud.

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har i forbindelse med sine inspektioner af psy-kiatriske hospitaler gentagne gange udtalt kritik af psykiatriske afsnit der har stuermed to eller flere senge og stuer uden eget bad og toilet.

Jeg har noteret mig at der ifølge regionens generalplan 2009 er planlagt en markantforbedring af den patientoplevede kvalitet ved etablering af enestuer på alle regionenscentre.

Jeg har desuden noteret mig at observationsafsnittets enestuer uden bad og toilet ikkebliver brugt til dobbeltbelægning.

På observationsafsnittet er der en fælles opholdsstue og spisestue i forbindelse medet køkken. Spisestuen var møbleret med spiseborde og stole i lyst træ med hvidelamper over hvert bord. Væggene er hvide. Der hang billeder som udsmykning, og dervar hvide gardiner med et enkelt mønster i klare farver i de meget store vinduespartiersom vender ud mod haven. I haven – lige uden for spisestuen – er der en terrassemed havemøbler.

Jeg fik et generelt godt indtryk af skadestuen og observationsafsnittet.

9/88

3.3. Afsnit 70 – lukket intensivt afsnit

Afsnit 70 er et lukket intensivt afsnit med 8 sengepladser som modtager patienter fraalle kommuner i optageområdet. Afsnittet tager sig primært af patienter med behov forkorte stabiliserende forløb, og patienterne er overvejende psykotiske patienter. Detblev oplyst at afsnittet også modtager retspsykiatriske patienter (behandlingsdømte),når der ikke er plads på retspsykiatrisk center. På tidspunktet for inspektionen var der7 patienter indlagt hvoraf de 5 var indlagt på retligt grundlag (retslige patienter). Kunén patient på afsnittet var ikke tvangstilbageholdt. Det blev også oplyst at der kan væ-re frivilligt indlagte patienter på afsnittet.

Afsnittet er beliggende i den samme bygning som Psykiatrisk Skadestue, men afsnittetligger i den ende af bygningen der støder op til kamgangen. De 8 sengepladser er for-delt på 6 enestuer og en tosengsstue. Jeg besigtigede en enestue og tosengsstuen.Enestuen (stue 5) er ca. 11 m2. På inspektionstidspunktet var der ikke indlagt en pati-ent på stuen. Den var møbleret med en hospitalsseng, et sengebord med skuffer, tostole med blåt betræk, et skrivebord, et højt skab med lås og en håndvask med spejl.Væggene er hvide, og der var hvide småmønstrede gardiner. Der var ingen senge-lampe, og eneste udsmykning var et lille lamineret billede på væggen over skrivebor-det. Personalet oplyste at man ikke havde kunnet finde nogle billedrammer siden dervar blevet malet. Det blev desuden oplyst at alle senge på centret er hospitalssenge.Det har man valgt af hygiejniske og arbejdsmiljømæssige grunde.Tosengsstuen er ca. 16 m2. Den var på tidspunktet for inspektionen beboet af to pati-enter. Ligesom enestuen var den møbleret med centrets standardmøblement. Der varto hospitalssenge, to sengeborde med skuffer, to stole med blåt betræk, et skrivebordog høje skabe med lås. Heller ikke her var der sengelamper, og eneste udsmykningvar et lille whiteboard på den ene væg.

Ledelsen oplyste at centret havde planer om mere udsmykning på væggene, og at dersom udgangspunkt skulle være et billede på hver patientstue. Patienter der er indlagt ilang tid, har mulighed for selv at udsmykke deres stuer.

Som jeg bemærkede under inspektionen, virkede patientstuerne meget bare på grundaf den manglende eller meget sparsomme udsmykning af væggene. Når stuerne sam-tidig er møbleret med hospitalssenge, giver det efter min opfattelse et betydeligt ind-tryk af somatisk hospital.

10/88

Jeg har noteret mig centrets begrundelse for at anvende hospitalssenge i stedet forf.eks. sovesofaer/brikse som kan være med til at give patientstuerne et mindre prægaf somatisk hospital, og jeg har ingen bemærkninger hertil.

Jeg beder om at få oplyst hvor langt centret er kommet med planerne om mere ud-smykning af patientstuerne.

Jeg beder også om at få oplyst om der nu er sengelamper på alle stuer. Hvis det ikkeer tilfældet, beder jeg om at få oplyst en begrundelse herfor.

Med hensyn til tosengsstuer henviser jeg til det som jeg har anført under pkt. 3.2.ovenfor.

Det fremgår af hjemmesiden for Psykiatrisk Center Glostrup at de fleste stuer på afsnit70 har eget bad og toilet. Jeg besigtigede ikke toilet- og baderummene på afsnittet.

Jeg beder om at få oplyst hvor mange af stuerne der har eget toilet og bad, og hvormange patienter der må dele toilet og bad på gangen. Jeg beder desuden om at få op-lyst om der på samtlige toiletter er flydende sæbe og papirhåndklæder, og om et aftoilet- og baderummene er indrettet som handicapegnet.

Afsnittet har en stor fælles opholdsstue. Møblementet bestod af lyse træmøbler medblåt betræk svarende til møblerne på sengestuerne. Møblerne var arrangeret i mindregrupper – en trepersoners sofa med et sofabord, lænestole ved et andet sofabord ogandre lænestole ved små lave borde. Der var desuden et tv. Væggene er hvide. Ud-smykningen af rummet bestod af flere farverige, indrammede plakater, og der var hvi-de gardiner med et enkelt mønster i klare blå og grønne farver. Over hvert sofabordhang der en hvid lampe i lav højde.

Herudover har afsnittet en lille opholdstue som er indrettet i afsnittets tidligere ryge-rum. Opholdsstuen var møbleret med nogle blå topersoners sofaer, to små borde ogen reol og enkelte indrammede plakater på væggene. På inspektionstidspunktet varder en stor grøn plante på gulvet i det ene hjørne, og der var nogle få bøger og blade ireolen. Fra denne opholdsstue er der udgang til afsnittet have.

Spisestuen er indrettet i et lokale der har vinduer ud mod afsnittets atriumgård (se omatriumgården nedenfor). Ud over spiseborde og stole er der nogle køkkenfaciliteter så

11/88

maden kan anrettes og så lokalet også kan anvendes som led i patienternes miljøte-rapi. Lokalet er desuden indrettet med så mange spisepladser at noget af personaletaf hensyn til miljøterapien kan spise sammen med patienterne.

Afsnittet har som det eneste afsnit på centret en stue til bæltefiksering. Den ligger forenden af gangen. I midten af rummet står der en seng boltet fast til gulvet. Der vargardiner til at trække for vinduet, og på inspektionstidspunktet var sengen dækket afen dyne. I rummet er der desuden et skab hvor bælter og remme til fiksering bliveropbevaret.

Med hensyn til tvangsfikseringer henviser jeg til pkt. 5.12 nedenfor.

Midt inde i afsnittet ligger en lille atriumgård hvor patienterne kan gå ud og trække friskluft eller hvis de vil ryge. Atriumgården er udstyret med en alarmtråd hele vejen rundtlangs tagkanten. Det blev oplyst at patienterne normalt har fri adgang til gården, menda den ikke er flugtsikker, bliver den i perioder aflåst hvis en eller flere af patienterneanses for flugttruede.

Derudover har afsnittet en have der er indhegnet med et ca. to meter højt trådhegn.Haven består af en stor græsplæne med nogle små, unge træer på midten. Trådheg-net er indvendigt beklædt med grønt stof hele vejen rundt for at forhindre at personersom færdes på en sti der løber langs med haven, kan kigge ind på de patienter deropholder sig i haven. Det blev oplyst at stien normalt kun benyttes af personale fra depsykiatriske centre på området og Glostrup Hospital.

Det grønne stof på trådhegnet skærmer haven lidt, men står man nogle meter frahegnet, f.eks. på stien langs med haven, er det muligt at se gennem stoffet, og detyder derfor langtfra en fuldstændig beskyttelse mod at forbipasserende kan kigge ind ihaven.

For mange af patienterne på afsnit 70 er haven – og den lille atriumgård i midten afafsnittet – den eneste mulighed for at komme ud i frisk luft da mange af patienterne ertvangstilbageholdt. Det er min opfattelse at psykiatriske patienter bør kunne opholdesig udendørs et sted hvor forbipasserende der færdes på stier eller veje udenfor, ikkekan kigge ind da det ellers kan få patienterne til at føle sig udstillet.

12/88

Selv om det normalt kun er hospitalspersonale og ikke den almindelige offentlighedder færdes på området omkring haven til afsnit 70, henstiller jeg derfor til centret –hvis det ikke allerede er sket – at sørge for en afskærmning af haven, f.eks. i form afen høj, tæt (stedsegrøn) beplantning, som helt hindrer at forbipasserende kan kiggeind. Jeg beder centret om at underrette mig om hvad min henstilling giver anledning til.

Med hensyn til patienternes mulighed for at benytte haven og atriumgården henviserjeg til pkt. 5.2 om adgang til frisk luft nedenfor.

3.4. Afsnit 72/73

Afsnit 72/73 har 22 sengepladser og består af en åben og en skærmet del. På inspek-tionstidspunktet modtog afsnittet primært patienter fra Hvidovre Kommune. Somnævnt i pkt. 2 ovenfor, er Hvidovre Kommune ikke længere en del af Psykiatrisk Cen-ter Glostrups optageområde da kommunen fra den 1. marts 2008 er blevet omfattet afoptageområdet for Psykiatrisk Center Hvidovre. Afsnit 72/73 modtager nu i stedet pri-mært patienter fra Høje Tåstrup Kommune. På inspektionstidspunktet havde afsnittet22 sengepladser fordelt med 13 pladser i den åbne del og 9 i skærmen. På inspekti-onsdagen var der overbelægning i skærmen da der var 10 patienter indlagt. Den eneekstra patient havde fået plads i et samtalerum. Det fremgår af centrets hjemmesideat der nu er 14 sengepladser på åben del og 8 på skærmen.

Det blev oplyst at der er syv personalemedlemmer i dagvagten og fem i aftenvagten.Alle fra personalegruppen arbejder både på den åbne og den skærmede del, og detblev fremhævet som en stor fordel for patienterne. Når en patient flyttes fra den enedel af afsnittet til den anden, er det således det samme personale der tager sig af pa-tienten. Det skaber tryghed for patienten og sikrer kontinuitet i behandlingsforløbet. Tilgengæld kan det være krævende for personalet at skifte mellem de to forskellige mil-jøer (åbent og lukket) på afsnittet.

Set oppefra er afsnittet opbygget som et ottetal med en atriumgård i midten af hverhalvdel af ottetallet. Fra kamgangen er der to indgange til afsnittet således at der er enindgang til både den åbne og den skærmede del. Afsnittets personalekontor ligger imidten af afsnittet og forbinder den åbne og den skærmede del.

Der er ovenlysvinduer i lofterne på afsnittets gangarealer, og de virker derfor lyse.

13/88

Jeg besigtigede ikke toilet- og baderum på afsnit 72/73. Det blev under inspektionenoplyst at der er et handicapegnet toilet- og baderum på afsnittet.

Jeg beder centret om at oplyse hvor mange toilet- og baderum der er på afsnittet, ogom de er nyrenoverede som på afsnit 74/75, jf. pkt 3.5 nedenfor. Jeg beder desudenom at få oplyst om der på samtlige toiletter er flydende sæbe og papirhåndklæder.

3.4.1. Åben del

Lige inden for indgangen til afsnittets åbne del ligger der et stort lokale som er kombi-neret anretterkøkken og spisestue. Køkkendelen består af to lange rækker af hvidekøkkenelementer i åben forbindelse med spisestuen. Spisestuedelen blev bygget til i2002/2003 og minder om en stor udestue med store vinduespartier ud mod en del afafsnittets have og en flisebelagt terrasse. Møblementet i spisestuen bestod af fleresmå kvadratiske hvide spiseborde med fire stole i lyst træ omkring hvert bord. Gardi-nerne var hvide med et enkelt mønster i blå og grønne farver, og der stod grønneplanter i vindueskarmen. Fra spisestuen er der udgang til terrassen og haven.

Spisestuen gav på grund af de store vinduespartier og det lyse møblement et rigtigpænt og lyst indtryk.

I samme ende som indgangen er der desuden et besøgs- og samtalerum. Det varmøbleret med nogle stole om et rundt bord, og i et hjørne var der et lille børnebordmed to små stole og to kasser med legetøj. Rummet bruges til samtaler mellem per-sonale og patient og til besøg til patienterne.

Patientstuerne er placeret så alle stuer har vinduer ud mod haven. De fleste patienterhar enestuer, men der er også tosengsstuer. Uden for hver stue var der et skilt medstuens nummer og fornavnet på den patient der var indlagt.Jeg besigtigede en enestue og en tosengsstue. Enestuen er på ca. 12 m2og møbleretmed en hospitalsseng, en sengelampe, et sengebord med skuffer, to stole, et lille lavtbord, et skrivebord og to høje skabe med lås. Der er desuden en håndvask med spejlog beholdere med flydende sæbe og papirhåndklæder. Endevæggene er hvide, og deto øvrige vægge har en lys nuance. Der er lysebrunt linoleum på gulvet som alle andresteder i afsnittet. Gardinerne var hvide med et småt mønster, og der var ingen ud-smykning på væggene.

14/88

Tosengsstuen er på størrelse med enestuen og havde på nær det lille lave bord sam-me møblement som enestuen. Sengene stod så tæt at der kun var plads til et enkeltsengebord imellem dem. Der var kun en sengelampe ved den ene seng. Heller ikkeher var der udsmykning på væggene.

Tosengsstuen som jeg besigtigede, virkede meget trang, og jeg går ud fra at der vartale om en enestue der blev anvendt som tosengsstue.

Som nævnt under pkt. 3.2 ovenfor, har Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 i forbin-delse med sine inspektioner af psykiatriske hospitaler gentagne gange udtalt kritik afpsykiatriske afsnit der har stuer med to eller flere senge. Det bør efter min opfattelseheller ikke forekomme at enestuer benyttes til dobbeltbelægning.

Jeg beder centret om at oplyse hvor mange enestuer på centret der benyttes mere el-ler mindre permanent som tosengsstuer, og om centret forventer at behandlingsrettender er indført fra den 1. januar 2010, vil gøre det nødvendigt for centret i øget omfangat anvende enestuer som tosengsstuer.

Med hensyn til den manglende udsmykning af patientstuerne henviser jeg til det somjeg har anført under pkt. 3.3 ovenfor.

For enden af afsnittet ligger der en stor opholdsstue med en lille udestue. I opholds-stuen er der et lille tekøkken. Stuen var møbleret med lænestole, borde og sofaersamt reoler med bøger og spil mv. Der var desuden tv og musikanlæg. Væggen bagde hvide køkkenelementer og i to nicher med indbyggede hylder på hver side af te-køkkenet er orange, mens de øvrige vægge er hvide. Der hang enkelte billeder somudsmykning. Det blev oplyst at udestuen tidligere blev brugt som rygerum, men at dennu fungerer som en ekstra opholdsstue. Udestuen var møbleret med samme møble-ment som opholdsstuen, og der stod mange grønne planter. Fra udestuen er der ud-gang til en flisebelagt terrasse med havemøbler. Der er en lav hæk rundt om terras-sen.

I midten af afsnittet ligger et lokale der anvendes som terapi- eller konferencerum. Derer adgang til rummet fra både den åbne del og skærmen. Fra terapirummet er der ad-gang til den ene af de to atriumgårde. I rummet var der borde og stole, et klaver og etbordtennisbord. Under inspektionen blev det oplyst at der blev arbejdet på at få instal-leret et antal pc-pladser til patienterne, men at det ville kræve et specielt netværk.

15/88

Med hensyn til spørgsmålet om pc’er til patienterne henviser jeg til pkt. 5.8 om be-skæftigelse nedenfor.

3.4.2. Skærmet del

Det blev oplyst at skærmen tidligere var ”fleksibel” og således varierede i størrelse ef-ter behov. På gangarealet i den skærmede del er der to branddøre som kan lukkes såantallet af sengepladser mindskes på den skærmede del og udvides på den åbne,men det benyttes ikke mere. Nu er skærmen ”fast”.

Som oplyst ovenfor, var der på inspektionstidspunktet 9 sengepladser i skærmen – nuer der 8. Alle sengepladser i skærmen er på enestuer, og det blev oplyst at ingen afstuerne bruges til dobbeltbelægning. Hvis der er overbelægning som på inspektions-dagen, bliver samtalerummet taget i brug som patientstue, eller en patient bliver even-tuelt overført til åben del.

Som på åben del er patientstuerne placeret på den side af gangen der vender ud modhaven, mens flere af fælleslokalerne ligger i midten af afsnittet.

Den skærmede del har sin egen spisestue. Der er nogle få hvide køkkenelementer iden ene ende. Derudover var der spiseborde og stole i lyst træ som var placeret i smågrupper, og en opslagstavle med informationer, herunder en kostplan. Spisestuen harvinduer ud mod den ene atriumgård. Der var ingen billeder på væggene, men grønneplanter i vindueskarmen.2Der er to små opholdsstuer. Den største af stuerne er ca. 18. m , og den var møbleret

med en lille sofa, et par lænestole, nogle spisestuestole og tre små lave borde. Dervar desuden en reol med nogle blade og få spil, et tv og en ghettoblaster. Der var en-kelte farvestrålende billeder på væggene og nogle få grønne planter. Belysningen be-stod af lamper i loftet og en enkelt bordlampe. Fra stuen er der udgang til den ene at-riumgård.Den anden opholdsstue er kun ca. 10 m2. Den var møbleret med en lille sofa, et lavtbord, nogle få stole og et tv. De hvidmalede vægge så gullige ud, og der var brændthuller i sofaen. Det blev oplyst at stuen tidligere blev brugt som rygerum, og at sofaenvar mindre end 4 måneder gammel. Fra denne opholdsstue er der udgang til den an-den atriumgård.

Jeg beder centret om at oplyse om den lille opholdsstue er blevet sat i stand.

16/88

Fællesarealerne på den skærmede del af afsnittet er væsentlig mindre end fælles-arealerne på den åbne del. Da skærmen fungerer som et lukket afsnit, betyder det atde patienter der er indlagt i skærmen, har forholdsmæssigt mindre fysisk plads i fæl-lesarealerne selv om disse patienter på grund af deres helbredstilstand måske har detstørste behov for god plads omkring sig. Det er efter min opfattelse ikke hensigts-mæssigt. Ved eventuelle bygningsmæssige ændringer eller ved omorganisering af af-snittets lokaler beder jeg centret om at være opmærksom herpå.

3.5. Afsnit 74/75

Afsnit 74/75 ligner bygningsmæssigt afsnit 72/73 som beskrevet ovenfor, og afsnitteter indrettet på samme måde med en åben og en skærmet del. Afsnittet modtager pri-mært patienter fra Albertslund og Glostrup Kommuner. Der er 22 sengepladser fordeltmed 13 pladser i den åbne del og 9 i skærmen.

Alle stuer er enestuer hvoraf enkelte har eget bad. I perioder med overbelægning an-vendes nogle af enestuerne som tosengsstuer. Jeg besigtigede en enestue med egetbad og toilet og en tosengsstue. Stuerne var møbleret som stuerne på afsnit 72/73, ogheller ikke her var der nogen udsmykning. Det blev oplyst at patienter som er indlagt ilang tid, gerne selv må udsmykke deres stuer. Der var navneskilt med patientens for-navn ud for hver stue.

I afsnittets konference- og terapirum var der udover bordtennis, klaver, guitar og sy-maskine også en del legetøj så rummet kan bruges når patienter har besøg af børn.

Det blev oplyst at afsnittets toilet- og baderum var nyrenoverede. De er indrettet medhvide fliser på væggene, grå fliser på gulvet og hvid sanitet. På åben del besigtigedejeg et badeværelse med karbad som alle patienter har mulighed for at bruge. På denskærmede del besigtigede jeg et toilet- og baderum indrettet med handicapfaciliteter -bl.a. dobbelte armstøtter ved toilettet.

Jeg kan se på mine fotos fra inspektionen at der på de nævnte toilet- og baderum varhåndsæbe og stofhåndklæde. Jeg beder om at få oplyst om der på alle afsnittets toi-letter nu er flydende sæbe og papirhåndklæder.

Jeg henviser i øvrigt til det som jeg har anført om dobbeltbelægning på enestuer, ud-smykning og størrelsen af fællesarealerne i skærmen under pkt. 3.4 ovenfor.

17/88

3.6. Rengøring

Under min rundgang på centret fik jeg umiddelbart indtryk af at der generelt var rentog pænt på afsnittene. En af de patienter der havde ønsket en samtale med mig, kla-gede imidlertid over rengøringen. Han betegnede den som ”noget mangelfuld”.

Under den afsluttende samtale oplyste ledelsen at det ikke var forkert når patienternegav udtryk for at der nogen steder var ”nusset”. Det blev også oplyst at ledelsen sør-gede for at påtale den mangelfulde rengøring, f.eks. når der var et slip i rengøringen iforbindelse med ferier. Det blev yderligere oplyst at f.eks. afsnit 74/75 havde fasterengøringsmedarbejdere, og at der derfor var en pæn standard på dette afsnit.

Jeg beder centret om at oplyse om der er gjort noget for at forbedre rengøringsstan-darden, og om standarden på nuværende tidspunkt opleves som tilfredsstillendeblandt personale og patienter.

3.7. ECT-behandling

Elektrostimulationsbehandling eller "Electro Convulsive Therapy" (ECT) bruges til be-handling af svære depressioner eller andre psykiske lidelser hvor medicin ikke har til-strækkelig effekt. Psykiatrisk Center Glostrup har to lokaler til brug for ECT-behand-ling. Det ene rum er selve behandlingsrummet hvor behandlingsudstyret står, og detandet rum er opvågningsstuen. De to lokaler ligger ved siden af hinanden med en dørimellem så patienten kan køres direkte ind på opvågningsstuen i sin hospitalsseng ef-ter behandlingen. Der er plads til fire senge i opvågningsstuen, og der er opsat gardi-ner (diskretionsforhæng) mellem sengene.

På gangen uden for de to lokaler var der placeret fire stole og et lille bord til ventendepatienter. Møblementet var af ældre dato. På væggen hang et par billeder og en tombladholder.

Jeg har i forbindelse med inspektionen modtaget en liste over reparations- og vedlige-holdelsesopgaver. Det fremgår heraf at der skal ske en generel istandsættelse afECT-rummet. Jeg beder om at få oplyst om en sådan istandsættelse har fundet sted,og i givet fald hvilke ændringer der er sket. Jeg beder også om at få oplyst om vente-faciliteterne for patienterne er blevet forbedret.

Det blev oplyst at ECT-behandlingen varetages af et team af læger og sygeplejersker.Selve behandlingen udføres som regel af en yngre læge som et led i vedkommendes

18/88

uddannelse. Det blev desuden oplyst at Region Hovedstadens Psykiatri var ved atudarbejde nye retningslinjer for udførelsen af ECT-behandling.

3.8. Fællesarealer

På området ligger der en motionshal som Psykiatrisk Center Glostrup, retspsykiatriskcenter og børne- og ungdomspsykiatrisk center er fælles om at benytte. Centrene harfaste tidspunkter (fordelt på et ugeskema) hvor sportshallen kan benyttes af både pa-tienter og personale. Sportshallen blev ikke besigtiget under inspektionen.

4. Samtaler med enkelte patienter

Under inspektionen havde jeg samtaler med fem patienter som alle havde ønsket ensamtale med mig. To af patienterne har modtaget separat skriftligt svar som opfølg-ning på samtalen. Nogle af samtalerne drejede sig bl.a. om generelle forhold somkost, rengøring, aktivitetstilbud og personalemangel. Disse emner er berørt under pkt.3.6 ovenfor og under pkt. 5.7, 5.8 og 5.24 nedenfor.

5.

5.1. Andre forhold

Overbelægning mv.

Psykiatrisk Center Glostrup havde 144 normerede sengepladser i 2007 og 2008 (jf.fakta og tal på centrets hjemmeside). Efter at Hvidovre Kommune ikke længere hørertil centrets optageområde, og efter at centret har modtaget 19 sengepladser til sen-hjerneskadede fra Psykiatrisk Center Sct. Hans, er centrets sengekapacitet nu på 138senge.

Når centrets optageområde fremover reduceres yderligere ved flytning af BrøndbyKommune til optageområdet for Psykiatrisk Center Hvidovre, forventes det at antalletaf sengepladser på Psykiatrisk Center Glostrup bliver 117 (jf. regionens generalplan2009, s. 140). Overflytningen af Brøndby Kommune kan imidlertid først finde sted nårder er sket en udbygning og ombygning af Psykiatrisk Center Hvidovre.

I 2007 var der i alt 2.612 indlæggelser og 2.630 udskrivninger på Psykiatrisk CenterGlostrup svarende til 55.228 sengedage.

Ved en fremskrivning af patientaktiviteten på centret til 2015 forventes behovet forsengedage at være på 34.227 hvilket omregnet til antal senge bliver 117 sengeplad-ser (jf. regionens generalplan 2009, s. 21 ff.). Der er her taget udgangspunkt i en be-

19/88

lægningsprocent på 95. Det er ved fremskrivningen forudsat at befolkningens behovfor sengekapacitet ikke øges, og at den ambulante behandlingsaktivitet – i overens-stemmelse med psykiatriplanen – udvides uden at sengekapaciteten reduceres. Derer endvidere ved fremskrivningen taget højde for ændringerne i optageområdernesstørrelse og forskel i sandsynligheder for indlæggelse og gennemsnitlige indlæggel-sestider som følge af områdernes socioøkonomiske tyngde.

Det fremgår af rapporten ”Regionernes økonomi og aktiviteter på psykiatriområdet i2008” på Danske Regioners hjemmeside at der i Region Hovedstaden i 2008 var 82pct. enestuer i forhold til det samlede antal sengepladser.

Jeg beder om at få oplyst antallet af disponible sengepladser på henholdsvis enestuerog tosengsstuer (dvs. stuer som størrelsesmæssigt oprindelig er dimensioneret til atvære tosengsstuer) på Psykiatrisk Center Glostrup.

På Psykiatrisk Center Glostrup var den gennemsnitlige liggetid 18,6 dage i 2007, og19,5 dage i 2008 (perioden fra den 1.januar til den 31. oktober 2008).

Jeg beder om at få oplyst den gennemsnitlige liggetid i regionen og for centret i 2008og 2009.

Ifølge en opgørelse (jf. rapporten om regionernes økonomi og aktiviteter på psykiatri-området i 2008) stod der i alt 1.108 voksne med et aktuelt behov for behand-ling/undersøgelse på venteliste i Region Hovedstaden den 1. marts 2009. Heraf havde693 personer ventet i under 2 måneder, og 415 havde ventet i over 2 måneder.

Det blev under inspektionen oplyst at henviste patienter altid bliver indlagt med detsamme på Psykiatrisk Center Glostrup, og at der således ikke er ventelister til indlæg-gelse på centret. Det blev samtidig oplyst at der var venteliste til indlæggelse på Rets-psykiatrisk Center Glostrup, men at disse patienter så i stedet blev indlagt på Psykia-trisk Center Glostrup.

Det fremgår af hjemmesiden for Region Hovedstadens Psykiatri at der generelt ingenventetid er på behandling i psykiatrien for voksne over 18 år, men at der dog er vente-lister til en række specialtilbud, herunder behandling for spiseforstyrrelser og enkeltebehandlinger på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Patienter med et akut behov for psykia-trisk hjælp bliver taget ind til behandling med det samme.

20/88

På hjemmesiden for Psykiatrisk Center Glostrup er der oplysninger om ventetider forpatienter uden komplicerede forhold. Det fremgår at der fra henvisning til undersøgel-se/behandling er et mål på 74 dage og en målopfyldelse på 97 pct. Fra afslutning afundersøgelse til påbegyndelse af behandling er der et mål på 60 dage og en målop-fyldelse på 96 pct.

Jeg går ud fra at oplysningerne om ventetider gælder ambulant behandling på centret.Jeg beder centret om at oplyse om der fortsat ikke er ventelister til indlæggelse.

Jeg beder også om at få oplyst hvor mange retspsykiatriske patienter der i 2008 og2009 har været indlagt på centret på grund af ventelister til indlæggelse på Retspsy-kiatrisk Center Glostrup. Jeg henviser til at 5 ud af de 7 patienter der var indlagt på af-snit 70 på tidspunktet for min inspektion, var indlagt på retligt grundlag (retslige patien-ter), jf. pkt. 3.3 ovenfor.

Den gennemsnitlige belægning på voksenpsykiatriske afdelinger i Region Hovedsta-den var i 2006, 2007 og 2008 på henholdsvis 93, 94 og 91 pct. I 2008 lå Region Ho-vedstaden hermed på linje med Region Sjælland og Region Syddanmark, mens dengennemsnitlige belægning i Region Midtjylland og Region Nordjylland var noget høje-re idet den lå på henholdsvis 96 og 98 pct. i 2008.

Belægningsprocenten for disponible senge på Psykiatrisk Center Glostrup varierede iperioden fra januar til oktober 2007 fra 89,8 som det laveste (august måned) til 100,5som det højeste (januar måned).

Det blev under inspektionen oplyst at standardnormeringen på centret er en belæg-ning på 85 pct., men at der på de 5 kommuneopdelte afsnit ofte er en belægningspro-cent på 100 eller derover. Centret oplevede en stigning i antallet af patienter i sen-sommeren 2006, og denne stigning har holdt sig.

I perioden fra januar til oktober 2007 var belægningsprocenten for afsnit 68/69 heltoppe på 114 i januar og februar måned, og på afsnit 78/79 var der kun én måned (au-gust) hvor belægningsprocenten var under 100.

Jeg beder om at få oplyst hvordan belægningsprocenten for disponible senge på Psy-kiatrisk Center Glostrup har udviklet sig i 2008 og 2009.

21/88

Det blev under inspektionen oplyst at der aldrig ligger patienter på gangene. Vedoverbelægning tages samtalerum i brug som patientstuer og først herefter lægges derto patienter på en (tosengs)stue. På den skærmede del af et afsnit kan det i tilfælde afoverbelægning være nødvendigt at flytte en patient til den åbne del af afsnittet for atundgå dobbeltbelægning på en enestue. Endelig kan centret nogle gange være nødttil at bruge de sengepladser som står tomme, fordi patienterne overnatter hjemme.

Jeg beder om at få oplyst om det stadig er muligt at undgå dobbeltbelægning i skær-mene ved at tage andre lokaler i brug som patientstuer og/eller overføre patienter tilåben del. Jeg beder også om at få oplyst om det fortsat aldrig er nødvendigt at læggepatienter på gangene.

5.2. Adgang til frisk luft

Den 1. januar 1999 trådte bl.a. en ændring af den dagældende psykiatrilovs § 2 i kraft(jf. lov nr. 403 af 26. juni 1998 om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvangi psykiatrien, retsplejeloven og straffeloven). § 2 fik følgende ordlyd:

”§

2.

Med henblik på i videst muligt omfang at forebygge anvendelse af tvang skalsygehusmyndigheden tilbyde sygehusophold, behandling og pleje, som svarer tilgod psykiatrisk sygehusstandard, herunder med hensyn til de bygningsmæssigeforhold, senge- og personalenormering, mulighed for udendørs ophold samt be-skæftigelses-, uddannelses- og andre aktivitetstilbud.”

Af bemærkningerne til forslaget til ændringsloven (lovforslag nr. L 36, fremsat af ju-stitsministeren den 27. marts 1998) fremgår det at hensigten med denne affattelse af§ 2 var at ”understrege behovet for og vigtigheden af, at forholdene på de psykiatriskeafdelinger forbedres, herunder navnlig de bygningsmæssige forhold”.

Det fremgår videre af bemærkningerne at regeringen i april 1997 indgik en aftale medAmtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner om den fortsatteudbygning af tilbuddene til sindslidende, og at parterne bl.a. var enige om en målsæt-ning om at alle patienter skulle have mulighed for mindst ét miljøskift om dagen, her-under mulighed for at komme ud i frisk luft dagligt.

Psykiatrisk Center Glostrup er som nævnt under den bygningsmæssige gennemgangbeliggende på et stort grønt område, og sengeafsnittene består af bygninger i ét plan.Til hvert afsnit hører et haveanlæg og en eller to atriumgårde, og der er grønne area-ler mellem centrets forskellige bygninger. Omgivelserne kan benyttes af alle de patien-

22/88

ter der frit kan forlade centret, herunder patienter fra det lukkede afsnit og de skær-mede dele som er frivilligt indlagt og ikke tvangstilbageholdt.

Det lukkede intensive afsnit 70 har sin egen store indhegnede have og en lille atrium-gård som patienterne normalt har fri adgang til, men da den ikke er flugtsikker, bliverden i perioder aflåst hvis en eller flere af patienterne anses for flugttruede. Det fremgåraf centrets hjemmeside at haven kan benyttes efter ordination.

Med hensyn til indretningen af den store have henviser jeg til det som jeg har anførtunder pkt. 3.3 ovenfor.

Patienterne på den skærmede del af afsnit 72/73 har mulighed for at benytte afsnittetsto små atriumgårde og en tilhørende have. Haven er imidlertid kun indhegnet med etlavt hegn, og det blev under inspektionen oplyst at patienterne derfor kun kan benyttehaven efter aftale med personalet. Det blev desuden oplyst at afsnittets atriumgårdeikke er flugtsikre, og at det derfor er nødvendigt at låse dørene til atriumgårdene i de(få) tilfælde hvor der er surrogatanbragte patienter på afsnittet.

Centrets grønne omgivelser med haveanlæg til hvert afsnit og afsnittenes konstruktionmed de små, lukkede atriumgårde giver patienterne mulighed for at komme ud i friskluft dagligt enten med eller uden ledsagelse.

Jeg beder centret om at oplyse om de patienter der anses for flugttruede, har adgangtil at komme ud i frisk luft hver dag.

I forbindelse med min inspektion af Psykiatrisk Afdeling, Hvidovre Hospital (nu Psykia-trisk Center Hvidovre) den 8. december 2004 blev det oplyst at afdelingen ind imellemhavde problemer med at leve op til forpligtelsen om at give adgang til frisk luft til pati-enter der var surrogatanbragte. Jeg kan til centrets orientering oplyse at jeg i den for-bindelse udtalte følgende (jf. pkt. 5.3 i min opfølgningsrapport af 7. februar 2006):

”Jeg forstår det oplyste sådan at alle patienter, herunder varetægtsfængslede, fåradgang til frisk luft hver dag, enten med eller uden ledsagelse, medmindre politiet- undtagelsesvist - har nedlagt forbud mod adgang til haven i forbindelse medindlæggelsen af en varetægtsarrestant. Jeg er enig med afdelingen i at det ermeget uheldigt når en patient som følge heraf ikke får adgang til haven. Da derimidlertid ikke er tale om beslutninger som er truffet af hospitalet, foretager jeg

23/88

mig ikke mere vedrørende dette forhold i relation til min inspektion af HvidovreHospital, Psykiatrisk Afdeling, bortset fra at henvise til kompetencereglerne i be-kendtgørelse nr. 200 af 25. marts 2004 om udgangstilladelse mv. til personer derer anbragt i hospital eller institution i henhold til strafferetlig afgørelse eller i med-før af farlighedsdekret. For så vidt angår varetægtsarrestanter fremgår det af be-kendtgørelsens §§ 7, stk. 2, og 8, stk. 2, at kompetencen til at tillade varetægtsar-restanter at forlade en lukket afdeling (et lukket afsnit) henhører under retten, dogsåledes at hospitalets ledelse med politiets samtykke kan give tilladelse til ud-gang med ledsager for et kortere tidsrum fra afdelingens eller hospitalets områdenår særlige omstændigheder taler derfor, jf. §§ 7, stk. 3, og 8, stk. 3. Jeg er enigmed afdelingen i at haverne til de lukkede afsnit må anses som en del af disseafsnit, og at kompetencen til at træffe beslutning om adgang til haven derfor (efteren modsætningsslutning fra de nævnte bestemmelser) tilkommer overlægen.

…

Efter (forarbejderne til) psykiatrilovens § 2 skal alle patienter have mulighed for atkomme ud i frisk luft hver dag. Udendørsområderne til de lukkede afsnit må der-for efter min opfattelse indrettes således at dette krav kan opfyldes, og så det ik-ke er nødvendigt at flytte patienter til andre afdelinger for at kunne opfylde kravet.Hvis det undtagelsesvist ikke anses for sikkerhedsmæssigt forsvarligt at give ad-gang til haven, bør der dog efter min opfattelse ske overførsel til en anden afde-ling hvor det er muligt at tilbyde ophold udendørs - medmindre patienten i detkonkrete tilfælde foretrækker at blive på afdelingen uden ophold udendørs. (…)”

5.3. Handicaptilgængelighed

Som det fremgår af den bygningsmæssige gennemgang, er skadestuen og patientaf-snittene på Psykiatrisk Center Glostrup indrettet i bygninger i ét plan, og der er handi-capegnede toilet- og baderum på flere afsnit.

Jeg går ud fra at spørgsmålet om handicaptilgængelighed er indgået ved indretningenaf særlig det gerontopsykiatriske afsnit.

Forholdene giver mig i øvrigt ikke anledning til bemærkninger.

24/88

5.4. Navneskilte

Under min rundgang på Psykiatrisk Center Glostrup så jeg at der på skilte på dørenetil patientstuerne kun var angivet stuernes numre og patienternes fornavne.

Når patienterne får besøg, foregår det på afsnittene – enten på patienternes stuer elleri afsnittenes opholds- og besøgsrum.

Jeg kan til orientering oplyse at jeg tidligere har udtalt at skiltning med patienternesfulde navne på steder hvor udefrakommende (besøgende, håndværkere mv.) har ad-gang, giver anledning til betænkelighed.

Efter min opfattelse bør der i almindelighed kun anføres fornavn og kun hvor dette ernødvendigt, f.eks. af hensyn til patienten selv, eller hvis sådan skiltning sker med pati-entens samtykke eller efter dennes ønske.

På baggrund af det jeg så under inspektionen, har jeg ingen bemærkninger til centretsanvendelse af navneskilte.

5.5. Opbevaring af journaler

Spørgsmålet om opbevaring af journaler blev ikke drøftet under inspektionen.

Jeg går ud fra at Psykiatrisk Center Glostrup anvender elektroniske patientjournaler,og jeg beder om at få oplyst om de er forsynet med ”log”, og hvem der har adgang tildem.

5.6. Medicin

Spørgsmålet om opbevaring og håndtering af medicin blev ikke drøftet nærmere un-der inspektionen.

Jeg går ud fra at al medicin bliver opbevaret i aflåste medicinrum så det ikke er til-gængeligt for patienterne.

Jeg beder om at få oplyst om centret får en kvittering fra apoteket når der afleveresrestmedicin. Jeg kan oplyse at jeg tidligere har udtalt at psykiatriske sygehuse ved af-levering af medicinrester – ud fra kontrolmæssige hensyn – bør modtage en kvitteringfra apoteket.

25/88

Det kan eventuelt foregå således at apoteket kvitterer for modtagelsen på en liste somsygehuset har udfærdiget over den mængde restmedicin som afleveres.

5.7. Forplejning

Kosten på Psykiatrisk Center Glostrup kommer fra centralkøkkenet på Glostrup Hospi-tal som centret har en driftsaftale med. Maden anrettes i køkkenerne på de enkelteafsnit i centret.

Patienterne har ikke mulighed for selv at lave egentlige måltider på afsnittene, menmadlavning foregår som en del af miljø- og ergoterapien.

Jeg modtog ingen klager over maden på centret. To af de patienter jeg havde samtalemed, gav udtryk for at maden var god – dog tilføjede den ene at frokosten måske varlidt kedelig.

I forbindelse med inspektionen spiste jeg og mine medarbejdere et måltid svarende tildet som patienterne fik til frokost den pågældende dag.

Ledelsen oplyste at alle patienter fik standardportioner svarende til den mad der blevserveret i somatikken. Centret havde tidligere været nødt til at forhandle med GlostrupHospital fordi portionerne var meget små så der ikke var mad nok. Jeg fik indtryk af atdet på inspektionstidspunktet stadig kunne være et problem med for små portioner.

Det blev endvidere oplyst at centret på inspektionstidspunktet var ved at forhandle enny driftsaftale med hospitalet.

Region Hovedstadens Ernæringskomité har udarbejdet en kost- og ernæringspolitiksom er blevet vedtaget i regionsrådet den 5. februar 2008. Formålet med politikken erat angive rammerne for hvordan kost- og ernæringsindsatsen skal praktiseres i detdaglige. Kost- og ernæringspolitikken skal derfor følges op af lokale målrettede strate-gier, faglige vejledninger, konkrete handlingsplaner og kvalitetsudvikling.

Det overordnede mål med kost- og ernæringspolitikken er at undgå en forværring affedme eller underernæring under indlæggelse eller ambulant behandling, og i videstmuligt omfang at forebygge at disse ernæringsproblemer opstår under indlæggelse.Alle patienter skal derfor ved indlæggelse have vurderet deres ernæringstilstand medhenblik på at identificere eventuel underernæring eller fedme. Og alle indlagte patien-

26/88

ter skal have en individuel kostordination på baggrund af ernæringsvurderingen og pa-tientens sædvanlige spisevaner.

I forbindelse med indsatsen mod fedme fastsætter kost- og ernæringspolitikken at derbør sikres opmærksomhed på medikamentelt betinget overvægt særligt hos psykiatri-ske patienter, og deres behandlingsforløb bør omfatte en omhyggelig kostplanlægningog kostuddannelse af både patienter og deres pårørende.

Kost- og ernæringspolitikken fastsætter også at maden skal være af høj kvalitet ogudgøre et godt måltid for patienten. Hospitalernes menuer skal indeholde valgmulig-heder for patienterne, og der skal være tilbud om mad uden for de normale spisetider,herunder sen aften/nat. Desuden fastsættes det at hver afdeling skal have mindst ennøgleperson, enten på afdelingen eller tilknyttet afdelingen, der er særligt kvalificerettil at vejlede medarbejdere og patienter i spørgsmål om kost og ernæringsmæssigeprocedurer.

Jeg beder om at få oplyst hvordan regionens kost- og ernæringspolitik bliver udmøntetpå Psykiatrisk Center Glostrup. Jeg beder også om at få oplyst indholdet af den drifts-aftale om kosten som jeg går ud fra at centret (nu) har indgået med Glostrup Hospital,og om patienterne (nu) er tilfredse med størrelsen af de portioner som maden serve-res i.

5.8. Beskæftigelse

Af den bygningsmæssige gennemgang under pkt. 3 ovenfor fremgår det at der på deenkelte afsnit findes tv, musikanlæg, spil og enkelte musikinstrumenter som patienter-ne har mulighed for at holde sig beskæftiget med.

Af centrets velkomstfolder fremgår det desuden at patienterne har ret til at have per-sonlige ejendele som f.eks. bærbar pc, dvd, tv, radio mv. med sig under indlæggelsen.

Under min rundgang på afsnit 72/73 blev det som tidligere nævnt oplyst at der blevarbejdet på at få installeret et antal pc-pladser til patienterne, men at det ville kræve etspecielt netværk. Dette fremgår også af en oversigt over reparations- og vedligehol-delsesopgaver som jeg har modtaget fra centret. Her er patient-pc’er i alle afsnit anførtsom et nyt tiltag der afventede installering af trådløst netværk i 2008.

Jeg beder om at få oplyst om der er blevet installeret pc-pladser i alle afsnit – og i gi-vet fald hvor mange på hvert afsnit.

27/88

Under inspektionen blev det endvidere oplyst at centret har planer om et udvidet pati-entbibliotek. Det fremgår også af oversigten over reparations- og vedligeholdelsesop-gaver hvor indretning af patientbibliotek som internetcafe er anført som et nyt tiltag.

Jeg beder om nærmere oplysninger om centrets patientbibliotek, herunder indretning,åbningstider, og hvor patienterne kan finde information om biblioteket.

Som nævnt under pkt. 3.8 ovenfor, er der på området ved Psykiatrisk Center Glostrupen motionshal som centret kan benytte på fastsatte tidspunkter om ugen til fysiske ak-tiviteter for patienterne.

For patienterne på samtlige afsnit er der en del aktiviteter som alle udgør en del af be-handlingen af den enkelte patient (miljø-, ergo- og fysioterapi) – f.eks. morgenmøder,fysisk træning i form af morgengymnastik, gå- og løbeture, madlavning og sociale ak-tiviteter.

En af de patienter som jeg talte med under inspektionen, efterlyste nogle flere aktivi-tetsmuligheder for patienterne – f.eks. flere fysiske aktiviteter som gymnastik, idræt,yoga og fodbold, og kreative aktiviteter som f.eks. at male og spille musik.

Ledelsen oplyste under den afsluttende samtale at antallet af aktivitetsrum er blevetvæsentlig reduceret gennem de senere år, og at værksteder og udeaktiviteter er ble-vet nedlagt. Det blev også oplyst at der tidligere har været en klub hvor patienter fravoksenpsykiatrien og retspsykiatrien kunne mødes om aftenen til socialt samvær, menden er også blevet nedlagt. Baggrunden for nedskæringerne af aktivitetstilbud er delsmanglende ressourcer, dels det forhold at mange patienter i dag (i modsætning til tid-ligere) ofte kun er indlagt i kort tid. Ledelsen medgav at aktivitetstilbuddene til de lang-tidsindlagte patienter er meget sparsomt.

Psykiatriplan for Region Hovedstaden 2007 indeholder en række psykiatripolitiskehensigtserklæringer – herunder at der i den psykiatriske behandling skal være tilbudom aktiviteter og motion så de sindslidendes ressourcer udnyttes bedst muligt (s. 22).

Det fremgår af referatet fra et dialogmøde den 17. september 2008 mellem ledelsenpå Psykiatrisk Center Glostrup og patient- og pårørendeforeninger at en repræsentantfor SIND på mødet gav udtryk for at de tidligere aktivitetsmuligheder på centret varmeget savnet, og hun efterlyste derfor flere aktiviteter.

28/88

Jeg beder centret om at oplyse om der er planer om at udvide aktivitetstilbuddene forsærligt de langtidsindlagte patienter.

Jeg kan til orientering oplyse at Psykiatrien i Region Nordjylland i 2008 har udarbejdeten politik for aktiviteter for dag- og døgnindlagte patienter. Formålet med politikken erat sikre at der for alle dag- og døgnindlagte patienter udarbejdes individuelle aktivi-tetsplaner der indgår i den enkelte patients behandlings- og plejeplan. Det er et mål atpolitikken skal være med til at skabe ensartethed om de aktivitetstilbud som patientertilbydes ved dag- eller døgnindlæggelse.

Til orientering – og eventuel inspiration – sender jeg Region Hovedstadens Psykiatrien kopi af aktivitetspolitikken som jeg har modtaget fra Psykiatrien i Region Nordjyl-land. Jeg vedlægger også en kopi til orientering for Psykiatrisk Center Glostrup.

5.9. Vejledning efter psykiatrilovens § 3, stk. 2

Efter § 3, stk. 2, i psykiatriloven skal lægen vejlede patienten om formålet med ind-læggelsen, opholdet og behandlingen samt om udsigterne til en bedring af helbredstil-standen.

Jeg beder sygehuset om at oplyse hvornår og hvordan denne vejledning finder sted.

5.10. Patienternes kontakt med læge og plejepersonale

Psykiatrisk Center Glostrup har på sin hjemmeside beskrevet hvordan en indlæggelseforløber. Det fremgår heraf at patienter som henvender sig til psykiatrisk skadestue,bliver vurderet ved en samtale med en læge og plejepersonale med henblik på at stilleen foreløbig diagnose og planlægge behandlingen og plejen i den allerførste tid. Hvisder er formodning om en længerevarende indlæggelse, overflyttes patienten snarestmuligt til det afsnit som patientens hjemkommune hører under, og inden for 24 timerbliver der udarbejdet en akut behandlingsplan. Herefter bliver der inden for de første 7døgn af indlæggelsen udarbejdet en behandlingsplan. Det sker tværfagligt og i sam-arbejde med patienten. Der aftales i den forbindelse tidspunkt for opfølgning med denbehandlingsansvarlige læge og kontaktperson fra plejen. Under indlæggelsen tilbydespatienten lægesamtale med jævne mellemrum og efter behov.

Centerledelsen oplyste under inspektionen at der i forbindelse med lægesamtaler somudgangspunkt aftales en ny tid for den næste samtale.

29/88

Patienter der bliver indlagt direkte på et stamafsnit efter henvisning fra egen læge mv.,har inden for 24 timer efter indlæggelse samtale med en læge og én fra plejepersona-let.

Alle patienter får tildelt en personlig læge og en kontaktperson som begge skal sørgefor at der er sammenhæng i indlæggelsesforløbet.

Jeg går ud fra at patienter som overflyttes fra psykiatrisk skadestue til et stamafsnit,har samtale med en læge og plejepersonale på stamafsnittet inden for de første 24timer i forbindelse med udarbejdelsen af den akutte behandlingsplan.

Jeg har noteret mig at der i forbindelse med lægesamtaler – ud over de fastsatte tids-punkter for opfølgning på behandlingsplanen – så vidt muligt fastsættes en dato for enny lægesamtale så patienten altid ved hvornår den næste samtale skal finde sted.

Det fremgår af centrets informationsmateriale om de enkelte afsnit - dog med undta-gelse af informationen om afsnit 70 (lukket intensivt) – at alle patienter inden for detførste døgn af indlæggelsen får tilknyttet 2 kontaktpersoner som støtter og hjælper pa-tienten efter behov under hele indlæggelsen. Det oplyses også at kontaktpersonen såvidt muligt deltager i alle samtaler som den indlagte har med læger eller andre samar-bejdspartnere.

Jeg går ud fra at patienterne på afsnit 70 også tildeles 2 kontaktpersoner inden for detførste døgn af indlæggelsen.

Jeg beder centret oplyse om der normalt deltager andre end patientens kontaktperson(f.eks. sygeplejerske, plejepersonale, studerende) ved lægesamtaler, og om det ermuligt for patienten at få en samtale med lægen alene hvis patienten ønsker det.

Jeg beder desuden centret om at oplyse om en patient har mulighed for at skifte kon-taktperson, f.eks. hvis der opstår et (åbenlyst) modsætningsforhold mellem patientenog kontaktpersonen.

5.11. Behandlingsplaner

Efter psykiatrilovens § 3, stk. 3, har overlægen ansvaret for at der opstilles en behand-lingsplan for enhver der indlægges på psykiatrisk afdeling, og at patienten vejledes om

30/88

planens indhold, samt at patientens samtykke til planens gennemførelse til stadighedsøges opnået.

I den ændrede psykiatrilov (lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. november 2006 om an-vendelse af tvang i psykiatrien, som trådte i kraft den 1. januar 2007) er det specifiktfastsat at behandlingsplanen skal udleveres til patienten medmindre patienten frabe-der sig dette (§ 3, stk. 3, 2. pkt.). Herved sikres det at patienten både modtagermundtlig vejledning om planens indhold (§ 3, stk. 3, 1. pkt.) og samtidig får mulighedfor løbende selv at orientere sig i den skriftlige plan.

Behandlingsplanen skal udarbejdes senest en uge efter indlæggelsen. Det fremgår afpkt. 3 i Sundhedsministeriets vejledning nr. 122 af 14. december 2006 til landets psy-kiatriske afdelinger (vejledning om forhåndstilkendegivelser, behandlingsplaner, efter-samtaler, obligatorisk vurdering ved tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering, udskriv-ningsaftaler, koordinationsplaner, husordener og klagemuligheder mv. for patienterindlagt på psykiatriske afdelinger). Det fremgår også heraf at der ingen formelle kraver til udformningen af behandlingsplanen, men at den er en del af journalen hvad en-ten den er indskrevet i journalen eller foreligger som et selvstændigt dokument. Der-imod er der nærmere angivne krav til indholdet af behandlingsplanen.

Det fremgår af Psykiatrisk Center Glostrups information om hvordan en indlæggelseforløber at der inden for de første 24 timer af indlæggelsen udarbejdes en akut be-handlingsplan, og at der herefter inden for de første 7 døgn udarbejdes en behand-lingsplan som beskriver planen for den første pleje og behandling. Denne plan udar-bejdes tværfagligt og i samarbejde med patienten som også får en kopi af planen. Iløbet af indlæggelsen arbejdes der sammen med patienten om indholdet i behand-lingsplanen som revideres efter behov.

Jeg beder centret om at oplyse hvornår behandlingsplanen bliver udleveret til patien-ten, og om der foreligger en særlig procedure i forbindelse med udlevering af behand-lingsplaner.

Jeg beder endvidere om at modtage kopi af en behandlingsplan fra hvert af centretskommuneinddelte afsnit og det lukkede intensive afsnit. Jeg beder om at behandlings-planerne vedrører patienter som var indlagt i oktober 2009.

31/88

5.12. Anvendelse af tvang, herunder fiksering

Tvang defineres i psykiatriloven som ”anvendelse af foranstaltninger for hvilke der ikkeforeligger et informeret samtykke” (psykiatrilovens § 1, stk. 2).

Der er en række grundlæggende betingelser som skal være opfyldt, før tvang kan an-vendes. Tvang må ikke benyttes før der er gjort hvad der er muligt for at opnå patien-tens frivillige medvirken. Anvendelsen af tvang skal stå i et rimeligt forhold til det somman søger at opnå, og hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, skaldisse anvendes. Tvang skal endvidere udøves så skånsomt som muligt og med størstmulig hensyntagen til patienten, og tvang må ikke anvendes i videre omfang end hvadder er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål. Disse grundlæggende betingelserfremgår af psykiatrilovens § 4 som indebærer en lovfæstelse af proportionalitetsprin-cippet, også kaldet ”mindste middels princip”.

Psykiatrilovens kapitel 3, 4 og 5 indeholder bestemmelser om de forskellige former fortvangsforanstaltninger – tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tvangsbehandling,tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, personlige alarm- ogpejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, aflåsning af døre i afdelingen,personlig hygiejne under anvendelse af tvang og aflåsning af patientstue på Sikrings-afdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland (nu Psykiatrihospitalet iNykøbing Sjælland, Sikringen). Betingelserne for at anvende de nævnte tvangsforan-staltninger fremgår af psykiatrilovens enkelte bestemmelser.

Psykiatrisk Center Glostrup har deltaget i det nationale kvalitetsprojekt om tvang ipsykiatrien, også kaldet ”gennembrudsprojektet”. Det tidligere afsnit 78/79 deltog i 1.bølge af projektet (fra august 2004 til juni 2005), og afsnit 76/77 deltog i 2. bølge afprojektet (fra juni 2006 til juni 2007). Projektets formål har været at forbedre den pati-entoplevede kvalitet af tvang, at udvikle den faglige og organisatoriske kvalitet nårtvang anvendes, og at minimere behovet for og dermed anvendelsen af tvang.

Det fremgår af evalueringen af gennembrudsprojektets 2. bølge at Psykiatrisk CenterGlostrup i forbindelse med projektet iværksatte et forandringstiltag i form af ”bæltefik-seringsmapper” med materiale til brug ved enhver fiksering. Materialet består bl.a. afprocedureskema, opgavebeskrivelse, observationsskema og efter-samtaleskema.

Jeg beder om at få oplyst om centret fortsat anvender bæltefikseringsmapperne.

32/88

Ledelsen oplyste at centret har arbejdet intensivt på at mindske antallet og varighedenaf bæltefikseringer gennem en målrettet fokusering på området.

Ledelsen oplyste endvidere at centret har oplevet en lille stigning i antallet af tvangs-indlæggelser og tvangstilbageholdelser, men et lille fald i antallet af tvangsbehandlin-ger. Der er i den forbindelse meget få patienter der bliver tvangsmæssigt behandletmed ECT. Siden centrets optageområde blev ændret i 2002 hvor Amager blev udskilt,har centret oplevet et stabilt lille fald i antallet af tvangsfikseringer og anvendelsen affysisk magt. Derimod har der været en stigende anvendelse af beroligende medicinhvilket er et udslag af princippet om mindste middel.

Af publikationen ”Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2007” som findes på Sundheds-styrelsens hjemmeside fremgår det at der i 2007 var indlagt 1.541 personer på Psykia-trisk Center Glostrup og heraf var 318 personer berørt af tvang. I 2006 var der 1.340personer indlagt hvoraf 296 var berørt af tvang, (jf. tabel 3).

Der blev i 2007 foretaget 330 frihedsberøvelser på Psykiatrisk Center Glostrup, heraf129 tvangsindlæggelser og 201 tilfælde af tvangstilbageholdelse. Det er i forhold til2006 en samlet stigning på 5 tilfælde af frihedsberøvelse idet der i 2006 var 117tvangsindlæggelser og 208 tilfælde af tvangstilbageholdelse, (jf. tabel 5).

I Sundhedsstyrelsens statistik er der ikke en opgørelse over antallet af tvangsbehand-linger på Psykiatrisk Center Glostrup, men en opgørelse over antallet af tvangsbe-handlede personer. Det fremgår heraf at der i 2007 blev tvangsbehandlet 29 personerpå centret, og der var således en ganske svag stigning i forhold til 2006 hvor antalletaf tvangsbehandlede personer var 27 (jf. tabel 6).

De tvangsbehandlede personer fordelte sig i 2007 (og 2006) på følgende grupper:Tvangsmedicinering 24 (20 i 2006), tvangsbehandling med ECT 4 (3 i 2006), tvangs-ernæring 0 (3 i 2006) og tvangsbehandling af somatisk lidelse 4 (5 i 2006). Der gøresopmærksom på at en person kan have fået flere forskellige tvangsbehandlinger.

Antallet af tvangsfikseringer og/eller fysisk magtanvendelse var 587 i både 2006 og2007. Der var en lille stigning i det samlede antal tvangsfikseringer fra 289 i 2006 til296 i 2007, mens der var et lille fald i den fysiske magtanvendelse fra 298 tilfælde i2006 til 291 tilfælde i 2007. Den fysiske magtanvendelse omfattede i 2006 186 tilfældeaf indgivelse af beroligende medicin, og dette tal steg i 2007 til 210 tilfælde (jf. tabel11).

33/88

Jeg beder om at få tilsendt en opgørelse over tvangsforanstaltninger på centret i 2008og 2009.

Det fremgår af årsberetningen for 2008 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn vedStatsforvaltningen Hovedstaden at nævnet i 2008 realitetsbehandlede i alt 383 sagerom tvangsindgreb i Region Hovedstaden. Sagerne omfattede 742 afgørelser. Herafgodkendte nævnet 672 afgørelser og tilsidesatte 70 hvilket svarer til en omgørelses-procent på 9.

24 af de 383 realitetsbehandlede sager hos patientklagenævnet i 2008 vedrørtetvangsindgreb på Psykiatrisk Center Glostrup. Der blev indgivet i alt 25 klager overtvangsindgreb på centret i 2008, men 1 af klagerne blev tilbagekaldt/afvist.

I 2007 realitetsbehandlede nævnet i alt 310 sager om tvangsindgreb i Region Hoved-staden. Sagerne omfattede 669 afgørelser. Heraf godkendte nævnet 581 afgørelserog tilsidesatte 88 hvilket svarer til en omgørelsesprocent på 13.

19 af de realitetsbehandlede sager hos patientklagenævnet i 2007 vedrørte tvangs-indgreb på Psykiatrisk Center Glostrup. Der blev indgivet i alt 25 klager over tvangs-indgreb på centret, men 6 af klagerne blev tilbagekaldt eller afvist.

Tallene for 2007 og 2008 i årsberetningen er ikke umiddelbart sammenlignelige fordiPsykiatrisk Center Glostrups optageområde blev ændret fra den 1. februar 2008 hvorHvidovre Kommune blev flyttet fra optageområdet der således blev reduceret med ca.50.000 indbyggere.

Ifølge årsberetningen (s. 16) er det psykiatriske patientklagenævn ved at stramme sinpraksis for hvad nævnet vil acceptere som begrundelse for at godkende iværksættelseaf tvangsfiksering og forlængelse af en tvangsfiksering. Stramningerne af praksis vilefter nævnets vurdering hæve niveauet for dokumentation af tvangsfikseringer og givenævnet større mulighed for at vurdere indgrebet på saglig vis.

Det fremgår af Psykiatriens Nyhedsbrev, september 2009 (s. 13 ff) at Psykiatrien påbaggrund af nogle af de konkrete klagesager i det psykiatriske patientklagenævn hvoranvendelsen af tvang er blevet underkendt, er ved at udarbejde en handleplan medhenblik på at skabe fælles praksis i forbindelse med brug af tvang i hele Psykiatrien ognedbringe brugen af tvang. Ifølge forslaget til den nye handleplan skal der bl.a. væreøget fokus på kravene til dokumentation i journaler og lægeerklæringer for brugen af

34/88

tvang og ensartet anvendelse af psykiatriloven på tværs af de psykiatriske centre. Allevejledninger om tvang skal derfor redigeres, og erfarne klinikere og jurister fra admini-strationen skal undervise læger og plejepersonale på de enkelte centre i psykiatrilov-givningen.

Det fremgår af nyhedsbrevet at redigeringen af Psykiatriens vejledninger om tvangforventes færdig og godkendt i begyndelsen af 2010. Jeg beder om at modtage et ek-semplar af vejledningerne når de foreligger i endelig form.

Inden en tvangsforanstaltning iværksættes, skal patienten som udgangspunkt under-rettes mundtligt og skriftligt om den påtænkte tvang, dens nærmere indhold, baggrundog formål. Ved tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt og aflåsning af patientstuekan underretningen dog i særlig hastende tilfælde undlades, men så skal patientenefterfølgende have en begrundelse for indgrebet (psykiatrilovens § 31). Patienten skalendvidere ved enhver anvendelse af tvang vejledes om adgangen til at påklagetvangsindgrebet (psykiatrilovens § 32, stk. 1). Efter ophør af enhver tvangsforanstalt-ning skal patienten tilbydes en eller flere samtaler (psykiatrilovens § 4, stk. 5).

Det fremgår af årsberetningen for 2008 fra det psykiatriske patientklagenævn (s. 27)at komiteen for patientrettigheder og tvang er ved at udarbejde nyt skriftligt informati-onsmateriale om anvendelse af tvang.

Jeg beder om at modtage en kopi af det skriftlige informationsmateriale som Psykia-trisk Center Glostrup udleverer til patienter i forbindelse med anvendelse af tvang. Jegbeder samtidig Psykiatrien om at oplyse hvor langt arbejdet med det nye informati-onsmateriale er kommet. Når det nye materiale er endeligt udarbejdet, beder jeg omat modtage kopi af materialet.

Jeg beder desuden om at få oplyst om patienter der udsættes for tvangsforanstaltnin-ger, altid får udleveret Sundhedsministeriets pjece ”Tvang i psykiatrien – om psykiatri-ske patienters rettigheder ved tvangsindgreb”.

Som det fremgår af pkt. 3.3 ovenfor, er det kun på det lukkede intensive afsnit (afsnit70) at der findes en særlig indrettet stue til bæltefiksering. Fikseringssengen er boltetfast til gulvet i midten af rummet, og bælter og remme opbevares i et skab på stuen.Når en patient er tvangsfikseret på bæltefikseringsstuen, bliver gardinerne trukket forså andre ikke kan se ind udefra, og der er en fast vagt placeret på stuen. Det blev op-

35/88

lyst at bæltefikseringsstuen kun anvendes ved tvangsfiksering af voldsomme patien-ter, ellers foregår tvangsfiksering på patientens egen stue. Når fikseringen foregår påpatientens egen stue, transporteres bælte og remme i et pudebetræk til stuen.

Under min rundgang på afsnit 72/73 blev det oplyst at tvangsfikseringer foregår påden skærmede del af afsnittet. Det er patientens egen seng der anvendes. Bælter ogremme opbevares i et aflåst skab i medicindepotet.

Jeg går ud fra at tvangsfikseringer på de andre kommuneopdelte afsnit også foregårpå den skærmede del, ligesom jeg går ud fra at bælter og remme også på de kommu-neopdelte afsnit transporteres i pudebetræk til patientens stue så de ikke er synlige forandre patienter i afsnittet.

Jeg beder centret om at oplyse hvor den faste vagt er placeret i forhold til den fiksere-de patient når tvangsfikseringen finder sted på patientens egen stue, og om andre pa-tienter eller personale kan se ind til den fikserede patient fra gangarealet eller udefra.

5.13. Orientering af patientrådgivere i forbindelse med tvang

Efter psykiatrilovens § 24, stk. 1, skal der beskikkes en patientrådgiver ved ethverttvangsindgreb, bortset fra indgreb efter § 18 f (tvangsmæssig personlig hygiejne) og§ 19 a (undersøgelse af post, patientstuer og ejendele, kropsvisitation samt beslag-læggelse og tilintetgørelse af genstande mv.).

Før ændringen af psykiatriloven (lov nr. 534 af 8. juni 2006) skulle der beskikkes enpatientrådgiver i forbindelse med tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse ogtvangsbehandling, mens beskikkelse i forbindelse med andre tvangsindgreb forudsat-te at patienten selv anmodede om det. Ændringen heraf skete for overordnet at styrkede psykiatriske patienters retssikkerhed idet patienten blev sikret adgang til vejledningog rådgivning ved alle tvangsindgreb (bortset fra indgrebene i §§ 18 f og 19 a) udenselvstændigt at skulle tilkendegive et ønske om en patientrådgiver.

Patientrådgiverens opgaver er at vejlede og rådgive patienten med hensyn til alle for-hold i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på den psykiatriske afdelingog bistå patienten med eventuelle klager. Patientrådgiveren skal så vidt muligt være tilstede ved en klages behandling i det psykiatriske patientklagenævn (psykiatrilovens§ 24, stk. 2).

36/88

Patientrådgiveren skal aflægge besøg hos patienten inden 24 timer efter beskikkelsen(psykiatrilovens § 26, stk. 1). Besøg skal herefter finde sted mindst én gang om ugenog i øvrigt efter behov. Patientrådgiveren har ret til fri og uhindret personlig, skriftlig ogtelefonisk forbindelse med patienten (§ 26, stk. 2).

Psykiatrilovens § 27 vedrører information af patientrådgivere. Bestemmelsen har føl-gende ordlyd:

”§ 27.

Personalet på afdelingen skal give patientrådgiveren enhver oplysning,som er nødvendig for, at denne kan varetage sit hverv på forsvarlig måde. En op-lysning, som af lægelige grunde ikke gives til patienten, må heller ikke gives tilpatientrådgiveren.”

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende (Folketingstidende 1988-89,Tillæg A, sp. 2091):

”Hvis patientrådgiveren skal kunne udføre sit hverv, er det nødvendigt, at rådgive-ren på den ene side modtager relevante lægelige oplysninger om patienten og ik-ke må nøjes med, hvad denne selv kan og vil oplyse. Det er på den anden sideogså vigtigt at tage hensyn til patientens egne ønsker og lægernes tavsheds-pligt.”

I § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller mv.på psykiatriske afdelinger (bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006), er detfastsat at tvangsmedicinering forudsætter at patienten og patientrådgiveren er fuldtinformeret om behandlingens formål, virkninger og mulige bivirkninger. Af bekendtgø-relsens § 47, stk. 2, fremgår det endvidere at patientrådgiveren har ret til at gøre sigbekendt med oplysningerne i tvangsprotokollen om patienten.

Der er ingen regler om hvor mange patientrådgivere der skal være tilknyttet et psykia-trisk center. Sekretariatet for Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltnin-gen Hovedstaden har i årsberetningen for 2008 bemærket at 5 patientrådgivere eftersekretariatets opfattelse som udgangspunkt må betragtes som det minimale antal pr.psykiatrisk center, medmindre patientrådgiverne mener at kunne løfte opgaven medfærre rådgivere, og det psykiatriske center ikke har bemærkninger imod det.

Det blev under inspektionen oplyst at Psykiatrisk Center Glostrup har en god stab afpatientrådgivere. Det fremgår af patientklagenævnets årsberetning for 2008 at der er6 patientrådgivere knyttet til Psykiatrisk Center Glostrup.

37/88

Patientrådgiveren skal som nævnt ovenfor, så vidt muligt være til stede ved en klagesbehandling i det psykiatriske patientklagenævn (psykiatrilovens § 24, stk. 2, 3. pkt.).Ifølge patientklagenævnets årsberetning for 2008 deltog patientrådgivere/bistands-værger i 2006 i alle 19 sager der blev behandlet på nævnsmøder afholdt på Psykia-trisk Center Glostrup, svarende til en mødedeltagelse på 100 pct. I 2007 deltog pati-entrådgivere/bistandsværger i 18 ud af 19 sager svarende til en mødedeltagelse på 95pct., og i 2008 deltog de i 22 ud af 24 sager svarende til en mødedeltagelse på 92 pct.

Patientklagenævnet har tilkendegivet at en gennemsnitlig mødeprocent på omkring 85må anses som meget tilfredsstillende under hensyn til de korte berammelsestider derfastsættes for nævnsmøderne ud fra et ønske om at behandle patienternes klager,f.eks. over frihedsberøvelse, hurtigst muligt.

Den gennemsnitlige mødeprocent for patientrådgivere/bistandsværger ved alle 13psykiatriske centre i Region Hovedstaden i 2008 var 92 – samme procent som påPsykiatrisk Center Glostrup i 2008 – og en sådan fremmødeprocent har nævnet be-tegnet som ”absolut et flot resultat, som der er god grund til at glæde sig over”.

Jeg går ud fra at Psykiatrisk Center Glostrup tildeler patienterne en patientrådgiverved alle tvangsindgreb, bortset fra indgreb efter psykiatrilovens § 18 f og § 19 a, og atpatientrådgiverne orienteres så de har mulighed for at varetage deres hverv på for-svarlig måde, jf. psykiatrilovens § 27.

Jeg beder om oplysning om hvornår patientrådgiveren bliver beskikket/tilkaldt i forholdtil tidspunktet for tvangsindgrebet, og i hvilket omfang og hvornår patientrådgiverneaflægger besøg hos patienterne i forbindelse med tvangsindgreb.

Personer som er indlagt på en psykiatrisk afdeling i henhold til en strafferetlig afgørel-se, er omfattet af psykiatriloven, bortset fra bestemmelserne i §§ 5-11, § 21, stk. 2, ogkapitel 10. Psykiatrilovens bestemmelser om patientrådgivere (§§ 24-29) gælder kunhvis den pågældende patient ikke har en bistandsværge efter straffelovens § 71 (jf.§ 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 892 af 14. december 1998 om personer indlagt påpsykiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig afgørelse).

Efter straffelovens § 71 skal retten beskikke en bistandsværge til en person der erdømt til anbringelse i psykiatrisk sygehus eller sygehusafdeling, eller hvis afgørelsengiver mulighed for en sådan anbringelse (straffelovens § 71, stk. 2, og § 3, stk. 2, i be-kendtgørelse nr. 7 af 5. februar 1999 om bistandsværger). Efter straffelovens § 71,

38/88

stk. 1, kan der forud for dommen beskikkes en bistandsværge hvis der kan blive taleom at dømme en tiltalt til anbringelse eller forvaring efter reglerne i straffelovens§§ 68-70.

Som bistandsværge skal så vidt muligt beskikkes en person blandt de nærmeste på-rørende (straffelovens § 71, stk. 1, og § 3, stk. 3, i bekendtgørelsen om bistandsvær-ger).

Bistandsværgens opgaver er bl.a. at holde sig underrettet om den dømtes tilstand ogat drage omsorg for at opholdet på sygehuset/sygehusafdelingen ikke udstrækkeslængere end nødvendigt. Bistandsværgen skal endvidere rådgive og vejlede om kla-geadgang i henhold til psykiatriloven og bistå med eventuelle klager (§ 8 i bekendtgø-relsen om bistandsværger).

Ifølge § 9, stk. 1, i bekendtgørelsen om bistandsværger, skal bistandsværgensnarestmuligtefter beskikkelsen besøge den sigtede, tiltalte eller dømte og til stadighed holdesig i forbindelse med denne. Besøg skal herefter finde stedefter behov.Bistandsvær-ger har normalt ret til fri og uhindret personlig, skriftlig og telefonisk forbindelse medden pågældende, jf. nærmere § 9, stk. 2.

Der findes ikke en bestemmelse om at bistandsværgen skal aflægge besøg hos pati-enten inden 24 timer efter beskikkelsen svarende til psykiatrilovens § 26, stk. 1, ompatientrådgivere, jf. herom nedenfor.

Personalet på sygehuset/sygehusafdelingen skal give bistandsværgen enhver oplys-ning som er nødvendig for at bistandsværgen kan varetage sit hverv på forsvarlig må-de. En oplysning som af lægelige grunde ikke gives til den sigtede, tiltalte eller dømte,må heller ikke gives til bistandsværgen (§ 14, stk. 1, i bekendtgørelsen om bistands-værger). Bestemmelserne om information af bistandsværger svarer til psykiatrilovens§ 27 om information af patientrådgivere, jf. citatet af bestemmelsen nedenfor.

Bistandsværgen har desuden ret til at gøre sig bekendt med oplysningerne i tvangs-protokollen vedrørende den sigtede, tiltalte eller dømte som den pågældende er be-skikket for, jf. § 14, stk. 2, i bekendtgørelsen om bistandsværger.

I forbindelse med den afsluttende samtale under inspektionen oplyste ledelsen at deter et tilbagevendende problem at bistandsværger ikke møder op hos patienterne isamme omfang som patientrådgiverne, og at det derfor ville være ønskeligt hvis dergjaldt den samme tidsfrist for bistandsværger som for patientrådgivere. Hvis centret i

39/88

forbindelse med et tvangsindgreb over for en sigtet, tiltalt eller dømt ikke kan få fat ivedkommendes bistandsværge, sørger centret for at der bliver beskikket en patient-rådgiver for den pågældende i stedet for.

Jeg går efter det oplyste ud fra at Psykiatrisk Center Glostrup orienterer bistandsvær-gerne i samme omfang som patientrådgiverne orienteres, dvs. i forbindelse med alletvangsindgreb, bortset fra indgreb efter psykiatrilovens § 18 f og § 19 a.

Jeg beder centret om at oplyse om centret også beskikker en patientrådgiver for ensigtet, tiltalt eller dømt i de situationer hvor det er muligt at komme i kontakt med bi-standsværgen og orientere ham/hende om et tvangsindgreb, men hvor det tydeligtfremgår at bistandsværgen først vil besøge patienten efter 24 timer.

Hvis det er muligt, beder jeg om også at få oplyst hvor ofte centret er nødt til at be-skikke en patientrådgiver for en sigtet, tiltalt eller dømt patient som i forvejen har enbistandsværge.

5.14. Aflåsning, skærmning og forholdene for frivilligt indlagte

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller mv. på psykiatriskeafdelinger indeholdt tidligere hjemmel til aflåsning af yderdøre som middel til at sikrefrihedsberøvede personers fortsatte tilstedeværelse på afdelingen (§ 18) og som be-skyttelsesforanstaltning (§ 23).

Ved lov nr. 377 af 6. juni 2002 om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvangi psykiatrien blev der i § 18 a og 18 b gennemført en særlig hjemmel til aflåsning af pa-tientstuer i særlige tilfælde over for patienter der er anbragt i Sikringsafdelingen underPsykiatrisk Center, Sygehus Sjælland (nu Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland, Sik-ringen).

Efter den seneste revision af psykiatriloven indeholder loven nu i § 18 e udtrykkelighjemmel til aflåsning af døre i afdelingen over for patienter der er frihedsberøvede ef-ter lovens kapitel 3, dvs. patienter der er tvangsindlagt, tvangstilbageholdt eller tilba-geført, og patienter der er i risiko for utilsigtet at udsætte sig selv for væsentlig fare.Ifølge forarbejderne til § 18 e omfatter den sidstnævnte gruppe patienter der lider afdemens eller demenslignende tilstande, og personer der er bevidsthedsslørede elleruklare, eller som befinder sig i en forvirringstilstand. Beslutning om aflåsning af døre ien afdeling træffes af en læge. Det fremgår endvidere udtrykkeligt af bestemmelsen i§ 18 e at der ikke kan træffes beslutning om aflåsning af døre til patientstuer.

40/88

Afsnit 70 på Psykiatrisk Center Glostrup er et lukket intensivt afsnit og derfor altid af-låst. Det samme gælder det lukkede gerontopsykiatriske afsnit. Yderdørene til de åb-ne afsnit er aflåste fra kl. 22.00 – 06.00.

Under min rundgang på afsnit 72/73 blev det oplyst at alle vinduer på afsnittet er låstog åbnes med en nøgle efter aftale med personalet. Det blev samtidig oplyst at derhavde været problemer med at f.eks. pårørende eller andre patienter havde prøvet atkomme ind ad vinduerne. På nogle af stuerne er der en lille trækrude i vinduet sompatienterne selv har mulighed for at åbne.

Som jeg bemærkede under den afsluttende samtale, er det efter min opfattelse ikketidssvarende med låste vinduer på et åbent afsnit.

Jeg kan til orientering oplyse at jeg i forbindelse med tidligere inspektioner har tilken-degivet at det umiddelbart forekommer mig uforståeligt at patienter (som ikke ertvangsindlagt eller tvangstilbageholdt) på et åbent afsnit ikke selv kan åbne vinduernepå deres stuer hvis de ønsker det.

Jeg beder centret om at oplyse om vinduerne på samtlige åbne afsnit er låst og i givetfald en begrundelse herfor.

Som det fremgår af den bygningsmæssige gennemgang, er der på hvert af de firekommuneopdelte afsnit en skærmet enhed. De skærmede enheder var tidligere ”flek-sible” og kunne således variere i størrelse efter behov, men nu rummer de fast 8-9sengepladser. De skærmede enheder fungerer som lukkede afsnit, og enhedernesyderdøre er altid aflåst.

Psykiatriloven eller bestemmelser fastsat administrativt i henhold til psykiatriloven in-deholder ikke en nærmere angivelse af størrelsesmæssige krav til en afdeling. Jeg hartidligere givet udtryk for at der med begrebet ”afdeling” i psykiatriloven sigtes til en al-mindelig afdeling af normal størrelse med ”yderdøre” og med i hvert fald et tocifret an-tal sengestuer med et dertil knyttet afdelingspersonale. Der har herefter kunnet rejsesspørgsmål om hvorvidt det er i overensstemmelse med psykiatriloven at etablere en(meget) lille (sær)afdeling – et skærmet afsnit – på en afdeling.

Jeg har i forbindelse med min inspektion den 26. november 2001 af Psykiatrisk Afde-ling på Vejle Sygehus udtalt at det er givet at det ikke vil være i overensstemmelsemed psykiatriloven at oprette en lille lukket særafdeling for kun én patient, uanset at

41/88

der i tilslutning til selve patientstuen f.eks. tilbydes ophold på gangarealet. Jeg henvi-ser til min opfølgningsrapport af 7. maj 2003 om inspektionen som kan findes påhjemmesiden www.ombudsmanden.dk.

Som nævnt ovenfor, er der sket en revision af psykiatriloven. Lovens § 18 e indehol-der bestemmelser om aflåsning af dørene i en afdeling (et afsnit). Denne bestemmel-se ophæver den tidligere begrænsning hvorefter der alene kunne ske aflåsning af enafdelings yderdøre. Det fremgår således af bestemmelsen og forarbejderne hertil at”aflåsning af skærmede enheder bør være muligt, under forudsætning af, at der reelter tale om en enhed med spise-, bade- og opholdsfaciliteter mv. og med mulighed forsocialt samvær med medpatienter, der opholder sig i samme enhed”. Der er ikke i lo-ven eller i forarbejderne hertil taget stilling til hvor lille en skærmet afdeling må være,men det fremgår dog som anført at der reelt skal være tale om en enhed hvor der ermulighed for samvær med ”medpatienter”. En sådan afdeling må således mindst havetre stuer.

De skærmede enheder på Psykiatrisk Center Glostrup har, som nævnt ovenfor, fast8-9 sengepladser, og hver enhed har egen spisestue med tekøkken, opholdsstuer ogtoilet- og baderum. Størrelsen af de skærmede enheder giver mig derfor ikke anled-ning til andre bemærkninger end dem jeg har anført under pkt. 3.4.2 om de plads-mæssige forhold på de skærmede enheder i sammenligning med indretningen ogpladsforholdene på de åbne enheder.

Det blev oplyst at der kan være frivilligt indlagte patienter på det lukkede intensive af-snit (afsnit 70). Det kan bl.a. skyldes at nogle psykiatriske patienter selv ønsker en fri-villig indlæggelse på et lukket afsnit, og at tvangsindlagte/tvangstilbageholdte patienterikke straks overflyttes til åbent afsnit når betingelserne for at opretholde tvangen ikkelængere er til stede. På inspektionstidspunktet var der på afsnit 70 én patient der ikkevar tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt.

Det blev endvidere oplyst at der på de skærmede enheder dagligt foretages en vurde-ring af om patienter kan flyttes fra den skærmede del til den åbne del af et afsnit, og atdet er meget sjældent at patienter bliver længere end nødvendigt på skærmen. Ind-læggelse af en patient på den skærmede enhed eller overflytning til skærmen fra åbendel vælges f.eks. når det vurderes at der er øget risiko for selvmord. Når behovet forsupervision af patienten aftager, overføres patienten til åben del.

42/88

Jeg går ud fra at der på de åbne afsnit også kan være patienter som er tvangstilbage-holdt.

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har i forbindelse med sine inspektioner af psy-kiatriske hospitaler og afdelinger beskæftiget sig med spørgsmålet om afdelinger hvorder både er frivilligt indlagte og tvangsindlagte/tvangstilbageholdte patienter. I over-ensstemmelse med det som tilsynet har tilkendegivet, er det min opfattelse at en pati-ent der indlægges på en psykiatrisk afdeling, og hvor der ikke er tale om at den på-gældende er tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt, bør tilbydes en plads på en uaflåstdel af den psykiatriske afdeling.

Det er ligeledes min opfattelse at en patient der overgår fra at være tvangsindlagt/tvangstilbageholdt til at være frivilligt indlagt, bør tilbydes anbringelse på en uaflåst delaf afdelingen, og at det kun undtagelsesvist bør forekomme at en frivilligt indlagt pati-ent af kapacitetsmæssige grunde ikke tilbydes en plads på en uaflåst del af afdelin-gen. Sker det, bør patienten hurtigst muligt tilbydes en plads på et uaflåst afsnit.

Når der på et afsnit både er frivilligt indlagte og tvangsindlagte/tvangstilbageholdte pa-tienter, er det endvidere min opfattelse at det bør være helt klart for den enkelte pati-ent hvilken retlig status hans/hendes indlæggelse har (frivillig eller tvangsmæssig).Det er ligeledes min opfattelse at afsnittet bør være meget opmærksom på at der skerophævelse af en beslutning om tvangsindlæggelse/tvangstilbageholdelse straks nårbetingelserne herfor ikke længere er til stede, og at patienten i den forbindelse infor-meres om at indlæggelsen nu er frivillig. Frivilligt indlagte patienter skal umiddelbarthave mulighed for at forlade afdelingen når de måtte ønske det.

Jeg går derfor ud fra at Psykiatrisk Center Glostrup altid orienterer frivilligt indlagte pa-tienter der indlægges på et aflåst afsnit, om at anbringelsen er frivillig, og at der gæl-der de samme vilkår som hvis afsnittet var åbent. Jeg går endvidere ud fra at der altider personale til stede til at låse frivilligt indlagte patienter ud hvis de beder om det, ogat anbringelsen af frivilligt indlagte patienter i øvrigt så vidt muligt administreres i over-ensstemmelse med det jeg har anført ovenfor.

På den baggrund har jeg ikke yderligere bemærkninger til spørgsmålet om frivilligt ind-lagte (og ikke tvangstilbageholdte) patienter på det lukkede afsnit og de skærmedeenheder. Jeg går desuden ud fra at centret i de tilfælde hvor en tvangstilbageholdt pa-tient er indlagt på et åbent afsnit, informerer vedkommende om den retlige status afindlæggelsen.

43/88

Forud for inspektionen modtog jeg informations-/velkomstfoldere for afsnit 72/73 og74/75. I folderen for afsnit 74/75 står der følgende om udgang fra afsnittet:

”UDGANG:Når du går ud af afdelingen, skal du give besked til personalet og oplyse ca. tids-punkt for din tilbagekomst.”

I folderen for afsnit 72/73 står der følgende om samme spørgsmål:

”Det gælder for patienter på såvel den åbne del som den skærmede del at der la-ves individuelle aftaler inden afdelingen forlades.”

Jeg beder centret om at oplyse om det citerede stadig står i velkomstfolderen for afsnit72/73, og om det betyder at frivilligt indlagte og ikke tvangstilbageholdte patienter påden åbne del af afsnit 72/73 ikke altid må forlade centret når de ønsker det. I givet faldbeder jeg centret om at redegøre for de frivilligt indlagte og ikke tvangstilbageholdtepatienters mulighed for at forlade den åbne del af de øvrige kommuneopdelte afsnitnår de ønsker det.

Det blev ikke under inspektionen oplyst i hvilket omfang Psykiatrisk Center Glostrupanvender personlig skærmning.

Reglerne om personlig skærmning blev indsat i psykiatriloven ved lov nr. 534 af 8. juni2006 der trådte i kraft den 1. januar 2007, jf. lovens § 18 c.

§ 18 c definerer personlig skærmning i psykiatrilovens forstand som foranstaltningerhvor et eller flere personalemedlemmer konstant befinder sig i umiddelbar nærhed afpatienten (nogle gange benævnt ”fast fodfølge”). Bestemmelsen fastsætter endvidere ihvilke situationer personlig skærmning må anvendes. Efter stk. 2 må personligskærmning som patienten ikke samtykker i, kun benyttes i det omfang det er nødven-digt for at afværge at en patient begår selvmord eller på anden vis udsætter sit ellerandres helbred for betydelig skade (nr. 1), eller forfølger eller på anden lignende mådegroft forulemper medpatienter eller andre (nr. 2).

Hvis personlig skærmning efter § 18 c, stk. 2, anvendes uafbrudt i mere end 24 timer,skal der ifølge lovens § 20, stk. 1, ske tilførsel til afdelingens tvangsprotokol med angi-velse af indgrebets nærmere indhold og begrundelse (og indberetning til bl.a. Sund-

44/88

hedsstyrelsen, jf. § 52 i bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbe-handling, fiksering, tvangsprotokoller mv. på psykiatriske afdelinger).

Af lovforslagets bemærkninger til § 18 c fremgår det at lavere grader af observation/overvågning ikke er omfattet af bestemmelsen idet sådanne foranstaltninger efter re-geringens opfattelse ikke udgør så stort et indgreb i den personlige integritet at regule-ring i psykiatriloven er påkrævet. Det bemærkes herefter at eventuelle retningslinjerfor lavere grader af observation/overvågning derfor kan fastsættes af sygehusmyndig-hederne.

Jeg beder om at få tilsendt eventuelt skriftligt materiale som Region HovedstadensPsykiatri eller Psykiatrisk Center Glostrup har udarbejdet om personlig skærmning ef-ter psykiatrilovens § 18 c.

Hvis Psykiatrien eller Psykiatrisk Center Glostrup har fastsat retningslinjer for laveregrader af observation/overvågning end foranstaltninger omfattet af § 18 c (jf. forarbej-derne til den ændrede psykiatrilov), beder jeg også om at få disse tilsendt.

5.15. Politiets medvirken ved udførelse af tvangsforanstaltninger i centret

Jeg har tidligere rejst spørgsmålet om politiets medvirken ved udførelse af tvangsfor-anstaltninger i psykiatrien over for Justitsministeriet. Ministeriet sendte mig den 23. juli2001 en kopi af sit svar af samme dato til Sundhedsministeriet til brug for besvarelsenaf spørgsmål nr. 11 af 22. februar 2001 til Tilsynet i henhold til grundlovens § 71. I Ju-stitsministeriets svar til Sundhedsministeriet er bl.a. anført følgende:

”Det er Justitsministeriets opfattelse, at politiet som et naturligt led i varetagelsenaf sine opgaver vil kunne komme personalet til undsætning og gribe ind, hvis det– i tilfælde hvor sygehuspersonalet undtagelsesvist ikke selv kan håndtere envoldsom patient – er nødvendigt for at afværge en aktuel og konkret fare for en-keltpersoner på sygehuset. Under hvilke betingelser, der kan gribes ind, og medhvilke magtmidler vil bero på de almindelige regler om politiets magtanvendelseuden for strafferetsplejen (retsplejelovens § 108 og straffelovens §§ 13 og 14).

Politiet vil f.eks. kunne anvende fysisk magt til at fastholde en voldsom patient el-ler til at føre patienten til et egnet lokale på sygehuset på samme måde, som hvisder var tale om detentionsanbringelse af en uregerlig person uden for sygehusre-gi. Politiet er i forbindelse med sådanne indgreb ikke undergivet instruktion frasygehuspersonalet.

45/88

Eventuel tvang og behandling efter psykiatriloven i forhold til en sådan patient fo-retages af sygehuspersonalet i overensstemmelse med lovens regler.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil politiets medvirken til f.eks. fysisk at fasthol-de en patient i tilfælde, hvor dette er en praktisk forudsætning for, at sygehusper-sonalet kan anvende psykiatrilovens midler – herunder bl.a. give en beroligendeindsprøjtning eller iværksætte en bæltefiksering – være tilladelig, hvis det er nød-vendigt for at afværge en aktuel og konkret fare mod andre – et hensyn, som bå-de det politimæssige regelsæt og det psykiatriske regelsæt har til formål at vare-tage.”

Justitsministeriet oplyste desuden at spørgsmålet var bragt op over for Politikommis-sionen. Politikommissionen afgav betænkning den 13. december 2001 om politilovgiv-ningen (Betænkning 1410/2002). Betænkningen indeholder ikke noget specielt om po-litiets adgang til at anvende magt på dette område.

Lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhed trådte i kraft den 1. august 2004,og i den forbindelse blev retsplejelovens § 108 ophævet, da politiloven indeholder ud-trykkelig hjemmel til de indgreb der tidligere blev støttet på retsplejelovens bestem-melse.

Det blev under inspektionen oplyst at politiet normalt ikke kommer ind på afsnittene påPsykiatrisk Center Glostrup undtagen i de tilfælde hvor der er tale om farlige situatio-ner, og når politiet skal foretage afhøringer.

Jeg beder centret om at oplyse nærmere om centrets samarbejde med politiet, herun-der uddybe de nævnte oplysninger samt oplyse hvor ofte det sker at politiet kommermed helt ind på et afsnit eller skadestuen.

Jeg beder også om at få oplyst om der er indgået en samarbejdsaftale med politiet. Igivet fald beder jeg om at få tilsendt en kopi af aftalen.

5.16. Udslusning, udskrivningsaftaler, koordinationsplaner

Der er som en del af sundhedsaftalen på psykiatriområdet mellem Region Hovedsta-den og kommunerne i regionen udarbejdet samarbejdsaftaler mellem de psykiatriskecentre og de enkelte kommuner i centrenes optageområder.

46/88

Det fremgår af samarbejdsaftalerne mellem Psykiatrisk Center Glostrup og kommu-nerne i centrets optageområde at centret og hver enkelt kommune skal udpege en el-ler flere koordinatorer som skal fungere som indgang til henholdsvis centret og kom-munen. Det gøres klart i aftalen at grundlaget for samarbejdet er at der foreligger etbehørigt samtykke fra patienten med de undtagelser der følger af gældende ret. Derhenvises til at kommunerne og centret anvender deres respektive samtykkeerklærin-ger til brug for videregivelse af oplysninger.

Hvis det i behandlingsforløbet på Psykiatrisk Center Glostrup skønnes at der bliverbehov for kommunale foranstaltninger under eller efter behandlingen af en patient, harkoordinatoren på centret ansvaret for så tidligt som muligt at underrette koordinatoreni den pågældende kommune. Når enten centret eller kommunen finder det hensigts-mæssigt, skal der også så tidligt som muligt holdes et koordinerende planlægnings-møde i forløbet vedrørende patienten. Det er koordinatorerne i centret og kommunender er ansvarlige for at indkalde til et sådant møde.

Når den behandlende læge på centret har et rimeligt skøn over hvornår en patient vilvære færdigbehandlet, skal centrets koordinator varsle kommunens koordinator. Vars-lingsforpligtelsen gælder kun i forhold til patienter som modtog kommunale foranstalt-ninger på indlæggelsestidspunktet, eller som skønnes at kunne få brug for kommunaleforanstaltninger i forbindelse med udskrivning. Der er angivet nærmere frister for vars-lingen. I de tilfælde hvor patienten selv begærer sig udskrevet – og der ikke er grund-lag for tvangstilbageholdelse – suspenderes varslingsforpligtelsen. Centret er i dissetilfælde kun forpligtet til at orientere kommunen. Centret skal altid oplyse kommunenom det tidspunkt hvor patienten faktisk er færdigbehandlet.

I de tilfælde hvor enten centret eller kommunen skønner at der i forbindelse med ud-skrivning kan være behov for en koordinerende indsats i forhold til behandlingsplanenefter sundhedsloven og handleplanen efter serviceloven, indkalder koordinatorerne tilet udskrivningsmøde med deltagelse af centret, kommunen, patientens egen læge,eventuelt patienten og andre relevante parter.

Hvis overlægen på centret vurderer at der skal indgås en udskrivningsaftale med pati-enten, tager centrets koordinator kontakt til koordinatoren i kommunen hvis patientengiver samtykke til det.

Hvis patienten ikke vil medvirke til indgåelse af en udskrivningsaftale, skal der udar-bejdes en koordinationsplan for de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.

47/88

Centrets koordinator tager i disse tilfælde kontakt til kommunens koordinator medhenblik på udarbejdelsen.

Reglerne om udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i den tidligere gældende psy-kiatrilov (§ 3, stk. 4-5) er videreført i den ændrede psykiatrilov i det nye kapitel 4a ”Op-følgning efter udskrivning”. Reglerne, som nu fremgår af § 13 a, stk. 1, og § 13 b, stk.1, har følgende ordlyd:

”§

13 a.

Overlægen har ansvaret for, at der for patienter, som efter udskrivningmå antages ikke selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud, der ernødvendige for patientens helbred, indgås en udskrivningsaftale mellem patien-ten og den psykiatriske afdeling samt de relevante myndigheder, privatpraktise-rende sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud tilpatienten.

…

§ 13 b.

Hvis en patient, der er omfattet af § 13 a, ikke vil medvirke til indgåelse afen udskrivningsaftale, har overlægen ansvaret for, at den psykiatriske afdeling isamarbejde med de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedsperso-ner m.fl. udarbejder en koordinationsplan for de behandlingsmæssige og socialetilbud til patienten.”

Det fremgår af forarbejderne til psykiatrilovens §§ 13 a, stk. 1, og 13 b, stk. 1, at ud-skrivningsaftalerne og koordinationsplanerne indholdsmæssigt er ens. De skal inde-holde en beskrivelse af patientens aktuelle og forventede fremtidige behov for be-handling og sociale tilbud, de behandlingsmæssige tilbud som vil være relevante forpatienten, angivelse af dato og tidspunkt for det første møde hos vedkommende myn-dighed mfl., dato for udløb af aftalen, angivelse af hvornår aftalen skal tages op til vur-dering, hvem der er ansvarlig for revurdering af aftalen, hvem der er ansvarlig for op-følgning således at patienten får de nævnte tilbud, og hvem der skal reagere hvis afta-len ikke overholdes.

Det fremgår endvidere af forarbejderne at ordningen med udskrivningsaftaler og koor-dinationsplaner retter sig mod patienter med alvorlige sindslidelser der udsættes forbetydelig helbredsforringelse ved ikke at modtage nogen form for behandlingsmæssigeller social støtte. Det kan f.eks. være patienter der lider af skizofreni og samtidig harmisbrugsproblemer eller store sociale problemer.

48/88

Sundhedsstyrelsen har udsendt en vejledning der bl.a. omhandler udskrivningsaftalerog koordinationsplaner, jf. vejledning nr. 122 af 14. december 2006.

Registreringer om anvendelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner skal ind-berettes kvartalsvis til sygehusmyndigheden og Sundhedsstyrelsen. Dette fremgik tid-ligere kun af Sundhedsstyrelsens vejledning af 21. december 2004 om udfyldelse aftvangsprotokoller. Den ændrede psykiatrilov indeholder nu i §§ 13 a, stk. 2, og 13 b,stk. 2, udtrykkelig hjemmel til at sundhedsministeren kan fastsætte regler om registre-ring og indberetning af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Bemyndigelsen erudnyttet i bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fikse-ring, tvangsprotokoller mv. på psykiatriske afdelinger (kapitel 7 og 8).

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens statistik over anvendelsen af tvang i psykiatrien atder i Region Hovedstaden i 2007 blev lavet i alt 35 udskrivningsaftaler og 8 koordina-tionsplaner.

Jeg beder centret om at oplyse hvor mange udskrivningsaftaler og koordinationspla-ner centret har udarbejdet og indberettet til Sundhedsstyrelsen i 2008 og 2009.

Centerledelsen oplyste under inspektionen at centret har et eksemplarisk samarbejdemed kommunerne i optageområdet.

Som det fremgår af samarbejdsaftalerne har Psykiatrisk Center Glostrup pligt til så tid-ligt som muligt i behandlingsforløbet at underrette en patients bopælskommune hvisder kan blive behov for kommunale foranstaltninger i forbindelse med udskrivning. Detblev ikke under inspektionen oplyst om der på centret var et antal indlagte færdigbe-handlede patienter som ventede på at blive ”taget hjem” af kommunerne.

Det fremgår af rapporten ”Regionernes økonomi og aktiviteter på psykiatriområdet i2008” på Danske Regioners hjemmeside at der i Region Hovedstaden under ét i 2008var 35 færdigbehandlede indlagte voksne sindslidende der havde ventet i under 2måneder, og 56 der havde ventet i over 3 måneder på et tilbud i socialsektoren. Pr. 1.marts 2009 var der 29 færdigbehandlede indlagte voksne sindslidende der havde ven-tet i under 2 måneder, og 48 der havde ventet i over 2 måneder på et tilbud i social-sektoren.

49/88

Jeg beder centret om at oplyse det samlede antal indlagte færdigbehandlede patienterpå Psykiatrisk Center Glostrup i 2008 og 2009 der ikke umiddelbart kunne udskrivesfordi kommunerne ikke kunne hjemtage dem til socialpsykiatriske tilbud eller andresocial-psykiatriske foranstaltninger.

Jeg beder endvidere om oplysning om hvor mange af disse patienter der havde/harventet i mere end 2 måneder på at blive hjemtaget.

5.17. Aktindsigt

Reglerne om aktindsigt i patientjournaler mv. findes i kap. 8 i sundhedsloven (lovbe-kendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008 med senere ændringer). Reglerne er blevetændret med virkning fra den 1. januar 2010 (jf. lov nr. 1521 af 27. december 2009 omændring af sundhedsloven). Hensigten med lovændringen er at udvide adgangen tilaktindsigt for både somatiske og psykiatriske patienter så de får ubegrænset adgangtil egne fremtidige journaloptegnelser – både elektroniske og papirbaserede.

§§ 37-38 i sundhedsloven havde tidligere følgende ordlyd:

”§

37.

Fremsætter en patient begæring herom, skal patienten have meddelelseom, hvorvidt der behandles helbredsoplysninger om vedkommende indeholdt ipatientjournaler m.v. Behandles sådanne oplysninger, skal der på patientens be-gæring og på en let forståelig måde gives patienten meddelelse om,1) hvilke oplysninger der behandles,2) behandlingens formål,3) kategorierne af modtagere af oplysningerne og4) tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.Stk. 2.Retten efter stk. 1 kan dog begrænses, i det omfang patientens interesse iat blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hen-syn til den pågældende selv eller til andre private interesser.

§ 38.

Afgørelser om retten til aktindsigt træffes af den myndighed, institution ellersundhedsperson, der har patientjournalerne m.v. i sin besiddelse.Stk. 2.Vedkommende myndighed, institution eller sundhedsperson afgør snarest,om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes, og om aktindsigten skalgennemføres ved, at der gives adgang til gennemsyn af patientjournalen m.v. påstedet, eller ved, at der udleveres en afskrift eller kopi.Stk. 3.Er en anmodning om aktindsigt ikke imødekommet eller afslået inden 10dage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed, institution eller

50/88

sundhedsperson, skal myndigheden, institutionen eller sundhedspersonen under-rette patienten om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes atforeligge.Stk. 4.I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1-3 er tillagt beføjelser,påhviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelsemed loven, den driftsansvarlige myndighed.”

Bestemmelsen i § 37 svarede til de tidligere bestemmelser i § 20, stk. 2, i lov om pati-enters retsstilling, § 2, stk. 2, i lov om aktindsigt i helbredsoplysninger og § 9, stk. 2, ioffentlighedsloven.

Vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt mv. i helbredsoplysninger be-lyser forskellige spørgsmål i forbindelse med reglernes anvendelse.

§§ 37-38 i sundhedsloven har nu følgende ordlyd:

”§

37.

Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler m.v., harpå anmodning ret til aktindsigt heri. Patienten har endvidere på anmodning ret tilpå en let forståelig måde at få meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles ipatientjournalen m.v. efter 1. pkt., formålet hermed, kategorierne af modtagere afoplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.Stk. 2.En forældremyndighedsindehavers adgang til aktindsigt i en mindreårigspatientjournal m.v. efter stk. 1, jf. § 14, kan begrænses, i det omfang forældre-myndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningernefindes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige.Stk. 3.For optegnelser journalført før den 1. januar 2010 kan retten efter stk. 1begrænses, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplys-ningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv ellertil andre private interesser.

§ 38.

Den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for pati-entjournalerne m.v., afgør inden 10 dage efter patientens anmodning, om rettentil aktindsigt skal begrænses efter § 37, stk. 2 og 3. Er anmodningen ikke imøde-kommet inden 10 dage, skal myndigheden, institutionen eller sundhedspersonenunderrette patienten om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan for-ventes at foreligge.Stk. 2.Aktindsigt kan enten gives elektronisk, eller ved at der gives adgang tilgennemsyn af patientjournalen m.v. på stedet eller udleveres en afskrift eller ko-pi.

51/88

Stk. 3.I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1 og 2 er tillagt beføjelser,påhviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelsemed loven, den driftsansvarlige myndighed.”

Af de almindelige bemærkninger til forslaget om ændring af §§ 37-38 i sundhedslovenfremgår bl.a. følgende:

”Endvidere foreslås det med forslaget at fastholde den hidtidige adgang til omnødvendigt at begrænse adgangen til aktindsigt for så vidt angår optegnelser ipatientjournaler m.v., som er journalført før lovens ikrafttræden, i det omfang pa-tientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vigefor afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser.Baggrunden herfor er et ønske om at respektere, at journaloplysninger før lovensikrafttræden kan være givet af pårørende eller andre private i tillid til, at der villevære mulighed for om nødvendigt at begrænse patientens adgang til aktindsigtud fra sådanne afgørende hensyn.

Bestemmelsen kan som hidtil fx anvendes til at begrænse psykiatriske patientersadgang til aktindsigt, i tilfælde hvor det vil være til alvorlig skade for patient- ellerfamilieforholdet, hvis patienten fik kendskab til oplysninger, som fx pårørendemåtte have givet til patientjournalen.

Det har været overvejet at opretholde en begrænsningsmulighed over for psykia-triske patienters adgang til egne fremtidige journaler, men en sådan adgang fore-slås ikke opretholdt. Regeringen har i den sammenhæng lagt vægt på, at DanskPsykiatrisk Selskab i forhold til spørgsmålet om patienters adgang til egne journa-ler har udtalt, at selskabet principielt finder, at der bør gælde nøjagtigt de sammeregler for patienter med somatiske sygdomme, som for patienter med psykiatriskesygdomme.”

Ved indlæggelse på Psykiatrisk Center Glostrup modtager alle patienter en patient-mappe til brug under indlæggelsen. Mappen indeholder bl.a. en velkomstfolder hvorider også er information om patientens rettigheder, herunder retten til aktindsigt. Detfremgår at alle personer der er fyldt 15 år, kan få en kopi af sin journal, og hvis patien-ten ønsker det, kan en læge eller en anden sundhedsperson hjælpe med at forklareindholdet. Der informeres også om at der i ganske særlige tilfælde kan gives afslag påaktindsigt, og at et afslag altid vil være begrundet. Desuden oplyses det at patientenskal henvende sig til sin kontaktperson eller behandlingsansvarlige læge hvis ved-kommende ønsker aktindsigt.

52/88

På Psykiatrisk Center Glostrups hjemmeside står der under ”Patientrettigheder” gan-ske kort: ”Som patient har man ret til at få aktindsigt i sin journal. Tal med personaletderom. Der er dog regler for, at aktindsigt kan nægtes.”

På Region Hovedstadens Psykiatris hjemmeside er der under ”Patientrettigheder” enmere detaljeret information om retten til aktindsigt – bl.a. hvilke oplysninger der er om-fattet, hvornår aktindsigt kan nægtes eller begrænses, tidsfrister vedrørende aktindsigtog klagevejledning. Det er på hjemmesiden også muligt at læse Psykiatriens pjece ompatientrettigheder (af 1. juli 2009) som findes i en kort og en udvidet version. Beggepjecer indeholder oplysninger om retten til aktindsigt mv.

Jeg beder centret om at oplyse nærmere om praksis i forbindelse med patienters akt-indsigt, herunder hvor lang tid der typisk går fra en anmodning om aktindsigt modta-ges til den imødekommes eller afslås, om der normalt er en sundhedsperson somgennemgår journalmaterialet med patienten og i givet fald hvem det er, og i hvilkenform aktindsigt normalt meddeles (kopi, gennemsyn eller mundtlig underretning).

Jeg beder endvidere centret oplyse hvilken praksis centret har i forbindelse med an-modninger om aktindsigt fra patienter hvis psykiske tilstand på tidspunktet for anmod-ningen om aktindsigt er meget dårlig.

Der er ikke på Psykiatrisk Center Glostrups hjemmeside under ”Patientrettigheder” enhenvisning til de mere detaljerede oplysninger om aktindsigt på Psykiatriens hjemme-side. Jeg beder derfor centret om at overveje at indsætte et link på centrets hjemme-side.

Jeg går ud fra at Psykiatriens pjecer om patientrettigheder ajourføres i overensstem-melse med de ændrede regler om aktindsigt i patientjournaler mv.

Jeg går også ud fra at pjecerne om patientrettigheder udleveres til eller er tilgængeligefor alle patienter på Psykiatrisk Center Glostrup.

5.18. Pårørendekontakt

Det er velkendt at inddragelse af patientens pårørende i sygdomsforløbet kan havevæsentlig betydning for patienten, både under indlæggelsen og i det senere forløb ef-ter udskrivningen. I forbindelse med inddragelsen af pårørende opstår der samtidigspørgsmål om samtykke hertil fra patientens side.

53/88

Bestemmelsen i psykiatrilovens § 2 er i forbindelse med lovens revision blevet ændretsåledes at ”god psykiatrisk sygehusstandard” nu også omfatter ”politikker i relation tilpatienter og pårørende”.

Region Hovedstaden har vedtaget en bruger-, patient- og pårørendepolitik (juni 2008)der også er gældende for Region Hovedstadens Psykiatri. Formålet med politikken erat højne kvaliteten af Region Hovedstadens ydelser gennem et sæt af fælles værdierfor det daglige samarbejde med brugere, patienter og pårørende og gennem etable-ring af fora for en løbende og struktureret dialog med bruger-, patient- og pårørende-foreninger.

Bruger-, patient- og pårørendepolitikken er bygget op om fire overordnede værdier ogindeholder angivelser af hvordan disse værdier omsættes i det daglige arbejde. Medhensyn til samarbejdet med de pårørende fremgår det bl.a. at Region Hovedstaden vilgøre det nemt for pårørende at være med i patientens behandlingsforløb og at bidragesom pårørende. De pårørende skal således have plads som aktive ressourcepersoneri forløbet hvor de kan bidrage med vigtig viden og erfaring. Regionen bemærker at deter en forudsætning at patienten ønsker de pårørende involveret, og det oplyses at på-rørende ellers kan få generel information. Regionen gør samtidig opmærksom på atslægtskab eller samliv ikke er en forudsætning for at blive inddraget som pårørende.Pårørende kan således også være venner, naboer eller andre som den enkelte patientselv betragter som nære pårørende.

Det fremhæves i bruger-, patient- og pårørendepolitikken at den – for at gøre en for-skel i det daglige arbejde - skal udmøntes lokalt så den passer til de lokale forhold.

Det fremgår af Psykiatriens hjemmeside at 7 teams fordelt på 6 psykiatriske centre iRegion Hovedstaden, herunder Psykiatrisk Center Glostrup, har deltaget i det nationa-le gennembrudsprojekt ”Pårørende i psykiatrien” til udvikling af pårørendearbejdet ipsykiatrien. Projektet startede i januar 2008, og baggrunden var resultaterne fralandsdækkende pårørendeundersøgelser i 2005 som viste at på landsplan var kun 38pct. af de pårørende fra den ambulante psykiatri og kun 34 pct. af de pårørende frasengeafsnittene tilfredse med deres kontakt med psykiatrien. De overordnede mål-sætninger for projektet har været at forbedre de pårørendes oplevelse af informationog samarbejde med mindst 30 pct. (ud fra lokale baselinetal), og at forbedre den fagli-ge og organisatoriske udvikling af pårørendearbejdet. Målgruppen for projektet harværet voksne pårørende til voksne psykiatriske patienter. Projektet blev afsluttet i juni2009 med udgivelsen af et idékatalog som indeholder konkrete anvisninger på godpraksis med pårørendesamarbejde.

54/88

Region Hovedstadens Psykiatri har i sin virksomhedsplan for 2009 angivet at Psykia-trien i 2009 vil igangsætte en målrettet indsats for at forbedre informationen til – ogsamarbejdet med – patienter og pårørende. Psykiatrien vil i den forbindelse iværksæt-te initiativer med henblik på at øge pårørendes medinddragelse i patientforløbet. Dettesker med afsæt i bl.a. resultaterne fra gennembrudsprojektet om pårørende i psykia-trien. I forlængelse heraf vil Psykiatrien også udarbejde fælles standarder for pårøren-desamarbejde. Psykiatrien vil desuden udvikle materiale til patienter og pårørende omde forskellige behandlingsmuligheder, henvisningsregler og henvendelsesmulighederfor psykisk syge og deres pårørende. Herudover vil Psykiatrien bl.a. udvikle fællesstandarder for psykoedukation og tilbyde psykoedukation til patienter og pårørende påsamtlige centre.

Jeg beder Psykiatrisk Center Glostrup om at oplyse hvordan regionens pårørendepoli-tik bliver udmøntet på centret, og hvilke forbedringer af pårørendesamarbejdetcentrets deltagelse i gennembrudsprojektet har medført.

Jeg beder endvidere centret om overordnet at oplyse hvordan det i praksis fungerermed inddragelse af pårørende, herunder oplysning om hvad der foretages for at sikreat det (eventuelt) fornødne samtykke foreligger fra patientens side. Hvis der anvendesen standard samtykkeblanket, beder jeg om en kopi heraf.

Endelig beder jeg Region Hovedstadens Psykiatri om at oplyse hvilke initiativer Psyki-atrien har iværksat i 2009 for at øge pårørendes medinddragelse i patientforløbet, ogjeg beder om at modtage kopi af de fælles standarder for pårørendesamarbejde ogdet informationsmateriale til pårørende der er omtalt i virksomhedsplanen for 2009.

5.19. Besøg, visitation og adgang til telefonering mv.

For at institutioner, som f.eks. psykiatriske afdelinger, kan fungere, er det nødvendigtfor den daglige drift at have en rækkegenerelle reglerfor hvordan dagliglivet i afdelin-gen kan forløbe hensigtsmæssigt (en husorden). Retsgrundlaget var tidligere den så-kaldte anstaltsanordning, men i den ændrede psykiatrilov er der nu indsat følgendebestemmelse om husordener:

”§

2 a.

Sygehusmyndigheden skal sikre, at der på enhver psykiatrisk afdeling fin-des en skriftlig husorden, som er tilgængelig for patienterne.Stk. 2. Afdelingsledelsen skal sikre, at den skriftlige husorden udleveres til patien-ten i forbindelse med indlæggelse.

55/88

Stk. 3. Ved udformning eller ændring af den skriftlige husorden skal patienterne,inden der træffes beslutning herom, inddrages.”

I bemærkningerne til forslaget om ændring af psykiatriloven er der om bestemmelsenbl.a. anført følgende:

”Med § 2 a foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om husordener. Be-stemmelsen indfører en pligt for sygehusmyndigheden til at sikre, at der på en-hver psykiatrisk afdeling forefindes en skriftlig husorden, som skal være tilgænge-lig for patienten, f.eks. ved at den er hængt op på stuen eller fællesarealer ellerligger fremme i andre opholdsrum.

Derudover har afdelingsledelsen pligt til at udlevere den skriftlige husorden til pa-tienten i forbindelse med indlæggelse, således at patienten får lejlighed til at gøresig bekendt med den.

Når den skriftlige husorden udformes eller ændres, skal patienterne inddrages,inden der træffes beslutning om udformning eller ændring. Sygehusmyndighedentilrettelægger konkret, hvordan proceduren, herunder inddragelsen, skal ske.

En husorden skal indeholde generelle regler om patienternes udfoldelsesmulig-heder under indlæggelse, f.eks. regler om adgangen til at telefonere, regler omrygning i afdelingen, besøgsforhold, overvåget besøg, m.v., samt om konsekven-serne af, at husordenen ikke overholdes.

Samtidig med indførelsen af bestemmelsen om obligatoriske husordener, ophæ-ves bemyndigelsesbestemmelsen i § 30, hvorefter indenrigs- og sundhedsmini-steren kan fastsætte regler om patientindflydelse på psykiatriske afdelinger. Be-myndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1337 af 15. decem-ber 2004 om patientindflydelse på psykiatriske sygehuse og afdelinger, som her-med vil bortfalde. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 24.”

Det tidligere Indenrigs- og Sundhedsministerium har udstedt en vejledning om bl.a.husordener (vejledning nr. 122 af 14. december 2006 om forhåndstilkendegivelser,behandlingsplaner, eftersamtaler, obligatorisk vurdering ved tvangsfiksering, beskyt-telsesfiksering, udskrivningsaftaler, koordinationsplaner, husordener og klagemulighe-der mv. for patienter indlagt på psykiatriske afdelinger). Af vejledningens pkt. 9 omhusordener fremgår følgende:

56/88

”…

En husorden skal indeholde generelle regler om patienternes udfoldelsesmulig-heder under indlæggelse, fx regler om adgangen til at telefonere, regler om ryg-ning i afdelingen, besøgsforhold, overvåget besøg mv., samt om konsekvenserneaf at husordenen ikke overholdes. Vurdering af hvilke elementer husordenen skalindeholde, skal tage udgangspunkt i de konkrete forhold på den enkelte afdeling.Ved udformningen bør der rettes særlig opmærksomhed mod de forhold, der påden enkelte afdeling har givet anledning til tvivl og eventuelle konflikter, hvor dersåledes er særlig grund til at have synlige og klare retningslinjer.”

Region Hovedstadens Psykiatri har udformet en husordenspolitik for voksenpsykiatri-en samt børne- og ungdomspsykiatrien (gældende fra 1. december 2008). Formåletmed politikken er at skabe fælles rammer for udformningen af husordener på de psy-kiatriske centre i regionen. Politikken fastsætter retningslinjer for hvordan en husordenskal udformes, hvilke punkter en husorden skal indeholde, hvor ofte den skal revide-res, og hvordan patienter og pårørende skal informeres om indholdet af husordenen.Et eksempel på hvordan en husorden kan formuleres, fremgår af et bilag til husor-denspolitikken.

Politikken beskriver også hvordan de psykiatriske centre skal håndtere overtrædelseraf en husorden. Det er anført at ethvert tiltag skal være mindst muligt indgribende ogskal relatere sig til den konkrete overtrædelse. Tiltag må ikke iværksættes som straf.Hvis der iværksættes tiltag, skal alle patienter som udgangspunkt behandles lige,medmindre der er en faglig begrundelse for at overtrædelser af husordenen håndterespå en særlig måde i forhold til en konkret patient. Der kan iværksættes tiltag i forholdtil den enkelte patient ud fra behandlingsmæssige hensyn, hvis patienten er til genefor andre, og hvis patientens handlinger er i strid med loven. Der henvises i øvrigt tilPsykiatriens tværgående vejledning om overtrædelser af husorden.

Jeg beder Psykiatrien om at sende mig en kopi af den tværgående vejledning omovertrædelser af husorden.

Jeg kan til orientering oplyse at jeg har en verserende sag med Ministeriet for Sund-hed og Forebyggelse om forståelsen af kravet om at der i husordenen skal være angi-vet konsekvenserne af overtrædelse (jf. forarbejderne til psykiatrilovens § 2 a og punkt9 i Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 122 af 14. december 2006 om bl.a. husorde-ner).

57/88

Jeg har forud for min inspektion modtaget to husordener fra Psykiatrisk Center Glo-strup – en husorden for åben del og én for skærmet del. Husordenerne indeholder desamme punkter som er opregnet i husordenspolitikken. I begge husordener oplysesdet til sidst at manglende overholdelse af husordenen kan få konsekvenser for be-handling og ophold i afsnittet.

Det fremgår af husordenspolitikken at en husorden skal revideres mindst en gang omåret og efter behov. Jeg beder centret om at oplyse om de to husordener er blevet re-videret, og i givet fald beder jeg om at modtage et eksemplar af de nugældende hus-ordener.

Det retlige grundlag for indgreb og begrænsninger i de enkelte patienters personligefrihed under indlæggelse skal søges i anstaltsanordningen hvis der ikke foreligger(lov)regler på området. Baggrunden herfor er ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.I modsætning til de generelle regler der regulerer det almindelige daglige liv i instituti-onerne (husordener), er der her tale om – efter omstændighederne – byrdefulde ind-greb i den enkelte patients udfoldelsesmuligheder (om patienten kan modtage besøg,kan benytte sin mobiltelefon mv.).

Jeg har tidligere i forbindelse med inspektioner af psykiatriske hospitaler anbefalet athospitalerne udfærdiger både husordener der regulerer det almindelige daglige liv påen afdeling og som gælder generelt for alle afdelingens patienter, og retningslinjer omde begrænsninger og indgreb der kan ske i den enkelte patients personlige frihed un-der indlæggelsen.

Min anbefaling hænger sammen med at der ikke i psykiatriloven eller i anden lovgiv-ning (bortset fra hvad der kan udledes af retsplejelovgivningen) er fastsat bestemmel-ser om f.eks. besøgsforbud og om adgangen til at begrænse muligheden for at telefo-nere, og at der ikke tidligere var regler om visitation i psykiatriloven.

Retningslinjerne bør angive hvem der har kompetence til at træffe afgørelse om ind-greb/begrænsninger, og hvornår beslutningerne om indgreb/begrænsninger skal re-vurderes. I den forbindelse har jeg tidligere udtalt at det efter min opfattelse er mesthensigtsmæssigt at de generelle regler som gælder for alle patienter, og reglerne omindgreb og begrænsninger i den enkelte patients frihed opdeles i to selvstændige do-kumenter (henholdsvis husorden og retningslinjer). Det er endvidere min opfattelse atde skrevne retningslinjer for indgreb og begrænsninger i den enkelte patients frihedkun bør rettes til personalet, men at alle patienter i det informationsmateriale som ud-

58/88

leveres ved indlæggelsen, informeres om retningslinjernes eksistens og mulighedenfor at få dem udleveret.

Regler for indgreb i form af undersøgelse af post, patientstuer og ejendele samtkropsvisitation er nu indført i den ændrede psykiatrilov i § 19 a. Bestemmelsen harfølgende ordlyd:

”§

19 a.

Ved begrundet mistanke om, at medikamenter, rusmidler eller farligegenstande er blevet eller vil blive forsøgt indført til patienten, kan overlægen be-slutte,1) at patientens post skal åbnes og kontrolleres,2) at patientens stue og ejendele skal undersøges, eller3) at der skal foretages kropsvisitation af patienten. Undersøgelse af kroppenshulrum er ikke tilladt.Stk. 2.Undersøgelse af patientens post og patientens stue samt ejendele skal såvidt muligt foretages i patientens nærvær.Stk. 3.Overlægen kan beslutte, at medikamenter, rusmidler og farlige genstande,som bliver fundet ved indgreb efter stk. 1, skal beslaglægges. Overlægen kanoverlade til politiet at afgøre, om medikamenter, rusmidler og farlige genstandebesiddes i strid med den almindelige lovgivning, herunder lovgivningen om eufo-riserende stoffer og lovgivningen om våben m.v. Politiet kan beslutte, om dissemedikamenter, rusmidler og genstande skal destrueres.Stk. 4.Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om undersøgelse afpost, patientstuer og ejendele, kropsvisitation samt beslaglæggelse og tilintetgø-relse af genstande m.v.”

Bemyndigelsen i § 19 a, stk. 4, er udnyttet ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 1494af 14. december 2006 om undersøgelse af post, patientstuer og ejendele, kropsvisita-tion samt beslaglæggelse og tilintetgørelse af genstande mv. på psykiatrisk afdeling.

De to husordener fra Psykiatrisk Center Glostrup indeholder – ud over de regler somgælder generelt for alle patienter – også bemærkninger om muligheden for begræns-ninger og indgreb i den enkelte patients frihed. Det er således anført at det kan værenødvendigt at inddrage patientens mobiltelefon midlertidigt af hensyn til behandlingen,og at der ved begrundet mistanke om at en patient er i besiddelse af medikamenter,rusmidler eller farlige genstande, kan foretages visitation af patientens stue og person.

59/88

Det kan imidlertid ikke give mig anledning til bemærkninger at der i centrets husorde-ner også er indføjet oplysninger om muligheden for indgreb og begrænsninger i denenkelte patients frihed. Jeg har i den forbindelse lagt vægt på at husordenerne stadigfremstår overskuelige og ikke for omfattende, og at patienterne blot orienteres om atdet i særlige tilfælde kan være nødvendigt at træffe beslutning om begrænsninger iden sædvanlige livsudfoldelse af hensyn til patienten selv, medpatienter, personale ogpårørende.

Jeg beder Psykiatrisk Center Glostrup om at oplyse om centret har fastsat retningslin-jer om de begrænsninger og indgreb der kan ske i den enkelte patients personlige fri-hed under indlæggelsen, herunder hvem der har kompetence til at træffe afgørelseom de forskellige indgreb og begrænsninger, hvornår beslutningerne om indgreb ogbegrænsninger skal revurderes, og krav til dokumentation i patientens journal. Hvisdet ikke er tilfældet, henstiller jeg til centret at udarbejde sådanne retningslinjer og be-der centret om at underrette mig om hvad min henstilling har givet anledning til.

Det fremgår af husordenen for skærmet del at patienter i forbindelse med udgang fraskærmet eller lukket afsnitefter skønvil blive visiteret ved tilbagekomst til afsnittet.

Ifølge psykiatrilovens § 19 a, stk. 1, nr. 3, kan der kun foretages kropsvisitation af enpatient når der erbegrundet mistankeom at medikamenter, rusmidler eller farligegenstande er blevet eller vil blive forsøgt indført.

Jeg går ud fra at husordenen for skærmet del – hvis det ikke allerede er sket – vil blivepræciseret i overensstemmelse med psykiatrilovens § 19 a, stk. 1.

Besøgstiderne på centrets enkelte afsnit varierer lidt. På tre af de kommuneinddelteafsnit (68/69, 72/73 og 74/75) er der besøgstid alle dage kl. 14 – 21 på åben del og kl.16 – 20 på skærmet del. På afsnit 76/77 er der i hverdagene besøgstid kl. 14 – 16 ogkl. 18.30 – 21 på både åben og skærmet del, mens der i weekender og helligdage erbesøgstid kl. 11 – 21. På det lukkede intensive afsnit (afsnit 70) er besøgstiden kl. 16– 20 alle dage, mens besøg på skadestuen kan finde sted efter aftale med personalet.

Der er også fastsat besøgstider for patienter indlagt på andre afsnit på centret. Ifølgehusordenerne kan patienter fra andre afsnit komme på besøg på åben del kl. 18 – 19,og på skærmet del efter aftale med personalet.

60/88

Jeg beder centret om at oplyse hvor ofte der træffes beslutning om henholdsvis be-søgsforbud og overvåget besøg, og i hvilke situationer. Desuden beder jeg om oplys-ninger om centrets praksis for revurdering af beslutninger om besøgsforbud og over-våget besøg.

Jeg beder desuden centret om at oplyse om der på nogle afsnit er et generelt forbudmod at patienter besøger hinanden på stuerne.

Det fremgår af husordenerne at det (som udgangspunkt) er tilladt for alle patienter påcentret at benytte egen mobiltelefon uden kamera, men at mobiltelefonerne kun måanvendes på sengestuerne. Det er også muligt at låne en telefon (mobiltelefon) på alleafsnit.

Det oplyste om adgangen til at anvende mobiltelefoner giver mig ikke anledning tilbemærkninger.

Jeg beder centret om at oplyse om der på hvert afsnit findes flere mobiltelefoner til ud-lån.

Jeg beder desuden centret om at oplyse hvor ofte det forekommer at der træffes be-slutning om begrænsning i adgangen til telefonering, og på hvilken måde denne be-grænsning sker.

5.20. Rygepolitik

Ifølge § 2 i lov nr. 436 af 14. juni 1995 om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transport-midler og lignende skulle de tidligere amtsråd med virkning senest fra den 1. januar1996 fastsætte bestemmelser om røgfri miljøer på amternes sygehuse mv. Fastlæg-gelse af rygepolitikken kunne delegeres til de enkelte institutioner mv.

Den nævnte lov er nu afløst af lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer som trådte ikraft den 15. august 2007. Formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med hen-blik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge at no-gen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning (§ 1).

Ifølge § 6, stk. 1, i lov om røgfri miljøer er det ikke tilladt at ryge på indendørs arbejds-pladser medmindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser (§ 4, stk. 1). Syge-huse er omfattet af § 6. Den enkelte arbejdsplads kan beslutte at indrette særlige ry-

61/88

gelokaliteter i form af rygerum og rygekabiner (§ 6, stk. 3). Et rygerum er et særligt lo-kale med gode udluftningsmuligheder eller ventilation, og det må ikke tjene som gen-nemgangsrum eller indeholde funktioner som anvendes af andre (§ 3, stk. 1).

Den enkelte arbejdsgiver skal udarbejde en skriftlig rygepolitik der som minimum skalindeholde oplysning om hvorvidt der må ryges på arbejdspladsen, og i givet fald enbeskrivelse af hvor der må ryges, og oplysning om konsekvenserne af overtrædelse afarbejdspladsens rygepolitik (§ 5).

Sygehuse og lignende institutioner kan i ganske særlige tilfælde tillade patienter ogpårørende at ryge (§ 10). Ifølge bemærkningerne til § 10 i lovforslaget er der tale omen konduite bestemmelse som kun bør anvendes i ganske særlige tilfælde som f.eks.når en patient bliver orienteret om at den pågældende har fået diagnosticeret en me-get alvorlig og livstruende sygdom, eller når en pårørende opholder sig på sygehuset iforbindelse med at en nærtstående befinder sig i en livstruende tilstand eller terminalfase.

Det fremgår af husordenen for åben del på Psykiatrisk Center Glostrup at det fra den1. august 2007 af hensyn til de øvrige patienter kun er tilladt at ryge udendørs. I hus-ordenen for skærmet del står der at rygning fra den 1. august 2007 kun er tilladt i dentil sengeafsnittet tilknyttede atriumgård. Det oplyses i begge husordener at centretsom alternativ til rygning kan tilbyde substitutionsbehandling under indlæggelsen.

I informationen på Psykiatrisk Center Glostrups hjemmeside om centrets enkelte afsnitoplyses det om afsnit 68/69 og 74/75 at al rygning foregår udendørs. I beskrivelsen afde fysiske rammer på afsnit 72/73 og 76/77 oplyses det at der er opholdsstuer forhenholdsvis rygere og ikke-rygere på både den skærmede og åbne del.

Ved min rundgang på afsnit 72/73 blev det oplyst at patienterne ikke må ryge på stu-erne, men at der dispenseres herfra i forbindelse med bæltefikserede patienter.

Jeg beder om at få tilsendt en kopi af centrets rygepolitik.

Jeg beder desuden centret om at oplyse baggrunden for at der er rygerum på to af dekommuneinddelte afsnit, mens der er totalt rygeforbud på de to andre kommuneind-delte afsnit. Jeg beder også om at få oplyst om alle rygerum opfylder kravene om go-de udluftningsmuligheder eller ventilation i § 3, stk. 1, i lov om røgfri miljøer.

62/88

Det oplyste om at bæltefikserede patienter får lov til at ryge på stuen, giver mig ikkeanledning til bemærkninger. Jeg henviser til § 10 i lov om røgfri miljøer.

5.21. Euforiserende stoffer og alkohol

Det er ikke tilladt at være påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer – hverken påafsnittet eller på hele Psykiatrisk Center Glostrups område. Det fremgår af centretshusordener.

Det blev under inspektionen oplyst at personalet på Psykiatrisk Center Glostrup ermeget opmærksom på problematikken med euforiserende stoffer og på at holde stof-fer ude af centret. Det blev også oplyst at centret ikke havde problemer med udefra-kommende personer der vil handle med stoffer på centrets område.

Jeg går ud fra at centret i forbindelse med undersøgelse af patientstuer og kropsvisita-tion af patienter overholder reglerne i psykiatrilovens § 19 a. Jeg henviser til pkt. 5.19om visitation ovenfor.

Jeg beder centret om at oplyse nærmere om omfanget af stofmisbrug blandt patien-terne under indlæggelse, og hvad centret gør for at begrænse omfanget af stoffer påafsnittene.

Det fremgår af centrets husordener at indbyrdes handel mellem patienter ikke er til-ladt.

Jeg går derfor ud fra at personalet er opmærksom på at forebygge og forhindre op-træk til at nogle patienter bliver økonomisk afhængige af andre patienter ved at derforegår handel med eller bytte af ejendele patienterne imellem.

5.22. Kæresteforhold mellem patienterne

Det fremgår af centrets husordener at det ikke er tilladt at have intim fysisk kontakt tilmedpatienter.

Jeg går ud fra at den nævnte restriktion er begrundet i både ordensmæssige, behand-lingsmæssige og sikkerhedsmæssige hensyn samt omsorg over for svage patienter.Det oplyste giver mig derfor ikke anledning til bemærkninger.

63/88

5.23. Patientindflydelse

Psykiatrilovens § 30 indeholdt tidligere en bemyndigelsesbestemmelse hvoreftersundhedsministeren kunne fastsætte regler om patientindflydelse på psykiatriske af-delinger. Som det fremgår under pkt. 5.18 ovenfor, er bestemmelsen ophævet i for-bindelse med revisionen af psykiatriloven og erstattet af bestemmelsen i § 2 a, stk. 3,hvorefter patienterne skal inddrages inden der træffes beslutning om udformning ellerændring af den skriftlige husorden. Samtidig er reglerne i psykiatrilovens § 2 om godpsykiatrisk sygehusstandard udvidet til også at omfatte bl.a. politikker i relation til pati-enter og pårørende.

Som nævnt under pkt. 5.18 ovenfor, har Region Hovedstaden en bruger-, patient- ogpårørendepolitik. Formålet med politikken er bl.a. at sætte fokus på det daglige sam-arbejde med patienter og at skabe løbende dialog med bl.a. patientforeninger. En afde værdier som politikken bygger på, er formuleret således: ”Vi træffer ingen beslut-ning om dig uden dig.” Heri ligger bl.a. at regionen for at opnå det bedste resultat vilgøre det nemt for den enkelte patient at tage aktiv del i sit eget forløb. Inddragelsenskal ske med respekt for i hvilket omfang patienten selv vil eller kan inddrages.

En anden af de værdier bruger-, patient- og pårørendepolitikken bygger på, lyder så-dan: ”Vi spørger dig, fordi vi har brug for din viden”. Heri ligger at regionen ønsker atkomme i dialog med patienterne for at lære af deres oplevelser, erfaringer og forslag.Regionen vil derfor lytte til hver enkelt patient og fremme deres lyst til og mulighed forat udtrykke sig, stille spørgsmål og tale frit – også om kritiske forhold. Regionen vilbl.a. også nedsætte centrale dialogfora med patient- og pårørendeforeninger.

Det fremgår af Psykiatriens hjemmeside at der årligt holdes 2-3 møder mellem psykia-trien og ledelserne i Psykiatriforeningernes Fællesråd som er en paraplyorganisationfor en lang række bruger- og pårørendeorganisationer. På møderne aftales og koordi-neres en række fælles initiativer, arrangementer og tiltag. Det samme sker i den lokalekontakt mellem foreninger og psykiatriske centre. På Psykiatrisk Center Glostrupshjemmeside findes (under ”Patient- og pårørendeinformation”, ”Dialogmøder”) refera-ter af dialogmøder mellem centerledelsen og repræsentanter for patient- og pårøren-deforeninger.

Jeg beder centret om overordnet at oplyse hvordan centret har implementeret regio-nens bruger-, patient- og pårørendepolitik i forhold til den enkelte patient under ind-læggelsen.

64/88

Det fremgår af informationsfoldere om enkelte af centrets afsnit som jeg har modtagetforud for inspektionen, at der hver dag er korte morgenmøder for patienterne på depågældende afsnit hvor bl.a. dagens praktiske opgaver fordeles.

Jeg går ud fra at der holdes morgenmøder på alle afsnit, og jeg beder om at få nær-mere oplysninger om indholdet af disse møder.

Det blev under inspektionen oplyst at der holdes husmøder med patienterne en gangom måneden.

Jeg beder om at få oplyst om alle afsnit på centret holder husmøder/patientmøder,hvor ofte møderne holdes på nuværende tidspunkt, hvilke emner der typisk drøftes påmøderne, og om der udarbejdes referat af møderne med kopi til centerledelsen.

Efter psykiatrilovens § 2 a, stk. 3, skal patienterne inddrages inden der træffes beslut-ning om udformning eller ændring af den skriftlige husorden. Det fremgår af lovforsla-gets bemærkninger til bestemmelsen at det er sygehusmyndigheden der tilrettelæggerkonkret hvordan proceduren, herunder inddragelsen, skal ske. Jeg henviser til pkt.5.19 ovenfor.

Jeg beder centret om at oplyse hvordan centret inddrager patienterne i forbindelsemed ændring af husordenerne.

Region Hovedstaden og Region Sjælland har i 2007 gennemført en undersøgelse afpatienttilfredsheden på de to regioners somatiske sygehuse og almene voksenpsykia-triske centre. Der deltog 2.513 psykiatriske patienter i undersøgelsen, og heraf udfyld-te og returnerede 929 patienter spørgeskemaerne hvilket giver en svarprocent på kun37 pct. Region Hovedstadens Psykiatri gør derfor opmærksom på at resultaterne skalfortolkes med en vis forsigtighed. Resultatet af undersøgelsen kan ses på Psykiatrienshjemmeside.

100 patienter fra Psykiatrisk Center Glostrup besvarede et spørgsmål om deres sam-lede indtryk af indlæggelsen på centret. 28 pct. af patienterne svarede at deres sam-lede indtryk af indlæggelsen på centret var ”virkelig godt”, 46 pct. svarede at det sam-lede indtryk var ”godt”, mens 15 pct. og 11 pct. svarede at deres samlede indtryk varhenholdsvis ”dårligt” og ”virkelig dårligt”. Andelen af negative svar var således 26 pct.

65/88

Det er angivet i undersøgelsen at patienternes besvarelser giver Psykiatrisk CenterGlostrup en placering med hensyn til det samlede indtryk af indlæggelsen som stati-stisk ikke afviger signifikant fra det samlede gennemsnit af alle de psykiatriske centre iRegion Hovedstaden og Region Sjælland.

Til sammenligning besvarede i alt 576 patienter i Region Hovedstaden spørgsmåletom det samlede indtryk af deres indlæggelse, og heraf angav 21,8 pct. at det samledeindtryk var ”virkelig godt”, 53,1 pct. svarede ”godt”, mens 15 og 10 pct. svarede hen-holdsvis ”dårligt” og ”virkelig dårligt”.

Andelen af negative svar er således stort set ens for Psykiatrisk Center Glostrup ogRegion Hovedstaden samlet set, mens der er en del flere patienter fra PsykiatriskCenter Glostrup der har et virkelig godt samlet indtryk af deres indlæggelse (28 pct.) iforhold til Region Hovedstaden samlet set (21,8 pct.).

5.24. Rekruttering af personale og sygefravær

Det oplyses i Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 (s. 47) at der de seneste århar været mangel på både speciallæger og sygeplejersker inden for psykiatrien, og atder derfor er sket en opgaveglidning/uddelegering fra læger til psykologer og sygeple-jersker og fra sygeplejersker til social- og sundhedsassistenter. Det fremgår videre afplanen at der er behov for at opruste rekrutteringsindsatsen for at imødekomme per-sonalemanglen, og at der på grund af opgaveglidningen/uddelegeringen også er be-hov for relevant efter- og videreuddannelse for en række faggrupper.

To af de patienter som jeg havde samtaler med under inspektionen, oplyste at perso-nalet på deres afsnit (afsnit 74/75) virkede presset, at der var mange vikarer hvilketbetød et ”slip” i behandlingen, og at man som patient på grund af lægevikarerne varnødt til at fortælle sin sygehistorie mange gange. Begge patienter gav samtidig udtrykfor at det faste personale var meget engageret.

Ledelsen oplyste under inspektionen at centret befandt sig i en sårbar periode pågrund af den forestående omstrukturering hvor Hvidovre Kommune ikke længere skul-le være en del centrets optageområde, men høre under Psykiatrisk Center Hvidovre.Ledelsen holdt derfor vakancer åbne så personale på afsnittet med patienter fra Hvid-ovre Kommune kunne blive overflyttet til andre afsnit når Hvidovre Kommune blev ud-skilt fra centrets optageområde.

66/88

Region Hovedstadens Psykiatri skriver i virksomhedsplan 2009 at personalemangel eren af de største udfordringer i Psykiatrien, og at det kræver en flerstrenget indsats atskabe en attraktiv Psykiatri der kan fastholde nuværende medarbejdere og rekrutterenye. Det oplyses at der i 2008 blev iværksat et paraplyprojekt (”Den gode arbejds-plads”) med det formål at sikre en samlet koordinering og styring af initiativerne indenfor rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø. Repræsentanter fra ledere og medarbej-dere har herefter i fællesskab identificeret hvilke områder der skal prioriteres, og disseindsatser skal gennemføres i 2009 i et tæt samarbejde med Psyk-MED og de lokaleMED-udvalg.

Det fremgår også af virksomhedsplanen at Psykiatrien i starten af 2009 vil nedsætteen tænketank som skal analysere rekrutteringsproblemerne og komme med konkreteforslag til rekrutteringsstrategier, alternative rekrutteringsmuligheder og nye ideer ogmetoder til rekruttering.

Psykiatrien har desuden oprettet sit eget vikarcenter fordi Region Hovedstaden pr. 1.juli 2009 ikke længere benytter private vikarbureauer. Vikarcentret åbnede den 1. juli2009 og har til opgave at rekruttere vikarer og formidle dem til alle vikarvagter for sy-geplejersker, social- og sundhedsassistenter, lægesekretærer, plejere og pædagogerpå de psykiatriske centre i regionen. I august 2009 var Vikarcentret oppe på en dæk-ningsgrad på 60-70 pct. af alle de ledige vagter i Psykiatrien (jf. Psykiatriens Nyheds-brev nr. 7 2009), og antallet af rekrutterede vikarer stiger. I august 2009 var der 521vikarer tilknyttet centret, og i oktober 2009 var der 648.

Jeg har noteret mig at Region Hovedstadens Psykiatri har iværksat en række tiltagmed henblik på bedre at kunne tiltrække og fastholde personale.

Jeg beder om at få nærmere oplysninger om den aktuelle personalemæssige situationmed hensyn til normerede og besatte læge- og sygeplejerskestillinger på PsykiatriskCenter Glostrup.

Det fremgår af Region Hovedstadens personalepolitik, som også gælder for Psykiatri-en, at der på alle regionens arbejdspladser skal arbejdes for at sygefraværet er så lavtsom muligt. Det præciseres at der skal være et særligt fokus på forhold der skabernærvær og et godt arbejdsmiljø, og at dialog og hurtig fælles indsats er vigtigt i fore-byggelsen af langtidssygefravær.

67/88

I forbindelse med inspektionen fik jeg tilsendt en opgørelse over sygefraværet på Psy-kiatrisk Center Glostrup i årene 2004-2006 og i perioden fra den 1. januar 2007 til den30. september 2007.

I 2004, 2005 og 2006 var det samlede gennemsnitlige sygefravær på henholdsvis 6,2pct., 7 pct. og 6,8 pct. af den totale arbejdstid på centret, og i perioden fra den 1. janu-ar 2007 til den 30. september 2007 var fraværsprocenten 6,9. Der er således sket enlille stigning i det samlede gennemsnitlige sygefravær på centret fra 2004 til oktober2007.

Til sammenligning var det samlede gennemsnitlige sygefravær på RetspsykiatriskCenter Glostrup i de samme perioder henholdsvis 6,1 pct., 7,6 pct., 7,5 pct. og 8,1 pct.På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup var tallene henholdsvis 3,2 pct.,4,1 pct., 4,4 pct. og 5,1 pct.

Jeg beder om at modtage en kopi af centrets sygefraværsstatistik for 2007-2009.

Jeg beder også om at modtage en kopi af centrets sygefraværspolitik.

5.25. Vold mod personalet

Omfanget af vold og trusler om vold mod personalet på Psykiatrisk Center Glostrupblev ikke drøftet under inspektionen.

Jeg beder om at modtage en opgørelse over antallet af arbejdsskader i Psykiatrien ogpå Psykiatrisk Center Glostrup i 2007, 2008 og 2009, herunder om muligt en opgørel-se over hvor mange af disse skader der vedrørte vold og trusler om vold.

Jeg beder også om nærmere oplysninger om omfanget af vold og trusler om vold modpersonalet i 2007, 2008 og 2009, herunder i hvilket omfang (og i hvilke tilfælde) der erindgivet politianmeldelse, og hvem (ledelse eller medarbejder) der normalt indgiverselve anmeldelsen til politiet i tilfælde af vold eller trusler om vold.

Jeg beder desuden om at få oplyst om Psykiatrien eller centret har udarbejdet ret-ningslinjer for arbejdspladsens håndtering af vold og trusler om vold mod personalet,herunder retningslinjer for krisehjælp. I givet fald beder jeg om at modtage en kopi.Endelig beder jeg om at få oplyst om centrets medarbejdere bliver uddannet i at fore-bygge og håndtere vold og trusler om vold.

68/88

5.26. Sprogbarrierer mv.

Omfanget af patienter med anden etnisk oprindelse end dansk blev ikke oplyst underinspektionen, men jeg går ud fra at sygehuset jævnligt har flere patienter med andenetnisk oprindelse end dansk, og at det kan give anledning til sprogproblemer.

Psykiatriens pjece om patientrettigheder (juli 2009) findes i en kort og en udvidet ver-sion, og begge versioner er oversat til engelsk. Alle pjecerne kan findes på Psykiatri-ens hjemmeside. Det fremgår af både den korte og udvidede version at en patient harret til tolkebistand hvis det er nødvendigt i forbindelse med behandlingen.

Jeg har noteret mig at Psykiatriens pjecer om patientrettigheder er oversat til engelsk,og at alle patienter har ret til tolkebistand hvis det er nødvendigt for deres behandling.

Jeg beder centret oplyse om husordener og andet generelt informationsmateriale,herunder det skriftlige informationsmateriale til patienter om anvendelse af tvang somomtalt under pkt. 5.12 ovenfor, findes på andre sprog end dansk.

6. Gennemgang af tilførsler til tvangsprotokollen

Som nævnt i indledningen, bad jeg under inspektionen om at modtage udskrift/kopi afcentrets tilførsler i tvangsprotokollen i henhold til §§ 35-42 og §§ 44-45 i bekendtgø-relse nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokol-ler mv. på psykiatriske afdelinger. Min anmodning omfattede tilførsler i perioden fraden 1. januar 2007 (da bekendtgørelsen trådte i kraft) til den 27. september 2007 (dainspektionen blev varslet). Hvis antallet af tilførsler oversteg 10 inden for hver kategori,bad jeg alene om udskrift/kopi af de 10 seneste tilførsler, dog kun 10 skemaer i alt omtvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse (skema 1).

Efter tvangsbekendtgørelsens § 52, stk. 1 og 2, skal overlægen på afdelingen løbendeforetage elektronisk indberetning til Sundhedsstyrelsen – og til den ansvarlige syge-husmyndighed – af de i §§ 36-45 og §§ 48-50 omhandlede foranstaltninger. Det frem-går af bestemmelsens stk. 3 at Sundhedsstyrelsen leverer et elektronisk indberet-ningsprogram til brug for denne indberetning (Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indbe-retningssystem).

Bekendtgørelsens §§ 36-45 indeholder bestemmelser om hvilke oplysninger der skalske tilførsel af i afdelingens tvangsprotokol. Indberetningen efter § 52, stk. 1, skal in-deholde de i §§ 36-45 krævede oplysninger, jf. bekendtgørelsens § 53, stk. 1, 1. pkt.Indberetningen til Sundhedsstyrelsen skal dog ikke indeholde oplysninger om den or-

69/88

dinerende læges navn eller navne på det implicerede personale. Ligeledes skal indbe-retningen til den ansvarlige sygehusmyndighed hverken indeholde oplysninger om pa-tientens navn og cpr.nr. eller den ordinerende læges og det implicerede personalesnavne.

I tilknytning til tvangsbekendtgørelsen har Sundhedsministeriet udarbejdet en vejled-ning af 20. december 2006 om udfyldelse af tvangsprotokoller (registrering af anven-delse af tvang i psykiatrien) samt registrering af anvendelse af udskrivningsafta-ler/koordinationsplaner. Det fremgår af denne vejledning at de psykiatriske afdelingerefter retningslinjerne i vejledningen løbende skal foretage elektronisk indberetning tilSundhedsstyrelsen ved anvendelse af det elektroniske indberetningsprogram somSundhedsstyrelsen har udarbejdet.

Det er således obligatorisk – og har været det siden den 1. januar 2005 – at indberettedata om anvendelse af tvang i psykiatrien elektronisk.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 20. december 2006 at det elektroni-ske indtastningsprogram som Sundhedsstyrelsen leverer, indeholder elektroniskeskemaer til registrering af bl.a. frihedsberøvelse, tvangsbehandling, tvangsfiksering oganvendelse af remme, anvendelse af fysisk magt og indgivelse af beroligende medi-cin, aflåsning af døre i afdelingen og personlig skærmning der uafbrudt varer mereend 24 timer.

Ifølge vejledningen er der i systemet adgang til at den pågældende afdeling kan læsealle indtastede oplysninger. Disse oplysninger kan printes ud. Det fremgår at der skalvære et eksemplar af hvert skema både i afdelingens tvangsprotokol og i patientensjournal. Tvangsprotokollen kan foreligge elektronisk da indberetningsprogrammetsoversigter kan udgøre afdelingens tvangsprotokol. I en elektronisk patientjournal skalder være et notat om at oplysningerne er tilført den elektroniske tvangsprotokol iSundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI) og kan læses heri.

Der foretages indberetning til Sundhedsstyrelsen af alle tvangsprotokollens oplysnin-ger, men i den elektroniske udgave der sendes til Sundhedsstyrelsen, er der ikke ad-gang til at læse oplysninger om navne eller initialer på personalet, jf. ovenfor.

Efter vejledningen skal der foretages indberetning til Sundhedsstyrelsen senest 10dage efter iværksættelse af en tvangsforanstaltning. Så længe tvangsforanstaltningenstadig pågår, indberettes tilføjelser til tvangsprotokollen løbende. Ved ophør af tvangs-foranstaltningen foretages indberetning snarest herefter. Herudover skal afdelingerne

70/88

kvartalsvis foretage en kvalitetskontrol af indberetningerne for at sikre at alle iværksat-te og afsluttede tvangsforanstaltninger er indberettet.

Der skal foretages indberetning til sygehusmyndigheden kvartalsvis eller eventuelt of-tere hvis der foreligger lokale aftaler. Sygehusmyndigheden har hverken adgang til atlæse patientens data eller navne eller initialer på personalet, jf. også ovenfor. Hvisindberetningen sendes til sygehusmyndigheden i papirform, skal afdelingen være op-mærksom på at denne udgave skal være anonymiseret.

Det fremgår endvidere af vejledningen at det alene er de oplysninger der er nævnt itvangsbekendtgørelsen, som skal tilføres tvangsprotokollerne, mens andre relevanteoplysninger for patientbehandlingen skal fremgå af patientjournalen.

Alle de skemaer som jeg har modtaget fra Psykiatrisk Center Glostrup, er udskrifter aftilførsler på Sundhedsstyrelsens elektroniske skemaer.

Jeg går ud fra at centret – ud over at opbevare et eksemplar af et skema i afsnittetstvangsprotokol – også opbevarer et eksemplar i patientens journal, eller at centret iden elektroniske patientjournal gør notat om at oplysningerne er tilført den elektroni-ske tvangsprotokol.

Det materiale som jeg har modtaget, indeholder i alt 10 skemaer om frihedsberøvelse(skema 1), 10 skemaer om tvangsbehandling (skema 2), 28 skemaer om fiksering ogfysisk magtanvendelse (skema 3) og 10 skemaer om beskyttelsesfiksering (skema 4).

Jeg har ingen mulighed for at vurdere om anvendelsen af tvangsforanstaltninger i deenkelte tilfælde har været berettiget. Ved min gennemgang af materialet har jeg derforkoncentreret mig om hvorvidt proceduren i forhold til de gældende regler om udfyldel-se af tvangsprotokoller og indberetning er blevet fulgt. Det modtagne materiale givermig anledning til nedenstående bemærkninger:

6.1. Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse

Ved frihedsberøvelse benyttes ”Tvangsprotokol – skema 1”. Skemaet anvendes bådeved tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse, og det skal derfor angives om fri-hedsberøvelsen er begyndt som tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse.

71/88

Det fremgår af brugervejledningen (version 8, januar 2007) til Sundhedsstyrelsenselektroniske indberetningssystem om indberetning af anvendelse af tvang i psykiatrien(herefter kaldet brugervejledningen) at det i det elektroniske skema kun er muligt atvælge én type frihedsberøvelse til angivelse af hvordan frihedsberøvelsen er begyndt– enten tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse.

Jeg har modtaget 10 skemaer om frihedsberøvelse. Skemaerne omfatter 10 forskelli-ge patienter og vedrører frihedsberøvelser iværksat i perioden fra den 11. til den 26.september 2007. I 3 tilfælde er frihedsberøvelsen begyndt som tvangsindlæggelse ogi 7 tilfælde er den begyndt som tvangstilbageholdelse.

Efter Sundhedsstyrelsens vejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller mv. skal be-grundelsen for frihedsberøvelsen, jf. psykiatrilovens § 5, anføres (behandlings- ellerfarlighedsindikation). Kravet om angivelse af begrundelsen for frihedsberøvelsen føl-ger allerede af § 36, nr. 3, i tvangsbekendtgørelsen. Ifølge brugervejledningen kan deri det elektroniske skema kun vælges én type begrundelse – enten helbred eller farlig-hed.

Der er i alle skemaer angivet en begrundelse (i henhold til lovens § 5). Begrundelsener i 5 tilfælde farlighed og i 5 tilfælde helbredsmæssige grunde.

Tvangsindlæggelse sker på grundlag af en lægeerklæring der er udarbejdet af denlæge som har undersøgt den pågældende med henblik på indlæggelse. Erklæringenmå ikke være udstedt af en læge der er ansat på den psykiatriske afdeling hvor ind-læggelsen skal finde sted, og lægen må ikke være inhabil (psykiatrilovens § 7). Det erdog overlægen på den psykiatriske afdeling der træffer den endelige administrativeafgørelse om hvorvidt betingelserne for tvangsindlæggelse er opfyldt, jf. psykiatrilo-vens § 9, stk. 2, og § 14, stk. 1, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1498 af 14.december 2006 om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser(tvangsindlæggelsesbekendtgørelsen). Af psykiatrilovens § 4 a og § 14, stk. 1, 2. og 3.punktum, i tvangsindlæggelsesbekendtgørelsen fremgår det videre at afgørelsen ioverlægens fravær kan træffes af en anden læge på den psykiatriske afdeling, og atoverlægen i sådanne tilfælde snarest skal tage stilling til beslutningen.

For så vidt angår tvangstilbageholdelse gælder tilsvarende – efter lovens § 10, stk. 1,jf. § 4 a – at overlægen træffer afgørelsen, og at afgørelsen kan træffes af en andenlæge i overlægens fravær. Også i disse tilfælde skal overlægen snarest tage stilling tilbeslutningen.

72/88

Af Sundhedsstyrelsens vejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller mv. fremgår detat datoen for overlægens stillingtagen skal fremgå af protokollen.

I alle skemaer er der angivet en dato for overlægens stillingtagen.

Reglerne om udfyldelse af tvangsprotokoller indeholder ikke bestemmelser om hvorlang tid der må gå før overlægens attestation skal anføres i protokollen, men overlæ-gen skal som det fremgår, ”snarest” tage stilling til frihedsberøvelsen. De kontrolhen-syn der ligger bag reglerne om attestation, tilsiger imidlertid efter min opfattelse at at-testationen skal ske snarest muligt.

I 9 af de 10 tilfælde har overlægen taget stilling til frihedsberøvelsen samme dag somiværksættelsen, og i det sidste tilfælde er datoen for overlægens stillingtagen dagenefter iværksættelsen.

Det påhviler til stadighed overlægen at påse at bl.a. frihedsberøvelse ikke anvendes ividere omfang end nødvendigt, jf. psykiatrilovens § 21, stk. 1. Resultatet af denne ef-terprøvelse skal tilføres tvangsprotokollen henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage efter atfrihedsberøvelsen blev iværksat, og herefter mindst hver fjerde uge så længe friheds-berøvelsen opretholdes, jf. lovens § 21, stk. 2, 1. og 2. punktum, og tvangsbekendtgø-relsens § 36, nr. 4. Efterprøvelsen udregnes ifølge vejledningen fra den dag hvor denførste frihedsberøvelse blev iværksat (dag 0). Datoerne for efterprøvelse ændres så-ledes ikke når en tvangsindlagt patient senere tvangstilbageholdes. Datoerne for ef-terprøvelser og dato for overlægens stillingtagen i denne forbindelse anføres i rubrik-kerne under overskriften ”Efterprøvelse af frihedsberøvelse”.

I 3 af de 10 tilfælde har frihedsberøvelsen varet i tre dage eller længere tid, og i alle 3tilfælde er den obligatoriske efterprøvelse ifølge de angivne datoer sket på de tids-punkter som loven angiver.

Om betydningen af at der sker notering af de obligatoriske efterprøvelser på de tids-punkter loven angiver, henviser jeg til orientering til dommen i Ugeskrift for Retsvæsen2004.2184 V hvor en tvangstilbageholdelse blev kendt ulovlig – uanset at de materiel-le betingelser havde været opfyldt i hele perioden – da der hverken i journalen eller itvangsprotokollen var gjort notat om den foretagne efterprøvelse.

De obligatoriske efterprøvelser skal, som nævnt, foretages af overlægen, jf. lovens §21, stk. 2, eller i dennes fravær af en anden læge hvis efterprøvelse snarest herefter

73/88

skal attesteres af en overlæge, jf. lovens § 4 a. Der er rubrikker i tvangsprotokollen(skemaet) til angivelse af såvel datoen for efterprøvelse som datoen for overlægensstillingtagen til efterprøvelsen.

I de tilfælde hvor der er sket efterprøvelse, er datoen for overlægens attestation i 4 til-fælde samme dag som efterprøvelsen, og i 1 tilfælde dagen efter efterprøvelsen.

I alle 10 skemaer er datoen for ophør af frihedsberøvelsen angivet.

Hvis en tvangsindlagt patient forlanger sig udskrevet, men tilbageholdes, skal ifølgeSundhedsstyrelsens vejledning også datoen for denne tvangstilbageholdelse, datoenfor overlægens stillingtagen og begrundelsen (i medfør af psykiatrilovens § 5) angivesi rubrikken ”Tvangstilbageholdelse af frihedsberøvet (tvangsindlagt) patient”.

I ingen af skemaerne er sidstnævnte rubrik udfyldt.

Rubrikken for tilbageførsel af frihedsberøvet patient er heller ikke udfyldt i nogen afskemaerne.

6.2. Tvangsbehandling

Ved tvangsbehandling benyttes ”Tvangsprotokol – skema 2”

Jeg har modtaget i alt 10 skemaer om tvangsbehandling. Skemaerne omfatter 10 for-skellige patienter og vedrører tvangsbehandlinger som er iværksat i perioden fra den24. april 2007 til og med den 24. september 2007.

2 skemaer vedrører ECT-behandling og de resterende 8 skemaer vedrører medicine-ring.

Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning af 20. december 2006 om udfyldelse af tvangs-protokoller mv. skal de enkelte former for tvangsbehandling registreres på hver sitskema hvis flere behandlingsformer anvendes.

Det fremgår af brugervejledningen at det i det elektroniske skema kun er muligt atvælge én type behandling – enten medicinering, ECT, ernæring eller behandling aflegemlig lidelse.

De modtagne skemaer vedrører hver især kun én form for tvangsbehandling.

74/88

Tvangsbehandling må kun anvendes over for personer der er indlagt, og som opfylderbetingelserne for tvangstilbageholdelse, jf. psykiatrilovens § 12, stk. 1, og tvangsbe-kendtgørelsens § 1, stk. 1.

Ifølge psykiatrilovens § 12, stk. 3, må tvangsbehandling med elektrostimulation kuniværksættes hvis patienten opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse og befin-der sig i en aktuel eller potentiel livstruende tilstand.

Efter tvangsbekendtgørelsens § 2 må tvangsmedicinering kun anvendes når andrebehandlingsmuligheder må anses for uanvendelige. Ved tvangsmedicinering skal deraltid være en læge til stede, jf. § 6 i tvangsbekendtgørelsen.

Det fremgår af § 12, stk. 4, i psykiatriloven at afgørelse om tvangsbehandling træffesaf overlægen der samtidig træffer bestemmelse om i hvilket omfang der om fornødentkan anvendes magt til behandlingens gennemførelse. Beslutning om tvangsbehand-ling kan i overlægens fravær træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skal over-lægen efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen, jf. lovens § 4 a.

Ifølge tvangsbekendtgørelsens § 37, nr. 4, skal der i tvangsprotokollen ske tilførsel afnavnet på den ordinerende overlæge. Efter Sundhedsstyrelsens vejledning om udfyl-delse af tvangsprotokoller mv. skal datoen for beslutningen om iværksættelse af be-handlingen og datoen for overlægens stillingtagen også anføres.

I alle 10 skemaer er datoen for beslutningen om iværksættelse af behandlingen angi-vet.

Datoen for overlægens stillingtagen er også angivet. Overlægen tog i 9 tilfælde stillingsamme dag som beslutningen om iværksættelse blev truffet. I det resterende tilfældetog overlægen stilling dagen efter.

Navnet på den ordinerende læge er også angivet i alle tilfælde. På 1 skema er navnetangivet med initialer.

Jeg går ud fra at anvendelse af initialer er tilstrækkeligt til at centret entydigt kan fast-slå hvilken læge der har ordineret tvangsbehandlingen.

Ifølge tvangsbekendtgørelsens § 37, nr. 3, skal der i tvangsprotokollen ske tilførsel afbegrundelsen for tvangsbehandlingen. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning om ud-

75/88

fyldelse af tvangsprotokoller mv. markeres den konkrete begrundelse for iværksættel-se af den pågældende tvangsbehandling i rubrikken ”Begrundelse”. Der henvises iden pågældende rubrik i skemaet til psykiatrilovens § 12 og § 13. Ifølge brugervejled-ningen kan der i det elektroniske skema kun vælges én type begrundelse – enten ”ud-sigt til væsentlig forringelse af helbredet”, eller ”nærliggende eller væsentlig fare forpatienten eller andre” (§ 12), eller ”aktuel eller potentiel livstruende tilstand”. I papir-skemaet skal det afkrydses hvilken begrundelse der er tale om.

Begrundelsen for beslutningen er angivet i alle skemaer. I 1 tilfælde af medicineringvar begrundelsen nærliggende eller væsentlig fare for patienten eller andre. I de øvri-ge 7 tilfælde af medicinering var begrundelsen udsigt til væsentlig forringelse af hel-bredet. Begrundelsen for de 2 ECT-behandlinger var aktuel eller potentiel livstruendetilstand.

I rubrikken ”Art og omfang” (tvangsbekendtgørelsens § 37, nr. 2) skal der ifølge Sund-hedsstyrelsens vejledning angives indholdet af tvangsbehandlingen, herunder præpa-ratnavn, startdosis, administrationsområde og eventuel bivirkningsmedicin, mens dennærmere beskrivelse af behandlingsforløbet, herunder dosisændringer, skal fremgå afjournalen.

I alle skemaer er rubrikken ”Art og omfang” udfyldt med angivelse af behandlingen. Iét tilfælde af medicinering er injektion angivet som alternativ til mixtur, i et andet tilfæl-de er injektion angivet som subsidiær behandling i forhold til tabletter og i et tredje til-fælde er behandlingen anført som tabletter eller injektion.

Til orientering kan jeg oplyse at jeg i rapport af 26. maj 2004 om min inspektion af Sct.Hans Hospital den 18. og 24. februar 2004 har udtalt følgende:

”Af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns sammenfatning af nævnets praksisvedrørende psykiatriske ankesager 1997-2002 fremgår på side 15 f at det ernævnets praksis at mindste middel princippet indebærer at tvangsbehandlingmed injektion som udgangspunkt må betragtes som et mere indgribende middelend per oral behandling. Jeg er enig i denne fortolkning af princippet om mindstemiddel. Det fremgår videre at det er nævnets praksis at der som udgangspunktbør træffes beslutning om tvangsbehandling primært med tablet/mikstur og se-kundært med injektion.

Jeg går ud fra at den angivelsesmåde som anvendes på Sct. Hans Hospital (af-snit R1) med alternative indgivelsesformer (og doser) er udtryk for en praksis

76/88

hvorefter der i første omgang forsøges med indgivelse af medicin per oral, og atpersonalet kun såfremt dette ikke effektivt lader sig gennemføre, fx fordi patientenafviser at indtage medicinen eller efterfølgende kaster op, overgår til indgivelse afmedicinen ved injektion. I det ovenfor gengivne eksempel er alternativerne imid-lertid sprogligt set ligestillede, og der gives således ingen præcisering af hvornårdet ene alternativ skal vælges frem for det andet, dvs. hvad der vil være den ud-løsende faktor for at vælge henholdsvis per oral indgivelse eller indgivelse ved in-jektion. Hospitalets formulering i tvangsprotokollen giver derfor anledning til prin-cipielle overvejelser om den sproglige præcision som kan forlanges.

Jeg går ud fra at det i almindelighed ikke er den besluttende overlæge selv somindgiver medicinen i hvert enkelt tilfælde, og at en anden læge derfor faktisk kankomme til at handle på baggrund af hvad der er nedfældet i tvangsprotokollen. Påden anden side er jeg ikke blind for at de anvendte formuleringer kan være udtrykfor en indforstået meddelelse af et videregående indhold som uden videre vil bli-ve forstået af alle afsnittets læger.

Uanset om dette sidste er tilfældet, vil de kontrollerende myndigheder; det psykia-triske patientklagenævn, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og til dels em-bedslægeinstitutionen og Sundhedsstyrelsen samt Folketingets Ombudsmand,være henvist til at kontrollere sygehusets beslutninger på en i skriftlig henseendeufuldstændig baggrund.

Jeg beder hospitalet om en udtalelse herom”

Sct. Hans Hospital anførte i en udtalelse af 12. juli 2004 bl.a. at princippet om anven-delse af mindste middel hyldes overalt i psykiatrien og således også ved tvangsbe-handling. Det blev i udtalelsen videre oplyst at alle læger ved introduktionsundervis-ningen undervises i brugen af tvang og reglerne herfor, herunder at medicin skal for-søges givet oralt som det første, og at injektionsbehandling kun må anvendes hvisdette afslås, og at det også i det medicinmodul der hører til den elektroniske patient-journal, udførligt er beskrevet hvordan medicinen skal gives, og at den per orale ordi-nation skal forsøges først. Hospitalet oplyste også at der efterfølgende skal gøres no-tat i journalen om hvorvidt den per orale eller intramuskulære indgivelse er anvendt,og hvis den per orale medicinering måtte opgives, skal omstændighederne der førtehertil, beskrives.

Hospitalet anførte endvidere at bemærkningerne i inspektionsrapporten havde givetsygehuset anledning til at overveje retningslinjer for udfyldelse af tvangsprotokollen

77/88

som gør det tydeligt, også for udenforstående, hvilken ordinationsform der skal forsø-ges først. Dette noterede jeg mig i en opfølgningsrapport af 26. juli 2004.

Jeg går ud fra at Psykiatrisk Center Glostrup ved medicinering efterlever princippet ommindste middel sådan som det er beskrevet i det der er anført ovenfor.

Under henvisning til ovennævnte principielle overvejelser om den sproglige præcisionder kan forlanges, beder jeg dog centret om at overveje at give retningslinjer for udfyl-delsen af tvangsprotokollen således at det sikres at udfyldelsen sker på en sådan må-de at det – også for udenforstående – tydeliggøres hvilken ordinationsform der skalforsøges først. Jeg beder om underretning om resultatet af disse overvejelser.

I rubrikken ”Tilladt magtanvendelse” skal det ifølge vejledningen angives i hvilket om-fang der om fornødent kan anvendes magt til behandlingens gennemførelse.

I 9 af de 10 skemaer er det i rubrikken om tilladt magtanvendelse anført at der kunneske fastholdelse. Af det sidste skema der vedrører ECT-behandling, fremgår det at derikke må ske fastholdelse da patienten kun yder verbal modstand mod behandlingen.

Ved hver enkelt tvangsbehandling skal navnet på den tilstedeværende læge og datoanføres i protokollen.

Datoen for behandlingen er angivet i alle tilfælde.

I alle skemaer er navnet på den tilstedeværende læge med få undtagelser angivet en-ten med lægens fulde navn, forbogstav(er) og efternavn eller med initialer. 8 steder erder ud for datoen for behandlingen sat spørgsmålstegn, 2 steder er der sat prikker ogét sted er der skrevet ”ulæseligt”.

Jeg går ud fra at lægens forbogstav(er) og efternavn eller initialer er tilstrækkeligt til atcentret entydigt kan fastslå hvem den tilstedeværende læge var.

Jeg går også ud fra at de i alt 11 steder hvor navnet på lægen ikke fremgår, skyldes atlægens håndskrevne navn/initialer ikke har været læsbart for den der har indtastet op-lysningerne i det elektroniske system. Det er beklageligt at navnet på den tilstedevæ-rende læge ikke fremgår de 11 steder, men da der forholdsmæssigt set er tale om en-keltstående tilfælde ud af mange tvangsbehandlinger, foretager jeg mig ikke merevedrørende dette forhold.

78/88

Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning skal en tvangsbehandling der er besluttet menaldrig iværksat, ikke indberettes til styrelsen. Beslutningen skal alene noteres i patien-tens journal. Det fremgår endvidere af brugervejledningen at der i det elektroniskeskema altid skal indtastes mindst én dato for behandling før der kan ske indberetningaf skema 2.

I alle skemaer er det noteret at tvangsbehandlingen har fundet sted en eller flere gan-ge.

Endelig skal datoen for beslutning om ophør af tvangsanvendelsen angives.

Dette er sket i alle tilfælde. I 1 tilfælde er datoen for sidste behandling og datoen forbeslutning om ophør den samme, i 4 tilfælde er beslutningen om ophør truffet dagenefter datoen for sidste behandling, og i 1 tilfælde er beslutningen om ophør truffet 3dage efter. I de resterende 4 tilfælde er beslutningen om ophør truffet henholdsvis 9,11, 12 og 20 dage efter datoen for sidste behandling.

Kravet i tvangsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, om information af patient og patientrådgi-ver/bistandsværge, er behandlet under pkt. 5.13.

6.3. Tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt

Ved tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt benyttes ”Tvangsprotokol – skema3”.

Ifølge brugervejledningen kan der i det elektroniske skema kun vælges én typetvangsforanstaltning – enten bælte, remme, handsker, fastholdelse, beroligende me-dicin, personlig skærmning over 24 timer eller døraflåsning. Efter registrering af entvangsforanstaltning kan der tilføjes nye indberetninger om fiksering og fysisk magtan-vendelse inden for samme indlæggelsesperiode.

Jeg har modtaget i alt 28 skemaer om tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt.Der er 9 skemaer om tvangsfiksering (2 af de modtagne skemaer er ens), 10 skemaerom anvendelse af fysisk magt, 8 skemaer om personlig skærmning over 24 timer og 1skema om døraflåsning.

En del af skemaerne (særlig de 9 skemaer om fiksering) består af flere tilførsler tiltvangsprotokollen, og nogle af disse tilførsler ligger uden for den periode som jeg har

79/88

afgrænset min gennemgang til (den 1. januar 2007 til den 27. september 2007). Jeghar gennemgået den seneste tilførsel på hvert skema inden for den nævnte periode.

Skemaerne omfatter i alt 28 patienter, og de tilførsler jeg har gennemgået, vedrørerperioden fra den 29. januar 2007 til og med den 26. september 2007.

De 9 tilførsler om tvangsfiksering omfatter 4 tilfælde af anvendelse af bælte og 5 til-fælde af anvendelse af bælte i kombination med remme. De 10 tilførsler om anvendel-se af fysisk magt vedrører alle fastholdelse.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 20. december 2006 at hvis fasthol-delse er et nødvendigt middel til at gennemføre tvangsbehandling eller fiksering, erdet ikke at betragte som en selvstændig magtanvendelse og skal derfor ikke registre-res som en selvstændig tvangsforanstaltning, men kun sammen med tvangsbehand-lingen eller tvangsfikseringen. I brugervejledningen gøres der i indledningen også ud-trykkeligt opmærksom på at ”fastholden” som gennemføres som middel til andentvang, ikke skal registreres.

1 af de 10 tilfælde af fastholdelse, som centret har foretaget, er sket i forbindelse meden døraflåsning. Jeg gør derfor blot opmærksom på at dette tilfælde af fastholdelseikke skulle have været (selvstændigt) registreret i tvangsprotokollen.

Af psykiatrilovens § 14, stk. 1, fremgår det at der som midler til tvangsfiksering kun måanvendes bælte, hånd- og fodremme samt handsker. Af stk. 2 fremgår det videre attvangsfiksering kun må anvendes i det omfang det er nødvendigt for at afværge at enpatient:

udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade pålegeme eller helbred,

2)3)

forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter ellerøver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.

Under de samme betingelser kan en indlagt person fastholdes og om fornødent medmagt føres til et andet opholdssted på sygehuset, jf. psykiatrilovens § 17, stk. 1, 1. pkt.Uanset at betingelserne for anvendelse af fysisk magt ikke er til stede, kan der overfor personer som er frihedsberøvede, jf. lovens kap. 3, anvendes den magt der ernødvendig for at sikre deres fortsatte tilstedeværelse på afdelingen. Dette følger afpsykiatrilovens § 17, stk. 1, 2. pkt., og tvangsbekendtgørelsens § 19.

80/88

Er det af afgørende betydning for bedring af en meget urolig patients tilstand, kan læ-gen bestemme at patienten skal have et beroligende middel, om fornødent med magt,jf. lovens § 17, stk. 2.

Ved personlig skærmning forstås foranstaltninger hvor et eller flere personalemed-lemmer konstant befinder sig i umiddelbar nærhed af patienten. Personlig skærmning,som patienten ikke samtykker til, må kun benyttes i det omfang det er nødvendigt forat afværge at en patient begår selvmord eller på anden vis udsætter sit eller andreshelbred for betydelig skade, eller for at afværge at en patient forfølger eller på andenlignende måde groft forulemper medpatienter eller andre. Det følger af psykiatrilovens§ 18 c, stk. 1 og 2, og tvangsbekendtgørelsens § 28, stk. 1 og 2.

Efter psykiatrilovens § 18 e, stk. 1, kan lægen beslutte at der skal foretages aflåsningaf døre i afdelingen, dog ikke af døre til patientstuer, over for patienter der er friheds-berøvede, og patienter for hvem der er risiko for at de utilsigtet udsætter sig selv forvæsentlig fare, jf. lovens § 18. Efter § 18 e, stk. 2, kan lægen endvidere beslutte at derskal foretages aflåsning af døre, dog ikke døre til patientstuer, over for en patient derikke er omfattet af stk. 1, hvis patienten selv anmoder om det. På patientens anmod-ning skal aflåsningen straks ophæves. Reglerne fremgår også af tvangsbekendtgørel-sens § 29, stk. 1 og 2.

Tidspunktet for iværksættelse af fiksering, fysisk magtanvendelse, personlig skærm-ning over 24 timer og døraflåsning skal angives med dato og klokkeslæt, jf. tvangsbe-kendtgørelsens § 38, nr. 4, § 39, nr. 4, § 44, nr. 3, og § 45, nr. 3. Efter Sundhedssty-relsens vejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller mv. gælder det også ved an-vendelse af beroligende medicin.

I alle 28 tilførsler som jeg har gennemgået, er iværksættelsestidspunktet angivet veddato og klokkeslæt.

Ifølge lovens § 15, stk. 1, skal tvangsfiksering besluttes af en læge efter at denne hartilset patienten. Beslutning om at der foruden bælte skal anvendes hånd- eller fod-remme, skal dog træffes af overlægen, jf. stk. 2. Bestemmelsen er ikke til hinder for aten beslutning i overlægens fravær træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skaloverlægen efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen, jf. lovens § 4 a ogtvangsbekendtgørelsens § 13, stk. 5.

Der blev, som allerede nævnt, truffet i alt 5 beslutninger om anvendelse af remme.Datoen for overlægens stillingtagen er udfyldt i alle tilfælde. I 2 tilfælde har overlægen

81/88

taget stilling samme dag som beslutningen om anvendelse af remme blev truffet, i 2tilfælde skete det dagen efter og i 1 tilfælde 2 dage efter.

Reglerne om udfyldelse af tvangsprotokoller indeholder ikke bestemmelser om hvorlang tid der må gå før overlægens attestation skal anføres i protokollen, men overlæ-gen skal som det fremgår ”snarest” tage stilling til beslutningen. De kontrolhensyn derligger bag reglerne om attestation, tilsiger imidlertid efter min opfattelse at attestatio-nen skal ske snarest muligt.

Efter tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 5 og 6, skal der i tvangsprotokollen vedtvangsfiksering ske tilførsel af navnet på den ordinerende læge og navnene på detimplicerede personale. Tilsvarende gælder ved anvendelse af fysisk magt, jf. tvangs-bekendtgørelsens § 39, nr. 5 og 6.

Ved personlig skærmning over 24 timer og døraflåsning skal (blot) navnet på den or-dinerende læge angives, jf. tvangsbekendtgørelsens § 44, nr. 4, og § 45, nr. 4.

Navnet på den ordinerende læge er udfyldt (med lægens fulde navn) i 27 af de 28 til-fælde som jeg har gennemgået. Navnet på den ordinerende læge mangler i 1 tilfældeaf fastholdelse.

Jeg går ud fra at der blot er tale om en forglemmelse, og det giver mig ikke anledningtil noget.

I 17 af de 19 tilfælde af tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt er der angivetnavne på det implicerede personale. I de resterende 2 tilfælde (1 tilfælde af fikseringmed bælte og 1 tilfælde af fiksering med remme) er rubrikken ”impliceret personale”ikke udfyldt.

Jeg går ud fra at der blot er tale om en forglemmelse, og det giver mig ikke anledningtil noget.

Det er i næsten alle tilfælde kun fornavnene på personalet der er angivet. Tre stederer der kun angivet initialer. Et sted er der efter to fornavne skrevet ”m.fl.” (det drejersig om en tvangsfiksering med bælte og remme fra den 11. til den 12. september

82/88

2007) og et andet sted er der efter 5 fornavne skrevet ”+ pers. fra J80” (det drejer sigom en tvangsfiksering med bælte og remme fra den 26. til den 27. september 2007).

Navnene på alle personalemedlemmer der har medvirket ved en tvangsforanstaltning,bør fremgå af tvangsprotokollen så de pågældende kan identificeres. Det er derfor be-klageligt at ikke alle navnene på det implicerede personale er angivet.

Jeg går ud fra at anvendelse af initialer eller fornavn alene er tilstrækkeligt til at centretentydigt kan fastslå hvilke medarbejdere der har medvirket ved tvangsforanstaltnin-gerne.

Efter tvangsbekendtgørelsens § 17, stk. 1, må fiksering af patienter der af trygheds-grunde selv anmoder om det, kun ske med samtykke fra en læge. Anmodningen ogden eventuelle fiksering skal noteres i tvangsprotokollen, jf. § 17, stk. 3.

Der er (kun) ved 1 af de 9 tilførsler om tvangsfiksering med bælte angivet at fikserin-gen var frivillig.

Det fremgår af psykiatrilovens § 15, stk. 3, 2. punktum, at lægen i de tilfælde hvor ple-jepersonalet har besluttet at fiksere en patient med bælte, straks skal tilkaldes og træf-fe afgørelse om anvendelsen af tvangsfiksering med bælte.

Jeg beder centret om at redegøre for praksis med hensyn til tilkaldelse af læge i for-bindelse med tvangsfiksering med bælte, herunder hvor lang tid det efter ledelsensopfattelse er acceptabelt og forsvarligt at der går fra tvangsindgrebets påbegyndelseog til lægen kommer til stede.

Efter tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 2 og 3, og § 39, nr. 2 og 3, skal der vedtvangsfiksering og fysisk magtanvendelse ske tilførsel i tvangsprotokollen af indgre-bets art og omfang tillige med begrundelsen for indgrebet. I forbindelse med personligskærmning over 24 timer og døraflåsning skal begrundelsen for indgrebet tilførestvangsprotokollen, jf. tvangsbekendtgørelsens § 44, nr. 2, og § 45, nr. 2. Skemaet in-deholder særlige rubrikker til dette formål.

Ifølge brugervejledningen kan der i det elektroniske skema kun vælges én type be-grundelse (farlighed, forulempelse, hærværk, frivillig bæltefiksering, urolig tilstand, af-værge selvmord eller skade på eget eller andres helbred, afværge at patienten forføl-

83/88

ger eller groft forulemper andre, sikre den frihedsberøvede patients fortsatte tilstede-værelse på afdelingen, forhindre at patienten utilsigtet udsætter sig selv for fare ellerat patienten selv anmoder om døraflåsning). Der er tale om en indirekte henvisning istikordsform til bestemmelserne i psykiatrilovens § 14, § 17, § 18 c og § 18 e. Vedhver form for fiksering eller fysisk magtanvendelse åbnes der kun felter med de be-grundelser der er tilladte for den pågældende tvangsform.

I alle 28 tilfælde som jeg har gennemgået, er både tvangsindgrebets art og begrundel-sen for indgrebet anført. I 7 af de 9 tilfælde af tvangsfiksering er begrundelsen farlig-hed, i 1 tilfælde er begrundelsen forulempelse, og i det sidste tilfælde er der tale omen frivillig bæltefiksering. I 7 af de 10 tilfælde af fastholdelse er begrundelsen farlig-hed, og i de resterende 3 tilfælde forulempelse. I 6 af de 8 tilfælde af personligskærmning over 24 timer er begrundelsen at afværge selvmord eller skade på egeteller andres helbred. I de andre 2 tilfælde er begrundelsen at afværge at patienten for-følger eller groft forulemper andre. Det eneste tilfælde af døraflåsning er sket for atsikre den frihedsberøvede patients fortsatte tilstedeværelse på afdelingen.

Tidspunktet for ophør af fikseringen eller den fysiske magtanvendelse skal angivesmed dato og klokkeslæt, jf. tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 4, § 39, nr. 4, § 44, nr. 3,og § 45, nr. 3, samt Sundhedsstyrelsens vejledning og brugervejledning.

Der er i alle tilfælde angivet ophørstidspunkt med dato og klokkeslæt.

Der er i den ændrede psykiatrilov (der trådte i kraft den 1. januar 2007) indsat be-stemmelser om obligatorisk efterprøvelse af tvangsfikseringer. Der skal således fore-tages en fornyet lægelig vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfik-sering så ofte som forholdene tilsiger det, dog mindst fire gange i døgnet jævnt fordelt,efter at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering er truffet, jf. psykiatrilovens §21, stk. 4, og tvangsbekendtgørelsens § 16, stk. 1. Tidspunktet for den fornyede læge-lige vurdering og navnet på den læge der har foretaget vurderingen, skal angives itvangsprotokollen, jf. tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 7 og 8.

Den obligatoriske efterprøvelse efter psykiatrilovens § 21, stk. 4, skal finde sted side-løbende med den løbende vurdering efter psykiatrilovens § 21, stk. 1, hvorefter over-lægen har ansvaret for at sikre at (bl.a.) tvangsfiksering ikke anvendes i videre omfangend højst nødvendigt.

Den ændrede psykiatrilov indeholder endvidere bestemmelser om ekstern efterprø-velse af tvangsfikseringer der udstrækkes i længere tid end 48 timer. I disse tilfælde

84/88

skal en læge der ikke er ansat på det pågældende psykiatriske afsnit hvor indgrebetfinder sted, som ikke har ansvaret for patientens behandling, og som ikke står i et un-derordnelsesforhold til den behandlende læge, således foretage en vurdering afspørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfiksering, jf. psykiatrilovens § 21, stk. 5,1. pkt., og tvangsbekendtgørelsens § 16, stk. 2. Ved uenighed mellem de to lægersvurdering af situationen er den behandlende læges vurdering afgørende, jf. psykiatri-lovens § 21, stk. 5, 3. pkt., og tvangsbekendtgørelsens § 16, stk. 6. Tidspunktet forvurderingen ved en ekstern læge, navnet på den eksterne læge og information omeventuel uenighed mellem den eksterne læge og den behandlende læge skal angivesi tvangsprotokollen, jf. tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 9, 10 og 11.

Hvis der ved tvangsfikseringen foruden bælte anvendes handsker, hånd- eller fod-remme, skal der ved vurderingerne i forbindelse med intern og ekstern efterprøvelsetages særskilt stilling til den fortsatte anvendelse af disse tvangsmidler, jf. tvangsbe-kendtgørelsens § 16, stk. 3. Hvis der over for en tvangsfikseret patient senere i forlø-bet anvendes remme eller handsker, regnes 48-timers-fristen fra den først iværksatteforanstaltning, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 122 af 14. december 2006 ombl.a. obligatorisk vurdering ved tvangsfiksering.

Ifølge Sundhedsstyrelsens brugervejledning skal tidspunktet for vurdering fire gange idøgnet indberettes ved bæltefiksering. Det er (således), som allerede nævnt, kun vedmarkering i bælte at der åbnes en speciel indtastningstabel til notater herom.

Ifølge vejledningen er det også kun ved bæltefiksering at der skal anføres notat omtidspunkt for ekstern læges vurdering efter 48 timer og lægens navn. Det fremgår atder åbnes et vindue hertil når indtastet ophørsdato og klokkeslæt ligger over 48 timerefter påbegyndt dato og klokkeslæt.

Tvangsfikseringerne med bælte har varet mellem 48 minutter og 4 døgn og 6½ time.Der er notat om efterprøvelser i 6 af de 9 tilfælde. De 3 tilfælde hvor der ikke er sketefterprøvelse, var fikseringer på henholdsvis 48 minutter, knap 4 timer og 7 timer. Ge-nerelt set er der foretaget 4 efterprøvelser i og jævnt fordelt over døgnet (dog ikke omnatten).

I 1 tilfælde af tvangsfiksering med bælte (fra den 2. september til den 3. september2007) hvor der er gjort notat om efterprøvelse, mangler lægens navn/initialer ud for de3 første tidspunkter for efterprøvelse (der er i stedet sat spørgsmålstegn). I et andettilfælde af tvangsfiksering (med bælte og remme) (fra den 12. september til den 16.

85/88

september 2007) mangler lægens navn også ud for et enkelt tidspunkt for efterprøvel-se (den 15. september). Også her er der i stedet sat spørgsmålstegn.

Jeg går ud fra at de manglende navne/initialer kan skyldes at de håndskrevne nav-ne/initialer ikke har været læsbare for den der har indtastet oplysningerne i det elek-troniske system. Det er beklageligt at navnet på den læge der har foretaget obligato-risk efterprøvelse ikke fremgår i de nævnte tilfælde. Jeg foretager mig imidlertid ikkemere vedrørende dette forhold.

Med hensyn til det førstnævnte tilfælde af tvangsfiksering med bælte (fra den 2. sep-tember til den 3. september 2007) bemærker jeg at tidspunktet for den sidste efterprø-velse (den 4. september 2007 kl. 16.15) ligger efter indgrebets ophørstidspunkt (den3. september 2007 kl. 21.40). Jeg går ud fra at der er tale om en skrivefejl i datoen forsidste efterprøvelse i forbindelse med indtastningen i det elektroniske system, og atder i stedet skulle have stået den 3. september 2007 kl. 16.15).

Der skal som nævnt ske en ekstern efterprøvelse af tvangsfikseringer der udstrækkesi længere tid end 48 timer. Den behandlende læge skal umiddelbart efter udløbet af de48 timer sikre sig at der tilkaldes en læge der kan foretage den eksterne vurdering, jf.vejledning om bl.a. obligatorisk vurdering ved tvangsfiksering. Hvis de 48 timer udlø-ber sent om aftenen eller om natten, kan tilkaldelsen af den eksterne læge foretagesden følgende morgen, men yderligere udsættelse kan ikke ske.

Der er kun pligt til at foretage en ekstern vurdering første gang der er gået 48 timer afen tvangsfiksering der ønskes opretholdt.

I 1 tilfælde varede tvangsfikseringen mere end 48 timer (det drejer sig om en fikseringder fandt sted fra den 12. til den 16. september 2007). Tidspunktet for den eksternevurdering og navnet på den eksterne læge er angivet. Vurderingen skete knap 2½time før udløbet af de 48 timer.

Jeg har ingen bemærkninger til tidspunktet for den eksterne efterprøvelse.

Feltet til information om eventuel uenighed mellem den eksterne og den behandlendelæge er ikke udfyldt i det ene tilfælde af fiksering over 48 timer.

86/88

Selv om det af manglende udfyldelse kan udledes at der ikke har været uenighed, erdet efter min opfattelse hensigtsmæssigt udtrykkeligt at anføre dette. Det bemærkesat jeg er opmærksom på at selve vurderingen ikke skal noteres i tvangsprotokollen,men i patientens journal, jf. tvangsbekendtgørelsens § 16, stk. 4.

6.4. Beskyttelsesfiksering/-foranstaltning

Ved beskyttelsesfiksering/-foranstaltning benyttes ”Tvangsprotokol – skema 4”.

Jeg har modtaget i alt 10 skemaer om beskyttelsesfiksering/-foranstaltninger. Skema-erne omfatter 9 forskellige patienter og vedrører beskyttelsesfikseringer/-foranstalt-ninger som er iværksat i perioden fra den 24. januar 2007 til og med den 1. september2007.

Ved beskyttelsesfiksering forstås anvendelse af ethvert middel der benyttes for at hin-dre at en patient utilsigtet udsætter sig selv for væsentlig fare. Beskyttelsesfikseringmå kun benyttes efter at en læge har tilset patienten og truffet nærmere bestemmelseom anvendelse af et bestemt beskyttelsesmiddel, jf. psykiatrilovens § 18.

Af tvangsbekendtgørelsens § 22, stk. 2, fremgår det nærmere at den lægelige ordina-tion af beskyttelsesfiksering skal angive i hvilket omfang og i hvilke bestemte situatio-ner et vist middel til beskyttelsesfiksering må anvendes. Administrationen af den ordi-nerede beskyttelsesfiksering overlades til plejepersonalet i det enkelte tilfælde (be-kendtgørelsens § 22, stk. 3).

En lægelig vurdering af berettigelsen af at opretholde brug af beskyttelsesfikseringover for den enkelte patient skal finde sted så ofte som forholdene tilsiger det, dogmindst 3, 10, 20 og 30 dage efter at beslutning om anvendelse af beskyttelses-fiksering blev truffet, og herefter mindst hver fjerde uge så længe ordinationen opret-holdes. Det fremgår af tvangsbekendtgørelsens § 26.

I tvangsprotokollen skal der anføres den form for beskyttelsesfiksering som anvendes,jf. tvangsbekendtgørelsens § 40, nr. 2. Ifølge brugervejledningen kan der i den elek-troniske blanket kun vælges én form – stofbælte eller lign., aflåsning af yderdør ellerandet.

Det enkelte skema omhandler kun én form for tvangsanvendelse. Hvis flere tvangs-former anvendes, skal de enkelte former registreres hver for sig, jf. Sundheds-styrelsens vejledning af 20. december 2006 om udfyldelse af tvangsprotokoller mv.

87/88

Hvis der er tale om en anden form for tvangsanvendelse end stofbælte eller lign. elleraflåsning af yderdør, skal den konkrete foranstaltning kort beskrives.

I alle skemaer er formen angivet, og alle skemaer vedrører kun én form for tvangsan-vendelse. Det er i alle tilfælde stofbælte eller lign.

I tvangsprotokollen skal den ordinerende læge anføres, jf. tvangsbekendtgørelsens §40, nr. 5.

Den ordinerende læges navn er anført i alle skemaer. Lægens fulde navn fremgår ialle tilfælde på nær ét hvor der er anvendt initialer.

Af tvangsbekendtgørelsens § 40, nr. 3 og 4, fremgår det endvidere at begrundelsenfor beslutningen om beskyttelsesfikseringen (i henhold til psykiatrilovens § 18) og densituation hvor beskyttelsesfikseringen kan anvendes, skal angives i tvangsprotokollen.I Sundhedsstyrelsens vejledning er det anført at der i rubrikken ”Begrundelse” skalangives den konkrete begrundelse for den iværksatte tvangsforanstaltning, og at der irubrikken ”Situation” skal angives de(n) situation(er) hvor beskyttelsesfikseringen/-foranstaltningen må anvendes.

Der er i alle tilfælde i rubrikken ”Begrundelse” givet en konkret begrundelse for deniværksatte tvangsforanstaltning.

I 4 ud af de 10 tilfælde har det der er anført i rubrikken ”Situation”, mere karakter af enbeskrivelse af baggrunden for at tvangsforanstaltningen kunne anvendes, end en an-givelse af de(n) situation(er) hvor foranstaltningen må anvendes.

Rubrikken ”Situation” er således ikke korrekt udfyldt i de 4 tilfælde. Jeg gør derfor op-mærksom på at der i denne rubrik skal angives hvor og hvornår beskyttelsesfikserin-gen/-foranstaltningen må anvendes. Herudover foretager jeg mig ikke noget vedrø-rende dette forhold.

Resultatet af den fornyede lægelige vurdering der efter tvangsbekendtgørelsens § 30,stk. 2, skal finde sted efter henholdsvis 3, 10, 20, 30 dage og herefter hver fjerde uge,skal anføres i tvangsprotokollen, jf. bekendtgørelsens § 40, nr. 6. Efterprøvelsen ud-regnes ifølge vejledningen fra iværksættelsestidspunktet (dag 0).

88/88

Der er i 5 af de 10 tilfælde foretaget efterprøvelse på de tidspunkter der er foreskreveti loven. I 3 tilfælde har tvangsforanstaltningen kun varet i henholdsvis 2, 2 og 3 dage,og der er derfor ikke foretaget efterprøvelse. I 1 tilfælde hvor tvangsforanstaltningenvarede i alt 4 dage, er der ikke sket efterprøvelse efter de første 3 dage. I det sidstetilfælde er den obligatoriske efterprøvelse foretaget 6 dage efter ordinationen, og denangivne dato er den samme som datoen for foranstaltningens ophør.

I de 2 sidstnævnte tilfælde burde der være foretaget en efterprøvelse efter 3 dage.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning at datoen for ophør af beskyttelsesfor-anstaltningen skal angives.

Datoen for ophør er anført i alle tilfælde.

Opfølgning

Som det fremgår af de enkelte afsnit ovenfor, har jeg i flere tilfælde bedt PsykiatriskCenter Glostrup om nærmere oplysninger mv. om forskellige forhold. Jeg beder om atdisse oplysninger mv. sendes gennem Region Hovedstadens Psykiatri for at Psykia-trien kan få lejlighed til at kommentere det som Psykiatrisk Center Glostrup anfører.

Underretning

Denne rapport sendes til Psykiatrisk Center Glostrup, Region Hovedstadens Psykiatri,Folketingets Retsudvalg, Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 og Psykiatrisk CenterGlostrups patienter og pårørende.