§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 27: Til orientering udkast til forslag til lov om ændring af anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 1/11-06, som er sendt i høringden 15/12-09, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien(tvungen opfølgning efter udskrivning)§1I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. november 2006,foretages følgende ændringer:1.Efter§ 13 cindsættes:»§13 d.Overlægen kan træffe beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning, hvis der påbaggrund af den aktuelle indlæggelse findes at være en begrundet formodning og nærliggenderisiko for, at patienten efter udskrivning vil ophøre med at følge den behandling, der er nødven-dig for patientens helbred, og1) patienten i de seneste 3 år forud for den aktuelle indlæggelse er blevet tvangsindlagt mindst 3gange, og2) patienten i mindst ét tilfælde har undladt at følge den behandling, der er anført i en udskriv-ningsaftale eller koordinationsplan, og3) patienten i forbindelse med den aktuelle indlæggelse blev tvangsindlagt eller er blevettvangstilbageholdt, og4) patienten indenfor det sidste halve år forud for den aktuelle indlæggelse har været ordineretopsøgende behandling ved et udgående psykiatriteam, men har undladt at følge den ordineredemedicinske behandling.Stk. 2.Overlægens beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning kan alene indeholde etpålæg til patienten om at møde op til medicinering i det psykiatriske sygehusvæsen.Stk. 3.Hvis patienten ikke møder op til medicinering, kan patienten afhentes af politiet. Der skalved afhentningen være en sundhedsperson til stede. Medicineringen af patienten kan i dissetilfælde alene foregå på en psykiatrisk afdeling.Stk. 4.Ved medicineringen i forbindelse med den tvungne opfølgning efter udskrivning skal deranvendes lægemidler, for hvilke man kender patientens reaktion, herunder evt. i depotform.Stk. 5.En beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning kan være gældende i indtil 3måneder efter udskrivning af patienten.Stk. 6.Hvis der er en begrundet formodning og nærliggende risiko for, at patienten ved 3 måne-ders periodens udløb, jf. stk. 5, vil ophøre med at følge den behandling, der er nødvendig forpatientens helbred, kan overlægen træffe beslutning om, at den tvungne opfølgning efter ud-skrivning forlænges i indtil 3 måneder. Yderligere forlængelse af den tvungne opfølgning efterudskrivning kan ske for indtil 3 måneder ad gangen, dog således at patienten maksimalt kanvære undergivet tvungen opfølgning efter udskrivning i 12 måneder.§ 13 e.Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter regler om tvungen opfølgning efterudskrivning, herunder om eventuel afhentning af patienten, hvis denne ikke frivilligt møder optil medicinering, samt om politiets og sundhedspersonens medvirken hertil.«2.§ 20, stk. 1, 1. pkt.affattes således:»§20.Oplysning om enhver anvendelse af tvang, jf. §§ 5-10 a, §§ 12, 13 og 13 d, §§ 14 -17 a, §18 a samt § 18 c, stk. 2, der uafbrudt varer mere end 24 timer, og § 18 e, skal tilføres afdelin-gens tvangsprotokol med angivelse af indgrebets nærmere indhold og begrundelse.«

23.I§ 21, stk. 1,indsættes efter »tvangsbehandling,«: »tvungen opfølgning efter udskrivning,«.4.I§ 24, stk. 1,indsættes efter »tvangsbehandling,«: »tvungen opfølgning efter udskrivning,«.5.I§ 26, stk. 1,indsættes som4., 5.og6. punktum:»For patienter, der er undergivet tvungen opfølgning efter udskrivning, jf. § 13 d, finder besøgetsted efter behov på det sted, patienten får behandling. Besøget kan, såfremt patienten ønsker det,erstattes med telefonsamtale. Lægen på behandlingsstedet har ansvaret for at sikre, at der påpatientens anmodning træffes aftale med patientrådgiveren om besøg eller telefonsamtale.«6.I§ 32indsættes somstk. 4:»Stk.4.Klage over beslutning om tvungen opfølgning efter § 13 d, stk. 1, har opsættende virk-ning.«7.I§ 35indsættes efter »tvangsbehandling,« »tvungen opfølgning efter udskrivning,«.8.§ 36, stk. 3, 1. pkt.affattes således:»Stk.3.Det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen skal træffe afgørelse i klage-sager om tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning, og om tvungen opfølgning efterudskrivning, jf. § 32, stk. 3 og 4, inden 7 hverdage efter klagens modtagelse.«9.Efter§ 37indsættes:»§37 a.Reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a vedrørende administrativt bestemt frihedsberø-velse finder tilsvarende anvendelse ved tvungen opfølgning efter udskrivning. Det psykiatriskepatientklagenævn ved statsforvaltningen skal efter anmodning fra patienten eller patientrådgive-ren indbringe sine afgørelser vedrørende tvungen opfølgning efter udskrivning for retten efterreglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.Stk. 2.Sager om tvungen opfølgning efter udskrivning forelægges, så længe patienten ikke erudskrevet, for byretten på det sted, hvor vedkommende psykiatriske sygehus eller afdeling erbeliggende.Stk. 3.Begæring om sagens indbringelse for retten skal fremsættes inden 4 uger efter det psykia-triske patientklagenævns afgørelse. Senere fremsættelse af begæringen kan indtil 6 månederefter nævnets afgørelse undtagelsesvis tillades af retten, når der foreligger særlig grund til atafvige fra fristen.Stk. 4.Godkender det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen, at der etablerestvungen opfølgning efter udskrivning, jf. § 13 d, stk. 1, kan spørgsmålet om den tvungne op-følgning efter udskrivning først på ny begæres prøvet i nævnet, hvis den tvungne opfølgningefter udskrivning forlænges, jf. § 13 d, stk. 6. Den tvungne opfølgning efter udskrivning kanherefter begæres prøvet ved enhver forlængelse af den tvungne opfølgning efter udskrivning, jf.§ 13 d, stk. 6.«§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. oktober 2010.Stk. 2.Tvungen opfølgning efter udskrivning efter § 13 d kan iværksættes over for patienter,som udskrives den 1. oktober 2010 eller senere, også når forudsætningerne for den tvungneopfølgning efter udskrivning, jf. § 13 d, stk. 1, forud for den aktuelle indlæggelse er opfyldt før1. oktober 2010.§3Efter en forsøgsperiode på 4 år med tvungen opfølgning efter udskrivning, fremsætter ministe-ren for sundhed og forebyggelse i folketingsåret 2014-15 forslag om revision af loven.

1. IndledningLovforslaget indeholder i forhold til den gældende lov følgende ændringer og tilføjelser:- der indføres hjemmel til tvungen opfølgning efter udskrivning (§§ 13 d-13 e)- klage over beslutning om tvungen opfølgning tillægges opsættende virkning (§ 32, stk.4)- der etableres ankeadgang til retten for tvungen opfølgning efter udskrivning (§ 37 a)- der foretages konsekvensrettelser i § 20, stk. 1, § 21, stk. 1, § 24, stk.1, § 35 og § 36,stk. 3.1.1. Lovforslagets formålLovforslagets formål er at medvirke til at sikre, at det bliver muligt at fastholde de sværest psy-kisk syge patienter, det indenfor rammerne af den hidtidige lovgivning ikke har været muligt atfastholde, i den nødvendige behandling.Det er endvidere lovforslagets formål, at det skal medvirke til at forebygge og reducere gentag-ne tvangsindlæggelser.1.2. Lovforslagets baggrundDet er regeringen målsætning, at anvendelsen af tvang i psykiatrien skal nedbringes. Det erimidlertid også regeringens klare opfattelse, at det i nogle tilfælde kan være nødvendigt at an-vende tvang i psykiatrien, først og fremmest af hensyn til patienten. Manglende tvangsanven-delse kan efter regeringens opfattelse udgøre et omsorgssvigt over for patienten.Regeringen anerkender, at det er et voldsomt indgreb i det enkelte menneskes selvbestemmel-sesret at blive udsat for tvang. Regeringen vil derfor understrege, at anvendelse af tvang i psyki-atrien er en absolut undtagelse til den altovervejende hovedregel om, at indlæggelse, ophold ogbehandling på psykiatrisk afdeling er frivillig.

4Den særlige udfordring i behandlingen af psykiatriske patienter er derfor at finde balancen mel-lem respekten for patientens selvbestemmelsesret og anvendelsen af tvang. Regeringen lægger iden forbindelse vægt på, at behandlingen af psykiatriske patienter, uanset om denne sker frivil-ligt eller med tvang, skal være værdig, omsorgsfuld og respektfuld. Endvidere skal al tvangsan-vendelse ske i overensstemmelse med det mindste middels princip, som er lovfæstet i psykiatri-lovens § 4.Regeringen er opmærksom på den lille gruppe patienter med alvorlig psykisk sygdom, det harvist sig umuligt at fastholde i den nødvendige medicinske behandling efter udskrivning fra psy-kiatrisk afdeling. For disse patienter, der igen og igen indlægges med tvang i psykotisk tilstand,foreslås der indført hjemmel til tvungen opfølgning efter udskrivning.Den del af lovforslaget, der vedrører tvungen opfølgning efter udskrivning, afspejler aftalen omsatspuljen på sundhedsområdet for 2010-2013, som regeringen og satspuljepartierne indgik den26. oktober 2009. Af aftalen fremgår, at satspuljepartierne har noteret sig, at der findes en megetlille gruppe patienter, som er svære at fastholde i medicinsk behandling. Det drejer sig om pati-enter, som gang på gang bliver tvangsindlagt, men som dropper behandlingen, når de velbe-handlet bliver udskrevet, for efterfølgende at få det dårligere og dårligere, inden de atter indlæg-ges med tvang. Det fremgår endvidere, at satspuljepartierne på den baggrund imødeser, at rege-ringen fremsætter et lovforslag, som i en forsøgsperiode på 4 år giver mulighed for tvungenopfølgning efter udskrivning over for disse meget få patienter. Aftalen indeholder blandt andeten opstilling af de materielle og formelle kriterier for anvendelse af tvungen opfølgning efterudskrivning, krav til den medicinske behandling samt en række retssikkerhedsmæssige garanti-er, der udløses i forbindelse med overlægens beslutning om, at der skal anvendes tvungen op-følgning efter udskrivning. I aftalens bilag nr. 1, beskrives såvel indholdet i forslaget om tvun-gen opfølgning efter udskrivning, som den opfølgning og evaluering af ordningen Sundhedssty-relsen skal foretage.Regeringen fremsatte den 25. januar 2006 forslag til lov om ændring af lov om frihedsberøvelseog anden tvang i psykiatrien og retsplejeloven (Revision af psykiatriloven, herunder tvangsdefi-nition, tvungen opfølgning efter udskrivning, personlig skærmning, aflåsning af døre i afdelin-gen, øget lægeligt tilsyn og ekstern efterprøvelse, ændret klageadgang m.v.) (Lovforslag nr. L140). Den del af lovforslag nr. L 140, der vedrørte tvungen opfølgning efter udskrivning bort-faldt, men genfremsættes i nærværende lovforslag med det indhold, som er aftalt med partiernebag satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2010-2013.Nærværende lovforslag har taget udgangspunkt i psykiatrilovsundersøgelsen fra 2005, Sund-hedsstyrelsen udredning om tvangsforanstaltninger i psykiatrien fra 2009 og årsberetningerne ihenhold til havariloven. De for dette lovforslag relevante afsnit, vurderinger og anbefalingerbeskrives i de følgende tre afsnit.1.2.1. Psykiatrilovsundersøgelsen fra 2005 (Undersøgelse af psykiatrilovsrevisionen af 1999)Forud for revisionen af psykiatriloven i 2006 blev der i henhold til revisionsbestemmelsen ipsykiatrilovens dagældende § 46 foretaget en undersøgelse af virkningerne af psykiatrilovrevi-sionen af 1999. Undersøgelsen, der blev udført fra maj 2004 til maj 2005, skulle afdække, hvor-vidt reglerne i psykiatriloven blev overholdt, om der var sammenhæng mellem psykiatriensinteressenters opfattelse af reglerne og intentionerne bag loven, og endelig om reglerne opfyldtederes formål, således som de er begrundet i forarbejderne til loven.Psykiatrilovsundersøgelsen omfatter de ændringer, som trådte i kraft den 1. januar 1999, jf. lovnr. 403 af 26. juni 1998. Derfor var fokus for psykiatrilovsundersøgelsen god sygehusstandard,klagesystemet, beslutninger i overlægens fravær, udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,tilbageførsel, registrering og indberetning af tvang, patientrådgiverordningen samt patientråd og

5patientmøder.Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner var et fokuspunkt i psykiatrilovsundersøgelsen. Detfremgår af rapportens konklusioner, at der er behov for at sikre patienternes overholdelse afindgåede udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, hvis det skal sikres, at alle patienter, her-under også de allersvageste, kan fastholdes i behandling. Der peges på, at dette kan ske vedanvendelse af for eksempel ambulant tvang eller tvungen efterbehandling.Det anbefales i rapporten, at der i psykiatriloven gives mulighed for at afprøve anvendelse afambulant tvang, og herunder at erfaringer indhøstet i forbindelse hermed anvendes som led i eneventuel udformning af en permanent mulighed herfor. (Begrebet »ambulant tvang« er ikkedefineret præcist i psykiatrilovsundersøgelsen, men det forudsættes i rapporten, jf. side 162, attvangen alene kan anvendes inden for den psykiatriske afdelings fysiske rammer).1.2.2. Sundhedsstyrelsens udredning fra 2009 vedrørende tvangsforanstaltninger i psykiatrienI forbindelse med regeringens fokus på at få nedbragt anvendelsen af tvang i psykiatrien anmo-dede Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i slutningen af 2008 Sundhedsstyrelsen om enundersøgelse af anvendelsen af tvang i psykiatrien i Danmark og i lande sammenlignelige medDanmark. Formålet var blandt andet at undersøge, om der var andre og mere hensigtsmæssigemåder at udøve tvang på, herunder med henblik på at reducere anvendelsen af tvang i psykiatri-en.Sundhedsstyrelsens undersøgelse har været fulgt af en referencegruppe bestående af repræsen-tanter fra Sundhedsstyrelsen, speciallæger i psykiatri med særligt kendskab til anvendelse aftvang, repræsentanter fra Dansk Psykiatrisk selskab, en repræsentant fra fagligt selskab for psy-kiatriske sygeplejersker og en repræsentant fra Landsforeningen SIND.Undersøgelsen omfatter: Danmark, Sverige, Norge, Island, Finland, Belgien, Holland, England,Irland, Frankrig og Italien.1.2.3. Lov nr. 1372 om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorligpersonfarlig kriminalitet (Havariloven)Den 20. december 2004 vedtog Folketinget lov nr. 1372 om undersøgelse af behandlingsforløb,hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet. Loven har til formål at skabe mulig-hed for gennem videregivelse af oplysninger uden samtykke at undersøge visse behandlingsfor-løb med henblik på at udnytte eksisterende viden til at mindske risikoen for, at psykisk syge ifremtiden begår alvorlig personfarlig kriminalitet.Sundhedsstyrelsen skal i henhold til loven afgive en årlig beretning om sin virksomhed til Mini-steriet for Sundhed og Forebyggelse. Idet loven er tidsbegrænset til den 30. juni 2010, afgiverSundhedsstyrelsen således i alt 5 årsberetninger. På baggrund heraf skal ordningen evalueresved lovens ophør.Sundhedsstyrelsen har afgivet fire ud af fem årsberetninger om de undersøgte forløb. Undersø-gelserne har vist, at der i flere af de undersøgte sager ikke var udarbejdet udskrivningsaftaleeller koordinationsplan, selvom patienten var i målgruppen for disse aftaler og planer. Derud-over har undersøgelserne vist, at patienterne i de fleste tilfælde havde gentagne indlæggelser påpsykiatrisk afdeling bag sig. Sundhedsstyrelsen peger i årsberetningen for 2008 på, at der erbrug for at skærpe indsatsen og opmærksomheden på, at netop de sager, hvor det er svært atopnå et samarbejde med patienten, ofte er de sager, som er mest komplekse og derfor har brugfor størst faglig opmærksomhed.På baggrund af de undersøgte sager siden 2005 peger Sundhedsstyrelsen i årsberetningen for

62007 på, at der systematisk bør sikres gode og planlagte overgange mellem sengeafsnit og di-striktspsykiatri, gerne ved fortløbende behandlingsplaner, udskrivningsaftaler og koordinations-planer. I hovedparten af sagerne har Sundhedsstyrelsen fundet behov for udarbejdelse af ud-skrivningsaftaler og koordinationsplaner, men disse redskaber var kun anvendt i et fåtal af sa-gerne. Sundhedsstyrelsen peger på, at flere af de patienter, der udskrives, kan have svært ved atklare den løsere struktur uden for sygehuset samt de øgede krav til egenomsorg, når de udskri-ves til eget hjem, herberg eller psykiatrisk botilbud. Dette kan resultere i flere tilbagefald oghyppigere genindlæggelser.2. LovforslagetPsykiatrilovens mindstemiddelsprincip, som er lovfæstet i § 4, er det bærende princip i udøvelseaf enhver form for tvang i henhold til psykiatriloven. Det fremgår af bestemmelsen, at tvangikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken.Når forholdene tillader det, skal patienten have en passende betænkningstid. Derudover skalanvendelse af tvang stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået herved. Er mindre indgriben-de foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Tvang skal udøves så skånsomt sommuligt og med størst mulig hensyntagen til patienten, således at der ikke forvoldes unødigkrænkelse eller ulempe. Endelig må tvang ikke anvendes i videre omfang, end hvad der er nød-vendigt for at opnå det tilsigtede formål.Bestemmelserne i dette lovforslag skal ses i lyset af mindstemiddelsprincippet, som overalt skalindfortolkes i betingelserne for og fremgangsmåden ved enhver tvangsudøvelse i henhold tilpsykiatriloven.2.1. Tvungen opfølgning efter udskrivningSåvel nogle psykiatere som pårørende til alvorligt psykisk syge mennesker har på baggrund afkonkrete sager givet udtryk for den opfattelse, at psykiatriloven ikke giver tilstrækkelig mulig-hed for at fastholde patienter med alvorlige, svære og langvarige psykotiske lidelser, for eksem-pel svær skizofreni, i den nødvendige behandling. Det drejer sig om en lille gruppe patienter,som, når de relativt velbehandlet udskrives fra sygehuset efter i en periode at have været be-handlet med antipsykotisk medicin, konsekvent ophører med at tage den ordinerede medicin,hvorefter de får det så dårligt, at de på ny må indlægges, evt. under anvendelse af tvang.Gældende retPsykiatrilovens regler, bortset fra reglerne om tvangsindlæggelse og tilbageførsel, gælder alenepå psykiatriske afdelinger, jf. lovens § 1, stk. 1, og loven omfatter alene personer, der er indlagtpå en psykiatrisk afdeling. Kun patienter, der er heldøgnsindlagte, er omfattet af lovens tvangs-bestemmelser. Udenfor falder således deldøgnspatienter og patienter i ambulant behandling,herunder i distriktspsykiatrien. Personer, der ikke er indlagt som heldøgnspatienter på en psy-kiatrisk afdeling, kan således kun behandles frivilligt.Psykiatrilovens kapitel 4 a om opfølgning efter udskrivning, som forslagets bestemmelse omtvungen opfølgning efter udskrivning foreslås indsat i, indeholder bestemmelser om udskriv-ningsaftaler og koordinationsplaner. Forslaget om tvungen opfølgning efter udskrivning skal sesi tæt sammenhæng med disse regler, idet det er af afgørende betydning for målet om mindstmulig anvendelse af tvang, at den sociale indsats koordineres med den behandlingsmæssigeindsats, samt at der fastlægges et ansvar for at følge patienten efter udskrivning, herunder atreagere, hvis patienten ikke møder op til de aftalte tider.Reglerne om udskrivningsaftaler og koordinationsplaner blev indført den 1. januar 1999 sompsykiatrilovens § 3, stk. 4-6 (lovforslag nr. L 36, Folketingstidende 1997-98, Tillæg A, 2. sam-ling, s. 950-52 og s. 962 og Folketingstidende 1997-98, 2. samling, Tillæg B, s. 241). Ved lov-revisionen i 2006 blev disse bestemmelser flyttet til psykiatrilovens § 13 a - 13 c under en ny

7overskrift om opfølgning efter udskrivning. Baggrunden herfor var, at lovforslaget indeholdtbestemmelser om tvungen opfølgning efter udskrivning, som var knyttet til reglerne om ud-skrivningsaftaler og koordinationsplaner. Imidlertid bortfaldt den del af lovforslaget, der angiktvungen opfølgning efter udskrivning.Det følger af § 13 a, at overlægen har ansvaret for, at der for patienter, som efter udskrivning måantages ikke selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for pati-entens helbred, indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske afdeling samtde sociale myndigheder og andre relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersonerm.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.Hvis en patient, der er omfattet af § 13 a, ikke vil medvirke til indgåelse af en udskrivningsafta-le, har overlægen ansvaret for, at den psykiatriske afdeling i samarbejde med de relevante myn-digheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. udarbejder en koordinationsplan for debehandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten, jf. § 13 b.I forbindelse med indgåelsen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner er det nødvendigtfor myndighederne m.v. at kunne udveksle oplysninger om patientens rent private forhold. Detteforhold er reguleret i 13 c, hvori det er fastsat, at den psykiatriske afdeling kan videregive op-lysninger om patienters rent private forhold til andre myndigheder, privatpraktiserende sund-hedspersoner m.fl., hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til indgåelse af ogtilsyn med overholdelse af en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan. I samme omfangkan myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. videregive oplysninger om pati-enter til den psykiatriske afdeling og andre myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersonerm.fl.De specifikke krav til udskrivningsaftaler og koordinationsplaner er fastsat i vejledning nr. 122af 14. december 2006 om forhåndstilkendegivelser, behandlingsplaner, eftersamtaler, obligato-risk vurdering ved tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering, udskrivningsaftaler, koordinationspla-ner, husordener, klagemuligheder mv. for patienter indlagt på psykiatrisk afdeling. Det fremgåraf vejledningen, at udskrivningsaftalerne skal indeholde en beskrivelse af patientens aktuelle ogforventede fremtidige behov for behandling og sociale tilbud, de behandlingsmæssige tilbud,som vil være relevante for patienten, angivelse af dato og tidspunkt for det første møde hos ved-kommende myndighed m.fl., dato for udløb af aftalen, angivelse af hvornår aftalen skal tages optil vurdering, hvem der er ansvarlig for revurdering af aftalen, hvem der er ansvarlig for opfølg-ning, således at patienten får de nævnte tilbud, der er fastlagt, og hvem der skal reagere, hvisaftalen ikke overholdes.Ifølge vejledningen er målgruppen patienter med alvorlig sindslidelse, der udsættes for betyde-lig helbredsforringelse ved ikke at modtage nogen form for behandlingsmæssig eller social støt-te. Der kan for eksempel være tale om patienter, der lider af skizofreni og samtidigt har mis-brugsproblemer eller store sociale problemer.Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner kan ikke gennemtvinges over for patienten. De kanalene fastlægge et ansvar for at følge en patient efter udskrivning. Den ansvarlige myndighedeller person forudsættes at kontakte patienten, hvis vedkommende ikke møder som aftalt, medhenblik på at motivere den pågældende til at overholde den indgåede aftale. Såfremt patientenikke kan motiveres til at overholde den indgåede aftale, forudsættes det, at der om nødvendigttilkaldes en læge med henblik på en vurdering af behovet for indlæggelse på psykiatrisk afde-ling, herunder en vurdering af, om kriterierne for tvangsindlæggelse er opfyldt.Psykiatrilovsundersøgelsen fra 2005Det anføres i rapporten, at ønsket om bedre redskaber til sikring af, at patienten fastholdes i

8opfølgende behandling, er omgærdet af en række etiske problemstillinger omkring patientensretssikkerhed, og at personalet grundlæggende er meget bevidst om disse problemstillinger. Derpeges derfor på, at hvis man ønsker disse muligheder indført, skal anvendelsen være forbundetmed meget specifikke begrænsninger, så mulighederne ikke anvendes unødigt.Sundhedsstyrelsens udredning fra 2009 vedrørende tvangsforanstaltninger i psykiatrienDet fremgår af undersøgelsen, at der i undersøgelsens referencegruppe ikke var enighed om,hvorvidt tvungen opfølgning bør indføres i Danmark, men flertallet fandt, at der bør gives mu-lighed for tidsbegrænsede forsøgsordninger med afsluttende evaluering, idet en tidsbegrænsetforsøgsordning ville kunne klarlægge effekten under danske forhold.Der peges på, at tvungen opfølgning kan være relevant for patienter, der flere gange er blevettvangsindlagt på grund af medikamentelt behandlingssvigt, samt at tvungen opfølgning i vissetilfælde kan være en mulighed for at forhindre fremtidige behandlingssvigt og forebygge efter-følgende behov for tvangsindlæggelse.Anvendelse af ambulant tvang var imidlertid ikke en del af kommissoriet, hvorfor tvungen op-følgning efter udskrivning ikke er nærmere behandlet i udredningen.Sundhedsstyrelsens årsberetning i henhold til lov nr. 1372 om undersøgelse af behandlingsfor-løb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet (Havariloven)I Sundhedsstyrelsens årsberetning 2007 om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisksyge begår alvorlig personfarlig kriminalitet, vurderer Sundhedsstyrelsen, at udskrivningsaftalerog koordinationsplaner burde have været anvendt i en række af de undersøgte sager.I flere af sagerne fandt styrelsen, at der ikke var gjort nok for at følge op på patientens behand-ling, herunder medicinering efter udskrivning. Styrelsen vurderer, at der specielt for patienter,som tidligere har haft medicinsvigt, ved udskrivning bør være en plan for såvel sikring af medi-cineringen som opfølgning ved tegn på medicinsvigt.Også årsberetningen vedrørende de undersøgte sager i 2008 peger på, at der i mange af sagerneikke er udarbejdet udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.Overvejelser om tvungen opfølgning efter udskrivningVed indførelsen af reglerne om udskrivningsaftaler og koordinationsplaner var forventningen, atder årligt skulle udarbejdes ca. 1.000 udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Som det ses aftabellen nedenfor er der ikke indgået det forventede antal udskrivningsaftaler og koordinations-planer, men efter et markant fald i antallet ses der nu en stigning i antallet.Udskrivningsaftaler178142100127101548690142uoplystKoordinationsplaner635129525735424551uoplystI alt24119312917915889128135193251

9sammenhængende forløb med de rette behandlings- og sociale tilbud for den enkelte patient.Sundhedsstyrelsen udsendte kort tid efter en lignende indskærpelse til regionerne.På trods af de gældende regler om tvangsbehandling under indlæggelse på psykiatriske afdelin-ger samt udskrivningsaftaler og koordinationsplaner eksisterer fortsat et alvorligt problem iforhold til at kunne fastholde en lille gruppe af de alvorligst psykisk syge patienter med mang-lende sygdomsindsigt i den nødvendige behandling. Derfor er der behov for særlige bestemmel-ser, som giver mulighed for at fastholde disse patienter i den nødvendige medicinske behandlingefter udskrivning. Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner er i den forbindelse vigtige red-skaber, men erfaringerne har vist, at det ikke altid er nok i forhold til at fastholde patienten i dennødvendige behandling. Hvis det på trods af udarbejdelse af sådanne aftaler eller planer, ikke ermuligt at fastholde disse patienter i den nødvendige behandling, bør det derfor være muligt un-der visse nærmere forudsætninger at fastholde patienterne i den nødvendige behandling udenpatientens samtykke.Som udgangspunkt er det et grundlæggende princip i dansk ret, at behandling ikke må indledeseller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Det er dog en forudsætning, at patientener habil. Psykiatriloven er en undtagelse til denne hovedregel, idet den hjemler mulighed forbehandling uden patientens informerede samtykke. Respekten for patienternes selvbestemmel-sesret og den deraf følgende tilbageholdenhed i forhold til at hjemle behandling uden patientenssamtykke må ikke føre til, at alvorligt psykisk syge patienter, der tydeligvis har brug for be-handling, men som på grund af deres sygdom mangler sygdomsindsigt, svigtes.På den baggrund foreslås det, at der i § 4 a indsættes regler om tvungen opfølgning efter ud-skrivning. Det er først og fremmest hensynet til patienten, der begrunder en fravigelse af selvbe-stemmelsesretten. Psykiatrilovens manglende hjemmel til at give denne gruppe psykiatriskepatienter den tilstrækkelige behandling og omsorg, som de ikke selv opsøger netop på grund afderes psykiske sygdom, kan medføre et omsorgssvigt i forhold til patienten.Det er hensigten med forslaget om tvungen opfølgning efter udskrivning, at give mulighed for athjælpe den lille gruppe patienter, der er svært psykisk syge, og som efter udskrivning er udsatfor en stor risiko for alvorlige tilbagefald af deres sygdom, hvis de undlader at følge den ordine-rede medicinske behandling. Et vigtigt formål med tvungen opfølgning er at give patienternemulighed for også efter udskrivning at opleve et stabilt behandlingsforløb og dermed mulighedfor at søge at opnå en bedre livskvalitet. Formålet er endvidere at forebygge tilbagefald i patien-tens alvorlige psykiatriske sygdom og i den forbindelse også at forebygge anden tvangsanven-delse, herunder især tvangsindlæggelse og tvangsfiksering.Den personkreds, som bliver omfattet af reglerne om tvungen opfølgning efter udskrivning, eren meget lille gruppe patienter, som er svære at fastholde i medicinsk behandling. Det drejer sigom patienter, som gang på gang bliver tvangsindlagt, men som dropper behandlingen, når develbehandlet bliver udskrevet fra hospitalet for efterfølgende at få det dårligere og dårligere,inden de atter indlægges med tvang. Der er tale om en meget begrænset gruppe patienter medalvorlige, svære og langvarige psykotiske lidelser, for eksempel svær skizofreni, som det indenfor rammerne af det eksisterende regelsæt ikke har været muligt at fastholde i den nødvendigemedicinske behandling.Tvungen opfølgning efter udskrivning er knyttet til reglerne om udskrivningsaftaler og koordi-nationsplaner, idet det er af afgørende betydning, at anvendelse af tvungen opfølgning efterudskrivning ses i sammenhæng med den sociale indsats, der er behov for i forhold til målgrup-pen. Det er derfor forudsat, at der i forbindelse med tvungen opfølgning efter udskrivning udar-bejdes en udskrivningsaftale eller koordinationsplan for patienten. Beslutningen om tvungenopfølgning efter udskrivning skal fremgå af den aktuelle udskrivningsaftale eller koordinations-

10plan, som patienten får udleveret.Det er endvidere forudsat, at patienter kun kan omfattes af tvungen opfølgning efter udskriv-ning, hvis de relevante og nødvendige behandlings- og støttemuligheder har været tilbudt ogforsøgt anvendt.Det fastholdes, at tvangsbehandling alene kan finde sted på psykiatriske afdelinger. Denne af-grænsning er i overensstemmelse med psykiatrilovens stedlige afgrænsning og kendt for patien-terne. Derudover er det alene de psykiatriske afdelinger, der har såvel de forsvarlige fysiskerammer for tvangsudøvelse som personale, der er trænet til at håndtere tvangssituationer.Det er vigtigt, at patienter ikke længerevarende skal kunne fastholdes i tvangsbehandling. Derønskes således ikke et permanent indgreb i den personlige frihed for denne gruppe af psykiatri-ske patienter. Da der er tale om opfølgning på en indlæggelse foreslås det derfor, at tvungenopfølgning tidsbegrænses til 12 måneder. Dermed forhindres det, at der kan blive tale om atfastholde patienten i et meget langvarigt tvangsbehandlingsforløb. Der vil således efter forslagetførst på ny kunne etableres tvungen opfølgning efter udskrivning, hvis patienten igen opfylderbetingelserne herfor.Kriterierne for etablering af tvungen opfølgning efter udskrivning, jf. kapitel 4 a, er ikke identi-ske med kriterierne for iværksættelse af tvangsindlæggelse og tvangsbehandling, jf. psykiatrilo-vens kapitel 3 og 4. De patienter, der er sindssyge og opfylder behandlings- eller farekriteriet ihenhold til disse kapitler, skal stadig behandles under indlæggelse på den psykiatriske afdeling.Hensigten med tvungen opfølgning er således at undgå, at patienten bliver så dårlig, at tvangs-indlæggelse atter bliver nødvendig.Det bemærkes, at forslaget om tvungen opfølgning efter udskrivning indebærer, at dette tvangs-indgreb på lige fod med psykiatrilovens øvrige tvangsforanstaltninger skal tilføjes afdelingenstvangsprotokol og indberettes til Sundhedsstyrelsen. Patienten får automatisk beskikket en pati-entrådgiver, og der kan klages over indgrebet til det psykiatriske patientklagenævn ved statsfor-valtningen, hvis afgørelse kan indbringes for retten. Der er således for tvungen opfølgning efterudskrivning tilknyttet de samme strenge materielle betingelser og retssikkerhedsmæssige garan-tier, som for de øvrige tvangsindgreb. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 2,3, 4, 6, 7 og 9 med tilhørende bemærkninger.Det beror på et lægefagligt skøn, om behandlingen bør ske under indlæggelse eller ambulant.Det er forudsat, at patienter, der udskrives til tvungen opfølgning efter udskrivning, er i et stabiltbehandlingsforløb, samt at en beslutning om at etablere tvungen opfølgning efter udskrivningikke må føre til, at patienten udskrives tidligere, end patienten ville være blevet, såfremt mulig-heden for at etablere tvungen opfølgning efter udskrivning ikke var til stede.Hvis patienten – enten ved et frivilligt fremmøde efter § 13 d, stk. 2, eller ved fremmøde medpolitiets hjælp efter § 13 d, stk. 3 – er i så dårlig en helbredstilstand at indlæggelse er påkrævet,skal denne, såfremt patienten ikke giver sit informerede samtykke til indlæggelsen, ske efter degældende regler for tvangsindlæggelse. Det betyder blandt andet, at to læger uafhængigt af hin-anden skal tage stilling til, om betingelserne for tvangsindlæggelse er til stede. Reglerne omtvungen opfølgning efter udskrivning erstatter således ikke reglerne om tvangsindlæggelse.Det skal bemærkes, at patienter, der er undergivet en retslig foranstaltning efter straffelovens §68 eller § 69, ikke kan være omfattet af reglerne om tvungen opfølgning efter udskrivning, idetdisse patienter ikke vil opfylde kriteriet i § 13 d, stk. 1, nr. 3, om at være tvangsindlagt ellertvangstilbageholdt under den aktuelle indlæggelse.

11I Sundhedsstyrelsens udredning fra 2009 om tvangsforanstaltninger i psykiatrien anfører refe-rencegruppen, at medicineringen under indlæggelse stort set altid foregår fredeligt og udenmagtudøvelse ved de planlagte og frivillige sammenhængende behandlingsforløb, der strækkersig over flere måneder. Patienten vil som hovedregel befinde sig på et åbent almenpsykiatrisksengeafsnit, have udgangstilladelse og deltage i patientundervisning, optræning, psykoterapi ogsociale aktiviteter udenfor afdelingen, idet den individuelle behandlingsplan vil være tilrettelagtmed henblik på rehabilitering og udskrivning til egen bolig og arbejde eller anden beskæftigel-se. På den baggrund forventes, at mange behandlingsforløb i forbindelse med tvungen opfølg-ning efter udskrivning vil foregå ved, at patienten frivilligt kommer til den planlagte medicine-ring, fordi patienten ved udskrivning er i et planlagt medicineringsforløb, og der dermed er stør-re sandsynlighed for patientens frivillige medvirken.2.2. Opfølgning på virkningerne af lovforslaget og lovrevisionVirkningerne af lovforslaget skal følges tæt af Sundhedsstyrelsen, som vil nedsætte en bredtsammensat følgegruppe til formålet. Som led heri vil Sundhedsstyrelsen efter perioden 2010-2013 udarbejder en redegørelse, som vil blive fremsendt til Folketingets Sundhedsudvalg ogTilsynet i henhold til grundlovens § 71. Redegørelsen vil fokusere på de nye regler om tvungenopfølgning efter udskrivning.Det vil blive undersøgt, hvor mange patienter, der bliver omfattet af en beslutning om tvungenopfølgning efter udskrivning, og hvor længe foranstaltningerne har varet. Derudover vil detblive undersøgt, hvilke supplerende behandlings- og støttetilbud, der har været anvendt i forholdtil patienter under tvungen opfølgning efter udskrivning. Endvidere vil antallet af eventuelletvangsindlæggelser af patienter omfattet af tvungen opfølgning efter udskrivning blive under-søgt.Det fremgår af satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2010-2013, at der skal gives mulighedfor i en forsøgsperiode på 4 år at anvende tvungen opfølgning efter udskrivning over for dissemeget få patienter. De erfaringer, der indhøstes i den 4-årige forsøgsperiode, vil blive anvendttil eventuelle justeringer i eller ophævelse af bestemmelserne om tvungen opfølgning efter ud-skrivning, når den del af lovforslaget, der vedrører tvungen opfølgning efter udskrivning, revi-deres i folketingsåret 2014-2015.Folketingets Sundhedsudvalg og Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 vil i 2010-13 bliveunderrettet kvartalsvis om status for benyttelse af tvungen opfølgning efter udskrivning.3. Psykiatrilovens behandling i FolketingetFor så vidt angår psykiatrilovens behandling i Folketinget henvises til Folketingstidende 1988-89: FF 767, 1553, 9906, 10301, tillæg A 2035, tillæg B 1323, 1779, tillæg C 985; Folketingsti-dende 1994-95 (1. samling): FF 260, 516, 6015, 6215, tillæg A 323, tillæg B 623, tillæg C 480;Folketingstidende 1994-95 (2. samling): FF 3649, 3867, 6436, 6639, tillæg A 2494, tillæg B725, tillæg C 601; Folketingstidende 1996-97: FF 3079, tillæg A 3004, 3050, tillæg B 1541;Folketingstidende 1997-98 (1. samling): FF 1843, tillæg A 1682, 1752; Folketingstidende 1997-98 (2. samling): FF 260, 2016, 2126, tillæg A 921, 993, tillæg B 228, 266, 350, tillæg C 367;Folketingstidende 2001-02 (2. samling): FF 6502, 7432, 7733, tillæg A 5598, tillæg B 1544,tillæg C 696; Folketingstidende 2004-05 (1. samling): FF 560, 638, 2130, 2495, tillæg A 569,tillæg B 38, tillæg C 8; Folketingstidende 2005-06: FF 4371, 7730, 8130, tillæg A 4213, 4273tillæg B 1597, 1818, tillæg C 786.4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeØkonomiske konsekvenser for det offentligeDet er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses vurdering, at regionerne sammenlignet med deudgifter regionerne i dag afholder, med forslagene om tvungen opfølgning efter udskrivning, og

12beskikkelse af patientrådgiver ved tvungen opfølgning efter udskrivning vil få årlige merudgif-ter på ca. 0,4 mio. kr.Det forventes, at kun en meget lille gruppe patienter vil opfylde kriterierne for tvungen opfølg-ning efter udskrivning.Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige afbetydning.Administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget forventes at medføre en øget registrering for regionerne.Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at medføre administrative konsekvenser for det offentlige afbetydning.Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.Lovforslagets miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.Lovforslagets forhold til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.5. Hørte myndigheder m.v.Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.: BEDRE PSY-KIATRI – landsforeningen for pårørende, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog For-ening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Distriktspsykiatri, Dansk Social-rådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisatio-ner, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det EtiskeRåd, Dommerfuldmægtigforeningen, Ergoterapeutforeningen, FOA, Foreningen af OffentligeAnklagere, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Galebevægelsen, Institut for Menneskeret-tigheder, KL, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Landsforeningen afPatientrådgivere og Bistandsværger, Landsforeningen SIND, Lægeforeningen, Politiforbundet,Psykiatrifonden, Retspolitisk Forening, Rådet for Socialt Udsatte, Socialpædagogernes Lands-forbund, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midtjylland, StatsforvaltningenNordjylland, Statsforvaltningen Sjælland, Statsforvaltningen Syddanmark, og Sundhedsvæse-nets Patientklagenævn.Vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenser /mindreudgifterIngenNegative konsekvenser /merudgifter0,4 mio. kr.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (psykiatriloven § 13 d og § 13 e)Tvungen opfølgning efter udskrivningMed forslaget til § 13 d, etableres hjemmel til at iværksætte tvungen opfølgning efter udskriv-ning overfor en lille gruppe svært psykisk syge patienter, som det ikke med det hidtidige lov-grundlag har været muligt at fastholde i den nødvendige medicinske behandling. Tvungen op-følgning efter udskrivning har nær tilknytning til de gældende regler om udskrivningsaftaler ogkoordinationsplaner. Der henvises til afsnit 3.2. i de almindelige bemærkninger, hvori der er ennærmere beskrivelse af de gældende regler om udskrivningsaftaler og koordinationsplaner samtmålgruppen for udskrivningsaftaler og koordinationsplaner og tvungen opfølgning efter ud-skrivning.Med forslaget fastsættes i § 13 d, stk. 1, fem materielle kriterier, der nøje afgrænser den person-kreds, der kan omfattes af reglerne om tvungen opfølgning efter udskrivning, og som alle skalvære opfyldt, før tvungen opfølgning efter udskrivning kan etableres.Der skal for det første være enbegrundet formodning og nærliggende risiko for, at patientenefter udskrivning vil ophøre med at følge den behandling, der er nødvendig for patientens hel-bred.Denne betingelse relaterer sig til den aktuelle indlæggelse. Det vil sige, at det skal anføres,hvilke forhold forud for og i forbindelse med den aktuelle indlæggelse, der begrunder, at der måantages at være en nærliggende risiko for, at patienten efter udskrivning vil ophøre med at følgeden nødvendige behandling. Det kan for eksempel være, at der via tidligere udskrivningsforløber erfaring for, at patienten ophører med den nødvendige behandling efter udskrivning, og pati-enten kan for eksempel under den aktuelle indlæggelse have givet udtryk for ikke at ville fort-sætte behandling efter udskrivning.For yderligere at sikre, at det alene er den gruppe af svært psykisk syge patienter, som det ikkemed det hidtidige lovgrundlag har været muligt at fastholde i den nødvendige behandling, derbliver omfattet af reglerne om tvungen opfølgning efter udskrivning, skal en række objektivekriterier til afgrænsning af personkredsen være opfyldt:Kun de patienter, der relativt hurtigt efter udskrivning ophører med at følge behandlingen, ogsom derefter hurtigt på ny bliver så dårlige, at de opfylder kriterierne for frihedsberøvelse i kapi-tel 3 og bliver tvangsindlagt, er omfattet af bestemmelsen. Dette sikres ved, at det i bestemmel-sen er fastsat, atpatienten i de seneste 3 år forud for den aktuelle indlæggelse har været tvangs-indlagt mindst 3 gange.Som et yderligere kriterium skalpatienten i mindst ét tilfælde skal have undladt at følge denbehandling, der er anført i en udskrivningsaftale eller i en koordinationsplan.Det er alene denbehandlingsmæssige del af udskrivningsaftalerne eller koordinationsplanerne, som patientenskal have undladt at følge. Det kan således ikke i den forbindelse tillægges betydning, om pati-enten har fulgt de sociale elementer i udskrivningsaftalen eller koordinationsplanen.Personkredsen for tvungen opfølgning efter udskrivning indsnævres yderligere, idetalene pati-enter, der i forbindelse med den aktuelle indlæggelse er blevet tvangsindlagt eller er blevettvangstilbageholdt,er omfattet af reglerne om tvungen opfølgning efter udskrivning. Denne

14afgrænsning er med til at sikre, at tvungen opfølgning efter udskrivning alene kan etableres iforhold til patienter, som i forbindelse med den aktuelle indlæggelse har været sindssyge eller ien tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og hvor det ville have været uforsvarligt ikke atfrihedsberøve den pågældende med henblik på behandling.Endelig skalpatienten inden for det sidste halve år forud for den aktuelle indlæggelse haveværet ordineret opsøgende behandling ved et udgående psykiatriteam, men have undladt atfølge den ordinerede medicinske behandling. Dette kriterium er en tilføjelse i forhold til de ma-terielle kriterier, der blev opstillet i lovforslag L 140 fra 2006.Denne afgrænsning er med til at sikre, at tvungen opfølgning efter udskrivning først kan etable-res, når de relevante og nødvendige behandlings- og støttemuligheder har været tilbudt og for-søgt anvendt.Det er forudsat, at det udgående psykiatriteam har været aktivt opsøgende med henblik på atmotivere patienten til at følge den ordinerede medicinske behandling.Tvungen opfølgning efter udskrivning kan således alene bringes i anvendelse, når samtlige femkriterier er opfyldt i § 13 d, stk. 1.Det forudsættes, at der udarbejdes en udskrivningsaftale eller koordinationsplan for de patienter,der bliver omfattet af en beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning, således at tvun-gen opfølgning efter udskrivning indgår som et element i den udskrivningsaftale eller koordina-tionsplan, der udarbejdes i forbindelse med patientens udskrivning.Beslutningen om tvungen opfølgning efter udskrivning kan alene indeholde et pålæg til patien-ten om at møde op til medicinsk behandling i det psykiatriske sygehusvæsen, jf. § 13 d, stk. 2.Patienter, der er undergivet tvungen opfølgning efter udskrivning, kan således ikke behandles ihjemmet, uanset om patienten opholder sig i egen bolig eller på en institution. »Det psykiatriskesygehusvæsen« skal forstås i bred forstand og omfatter foruden egentlige sygehusafdelingerogså f.eks. distriktspsykiatriske centre, hvor en behandlingsansvarlig overlæge har ansvaret forbehandlingen. Der er således hjemmel til, at beslutningen om tvungen opfølgning efter udskriv-ning kan indeholde et pålæg til patienten om at møde til behandling i det distriktspsykiatriskecenter. Dette kan blandt andet være hensigtsmæssigt i forbindelse med, at den tvungne opfølg-ning efter udskrivning skal ophøre, og patienten eventuelt skal overgå til fortsat behandling påfrivillig basis i distriktspsykiatrisk regi.I § 13 d, stk. 2, fastsættes med forslaget endvidere, at indholdet i overlægens beslutning omtvungen opfølgning efter udskrivning alene kan gå ud på, at patienten skal medicineres. De be-handlingsformer, der i praksis kommer på tale som led i tvangsbehandling i henhold til kapitel 4under indlæggelse på den psykiatriske afdeling, er ud over behandling med lægemidler, tvangs-ernæring og elektrostimulation. Disse sidstnævnte behandlingsformer, tvangsernæring og elek-trostimulation (ECT), kan ikke anvendes i forbindelse med etableringen af tvungen opfølgningefter udskrivning. Det forudsættes naturligvis, at patienter, der er undergivet tvungen opfølgningefter udskrivning, på frivillig basis på lige fod med andre patienter, ud over medicinsk behand-ling, tilbydes andre behandlingsformer, hvor dette er relevant, herunder samtaleterapi og andreterapeutiske tiltag.Skulle der være tilfælde, hvor patienten ikke møder op til den aftalte behandling, kan patientenafhentes af politiet, jf. § 13 d, stk. 3. Der skal være en sundhedsperson til stede, når politiet af-henter patienten. Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i henhold til særliglovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar jf.sundhedslovens § 6. Behandlingen af patienten kan i sådanne tilfælde alene foregå på en psykia-

15trisk afdeling og dermed ikke i distriktspsykiatrien. Ved at henlægge selve tvangsmedicinerin-gen til det psykiatriske sygehusvæsen sikres det, at behandlingen varetages af læger med psy-kiatrisk ekspertise, som har den fornødne erfaring med at varetage behandlingen af denne pati-entgruppe. Derudover er der på den psykiatriske afdeling de fornødne fysiske rammer og dennødvendige ekspertise i forhold til tvangsudøvelse. Det er forudsat, at overlægen i behandlings-planen har taget stilling til i hvilket omfang, der om fornødent kan anvendes magt til behandlin-gens gennemførelse i det tilfælde, at patienten bringes ind til en tvangsmedicinering på psykia-trisk afdeling. I forbindelse med en sådan tvangsmedicinering foreligger der ikke en tvangsind-læggelse af patienten.Det er forudsat, at den psykiatriske afdeling forud for kontakten til politiet skal have gjort rime-lige bestræbelser på at komme i kontakt med patienten for på den måde at sikre, at patientensmanglende fremmøde ikke skyldes for eksempel en forglemmelse eller en forhindring. Afhæn-gig af den konkrete situation skal afdelingen således via telefon eller på anden måde have for-søgt at træffe patienten.Eventuel afhentning af patienten med politiets hjælp skal gennemføres så skånsomt og diskretsom muligt, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. De medvirkende poli-titjenestemænd skal så vidt muligt være civilklædte. Befordres patienten i et af politiets køretø-jer, skal dette så vidt muligt ske i et civilt tjenestekøretøj. Således skal politiets medvirken fore-gå efter samme principper, som indeholdt i bekendtgørelse nr. 1498 af 14. december 2006 omfremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser. Modstand fra patientens side underafhentning og tvangsmedicinering bør ikke få konsekvenser for patientens behandlingsforløb og-muligheder. Det lægges i øvrigt til grund, at der for disse patienter, som når der i øvrigt anven-des tvang, udvises særlig forståelse for deres reaktion under afhentning og tvangsmedicinering.Modstand skal ikke komme patienten processuelt til skade.Det følger af § 13 d, stk. 4, at der ved den medicinske behandling i forbindelse med den tvungneopfølgning efter udskrivning skal anvendes lægemidler for hvilke man kender patientens reakti-on, herunder eventuelt i depotform. Denne bestemmelse skal ses i lyset af bestemmelsen i § 13d, stk. 2, om, at en beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning fra den psykiatriskeafdeling alene kan indeholde et pålæg til patienten om at møde til medicinering på den psykia-triske afdeling, og i lyset af mindste middel princippet i § 4. Det må således som udgangspunktantages at være mindre indgribende overfor patienten at skulle møde til behandling med depot-medicin med f.eks. 14-dages intervaller frem for f.eks. at skulle møde dagligt. Det skal bemær-kes, at denne adgang til at anvende depotmedicin er begrundet i de særlige forhold vedrørendetvungen opfølgning efter udskrivning. Der kan således ikke sluttes analogt ved tvangsmedicine-ring af indlagte patienter, hvorom det i § 5 i bekendtgørelse nr.1499 af 14. december 2006 erbestemt, at depotpræparater i videst muligt omfang bør undgås, samt af Sundhedsvæsenets Pati-entklagenævns praksis på området. Dog kan det for patienter, der forventes at overgå til tvungenopfølgning efter udskrivning, være indiceret at anvende et depotpræparat i den sidste del af ind-læggelsen.Det skal bemærkes, at det er forudsat, at den anvendte medicinske behandling skal have enkendt gavnlig effekt på patienten, Præparatets behandlingsmæssige, gavnlige effekt på patientenskal således fremgå af patientjournalen. Behandlingen skal så vidt muligt følge Sundhedsstyrel-sens vejledninger og anbefalinger om behandling med antipsykotiske lægemidler. Det skal iøvrigt bemærkes, at bestemmelsen om, at man skal kende patientens reaktion på medicinen,forudsætter, at denne er gennemprøvet på patienten med kendt effekt i henhold til relevantefaglige krav og standarder.Det forudsættes, at overlægen kun træffer beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning iforhold til patienter, hvor den konkrete behandling har haft en dokumenteret god effekt på pati-

16entens tilstand, og hvor behandlingen ikke har været forbundet med uforholdsmæssigt storebivirkninger. Det forudsættes i øvrigt, at den behandlende læge under den tvungne opfølgningløbende sikrer sig, at behandlingen har god effekt på patientens tilstand og ikke er forbundetmed uforholdsmæssigt store bivirkninger.Beslutningen om tvungen opfølgning efter udskrivning er efter forslaget gældende i indtil 3måneder, efter den tvungne opfølgning blev iværksat, medmindre overlægen konkret vurderer,at en kortere periode, f.eks. 2 måneder, er tilstrækkelig, jf. § 13 d, stk. 5. Iværksættelsesdatoenvil være den dag, patienten udskrives fra psykiatrisk afdeling. Det følger af § 21, stk. 1, at over-lægen til stadighed har ansvaret for, at tvang, herunder tvungen opfølgning efter udskrivning,ikke anvendes i videre omfang end nødvendigt. Der kan med andre ord primært træffes beslut-ning om, at den tvungne opfølgning efter udskrivning skal gælde i indtil 3 måneder, men denbehandlingsansvarlige overlæge skal vedvarende vurdere, om tvangsforanstaltningen kan ophø-re.Hvis der er en begrundet formodning og nærliggende risiko for, at patienten ved 3 månedersperiodens udløb, jf. stk. 5, vil ophøre med at følge den behandling, der er nødvendig for patien-tens helbred, kan overlægen, jf. stk. 6, træffe beslutning om, at den tvungne opfølgning kanforlænges i indtil 3 måneder. Yderligere forlængelse af den tvungne opfølgning efter udskriv-ning kan ske for indtil 3 måneder ad gangen, dog således at patienten maksimalt kan være un-dergivet tvungen opfølgning efter udskrivning i 12 måneder, jf. stk. 6. Overlægen skal ved ud-løbet af enhver 3 måneders periode vurdere, om der er en nærliggende risiko for, at patienten vilophøre med at følge den behandling, der er nødvendig for patientens helbred. Da der er tale omopfølgning på en indlæggelse, kan en patient maksimalt være i tvungen opfølgning efter ud-skrivning i 12 måneder. Dette absolutte loft over, hvor lang tid patienten kan være undergivettvungen opfølgning efter udskrivning forhindrer, at der kan blive tale om at fastholde patienten ien tvangsbehandling igennem meget lang tid.Med forslaget vil der således først på ny kunne etableres tvungen opfølgning efter udskrivning,hvis patienten på ny opfylder betingelserne herfor. Der skal således være begrundet formodningog nærliggende risiko for, at patienten efter udskrivning vil ophøre med at følge den behandling,der er nødvendig for patientens helbred. Patienten skal i de seneste 3 år forud for den aktuelleindlæggelse være blevet tvangsindlagt mindst 3 gange, og patienten skal i mindst ét tilfældehave undladt at følge den behandling, der er anført i en udskrivningsaftale eller koordinations-plan. Derudover skal patienten i forbindelse med den aktuelle indlæggelse være blevet tvangs-indlagt eller tvangstilbageholdt, og patienten skal indenfor det sidste halve år forud for den ak-tuelle indlæggelse have været ordineret opsøgende behandling ved et udgående psykiatriteam,men have undladt at følge den ordinerede medicinske behandling.Der tilknyttes efter forslaget stærke retssikkerhedsgarantier til beslutninger om tvungen opfølg-ning efter udskrivning. Alle patienter, der bliver underlagt tvungen opfølgning, får således til-delt en patientrådgiver. Der kan klages til det lokale psykiatriske patientklagenævn ved statsfor-valtningen, som skal træffe afgørelse i sagen inden 7 hverdage efter klagens modtagelse. Enklage til det psykiatriske patientklagenævn skal tillægges opsættende virkning. Hvis patientenønsker at klage, kan den tvungne opfølgning efter udskrivning således ikke iværksættes, før detpsykiatriske patientklagenævn truffet afgørelse om, at overlægens beslutning om tvungen op-følgning efter udskrivning er truffet i overensstemmelse med psykiatrilovens bestemmelser her-om. Får patienten medhold i sin klage ved det psykiatriske patientklagenævn, kan tvungen op-følgning ikke iværksættes. Får patienten ikke medhold i det psykiatriske patientklagenævn, kanafgørelsen indbringes for retten. Anken har ikke opsættende virkning. Ved enhver eventuel for-længelse af den tvungne opfølgning, kan der på ny klages til det psykiatriske patientklagenævnved statsforvaltningen med ankemulighed til retten. Vedrørende tildeling af patientrådgiver,klage- og ankemuligheder m.v. henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, 14, 15, 16, 17, og 19 med

17tilhørende bemærkninger.Forslaget til § 13 e indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, som ministeren for sundhed ogforebyggelse agter at udnytte til at fastsætte regler om tvungen opfølgning efter udskrivning,herunder om afhentning ved politiets hjælp efter samme principper, som indeholdt i bekendtgø-relse nr. 1498 af 14. december 2006 om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæg-gelser, samt procedurer for forlængelse af beslutning om tvungen opfølgning m.m.Til nr. 2 (psykiatrilovens § 20, stk. 1)Registrering af tvungen opfølgning efter udskrivning i afdelingens tvangsprotokolIfølge den gældende lov skal oplysning om enhver anvendelse af tvang i henhold til de gælden-de tvangsbestemmelser i loven tilføres afdelingens tvangsprotokol og indgrebets nærmere ind-hold og begrundelse skal angives. Undtaget her fra er bestemmelserne i § 18 f om personlighygiejne under anvendelse af tvang og § 19 a om undersøgelse af post, patientstuer og ejendele,kropsvisitation samt beslaglæggelse og tilintetgørelse af genstande m.v.Forslaget vil medføre, at tvungen opfølgning efter udskrivning, skal tilføres tvangsprotokollen.Registreringen er nødvendig af hensyn til den enkelte patients retssikkerhed, f.eks. i forbindelsemed behandlingen af klagesager.Det forudsættes, at sygehusmyndighederne og Sundhedsstyrelsen, som tilfældet er med de øvri-ge former for tvangsindgreb i henhold til loven, fører kontrol med anvendelsen af disse foran-staltninger, jf. § 20, stk. 2.Til nr. 3 (psykiatrilovens § 21, stk. 1)Overlægens ansvar for at tvang ikke anvendes i videre omfang end nødvendigtI den gældende § 21, stk. 1, er der fastlagt en generel pligt til løbende at revurdere enhver an-vendelse af tvang. Det præciseres i § 21, stk. 1, at det er overlægen, der til stadighed har ansva-ret for, at der ikke anvendes tvang i videre omfang end nødvendigt, både i relation til det mind-ste middels princip i lovens § 4 og med hensyn til den tidsmæssige udstrækning af tvangsan-vendelsen. Overlægen er ansvarlig for, at der til stadighed føres det fornødne tilsyn hermed, ogskal i den forbindelse tilrettelægge arbejdsgangen på afdelingen herefter.Med ændringen fastsættes det, at tvungen opfølgning efter udskrivning er omfattet af de tvangs-indgreb, som overlægen har pligt til løbende at revurdere efter § 21, stk. 1.Til nr. 4 (psykiatriloven § 24)Beskikkelse af patientrådgiverEfter den gældende bestemmelse i § 24, stk. 1, skal der beskikkes en patientrådgiver for enhver,der tvangsindlægges, tvangstilbageholdes eller undergives tvangsbehandling, tvangsfiksering,anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm- og pejlesy-stemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer i 24 timer, aflåsning af dørei afdelingen efter § 18 e, stk. 1, nr. 2, samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen underPsykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland, jf. dog § 40, stk. 4Når der træffes beslutning om anvendelse af de i bestemmelsen nævnte tvangsindgreb, er perso-nalet forpligtet til at beskikke en patientrådgiver, efter patienten har haft lejlighed til at udtalesig om den påtænkte beskikkelse, jf. § 25.Den foreslåede ændring i § 24 medfører, at også patienter, der undergives tvungen opfølgningefter udskrivning skal have beskikket patientrådgiver.Hovedparten af de patienter, der bliver underlagt tvungen opfølgning, vil i forvejen have fået

18tildelt en patientrådgiver, idet én af betingelserne for at blive underlagt tvungen opfølgning er, atpatienten i forbindelse med den aktuelle indlæggelse er blevet tvangsindlagt eller er blevettvangstilbageholdt, jf. § 13 d, stk. 1, nr. 3. I de tilfælde, hvor der i forvejen er beskikket en pati-entrådgiver, fortsætter beskikkelsen efter, der er truffet beslutning om tvungen opfølgning.Til nr. 5 (psykiatriloven § 26, stk. 1)Patientrådgiverens forpligtelse til at besøge patientenDet følger af den gældende bestemmelse, at patientrådgiveren snarest muligt efter beskikkelsenskal besøge patienten og til stadighed holde sig i forbindelse med denne. Første besøg skal af-lægges inden 24 timer efter beskikkelsen. Efter det første besøg skal patientrådgiveren besøgepatienten mindst én gang om ugen og i øvrigt efter behov.Med ændringen til § 26, stk. 1, fastsættes det, at for patienter, der er undergivet tvungen opfølg-ning, skal der efter det første besøg, som vil ske mens patienten stadig er indlagt, ske besøg efterbehov. Derudover må besøget ske på det sted, hvor patienten møder op til behandling. Besøgetkan, såfremt patienten ønsker det, erstattes af telefonisk kontakt. Det er lægen på behandlings-stedet, der har ansvaret for, at der på patientens anmodning træffes aftale med patientrådgiverenom et besøg eller en telefonsamtale.Baggrunden for forslaget er, at patienter, der er udskrevet til eget hjem, formentlig ikke vil havedet samme behov for besøg med patientrådgiveren, som tilfældet er for de patienter, der er ind-lagt. Det skal i den forbindelse bemærkes, at patienter undergivet tvungen opfølgning efter ud-skrivning alene kan klages over tvungen opfølgning efter udskrivning ved overlægens beslut-ning og herefter ved eventuelle forlængelser hver 3. måned, jf. forslagets § 1, nr. 9.Til nr. 6 (psykiatriloven § 32, stk. 4)Opsættende virkning ved klager over beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivningKlager over en beslutning om tvangsbehandling har som udgangspunkt opsættende virkning, jf.§ 32, stk. 3.Med forslaget sikres det, at klager over tvungen opfølgning efter udskrivning, jf. § 13 d, stk. 1,gives opsættende virkning. Det betyder, at den tvungne opfølgning ikke kan iværksættes, før detpsykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen har afgjort, at beslutningen er truffet ioverensstemmelse med psykiatrilovens regler om tvungen opfølgning efter udskrivning.Af hensyn til kontinuiteten i patientens behandlingsforløb vil en klage over forlængelse af tvun-gen opfølgning efter udskrivning, jf. § 13 d, stk. 6, ikke tillægges opsættende virkning.Til nr. 7 (psykiatriloven § 35)Det psykiatriske patientklagenævn er 1. instans ved klager over tvungen opfølgning efter ud-skrivningDet psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen er første instans i alle klager overtvang, bortset fra indgreb efter de nugældende §§ 18 f (personlig hygiejne under anvendelse aftvang) og 19 a (undersøgelse af post, patientstuer m.v.).Efter den gældende bestemmelse skal sygehusmyndigheden efter anmodning fra patienten ellerpatientrådgiveren indbringe klager over tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel,tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, anvendelseaf personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudtvarer mere end 24 timer, aflåsning af døre i afdelingen samt aflåsning af patientstue på Sik-ringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland, for det psykiatriske patientkla-genævn ved statsamtet/Københavns Overpræsidium.

Til nr. 8 (psykiatriloven § 36, stk. 3)Procedureregel ved behandling af klager tillagt opsættende virkningEfter den gældende bestemmelse skal det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningentræffe afgørelse i klagesager om tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning, jf. § 32,stk. 3, inden 7 hverdage efter klagens modtagelse. I andre sager skal det psykiatriske patientkla-genævn ved statsforvaltningen træffe afgørelse snarest muligt. Er afgørelse ikke truffet inden 14dage efter klagens modtagelse, skal nævnet underrette patienten og patientrådgiveren om grun-den hertil samt om, hvornår afgørelse kan forventes at foreligge.Forslaget vil medføre, at det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen skal træffeafgørelse i klagesager om tvungen opfølgning efter udskrivning inden 7 hverdage efter klagensmodtagelse. Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med reglen i § 32, stk. 4, hvorefter enklage over tvungen opfølgning efter udskrivning er tillagt opsættende virkning. Det vil sige, atden tvungne opfølgning, i det omfang der klages, ikke kan iværksættes, før det psykiatriskepatientklagenævn ved statsforvaltningen har truffet afgørelse i sagen.Til nr. 9 (psykiatriloven § 37 a)Indbringelse for retten af det psykiatriske patientklagenævns afgørelser vedrørende tvungenopfølgning efter udskrivningSom et led i en effektiv efterprøvelsesadgang og opstilling af effektive retsgarantier i forbindel-se med etablering af tvungen opfølgning efter udskrivning, foreslås det, at det psykiatriske pati-entklagenævn ved statsforvaltningen efter anmodning fra patienten eller patientrådgiveren, pålige fod med afgørelser vedrørende de i § 37, stk. 1, nævnte tvangsindgreb, skal indbringe sineafgørelser vedrørende tvungen opfølgning efter udskrivning for retten efter reglerne i retspleje-lovens kapitel 43 a.Reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a finder efter ordlyden i bestemmelserne alene anvendelse iforhold til administrativt bestemte frihedsberøvelser, derereffektueret. Med henvisningen i §37 a sikres, at de processuelle regler i retsplejelovens kapitel 43 a også gælder for personer un-derlagt tvungen opfølgning efter udskrivning.Reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a gælder generelt for prøvelse af administrativt bestemtefrihedsberøvelser uden for strafferetsplejen. I retsplejelovens § 469, stk. 1, 2. pkt., findes ensærlig værnetingsregel for sager om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel,tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering og aflåsning af døre i afdelingen i henhold til psykiatrilo-ven, og i § 469, stk. 4, 3. pkt., findes en særlig regel for beregning af frister for sagens indbrin-gelse for retten for så vidt angår sager i henhold til psykiatriloven.§ 37 a, stk. 2 og 3, skal sikre, at disse særlige regler i retsplejeloven også gælder for sager omtvungen opfølgning efter udskrivning.Det følger således af forslaget til § 37 a, stk. 2, at sager om tvungen opfølgning efter udskriv-ning, så længe patienten ikke er udskrevet, skal forelægges for byretten på det sted, hvor ved-kommende psykiatriske sygehus eller afdeling er beliggende. Denne bestemmelse svarer tilbestemmelsen i retsplejelovens § 469, stk. 1, 2. pkt.I forslaget til ny § 37 a, stk. 3, fastsættes, at begæring om sagens indbringelse for retten skalfremsættes inden 4 uger efter patientklagenævnets afgørelse. Senere fremsættelse af begæringen

20kan indtil 6 måneder efter patientklagenævnets afgørelse undtagelsesvis tillades af retten, nårder foreligger særlig grund til at afvige fra fristen. Denne bestemmelse svarer til bestemmelsen iretsplejelovens § 469, stk. 4, 3. pkt.Med stk. 4, sikres, at patienter, der er underlagt tvungen opfølgning efter udskrivning, får mu-lighed for i forbindelse med enhver forlængelse af den tvungne opfølgning efter udskrivning, jf.§ 13 d, stk. 6, at klage til det psykiatriske patientklagenævn, herunder at patienten, såfremt den-ne ikke får medhold i sin klage, kan indbringe det psykiatriske patientklagenævns afgørelse forretten.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. oktober 2010.Tvungen opfølgning efter udskrivning kan iværksættes over for patienter, der udskrives den 1.oktober 2010 eller senere.Det følger af stk. 2, 2. pkt., at udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, som er en forudsæt-ning for anvendelse af tvungen opfølgning efter udskrivning efter § 13 d, stk. 1, nr. 2, kan værehenholdsvis indgået eller udarbejdet før den 1.oktober 2010.Ligeledes følger det af stk. 2, 3. pkt., at tvangsindlæggelser, som er iværksat før den 1. oktober2010 tæller med ved opgørelsen af, om patienten i de seneste 3 år forud for den aktuelle indlæg-gelse er blevet tvangsindlagt mindst 3 gange, jf. § 13 d, stk. 1, nr. 1.§3Der foreslås indsat en bestemmelse om, at regeringen, efter en forsøgsperiode på 4 år med tvun-gen opfølgning efter udskrivning, i folketingsåret 2014–15 skal fremsætte et forslag om revisionaf loven for Folketinget.Forslaget er en udmøntning af aftalen om satspuljen på sundhedsområdet for 2010-2013, somregeringen og satspuljepartierne indgik den 26. oktober 2009.Med indførelsen af en sådan revisionsbestemmelse forpligter regeringen sig til at evaluere erfa-ringerne med tvungen opfølgning efter § 13 d. Regeringen vil i den forbindelse sikre, at evalue-ringen, der udføres af Sundhedsstyrelsen og omhandler samtlige patienter, der er omfattet af §13 d, gennemføres således, at regeringen i folketingsåret 2014–15 kan redegøre for evaluerin-gens resultater over for Folketinget og tilkendegive, om der er grundlag for at revidere, herundereventuelt at ophæve, bestemmelserne om tvungen opfølgning efter udskrivning.Til § 4Denne bestemmelse fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde. Som det fremgår, gælderloven ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvissættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.I medfør af § 1 i lov nr. 1406 af 27. december 2008 om ændring af lov om sundhedsvæsenet iGrønland (Overførelse af sagsområdet anvendelse af tvang i psykiatrien til Grønlands Hjemme-styre), har Grønlands hjemmestyre fra og med den 1. januar 2009 adgang til at fastsætte reglerom anvendelse af tvang i psykiatrien, bortset fra anbringelse af ekstraordinært farlige personerog patienter indlagt i henhold til strafferetlig afgørelse. Dermed er alle aspekter af psykiatriskbehandling af patienter, på linje med det øvrige sundhedsvæsen, undergivet hjemmestyrets re-

1.Efter§ 13 cindsættes:»§13 d.Overlægen kan træffe beslutningom tvungen opfølgning efter udskrivning,hvis der på baggrund af den aktuelle ind-læggelse findes at være en begrundet for-modning og nærliggende risiko for, at pati-enten efter udskrivning vil ophøre med atfølge den behandling, der er nødvendig forpatientens helbred, og1) patienten i de seneste 3 år forud for denaktuelle indlæggelse er blevet tvangsind-lagt mindst 3 gange, og2) patienten i mindst ét tilfælde har undladtat følge den behandling, der er anført i enudskrivningsaftale eller koordinationsplanog3) patienten i forbindelse med den aktuelleindlæggelse blev tvangsindlagt eller erblevet tvangstilbageholdt, og4) patienten indenfor det sidste halve årforud for den aktuelle indlæggelse har væ-ret ordineret opsøgende behandling ved etudgående psykiatriteam, men har undladt atfølge den ordinerede medicinske behand-ling.Stk. 2.Overlægens beslutning om tvungenopfølgning efter udskrivning kan aleneindeholde et pålæg til patienten om at mø-de op til medicinering i det psykiatriskesygehusvæsen.Stk. 3.Hvis patienten ikke møder op tilmedicinering, kan patienten afhentes afpolitiet. Der skal ved afhentningen være ensundhedsperson til stede. Medicineringenaf patienten kan i disse tilfælde alene fore-gå på en psykiatrisk afdeling.Stk. 4.Ved medicineringen i forbindelsemed den tvungne opfølgning efter udskriv-ning skal der anvendes lægemidler, forhvilke man kender patientens reaktion,

23herunder evt. i depotform.Stk. 5.En beslutning om tvungen opfølg-ning efter udskrivning kan være gældende iindtil 3 måneder efter udskrivning af pati-enten.Stk. 6.Hvis der er en begrundet formod-ning og nærliggende risiko for, at patientenved 3 måneders periodens udløb, jf. stk. 5,vil ophøre med at følge den behandling, derer nødvendig for patientens helbred, kanoverlægen træffe beslutning om, at dentvungne opfølgning efter udskrivning for-længes i indtil 3 måneder. Yderligere for-længelse af den tvungne opfølgning efterudskrivning kan ske for indtil 3 måneder adgangen, dog således at patienten maksimaltkan være undergivet tvungen opfølgningefter udskrivning i 12 måneder.§ 13 e.Ministeren for sundhed og forebyg-gelse fastsætter regler om tvungen opfølg-ning efter udskrivning, herunder om even-tuelt afhentning af patienten, hvis denneikke frivilligt møder op til medicinering,samt om politiets og sundhedspersonensmedvirken hertil.«§ 20.Oplysning om enhver anvendelse aftvang, jf. §§ 5- 10 a, 12 og 13, 14- 17 a og18 a samt § 18 c, stk. 2, der uafbrudt varermere end 24 timer, og § 18 e, skal tilføresafdelingens tvangsprotokol med angivelseaf indgrebets nærmere indhold og begrun-delse. Det samme gælder enhver ordinationefter § 18.§ 21.Overlægen har til stadighed ansvaretfor, at frihedsberøvelse, tvangsbehandling,tvangsfiksering, fysisk magt, beskyttelses-fiksering, personlige alarm- og pejlesyste-mer og særlige dørlåse, personlig skærm-ning, aflåsning af døre i afdelingen, person-lig hygiejne under anvendelse af tvang,undersøgelse af post, patientstuer og ejen-dele, kropsvisitation samt beslaglæggelseog tilintetgørelse af genstande m.v., samtaflåsning af patientstue på Sikringsafdelin-gen under Psykiatrisk Center, SygehusVestsjælland, ikke anvendes i videre om-fang end nødvendigt.§ 24.Der beskikkes en patientrådgiver forenhver, der tvangsindlægges, tvangstilba-2.§ 20, stk. 1,affattes således:»Oplysning om enhver anvendelse aftvang, jf. §§ 5-10 a, §§ 12, 13 og 13 d, §§14 -17 a, § 18 a samt § 18 c, stk. 2, deruafbrudt varer mere end 24 timer, og § 18e, skal tilføres afdelingens tvangsprotokolmed angivelse af indgrebets nærmere ind-hold og begrundelse.«3.I§ 21, stk. 1,indsættes efter »tvangsbe-handling,« »tvungen opfølgning efter ud-skrivning,«.

§ 32.Ved enhver anvendelse af tvang skalpatienten vejledes om adgangen til at på-klage indgrebet.Stk. 2.Klage over beslutning om anvendel-se af tvang har ikke opsættende virkning.Stk. 3.Klage over beslutning om tvangsbe-handling, jf. kapitel 4, har dog opsættendevirkning, medmindre omgående gennemfø-relse af behandlingen er nødvendig for ikkeat udsætte patientens liv eller helbred forvæsentlig fare eller for at afværge, at pati-enten udsætter andre for nærliggende farefor at lide skade på legeme eller helbred.§ 35.Sygehusmyndigheden skal efter an-modning fra patienten eller patientrådgive-ren indbringe klager over tvangsindlæggel-se, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel,tvangsbehandling, tvangsfiksering, anven-delse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering,anvendelse af personlige alarm- og pejlesy-stemer og særlige dørlåse, personligskærmning, der uafbrudt varer mere end 24timer, aflåsning af døre i afdelingen samtaflåsning af patientstue på Sikringsafdelin-gen under Psykiatrisk Center, SygehusVestsjælland, for det psykiatriske patient-klagenævn ved statsforvaltningen.

25§ 36. ---Stk. 3.Det psykiatriske patientklagenævnved statsforvaltningen skal træffe afgørelsei klagesager om tvangsbehandling, der ertillagt opsættende virkning, jf. § 32, stk. 3,inden 7 hverdage efter klagens modtagelse.I andre sager skal det psykiatriske patient-klagenævn ved statsforvaltningen træffeafgørelse snarest muligt. Er afgørelse ikketruffet inden 14 dage efter klagens modta-gelse, skal nævnet underrette patienten ogpatientrådgiveren om grunden hertil samtom, hvornår afgørelse kan forventes atforeligge.§ 37.Det psykiatriske patientklagenævnved statsforvaltningen skal efter anmod-ning fra patienten eller patientrådgiverenindbringe sine afgørelser vedrørendetvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse,tilbageførsel, tvangsfiksering, beskyttelses-fiksering og aflåsning af døre i afdelingenfor retten efter reglerne i retsplejelovenskapitel 43 a.Stk. 2.Godkender patientklagenævnet, atpatienten frihedsberøves, kan spørgsmåletom udskrivning først på ny begæres prøveti det psykiatriske patientklagenævn vedstatsforvaltningen, når der er forløbet 2måneder efter nævnets afgørelse. Harspørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlig-hed været indbragt for retten, jf. stk. 1,regnes den nævnte frist fra rettens afgørel-se.8.§ 36, stk. 3, 1. pkt.affattes således:»Stk.3.Det psykiatriske patientklagenævnved statsforvaltningen skal træffe afgørelsei klagesager om tvangsbehandling, der ertillagt opsættende virkning, og om tvungenopfølgning efter udskrivning, jf. § 32, stk.3 og 4, inden 7 hverdage efter klagensmodtagelse.«

9.Efter§ 37indsættes:»§37 a.Reglerne i retsplejelovens kapitel43 a vedrørende administrativt bestemtfrihedsberøvelse finder tilsvarende anven-delse ved tvungen opfølgning efter ud-skrivning. Det psykiatriske patientklage-nævn ved statsforvaltningen skal efter an-modning fra patienten eller patientrådgive-ren indbringe sine afgørelser vedrørendetvungen opfølgning efter udskrivning forretten efter reglerne i retsplejelovens kapi-tel 43 a.Stk. 2.Sager om tvungen opfølgning efterudskrivning forelægges, så længe patientenikke er udskrevet, for byretten på det sted,hvor vedkommende psykiatriske sygehuseller afdeling er beliggende.Stk. 3.Begæring om sagens indbringelsefor retten skal fremsættes inden 4 uger efterdet psykiatriske patientklagenævns afgørel-se. Senere fremsættelse af begæringen kanindtil 6 måneder efter nævnets afgørelseundtagelsesvis tillades af retten, når derforeligger særlig grund til at afvige frafristen.Stk. 4.Godkender det psykiatriske patient-klagenævn ved statsforvaltningen, at deretableres tvungen opfølgning efter udskriv-ning, jf. § 13 d, stk. 1, kan spørgsmålet omden tvungne opfølgning efter udskrivningførst på ny begæres prøvet i nævnet, hvisden tvungne opfølgning efter udskrivningforlænges, jf. § 13 d, stk.6. Den tvungneopfølgning efter udskrivning kan herefterbegæres prøvet ved enhver forlængelse afden tvungne opfølgning efter udskrivning,jf. § 13 d, stk. 6.«