indhold

Forord ................................................................................................................................................................................................ 051. § 71-tilsynets virksomhed .................................................................................................................................................. 071.1. Det retlige grundlag ........................................................................................................................................................... 071.2. Opgaver ................................................................................................................................................................................... 071.3 Udtalelser ................................................................................................................................................................................ 081.4. Sammenfatning ................................................................................................................................................................... 082. Indledning ................................................................................................................................................................................. 093. Konkrete sager ......................................................................................................................................................................... 094. Spørgsmål til ministre ........................................................................................................................................................... 094.1. Låst dør .................................................................................................................................................................................. 094.2. Finansiering af enkeltmandstilbud ............................................................................................................................. 114.3. Låst dør på sikringen ........................................................................................................................................................ 115. Opfølgning på årsberetninger fra de lokale psykiatriske patientklagenævn ................................................... 125.1. Opfølgning på de lokale psykiatriske patientklagenævn for 2007 og 2008 ................................................ 126. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v. ............................................................................................................................. 126.1. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup ..................................................................................................... 126.2. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov ....................................................................................................... 13

7. Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske afdelinger m.v. .............................................................................. 148. § 71-tilsynets studietur......................................................................................................................................................... 159. Møder ........................................................................................................................................................................................... 199.1. Folketingets Ombudsmand .............................................................................................................................................. 199.2. LPD ............................................................................................................................................................................................ 1910. Information om tilsynets arbejde ................................................................................................................................... 20

Det er Folketingets § 71-tilsyns opgave at føre kontrol med forholdene for de personer, som under etkaldes administrativt frihedsberøvede. Det drejer sig bl.a. om tvangsindlagte psykiatriske patienter,demente, der bliver tilbageholdt på plejehjem, og tvangsanbragte børn.Tilsynets opgave følger af grundloven og omfatter ud over tilsynet med forholdene for administrativtfrihedsberøvede personer også deres ret til at henvende sig til os i tilsynet.Der er 9 medlemmer af § 71-tilsynet: Sophie Løhde (V), Birgitte Josefsen (V), Marion Pedersen (V), AnitaChristensen (DF), næstformand, Vivi Kier (KF), Karen J. Klint (S), formand, Orla Hav (S), Özlem Sara Cekic(SF) og Anne Baastrup (SF).Tilsynet har i en årrække udsendt denne pjece, der i korte træk beskriver tilsynets kompetence og giveren beretning om det forgangne folketingsår.I pjecen kan du bl.a. læse om, at tilsynet i folketingsåret 2008-09 har været præget af drøftelser omkringbrugen af tvang – især bæltefiksering af mindreårige på børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Brugenaf tvang og alternativer til tvangsfiksering var også genstand for tilsynets studietur til London i 2009.God læselyst.På § 71-tilsynets vegne

1. § 71-tilsynets virksomhed

1.1. det retlige grundlag

§ 71-tilsynet er udtrykkeligt nævnt i grundloven.Grundlovens § 71, stk. 6 og 7, har følgende ordlyd:»Stk. 6. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af endømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den,der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole elleranden dømmende myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer undergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil depågældende skal have adgang til at rette henvendelse.«Bestemmelserne er baggrunden for, at man taler om Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 eller i dagligtale § 71-tilsynet.§ 71-tilsynet består af 9 medlemmer.

1.2. opgaver

Med hensyn til sine opgaver adskiller § 71-tilsynet sig fra Folketingets øvrige udvalg. På sine møderbehandler tilsynet en række generelle og konkrete sager. Derimod bliver lov- og beslutningsforslag ikkehenvist til behandling i tilsynet.

Tilsynet modtager henvendelser fra og om enkeltpersoner, som administrativt er berøvet deres frihed.En del af disse henvendelser vedrører spørgsmål, som ligger uden for tilsynets kompetence, herunderspørgsmål om lovligheden af selve frihedsberøvelsen. Andre sager finder tilsynet det mest hensigtsmæs-sigt at henvise eller videresende til de administrative klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågældenderetsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve behandlingen under frihedsberøvelsen. Tilsynetbehandler disse sager, som bl.a. giver anledning til besøg på psykiatriske afdelinger.§ 71-tilsynet besøger som nævnt bl.a. psykiatriske afdelinger. Besøgene, der kan være enten anmeldteeller uanmeldte, er et meget væsentligt element i tilsynsvirksomheden. Som led i de almindeligebestræbelser på at følge med i, hvad der sker i regioner og kommuner på tilsynets områder, kan tilsynetogså besøge væresteder, skoler m.v.Ud over sine ordinære møder holder § 71-tilsynet også møder med foreninger m.v. Foreningerne kan bl.a.være med til at belyse, hvad der set fra henholdsvis patienternes, de ældres, de pårørendes og persona-lets synsvinkel giver anledning til problemer på tilsynets områder.§ 71-tilsynet deltager desuden i konferencer m.v., som angår emner inden for tilsynets sagsområder.De generelle og konkrete sager giver sammen med besøgene, møderne og konferencerne bl.a. anledningtil, at tilsynet retter henvendelse til og stiller spørgsmål til ministre og andre.

1.3. Udtalelser

§ 71-tilsynet kommer med sin vurdering af forhold, der vedrører behandlingen af administrativt frihedsbe-røvede. F.eks. kan tilsynet udtale kritik og komme med anbefalinger og henstillinger. Typisk sker det enteni forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller på baggrund af besøg på en institution, hvor der eradministrativt frihedsberøvede personer.§ 71-tilsynet kan derimod ikke træffe afgørelser i konkrete sager, behandle en klage eller tage stilling til,om en beslutning om administrativ frihedsberøvelse er rigtig eller forkert.

1.4. sammenfatning

§ 71-tilsynet er nedsat i henhold til grundloven for at føre tilsyn med behandlingen af de personer, somadministrativt er berøvet deres frihed.§ 71-tilsynet bestræber sig i hele sin virksomhed på at føre dette tilsyn på en sådan måde, at behand-lingen – i vid forstand – af de administrativt frihedsberøvede personer til stadighed forbedres på såveldet konkrete som på det generelle plan.

2. indledning

Tilsynet har i løbet af folketingsåret 2008-09 holdt 7 møder.Tilsynets drøftelser har som sidste år været præget af drøftelser omkring brugen af tvang, især bælte-fiksering af mindreårige på Børne- og Ungdomspsykiatriske afdelinger.Tilsynet har endvidere været på tilsynsbesøg på 1 psykiatrisk afdeling i år, Børne- og UngdomspsykiatriskCenter Risskov.Tilsynet har endvidere været på studietur til London. Formålet med studieturen var at høre nærmere omforholdene for psykiatriske patienter og brugen af tvang i England, særligt om alternativer til tvangsfikse-ring, og hvor grænsen mellem retspsykiatrien og almenpsykiatrien ses at være i deres tilgang i psykiatrien.Tilsynets medlemmer har endvidere haft lejlighed til at deltage i konferencer m.v.De generelle og konkrete sager, der løbende har været i tilsynet, har sammen med besøgene, møderne ogkonferencerne givet anledning til, at tilsynet har rettet henvendelse og stillet spørgsmål til bl.a. ministe-ren for sundhed og forebyggelse og forskellige regioner og kommuner.

3. konkrete sager

Tilsynet har i løbet af folketingsåret modtaget henvendelser fra og om enkeltpersoner, der administrativter berøvet deres frihed. En del af disse henvendelser vedrørte spørgsmål, som ligger uden for tilsynetskompetence, herunder spørgsmål om lovligheden af selve frihedsberøvelsen. Andre sager har tilsynetfundet det mest hensigtsmæssigt at henvise eller videresende til de administrative klage- eller tilsyns-myndigheder på det pågældende retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve behandlingenunder frihedsberøvelsen. Tilsynet har behandlet disse sager fortroligt.

Aflåsning af døre i afdelingen efter § 18 e:§ 18 e bestemmer, at der kan træffes beslutning om at aflåse døre i afdelingen over for patienter, der erfrihedsberøvede, jf. lovens kapitel 3. Formålet hermed er, at sikre den frihedsberøvede patients fortsattetilstedeværelse på afdelingen.Der kan endvidere træffes beslutning om aflåsning af døre i afdelingen over for patienter, der er i risikofor utilsigtet at udsætte sig selv for væsentlig fare. Denne patientgruppe omfatter især patienter, derlider af demens, men også personer, der er bevidsthedsslørede eller uklare, eller som befinder sig i enforvirringstilstand, kan falde ind under bestemmelsen.Derudover kan der træffes beslutning om at aflåse døre i afdelingen i forhold til en patient, der ikke eromfattet af ovennævnte patientgrupper, hvis patienten selv anmoder om det.Aflåsning af døre efter § 18 e tilføres afdelingens tvangsprotokol 3 med afmærkning i feltet »døraflås-ning«.Døraflåsning efter § 18 e omfatter ikke aflåsning af døre til patientstuer.§ 18 e anvendes i forhold til konkrete patienter, der opholder sig på en åben psykiatrisk afdeling.Aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen efter § 18 a og § 18 b:§ 18 a giver hjemmel til aflåsning af patientstuer af behandlings- og sikkerhedsmæssige årsager i forholdtil konkrete patienter indlagt på Sikringsafdelingen. Aflåsningen foretages med henblik på at etablerenødvendige faste rammer i behandlingen af patienten, eller at skærme patienten mod for mange stimuli.Endvidere kan aflåsning anvendes i det omfang, det er nødvendigt for at afværge, at en patient udsætterandre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred, forfølger eller på anden lignendemåde groft forulemper medpatienter, eller øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.Efter § 18 b kan der generelt på Sikringsafdelingen af sikkerhedsmæssige grunde foretages aflåsning afpatientstuer om natten og kortvarigt om dagen under konferencer.Aflåsning af patientstue efter § 18 a skal tilføres afdelingens tvangsprotokol 5 om aflåsning af patien-tens stuedør.Sikringsafdelingen i Region Sjælland er derfor den eneste psykiatriske afdeling i landet, der kan skærmepatienter på et så højt niveau, at døren til patientstuen kan aflåses.Der skal således ske registrering i afdelingens tvangsprotokol, hvis der på en psykiatrisk afdeling træffesafgørelse om aflåsning af døre i forhold til en konkret patient.

For Sikringsafdelingen betyder det, at døraflåsning i tvangsprotokollen drejer sig om aflåsning af enpatientstue, hvorimod det i andre psykiatriske afdelingers tvangsprotokoller ikke kan dreje sig om endør til patientstuen.«Se svar på spørgsmål 7.

4.2. Finansiering af enkeltmandstilbud

§ 71-tilsynet har endvidere spurgt ministeren for sundhed og forebyggelse om, hvilke mulighederregionerne har for finansiering af særligt behandlingskrævende psykisk syge mindreårige, og om dennuværende finansieringsform giver rimelige og fleksible rammer for etablering af såkaldte »enkelt-projekter«, hvor denne behandlingsform er nødvendig.Ministeren har anført følgende i sit svar:»Regionerne tilføres midler via bloktilskuddet til finansiering af sundhedsområdet. I økonomiaftalernemellem regionerne og regeringen aftales de samlede rammer for regionernes indsats. Siden 2001 har detidligere amter og nu regionerne oplevet et betydeligt økonomisk løft.Hvis vi ser frem på regionernes økonomi i 2009 tilføres regionerne midler, som svarer til en realvækst påca. 2 mia. kr. Indenfor denne ramme har regionerne mulighed for at prioritere den samlede sundhedsind-sats, herunder også på psykiatriområdet. Det er således regionernes ansvar at sikre og målrette debehandlingstilbud, der er behov for og prioritere midlerne hertil.«Se svar på spørgsmål 3.

4.3. evaluering af hjemmelen til aflåsning af patientstuer på sikringen

§ 71-tilsynet har også spurgt ministeren for sundhed og forebyggelse, om ministeren vil gennemføre enevaluering af brugen af den hjemmel, Sikringsafdelingen har fået til aflåsning af patientstuer, jf. psykiatri-lovens § 18 a.Ministeren har anført følgende i sit svar:»Når Sundhedsstyrelsens undersøgelse om anvendelse af tvang foreligger i september 2009, vil jegvurdere, om der eventuelt skulle være grundlag for en sådan evaluering.«Se svar på spørgsmål 9.

6. besøg på psykiatriske aFdelinger m.v.

6.1. børne- og Ungdomspsykiatrisk Center glostrup

Den 12. september 2008 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt tilsynsbesøg på Børne- og UngdomspsykiatriskCenter Glostrup. Tilsynet holdt møde med centeret og Region Hovedstaden og foretog en rundgang påcenterets akutte modtageafsnit. Under rundgangen havde tilsynet lejlighed til at tale med personale ogpatienternes forældre.Efter besøget udtalte tilsynet:Tilsynet finder, at det er positivt, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup har deltaget i detsåkaldte gennembrudsprojekt om brug af tvang, og at man som opfølgning herpå har opprioriteretorienteringen om, hvordan personalet forholder sig i forbindelse med udførelse af tvang. Det sammegælder det, at der er udarbejdet en ergoterapeutisk plan om brug af pædagogiske redskaber med henblikpå at berolige patienterne.Tilsynet finder det ligeledes positivt, at centeret gennemfører efteruddannelse af personalet, herunder atnye medarbejdere får et psykofysisk træningskursus med henblik på forebyggelse af patientaggressionerog vold, ligesom alle medarbejdere inden for det seneste halve år har fået uddannelse i kognitiv terapi,som er særligt tilrettelagt for personalet på det lukkede afsnit 62 og er udformet på baggrund aferfaringerne fra afsnittet.Tilsynet finder det endelig positivt, at der er etableret en forældregruppe, hvor forældre til de indlagtemindreårige patienter orienteres om bl.a. psykiatriloven.Tilsynet noterer sig, at der er en meget høj belægningsgrad på det lukkede afsnit 62. I perioder har derværet en overbelægning med én patient.

Tilsynet finder, at det er beklageligt, at overbelægningen på det lukkede afsnit kan medføre uro og støj påafsnittet, hvilket kan virke negativt på patienterne, der er særlig følsomme over for uro og støj.Det samme gælder, for så vidt at overbelægningen kan medføre, at der periodevis findes patienter, somburde indlægges på det lukkede afsnit, i stedet indlægges på et åbent afsnit, der ikke er beregnet til dentype patienter.Tilsynet finder det endelig beklageligt, at de nuværende fysiske rammer på afsnit 62 alene gør det muligtat skærme de kognitivt mere dårligt fungerende patienter på deres på deres egen stue. Det fremgår afcenterets svar på tilsynets spørgsmål, at centeret ville foretrække, at flere rum kunne anvendes tilskærmning af en patient, men at dette med de nuværende fysiske rammer ikke er muligt.Den foretagne visuelle skærmning på fælles arealer med en sort streg på gulvet virker umiddelbart ikkesom en effektiv beskyttelse af patienter, der har behov for dette.

6.2. børne- og Ungdomspsykiatrisk Center risskov

Den 16. marts 2009 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt tilsynsbesøg på Børne- og UngdomspsykiatriskCenter Risskov. Der var følgende program for besøget:Møde med Region Midtjylland om:• Hvorledes håndterer Region Midtjylland administrativt frihedsberøvede?• Hvorledes håndterer Region Midtjylland forebyggelse af voldshandlinger?• Hvorledes håndterer Region Midtjylland forebyggelse og evaluering af tvang?Møde med Centerledelsen og afdelingsledelsen for afsnit U.Tilsyn på afsnit U.Efter besøget udtalte tilsynet:TvangOverordnet set udtaler § 71-tilsynet, at tilsynet finder det positivt med de initiativer, som regionen ogcenteret har taget for at sikre et tæt samarbejde mellem patient, pårørende, kommune og personale. Detkommer bl.a. til udtryk i den vedtagne pårørendepolitik, det akutte psykiatriske beredskab, som kommu-nen kan ringe efter, opfølgningen på gennembrudsprojektet og fokus på patienten i den opfølgendeeftersamtale, hvilket efter § 71-tilsynets vurdering er initiativer, der er med til at mindske brugen aftvang.§ 71-tilsynet skal dog under henvisning til redegørelsen om brugen af sedler under en tvangsfiksering

understrege, at der i psykiatriloven alene er tre begrundelser for at anvende tvangsfiksering, i det omfangdet er nødvendigt at afværge, at en patient• udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred,• forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller• øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.Belægning og de fysiske rammer§ 71-tilsynet finder det beklageligt, at der i den seneste tid har været tale om en betydelig overbelæg-ning på afsnittene, og finder derfor, at de fysiske rammer er utilstrækkelige og utidssvarende. Overbelæg-ningen medfører, at forholdene på afsnittene bliver mere trange, ligesom presset på fællesfaciliteternebliver større. Hertil kommer, at personalet skal tage sig af flere patienter. Og efter tilsynets vurdering kander ikke være tvivl om, at der er tale om en betydelig belastning for de enkelte patienter på afsnittene.Aktiviteter og de fysiske rammer§ 71-tilsynet finder det positivt med de beskrevne aktiviteter. Tilsynet bemærker dog, at de fysiskerammer gør, at der er larm på gangene og fra musikrummet, og at patienter på det åbne afsnit ikke harumiddelbar adgang til et værksted placeret på det lukkede afsnit.Behandling og personale§ 71-tilsynet finder det positivt med den bredt sammensatte personalegruppe og de forskellige tilgangetil behandling af patienterne på centeret.Information§ 71-tilsynet skal understrege, at tilsynet finder det vigtigt, at information om rettigheder til patientenikke alene tilpasses den enkelte patients behov og alder, men også at der tages hensyn til det generellebehov for, at patienter kunne ønske at være orienteret om rettigheder i forbindelse med tvangsudøvelse,selvom dette ikke er aktuelt for den pågældende patient, herunder muligheden for at henvende sig til§ 71-tilsynet.Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bilag 124.

8. § 71-tilsynets stUdietUr til london

§ 71-tilsynets var på en studietur til London den 25. og 26. juni 2009. Formålet med studieturen var athøre nærmere om forholdene for psykiatriske patienter og brugen af tvang i England, særligt omalternativer til tvangsfiksering og hvor grænsen mellem retspsykiatrien og almenpsykiatrien ses at værei deres tilgang i psykiatrien.Derfor holdt tilsynet møde med The Sainsbury Centre for Mental Health. Centeret har som mål at forbedrelivet for mennesker med psykiske problemer. De arbejder med forskning, politikker og analyser påområdet, der skal forbedre indsatsten for psykisk syge, særlig i fængsler, og hvad angår muligheden for atfå et fast arbejde.Tilsynet besøgte den psykiatriske afdeling Newham Centre for Mental Health.Afslutningsvis holdt tilsynet møde med det engelske sundhedsministerium om de overordnede rammerfor psykiatrien.Af referatet fra studieturen fremgår bl.a.:Møde med The Sainsbury Centre for Mental Health v/direktør Angela Greatly, professor/direktør IanCunnings og direktør Sean Duggan.FinansieringCenteret er først og fremmest finansieret af Sainsburyfamilien, derudover får de ressourcer fra staten tilsærlige projekter, og senest er de mere gået over til co-funding, når de indgår i partnerskabsaftaler.Centeret har eksisteret i 25 årLokalpsykiatriI starten var centerets indsats at få fokus på og opbygget lokalpsykiatrien med udgangspunkt i evidens-baseret forskning og sikring af en høj kvalitet på området. De brugte især international forskning. I dag erfokus mere EU-samarbejde.National psykiatriplanÆndring af indsatsen midt i 1990’erne skyldtes lobbyarbejdet for at få en national psykiatriplan, der isærlagde vægt på den opsøgende indsats i psykiatrien.Dem, der har det sværestFra 2005 har centrets fokus været de psykisk syge, der har det sværest – dem i fængslerne, og arbejdetmed at få mennesker med en psykiatrisk diagnose ud på arbejdsmarkedet.

Ud på arbejdsmarkedetDer var fokus på individuel jobtræning, eftersom der på baggrund af amerikansk forskning var evidens for,at det havde effekt. Tilsynet spurgte bl.a. ind til succesen med at få psykisk syge ud på arbejdsmarkedet istedet for at ende på pension. Centeret oplyste, at man gik konkret ind og så på tidligere stilledediagnoser – så der kunne sondres mellem reelt psykisk syge og arbejdsløse. Især på grund af den megetstore arbejdsløshed i 1980’erne havde der fra statens side været en tendens til hyppig diagnose, somkunne få arbejdsløshedstallet ned, mente centeret.Psykisk syge i fængslerne90 pct. af de indsatte i fængslerne er mentalt forstyrrede/psykisk syge.Psykiatrilovens tvangsregler kan ikke anvendes i fængslerne. Så der kan kun gives frivillig behandling tilpsykisk syge.1 pct. af de psykisk syge i fængslerne kan blive indlagt på sikrede afdelinger.Centeret ser det som sin opgave at få flyttet ressourcerne ind i fængslerne, så længe der ikke er mulighedfor at få de psykisk syge kriminelle indlagt på sikrede hospitaler. Tilsynet spurgte til omkostningsfordelin-gen. Prisen for en fængselsplads er 40.000 £ om året, hvorimod en særlig sikret hospitalsseng koster150.000 £ om året.Problemet var, at de manglede evidens for, hvad der virker på området. Centeret henviste til en nyligrapport, Bradleyrapporten, som kom med 83 anbefalinger på området, herunder nødvendigheden af entidlig indsats. Tilsynet fik et eksemplar af rapporten. De henviste endvidere til de 10 tips til sundheds-personale i fængslerne, som er vedhæftet referatet.Tre niveauer af sikrede hospitalerDer var tre højrisikohospitaler med 340 patienter pr. hospital. Der var regionale middelsikkerhedsniveauhospitaler med plads til mellem 40 og 100 patienter, heraf 6 i London. Tilsynet spurgte bl.a. til personale-normering på et hospital med et middelsikkerhedsniveau. Der var 10 ansatte til 30 indlagte. Centeretoplyste, at der på det lave sikkerhedsniveau var lige så mange private hospitaler som offentlige.Tilsynet spurgte ind til finansieringen. Centeret oplyste, at den enkelte kommune betalte for sine egne»patienter«.Tilsynet spurgte til eventuelle rekrutteringsvanskeligheder for psykiatrien. Centeret oplyste, at det varlettere nu på grund af den økonomiske krise. Tilsynet spurgte til uddannelsesniveau. Centeret oplyste, atder var lavtuddannede på psykiatriske afdelinger, men også nødvendigt sundhedspersonale.

Genindlæggelse og tvangI forhold til den danske debat blev der spurgt ind til forebyggelse af førstegangskriminalitet blandtpsykisk syge. Centeret mente, at førstegangsforbrydelser sjældent var alvorlige og man derfor ofte så depsykisk syge ved mindre straffesager ved domstolene. Tilsynet spurgte endvidere ind til regler om rettentil at tvangs genindkalde psykisk syge. Centeret oplyste, at der for nylig var kommet regler om dette indenfor almenpsykiatrien – men de så den mere som en trussel end en egentlig håndhævelse. Centeret mente,der var visse etiske aspekter ved disse regler, da det kunne opfattes som afpresning.Centeret mente endvidere, at der i offentligheden var for meget fokus på skyldplacering i sager ompsykisk syge, der begår farlig kriminalitet. Modsat var det i USA, hvor man mere fokuserede på den enkeltehandling end stillede spørgsmål til, om samfundet havde et ansvar.Men for de kriminelle psykisk syge var der mulighed for betinget udskrivelse efter 3 år. Hvis betingelserneikke blev overholdt, herunder at de skulle møde op i distriktspsykiatrien, skulle de kriminelle psykisk sygevære indlagt den fulde tid, som var 7 år.Tilsynet spurgte ind til, hvilke tvangsmidler de anvender, herunder eventuel tvangsfiksering. Centeretoplyste, at man meget sjældent brugte tvangsfiksering, men derimod fysisk fastholdelse og medicinering.Unge i psykiatrienTilsynet spurgte ind til særlige udfordringer for med unge. Centeret oplyste, at de havde fokus på tidligindsats, da der var evidens for, at det virkede. Centeret oplyste endvidere, at The Smith Institute fulgtebørn fra 2-års-alderen op til de 40 år for at sikre forskning på området.

besøg på den psykiatriske afdeling newham Centre for mental health

Tilsynet så et sikret lukket afsnit, et almindeligt lukket afsnit og det åbne dagscenter.Om afdelingenAfdelingen er hovedsagelig offentligt finansieret. De lavede treårsplaner og styrede selv budgettet.Optageområdet er et meget socialt belastet område med mange forskellige etniske grupper. De enkelteafsnit var på grund af lovgivningen delt op i mande- og kvindeafsnit. Der var de traditionelle diagnoser.Tilsynet spurgte til de personlighedsforstyrrede, hvor afdelingen oplyste, at de ikke var »rigtigt« psykisksyge, og de var oftest indlagt på de sikrede hospitaler. Tilsynet spurgte ind til prisen for en sengeplads.En akut sengeplads koster 350-400 £, en intensiv 600 £ og en rehabiliteringsplads 700 £.Der var 118 sengepladser. 66 akutte, 28 til ældre, 20 specialsenge og 10 på den intensivt lukkede.Den gennemsnitlige indlæggelsestid er ca. 35 dage.Daghospitalet kunne bruges som alternativ til indlæggelse, her var bl.a. gruppeterapi. Daghospitalet

havde en multibehandlingstilgang, fokus var på alt det, der virkede. De arbejder tæt sammen med desociale myndigheder fra starten, herunder udarbejdede de fælles handlingsplaner. Der var budgetsam-menhæng mellem de to forvaltninger.Behandling på den psykiatriske afdelingTilsynet spurgte ind til brugen af tvangsmidler, herunder nulstimulirum. Personalet oplyste, at selv-skadende rent tvangsmæssigt kan blive udsat for fastholdelse og medicinering. Det er alene de udad-reagerende, der kan komme ind i nulstimulirummet. Der var kun et på hospitalet. Rummet er overvågethele tiden, og en patient kan være der alt fra få minutter til nogle uger. Normalt er 1 til 2 timer.60 pct. af de indlagte er tvangstilbageholdte.De har hjemmeteam, der tager hjem til den enkelte patient efter udskrivelse. De havde guidelines forbehandlingen, der byggede på centralt udmeldte retningslinjer, baseret på evidens og best practice,f.eks. at skizofrene ikke kunne tage mod verbal behandling.ØnskerTilsynet spurgte ind til deres ønsker for afdelingen og psykiatrien generelt:• Etplansbyggeri, af hensyn til at komme ud og af hensyn til rygere.• Bedre udendørs område.• Gymnastik dagligt.• Mindre papir og bureaukrati.• Dialog med politikerne.Møde med det engelske sundhedsministerium v/underdirektør Jim Fowles og ekspert Susan O’Connor.På mødet var der særlig fokus på psykiatriplanen og de nye regler i den engelske psykiatrilov omtvangsmæssig genindkaldelsePsykiatriplanDen første 10-års-plan, der udløber i år, havde fokus på at udarbejde standarder til, hvordan service skaludføres. Servicen har ændret sig meget, særlig på grund af denne nationale sammenhæng, og at der komressourcer med tiltagene – 40 pct. stigning i budgettet. Der har været fokus på lokalpsykiatri, opsøgendeteam og et fald i sengepladser. Der er kommet en større diversitet i tilbuddene.Ny plan til septemberDen skal tage udgangspunkt i mere helhedstankegang – herunder at ethvert menneske har en psyke, derkan blive syg. Området skal undgå yderligere stigmatisering, så fokus skal nok også være forebyggelse.Derfor kommer der måske en særlig indsat for stress. Der kommer nok også fokus på uddelegering til de

lokale områder. Der er endvidere stigende evidens for, at tidlig indsats nytter uanset aldersgruppe; detteskal nok også indarbejdes. Der skal tænkes på det psykiske helbred på tværs af sektorer. Det skal handleom kvalitet for pengene. Ministeriet oplyste, at der ikke kom yderligere ressourcer med planen, som skullevedtages i september.Ret til tvangsmæssig genindkaldelsePsykiatriloven blev senest revideret i 2007. Hovedparten af bestemmelserne minder meget om denugældende danske regler.Tilsynet spurgte dog i lyset af den danske debat ind til deres nye regler om muligheden for at tvangsind-kalde almene psykiatriske patienter – patienter uden for retspsykiatrien.Genindkaldelsen er lægens beslutning. Det er ikke nok, at patienten har overtrådt betingelserne, der skalvære et reelt behov for hospitalsbehandling. Hospitalet kan tilbageholde patienten tvangsmæssigt i 3døgn – hvilket svarer til længden af en varetægtsfængsling. Der er ingen klageret, men patienten kan altidgå til domstolene. Det vil sige, at der ikke er opsættende virkning for den behandling, der måtte findested.Tilsynet spurgte ind til erfaringer med bestemmelsen. Ministeriet oplyste, at de havde forventet ca. 300beslutninger, men der er p.t. 1.500 beslutninger. Ministeriet kender dog ikke antallet af indkaldelser. Detsvarer til 10 pct. af de indlagte, der bliver betinget udskrevet. Skotland har lidt flere oplysninger, dareglerne har været gældende siden 2005. En tredjedel af dem, der havde fået en betinget udskrivning,kom ind på hospitalet, men det kan også være på frivillig basis, hvor reglen ikke er taget i brug. Hovedreg-len er, at patienterne er indlagt 6 timer. Af de 107 tilfælde, der var, endte 77 med at blive egentligtvangstilbageholdt i stedet.Det samlede referat med deltagerliste og program kan ses på § 71-tilsynet alm. del – bilag 148.

10. inFormation om tilsynets arbejde

I det forløbne folketingsår har tilsynet vanen tro udsendt en folder om årets arbejde i tilsynet medhenblik på at udbrede kendskabet til hele sin virksomhed til en bredere kreds af offentlige myndigheder,personale og – ikke mindst – patienter.Tilsynets formand og medlemmer har endvidere deltaget i konferencer og møder rundtom i landet, f.eks.i Statsforvaltningen Hovedstaden for at oplyse om tilsynets kompetence.Målet er, at folderen skal medvirke til en positiv udvikling, således at administrativt frihedsberøvedepersoner, hvor de end befinder sig, bliver tilbudt nogle forhold, som samfundet kan være bekendt.Folderen blev oprindelig udsendt til ca. 300 forskellige myndigheder, organisationer, foreninger m.v.Efterfølgende er folderen udsendt enten efter anmodning eller i forbindelse med besvarelse af henven-delser.Den særlige pjece om tilsynet, der nærmere beskriver tilsynets opgaver efter grundloven, udsendesenten efter anmodning fra f.eks. psykiatriske afdelinger eller uddannelsessteder eller i forbindelse medbesvarelse af henvendelser.Tilsynets offentlige dokumenter kan endvidere findes på Folketingets hjemmeside www.folketinget.dk.Sophie Løhde (V) Birgitte Josefsen (V) Marion Pedersen (V) Anita Christensen (DF) nfmd. Vivi Kier (KF)Karen J. Klint (S) fmd. Orla Hav (S) Özlem Sara Cekic (SF) Anne Baastrup (SF)

indhold

1. § 71-tilsynets virksomhed

1.1. det retlige grundlag

1.2. opgaver

1.3. Udtalelser

1.4. sammenfatning

2. indledning

3. konkrete sager

4. spørgsmål til ministre

4.1. låst dør

4.2. Finansiering af enkeltmandstilbud

4.3. evaluering af hjemmelen til aflåsning af patientstuer på sikringen

5. det lokale psykiatriske patientklagenævns årsberetninger

5.1. opfølgning på årsberetninger fra de lokale psykiatriske patientklagenævn for 2007 og

2008

6. besøg på psykiatriske aFdelinger m.v.

6.1. børne- og Ungdomspsykiatrisk Center glostrup

6.2. børne- og Ungdomspsykiatrisk Center risskov

7. opFølgning på tidligere besøg på psykiatriske aFdelinger m.v.

8. § 71-tilsynets stUdietUr til london

besøg på den psykiatriske afdeling newham Centre for mental health

9. møder

9.1. Folketingets ombudsmand

9.2. lpd

10. inFormation om tilsynets arbejde