§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 25: Tilsynets beretning 2008-09

tilsynets virksomhed i folketingsåret 2008-091. Indledning2. Konkrete sager3. Spørgsmål til ministre3.1. Låst dør3.2. Finansiering af enkeltmandstilbud3.3. Låst dør på sikringen4. Opfølgning på årsberetninger fra de lokale psykiatriskepatientklagenævn4.1. Opfølgning på de lokale psykiatriske patientklagenævnfor 2007 og 20085. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.5.1. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup5.2. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov6. Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske afdelingerm.v.7. § 71-tilsynets studietur8. Møder8.1. Folketingets Ombudsmand8.2. LPD9. Information om tilsynets arbejde§ 71-tilsynets virksomhed1. Det retlige grundlag§ 71-tilsynet er udtrykkeligt nævnt i grundloven.Grundlovens § 71, stk. 6 og 7, har følgende ordlyd:»Stk. 6. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af enfrihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myn-dighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlæn-dinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, ellerden, der handler på hans vegne, forelægges de almindeligedomstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse.Nærmere regler herom fastsættes ved lov.Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer under-gives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældendeskal have adgang til at rette henvendelse.«Bestemmelserne er baggrunden for, at man taler om Tilsy-net i henhold til grundlovens § 71 eller i daglig tale § 71-til-synet.§ 71-tilsynet består af 9 medlemmer.2. OpgaverMed hensyn til sine opgaver adskiller § 71-tilsynet sig fraFolketingets øvrige udvalg. På sine møder behandler tilsyneten række generelle og konkrete sager. Derimod bliver lov-og beslutningsforslag ikke henvist til behandling i tilsynet.Tilsynet modtager henvendelser fra og om enkeltpersoner,som administrativt er berøvet deres frihed. En del af dissehenvendelser vedrører spørgsmål, som ligger uden for tilsy-nets kompetence, herunder spørgsmål om lovligheden afselve frihedsberøvelsen. Andre sager finder tilsynet det mesthensigtsmæssigt at henvise eller videresende til de admini-strative klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågældenderetsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve be-handlingen under frihedsberøvelsen. Tilsynet behandler dis-se sager, som bl.a. giver anledning til besøg på psykiatriskeafdelinger.§ 71-tilsynet besøger som nævnt bl.a. psykiatriske afdelin-ger. Besøgene, der kan være enten anmeldte eller uanmeld-te, er et meget væsentligt element i tilsynsvirksomheden.Som led i de almindelige bestræbelser på at følge med i,hvad der sker i regioner og kommuner på tilsynets områder,kan tilsynet også besøge væresteder, skoler m.v.Ud over sine ordinære møder holder § 71-tilsynet ogsåmøder med foreninger m.v. Foreningerne kan bl.a. væremed til at belyse, hvad der set fra henholdsvis patienternes,

de ældres, de pårørendes og personalets synsvinkel giver an-ledning til problemer på tilsynets områder.§ 71-tilsynet deltager desuden i konferencer m.v., som an-går emner inden for tilsynets sagsområder.De generelle og konkrete sager giver sammen med besø-gene, møderne og konferencerne bl.a. anledning til, at tilsy-net retter henvendelse til og stiller spørgsmål til ministre ogandre.3. Udtalelser§ 71-tilsynet kommer med sin vurdering af forhold, dervedrører behandlingen af administrativt frihedsberøvede.F.eks. kan tilsynet udtale kritik og komme med anbefalingerog henstillinger. Typisk sker det enten i forbindelse med be-handlingen af en konkret sag eller på baggrund af besøg påen institution, hvor der er administrativt frihedsberøvedepersoner.§ 71-tilsynet kan derimod ikke træffe afgørelser i konkretesager, behandle en klage eller tage stilling til, om en beslut-ning om administrativ frihedsberøvelse er rigtig eller for-kert.4. Sammenfatning§ 71-tilsynet er nedsat i henhold til grundloven for at føretilsyn med behandlingen af de personer, som administrativter berøvet deres frihed.§ 71-tilsynet bestræber sig i hele sin virksomhed på at føredette tilsyn på en sådan måde, at behandlingen – i vid for-stand – af de administrativt frihedsberøvede personer til sta-dighed forbedres på såvel det konkrete som på det generelleplan.1. IndledningTilsynet har i løbet af folketingsåret 2008-09 holdt 7 mø-der.Tilsynets drøftelser har som sidste år været præget af drøf-telser omkring brugen af tvang, især bæltefiksering af min-dreårige på Børne- og Ungdomspsykiatriske afdelinger.Tilsynet har endvidere været på tilsynsbesøg på 1 psykia-trisk afdeling i år, Børne- og Ungdomspsykiatrisk CenterRisskov.Tilsynet har endvidere været på studietur til London. For-målet med studieturen var at høre nærmere om forholdenefor psykiatriske patienter og brugen af tvang i England, sær-ligt om alternativer til tvangsfiksering, og hvor grænsenmellem retspsykiatrien og almenpsykiatrien ses at være i de-res tilgang i psykiatrien.Tilsynets medlemmer har endvidere haft lejlighed til atdeltage i konferencer m.v.De generelle og konkrete sager, der løbende har været itilsynet, har sammen med besøgene, møderne og konferen-cerne givet anledning til, at tilsynet har rettet henvendelseog stillet spørgsmål til bl.a. ministeren for sundhed og fore-byggelse og forskellige regioner og kommuner.

2. Konkrete sagerTilsynet har i løbet af folketingsåret modtaget henvendel-ser fra og om enkeltpersoner, der administrativt er berøvetderes frihed. En del af disse henvendelser vedrørte spørgs-mål, som ligger uden for tilsynets kompetence, herunderspørgsmål om lovligheden af selve frihedsberøvelsen. Andresager har tilsynet fundet det mest hensigtsmæssigt at henviseeller videresende til de administrative klage- eller tilsyns-myndigheder på det pågældende retsområde. Tilbage er etantal sager vedrørende selve behandlingen under frihedsbe-røvelsen. Tilsynet har behandlet disse sager fortroligt.3. Spørgsmål til ministre3.1. Låst dør§ 71-tilsynet har spurgt ministeren for sundhed og fore-byggelse om, hvorledes begrebet låst dør skal forstås itvangsprotokoller, der føres på psykiatriske afdelinger.Ministeren har i sin besvarelse anført:»Der er i psykiatriloven hjemmel til følgende former foraflåsning af døre på psykiatriske afdelinger:Aflåsning af døre i afdelingen efter § 18 e:§ 18 e bestemmer, at der kan træffes beslutning om at af-låse døre i afdelingen over for patienter, der er frihedsberø-vede, jf. lovens kapitel 3. Formålet hermed er, at sikre denfrihedsberøvede patients fortsatte tilstedeværelse på afdelin-gen.Der kan endvidere træffes beslutning om aflåsning af dørei afdelingen over for patienter, der er i risiko for utilsigtet atudsætte sig selv for væsentlig fare. Denne patientgruppeomfatter især patienter, der lider af demens, men også perso-ner, der er bevidsthedsslørede eller uklare, eller som befin-der sig i en forvirringstilstand, kan falde ind under bestem-melsen.Derudover kan der træffes beslutning om at aflåse døre iafdelingen i forhold til en patient, der ikke er omfattet afovennævnte patientgrupper, hvis patienten selv anmoder omdet.Aflåsning af døre efter § 18 e tilføres afdelingens tvangs-protokol 3 med afmærkning i feltet »døraflåsning«.Døraflåsning efter § 18 e omfatter ikke aflåsning af døretil patientstuer.§ 18 e anvendes i forhold til konkrete patienter, der ophol-der sig på en åben psykiatrisk afdeling.Aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen efter § 18 aog § 18 b:§ 18 a giver hjemmel til aflåsning af patientstuer af be-handlings- og sikkerhedsmæssige årsager i forhold til kon-krete patienter indlagt på Sikringsafdelingen. Aflåsningenforetages med henblik på at etablere nødvendige faste ram-mer i behandlingen af patienten, eller at skærme patientenmod for mange stimuli. Endvidere kan aflåsning anvendes idet omfang, det er nødvendigt for at afværge, at en patientudsætter andre for nærliggende fare for at lide skade på le-

geme eller helbred, forfølger eller på anden lignende mådegroft forulemper medpatienter, eller øver hærværk af ikkeubetydeligt omfang.Efter § 18 b kan der generelt på Sikringsafdelingen af sik-kerhedsmæssige grunde foretages aflåsning af patientstuerom natten og kortvarigt om dagen under konferencer.Aflåsning af patientstue efter § 18 a skal tilføres afdelin-gens tvangsprotokol 5 om aflåsning af patientens stuedør.Sikringsafdelingen i Region Sjælland er derfor den enestepsykiatriske afdeling i landet, der kan skærme patienter på etså højt niveau, at døren til patientstuen kan aflåses.Der skal således ske registrering i afdelingens tvangspro-tokol, hvis der på en psykiatrisk afdeling træffes afgørelseom aflåsning af døre i forhold til en konkret patient.For Sikringsafdelingen betyder det, at døraflåsning itvangsprotokollen drejer sig om aflåsning af en patientstue,hvorimod det i andre psykiatriske afdelingers tvangsproto-koller ikke kan dreje sig om en dør til patientstuen.«Se svar på spørgsmål 7.3.2. Finansiering af enkeltmandstilbud§ 71-tilsynet har endvidere spurgt ministeren for sundhedog forebyggelse om, hvilke muligheder regionerne har forfinansiering af særligt behandlingskrævende psykisk sygemindreårige, og om den nuværende finansieringsform giverrimelige og fleksible rammer for etablering af såkaldte »en-keltprojekter«, hvor denne behandlingsform er nødvendig.Ministeren har anført følgende i sit svar:»Regionerne tilføres midler via bloktilskuddet til finansie-ring af sundhedsområdet. I økonomiaftalerne mellem regio-nerne og regeringen aftales de samlede rammer for regioner-nes indsats. Siden 2001 har de tidligere amter og nu regio-nerne oplevet et betydeligt økonomisk løft.Hvis vi ser frem på regionernes økonomi i 2009 tilføresregionerne midler, som svarer til en realvækst på ca. 2 mia.kr. Indenfor denne ramme har regionerne mulighed for atprioritere den samlede sundhedsindsats, herunder også påpsykiatriområdet. Det er således regionernes ansvar at sikreog målrette de behandlingstilbud, der er behov for og priori-tere midlerne hertil.«Se svar på spørgsmål 3.3.3. Evaluering af hjemmelen til aflåsning af patientstuer påSikringen§ 71-tilsynet har også spurgt ministeren for sundhed ogforebyggelse, om ministeren vil gennemføre en evalueringaf brugen af den hjemmel, Sikringsafdelingen har fået til af-låsning af patientstuer, jf. psykiatrilovens § 18 a.Ministeren har anført følgende i sit svar:»Når Sundhedsstyrelsens undersøgelse om anvendelse aftvang foreligger i september 2009, vil jeg vurdere, om dereventuelt skulle være grundlag for en sådan evaluering.«Se svar på spørgsmål 9.

4. Det lokale psykiatriske patientklagenævns årsberetninger4.1. Opfølgning på årsberetninger fra de lokale psykiatriskepatientklagenævn for 2007 og 2008Det følger af lov om frihedsberøvelse og anden tvang ipsykiatrien § 39, stk. 1, at de lokale psykiatriske patientkla-genævn hvert år skal offentliggøre en beretning om deresvirksomhed. Det følger samtidig af forarbejderne til den se-neste ændring af loven, at det forudsættes, at bl.a. § 71-tilsy-net bliver gjort bekendt med årsberetningerne.§ 71-tilsynet har i år drøftet årsrapporterne og foretagetsig yderligere.5. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.5.1. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center GlostrupDen 12. september 2008 aflagde § 71-tilsynet et anmeldttilsynsbesøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glo-strup. Tilsynet holdt møde med centeret og Region Hoved-staden og foretog en rundgang på centerets akutte modtage-afsnit. Under rundgangen havde tilsynet lejlighed til at talemed personale og patienternes forældre.Efter besøget udtalte tilsynet:Tilsynet finder, at det er positivt, at Børne- og Ungdoms-psykiatrisk Center Glostrup har deltaget i det såkaldte gen-nembrudsprojekt om brug af tvang, og at man som opfølg-ning herpå har opprioriteret orienteringen om, hvordan per-sonalet forholder sig i forbindelse med udførelse af tvang.Det samme gælder det, at der er udarbejdet en ergoterapeu-tisk plan om brug af pædagogiske redskaber med henblik påat berolige patienterne.Tilsynet finder det ligeledes positivt, at centeret gennem-fører efteruddannelse af personalet, herunder at nye medar-bejdere får et psykofysisk træningskursus med henblik påforebyggelse af patientaggressioner og vold, ligesom allemedarbejdere inden for det seneste halve år har fået uddan-nelse i kognitiv terapi, som er særligt tilrettelagt for persona-let på det lukkede afsnit 62 og er udformet på baggrund aferfaringerne fra afsnittet.Tilsynet finder det endelig positivt, at der er etableret enforældregruppe, hvor forældre til de indlagte mindreårigepatienter orienteres om bl.a. psykiatriloven.Tilsynet noterer sig, at der er en meget høj belægnings-grad på det lukkede afsnit 62. I perioder har der været enoverbelægning med én patient.Tilsynet finder, at det er beklageligt, at overbelægningenpå det lukkede afsnit kan medføre uro og støj på afsnittet,hvilket kan virke negativt på patienterne, der er særlig føl-somme over for uro og støj.Det samme gælder, for så vidt at overbelægningen kanmedføre, at der periodevis findes patienter, som burde ind-lægges på det lukkede afsnit, i stedet indlægges på et åbentafsnit, der ikke er beregnet til den type patienter.Tilsynet finder det endelig beklageligt, at de nuværendefysiske rammer på afsnit 62 alene gør det muligt at skærmede kognitivt mere dårligt fungerende patienter på deres på

deres egen stue. Det fremgår af centerets svar på tilsynetsspørgsmål, at centeret ville foretrække, at flere rum kunneanvendes til skærmning af en patient, men at dette med denuværende fysiske rammer ikke er muligt.Den foretagne visuelle skærmning på fælles arealer meden sort streg på gulvet virker umiddelbart ikke som en effek-tiv beskyttelse af patienter, der har behov for dette.5.2. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center RisskovDen 16. marts 2009 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt til-synsbesøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Ris-skov. Der var følgende program for besøget:Møde med Region Midtjylland om:- Hvorledes håndterer Region Midtjylland administrativtfrihedsberøvede?- Hvorledes håndterer Region Midtjylland forebyggelse afvoldshandlinger?- Hvorledes håndterer Region Midtjylland forebyggelse ogevaluering af tvang?Møde med Centerledelsen og afdelingsledelsen for afsnitU.Tilsyn på afsnit U.Efter besøget udtalte tilsynet:TvangOverordnet set udtaler § 71-tilsynet, at tilsynet finder detpositivt med de initiativer, som regionen og centeret har ta-get for at sikre et tæt samarbejde mellem patient, pårørende,kommune og personale. Det kommer bl.a. til udtryk i denvedtagne pårørendepolitik, det akutte psykiatriske bered-skab, som kommunen kan ringe efter, opfølgningen på gen-nembrudsprojektet og fokus på patienten i den opfølgendeeftersamtale, hvilket efter § 71-tilsynets vurdering er initiati-ver, der er med til at mindske brugen af tvang.§ 71-tilsynet skal dog under henvisning til redegørelsenom brugen af sedler under en tvangsfiksering understrege, atder i psykiatriloven alene er tre begrundelser for at anvendetvangsfiksering, i det omfang det er nødvendigt at afværge,at en patient- udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for atlide skade på legeme eller helbred,- forfølger eller på anden lignende måde groft forulempermedpatienter eller- øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.Belægning og de fysiske rammer§ 71-tilsynet finder det beklageligt, at der i den seneste tidhar været tale om en betydelig overbelægning på afsnittene,og finder derfor, at de fysiske rammer er utilstrækkelige ogutidssvarende. Overbelægningen medfører, at forholdene påafsnittene bliver mere trange, ligesom presset på fællesfaci-liteterne bliver større. Hertil kommer, at personalet skal tagesig af flere patienter. Og efter tilsynets vurdering kan der ik-ke være tvivl om, at der er tale om en betydelig belastningfor de enkelte patienter på afsnittene.

Aktiviteter og de fysiske rammer§ 71-tilsynet finder det positivt med de beskrevne aktivite-ter. Tilsynet bemærker dog, at de fysiske rammer gør, at derer larm på gangene og fra musikrummet, og at patienter pådet åbne afsnit ikke har umiddelbar adgang til et værkstedplaceret på det lukkede afsnit.Behandling og personale§ 71-tilsynet finder det positivt med den bredt sammensat-te personalegruppe og de forskellige tilgange til behandlingaf patienterne på centeret.Information§ 71-tilsynet skal understrege, at tilsynet finder det vigtigt,at information om rettigheder til patienten ikke alene tilpas-ses den enkelte patients behov og alder, men også at der tag-es hensyn til det generelle behov for, at patienter kunne øn-ske at være orienteret om rettigheder i forbindelse medtvangsudøvelse, selvom dette ikke er aktuelt for den pågæl-dende patient, herunder muligheden for at henvende sig til §71-tilsynet.Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bilag124.6. Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske afdelingerm.v.Det er tilsynets praksis, at der et års tid efter et tilsynsbe-søg følges op på den rapport, som besøget mundede ud i,med forskellige spørgsmål til den ansvarlige myndighed.I år har § 71-tilsynet ikke fundet anledning til at følge oppå det foregående års tilsynsbesøg.7. § 71-tilsynets studietur til London§ 71-tilsynets var på en studietur til London den 25. og 26.juni 2009. Formålet med studieturen var at høre nærmereom forholdene for psykiatriske patienter og brugen af tvangi England, særligt om alternativer til tvangsfiksering og hvorgrænsen mellem retspsykiatrien og almenpsykiatrien ses atvære i deres tilgang i psykiatrien.Derfor holdt tilsynet møde med The Sainsbury Centre forMental Health. Centeret har som mål at forbedre livet formennesker med psykiske problemer. De arbejder med forsk-ning, politikker og analyser på området, der skal forbedreindsatsten for psykisk syge, særlig i fængsler, og hvad angårmuligheden for at få et fast arbejde.Tilsynet besøgte den psykiatriske afdeling Newham Cen-tre for Mental Health.Afslutningsvis holdt tilsynet møde med det engelske sund-hedsministerium om de overordnede rammer for psykiatri-en.Af referatet fra studieturen fremgår bl.a.:Møde med The Sainsbury Centre for Mental Health v/di-rektør Angela Greatly, professor/direktør Ian Cunnings ogdirektør Sean Duggan.

FinansieringCenteret er først og fremmest finansieret af Sainsburyfa-milien, derudover får de ressourcer fra staten til særlige pro-jekter, og senest er de mere gået over til co-funding, når deindgår i partnerskabsaftaler. Centeret har eksisteret i 25 årLokalpsykiatriI starten var centerets indsats at få fokus på og opbyggetlokalpsykiatrien med udgangspunkt i evidensbaseret forsk-ning og sikring af en høj kvalitet på området. De brugte isærinternational forskning. I dag er fokus mere EU-samarbejde.National psykiatriplanÆndring af indsatsen midt i 1990’erne skyldtes lobbyar-bejdet for at få en national psykiatriplan, der især lagde vægtpå den opsøgende indsats i psykiatrien.Dem, der har det sværestFra 2005 har centrets fokus været de psykisk syge, der hardet sværest – dem i fængslerne, og arbejdet med at få men-nesker med en psykiatrisk diagnose ud på arbejdsmarkedet.Ud på arbejdsmarkedetDer var fokus på individuel jobtræning, eftersom der påbaggrund af amerikansk forskning var evidens for, at dethavde effekt. Tilsynet spurgte bl.a. ind til succesen med at fåpsykisk syge ud på arbejdsmarkedet i stedet for at ende påpension. Centeret oplyste, at man gik konkret ind og så påtidligere stillede diagnoser – så der kunne sondres mellemreelt psykisk syge og arbejdsløse. Især på grund af den me-get store arbejdsløshed i 1980’erne havde der fra statens si-de været en tendens til hyppig diagnose, som kunne få ar-bejdsløshedstallet ned, mente centeret.Psykisk syge i fængslerne90 pct. af de indsatte i fængslerne er mentalt forstyrrede/psykisk syge.Psykiatrilovens tvangsregler kan ikke anvendes i fængs-lerne. Så der kan kun gives frivillig behandling til psykisksyge.1 pct. af de psykisk syge i fængslerne kan blive indlagt påsikrede afdelinger.Centeret ser det som sin opgave at få flyttet ressourcerneind i fængslerne, så længe der ikke er mulighed for at få depsykisk syge kriminelle indlagt på sikrede hospitaler. Tilsy-net spurgte til omkostningsfordelingen. Prisen for en fæng-selsplads er 40.000 £ om året, hvorimod en særlig sikret ho-spitalsseng koster 150.000 £ om året.Problemet var, at de manglede evidens for, hvad der vir-ker på området. Centeret henviste til en nylig rapport, Brad-leyrapporten, som kom med 83 anbefalinger på området,herunder nødvendigheden af en tidlig indsats. Tilsynet fik eteksemplar af rapporten. De henviste endvidere til de 10 tipstil sundhedspersonale i fængslerne, som er vedhæftet refera-tet.

Tre niveauer af sikrede hospitalerDer var tre højrisikohospitaler med 340 patienter pr. ho-spital. Der var regionale middelsikkerhedsniveau hospitalermed plads til mellem 40 og 100 patienter, heraf 6 i London.Tilsynet spurgte bl.a. til personalenormering på et hospitalmed et middelsikkerhedsniveau. Der var 10 ansatte til 30indlagte. Centeret oplyste, at der på det lave sikkerhedsni-veau var lige så mange private hospitaler som offentlige.Tilsynet spurgte ind til finansieringen. Centeret oplyste, atden enkelte kommune betalte for sine egne »patienter«.Tilsynet spurgte til eventuelle rekrutteringsvanskelighederfor psykiatrien. Centeret oplyste, at det var lettere nu pågrund af den økonomiske krise. Tilsynet spurgte til uddan-nelsesniveau. Centeret oplyste, at der var lavtuddannede påpsykiatriske afdelinger, men også nødvendigt sundhedsper-sonale.Genindlæggelse og tvangI forhold til den danske debat blev der spurgt ind til fore-byggelse af førstegangskriminalitet blandt psykisk syge.Centeret mente, at førstegangsforbrydelser sjældent var al-vorlige og man derfor ofte så de psykisk syge ved mindrestraffesager ved domstolene. Tilsynet spurgte endvidere indtil regler om retten til at tvangs genindkalde psykisk syge.Centeret oplyste, at der for nylig var kommet regler om det-te inden for almenpsykiatrien – men de så den mere som entrussel end en egentlig håndhævelse. Centeret mente, der varvisse etiske aspekter ved disse regler, da det kunne opfattessom afpresning.Centeret mente endvidere, at der i offentligheden var formeget fokus på skyldplacering i sager om psykisk syge, derbegår farlig kriminalitet. Modsat var det i USA, hvor manmere fokuserede på den enkelte handling end stilledespørgsmål til, om samfundet havde et ansvar.Men for de kriminelle psykisk syge var der mulighed forbetinget udskrivelse efter 3 år. Hvis betingelserne ikke blevoverholdt, herunder at de skulle møde op i distriktspsykiatri-en, skulle de kriminelle psykisk syge være indlagt den fuldetid, som var 7 år.Tilsynet spurgte ind til, hvilke tvangsmidler de anvender,herunder eventuel tvangsfiksering. Centeret oplyste, at manmeget sjældent brugte tvangsfiksering, men derimod fysiskfastholdelse og medicinering.Unge i psykiatrienTilsynet spurgte ind til særlige udfordringer for med unge.Centeret oplyste, at de havde fokus på tidlig indsats, da dervar evidens for, at det virkede. Centeret oplyste endvidere,at The Smith Institute fulgte børn fra 2-års-alderen op til de40 år for at sikre forskning på området.Besøg på den psykiatriske afdeling Newham Centre forMental HealthTilsynet så et sikret lukket afsnit, et almindeligt lukket af-snit og det åbne dagscenter.

Om afdelingenAfdelingen er hovedsagelig offentligt finansieret. De lave-de treårsplaner og styrede selv budgettet. Optageområdet eret meget socialt belastet område med mange forskellige etni-ske grupper. De enkelte afsnit var på grund af lovgivningendelt op i mande- og kvindeafsnit. Der var de traditionellediagnoser. Tilsynet spurgte til de personlighedsforstyrrede,hvor afdelingen oplyste, at de ikke var »rigtigt« psykisk sy-ge, og de var oftest indlagt på de sikrede hospitaler. Tilsynetspurgte ind til prisen for en sengeplads. En akut sengepladskoster 350-400 £, en intensiv 600 £ og en rehabiliterings-plads 700 £.Der var 118 sengepladser. 66 akutte, 28 til ældre, 20 spe-cialsenge og 10 på den intensivt lukkede. Den gennemsnitli-ge indlæggelsestid er ca. 35 dage.Daghospitalet kunne bruges som alternativ til indlæggelse,her var bl.a. gruppeterapi. Daghospitalet havde en multibe-handlingstilgang, fokus var på alt det, der virkede. De arbej-der tæt sammen med de sociale myndigheder fra starten,herunder udarbejdede de fælles handlingsplaner. Der varbudgetsammenhæng mellem de to forvaltninger.Behandling på den psykiatriske afdelingTilsynet spurgte ind til brugen af tvangsmidler, herundernulstimulirum. Personalet oplyste, at selvskadende renttvangsmæssigt kan blive udsat for fastholdelse og medicine-ring. Det er alene de udadreagerende, der kan komme ind inulstimulirummet. Der var kun et på hospitalet. Rummet erovervåget hele tiden, og en patient kan være der alt fra fåminutter til nogle uger. Normalt er 1 til 2 timer.60 pct. af de indlagte er tvangstilbageholdte.De har hjemmeteam, der tager hjem til den enkelte patientefter udskrivelse. De havde guidelines for behandlingen, derbyggede på centralt udmeldte retningslinjer, baseret på evi-dens og best practice, f.eks. at skizofrene ikke kunne tagemod verbal behandling.ØnskerTilsynet spurgte ind til deres ønsker for afdelingen og psy-kiatrien generelt:- Etplansbyggeri, af hensyn til at komme ud og af hensyntil rygere.- Bedre udendørs område.- Gymnastik dagligt.- Mindre papir og bureaukrati.- Dialog med politikerne.Møde med det engelske sundhedsministerium v/underdi-rektør Jim Fowles og ekspert Susan O’Connor.På mødet var der særlig fokus på psykiatriplanen og denye regler i den engelske psykiatrilov om tvangsmæssiggenindkaldelsePsykiatriplanDen første 10-års-plan, der udløber i år, havde fokus på atudarbejde standarder til, hvordan service skal udføres. Ser-

vicen har ændret sig meget, særlig på grund af denne natio-nale sammenhæng, og at der kom ressourcer med tiltagene –40 pct. stigning i budgettet. Der har været fokus på lokalpsy-kiatri, opsøgende team og et fald i sengepladser. Der erkommet en større diversitet i tilbuddene.Ny plan til septemberDen skal tage udgangspunkt i mere helhedstankegang –herunder at ethvert menneske har en psyke, der kan blivesyg. Området skal undgå yderligere stigmatisering, så fokusskal nok også være forebyggelse. Derfor kommer der måskeen særlig indsat for stress. Der kommer nok også fokus påuddelegering til de lokale områder. Der er endvidere stigen-de evidens for, at tidlig indsats nytter uanset aldersgruppe;dette skal nok også indarbejdes. Der skal tænkes på det psy-kiske helbred på tværs af sektorer. Det skal handle om kvali-tet for pengene. Ministeriet oplyste, at der ikke kom yderli-gere ressourcer med planen, som skulle vedtages i septem-ber.Ret til tvangsmæssig genindkaldelsePsykiatriloven blev senest revideret i 2007. Hovedpartenaf bestemmelserne minder meget om de nugældende danskeregler.Tilsynet spurgte dog i lyset af den danske debat ind til de-res nye regler om muligheden for at tvangsindkalde almenepsykiatriske patienter – patienter uden for retspsykiatrien.Genindkaldelsen er lægens beslutning. Det er ikke nok, atpatienten har overtrådt betingelserne, der skal være et reeltbehov for hospitalsbehandling. Hospitalet kan tilbageholdepatienten tvangsmæssigt i 3 døgn – hvilket svarer til læng-den af en varetægtsfængsling. Der er ingen klageret, menpatienten kan altid gå til domstolene. Det vil sige, at der ik-ke er opsættende virkning for den behandling, der måtte fin-de sted.Tilsynet spurgte ind til erfaringer med bestemmelsen. Mi-nisteriet oplyste, at de havde forventet ca. 300 beslutninger,men der er p.t. 1.500 beslutninger. Ministeriet kender dogikke antallet af indkaldelser. Det svarer til 10 pct. af de ind-lagte, der bliver betinget udskrevet. Skotland har lidt flereoplysninger, da reglerne har været gældende siden 2005. Entredjedel af dem, der havde fået en betinget udskrivning,kom ind på hospitalet, men det kan også være på frivillig ba-sis, hvor reglen ikke er taget i brug. Hovedreglen er, at pa-tienterne er indlagt 6 timer. Af de 107 tilfælde, der var, end-te 77 med at blive egentlig tvangstilbageholdt i stedet.Det samlede referat med deltagerliste og program kan sespå § 71-tilsynet alm. del – bilag 148.8. Møder8.1 Folketingets OmbudsmandTilsynet har planlagt at holde møde med Folketingets Om-budsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, og inspektionschefLennart Frandsen onsdag den 21. oktober 2009.

8.2 LPDTilsynet har planlagt at holde møde med Landsforeningenaf Bistandsværger og Patientrådgivere i Danmark (LPD)onsdag den 21. oktober 2009.9. Information om tilsynets arbejdeI det forløbne folketingsår har tilsynet vanen tro udsendten folder om årets arbejde i tilsynet med henblik på at ud-brede kendskabet til hele sin virksomhed til en bredere kredsaf offentlige myndigheder, personale og – ikke mindst – pa-tienter.Tilsynets formand og medlemmer har endvidere deltaget ikonferencer og møder rundtom i landet, f.eks. i Statsforvalt-ningen Hovedstaden for at oplyse om tilsynets kompetence.Målet er, at folderen skal medvirke til en positiv udvik-ling, således at administrativt frihedsberøvede personer,hvor de end befinder sig, bliver tilbudt nogle forhold, somsamfundet kan være bekendt.

Folderen blev oprindelig udsendt til ca. 300 forskelligemyndigheder, organisationer, foreninger m.v. Efterfølgendeer folderen udsendt enten efter anmodning eller i forbindelsemed besvarelse af henvendelser.Den særlige pjece om tilsynet, der nærmere beskriver til-synets opgaver efter grundloven, udsendes enten efter an-modning fra f.eks. psykiatriske afdelinger eller uddannelses-steder eller i forbindelse med besvarelse af henvendelser.Tilsynets offentlige dokumenter kan endvidere findes påFolketingets hjemmesidewww.folketinget.dk.Sophie Løhde (V) Birgitte Josefsen (V) MarionPedersen (V) Anita Christensen (DF) nfmd. Vivi Kier (KF)Karen J. Klint (S) fmd. Orla Hav (S) Özlem Sara Cekic(SF) Anne Baastrup (SF)