Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2009-10, 2009-10
§71 Alm.del Bilag 171, Alm.del Beretning 3
Offentligt
926971_0001.png
§ 71-tilsynets virksomhed
administrativt
opfølgning
COP15-topmøde
patientrådgivere
udtalelser
retlige grundlag
det
2009-2010
frihedsberøvede
§ 71
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
926971_0002.png
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 0 0 9 -2 010
1
§ 71-tilsynets virksomhed
2009-2010
Beretning afgivet af Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 den 10. september 2010
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
926971_0003.png
2
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 0 0 9 -2 010
§ 71-tilsynets virksomhed 2009-2010
Udgiver: Tilsynet i henhold til grundlovens § 71, Folketinget
Udgivelsesår: 2010
Layout og produktionsstyring: Folketinget, Kommunikationsenheden
Tryk: Folketinget, Printcentret
Oplag: 300
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
926971_0004.png
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 0 0 9 -2 010
3
Beretning om tilsynets virksomhed
i folketingsåret 2009-10
INDHOLD
Forord
..............................................................................................................................................................................................
1.
§ 71-tilsynets virksomhed
........................................................................................................................................
1.1 Det retlige grundlag ........................................................................................................................................................
1.2 Opgaver ................................................................................................................................................................................
1.3 Udtalelser ............................................................................................................................................................................
1.4 Sammenfatning ................................................................................................................................................................
2.
3.
05
07
07
07
08
08
Indledning
......................................................................................................................................................................... 09
Konkrete sager
................................................................................................................................................................ 09
4.
Spørgsmål til ministre
............................................................................................................................................... 09
4.1. Rekruttering af patientrådgivere .............................................................................................................................. 09
4.2. COP15-topmøde og administrativt frihedsberøvede .......................................................................................... 10
4.3. Magtanvendelse over for tvangsanbragte børn og unge .................................................................................. 11
4.4 Registrering af tvang med forældresamtykke ...................................................................................................... 11
5.
Opfølgning på årsberetninger fra de lokale psykiatriske patientklagenævn
............................... 12
6.
Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.
................................................................................................................. 12
6.1. Psykiatrihospitalet Nykøbing Sjælland, Sikringsafdelingen ............................................................................ 12
6.2. Psykiatrisk Center Sct. Hans ........................................................................................................................................ 13
6.3. Aalborg Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling ................................................................................................. 15
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
926971_0005.png
4
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 0 0 9 -2 010
6.4. Aalborg Kommune, Familie- og Socialudvalget ..................................................................................................... 16
6.5. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg .............................................................................................. 16
7.
8.
8.1.
8.2.
8.3.
9.
Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske afdelinger m.v.
.............................................................. 18
Møder
..................................................................................................................................................................................
Folketingets Ombudsmand ...........................................................................................................................................
Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark ..........................................................
Dansk Psykiatrisk Selskab ............................................................................................................................................
18
18
18
18
Information om tilsynets arbejde
......................................................................................................................... 19
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
926971_0006.png
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 0 0 9 -2 010
5
Forord
Det er Folketingets § 71-tilsyns opgave at føre kontrol med forholdene for de personer, som under et
kaldes administrativt frihedsberøvede. Det drejer sig bl.a. om tvangsindlagte psykiatriske patienter,
demente, der bliver tilbageholdt på et plejehjem, og tvangsanbragte børn.
Tilsynets opgave følger af grundloven og omfatter ud over tilsynet med forholdene for administrativt
frihedsberøvede personer også deres ret til at henvende sig til os i tilsynet.
Der er 9 medlemmer af § 71-tilsynet:
Sophie Løhde (V), Birgitte Josefsen (V), Marion Pedersen (V), Anita Christensen (DF), næstformand,
Vivi Kier (KF), Karen J. Klint (S), formand, Orla Hav (S), Özlem Sara Cekic (SF) og Anne Baastrup (SF).
Tilsynet har i en årrække udsendt denne pjece, der i korte træk beskriver tilsynets kompetence og giver
en beretning for det forgangne folketingsår. Formålet med pjecen er at udbrede kendskabet til vores
arbejde i § 71-tilsynet til en bredere kreds af offentlige myndigheder, personale og – ikke mindst – de
administrativt frihedsberøvede.
I pjecen kan du bl.a. læse om de tilsynsbesøg, som § 71-tilsynet har været på, og hvilke udtalelser det har
givet anledning til, og hvilke spørgsmål tilsynet har stillet til forskellige ministre.
I folketingsåret 2009-10 har tilsynet bl.a. haft fokus på børn og unge-området med tilsynsbesøg på
børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Desuden har tilsynet haft et møde med en kommune om børn
anbragt på private institutioner i henhold til servicelovens bestemmelser med det formål at føre en dialog
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
926971_0007.png
6
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 0 0 9 -2 010
om kvaliteten i kommunernes tilsyn med de private døgntilbud – et såkaldt tilsyn med tilsynet. Dette
fokus vil tilsynet fortsætte i den kommende folketingssamling.
God læselyst.
På § 71-tilsynets vegne
Karen J. Klint
formand
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
926971_0008.png
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 0 0 9 -2 010
7
Beretning afgivet af Tilsynet i henhold til
grundlovens § 71 den 10. september 2010
1. § 71-TILSYNETS VIRKSOMHED
1.1. Det retlige grundlag
§ 71-tilsynet er udtrykkeligt nævnt i grundloven.
Grundlovens § 71, stk. 6 og 7, har følgende ordlyd:
»Stk. 6. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en
dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der
er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller
anden dømmende myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.
Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer undergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de
pågældende skal have adgang til at rette henvendelse.«
Bestemmelserne er baggrunden for, at man taler om Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 eller i daglig
tale § 71-tilsynet.
§ 71-tilsynet består af 9 medlemmer.
1.2. Opgaver
Med hensyn til sine opgaver adskiller § 71-tilsynet sig fra Folketingets øvrige udvalg. På sine møder
behandler tilsynet en række generelle og konkrete sager. Derimod bliver lov- og beslutningsforslag ikke
henvist til behandling i tilsynet.
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
926971_0009.png
8
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 0 0 9 -2 010
Tilsynet modtager henvendelser fra og om enkeltpersoner, som administrativt er berøvet deres frihed. En
del af disse henvendelser vedrører spørgsmål, som ligger uden for tilsynets kompetence, herunder
spørgsmål om lovligheden af selve frihedsberøvelsen. Andre sager finder tilsynet det mest hensigtsmæs-
sigt at henvise eller videresende til de administrative klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågældende
retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve behandlingen under frihedsberøvelsen. Tilsynet
behandler disse sager, som bl.a. giver anledning til besøg på psykiatriske afdelinger.
§ 71-tilsynet besøger som nævnt bl.a. psykiatriske afdelinger. Besøgene, der kan være enten anmeldte
eller uanmeldte, er et meget væsentligt element i tilsynsvirksomheden. Som led i de almindelige
bestræbelser på at følge med i, hvad der sker i regioner og kommuner på tilsynets områder, kan tilsynet
også besøge væresteder, skoler m.v.
Ud over sine ordinære møder holder § 71-tilsynet også møder med foreninger m.v. Foreningerne kan bl.a.
være med til at belyse, hvad der set fra henholdsvis patienternes, de ældres, de pårørendes og persona-
lets synsvinkel giver anledning til problemer på tilsynets områder.
§ 71-tilsynet deltager desuden i konferencer m.v., som angår emner inden for tilsynets sagsområder.
De generelle og konkrete sager giver sammen med besøgene, møderne og konferencerne bl.a. anledning
til, at tilsynet retter henvendelse til og stiller spørgsmål til ministre og andre.
1.3. Udtalelser
§ 71-tilsynet kommer med sin vurdering af forhold, der vedrører behandlingen af administrativt frihedsbe-
røvede. F.eks. kan tilsynet udtale kritik og komme med anbefalinger og henstillinger. Typisk sker det enten
i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller på baggrund af besøg på en institution, hvor der er
administrativt frihedsberøvede personer.
§ 71-tilsynet kan derimod ikke træffe afgørelser i konkrete sager, behandle en klage eller tage stilling til,
om en beslutning om administrativ frihedsberøvelse er rigtig eller forkert.
1.4. Sammenfatning
§ 71-tilsynet er nedsat i henhold til grundloven for at føre tilsyn med behandlingen af de personer, som
administrativt er berøvet deres frihed.
§ 71-tilsynet bestræber sig i hele sin virksomhed på at føre dette tilsyn på en sådan måde, at behandlin-
gen – i vid forstand – af de administrativt frihedsberøvede personer til stadighed forbedres på såvel det
konkrete som på det generelle plan.
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
926971_0010.png
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 0 0 9 -2 010
9
2. INDLEDNING
Tilsynet har i løbet af folketingsåret 2009-10 holdt 8 møder.
Tilsynets drøftelser har, som sidste år, været præget af drøftelser omkring brugen af tvang. Desuden har
tilsynet haft fokus på børne- og ungepsykiatrien.
Tilsynet har endvidere været på tilsynsbesøg på 4 psykiatriske afdelinger og haft 1 møde med en
kommune om tilsyn på børne- og ungeområdet.
Tilsynets medlemmer har endvidere haft lejlighed til at deltage i konferencer m.v.
De generelle og konkrete sager, der løbende har været i tilsynet, har sammen med besøgene, møderne og
konferencerne givet anledning til, at tilsynet har rettet henvendelse og stillet spørgsmål til bl.a. indenrigs-
og sundhedsministeren, socialministeren og justitsministeren og forskellige regioner og kommuner.
3. KONKRETE SAGER
Tilsynet har i løbet af folketingsåret modtaget henvendelser fra og om enkeltpersoner, der administrativt
er berøvet deres frihed. En del af disse henvendelser vedrørte spørgsmål, som ligger uden for tilsynets
kompetence, herunder spørgsmål om lovligheden af selve frihedsberøvelsen. Andre sager har tilsynet
fundet det mest hensigtsmæssigt at henvise eller videresende til de administrative klage- eller tilsyns-
myndigheder på det pågældende retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve behandlingen
under frihedsberøvelsen. Tilsynet har behandlet disse sager fortroligt.
4. SPØRGSMÅL TIL MINISTRE
4.1. Rekruttering af patientrådgivere
§ 71-tilsynet har spurgt indenrigs- og sundhedsministeren om, hvordan ministeren vil sikre den fornødne
rekruttering af nye patientrådgivere og uddannelsen af disse.
Ministeren inviterede § 71-tilsynet til et møde om problemstillingen og afholdt efterfølgende et møde
med Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark og statsforvaltningerne, hvor
emnet blev drøftet.
Ministeren har efterfølgende skrevet til tilsynet og konkluderet, at der ikke er problemer med at rekruttere
patientrådgivere, at der ikke aktuelt er problemer med en skæv aldersfordeling, at patientrådgivere med
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
926971_0011.png
10
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 0 0 9 -2 010
anden etnisk baggrund dog er underrepræsenterede, og at der ikke er noget særligt behov for at indføre
krav om, at patientrådgivere skal gennemgå en særlig uddannelse.
Se § 71-tilsynet alm. del – bilag 94.
4.2. COP15-topmøde og administrativt frihedsberøvede
I forbindelse med klimatopmødet i København i december 2009 foretog politiet en lang række tilbagehol-
delser af demonstranter i det såkaldte klimafængsel. I den forbindelse stillede § 71-tilsynet nogle
spørgsmål til justitsministeren, om disse tilbageholdelser var inden for eller uden for § 71-tilsynets
kompetence, og om de tilbageholdte i givet fald var gjort bekendt med muligheden for at rette henven-
delse til § 71-tilsynet.
Justitsministeren oplyste bl.a.:
»De administrative frihedsberøvelser af en række personer, som politiet i henhold til politiloven foretog i
forbindelse med demonstrationer under COP15-topmødet i december 2009, er omfattet af grundlovens §
71, stk. 6, og derved også § 71-tilsynets kompetence. Derimod er de administrative frihedsberøvelser,
som politiet i henhold til udlændingeloven måtte have foretaget i forbindelse med det nævnte topmøde,
ikke omfattet af § 71-tilsynets kompetence.«
Endvidere oplyste ministeren:
»Københavns Politi har endvidere oplyst, at politiet ikke ved de omhandlede tilbageholdelser har givet de
pågældende vejledning om muligheden for at rette henvendelse til Folketingets § 71-tilsyn.
I den forbindelse skal Justitsministeriet bemærke, at det ikke følger af grundlovens § 71, stk. 7, eller
lovgivningen i øvrigt, at politiet, når de foretager administrativ frihedsberøvelse efter politiloven, skal
vejlede den frihedsberøvede person om muligheden for at rette henvendelse til Folketingets § 71-tilsyn.«
Efterfølgende modtog § 71-tilsynet en henvendelse fra Advokaterne Foldschack & Forchhammer, som
fandt, at frihedsberøvelserne var tvivlsomme i forhold til politilovens bestemmelser, den europæiske
menneskerettighedskonvention og grundlovens §§ 71 og 79. På den baggrund stillede tilsynet yderligere
spørgsmål til justitsministeren.
Ministeren henviste i sit svar til en redegørelse fra Rigspolitiet om den politimæssige indsats under
COP15-topmødet og tilføjede, at ministeren af principielle grunde ikke ville udtale sig nærmere, da en
betydelig del af de frihedsberøvede personer har anmodet om at få grundlaget for frihedsberøvelserne
prøvet ved domstolene.
Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 1-5.
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
926971_0012.png
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 0 0 9 -2 010
11
4.3. Magtanvendelse over for tvangsanbragte børn og unge
§ 71-tilsynet har spurgt socialministeren om to problemstillinger, dels om, hvilken rådgivning kommu-
nerne får for at kunne håndtere situationer, hvor magtanvendelse over for børn og unge har karakter af
omsorg, dels om hjemmelen til magtanvendelse over for unge mellem 18 og 23 år og problemstillinger
forbundet med anvendelsen i praksis.
Ministeren har anført følgende i sit svar:
»Med hensyn til det første spørgsmål kan jeg oplyse, at ministeriet er i gang med at udarbejde en
vejledning om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Vejledningen vil
også berøre dilemmaet mellem magtanvendelse og omsorg. Vejledningen udarbejdes i to tempi, således
at første del af vejledningen primært vedrører udsatte børn og unge, mens anden del vil have fokus på
børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Første del forventes færdig i sommeren 2010,
mens anden del vil være færdig i starten af 2011.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvilke magtanvendelsesregler der gælder for unge i efterværn, kan det
oplyses, at efterværn – som det også fremgår af spørgsmålet – alene kan benyttes over for unge, der er
mellem 18 og 23 år, jf. servicelovens kapitel 12.
Unge over 18 år er myndige og har dermed ret til at bestemme over deres eget liv. Samtidig kan anbrin-
gelse af unge i efterværn i døgninstitutioner og opholdssteder kun ske med samtykke fra den pågælden-
de, jf. servicelovens § 76. Den unge kan til enhver tid tilbagetrække dette samtykke og flytte fra anbrin-
gelsesstedet.
Dette indebærer også, at reglerne om magtanvendelse over for børn og unge, jf. § 123 i serviceloven og
bekendtgørelse nr. 893 af 9. juli 2007 om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for
hjemmet, ikke finder anvendelse for unge, der er anbragt i efterværn.
Reglerne om magtanvendelse over for voksne omfatter alene personer over 18 år med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne, jf. servicelovens § 124, stk. 2, 1. pkt.
Der må derfor ikke anvendes magt over for denne gruppe af unge ud over lovlig nødværge og nødret i
straffelovens §§ 13 og 14.«
Se § 71-tilsynet alm. del – bilag 123.
4.4. Registrering af tvang med forældresamtykke
§ 71-tilsynet har spurgt indenrigs- og sundhedsministeren om, hvilke initiativer ministeren eventuelt
påtænker i forhold til registrering af magtanvendelse over for børn og unge mod deres vilje, men med
forældrenes samtykke, som ikke registreres i dag.
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
926971_0013.png
12
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 0 0 9 -2 010
Ministeren har svaret, at følgende initiativer snarest muligt vil blive iværksat:
»Sundhedsstyrelsen gør det muligt fra og med 1. januar 2011 at registrere i tvangsprotokollen, når der
foretages psykiatrisk behandling af børn under 15 år, mod deres vilje men med forældresamtykke.
Sundhedsstyrelsen udsender en vejledning på området, som beskriver gældende regler og principper for
behandling af børn og unge på psykiatriske afdelinger.«
Se § 71-tilsynet alm. del – bilag 153.
5. OPFØLGNING PÅ ÅRSBERETNINGER FRA DE LOKALE PSYKIATRISKE PATIENTKLAGENÆVN
Det følger af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien § 39, stk. 1, at de lokale psykiatriske
patientklagenævn hvert år skal offentliggøre en beretning om deres virksomhed. Det følger samtidig af
forarbejderne til loven, at det forudsættes, at bl.a. § 71-tilsynet bliver gjort bekendt med årsberetnin-
gerne.
§ 71-tilsynet har drøftet årsrapporterne og efterfølgende skrevet til statsforvaltningerne og stillet
opfølgende spørgsmål om bl.a. følgende emner: Nedbringelse af antal klager, høj omgørelsesprocent på
klagesager og behov for dokumentation i forhold til tvangsbehandling.
6. BESØG PÅ PSYKIATRISKE AFDELINGER M.V.
6.1. Psykiatrihospitalet Nykøbing Sjælland, Sikringsafdelingen
Den 30. november 2009 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt besøg på Psykiatrihospitalet Nykøbing Sjælland,
Sikringsafdelinen. Indledningsvis afholdt tilsynet et møde med ledelsen og repræsentanter for regionen.
Tilsynet blev herefter vist rundt på de tre sikringsafdelinger, P1, P2 og P3. Under rundgangen havde
tilsynet lejlighed til at tale med personale og patienter.
Efter besøget udtalte tilsynet:
»Tvang
§ 71-tilsynet har noteret sig, at antallet af anvendelse af bælte og remme er steget betydeligt i de sidste
tre år, og at der stadig er tale om en stigning selvom de 3 langtidsindlagte patienter er taget ud.
Regionen har hovedsagligt begrundet dette i ændret registreringspraksis, samt at især 3 langtidsindlagte
patienter står for en stor del af de samlede tvangsindgreb i øvrigt.
Desuden har § 71-tilsynet noteret sig, at regionen forklarer stigningen i tvangsmedicinering med, at man
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
926971_0014.png
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 0 0 9 -2 010
13
på Sikringen i stigende grad anvender nyere medicin med brug af per oral behandling frem for ældre
medicin med brug af depotbehandling.
§ 71-tilsynet finder det positivt, at varigheden af de enkelte fikseringer er gået betydeligt ned siden 2006.
Belægning
§ 71-tilsynet finder det positivt, at der ikke gøres brug af overbelægning på Sikringsafdelingen f.eks. ved
midlertidig at inddrage andre rum end patientstuer.
Patientrettigheder
§ 71-tilsynet finder det beklageligt, at Sikringsafdelingen ikke hidtil har udleveret Sundhedsministeriets
pjece om Tvang i psykiatrien, men finder det positivt, at afdelingen fremadrettet vil gøre det.
Personale
§ 71-tilsynet finder det positivt, at der foregår en systematisk efteruddannelse især i forhold til konflikt-
håndtering for at ruste personalet til at håndtere de problemstillinger, der er på Sikringsafdelingen. Det er
endvidere positivt, at det har nedbragt antallet af voldshandlinger mod personalet.
§ 71-tilsynet finder det ligeledes positivt med den bredt sammensatte personalegruppe og de forskellige
tilgange til behandling af patienterne på afdelingen. Desuden har tilsynet noteret sig, at Sikringsafdelin-
gen ikke har problemer med at rekruttere personale.
Aktiviteter
§ 71-tilsynet finder det positivt, at der er en bred vifte af forskellige aktiviteter, og at der er ansat særlige
medarbejdere til formålet.
Kost
Tilsynet har noteret sig, at Ombudsmanden på besøgstidspunktet var i gang med en undersøgelse af
kostpolitikken på Sikringsafdelingen, samt at regionen selv er i gang med en spørgeskemaundersøgelse
blandt patienterne. Tilsynet vil gerne orienteres om resultatet, når det foreligger.«
Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bilag 112.
6.2. Psykiatrisk Center Sct. Hans
Den 30. november 2009 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt besøg på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Indled-
ningsvis afholdt tilsynet et møde med ledelsen og repræsentanter for regionen. Tilsynet blev vist rundt på
tre retspsykiatriske afdelinger, henholdsvis L1, R7 og R6. Under rundgangen havde tilsynet lejlighed til at
tale med personale og patienter.
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
926971_0015.png
14
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 0 0 9 -2 010
Efter besøget udtalte tilsynet:
»Tvang
Tilsynet har noteret sig, at det påpeges, at sammenhængen mellem misbrugsproblemer og tvangsanven-
delse er udtalte på de besøgte afdelinger.
Tilsynet finder det uheldigt, at der forekommer en øget fysisk magtanvendelse i weekender og søgne-
helligdage, og at regionen blandt andet begrunder det med færre personaleressourcer og færre muligheder
for aktiviteter. Tilsynet agter, at spørge sundhedsministeren til problemstillingen.
Tilsynet finder det positivt, at afdelingerne har en meget systematisk opfølgning – både over for persona-
let og for patienterne – på brugen af tvang med det formål at nedbringe antallet af tvangsforanstaltninger.
Tilsynet har noteret sig, at anvendelsen af tvang på Sct. Hans også begrundes i, at man modtager mange
patienter fra fængselsvæsenet med ubehandlede psykisk sygdom og deraf følgende voldshandlinger mod
medfanger og personale forud for overflytningen. Tilsynet vil tage problemstillingen op over for sundheds-
ministeren.
Tilsynet har noteret sig, at regionen fremhæver en problemstilling med bæltefiksering af overvægtige
patienter, som pga. ubehag i stedet ønsker fodremme frem for bælte. Tilsynet vil spørge sundhedsmini-
steren, om det er en problemstilling, man har fokus på.
Belægning
Tilsynet finder det beklageligt, at der i både 2008 og 2009 er belægning på over 100 pct. på L1, og at R6
og R7 beskriver at have øget behov for at inddrage andre rum (herunder fællesrum) på grund af overbe-
lægning, hvilket giver et yderligere pres på de trange fysiske rammer (se nedenfor) til gene for patien-
terne og personalet.
Desuden har tilsynet noteret sig, at der er tale om forholdsvis lange indlæggelser på de besøgte afsnit, og
især på afdeling R, hvor der er en gruppe patienter, som har været indlagt i over 2000 dage.
Tilsynet finder det særdeles uheldigt, at der på L1 pt. er en patient, der har været færdigbehandlet siden
21. juni 2000 og som venter på tilbud om handicapbolig/bofællesskab. Regionen har efterfølgende oplyst,
at den pågældende patient medio juli 2010 har fået tilbudt en bolig pr. 1. november 2010.
Dobbeltdiagnose patienter
Tilsynet har noteret sig, at de besøgte afsnit overvejende har patienter med misbrugsproblemer, og heraf
følgende problemer med indsmugling af stoffer, og at problemet har været stigende. Tilsynet vil i den
forbindelse spørge sundhedsministeren, om der fra statsligt hold er fokus på, hvordan man imødegår
problemer med stofmisbrug hos psykisk syge patienter.
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
926971_0016.png
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 0 0 9 -2 010
15
Tilsynet finder det positivt, at afdelingen skal i gang med at ombygge et åbent afsnit for at målrette
misbrugsbehandling til et lukket afsnit for på den måde at imødegå misbruget blandt patienterne.
Patientrettigheder
Tilsynet finder det positivt, at afdelingerne udover at udlevere pjecen »Tvang i psykiatrien« systematisk
tilbyder undervisning i emner som rettigheder, tvang, medicin, samtykke osv. for patienterne.
Personale
Tilsynet finder det positivt, at Sct. Hans har en række tiltag i forhold til efteruddannelse af personalet
både som egentlige kurser og uddannelsesforløb, men også læring i hverdagen. Tilsynet finder det
endvidere positivt, at efteruddannelse af personalet med fokus på konflikthåndtering tilsyneladende har
haft betydning for antallet af arbejdsskader, som er nedadgående.
Aktiviteter
Tilsynet finder det positivt, at der er en bred vifte af forskellige aktiviteter, og at der er ansat særlige med-
arbejdere til formålet i afsnit L1. Tilsvarende finder tilsynet det uheldigt, at der ikke findes samme aktivi-
tetsmuligheder i afsnit R6 og R7, hvor både patienter og personale beklagede dette under tilsynets rundgang.
Fysiske rammer
Tilsynet finder det beklageligt, at de fysiske rammer især på afsnit L1 og R7 virkede nedslidte og med en
lav rengøringsstandard. Det er endvidere beklageligt, at de fysiske forhold også gør det svært at stille
tilfredsstillende faciliteter til rådighed for både rygere og ikke-rygere. Tilsynet kunne konstatere på
rundgangen, at der flere steder lugtede meget af røg, og at en ikke-ryger stue var inddraget på grund af
overbelægning. Tilsynet finder det derfor positivt, at der er planer om at bygge en helt ny retspsykiatrisk
afdeling med 90 sengepladser.«
Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bilag 154.
6.3. Aalborg Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling
Den 12. april 2010 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt besøg på Aalborg Børne- og Ungdomspsykiatrisk
afdeling A1d. Tilsynet afholdt først et møde med ledelsen og repræsentanter for regionen. Herefter blev
tilsynet vist rundt på afdelingen. Under rundgangen havde tilsynet lejlighed til at tale med personale og
patienter.
Efter besøget udtalte tilsynet:
»Tvang
Tilsynet finder det positivt, at tvangstallene er faldende og generelt ligger på et meget lavt niveau og har
noteret sig, at afdelingen begrunder det med ny døgnafdeling, god normering og skærmet afsnit på
afdelingen.
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
926971_0017.png
16
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 0 0 9 -2 010
Belægning
Tilsynet finder det positivt, at der stort set ikke er tale om overbelægning på afdelingen.
Rekruttering
Tilsynet har noteret sig, at der er vanskeligheder med at rekruttere speciallæger på området, og at dette
har betydning for ventetiden på ambulant udredning.
Udendørs faciliteter
Tilsynet finder det uheldigt, at det ind i mellem er kilde til utryghed og bekymring blandt de indlagte børn
og deres forældre, at afdelingens terrasse og have ligger umiddelbart ved siden af haven tilhørende et
lukket voksen afsnit, hvor der er frit udsyn mellem haverne. Tilsynet har noteret, at personalet søger at
imødegå utryghed.«
Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bilag 114.
6.4. Aalborg Kommune, Familie- og Socialudvalget
Den 12. april 2010 holdt § 71-tilsynet et møde med Aalborg Kommunes Familie- og Socialudvalg om
kommunens tilsyn med private og kommunale opholdssteder/botilbud og plejefamilier.
Forud for mødet havde Aalborg Kommune fremsendt Årsberetning 2009 på magtanvendelsesområdet for
Børne- og Familieafdelingen og Socialafdelingen samt Årsberetning vedrørende tilsynsopgaven 2009.
Efter mødet udtalte tilsynet:
»§ 71-tilsynet har noteret sig, at kommunen peger på en problemstilling omkring 18-23 årige, der i
henhold til servicelovens § 76 modtager efterværn, når det gælder reglerne for magtanvendelse. Tilsynet
har skrevet til socialministeren i sagen.
§ 71-tilsynet har endvidere noteret sig, at kommunen peger på en problemstilling om magtanvendelse på
ambulante dagtilbud, som skal bedømmes efter straffelovens regler om nødret og nødværge i modsæt-
ning til døgntilbud. Forvaltningen oplever det som problematisk, da de dermed ikke selv har kompetence
til at tage stilling til anvendelsen af magt men alene en politianmeldelse. Tilsynet har skrevet til socialmi-
nisteren i sagen.«
Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bilag 113.
6.5 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg
Den 7. juni 2010 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt besøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Bispebjerg. Tilsynet blev vist rundt på afsnit B102, Døgnafsnit for patienter med spiseforstyrrelser, og
efterfølgende B104, Lukket døgnafsnit for unge.
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
926971_0018.png
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 0 0 9 -2 010
17
Efter besøget udtalte tilsynet:
»Tvang
Tilsynet finder det positivt, at tallene for tvangsforanstaltninger viser et stort fald i perioden 2007-2009
på centeret som helhed og finder det positivt, at tiltag som f.eks. øget forældreinddragelse på afsnittet
for spiseforstyrrelser har haft en gavnlig indvirkning på faldet af tvangsforanstaltninger. Tilsynet har i
øvrigt noteret sig, at forældreinddragelsen også vurderes at nedbringe indlæggelsestiden.
Tilsynet finder det positivt, at man ikke længere har sengeliggende patienter på B102.
Tilsynet har noteret sig, at der på de to besøgte afsnit er forskellig praksis, således at man på B102
bruger undersøgelsesrummet ved tvang og aldrig patientstuen, med den begrundelse at værelset er
patientens »helle«, mens man på B104 primært bruger patientstuen.
Overbelægning
Tilsynet finder det positivt, at der gøres en stor indsats for at undgå overbelægning, og at dette aldrig
forekommer på afsnit B102 for at sikre muligheden for akut indlæggelse. Tilsynet har noteret, at der
peges på et effektivt samarbejde i hele regionen blandt de lukkede børne- ungdomspsykiatriske centre
for at undgå pladsmangel/overbelægning i større omfang.
Færdigbehandlede patienter
Tilsynet har noteret sig, at der er et vist antal færdigbehandlede patienter på de besøgte afsnit svarende
til 2 pladser året rundt på hele centeret, hvilket tilsynet finder beklageligt.
Centeret fremhæver selv, at der er behov for at Københavns Kommune, hvor de fleste patienter hører til,
fortsætter og intensiverer udviklingen med efterbehandlingstilbud til psykisk syge børn og unge.
Information om patientrettigheder
Centeret har skriftligt oplyst, at de altid udleverer enten en ungevenlig udgave af folder om tvang i psykia-
trien eller folderen »Frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien«. Tilsynet oplevede i forbindelse med
besøget på afdelingen, at personalet ikke gav udtryk for, at det var en helt fast praksis. Desuden var
personalet tydeligvis ikke bekendt med § 71-tilsynet og dets tilsynspraksis.
Tilsynet finder det overordentlig vigtigt, at patienterne systematisk informeres om deres rettigheder
herunder også forældrene, når det drejer sig om børn og unge.
De fysiske rammer
Tilsynet finder det positivt, at er der planer om at forbedre de fysiske rammer på afdelingen både
midlertidigt og på længere sigt, idet de fysiske rammer – både for så vidt angår fællesarealer og patient-
stuer – ikke fremstår tidssvarende og optimale i dag.«
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
926971_0019.png
18
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 0 0 9 -2 010
Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bilag 165.
7. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE BESØG PÅ PSYKIATRISKE AFDELINGER M.V.
Det er tilsynets praksis, at det et års tid efter et tilsynsbesøg tager stilling til en eventuel opfølgning, i
form af forskellige spørgsmål til den ansvarlige myndighed, på den rapport, som besøget mundede ud i.
§ 71-tilsynet har ikke fundet anledning til at følge op på det foregående års tilsynsbesøg.
8. MØDER
8.1 Folketingets Ombudsmand
Tilsynet har holdt møde med Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, inspektionschef
Lennart Frandsen og fuldmægtig Mai Vestergaard onsdag den 21. oktober 2009.
På mødet blev bl.a. drøftet patientklagenævnenes årsberetninger for 2008, husordener, Optional Protocol
to the Convention against Torture (OPCAT), inspektioner på psykiatriske afdelinger, distriktspsykiatrien og
psykiatriske bosteder og konkrete sager.
Der er endvidere planlagt nyt møde med Ombudsmanden i oktober 2010.
8.2 Landsforeningen af Bistandsværger og Patientrådgivere i Danmark
Tilsynet har holdt møde med Landsforeningen af Bistandsværger og Patientrådgivere i Danmark (LPD)
onsdag den 21. oktober 2009. På mødet blev drøftet forskellige konkrete sager og nogle mere generelle
problemstillinger, bl.a. rekruttering af patientrådgivere og obligatoriske kompetenceforløb for disse.
Efterfølgende besluttede tilsynet at følge et par af disse sager op med et brev til de pågældende regioner
og til indenrigs- og sundhedsministeren, se under punkt 4.1.
Der er endvidere planlagt nyt møde med LPD i oktober 2010.
8.3. Dansk Psykiatrisk Selskab
Tilsynet har holdt møde med Dansk Psykiatrisk Selskab onsdag den 28. april 2010 og drøftede bl.a. tvang i
relation til de aktuelle lovforslag L 128 (tvungen opfølgning efter udskrivning) og L 198 (betænkningstid
forud for tvangsbehandling og oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen, udvidet eksternt tilsyn
med tvangsfikseringer m.v.), rekruttering af personale i psykiatrisektoren, specialistuddannelse for
psykologer med særlig fokus på psykiatrien og ressourcer i psykiatrien.
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
926971_0020.png
§ 71-T I L S Y N E T S V I R K S O M H E D 2 0 0 9 -2 010
19
9. INFORMATION OM TILSYNETS ARBEJDE
I det forløbne folketingsår har tilsynet vanen tro udsendt en folder om årets arbejde i tilsynet med henblik
på at udbrede kendskabet til hele tilsynets virksomhed til en bredere kreds af offentlige myndigheder,
personale og – ikke mindst – patienter.
Tilsynets formand og medlemmer har endvidere deltaget i konferencer og møder rundtomkring i landet,
f.eks. møde i Statsforvaltningen Hovedstaden for at oplyse om tilsynets kompetence.
Målet er, at folderen skal medvirke til en positiv udvikling, således at administrativt frihedsberøvede
personer, hvor de end befinder sig, bliver tilbudt nogle forhold, som samfundet kan være bekendt.
Folderen blev oprindelig udsendt til ca. 300 forskellige myndigheder, organisationer, foreninger m.v.
Efterfølgende er folderen udsendt enten efter anmodning eller i forbindelse med besvarelse af henvendel-
ser.
Den særlige pjece om tilsynet, der nærmere beskriver tilsynets opgaver efter grundloven, udsendes enten
efter anmodning fra f.eks. psykiatriske afdelinger eller uddannelsessteder eller i forbindelse med
besvarelse af henvendelser.
Tilsynets offentlige dokumenter kan endvidere findes på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Sophie Løhde (V) Birgitte Josefsen (V) Marion Pedersen (V) Anita Christensen (DF) nfmd. Vivi Kier (KF)
Karen J. Klint (S) fmd. Orla Hav (S) Özlem Sara Cekic (SF) Anne Baastrup (SF)
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
926971_0021.png
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Tlf. 33 37 55 00
www.folketinget.dk