Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2009-10, 2009-10
§71 Alm.del Bilag 171, Alm.del Beretning 3
Offentligt
894604_0001.png
Beretning nr.
3
Folketinget 2009-10
Beretning afgivet af Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 den 10. september 2010
Beretning
om
tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
1.
2.
3.
4.
4.1.
4.2.
4.3.
5.
6.
6.1.
6.2.
6.3.
6.4.
6.5.
7.
8.
8.1.
8.2.
8.3.
9.
§ 71-tilsynets virksomhed
Indledning
Konkrete sager
Spørgsmål til ministre
Rekruttering af patientrådgivere
COP15-topmøde og administrativt frihedsberøvede
Magtanvendelse over for tvangsanbragte børn og unge
Opfølgning på årsberetninger fra de lokale psykiatriske patientklagenævn
Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.
Psykiatrihospitalet Nykøbing Sjælland, Sikringsafdelingen
Psykiatrisk Center Sct. Hans
Aalborg Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling
Aalborg Kommune, Familie- og Socialudvalget
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg
Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske afdelinger m.v.
Møder
Folketingets Ombudsmand
Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark
Dansk Psykiatrisk Selskab
Information om tilsynets arbejde
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
894604_0002.png
2
1. § 71-tilsynets virksomhed
Det retlige grundlag
§ 71-tilsynet er udtrykkeligt nævnt i grundloven.
Grundlovens § 71, stk. 6 og 7, har følgende ordlyd:
»Stk. 6. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af
en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af
den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige dom-
stole eller anden dømmende myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.
Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer undergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvor-
til de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse.«
Bestemmelserne er baggrunden for, at man taler om Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 eller i
daglig tale § 71-tilsynet.
§ 71-tilsynet består af 9 medlemmer.
Opgaver
Med hensyn til sine opgaver adskiller § 71-tilsynet sig fra Folketingets øvrige udvalg. På sine mø-
der behandler tilsynet en række generelle og konkrete sager. Derimod bliver lov- og beslutningsfor-
slag ikke henvist til behandling i tilsynet.
Tilsynet modtager henvendelser fra og om enkeltpersoner, som administrativt er berøvet deres fri-
hed. En del af disse henvendelser vedrører spørgsmål, som ligger uden for tilsynets kompetence,
herunder spørgsmål om lovligheden af selve frihedsberøvelsen. Andre sager finder tilsynet det mest
hensigtsmæssigt at henvise eller videresende til de administrative klage- eller tilsynsmyndigheder
på det pågældende retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve behandlingen under fri-
hedsberøvelsen. Tilsynet behandler disse sager, som bl.a. giver anledning til besøg på psykiatriske
afdelinger.
§ 71-tilsynet besøger som nævnt bl.a. psykiatriske afdelinger. Besøgene, der kan være enten an-
meldte eller uanmeldte, er et meget væsentligt element i tilsynsvirksomheden. Som led i de almin-
delige bestræbelser på at følge med i, hvad der sker i regioner og kommuner på tilsynets områder,
kan tilsynet også besøge væresteder, skoler m.v.
Ud over sine ordinære møder holder § 71-tilsynet også møder med foreninger m.v. Foreningerne
kan bl.a. være med til at belyse, hvad der set fra henholdsvis patienternes, de ældres, de pårørendes
og personalets synsvinkel giver anledning til problemer på tilsynets områder.
§ 71-tilsynet deltager desuden i konferencer m.v., som angår emner inden for tilsynets sagsområ-
der.
De generelle og konkrete sager giver sammen med besøgene, møderne og konferencerne bl.a. an-
ledning til, at tilsynet retter henvendelse til og stiller spørgsmål til ministre og andre.
Udtalelser
§ 71-tilsynet kommer med sin vurdering af forhold, der vedrører behandlingen af administrativt
frihedsberøvede. F.eks. kan tilsynet udtale kritik og komme med anbefalinger og henstillinger. Ty-
pisk sker det enten i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller på baggrund af besøg på
en institution, hvor der er administrativt frihedsberøvede personer.
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
894604_0003.png
3
§ 71-tilsynet kan derimod ikke træffe afgørelser i konkrete sager, behandle en klage eller tage stil-
ling til, om en beslutning om administrativ frihedsberøvelse er rigtig eller forkert.
Sammenfatning
§ 71-tilsynet er nedsat i henhold til grundloven for at føre tilsyn med behandlingen af de personer,
som administrativt er berøvet deres frihed.
§ 71-tilsynet bestræber sig i hele sin virksomhed på at føre dette tilsyn på en sådan måde, at be-
handlingen – i vid forstand – af de administrativt frihedsberøvede personer til stadighed forbedres
på såvel det konkrete som på det generelle plan.
2. Indledning
Tilsynet har i løbet af folketingsåret 2009-10 holdt 8 møder.
Tilsynets drøftelser har, som sidste år, været præget af drøftelser omkring brugen af tvang. Desu-
den har tilsynet haft fokus på børne- og ungepsykiatrien.
Tilsynet har endvidere været på tilsynsbesøg på 4 psykiatriske afdelinger og haft 1 møde med en
kommune om tilsyn på børne- og ungeområdet.
Tilsynets medlemmer har endvidere haft lejlighed til at deltage i konferencer m.v.
De generelle og konkrete sager, der løbende har været i tilsynet, har sammen med besøgene, mø-
derne og konferencerne givet anledning til, at tilsynet har rettet henvendelse og stillet spørgsmål til
bl.a. indenrigs- og sundhedsministeren, socialministeren og justitsministeren og forskellige regioner
og kommuner.
3. Konkrete sager
Tilsynet har i løbet af folketingsåret modtaget henvendelser fra og om enkeltpersoner, der admini-
strativt er berøvet deres frihed. En del af disse henvendelser vedrørte spørgsmål, som ligger uden
for tilsynets kompetence, herunder spørgsmål om lovligheden af selve frihedsberøvelsen. Andre
sager har tilsynet fundet det mest hensigtsmæssigt at henvise eller videresende til de administrative
klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågældende retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende
selve behandlingen under frihedsberøvelsen. Tilsynet har behandlet disse sager fortroligt.
4. Spørgsmål til ministre
4.1. Rekruttering af patientrådgivere
§ 71-tilsynet har spurgt indenrigs- og sundhedsministeren om, hvordan ministeren vil sikre den
fornødne rekruttering af nye patientrådgivere og uddannelsen af disse.
Ministeren inviterede § 71-tilsynet til et møde om problemstillingen og afholdt efterfølgende et
møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark og statsforvaltnin-
gerne, hvor emnet blev drøftet.
Ministeren har efterfølgende skrevet til tilsynet og konkluderet, at der ikke er problemer med at
rekruttere patientrådgivere, at der ikke aktuelt er problemer med en skæv aldersfordeling, at patient-
rådgivere med anden etnisk baggrund dog er underrepræsenterede, og at der ikke er noget særligt
behov for at indføre krav om, at patientrådgivere skal gennemgå en særlig uddannelse.
Se § 71-tilsynet alm. del – bilag 94.
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
894604_0004.png
4
4.2. COP15-topmøde og administrativt frihedsberøvede
I forbindelse med klimatopmødet i København i december 2009 foretog politiet en lang række til-
bageholdelser af demonstranter i det såkaldte klimafængsel. I den forbindelse stillede § 71-tilsynet
nogle spørgsmål til justitsministeren, om disse tilbageholdelser var inden for eller uden for § 71-
tilsynets kompetence, og om de tilbageholdte i givet fald var gjort bekendt med muligheden for at
rette henvendelse til § 71-tilsynet.
Justitsministeren oplyste bl.a.:
»De administrative frihedsberøvelser af en række personer, som politiet i henhold til politiloven
foretog i forbindelse med demonstrationer under COP15-topmødet i december 2009, er omfattet af
grundlovens § 71, stk. 6, og derved også § 71-tilsynets kompetence. Derimod er de administrative
frihedsberøvelser, som politiet i henhold til udlændingeloven måtte have foretaget i forbindelse med
det nævnte topmøde, ikke omfattet af § 71-tilsynets kompetence.«
Endvidere oplyste ministeren:
»Københavns Politi har endvidere oplyst, at politiet ikke ved de omhandlede tilbageholdelser har
givet de pågældende vejledning om muligheden for at rette henvendelse til Folketingets § 71-tilsyn.
I den forbindelse skal Justitsministeriet bemærke, at det ikke følger af grundlovens § 71, stk. 7,
eller lovgivningen i øvrigt, at politiet, når de foretager administrativ frihedsberøvelse efter politilo-
ven, skal vejlede den frihedsberøvede person om muligheden for at rette henvendelse til Folketin-
gets § 71-tilsyn.«
Efterfølgende modtog § 71-tilsynet en henvendelse fra Advokaterne Foldschack & Forchhammer,
som fandt, at frihedsberøvelserne var tvivlsomme i forhold til politilovens bestemmelser, den euro-
pæiske menneskerettighedskonvention og grundlovens §§ 71 og 79. På den baggrund stillede tilsy-
net yderligere spørgsmål til justitsministeren.
Ministeren henviste i sit svar til en redegørelse fra Rigspolitiet om den politimæssige indsats un-
der COP15-topmødet og tilføjede, at ministeren af principielle grunde ikke ville udtale sig nærmere,
da en betydelig del af de frihedsberøvede personer har anmodet om at få grundlaget for frihedsbe-
røvelserne prøvet ved domstolene.
Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 1-5.
4.3. Magtanvendelse over for tvangsanbragte børn og unge
§ 71-tilsynet har spurgt socialministeren om to problemstillinger, dels om, hvilken rådgivning
kommunerne får for at kunne håndtere situationer, hvor magtanvendelse over for børn og unge har
karakter af omsorg, dels om hjemmelen til magtanvendelse over for unge mellem 18 og 23 år og
problemstillinger forbundet med anvendelsen i praksis.
Ministeren har anført følgende i sit svar:
»Med hensyn til det første spørgsmål kan jeg oplyse, at ministeriet er i gang med at udarbejde en
vejledning om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Vejlednin-
gen vil også berøre dilemmaet mellem magtanvendelse og omsorg. Vejledningen udarbejdes i to
tempi, således at første del af vejledningen primært vedrører udsatte børn og unge, mens anden del
vil have fokus på børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Første del forventes
færdig i sommeren 2010, mens anden del vil være færdig i starten af 2011.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvilke magtanvendelsesregler der gælder for unge i efterværn,
kan det oplyses, at efterværn – som det også fremgår af spørgsmålet – alene kan benyttes over for
unge, der er mellem 18 og 23 år, jf. servicelovens kapitel 12.
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
894604_0005.png
5
Unge over 18 år er myndige og har dermed ret til at bestemme over deres eget liv. Samtidig kan
anbringelse af unge i efterværn i døgninstitutioner og opholdssteder kun ske med samtykke fra den
pågældende, jf. servicelovens § 76. Den unge kan til enhver tid tilbagetrække dette samtykke og
flytte fra anbringelsesstedet.
Dette indebærer også, at reglerne om magtanvendelse over for børn og unge, jf. § 123 i servicelo-
ven og bekendtgørelse nr. 893 af 9. juli 2007 om magtanvendelse over for børn og unge, der er an-
bragt uden for hjemmet, ikke finder anvendelse for unge, der er anbragt i efterværn.
Reglerne om magtanvendelse over for voksne omfatter alene personer over 18 år med betydelig
og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. servicelovens § 124, stk. 2, 1. pkt.
Der må derfor ikke anvendes magt over for denne gruppe af unge ud over lovlig nødværge og
nødret i straffelovens §§ 13 og 14.«
Se § 71-tilsynet alm. del – bilag 123.
4.4. Registrering af tvang med forældresamtykke
§ 71-tilsynet har spurgt indenrigs- og sundhedsministeren om, hvilke initiativer ministeren even-
tuelt påtænker i forhold til registrering af magtanvendelse over for børn og unge mod deres vilje,
men med forældrenes samtykke, som ikke registreres i dag.
Ministeren har svaret, at følgende initiativer snarest muligt vil blive iværksat:
»Sundhedsstyrelsen gør det muligt fra og med 1. januar 2011 at registrere i tvangsprotokollen, når
der foretages psykiatrisk behandling af børn under 15 år, mod deres vilje men med forældresamtyk-
ke.
Sundhedsstyrelsen udsender en vejledning på området, som beskriver gældende regler og princip-
per for behandling af børn og unge på psykiatriske afdelinger.«
Se § 71-tilsynet alm. del – bilag 153.
5. Opfølgning på årsberetninger fra de lokale psykiatriske patientklagenævn
Det følger af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien § 39, stk. 1, at de lokale psyki-
atriske patientklagenævn hvert år skal offentliggøre en beretning om deres virksomhed. Det følger
samtidig af forarbejderne til loven, at det forudsættes, at bl.a. § 71-tilsynet bliver gjort bekendt med
årsberetningerne.
§ 71-tilsynet har drøftet årsrapporterne og efterfølgende skrevet til statsforvaltningerne og stillet
opfølgende spørgsmål om bl.a. følgende emner: Nedbringelse af antal klager, høj omgørelsespro-
cent på klagesager og behov for dokumentation i forhold til tvangsbehandling.
6. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.
6.1. Psykiatrihospitalet Nykøbing Sjælland, Sikringsafdelingen
Den 30. november 2009 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt besøg på Psykiatrihospitalet Nykøbing
Sjælland, Sikringsafdelinen. Indledningsvis afholdt tilsynet et møde med ledelsen og repræsentanter
for regionen. Tilsynet blev herefter vist rundt på de tre sikringsafdelinger, P1, P2 og P3. Under
rundgangen havde tilsynet lejlighed til at tale med personale og patienter.
Efter besøget udtalte tilsynet:
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
894604_0006.png
6
»Tvang
§ 71-tilsynet har noteret sig, at antallet af anvendelse af bælte og remme er steget betydeligt i de
sidste tre år, og at der stadig er tale om en stigning selvom de 3 langtidsindlagte patienter er taget
ud. Regionen har hovedsagligt begrundet dette i ændret registreringspraksis, samt at især 3 langtids-
indlagte patienter står for en stor del af de samlede tvangsindgreb i øvrigt.
Desuden har § 71-tilsynet noteret sig, at regionen forklarer stigningen i tvangsmedicinering med,
at man på Sikringen i stigende grad anvender nyere medicin med brug af per oral behandling frem
for ældre medicin med brug af depotbehandling.
§ 71-tilsynet finder det positivt, at varigheden af de enkelte fikseringer er gået betydeligt ned si-
den 2006.
Belægning
§ 71-tilsynet finder det positivt, at der ikke gøres brug af overbelægning på Sikringsafdelingen
f.eks. ved midlertidig at inddrage andre rum end patientstuer.
Patientrettigheder
§ 71-tilsynet finder det beklageligt, at Sikringsafdelingen ikke hidtil har udleveret Sundhedsmini-
steriets pjece om Tvang i psykiatrien, men finder det positivt, at afdelingen fremadrettet vil gøre
det.
Personale
§ 71-tilsynet finder det positivt, at der foregår en systematisk efteruddannelse især i forhold til
konflikthåndtering for at ruste personalet til at håndtere de problemstillinger, der er på Sikringsafde-
lingen. Det er endvidere positivt, at det har nedbragt antallet af voldshandlinger mod personalet.
§ 71-tilsynet finder det ligeledes positivt med den bredt sammensatte personalegruppe og de for-
skellige tilgange til behandling af patienterne på afdelingen. Desuden har tilsynet noteret sig, at Sik-
ringsafdelingen ikke har problemer med at rekruttere personale.
Aktiviteter
§ 71-tilsynet finder det positivt, at der er en bred vifte af forskellige aktiviteter, og at der er ansat
særlige medarbejdere til formålet.
Kost
Tilsynet har noteret sig, at Ombudsmanden på besøgstidspunktet var i gang med en undersøgelse
af kostpolitikken på Sikringsafdelingen, samt at regionen selv er i gang med en spørgeskemaunder-
søgelse blandt patienterne. Tilsynet vil gerne orienteres om resultatet, når det foreligger.«
Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bilag 112.
6.2. Psykiatrisk Center Sct. Hans
Den 30. november 2009 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt besøg på Psykiatrisk Center Sct. Hans.
Indledningsvis afholdt tilsynet et møde med ledelsen og repræsentanter for regionen. Tilsynet blev
vist rundt på tre retspsykiatriske afdelinger, henholdsvis L1, R7 og R6. Under rundgangen havde
tilsynet lejlighed til at tale med personale og patienter.
Efter besøget udtalte tilsynet:
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
894604_0007.png
7
»Tvang
Tilsynet har noteret sig, at det påpeges, at sammenhængen mellem misbrugsproblemer og tvangs-
anvendelse er udtalte på de besøgte afdelinger.
Tilsynet finder det uheldigt, at der forekommer en øget fysisk magtanvendelse i weekender og
søgnehelligdage, og at regionen blandt andet begrunder det med færre personaleressourcer og færre
muligheder for aktiviteter. Tilsynet agter, at spørge sundhedsministeren til problemstillingen.
Tilsynet finder det positivt, at afdelingerne har en meget systematisk opfølgning – både over for
personalet og for patienterne – på brugen af tvang med det formål at nedbringe antallet af tvangs-
foranstaltninger.
Tilsynet har noteret sig, at anvendelsen af tvang på Sct. Hans også begrundes i, at man modtager
mange patienter fra fængselsvæsenet med ubehandlede psykisk sygdom og deraf følgende volds-
handlinger mod medfanger og personale forud for overflytningen. Tilsynet vil tage problemstillin-
gen op over for sundhedsministeren.
Tilsynet har noteret sig, at regionen fremhæver en problemstilling med bæltefiksering af overvæg-
tige patienter, som pga. ubehag i stedet ønsker fodremme frem for bælte. Tilsynet vil spørge
sundhedsministeren, om det er en problemstilling, man har fokus på.
Belægning
Tilsynet finder det beklageligt, at der i både 2008 og 2009 er belægning på over 100 pct. på L1, og
at R6 og R7 beskriver at have øget behov for at inddrage andre rum (herunder fællesrum) på grund
af overbelægning, hvilket giver et yderligere pres på de trange fysiske rammer (se nedenfor) til gene
for patienterne og personalet.
Desuden har tilsynet noteret sig, at der er tale om forholdsvis lange indlæggelser på de besøgte af-
snit, og især på afdeling R, hvor der er en gruppe patienter, som har været indlagt i over 2000 dage.
Tilsynet finder det særdeles uheldigt, at der på L1 pt. er en patient, der har været færdigbehandlet
siden 21. juni 2000 og som venter på tilbud om handicapbolig/bofællesskab. Regionen har efterføl-
gende oplyst, at den pågældende patient medio juli 2010 har fået tilbudt en bolig pr. 1. november
2010.
Dobbeltdiagnose patienter
Tilsynet har noteret sig, at de besøgte afsnit overvejende har patienter med misbrugsproblemer, og
heraf følgende problemer med indsmugling af stoffer, og at problemet har været stigende. Tilsynet
vil i den forbindelse spørge sundhedsministeren, om der fra statsligt hold er fokus på, hvordan man
imødegår problemer med stofmisbrug hos psykisk syge patienter.
Tilsynet finder det positivt, at afdelingen skal i gang med at ombygge et åbent afsnit for at målret-
te misbrugsbehandling til et lukket afsnit for på den måde at imødegå misbruget blandt patienterne.
Patientrettigheder
Tilsynet finder det positivt, at afdelingerne udover at udlevere pjecen »Tvang i psykiatrien« sy-
stematisk tilbyder undervisning i emner som rettigheder, tvang, medicin, samtykke osv. for patien-
terne.
Personale
Tilsynet finder det positivt, at Sct. Hans har en række tiltag i forhold til efteruddannelse af perso-
nalet både som egentlige kurser og uddannelsesforløb, men også læring i hverdagen. Tilsynet finder
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
894604_0008.png
8
det endvidere positivt, at efteruddannelse af personalet med fokus på konflikthåndtering tilsynela-
dende har haft betydning for antallet af arbejdsskader, som er nedadgående.
Aktiviteter
Tilsynet finder det positivt, at der er en bred vifte af forskellige aktiviteter, og at der er ansat sær-
lige medarbejdere til formålet i afsnit L1. Tilsvarende finder tilsynet det uheldigt, at der ikke findes
samme aktivitetsmuligheder i afsnit R6 og R7, hvor både patienter og personale beklagede dette
under tilsynets rundgang.
Fysiske rammer
Tilsynet finder det beklageligt, at de fysiske rammer især på afsnit L1 og R7 virkede nedslidte og
med en lav rengøringsstandard. Det er endvidere beklageligt, at de fysiske forhold også gør det
svært at stille tilfredsstillende faciliteter til rådighed for både rygere og ikke-rygere. Tilsynet kunne
konstatere på rundgangen, at der flere steder lugtede meget af røg, og at en ikke-ryger stue var ind-
draget på grund af overbelægning. Tilsynet finder det derfor positivt, at der er planer om at bygge
en helt ny retspsykiatrisk afdeling med 90 sengepladser.«
Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bilag 154.
6.3. Aalborg Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling
Den 12. april 2010 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt besøg på Aalborg Børne- og Ungdomspsykia-
trisk afdeling A1d. Tilsynet afholdt først et møde med ledelsen og repræsentanter for regionen. Her-
efter blev tilsynet vist rundt på afdelingen. Under rundgangen havde tilsynet lejlighed til at tale med
personale og patienter.
Efter besøget udtalte tilsynet:
»Tvang
Tilsynet finder det positivt, at tvangstallene er faldende og generelt ligger på et meget lavt niveau
og har noteret sig, at afdelingen begrunder det med ny døgnafdeling, god normering og skærmet
afsnit på afdelingen.
Belægning
Tilsynet finder det positivt, at der stort set ikke er tale om overbelægning på afdelingen.
Rekruttering
Tilsynet har noteret sig, at der er vanskeligheder med at rekruttere speciallæger på området, og at
dette har betydning for ventetiden på ambulant udredning.
Udendørs faciliteter
Tilsynet finder det uheldigt, at det ind i mellem er kilde til utryghed og bekymring blandt de ind-
lagte børn og deres forældre, at afdelingens terrasse og have ligger umiddelbart ved siden af haven
tilhørende et lukket voksen afsnit, hvor der er frit udsyn mellem haverne. Tilsynet har noteret, at
personalet søger at imødegå utryghed.«
Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bilag 114.
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
894604_0009.png
9
6.4. Aalborg Kommune, Familie- og Socialudvalget
Den 12. april 2010 holdt § 71-tilsynet et møde med Aalborg Kommunes Familie- og Socialudvalg
om kommunens tilsyn med private og kommunale opholdssteder/botilbud og plejefamilier.
Forud for mødet havde Aalborg Kommune fremsendt Årsberetning 2009 på magtanvendelsesom-
rådet for Børne- og Familieafdelingen og Socialafdelingen samt Årsberetning vedrørende tilsynsop-
gaven 2009.
Efter mødet udtalte tilsynet:
»§ 71-tilsynet har noteret sig, at kommunen peger på en problemstilling omkring 18-23 årige, der
i henhold til servicelovens § 76 modtager efterværn, når det gælder reglerne for magtanvendelse.
Tilsynet har skrevet til socialministeren i sagen.
§ 71-tilsynet har endvidere noteret sig, at kommunen peger på en problemstilling om magtanven-
delse på ambulante dagtilbud, som skal bedømmes efter straffelovens regler om nødret og nødværge
i modsætning til døgntilbud. Forvaltningen oplever det som problematisk, da de dermed ikke selv
har kompetence til at tage stilling til anvendelsen af magt men alene en politianmeldelse. Tilsynet
har skrevet til socialministeren i sagen.«
Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bilag 113.
6.5 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg
Den 7. juni 2010 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt besøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Cen-
ter Bispebjerg. Tilsynet blev vist rundt på afsnit B102, Døgnafsnit for patienter med spiseforstyrrel-
ser, og efterfølgende B104, Lukket døgnafsnit for unge.
Efter besøget udtalte tilsynet:
»Tvang
Tilsynet finder det positivt, at tallene for tvangsforanstaltninger viser et stort fald i perioden 2007-
2009 på centeret som helhed og finder det positivt, at tiltag som f.eks. øget forældreinddragelse på
afsnittet for spiseforstyrrelser har haft en gavnlig indvirkning på faldet af tvangsforanstaltninger.
Tilsynet har i øvrigt noteret sig, at forældreinddragelsen også vurderes at nedbringe indlæggelsesti-
den.
Tilsynet finder det positivt, at man ikke længere har sengeliggende patienter på B102.
Tilsynet har noteret sig, at der på de to besøgte afsnit er forskellig praksis, således at man på B102
bruger undersøgelsesrummet ved tvang og aldrig patientstuen, med den begrundelse at værelset er
patientens »helle«, mens man på B104 primært bruger patientstuen.
Overbelægning
Tilsynet finder det positivt, at der gøres en stor indsats for at undgå overbelægning, og at dette al-
drig forekommer på afsnit B102 for at sikre muligheden for akut indlæggelse. Tilsynet har noteret,
at der peges på et effektivt samarbejde i hele regionen blandt de lukkede børne- ungdomspsykiatri-
ske centre for at undgå pladsmangel/overbelægning i større omfang.
Færdigbehandlede patienter
Tilsynet har noteret sig, at der er et vist antal færdigbehandlede patienter på de besøgte afsnit sva-
rende til 2 pladser året rundt på hele centeret, hvilket tilsynet finder beklageligt.
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
894604_0010.png
10
Centeret fremhæver selv, at der er behov for at Københavns Kommune, hvor de fleste patienter
hører til, fortsætter og intensiverer udviklingen med efterbehandlingstilbud til psykisk syge børn og
unge.
Information om patientrettigheder
Centeret har skriftligt oplyst, at de altid udleverer enten en ungevenlig udgave af folder om tvang i
psykiatrien eller folderen »Frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien«. Tilsynet oplevede i for-
bindelse med besøget på afdelingen, at personalet ikke gav udtryk for, at det var en helt fast praksis.
Desuden var personalet tydeligvis ikke bekendt med § 71-tilsynet og dets tilsynspraksis.
Tilsynet finder det overordentlig vigtigt, at patienterne systematisk informeres om deres rettighe-
der herunder også forældrene, når det drejer sig om børn og unge.
De fysiske rammer
Tilsynet finder det positivt, at er der planer om at forbedre de fysiske rammer på afdelingen både
midlertidigt og på længere sigt, idet de fysiske rammer – både for så vidt angår fællesarealer og
patientstuer – ikke fremstår tidssvarende og optimale i dag.«
Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bilag 165.
7. Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske afdelinger m.v.
Det er tilsynets praksis, at det et års tid efter et tilsynsbesøg tager stilling til en eventuel opfølg-
ning, i form af forskellige spørgsmål til den ansvarlige myndighed, på den rapport, som besøget
mundede ud i.
§ 71-tilsynet har ikke fundet anledning til at følge op på det foregående års tilsynsbesøg.
8. Møder
8.1 Folketingets Ombudsmand
Tilsynet har holdt møde med Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, inspektions-
chef Lennart Frandsen og fuldmægtig Mai Vestergaard onsdag den 21. oktober 2009.
På mødet blev bl.a. drøftet patientklagenævnenes årsberetninger for 2008, husordener, Optional
Protocol to the Convention against Torture (OPCAT), inspektioner på psykiatriske afdelinger, di-
striktspsykiatrien og psykiatriske bosteder og konkrete sager.
Der er endvidere planlagt nyt møde med Ombudsmanden i oktober 2010.
8.2 Landsforeningen af Bistandsværger og Patientrådgivere i Danmark
Tilsynet har holdt møde med Landsforeningen af Bistandsværger og Patientrådgivere i Danmark
(LPD) onsdag den 21. oktober 2009. På mødet blev drøftet forskellige konkrete sager og nogle mere
generelle problemstillinger, bl.a. rekruttering af patientrådgivere og obligatoriske kompetenceforløb
for disse. Efterfølgende besluttede tilsynet at følge et par af disse sager op med et brev til de pågæl-
dende regioner og til indenrigs- og sundhedsministeren, se under punkt 4.1.
Der er endvidere planlagt nyt møde med LPD i oktober 2010.
8.3. Dansk Psykiatrisk Selskab
Tilsynet har holdt møde med Dansk Psykiatrisk Selskab onsdag den 28. april 2010 og drøftede
bl.a. tvang i relation til de aktuelle lovforslag L 128 (tvungen opfølgning efter udskrivning) og L
§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Beretning nr. 3 om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2009-10
894604_0011.png
11
198 (betænkningstid forud for tvangsbehandling og oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelin-
gen, udvidet eksternt tilsyn med tvangsfikseringer m.v.), rekruttering af personale i psykiatrisekto-
ren, specialistuddannelse for psykologer med særlig fokus på psykiatrien og ressourcer i psykiatri-
en.
9. Information om tilsynets arbejde
I det forløbne folketingsår har tilsynet vanen tro udsendt en folder om årets arbejde i tilsynet med
henblik på at udbrede kendskabet til hele tilsynets virksomhed til en bredere kreds af offentlige
myndigheder, personale og – ikke mindst – patienter.
Tilsynets formand og medlemmer har endvidere deltaget i konferencer og møder rundtomkring i
landet, f.eks. møde i Statsforvaltningen Hovedstaden for at oplyse om tilsynets kompetence.
Målet er, at folderen skal medvirke til en positiv udvikling, således at administrativt frihedsberø-
vede personer, hvor de end befinder sig, bliver tilbudt nogle forhold, som samfundet kan være be-
kendt.
Folderen blev oprindelig udsendt til ca. 300 forskellige myndigheder, organisationer, foreninger
m.v. Efterfølgende er folderen udsendt enten efter anmodning eller i forbindelse med besvarelse af
henvendelser.
Den særlige pjece om tilsynet, der nærmere beskriver tilsynets opgaver efter grundloven, udsen-
des enten efter anmodning fra f.eks. psykiatriske afdelinger eller uddannelsessteder eller i forbindel-
se med besvarelse af henvendelser.
Tilsynets offentlige dokumenter kan endvidere findes på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Sophie Løhde (V) Birgitte Josefsen (V) Marion Pedersen (V) Anita Christensen (DF) nfmd.
Vivi Kier (KF) Karen J. Klint (S) fmd. Orla Hav (S) Özlem Sara Cekic (SF)
Anne Baastrup (SF)