Ad punkt 3.3.Afsnit S5 (åbent afsnit) ................................................................. 2Ad punkt 3.4.Afsnit S6 (lukket intensivt afsnit)................................................... 3Ad punkt 5.1.Overbelægning mv. ...................................................................... 3Ad punkt 5.3.Handicaptilgængelighed ............................................................... 6Ad punkt 5.6.Medicin ......................................................................................... 7Ad punkt 5.16.Udslusning, udskrivningsaftaler, koordinationsplaner .................. 7Ad punkt 5.17.Aktindsigt .................................................................................... 10Ad punkt 5.18.Pårørendekontakt ....................................................................... 11Ad punkt 5.19.Besøg, visitation og adgang til telefonering mv. ......................... 15Ad punkt 5.25.Vold mod personalet ................................................................... 17Ad punkt 5.26.Sprogbarrierer mv. ...................................................................... 18Ad punkt 6.Gennemgang af tilførsler til tvangsprotokollen ........................... 19

Ad punkt 3.3. Afsnit S5 (åbent afsnit)

Hvis sygehuset havde overvejet en yderligere udsmykning af sengestuerne på de åb-ne afsnit, bad jeg om at få oplyst en nærmere begrundelse for ikke at udsmykke stu-erne yderligere. Hvis sygehuset ikke havde overvejet en yderligere udsmykning, hen-stillede jeg på ny at sygehuset overvejede spørgsmålet og bad om underretning omresultatet af overvejelserne samt baggrunden for resultatet.

Psykiatrien har oplyst at der er foretaget konkrete overvejelser om niveauet for ud-smykning. På de åbne sengeafsnit på Brandevej er der billeder mv. på væggene, ogdet er tilladt for patienter at have egne ting til udsmykning på egen sengestue. På deto åbne sengeafsnit S5 og S7 er patienterne ofte relativt dårlige – de kan f.eks. værefrihedsberøvede, have behov for periodevis intensiv skærmning mv. På den baggrunder overvejelserne om udsmykning baseret på det samme som for de lukkede sengeaf-snit S6 og S8.

Den afgørende begrundelse for beslutningen om ikke at hænge billeder op og havepotteplanter eller andre løse genstande stående er sikkerhedshensyn – både i forholdtil patienter og til personale. Af samme grund må patienter ikke medbringe egne tingpå disse sengeafsnit. De sikkerhedsmæssige hensyn varetages ved at der ikke er tingsom patienten kan skade sig selv med, og at der ikke er løse genstande som patienterkan kaste mod medpatienter eller personale. Dertil kommer hygiejnemæssige forhold– det er uhensigtsmæssigt med mange genstande der skal rengøres.

Jeg noterede mig at det ikke umiddelbart er muligt at installere mere lys i loftet på detlange gangareal på afsnit S5. Jeg bad derfor sygehuset om at overveje at sætte væg-lamper op til forbedring af belysningen på gangarealet, og jeg bad om underretningom resultatet af sygehusets overvejelser.

Psykiatrien har oplyst at muligheden for bedre belysning af gangarealet på afsnit S5 erovervejet, men at opsætning af væglamper ikke er blevet prioriteret fordi opsætning påbetonvægge ikke er så ligetil når løse ledninger af hensyn til patientsikkerheden ikkekan accepteres.

Jeg har noteret mig at Psykiatrien har valgt ikke at prioritere opsætning af væglamper,og jeg foretager mig ikke mere vedrørende dette forhold. Jeg henviser til ombuds-mandslovens § 8 hvorefter ombudsmanden ved sin bedømmelse af regionerne skaltage hensyn til de særlige vilkår som disse myndigheder virker under. Det betyder atombudsmanden ved sin kontrol skal respektere at det er regionen der inden for lovensramme, fordeler de eksisterende ressourcer.

Ad punkt 3.4. Afsnit S6 (lukket intensivt afsnit)

Hvis sygehuset havde overvejet en yderligere udsmykning af sengestuerne på de luk-kede afsnit, bad jeg om at få oplyst en nærmere begrundelse for ikke at udsmykkestuerne yderligere. Hvis sygehuset ikke havde overvejet en yderligere udsmykning,henstillede jeg på ny at sygehuset overvejede spørgsmålet og bad om underretningom resultatet af overvejelserne samt baggrunden for resultatet.

Ad punkt 5.1. Overbelægning mv.

Jeg bad (på ny) sygehuset om at redegøre for fordelingen af disponible sengepladserfordelt på enestuer og forskellige typer af flersengsstuer – sådan som fordelingen varpr. 1. januar 2007 og sådan som den var på tidspunktet for min opfølgningsrapportden 3. juli 2009.

Psykiatrien har oplyst at uklarheden om antal sengepladser på de forskellige typer afsengestuer skyldes at opgørelsen over sengepladser fordelt på diverse rum pr. 1. ja-nuar 2007 ikke er blevet opdateret korrekt i forbindelse med at sengeafsnittet S7 rentfysisk flyttede til de lokaler som tidligere anvendtes til sengeafsnittet S4. I det tidligerefremsendte skema stod de korrekte tal for antal sengepladser i S7 således under S4.Psykiatrien har sendt mig et revideret skema.

Psykiatrien har desuden oplyst at både sengeafsnit S5 og S7 har 2 stuer der rent fy-sisk har en størrelse som firesengsstuer. Disse 2 stuer anvendes ikke som firesengs-stuer for at opnå sengepladser svarende til afsnittenes 18 normerede senge. Derfor erden ene stue i tidligere opgørelser opgjort som en tosengsstue og den anden som enfiresengsstue så antallet af sengepladser svarer til antallet af normerede senge. Dethar været drøftet hvordan det er mest korrekt at opgøre og anvende sengene på de 2stuer som kan rumme 4 senge, og det er besluttet at de 2 stuer fremover opgøres som2 tresengsstuer. Der er således 4 enestuer, 4 tosengsstuer og 2 tresengsstuer – detvil sige i alt 18 sengepladser. Psykiatrien oplyste samtidig at oplysningerne på Psy-kiatriens hjemmeside er blevet rettet.

Psykiatrien har også sendt mig en oversigt over senge fordelt på rum mv. pr. 1. januar2007 og en oversigt over senge fordelt på rum mv. pr. 1. december 2009. Psykiatrienhar gjort opmærksom på dels at sengeafsnittet S8 er udvidet med 4 senge i efteråret2009 så antallet af normerede senge i Psykiatrien, Region Nordjylland, nu er 270 sen-ge, del at sengeafsnittet S4 nu permanent er lukket og derfor ikke fremgår af oversig-ten over sengepladser pr. 1. december 2009.

På børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling faldt den gennemsnitlige liggetid til godt entredjedel fra 2006 til 2007 (fra 99 dage i 2006 til 35,9 dage i 2007), og på retspsy-kiatrisk afsnit E1 steg liggetiden med 68 pct. i samme periode (fra 185,8 dage i 2006 til273,2 dage i 2007).

Psykiatrien har oplyst at faldet i den gennemsnitlige liggetid på børne- og ungdoms-psykiatrisk afdeling er begrundet i en optimeret behandlingsindsats med intensive ud-rednings- og behandlingsforløb hvilket har kunnet lade sig gøre fordi der er ansat me-re personale til færre senge.

Med hensyn til den gennemsnitlige liggetid på det retspsykiatriske sengeafsnit E1 harPsykiatrien oplyst at den store stigning skyldes registreringsmæssige udsving begrun-det i afsnittets målgruppe af patienter hvor længerevarende indlæggelse er nødven-dig. Anbringelsesdømte patienter kan således være indlagt i flere år, og udskrivning erfor disse patienter ikke kun reguleret af den kliniske tilstand, men også af juridiske be-stemmelser. For patienter med almindelige behandlingsdomme kan længerevarendeindlæggelse være påkrævet ud fra en lægelig vurdering af patientens syg-dom/farlighed.

Psykiatrien har oplyst at det aldrig forekommer at der ligger patienter på gangene pånogen sengeafsnit – bl.a. begrundet i brandmæssige hensyn. Enestuerne på de 2 luk-kede sengeafsnit S6 og S8 blev på byggetidspunktet beregnet til 2 patienter og erdermed størrelsesmæssigt så store at der i forbindelse med overbelægning er mulig-hed for i en kortere periode at placere 2 patienter på en enestue. På de åbne senge-afsnit på Brandevej er der aldrig overbelægning.

Jeg har flere gange tidligere udtalt at det efter min opfattelse ikke bør forekomme atenestuer benyttes til dobbeltbelægning. Jeg har noteret mig at der i forbindelse medoverbelægning på de lukkede afsnit S6 og S8 kun i kortere perioder placeres 2 patien-ter på enestuerne der oprindelig blev opført som tosengsstuer, og jeg foretager migikke mere vedrørende dette forhold.

Ad punkt 5.3. Handicaptilgængelighed

Jeg noterede mig at Psykiatrien ville tage initiativ til en bedre skiltning og øget handi-captilgængelighed inden for de bygningsmæssige og terrænmæssige rammer. Jegbad om at få oplyst hvilke tiltag der allerede var gennemført på baggrund af min hen-stilling om at overveje en række tiltag til forbedring af handicaptilgængeligheden. Jegbad også om at få oplyst om sygehuset havde planer om yderligere tiltag der kunneforbedre handicaptilgængeligheden inden for de givne rammer.

Psykiatriledelsen har oplyst at der er etableret ramper fra de lukkede afsnit S6 og S8til udendørs faciliteter så patienter med handicap/gangbesværede patienter selv harmulighed for at komme ud i den lukkede have. Tilsvarende er der etableret rampe tilterrasseområdet med rygepavillon der benyttes af patienter fra de åbne sengeafsnitS5 og S7. Patienter med handicap/gangbesværede patienter fra disse 2 sengeafsnitkan således selv via en elevator komme udendørs. Der er desuden optegnet handi-capparkeringspladser ved børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling (1 stk.) og på parke-ringsanlægget ved højhuset (2 stk.), og der er skiltet med pladserne.

Psykiatrien har desuden oplyst at tilgængeligheden til alle sengeafsnit for besøgendemed handicap/gangbesvær eller besøgende der medbringer køretøjer af forskellig art(kørestol, rollator mv. men også barnevogn, klapvogn mv.) fortsat er vanskelig. Psyki-atrien, teknisk afdeling, har indhentet tilbud på hvad en fuld løsning med i alt 8 ramperfordelt rundt i terrænet koster. Det indhentede tilbud blev ikke etableret i 2008 hvor deoven for anførte mindre tiltag blev iværksat og gennemført, og den fulde løsning vilheller ikke blive prioriteret i 2009. Psykiatrien har bemærket at ramper ikke i sig selv ialle tilfælde vil gøre det muligt for personer med handicap at klare sig uden hjælper.

Psykiatrien har også oplyst at de nuværende muligheder for besøgende er blevet vur-deret og gennemgået. Fra tunnelsystemet er der adgang til alle sengeafsnit. Dennemulighed er betinget af at personale fra sengeafsnittet henter den besøgende ved in-formationen. Som besøgende i kørestol kræver det derfor henvendelse til personaletmed henblik på en nærmere aftale hvis besøg skal foregå på sengeafsnittene.

Endelig har Psykiatrien oplyst at der ikke er yderligere aktuelle planer under overvejel-se, og Psykiatrien har i den forbindelse bemærket at de fysiske rammer og bygnings-kompleksets udformning reelt umuliggør optimale adgangsforhold for handicappede.

Ad punkt 5.6. Medicin

Jeg tilkendegav at sygehuset efter min opfattelse og ud fra kontrolmæssige hensyn –bør modtage en kvittering ved aflevering af medicinrester – også selv om der kun er fåmedicinrester. Jeg nævnte at en mulig løsning kan være at sygehuset selv skriver ophvad der bliver afleveret, og beder om en kvittering herfor, f.eks. i form af et stempel.Jeg bad sygehuset om at overveje at indføre en sådan ordning og meddele mig resul-tatet af disse overvejelser.

Jeg forstår det oplyste sådan at sygehusapoteket har afslået en kvitteringsordningsom f.eks. kunne bestå i at sygehuset selv skrev op hvad der blev afleveret, og i for-bindelse med afleveringen til apoteket bad om apotekets kvittering, f.eks. i form af etstempel.

Baggrunden for min anbefaling om en kvittering fra apoteket var at en sådan kvitteringkan være hensigtsmæssig for at undgå eventuel tvivl om hvad der sker med sygehu-sets restmedicin, og heraf følgende uberettigede mistanker mod det personale på sy-gehuset der håndterer/afleverer restmedicinen.

Jeg beder sygehuset om at oplyse nærmere om den måde restmedicinen håndterespå inden aflevering til sygehusapoteket, herunder om den anvendte fremgangsmådekan være med til at sikre at sygehuspersonale ikke (uberettiget) mistænkes for at havetilegnet sig noget af medicinen.

Ad punkt 5.16. Udslusning, udskrivningsaftaler, koordinationsplaner

Jeg bad sygehuset om at oplyse det samlede antal indlagte færdigbehandlede patien-ter på Aalborg Psykiatriske Sygehus i 2008 der ikke umiddelbart kunne udskrives fordikommunerne ikke kunne hjemtage dem til egne socialpsykiatriske tilbud eller andresocialpsykiatriske foranstaltninger.

Sygehus havde i 2008 37 færdigbehandlede patienter (mod 32 i 2007). 18 af disse pa-tienter var indlagt i mere end 2 måneder efter at de var færdigbehandlede. Psykiatrienhar tilføjet at 5 af de 18 patienter først er blevet udskrevet i 2009.

Som led i kommunalreformen blev myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvaretpå det sociale område samlet i kommunen. Den enkelte kommunalbestyrelse harhermed det samlede ansvar for at sikre relevante sociale tilbud til borgerne, for at fi-nansiere disse tilbud og for at træffe afgørelse om visitation af borgere til sådanne til-bud.

Efter servicelovens § 6, stk. 2, skal der indgås årlige rammeaftaler mellem de enkelteregioner og de kommuner der hører under regionen, om regionsrådets etablering, til-pasning og udvikling af tilbud efter loven. Rammeaftalen er et planlægnings- og udvik-lingsværktøj der skal sikre et samlet overblik over tilbuddene på det sociale område(og specialundervisningsområdet), uanset om det enkelte tilbud drives af regionen el-ler af en kommune. Formålet med rammeaftalen er at skabe overensstemmelse mel-lem efterspørgsel og udbud af tilbud og ydelser og sikre en dynamisk udvikling af om-rådet.

Efter sundhedslovens § 205 skal regionerne og de enkelte kommuner i regionen indgåaftaler om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet (sundhedsaftaler). Disse af-taler der skal godkendes af Sundhedsstyrelsen, skal sikre koordinering og sammen-hæng af indsatsen inden for sundhedsområdet med det formål at sikre sammenhæn-gende patientforløb der går på tværs af regioner og kommuner. Sundhedsaftalerneskal som minimum omfatte seks nærmere angivne indsatsområder, jf. § 4 i bekendt-gørelse nr. 778 af 13. august 2010 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaf-taler. I aftalerne skal det bl.a. beskrives hvordan parterne ved koordination af kapacitetmv. sikrer at patienterne kan udskrives fra sygehus hurtigst muligt efter at de er fær-digbehandlede, jf. bilag 1 til bekendtgørelsen.

Ved sundhedsaftalen for 2008 mellem Region Nordjylland og kommunerne i regionenblev der indgået en samarbejdsaftale om indlæggelse og udskrivning der skal lette detdaglige samarbejde mellem kommunerne og regionens sygehuse i forbindelse her-med. Samarbejdsaftalen handler om det konkrete sammenhængende patientforløbmellem regionens sygehuse, herunder de psykiatriske sygehuse, kommunerne og depraktiserende læger og specialelæger, og beskriver varetagelsen af opgaver i forbin-delse med patientens/borgerens indlæggelse og udskrivning.

Det fremgår bl.a. heraf at der er udarbejdet retningslinjer om udskrivning af færdigbe-handlede patienter på de somatiske og psykiatriske sygehuse, og at myndighederneallerede ved indlæggelsen skal begynde at planlægge udskrivning af patienten. Detfremgår også at der løbende sker en overvågning og koordinering af kapaciteten viamøder hvori der deltager repræsentanter fra kommune, region og praksissektoren.

Desuden fremgår det at der skal ske registrering af færdigbehandlede patienter derikke kan udskrives umiddelbart efter at de vurderes færdigbehandlet. Sundhedsstyrel-sen udarbejder løbende opgørelser og står for afregning af den kommunale finansie-ring for sygehusbehandling til færdigbehandlede patienter.

Jeg har i forbindelse med inspektion i 2004 af Sct. Hans Hospital (nu Psykiatrisk Cen-ter Sct. Hans) og igen i 2008 over for Københavns Kommune rejst spørgsmålet omhjemtagning af færdigbehandlede patienter der havde ventet (meget) længe på et bo-tilbud i kommunen. Efter oplysning om kommunens tiltag foretog jeg mig ikke mere idenne sag.

Selv om der på Aalborg Psykiatriske Sygehus fra 2007 til 2008 har været tale om enstigning i antallet af færdigbehandlede patienter der ikke umiddelbart har kunnet hjem-tages, foretager jeg mig på baggrund af ovenstående ikke mere vedrørende dette for-hold. Jeg lægger i den forbindelse til grund at der ikke er tale om at nogen af de fær-digbehandlede patienter har ventet i meget lang tid på at blive hjemtaget, eller omsærlige problemer i forhold til en eller enkelte kommuner.

Det fremgår endvidere af Psykiatriens udtalelse at afdelingsledelsen i Afdeling Syd haroplyst at der i 2009 er indberettet 6 udskrivningsaftaler og 2 koordinationsplaner. Afde-lingsledelsen har desuden oplyst at det ved en journalgennemgang i Afdeling Syd erkonstateret at der i 2008 er udarbejdet 1 udskrivningsaftale og 3 koordinationsplanersom ved en fejl ikke er blevet indberettet til Sundhedsstyrelsen. Udskrivningsaftalenog koordinationsplanerne bliver indberettet efterfølgende. Afdelingsledelsen i AfdelingE har oplyst at der i 2009 er udarbejdet og indberettet 9 udskrivningsaftaler.

Psykiatrien har samtidig gjort opmærksom på at den øgede fokus i særlig grad har førttil bevidsthed blandt personalet om at udskrivningsaftaler og koordinationsplaner delsskal leve op til retningslinjer for indhold, dels skal indberettes til Sundhedsstyrelsen ogendelig at indskærpelse af reglerne har ført til øget anvendelse af udskrivningsaftalerog koordinationsplaner.

Jeg har noteret mig det oplyste, herunder at der er udarbejdet 1 udskrivningsaftale ogflere koordinationsplaner i 2008. Jeg har også noteret mig at øget fokus på områdetog indskærpelse af reglerne har ført til øget anvendelse af udskrivningsaftaler og ko-ordinationsplaner. Jeg foretager mig derfor ikke mere vedrørende dette forhold.

Ad punkt 5.17. Aktindsigt

Da sygehuset ikke havde svaret på mine spørgsmål om hvor lang tid der typisk går fraen anmodning om aktindsigt modtages til den imødekommes eller afslås, om der nor-malt er en sundhedsperson som gennemgår journalmaterialet med patienten og i givetfald hvem det er, og i hvilken form aktindsigt normalt meddeles (kopi, gennemsyn ellermundtlig underretning), bad jeg på ny om oplysning herom.

Psykiatrien har herefter – efter oplysninger fra afdelingsledelserne – oplyst at en an-modning om aktindsigt fra en indlagt patient vurderes af den behandlingsansvarligeoverlæge og besvares straks eller i løbet af få dage. Aktindsigten gives typisk i form afudlevering af en kopi af journalen og med tilbud om gennemgang af journalen medkontaktperson eller læge. Afdelingsledelsen fra Afdeling E har oplyst at da der ofte er

Hvis en udskrevet patient anmoder om aktindsigt, tilstræbes det altid at der tages stil-ling til anmodningen inden for de 10 dage der er fastsat i sundhedsloven så der ikkeskal sendes to breve til den pågældende. Som altovervejende hovedregel vil enukompliceret anmodning om aktindsigt blive besvaret hurtigere – i løbet af få dage ogop til 1 uge. Aktindsigten vil typisk blive givet som papirkopi af journalen som frem-sendes til den pågældende.

Det tilføjes at reglerne om aktindsigt er ændret ved lov nr. 1521 af 27. december 2009om ændring af sundhedsloven der trådte i kraft den 1. januar 2010. Med lovændringener adgangen til aktindsigt udvidet for både somatiske og psykiatriske patienter der nuhar ubegrænset adgang til egne journaloptegnelser – både elektroniske og papirbase-rede – der er skrevet efter lovens ikrafttræden.

Psykiatrien har oplyst at Psykiatrien i efteråret 2009 igangsatte et udviklingsarbejdeder skal sikre at patienter og pårørende fremover får udleveret mere målrettet og bru-gervenligt informationsmateriale. Udviklingsarbejdet foregår i samarbejde med repræ-sentanter fra de kliniske enheder og er forankret i stabsfunktionerne kvalitet og kom-munikation.

På tidspunktet for Psykiatriens udtalelse var projektet i en planlægningsfase, og Psy-kiatrien forventede at der løbende hen over første halvår af 2010 ville blive udarbejdetnyt informationsmateriale for alle Psykiatriens afdelinger og enheder. I takt med at detnye materiale bliver færdiggjort, vil det blive tilgængeligt via Psykiatriens hjemmeside.

Også på regionsniveau er der i Region Nordjylland truffet beslutning om at give et ge-nerelt løft til den skriftlige patientinformation – både hvad angår indhold, sprog og lay-out – og Psykiatrien samarbejder derfor på tværs med andre sygehuse og sektorer forat udvikle bedre informationsmateriale.

Psykiatrien havde i sin tidligere udtalelse af 22. august 2008 oplyst at der ikke anven-des en skriftlig samtykkeblanket ved videregivelse af fortrolige oplysninger til pårøren-de da det (kun) sker under samtaler hvor patienten også er til stede. Jeg anførte at jegforstod det sådan at Aalborg Psykiatriske Sygehus (normalt) ikke indhenter et skriftligtsamtykke fra patienterne til at videregive helbredsoplysninger mv. til de pårørende –hverken ved indlæggelsen eller i øvrigt. Jeg anførte endvidere at jeg forstod at detskyldes at der kun videregives fortrolige oplysninger om patienten under samtaler medpatienten hvor den pårørende er til stede efter ønske fra (og som bisidder til) patien-ten, og at patientens samtykke til videregivelsen derfor anses for utvivlsomt.

Jeg bad om oplysning om hvorvidt det var korrekt forstået, og om der således aldrig(efter samtykke fra patienten) gives fortrolige oplysninger til pårørende der kontakterpersonalet f.eks. før eller efter besøg hos patienten eller telefonisk.

Jeg tilkendegav at jeg ingen bemærkninger har til at der – under den forudsætning ominformation og konkretisering som jeg havde angivet i opfølgningsrapporten – ikkeindhentes et skriftligt samtykke fra patienten i forbindelse med patientsamtaler hvorder deltager pårørende efter ønske fra patienten.

Idet jeg gik ud fra at sygehuset ved indlæggelsen oplyser patienten om betydningen afat inddrage og informere de pårørende og om reglerne om tavshedspligt, anbefaledejeg at sygehuset i den forbindelse forsøger at indhente et skriftligt (nærmere konkreti-seret) samtykke fra patienten til at videregive oplysninger til de pårørende som led isamarbejdet med dem. Jeg bad om oplysning om hvad der skete i anledning af minanbefaling.

På det konkrete spørgsmål kan oplyses, at det principielt aldrig sker, at der givesfortrolige oplysninger til pårørende i tilfældige situationer. Personalet udviser me-get stor forsigtighed i forhold til at oplyse fortrolige patientoplysninger til pårøren-de.

Ved de længerevarende (kronisk) psykisk syge patienter er pårørende ofte om-sorgsperson udenfor indlæggelse i psykiatrien – og har som sådan stor viden ompatientens personlige forhold samt om sygdom, prognose mv. I disse situationerer imødekommenhed overfor pårørende uproblematisk og der opstår typisk ikkeen situation, hvor den pårørende efterspørger oplysning om fortrolige oplysningerom patienten.

Det som pårørende efterspørger, er inddragelse – at de bliver set af personaletog mødes af personalet med forståelse, anerkendelse og omsorg – i højere gradend det er svar på spørgsmål af fortrolig karakter om patienten ifm besøg eller te-lefoniske henvendelser.

Når der er behov for drøftelse af behandlingsforslag, udskrivelse, videre opfølg-ning mv. vil det ske i forbindelse med formaliserede samtaler, hvor den pårøren-de deltager efter patientens ønske og med bisidderfunktion, som tidligere beskre-vet. Under sådanne formaliserede samtaler er vi enige i den af inspektionen an-førte forudsætning for at undlade skriftligt samtykke – nemlig den forudsætning,at det forud for samtalen er nærmere aftalt med patienten, hvad formål, indholdmv. samtalen vil indeholde.

psykotiske fase være afvisende overfor samtale med personale – eller være afvi-sende overfor inddragelse af pårørende. Derfor er indlæggelsessamtale ikke i allesituationer et hensigtsmæssigt tidspunkt at drøfte pårørendeinddragelse med pa-tienten.

I forhold til orientering til pårørende kan der være situationer, hvor det skal over-vejes, om forespørgsler fra nærmeste pårørende/omsorgsperson for patientenkan besvares uanset patienten ikke har givet samtykke – jfr. Sundhedsloven § 43stk. 2, nr. 2.

Vedrørende skriftligt forhåndssamtykke, fx på standardblanket:Psykiatriledelsen vurderer uændret, at et skriftligt forhåndssamtykke ikke kan væ-re så konkretiseret og aktuelt, som fastsat i bekendtgørelse og vejledning, menPsykiatriledelsen er enig i, at det er vigtigt, at spørgsmålet om inddragelse af på-rørende (hvem og hvordan) er drøftet med patienten, hvilket kan sikres og doku-menteres ved indførelse af et skriftligt forhåndssamtykke, fx ved anvendelse af enstandardblanket.

På denne baggrund vil Psykiatriledelsen opfordre afdelingsledelserne til at indfø-re en procedure for indhentning af skriftligt forhåndssamtykke om videregivelse affortrolige oplysninger til pårørende – gerne ved brug af en standardblanket.”

Jeg har endvidere noteret mig at Psykiatrien er enig med mig i at det er en forudsæt-ning for at undlade udtrykkeligt samtykke ved de nævnte samtaler at det forud forsamtalen er nærmere aftalt med patienten hvad der er formålet med samtalen, oghvad samtalen vil komme til at indeholde mv.

Jeg har ingen bemærkninger til det oplyste om at der kan være situationer hvor derkan videregives fortrolige oplysninger til pårørende selv om patienten ikke har givetsamtykke til en sådan videregivelse, jf. sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2. Efter dennebestemmelse kan videregivelse ske hvis det efter en konkret vurdering anses for”nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentli-ge hensyn til patienten”.

Der er tale om en såkaldt værdispringsregel, det vil sige at de hensyn der begrundervideregivelse, klart skal overstige hensynet til patientens ønske om fortrolighed. I ennote til bestemmelsen i Karnovs Lovsamling er som eksempel nævnt at det vil kunnevære berettiget at underrette en patients pårørende om patientens tilstand eller i øvrigtunderrette pårørende når patienten har nedsat psykisk funktionsevne.

Jeg har heller ingen bemærkninger til Psykiatriens opfattelse hvorefter der kan væresituationer hvor det på grund af patientens tilstand på indlæggelsestidspunktet ikke erhensigtsmæssigt at (forsøge at) indhente (skriftligt) samtykke til at videregive fortroligeoplysninger til de pårørende under en indlæggelsessamtale. Jeg har således ingenbemærkninger til at personalet i sådanne situationer venter med at indhente samtykketil at videregive fortrolige oplysninger om patienten til de pårørende indtil patientenstilstand er blevet bedre. Jeg forudsætter at der ikke videregives fortrolige oplysningerom patienten indtil samtykket er indhentet (medmindre betingelserne i sundhedslo-vens § 43, stk. 2, nr. 2, er opfyldt).

Som også anført i opfølgningen i sagen om inspektionen af distriktspsykiatrien i Afde-ling Syd, har jeg desuden noteret mig at Psykiatrien vil opfordre afdelingsledelserne tilat indføre en procedure for indhentelse af skriftligt forhåndssamtykke til at videregivefortrolige oplysninger til pårørende – gerne ved brug af en standardblanket. Jeg bederAalborg Psykiatriske Sygehus om at underrette mig om sygehusets opfølgning pådenne opfordring.

Ad punkt 5.19. Besøg, visitation og adgang til telefonering mv.

Jeg noterede mig at Psykiatrien ville vurdere behovet for at fastlægge specifikke princip-per for beslutningsprocessen i forbindelse med beslutninger om begrænsninger og ind-greb over for den enkelte patient. Jeg bad Psykiatrien om at underrette mig om resul-tatet af denne vurdering.

Psykiatrien har oplyst at Psykiatriens PRI-udvalg (et tværfagligt udvalg der har afløstet tidligere lægefagligt instruksudvalg) har besluttet at der skal udarbejdes en fællesinstruks for Psykiatrien i Region Nordjylland. Psykiatrien har videre oplyst at denne in-struks er under udarbejdelse, og at den også vil inddrage de specifikke principper forbeslutningsprocessen som der kan være anledning til at præcisere på instruksniveau.

Jeg udtalte at jeg gik ud fra at den generelle husorden ville blive revideret så den blevi overensstemmelse med psykiatrilovens § 19 a hvorefter kun forsendelser til patien-ten er omfattet af adgangen til undersøgelse, mens breve og pakker som patientensender, ikke er omfattet.

Psykiatrien har oplyst at den reviderede husorden har ligget på Psykiatriens hjemme-side siden september 2008, og at der tidligere er fremsendt orientering herom ved e-mail af 12. november 2008 til ombudsmandsinstitutionen. Psykiatrien har vedlagt enkopi af den generelle husorden og oplyst et link til husordenen på Psykiatriens hjem-meside.

Ad punkt 5.20. Rygepolitik

I Psykiatriens generelle husorden er der oplysning om at hvert afsnit har et rum til ryg-ning, og at rygning på sengestuer reguleres af afsnittets retningslinjer sådan at der ta-ges hensyn til den enkelte patients situation og tilstand.

Ad punkt 5.25. Vold mod personalet

Jeg gentog min anmodning om at modtage oplysning om omfanget af vold og truslerom vold mod personalet på Aalborg Psykiatriske Sygehus, men jeg bad denne gangom at disse oplysninger omfattede år 2007 og 2008. Min tidligere anmodning omfatte-de år 2006 og 2007.

Det tilføjes at jeg fra Psykiatriens hjemmeside er bekendt med at arbejdsskadestati-stikken for 2009 viste at der havde været en stigning i antallet af arbejdsulykker i for-hold til 2008. Af referat fra et ordinært møde i Psykiatriens Sektor MED-udvalg (SMU)den 6. april 2010 fremgår det at stigningen især vedrørte afsnit S8 og N16 (på Brøn-derslev Psykiatriske Sygehus). Det fremgår også at baggrunden for stigningen bl.a.kunne findes i en stigning i antallet af udadreagerende patienter samtidig med betyde-lige ændringer i de strukturelle forhold, herunder de fysiske rammer og ændring af ar-bejdsopgaver og -forhold. Det er nævnt at forholdene var i en normaliseringsfase medet faldende antal arbejdsulykker til følge.

Jeg er desuden bekendt med at Psykiatrien i maj 2009 har udarbejdet retningslinjer forbl.a. håndtering og forebyggelse af vold, politianmeldelse af voldsepisoder og (sombilag til sidstnævnte) en vejledning om sagsgang og rejsning af tiltale ved politianmel-

Psykiatrien har oplyst at arbejdet i arbejdsgruppen vedrørende forebyggelse af ar-bejdsskader er ændret til at der i regionsregi udvikles nye modeller for analyse af ar-bejdsskader som tages i anvendelse i hele Region Nordjylland. På tidspunktet forPsykiatriens udtalelse forventede Psykiatrien at introducere analysemodellen ved un-dervisningsdage for arbejdsmiljøgrupper i foråret 2010. Psykiatrien har vedlagt enrække bilag – retningslinje under arbejdsmiljøpolitikken vedrørende arbejdsulykker ogtilløb til ulykker, skema til registrering af tilløb til ulykker, ulykkesanalyse samt vejled-ning for håndtering og forebyggelse af vold i Region Nordjylland.

Ad punkt 5.26. Sprogbarrierer mv.

Jeg bad Psykiatrien om at oplyse et skøn over hvor mange patienter med anden et-nisk herkomst end dansk der er indlagt om året. Hvis det er et forholdsmæssigt højtantal, bad jeg Psykiatrien om at overveje om det vil være hensigtsmæssigt at oversæt-te f.eks. den generelle husorden og andet centralt informationsmateriale til f.eks. en-gelsk. Jeg bad i givet fald om underretning om Psykiatriens overvejelser.

Psykiatrien har henvist til sin tidligere udtalelse hvori det er oplyst at der anvendes tol-kebistand i nødvendigt omfang. En oversættelse af informationsmateriale til engelskvil ikke kunne modsvare behov for direkte information og vejledning som det sker viatolkning på eget modersmål – herunder f.eks. oplæsning via tolk af husorden mv.

Da det skema 3 a som Psykiatrien i Region Nordjylland anvendte ved siden af detgamle skema 3, kun indeholdt felter til notat om efterprøvelse (herunder ekstern efter-prøvelse), bad jeg om at få oplyst hvad Aalborg Psykiatriske Sygehus gør for at sikreen korrekt og fyldestgørende registrering og indberetning til Sundhedsstyrelsen.

Ad punkt 3.3. Afsnit S5 (åbent afsnit)

Ad punkt 3.4. Afsnit S6 (lukket intensivt afsnit)

Ad punkt 5.1. Overbelægning mv.

Ad punkt 5.3. Handicaptilgængelighed

Ad punkt 5.6. Medicin

Ad punkt 5.16. Udslusning, udskrivningsaftaler, koordinationsplaner

Ad punkt 5.17. Aktindsigt

Ad punkt 5.18. Pårørendekontakt

Ad punkt 5.19. Besøg, visitation og adgang til telefonering mv.

Ad punkt 5.20. Rygepolitik

Ad punkt 5.25. Vold mod personalet

Kvartal

2007 i alt

Kvartal

2008 i alt

Trusler

28

Trusler

42

Vold

50

Vold

31

Vold og trusler i alt

78

Vold og trusler i alt

73

Ad punkt 5.26. Sprogbarrierer mv.

Ad punkt 6.

Gennemgang af tilførsler til tvangsprotokollen

Opfølgning

Underretning