Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2009-10
§71 Alm.del Bilag 165
Offentligt
891308_0001.png
891308_0002.png
891308_0003.png
891308_0004.png
891308_0005.png
891308_0006.png
891308_0007.png
891308_0008.png
891308_0009.png
891308_0010.png
891308_0011.png
891308_0012.png
891308_0013.png
891308_0014.png
891308_0015.png
891308_0016.png
Endelig rapport om § 71-tilsynets uanmeldte besøgpå Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg den 7. juni 2010
1. IndledningDen 7. juni 2010 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt besøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk CenterBispebjerg. Tilsynet blev vist rundt på afsnit B102 Døgnafsnit for patienter med spiseforstyrrelser ogefterfølgende B104 Lukket døgnafsnit for unge.På afsnit B102 blev tilsynet modtaget af en sygeplejerske og en pædagog, hvor sidstnævnte startederundgangen med tilsynet, indtil afdelingssygeplejerske, overlæge og centerleder kom til stede og togover. Bagefter gik tilsynet med centerlederen over på afsnit B104, hvor tilsynet blev vist rundt afafdelingssygeplejersken og to andre sygeplejersker.Fra tilsynet deltog Karen J. Klint, Anita Christensen, Sophie Løhde, Orla Hav, Õzlem Sara Cekic og Vivi Kiersamt udvalgssekretær Anne Mette Risager og udvalgsassistent Gitte Ravn Jensen.2.Tilsynet udtaler

Tvang

Tilsynet finder det positivt, at tallene for tvangsforanstaltninger viser et stort fald i perioden 2007-2009på centeret som helhed og finder det positivt, at tiltag som f.eks. øget forældreinddragelse på afsnittetfor spiseforstyrrelser har haft en gavnlig indvirkning på faldet af tvangsforanstaltninger. Tilsynet har iøvrigt noteret sig, at forældreinddragelsen også vurderes at nedbringe indlæggelsestiden.Tilsynet finder det positivt, at man ikke længere har sengeliggende patienter på B102.Tilsynet har noteret sig, at der på de to besøgte afsnit er forskellig praksis, således at man på B102 brugerundersøgelsesrummet ved tvang og aldrig patientstuen, med den begrundelse at værelset er patientens"helle", mens man på B104 primært bruger patientstuen.

Overbelægning

Tilsynet finder det positivt, at der gøres en stor indsats for at undgå overbelægning, og at dette aldrigforekommer på afsnit B102 for at sikre muligheden for akut indlæggelse. Tilsynet har noteret, at derpeges på et effektivt samarbejde i hele regionen blandt de lukkede børne- ungdomspsykiatriskecentre for at undgå pladsmangel/overbelægning i større omfang.

Færdigbehandlede patienter

Tilsynet har noteret sig, at der er et vist antal færdigbehandlede patienter på de besøgte afsnitsvarende til 2 pladser året rundt på hele centeret, hvilket tilsynet finder beklageligt.Centeret fremhæver selv, at der er behov for at Københavns Kommune, hvor de fleste patienter hørertil, fortsætter og intensiverer udviklingen med efterbehandlingstilbud til psykisk syge børn og unge.

Information om patientrettigheder

Centeret har skriftligt oplyst, at de altid udleverer enten en ungevenlig udgave af folder om tvang ipsykiatrien eller folderen ”Frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien”. Tilsynet oplevede i
1
forbindelse med besøget på afdelingen, at personalet ikke gav udtryk for, at det var en helt fastpraksis. Desuden var personalet tydeligvis ikke bekendt med § 71-tilsynet og dets tilsynspraksis.Tilsynet finder det overordentlig vigtigt, at patienterne systematisk informeres om deres rettighederherunder også forældrene, når det drejer sig om børn og unge.

De fysiske rammer

Tilsynet finder det positivt, at er der planer om at forbedre de fysiske rammer på afdelingen bådemidlertidigt og på længere sigt, idet de fysiske rammer - både fsva. fællesarealer og patientstuer –ikke fremstår tidssvarende og optimale i dag.
3. Kort om

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg udgør et selvstændigt center. Centeret varetagerundersøgelse og behandling af psykisk syge børn og unge i alderen 0-17 år.Centrets optageområdeer Københavns og Frederiksbergs Kommuner, samt Bornholms Regionskommune. Specialiseretbehandling tilbydes også børn og unge fra andre regioner, idet centret har lands-/landsdelsfunktionmed hensyn til svære og komplicerede tilfælde af:SpiseforstyrrelserNeuropsykiatriske lidelserPsykoserUdviklingsforstyrrelserDer er særlige konsultative samarbejdsaftaler med Grønland og Færøerne, der ikke selv har etableret nogenbørne- og ungdomspsykiatrisk funktion.Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg er opdelt i 10 afsnit og ambulatorier inden for kate-gorierne: Småbørn 0-7 år, større børn 8-13 år, unge 14-17 år og BUP Team Bornholm 0-17 år.Afsnit B102 er et specialafsnit for spiseforstyrrelser.Afsnittet undersøger og behandler børn og ungeop til 18 år med spiseforstyrrelser.Afsnit B104 er et lukket specialafsnit, der modtager unge i alderen 14 - 17 år. Målgruppen er psyko-tiske unge, og andre psykisk syge unge, der har brug for intensiv behandling i et beskyttet og lukketmiljø. Der modtages både frivilligt indlagte patienter og patienter indlagt uden samtykke i henhold tilPsykiatriloven.
4. Tilsynets rundgang på afdelingen

Afsnit B102

Afsnittet er en åben afdeling, men hvor man af og til har administrativt frihedsberøvede patienter.Patientgruppen kan være mellem 7-18 år, dog er hovedparten af patienterne fra 12/13 år og opefterog langt overvejende piger.Afsnittet har 8 døgnpladser og 1 dagplads. På besøgsdagen var der indlagt 7 piger og 1 dreng samt 1pige i dagtilbud. På besøgsdagen var der ingen administrativt frihedsberøvede patienter. Det blevoplyst, at den gennemsnitlige indlæggelsestid er omkring 4-5 måneder, og at der ikke er mangegenindlæggelser, men de fleste bliver fulgt op med ambulant behandling efter udskrivning. Det blevdesuden oplyst, at der som regel er fuld belægning på afsnittet.
2
Personalet oplyste endvidere, at patienterne typisk lider af anoreksi, samt at bulimi kun ses yderstsjældent i denne aldersgruppe men første senere og dermed primært i voksenpsykiatrien. Afsnittethar ikke længere sengeliggende patienter, som tidligere.Afsnittet er i stueplan og råder over 4 patientstuer med 2 senge uden toilet og bad og 2 enestuer.Afsnittet har 1 patientstue med eget toilet og bad, der kan benyttes som en skærmet enhed omnødvendigt. Derudover har afsnittet et fælles badeværelse med bruser, karbad og toilet samt etseparat toilet til brug for patienterne. Det var ikke matterede ruder, hvorfor gardinerne var trukket forog gjorde rummet lidt mørkt.Gangen havde en masse vinduer ud til en lukket gård. Der var bordfodbold og stole og billeder påvæggene, visse steder på gangen forekom der lidt mørk, når der var døre til begge sider. Gården varindrettet som en asfalteret legeplads med borde, stole, bænke, lidt blomster, mooncars, klatrestativog twister boards. Gården deles med B101 (døgnafsnit for større børn). Skolen ligger i bygningenbagved B101Der var 2 dagligstuer i forlængelse af hinanden, som også bruges til spisestuer og aktivitetsrum –f.eks. film om aftenen. Her var spiseborde med stole, sofaer, gardiner, grønne planter, spil, tv,bordtennis, klaver, guitar og materialer til kreative udfoldelser f.eks. til maling. I den ene stue, var dermulighed for at spise med familien. Der var mange billeder på væggene blandt andet en del, som deunge selv har lavet.Der var et aflåst køkken, hvor en økonoma anretter maden, som leveres fra centralkøkkenet dogtilpasset med særlige diæter til afsnittets patientgruppe. I køkkenet var der en tavle med oversigt overde enkelte patienters mad og oplysninger om, hvornår familien deltog i måltiderne.Over for køkkenet så tilsynet et undersøgelsesrum, som bruges til sondeberedskab blandt andet.Rummet var trangt og indrettet med hospitalsseng. Luften var lidt tæt, og vinduerne sad højt oppe, sårummet forekom mørkt og ”kælderagtigt”. Den trange plads gjorde det bl.a. svært for personalet atundgå spark og slag f.eks. i forbindelse med en fastholdelse ved sondemad.Tilsynet så en patientstue (alle på afsnittet har samme størrelse), som var udstyret med to sovesofaermed sengebord, 2 dobbeltskabe, 2 reoler og bord med 2 stole. Der var gardiner og udsigt til grøntområde. Patienterne har mulighed for selv at medbringe ejendele og kan selv medbringe computer ogevt. mobilt bredbånd. Det blev oplyst, at personalet sjældent kigger værelserne igennem, og hvis detforekommer, er det som regel for gemt mad, da der ikke er stofproblemer på afsnittet.Generelt fremstod afsnittet pænt og rent og med en rimelig vedligeholdelsesstandard.Afsnittet er åbent, hvilket betyder, at patienterne af og til forlader afdelingen. blandt andet fordi de ikkeønsker behandling.Der blev udtrykt ønske om bedre fysiske rammer med bedre plads til at rumme patienterne pårørendei det daglige både på patientstuerne og fælles arealerne. Patienterne havde også ønsker om eget badog toilet. Det blev oplyst, at der som led i Bispebjerg som superhospital, om 10 år er udsigt til nyefaciliteter for afsnittet, og at der på lidt kortere sigt er givet finanslovsmidler til at forbedre de fysiskeforhold i den mellemliggende periode.
3

Pårørendepolitik

Personalet oplyste, at afsnittet har opprioriteret forældresamarbejdet kraftigt i forhold til tidligere. Detbetyder, at forældrene inddrages meget mere, og der gives træning også hjemme hos familien f.eks.om spisesituationer. Det er heller ingen fast besøgstid på afsnittet, så familien kan komme, når de vil.Personalet oplevede, at der var et godt samarbejde med de pårørende. Der er desuden et dialog-forum, som dækker hele Center Bispebjerg, hvor pårørende, organisationer og behandlere errepræsenteret, som mødes 4 gange årligt og diskuterer relevante emner og problemstillinger.

Tvangsforanstaltninger

Afsnittet har den interne politik, at der ikke anvendes fiksering, i givet fald skal patienten overflyttes tilen anden afdeling.Om nødvendigt anvender man personlig fastholdelse f.eks. ved sonde, hvor der typisk vil være 3-4personer til stede (kan være nødvendigt med op til 5 personer). Personalet oplyste, at man forsøgerat minimere brugen af sondemad. Derfor indlægges patienterne ikke med dette som udgangspunkt,man forsøger altid først at motivere patienten til at spise selv.I de tilfælde hvor sondemad er nødvendig registreres det altid som en tvangsforanstaltning, idetsonde alene bruges, når den unge generelt afviser at spise på anden måde. Personalet oplyste, at ica. 1 ud af 10 tilfælde er der tale om en regulær tvang med fastholdelse, mens det som oftest foregårmere som en støttende tilstedeværelse med at holde i hånd, eller bare det at være tilstede. Opfattel-sen var, at tvang vedr. mad var for nedadgående, men at det i øvrigt kunne variere meget over åretalt efter, hvilke patienter der var indlagt.Sonde gives nu kun i undersøgelsesrummet, aldrig på patientstuerne, da man har valgt, at patient-stuerne skal være et ”helle” for de unge. Personalet oplevede, at det fungerede godt trods denulempe, som kan forekomme med at få patienten ned i undersøgelsesrummet.

Aktiviteter

Centret har en intern skole, som administrativt er den del af Holbergskolen. 3 af den interne skoles lærere ertilknyttet afsnittet. Undervisning af eleverne finder sted i skolen lokaler på Børne- og UngdomspsykiatriskCenter Bispebjerg.Både døgn- og dagindlagte og evt. ambulante elever undervises i mindre grupper og indi-viduelt.I skolen varetager lærerne undervisning i alle fag på samtlige niveauer. Inogen udstrækning undervises derogså HF- og gymnasieelever.

Kost

Der er 5 måltider dagligt for patienterne. Efter hver hovedmåltid er der 1 times observation og eftermellemmåltiderne ½ times observation af patienterne som regel på fællesområderne. Nogle af patien-terne får sondemad i perioder (se under tvangsforanstaltninger).
4

Personale

Det blev oplyst, at der havde været en større personaleudskiftning med blandt andet ny overlæge ogafdelingssygeplejerske for ca. 1 år siden, men at personalegruppen pt. var stabil. Der var pt. en ledigpædagogstilling.Afsnittet har følgende normering: 1 overlæge, 2 yngre læger under uddannelse, 11,8 sygeplejerskerog 6,6 øvrigt personale. Plejepersonale i dagvagt (ekskl. afd.sygeplejerske): 6 personer, i aftenvagt 4og 1 i nattevagt. Derudover har afsnittet 2 psykologer, 1 socialrådgiver som deles med et andet afsnitog 1 fysioterapeut. Derudover er der 1½ sekretær samt en økonoma 28 timer ugentligt og en diætistto gange ugentligt af 1 times varighed.

Medicinforbrug

Det blev oplyst, at ca. halvdelen af patienterne får medicin.

Afsnit B104

Afsnittet er en lukket afdeling med plads til 8 unge i alderen 14-17 år. Det blev oplyst, at der stort setaltid er fuldt belagt.På besøgsdagen var der indlagt 8 unge heraf 6 piger. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er omkring15 dage, men dækker over et spænd fra ca. 2-3 måneder og til nogle få dage. Personalet oplyste, atder er mange unge med selvskadende adfærd, som typisk er piger.Afsnittet råder over 8 patientstuer/enkeltmandsstuer, alle med eget bad og toilet. Tilsynet så en lillefællesstue, hvor der var tv, bordfodbold, diverse spil og sofa, stole, der var desuden lidt billeder påvæggene samt gardiner for vinduet. Herfra var der udgang til en lukket gård med græsplæne oghavemøbler. Al rygning foregår i haven, da afsnittet er røgfrit. Der var et højt hegn rundt om haven, tiltrods for det oplyste personalet, at der af og til er patienter, der kravler over hegnet. Der var desudenen endnu større fællesstue, som tilsynet kun passerede, da den var optaget.Gangarealet var lidt trangt og fremstod lyst og lidt bart. Tilsynet så et rum, som både blev brugt tilundersøgelsesrum og fiksering, visiteringsrum og besøgsrum om nødvendigt. Rummet fremstodklinisk med en hospitalsseng, enkle møbler og gardiner og uden udsmykning på væggene.Tilsynet så to patientstuer (ens i størrelse), som indeholdt en hospitalsseng, et aflåst skab, reol,lænestol, skrivebord med stol og gardiner for vinduerne. De unge har selv mulighed for at medbringepersonlige ejendele og udsmykke rummet, hvilket vi så på den ene stue, hvor patienten havde hængten masse farvestrålende tegninger op, hun selv havde lavet på afsnittet. Den anden patientstue hav-de samme møblement men var uden personlig præg og fremstod derfor lidt spartansk. I forbindelsemed patientstuerne var der et badeværelse med bruser, toilet og håndvask.Tilsynet passerede køkkenet fra gangen. Her var almindelige køkkenfaciliteter og en mindre spise-plads, som blev brugt ind i mellem. Køkkenet var aflåst, men der var ingen låse på køkkenskabenekun på knivskuffen. Patienterne hjælper med borddækning o. lign., hvis der er patienter, der ønskerdet, kan der laves mad på afsnittet. Som udgangspunkt leveres maden dog fra centralkøkkenet.For enden af gangen var der et rum, der blev brugt som fælles spisestue men også konferencerumo.lign. Der var et aflangt bord med stole rundt om lidt udsmykning på væggene og gardiner for vindu-
5
erne. Der var i forlængelse heraf et mindre rum, som var et aktivitetsrum, hvor der sad 3 unge medderes computere. Rummet var udstyret med borde og stole og reoler med bøger, spil osv.Afslutningsvis så vi i forlængelse af afsnittet en fælles fysioterapi for hele afdelingen, som var et stør-re rum med ribbe, en lille trampolin, liggeunderlag og Pilatesbolde (siddebolde).Afsnittet fremstod rent og pænt med en fin vedligeholdelsesstandard.Der blev udtrykt ønske om mere plads, da der er trangt ikke mindst på gangarealet. Desuden efterlystepersonalet en akut modtagelse til de unge og bedre mulighed for efterbehandling efter udskrivelse.

Husorden

Det blev oplyst, at husordnen gennemgås med de unge ved indlæggelsen. Desuden kan problemstillingertages op på det ugentlige møde patienterne har med afdelingssygeplejersken. Personalet oplyste, at denseneste version er husordnen er lavet i samarbejde med de unge selv.Patienterne har mulighed for selv at medbringe computer og mobilt bredbånd. Desuden kan de medbringederes mobiltelefon, som de som udgangspunkt kan bruge frit efter kl. 14 af hensyn til behandlingen. Det blevdog oplyst, at patienterne ikke begrænses i vigtige telefonopkald på andre tidspunkter.Besøg gennemføres som udgangspunkt på værelserne, dog kan undersøgelsesrummet bruges ved besøgaf mindre søskende. Besøgstid er tirsdag aften 19-21, fredag 16-18 og 19-21 og weekender 10-12, 14-18 og19-21 – for at skabe ro på afsnittet er besøgstiden fast.

Tvangsforanstaltninger

Personalet fortalte, at de blandt andet bruger fiksering som tvangsforanstaltning. I perioder er der forholdsvismange tvangsforanstaltninger som vedrører den samme patient, andre gange er der relativt lidt tvang.På afsnittet fikserer man mest på patientstuerne, da erfaringen er, at det er uhensigtsmæssigt altid at skulletransportere patienten ude på gangen forbi andre patienter ned til undersøgelsesrummet.Personalet oplyste, at de forsøger at forebygge brugen af tvang ved at sætte ind tidligt. Blandt andet ved attale med patienterne om, hvornår de bliver aggressive og hvorfor. Personalet får desuden kurser i konflikt-håndtering herunder hvilken adfærd der udløser konflikter.Afsnittet udleverer pjecen ”Tvang og psykiatri – Information til de indlagte børn og unge – og deres forældre”,som Region Hovedstaden Psykiatri har udarbejdet.

Personale

Afsnittet har følgende normering: Lægeligt personale 4 (heraf en overlæge, der er uddannelsesansvarlig foralle centrets læger), sygeplejerske 11,02 og øvrigt plejepersonale 16,96 inkl. ergoterapeut Normeringen idagvagt er 5, i aftenvagt 4 og i nattevagt 4. Derudover er det ansat 1 psykolog, 1 socialrådgiver, 1 ergotera-peut (er talt med i øvrigt plejepersonale) samt lægesekretærer. P.t. har afsnittet ingen fysioterapeut.

Aktiviteter

Den daglige rytme på afsnittet starter med morgenmad kl. 8, morgenmøde fra kl. 8.40-8.55, skole, samtalerog undersøgelser kl. 9-14.45, frokost kl. 12.15-12.45, aftenmøde kl. 16.15-16.30, fælles aktiviteter kl. 17-18,
6
aftensmad kl.18-18.30, behandlingsaktiviteter eller besøg kl.19-20.30, kaffe/te kl. 20 eller 21, oprydning kl.21-21.15 og sengetid kl. 22.30 (weekender kl. 23).Både morgen-, aften- og fredagsmøder samt ”fredagscafé” og socialt samvær om aftenen er et led i behand-lingen i lighed med fælles aktiviteter.For så vidt angår skoleundervisning se under afsnit B102 ovenfor.

Misbrugspatienter

Personalet oplyste, at en del af de unge misbruger stoffer, men at der ikke som sådan er de store problemermed indsmugling af stoffer på afsnittet, da man er meget opmærksom på at forhindre dette.
5. Opfølgning efter mødetTilsynet har efterfølgende skriftlig spurgt om følgende emner:- anvendelsen af tvangsforanstaltninger og registreringen heraf- medicinforbruget- kostplan- belægningsforholdene og gennemsnitlig indlæggelsestid- udslusningen af færdigbehandlede patienter og deres rettigheder- problemstillinger vedr. misbrugspatienter- oplysning om patientrettigheder og antal patientrådgivere eller bistandsværger- rekrutteringsproblemer og efteruddannelsesinitiativer- aktivitetstilbud- pårørendepolitik- rygepolitik- sikring mod flugt- forskningsprojekter- evt. problemstillinger vedr. patienter af anden etnisk oprindelse- fremtidige fysiske rammer
6. Region Hovedstadens svar på § 71 tilsynets spørgsmål

Anvendelse af tvang

Tilsynet har bedt om en redegørelse for anvendelsen af tvang, hertil oplyser regionen:”Vedlagt er bilag 1.1-1.5, der viser tallene for anvendelse af tvang på BUC Bispebjerg (antaltvangsindgreb/antal personer omfattet af tvang).Tallene foreligger kun på centerniveau og som årsopgørelse. Det er desværre ikke muligt at oplyse tallenefor tvang på afsnitsniveau og fordelt på ugedage/kvartaler. Dette skyldes, at centret ikke har adgang til dettei Sundhedsstyrelsens elektroniske indberetnings- og statistik system.Tvangsernæring finder hovedsageligt sted på specialafsnittet for spiseforstyrrelser, mens tvangsfikseringmed bælte udelukkende finder sted på det lukkede afsnit. På den måde er en vis adskillelse af tallenealligevel mulig.Overordnet viser tallene et stort fald i anvendelsen af tvangsforanstaltninger i perioden fra 2007 til 2009.Markante fald ses i forbindelse med tvangsbehandling, bæltefiksering, fastholdelse u. bæltefiksering ogdøraflåsning.
7
Det er få patienter, der er omfattet af tvangsforanstaltninger. En enkelt patient eller to forskyder derforerfaringsmæssigt let hele billedet.I perioden fra efteråret 2007-foråret 2008 var der således på det lukkede afsnit en helt usædvanligtkompliceret patient, der var selvmordstruet og selvskadende og alene stod for en lang række foranstalt-ninger i henhold til Lov om Tvang i Psykiatrien.Der er udarbejdet særlig pjece til unge med vejledning i relation til tvang. Den er vedlagt som bilag 1.6.Det lukkede afsnit har deltaget i det nationale projekt ”Implementeringsnetværket for forebyggelse oghåndtering af tvang i psykiatrien” udgået fra Center for Kvalitetsudvikling i Region Midt. Erfaringer fraprojektet drøftes på tværs af centret.Alle unge på begge afsnit får tilbudt eftersamtaler i forbindelse med anvendelse af tvang. Det kontrolleresved journalaudit, om disse rent faktisk gennemføres. Ved sidste audit i maj 2010 var gennemførelsen afeftersamtaler på centret 100 %.Afsnitsledelsen på specialafsnittet for spiseforstyrrelser oplyser, at antallet af tvangsforanstaltninger påafsnittet (specielt fastholdelse og tvangsernæring) er markant faldet og vurderer, at det hænger sammenmed, at forældrene inddrages mere omkring patienterne på afsnittet. Der arbejdes med at motivere til frivilligbehandling på en effektiv måde og behandles medikamentelt ved behov. Det vurderes, at der altid vil værebehov for muligheden for anvendelse af tvang, da afsnittet modtager de mest syge patienter i hele detøstlige Danmark – patienter, der ofte har komorbiditet (andre samtidige sygdomme).Som det også fremgik af drøftelsen i forbindelse med besøget, registreres sondeberedskab somtvangsernæring, hvis patienten ikke samtykker. Det gælder også, hvis patienten roligt sætter sig på en stolog lader sygeplejersken nedlægge sonden.”

Medicinforbrug

Vedr. medicinforbrugets udvikling oplyser regionen:”Medicinforbrugets præcise udvikling på centret fremgår af bilag 2.1.Psykotiske og depressive børn og unge behandles med samme psykofarmaka som voksne. Region Hoved-staden har en vejledning herom (bilag 2.2), hvor der forefindes specielt afsnit om behandling hos børn ogunge. De hyppigst benyttede antipsykotiske præparater er T.Abilify, T.Seroquel og T.Zyprexa. Flere ungebehandles med centralstimulerende medicin for opmærksomhedsforstyrrelse.Børn og unge med anoreksi behandles ikke med medicin for selve spiseforstyrrelsen. Der undersøges forkomorbiditet (samtidig sygdom) og behandles ved behov med medicin for denne. Hvis der f.eks. er tale omdepression, behandles som hovedregel med Fluoxetin. Er der tale om uro og angst, behandles med T.Zyprexa med god effekt.Valg af præparat baseres på foreliggende evidens. Centrets medicinforbrug er netop gennemgået syste-matisk i forbindelse med fagligt dialogmøde – ny kvalitetssikringsordning i Region Hovedstadens Psykiatri.Bivirkninger af medicinen monitoreres. Vægtøgning er en hyppig bivirkning ved antipsykotisk medicin. Densøges forebygget ved vejledning om kost og motion, samt ugentlig vejning. Tager patienten mere på endforventet skiftes til andet antipsykotisk præparat evt. et førstegenerationspræparat (et ældre præparat).
8
Alle børn og unge sikres mindst 30 minutters daglig motion. Se Region Hovedstadens vejledning vedr. fysiskaktivitet. Bilag 2.3.”

Administrativt frihedsberøvede

Regionen har oplyst, at 2 ud af 8 patienter var administrativt frihedsberøvede på besøgsdagen den 7.juni2010. De 6 øvrige var frivilligt indlagt.

Kost

Regionen har oplyst følgende om kosten på de besøgte afsnit:”Vedlagt som bilag 4.1-4.3 er som ønsket hospitalets kostplan fra maj 2010, samt køkkenets katalog overvarer, der kan bestilles ekstra.Fra B102 er der vedlagt oversigt over forbrug og ekstrabestillinger. Bilag 4.4 og 4.5.Fra B104 er der vedlagt oversigt over forbrug og ekstrabestillinger. Bilag 4.6 og 4.7.Måltider leveres på både det lukkede afsnit og på specialafsnittet for spiseforstyrrelser fra køkkenet påBispebjerg Hospital. På begge afsnit arbejdes der systematisk med forhold vedr. spisning. Det indgår i detmiljøterapeutiske arbejde. Der kan tages særlige hensyn ved bestilling af måltider og f.eks. rekvireres halal-kost, vegetarkost og veganerkost.På det lukkede afsnit er der især fokus på at begrænse vægtstigning i forbindelse med behandling med anti-psykotisk medicin. Der kan dog også være tale om at stimulere appetitten hos psykotiske eller deprimeredepatienter.På specialafsnittet for spiseforstyrrelser er der naturligvis særligt fokus på spisning og kost. Afsnittet harudarbejdet en særlig kostpolitik. Hver patient får udarbejdet en kostplan. Det sker i samarbejde med patien-ten og dennes forældre, og planen revideres løbende.”

Belægningsprocenten

Tilsynet har spurgt til belægningsprocenten, og regionen har oplyst følgende:Belægning i pct.2010200720082009(1. Kvartal)Afsnit B10295-10095-10099.3599,9Afsnit B10480-9480-9493,5281,5Tallene er fremkommet ved udtræk i GSOpen (2009 og 1. kvartal 2010)
Det er desværre ikke muligt at fremkomme med de eksakte belægningsprocenter for 2007 og 2008, menbelægningsprocenten har på B104 ligget på mellem 80-94 % i perioden 2007-2009. Når belægnings-procenten ikke er 100 % skyldes det, at der så vidt muligt hele tiden skal være muligt at indlægge ungemennesker akut.Belægningsprocenten på B102 er altid nær 100 %. Der er stort pres på afsnittets pladser fra Region Hoved-staden og Region Sjælland og i korte perioder overbelægning. Se nedenfor vedr. problemstillingen omkringfærdigbehandlede patienter. Centret planlægger at etablere 6 dagpladser med henblik på at aflaste døgn-afsnittet. Med flere dagpladser vil det være muligt at etablere en god og fleksibel behandlingskæde mellem
9
tilbud af stigende intensitet: ambulant behandling, dagbehandling og døgnbehandling. Det forventes, at nog-le indlæggelser herved vil kunne forebygges og nogle indlæggelser afsluttes hurtigere. Centret mangler imid-lertid – som det også fremgik af diskussionen i forbindelse med § 71 tilsynets besøg – lokaler. Der arbejdesfra Region Hovedstadens Psykiatri på en løsning ved leje eller køb af lokaler på Lersø Park Allé. Så snartdenne er etableret, vil modernisering og etablering af enestuer kunne gennemføres, og dagbehandlings-pladser etableres.Centret samarbejder med øvrige børne- ungdomspsykiatriske centre omkring effektiv udnyttelse af desamlede pladser på de lukkede afsnit i Region Hovedstaden. Centrene modtager akutte patienter frahinanden ved pladsmangel.Generelt forsøges at undgå overbelægning på det lukkede afsnit, da unge mennesker bliver for urolige afdette. Ved akut selvmordsrisiko eller risiko for fare mod andre kan overbelægning dog finde sted. I detilfælde overnatter patienterne – som beskrevet i forbindelse med besøget - i undersøgelsesrummet ogbenytter personalets toilet.I situationer hvor der er overbelægning på afsnittet, søges hurtigst muligt etableret en løsning. Denne kanvære at overflytte til åbent afsnit – evt. med fast vagt - eller at udskrive en patient med tilbud om umiddelbartilknytning til centrets udgående ungdomspsykiatriske team.I første halvår af 2010 blev 13 patienter registreret som færdigbehandlet i hospitalsregi på hele BUC Bispe-bjerg, i alt 430 indlæggelsesdøgn – dvs. 1,5 døgnplads ud af 30 døgnpladser.På afsnit B104 drejer det sig om 2 patienter, i alt 91 indlæggelsesdøgn.På afsnit B102 drejer det sig om 4 patienter, i alt 169 indlæggelsesdøgn.”

Færdigbehandlede patienter

Tilsynet har spurgt til udslusningen af færdigbehandlede patienter, hvortil regionen har oplyst:”I 2009 blev der på hele centret registreret 20 færdigbehandlinger omfattende 19 patienter, idet én patientblev registreret som færdigbehandlet 2 gange under samme indlæggelse. De 19 færdigbehandlede patientervar i alt indlagt 871 døgn. Det vil sige, at 2 pladser året rundt blev optaget af færdigbehandlede patienter.På afsnit B104 drejer det sig om 8 patienter, i alt 365 indlæggelsesdøgn.På afsnit B102 drejer det sig om 3 patienter, i alt 181 indlæggelsesdøgn.De resterende patienter fordeler sig på andre afsnit.Problemstillingen drøftes i centrets samordningsudvalg, hvor tallene er præsenteret.For at undgå de situationer, hvor patienterne ikke kan udskrives, når hospitalsbehandlingen er færdig,forsøges der så tidligt i forløbet som muligt at få et samarbejde i gang med patientens kommune. Jf.samarbejdsaftalen med kommunerne sendes der en underretning til patientens hjemkommune, når det iudredningsforløbet vurderes, at barnet/den unge kan have behov for efterfølgende foranstaltninger. Underindlæggelsen tilstræbes et løbende samarbejde med kommunen med henblik på at samstemme indsatsen ide 2 sektorer, ligesom der mod slutningen af indlæggelsen afholdes et netværksmøde med kommunen.Kommunen orienteres skriftligt om udrednings- og behandlingsforløbet i en erklæring. Denne erklæring kanførst udarbejdes, når barnets/den unges behov er afdækket. Det er derfor ofte nødvendigt for kommunerne
10
at etablere midlertidige støtteforanstaltninger i ventetiden på et længerevarende tilbud. Sker dette ikke ogkan patienterne ikke klare sig uden, bliver fortsat indlæggelse som færdigbehandlet patient nødvendig.Københavns Kommune, som de fleste af centrets patienter har bopæl i, har udviklet flere og mere nuance-rede efterbehandlingstilbud til psykisk syge børn og unge. Der er efter centrets opfattelse brug for, at dennemeget positive udvikling fortsætter og intensiveres.”

Dobbeltdiagnose patienter

Vedr. antal af patienter med dobbeltdiagnose oplyser regionen:”B 104: 3 af 8 patienter havde dobbelt diagnose på tidspunktet for § 71 tilsynets besøg.Det er generelt, at ca. 1/3 af patienterne har haft sidemisbrug af cannabis/amfetamin og eller alkohol førindlæggelsen.Der gøres en stor og succesrig indsats for at holde det lukkede afsnit stoffrit og dermed forebygge, atpatienter, der ikke er misbrugende, begynder at bruge stoffer i forbindelse med indlæggelsen.Ved mistanke om medbringelse af stoffer foretages visitation efter udgang. Afhængige eller stærktmisbrugende patienter, der ikke er motiverede for ophør, indlægges sjældent og forsøges i stedet behandleti udgående ungdomspsykiatriske team i samarbejde med socialforvaltning.Svært syge patienter med stofmisbrug forbliver naturligvis indlagt og behandles for eventuelle abstinenser.Patienter med misbrug før indlæggelsen kan have problemer med abstinenser, rastløshed og uro. De kanofte ikke holde ud at være lukket inde. Derfor er tilknytning til det udgående ungdomspsykiatriske team etgodt tilbud til dem.B 102: Der er generelt ikke misbrugsproblemer.”

Indlæggelsestid

Regionen har oplyst følgende vedr. den gennemsnitlige indlæggelsestid:Gennemsnitlig20072008indlæggelsestid i dage.Afsnit B102Afsnit B104Tallene er fremkommet ved udtræk i GSOpen (2009 og 1. kvartal 2010)
2009114,2525,75
2010(1. Kvartal)148,8015,00
Det er desværre ikke muligt at fremkomme med den gennemsnitlige indlæggelsestid for 2007 og 2008. Somtabellen viser, har den gennemsnitlige indlæggelsestid på B104 i år været på 15 dage. De fleste indlæggel-ser varer 2-3 måneder, og enkelte op til et år. Den kortere gennemsnitlige indlæggelsestid skyldes at en delindlagt med belastningsreaktion udskrives hurtigt.Den gennemsnitlige indlæggelsestid på B102 er faldende. Baggrunden vurderes at være, at der gøres enstor indsats for at få forældrene mere ind i behandlingen på et tidligt tidspunkt. Således er de hurtigt med tilmåltider og trænes i at kunne overtage ansvaret for at deres barn spiser den mængde mad, det behøver forat kunne få en normal vægt. Der arbejdes også med hjemmebesøg for at gøre forældre og barn mere tryggei forhold til at håndtere hjemmesituationens problemer.”

Information om patientrettigheder

Vedr. patientrettigheder og oplysning herom oplyser regionen:
11
”Centret lægger vægt på, at patienterne informeres om deres rettigheder samt at der hele tiden til patienterog deres forældre gives generel information, indhentes samtykke til undersøgelse og behandling og oplysesom aktindsigt. For at sikre at dette sker, har det gennem årene været et krav, at dette skulle dokumenteres iforbindelse med udarbejdelse og revision af den enkelte patients undersøgelses- og behandlingsplan, somdrøftes med patient og familie og som der aktivt indhentes kommentarer til. Se bilag 9.1.Overordnet i Region Hovedstadens Psykiatri lægges vægt på samme forhold. Vejledninger i forbindelsehermed er ved at blive samordnet på tværs af psykiatrien. Der gennemføres audits med henblik påkvalitetssikring.B104: Alle patienter oplyses ved samtale og ved udlevering af speciel ungevenlig udgave af folder om tvangi psykiatrien. Tidspunkt og omfang af orienteringen tilpasses patientens kliniske tilstand. Se bilag 1.2.Forældrene informeres ved samtale med læge og særlig kontaktperson for forældrene. Både unge ogforældre tilbydes psykoedukationsforløb hvor psykiatriloven er på programmet. I de konkrete tilfælde, hvortvangsanvendelse er nødvendig, informeres den enkelte patient konkret.B102:Patienter på afd. B102 bliver oplyst om deres rettigheder i forbindelse med anvendelse af tvang med hjælpaf folderen ”Frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien”. De får en patientrådgiver, som også informererdem.”

Rekruttering af personale

Regionen oplyser vedr. rekrutteringssituation:”Der var på besøgsdagen en ledig pædagogstilling på B102 – ellers ingen ledige stillinger på de to afsnit.Der opleves ikke rekrutteringsproblemer på afsnittene indenfor miljøpersonale: sygeplejersker, pædagoger,social- og sundhedsassistenter. Når en stilling opslås, er der således mange kvalificerede ansøgere.Der er i hele landet mangel på speciallæger, hvorfor stillinger i perioder kan være svære at besætte.Stillingsmassen er dog udvidet, og der er mange ansøgere til introduktionsstillinger i faget, hvorfor problemeti løbet af nogle år vurderes at ville være aftagende.”

Efteruddannelse

Tilsynet har spurgt til initiativer vedr. efteruddannelse, og regionen oplyser:”Personalet på BUC Bispebjerg har løbende mulighed for at deltage i mange forskellige kursustilbud.Hvert år planlægges og besluttes videreuddannelse for enkelte ledere og medarbejdere. Det sker medhenblik på lederuddannelse, miljøterapeutisk uddannelse, psykoterapeutisk uddannelse m.m.I samarbejde med Region Sjælland har børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden lavet egenmiljøterapeutiske uddannelse svarende til 3 diplommoduler. På hvert hold deltager 4 – 5 medarbejdere fracentret.Alle ansat i plejen på døgnafsnit tilbydes uddannelse i konflikthåndtering og forebyggelse af tvang. Der ernetop gennemført nyt koncept i Region Hovedstadens Psykiatri med uddannelse af vedligeholdelses-instruktører, der lokalt skal træne og vedligeholde de færdigheder, medarbejderne har opnået gennemuddannelsenDerudover har flere deltaget på kurser vedr. selvskadende adfærd, kognitive kurser, mentalisering etc.
12
I forhold til spiseforstyrrelser har flere deltaget i det nationale uddannelsesprogram "KOK – specialuddan-nelse i opsporing og behandling af spiseforstyrrelser" finansieret af Ministeriet for Sundhed og ForebyggelsePå centrets dag- og døgnafsnit er der faglig supervision en gang ugl. og for miljøpersonalet er der mulighedfor at deltage i supervision ved psykolog fra andet afsnit en gang om ugen.Behandlergruppen (læger, psykologer, socialrådgivere) efteruddannes ud fra en vurdering af centrets behov.Det sker med henblik på både bred uddannelse vedr. børne- og ungdomspsykiatri og med henblik påspecialisering vedr. f.eks. psykofarmakologi, psykoterapi, forskning og/eller udredning og behandling afsærlige diagnosegrupper.For alle afsnit er der mulighed for 2 årlige temadage og mulighed for at søge eksterne en-dages kurser efterinteresse.BUC Bispebjerg afholdt maj 2010 et landsmøde for personalet på alle landets børne- og ungdomspsykia-triske centre/afdelinger. Der var tale om foredrag og workshops med fokus på temaet ”Familieinddragelse”.”

Aktivitetstilbud

Om muligheder for aktiviteter for patienterne oplyser regionen:”Alle børn og unge undervises i centrets interne skole. Der er tæt samarbejde med skolens lærere og detøvrige personale omkring patienten.På dag- og døgnafsnit er der fælles ugeskema med aktiviteter. Ud fra dette udarbejdes for hver enkeltpatient et personligt ugeskema.Afsnit B104 tilbyder individuelt tilpasset miljøterapi. Dvs. den svært psykotiske pt., der har brug for skærm-ning og individuelle aktiviteter eller fast vagt får tilbudt dette. Så snart tilstanden tillader det introduceres deunge til afdelingens ugeplan, hvor der forsøges opbygget struktur på dagen. Startende med morgenmøde,morgengåtur, skole i afsnittets interne skole, ergoterapeutisk aktivitet, psykoedukation, fysisk gruppe, fællesplanlægningsmøde, fælles måltider, madlavning en gang ugl. aftenmøde, spilleaften m.v.Der er have med mulighed for boldspil, gymnastik og motionsrum, Wii computerspil til fysisk aktivitet.Også på afsnit B102 er ugen lagt i en fast struktur. Hver formiddag undervises der i vores egne interne skolepå folkeskoleniveau ca. 4-5 timer daglig. Efter frokost ligger der 4 gange ugentlig en gruppe, hvor fysiotera-peut arbejder med patienternes kropsopfattelse og afslapning. De patienter, der fysisk kan klare at løbe ermed i løbegruppe en gang om ugen. 2 gange om ugen er der sportsgruppe, hvor man den ene gang lærer atdyrke motion på en naturlig måde, den anden gang mere trænes i social samvær og bevægelse. En gangom ugen er der en terapigruppe, hvor man drøfter relevante emner i forhold til anoreksi, konsekvenser afsygdommen, relationer, m.m. den ledes af psykolog og sygeplejerske.Herudover er der 1 gang om ugen filmaften, hvor patienterne efter tur vælger film og en gang om ugenkreativ aften.Direkte behandlingstilbud tilkommer selvfølgelig ud over dette med familiesamtaler i forskellig form ogindividuel støtte samt hjemmebesøg.”

Pårørendepolitik

Vedr. politik for pårørende oplyser regionen følgende:
13
”Centrets politik er, at pårørende er centrale samarbejdspartnere. Sådan har det været i mange år.Forældrene følger med og inddrages i planlægningen. De orienteres om og giver samtykke til undersøgel-ses- og behandlingsplanen – undtagen i helt særlige tilfælde. Udviklingen går på hele centret i retning af, atforældrene inddrages mere og mere direkte i arbejdet med patienterne.B104: Patient og forældre har i de fleste tilfælde hver sin kontaktperson. Patientens kontaktpersoninformerer forældrene om patientens funktion i hverdagen og er i et vist omfang med til pårørendesamtaler.Forældrenes kontaktperson tager mere uddybende samtaler med forældrene, tilbyder i et vist omfang akutkrisehjælp samt oplyser om sygdom og prognose. Afsnittet har derudover et psykoedukativt pårørendeforløbbestående af 6 undervisningsgange omhandlende psykiske sygdomme hos unge, undersøgelse ogbehandling, medicin, kommunikation, lovgivning.B102: Forældre er altid involverede i arbejdet med deres barn/unge på afsnit B102. Dette i form af psyko-edukation, regelmæssige familiesamtaler og familieterapi. Der arbejdes også med søskendes nærvær –både i familieterapien og i flerfamilieterapien. Der er ret frie besøgstider. Disse tilpasses ud fra patientenstilstand. Øvrige pårørende er ved behov og ønske også med i behandlingen.På centerniveau findes der desuden et dialogforum, hvor repræsentanter fra centret og pårørende mødes ogstore som små emner vedr. centret og samarbejdet med børn/unge og deres familier. Dialogforum mødes 4gange om året.”

Rygepolitik

Omkring afsnittenes rygepolitik oplyser regionen:”Hele centret og dermed begge afsnit er røgfri. Eventuelle rygere får tilbud om afvænning. De, der ikkeønsker dette, kan ryge udenfor matriklen eller i det lukkede afsnits have.Se husorden for de to afsnit. Bilag 14.1 og 14.2.”

Sikring mod flugtforsøg

Tilsynet har spurgt til, hvordan man sikrer mod flugtforsøg på B104. Regionen oplyser:”B104 er et afsnit med låste døre. Udgang aftales som led i behandlingsplanen og optrappes gradvist. Derfindes en lukket have med 2,5 m højt hegn.”

Forskningsprojekter

Om forskningsprojekter vedr. medicin oplyser regionen følgende:”Centeret har 1 igangværende forskningsprojekt, hvor der foretages forsøg med medicin på patienter påafsnittet. Det drejer sig om TEA projektet:”Tolerabilitet og Effekt af Antipsykotika hos børn og unge med psykose.Et investigator-initieret, fase IV, randomiseret dobbeltblindet multicenter forsøg af gavnlige og skadeligevirkninger af aripiprazol versus quetiapin hos børn og unge med psykose”.Formålet med projektet er, at få større viden om, hvordan børn og unge tåler behandling med antipsykotiskmedicin. Der foreligger meget lidt viden herom internationalt, og det gør det svært at svare patienter ogforældre, når de spørger til virkning og bivirkninger.
14
Der er tale om et projekt godkendt af alle relevante instanser:Registreringsnumre:EudraCT: 2009-016715-38Lægemiddelstyrelsen: Journal nr. 2612-4168De Videnskabsetiske Komitéer for Region Hovedstaden: Journal nr. H-3-2009-123ClinicalTrials.gov: NCT01119014Datatilsynet: 2009-41-3991CTU nummer: TEA-DPxx-2009Der indgår 200 patienter i det samlede projekt over en 2 års periode. På BUC Bispebjerg skønnes der atstarte 1-2 patienter op per måned. Da varigheden af interventionen er 16 uger, må prævalensen igennemsnit være et 2-4 patienter i projektbehandling ad gangen på centeret.Projektet er startet rekruttering i juni 2010. Projektet gennemføres uden økonomisk støtte framedicinalindustrien.Hvis en patient, der deltager i forsøget, periodevis er underlagt tvangsforanstaltninger under psykiatrilovengælder følgende:”Tvangsbehandling: Patienter, der er tvangsindlagt mod deres vilje, vil blive ekskluderet/ikke inkluderet. Hvisderes status skifter til frivillig indlæggelse, kan de blive inkluderet. Hvis patienten allerede er inkluderet iforsøget og kortvarigt bliver tvangsindlagt, tvangstilbageholdt eller underlagt anden tvangsbehandling ihenhold til Psykiatriloven, skal både patienten og forældre give tilsagn til at forblive i forsøget, hviseksklusion skal undgås. Tvangsbehandling i form af kortvarig tvunget immobilisering eller enkelte tilfælde aftvungen medicinering er ikke grundlag for eksklusion”.”

Patienter af anden etnisk oprindelse

Regionen oplyser vedr. eventuelle problemstillinger i forbindelse med patienter af anden etnisk oprindelseend dansk:”I forhold til patienter med anden etnisk herkomst er det i forhold til udredning og behandling afgørende, hvorgodt de er integreret i det danske samfund og hvor godt de taler dansk.Såfremt der skal bruges tolk er arbejdet mere tidskrævende og vanskeligt. Det er inden for børne- ogungdomspsykiatrien afgørende, at familie og professionelle forstår hinanden. Dette er vanskeligere at sikre,når kommunikationen foregår via tolk. Der er yderligere det problem, at en del tolke ikke har tilstrækkeligkompetence til at tolke i psykiatrien.For patienter fra meget anderledes kulturer kan der være problemer omkring tilpasning på dag- og døgn-afsnittene og med opnåelse af fælles forståelse vedr. sygdom og behandling. Det er ikke kompliceret attilvejebringe mad, der opfylder særlige religiøse krav.Medarbejderne tilbydes med mellemrum undervisning i særlige forhold vedr. patienter fra andre kulturer. Derindhentes ved behov rådgivning fra Center for Transkulturel Psykiatri i Region Hovedstadens Psykiatri.”

Fremtidige fysiske rammer

For så vidt angår planer for de fysiske rammer oplyser regionen:”I forbindelse med Bispebjerg Hospital som superhospital er der indsendt forslag, der indebærer, at der påmatriklen vil blive gennemført nybyggeri til det somatiske hospital og ombygning/nybygning med henblik på,at Region Hovedstadens Psykiatri kan overtage pavilloner og administrationsbygning, som aktuelt rummerBispebjerg Hospital.Om ca. 15 år frigøres et byggefelt ved nedrivning af bygning 15 ved siden af BUC Bispebjergs bygning 16.
15
Der stiles mod, at der på dette område opføres en ny bygning, der vil kunne rumme BUC Bispebjergs senge-afsnit, der dermed vil kunne indrettes med henblik på at opfylde patienternes og personalets til den tidgældende behov. Lokalerne vil også kunne indrettes med henblik på øget familieinddragelse.I ventetiden på denne løsning planlægges midlertidig udbygning af de ambulante funktioner ved BUCBispebjerg på Lersø Park Allé, hvor centret i forvejen har en etage i en erhvervsejendom. Centret mangler iøjeblikket – som drøftet i forbindelse med besøget - 30 rum til klinisk brug. Derudover kommer behov forlokaler i forbindelse med national planlægning til udbygning af børne- og ungdomspsykiatrien.Når flere lokaler er tilvejebragt vil modernisering og etablering af enestuer til anoreksipatienter kunnegennemføres, ligesom der vil kunne etableres dagafsnit til de samme patienter. Dette vil være en meget storkvalitetsforbedring af tilbuddet til anoreksipatienterne.”
16