§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 154: §71-tilsynets endelige rapport vedr. tilsynets anmeldte besøg på Psykiatrisk Center Sct. Hans den 30. november 2009

2. Tilsynet udtalerTvangTilsynet har noteret sig, at det påpeges, at sammenhængen mellem misbrugsproblemer ogtvangsanvendelse er udtalte på de besøgte afdelinger.Tilsynet finder det uheldigt, at der forekommer en øget fysisk magtanvendelse i weekender ogsøgnehelligdage, og at regionen blandt andet begrunder det med færre personaleressourcer og færremuligheder for aktiviteter. Tilsynet vil bede om sundhedsministerens kommentar til problemstillingen.Tilsynet finder det positivt, at afdelingerne har en meget systematisk opfølgning - både over for personaletog patienterne - på brugen af tvang med det formål at nedbringe antallet af tvangsforanstaltninger.Tilsynet har noteret sig, at anvendelsen af tvang på Sct. Hans også begrundes i, at man modtager mangepatienter fra fængselsvæsenet med ubehandlede psykisk sygdom og deraf følgende voldshandlinger modmedfanger og personale forud for overflytningen. Tilsynet vil spørge sundhedsministeren, om der er fokus pådenne problemstilling.Tilsynet har noteret sig, at regionen fremhæver en problemstilling med bæltefiksering af overvægtigepatienter, som pga. ubehag i stedet ønsker fodremme frem for bælte. Tilsynet vil spørgesundhedsministeren, om der er fokus på denne problemstilling.BelægningTilsynet finder det beklageligt, at der i både 2008 og 2009 er en belægning på over 100 pct. på L1, og at R6og R7 beskriver at have øget behov for at inddrage andre rum (herunder fællesrum) på grund afoverbelægning, hvilket giver et yderligere pres på de trange fysiske rammer (se nedenfor) til gene forpatienterne og personalet.Desuden har tilsynet noteret sig, at der er tale om forholdsvis lange indlæggelser på de besøgte afsnit, ogisær på afdeling R, hvor der er en gruppe patienter, som har været indlagt i over 2000 dage.Tilsynet finder det særdeles uheldigt, at der på L1 pt. er en patient, der har været færdigbehandlet siden 21.juni 2000 og som venter på tilbud om handicapbolig/bofællesskab. Regionen har efterfølgende oplyst, at denpågældende patient medio juli 2010 har fået tilbudt en bolig pr. 1. november 2010.

Dobbeltdiagnose patienterTilsynet har noteret sig, at de besøgte afsnit overvejende har patienter med misbrugsproblemer, og heraffølgende problemer med indsmugling af stoffer, og at problemet har været stigende. Tilsynet vil i denforbindelse spørge sundhedsministeren, om der fra statsligt hold er fokus på, hvordan man imødegårproblemer med stofmisbrug hos psykisk syge patienter.Tilsynet finder det positivt, at afdelingen skal i gang med at ombygge et åbent afsnit for at målrettemisbrugsbehandling til et lukket afsnit for på den måde at imødegå misbruget blandt patienterne.PatientrettighederTilsynet finder det positivt, at afdelingerne udover at udlevere pjecen ”Tvang i psykiatrien” systematisktilbyder undervisning i emner som rettigheder, tvang, medicin, samtykke osv. for patienterne.PersonaleTilsynet finder det positivt, at Sct. Hans har en række tiltag i forhold til efteruddannelse af personalet bådesom egentlige kurser og uddannelsesforløb, men også læring i hverdagen. Tilsynet finder det endviderepositivt, at efteruddannelse af personalet med fokus på konflikthåndtering tilsyneladende har haft betydningfor antallet af arbejdsskader, som er nedadgående.AktiviteterTilsynet finder det positivt, at der er en bred vifte af forskellige aktiviteter, og at der er ansat særligemedarbejdere til formålet i afsnit L1. Tilsvarende finder tilsynet det uheldigt, at der ikke findes sammeaktivitetsmuligheder i afsnit R6 og R7, hvor både patienter og personale beklagede dette under tilsynetsrundgang.Fysiske rammerTilsynet finder det beklageligt, at de fysiske rammer især på afsnit L1 og R7 virkede nedslidte og med en lavrengøringsstandard. Det er endvidere beklageligt, at de fysiske forhold også gør det svært at stille tilfreds-stillende faciliteter til rådighed for både rygere og ikke-rygere. Tilsynet kunne konstatere på rundgangen, atder flere steder lugtede meget af røg, og at en ikke-ryger stue var inddraget pga. overbelægning. Tilsynetfinder det derfor positivt, at der er planer om at bygge en helt ny retspsykiatrisk afdeling med 90 senge-pladser.

3. Kort om Sct. HansHospitalet har 3 afdelinger:Afdeling L råder over 60 døgnpladser fordelt på 5 afsnit, heraf 2 lukkede afsnit.(pr. 1. dec. 2009)Afdeling R har i alt 96 senge på 7 afsnit samt et særligt højsikret afsnit (R8) som modtager patienter,der enten er varetægtsfængslet eller fra andre psykiatriske centre mhp. mentalobservation henholds-vis farlighedsvurdering, diagnostik og udredning for videre visitering til relevant regi. Endvidere er deret opsøgende psykiatrisk teamAfdeling M har 111 senge fordelt på 7 afsnit, heraf afsnitM2, som er et specialafsnit for behandling afpatienter med både misbrug og en psykisk lidelse (åbent på hverdage),et specialambulatorium med25 pladser til dagtilbud samt et opsøgende psykiatrisk team med 90 pladser.

3.1 Særligt om de besøgte afsnitAfdeling Lhar særlig ekspertise inden for området specialiseret rehabilitering.Afdelingen modtager patientertil specialiseret rehabilitering under indlæggelse i en periode på 3 – 7 måneder og patienter til længere-varende rehabilitering.L1 huser retspsykiatrisk patienter, fortrinsvis psykotiske, der har brug for intensiv psykiatrisk sygepleje,behandling og rehabilitering.Afdeling R modtager patienter med retspsykiatriske foranstaltninger, f.eks. dom til anbringelse ellerbehandling og patienter, der skal mentalobserveres.R6 huser retspsykiatriske patienter med alvorlige psykotiske lidelser eller svære personlighedsforstyrrelser.R7 varetager behandling af de mest flugttruede, psykotiske og personlighedsforstyrrelser retspsykiatriskepatienter med alvorlige psykotiske lidelser. Patientgruppen omfatter også personer, der har begået person-farlig kriminalitet.

4. Tilsynets rundgang på afdelingerne4.1. Afsnit L1L1 er et lukket afsnit med 10 normerede sengepladser. På besøgsdagen var der indlagt 12 patienter,hvilket betød at to fællesrum var inddraget som patientstuer. Det blev nævnt, at der var personale-normering til 1 overbelægning, hvilket var relativt almindeligt pga. en anden afdeling var blevet lukket.Afsnittet er beliggende i stuen og består af 10 enestuer, hvoraf ingen har eget toilet eller bad. Allestuer har håndvask og aflåseligt klædeskab. Stuerne fremstod generelt nedslidte på vægge og gulve.På afsnittet var de 2 personer pr. bad og toilet. Der var et lille skyllerum, hvor bækner stod fremme.Det var endvidere et mindre 0-stimuli-rum, som ikke blev anvendt særlig ofte.Generelt fremstod afsnittet kedeligt og nedslidt, og der lugtede – ikke mindst af røg. Gulvene varbeskidte, og der manglede rengøring. På en af patientstuerne, som Tilsynet så, var der fyldt medbrandmærker på gulvet.Tilsynet talte med en patient, der fortalte, at der var sparet meget væk f.eks. en sansehave og engartner ligesom aktivitetscenter og fysioterapi også var væk. Endvidere var bibliotekets internet-adgang lukket. Patienten var færdigbehandlet og havde nu ventet 1 år på at få plads på et bosted isin hjemkommuneAfsnittet råder over 2 opholdsstuer (ryger/ikke ryger) p.t. er ikke-ryger stuen dog inddraget tilpatientstue, hvilket giver problemer i forhold til ryger/ikke-ryger, da der ikke må ryges på værelserne.Det var således kun muligt at se fjernsyn i rygerstuen. Desuden var der 1 besøgsrum og 1motionsrum med 2 medarbejdere tilknyttet.Afsnittet havde 1 køkken med spisestue. Maden bringes normalt fra hospitalets centralkøkken, mender kan laves mad selv, hvis patienterne vil.

Fra afsnittet er der udgang til en gård, hvor patienterne selv kan gå ud og f.eks. dyrke boldspil.Personalet nævnte, at der var problemer med stoffer, som blev ”leveret” gennem hegnet i gården.4.2 Afsnit R7R7 er et lukket, højsikret afsnit med 12 sengepladser. På besøgsdagen var der indlagt 13 personer.Afsnittet er beliggende i stuen og består af 12 enestuer uden eget bad og toilet. Besøgsstuen varinddraget til patientstue pga. overbelægning. Stuerne har håndvask og aflåseligt klædeskab ogfremstod generelt nedslidte med gammelt inventar. På afsnittet er der 5 toiletter og 3 bade til fællesbrug.På afsnittet er der desuden 1 opholdsstue, samt køkken og spisestue, 1 0-stimuli-rum samt 1motionsrum i kælderen. Afsnittet, som skal erstattes af nybyggeri, fremstod kedeligt og nedslidt ogmed en dårlig lugt.Der er udgang til en lille gård med delvis overdækket terrasse omgivet af en mur med et enkelt kighultil omgivelserne. Der hvor rygerne stod, var det meget beskidt og cigaretskodder over alt.Personalet fremførte, at gården var alt for lille, og at der generelt mangler interne aktiviteter, herunderundervisningstilbud på afsnittet, da der ikke er personale til at ledsage patienterne til fælles aktiviteterandre steder på Sct. Hans. Samtidig er det meget få af patienterne på afsnittet, som har mulighed forledsaget udgang.Tilsynet talte også med flere af patienterne (mange unge mænd), som ligeledes gav udtryk for, at demanglede aktivitetstilbud af forskellig art f.eks. fodboldbane, svømmehal, undervisningstilbud m.v.Derudover var der patienter, der udtrykte ønske om eget bad og toilet på værelserne, gratistelefonboks og mulighed for kabel-tv på værelserne.Der var antennestik samt stik til internet på værelserne, men pga. kriminalitet er internetadgangenbegrænset for flere af patienterne.4.3 Afsnit R6R6 er en lukket retspsykiatrisk afdeling med 9 sengepladser. På besøgsdagen var indlagt 10personer. Overbelægning forekommer ca. 2/3 af året oplyste afdelingssygeplejersken.Afsnittet er beliggende på 1. sal og består af 9 enestuer, hvoraf ingen har eget toilet eller bad. Allestuer har håndvask og aflåseligt klædeskab. Der var mulighed for tv på værelserne dog udenfællesantenne. På afsnittet var der 5 toiletter og bad.Herudover var der 1 opholdsstue, 1 køkken og spisestue, 1 altan (til rygning), 1 besøgsstue (doginddraget som overbelægningsstue) samt 1/3 aktivitets- og træningsrum. Afsnittet fremstod relativtpænt og velholdt og var blevet renoveret for 1 år siden. Afdelingssygeplejersken fortalte, at de lagdestor vægt på at holde tingene i ordentlig stand og inddrog patienterne i rengøring, hvis der var blevet”griset” til (ikke den daglige rengøring).Der var desuden adgang til en have og en gård med mulighed for boldspil.

Maden leveres fra et centralt køkken, men af og til laver patienterne selv mad, hvilket de godt kanlide.Husordnen blev gennemgået med patienten ved ankomst til afdelingen, oplyste personalet.Personalet efterlyste mere plads på afsnittet samt en mere overskuelig indretning. Gangpladsen varmeget trang. Derudover blev der efterspurgt bedre it-teknologi til personalestyring (vagtplanlægningm.v.)Endvidere ønskede afdelingssygeplejersken mere kvalificeret personale – dvs. med mellemlangesundhedsuddannelser, da der er meget skrive- og analysearbejde.Pårørendepolitik/udskrivningPårørende bliver tilbudt en lægesamtale, hvis patienten er indforstået. Der er desuden mulighed forundervisningstilbud til pårørende.AktiviteterPå afdeling L er der mulighed for at deltage i aktiviteter som computer, spil, bordtennis, motion ogstyrketræning, havearbejde, madlavning kaffebord, udflugter og patientklubbens arrangementer.På afsnit R6 er der mulighed for brug af motions- og terapirum på 3. sal. Desuden planlæggesaktiviteter i hverdagene og særarrangementer i weekenden, som patienter kan deltage i efter egetønske.På afsnit R7 kan patienterne deltage i individuelle aktiviteter efter aftale med kontaktteamet. Der ermuligheder for læderarbejde, spille, tegne og male i aktivitetsrummet. Derudover er der trænings-faciliteter i kælderen. Som nævnt ovenfor gav både personale og patienter udtryk for, at der var for fåaktivitetsmuligheder.TvangsforanstaltningerLedelsen oplyste, at brugen af kognitiv terapi havde nedbragt bruget af tvangsforanstaltninger. Detvar også erfaringen, at kompetenceudvikling af personalet havde en positiv effekt på tvangstallene.Der afholdes kurser i konflikthåndtering, forebyggelse af konflikter og vold, og der er uddannet envedligeholdelsesinstruktør på hver af de lukkede afsnit, som er ansvarlig for at træne kollegaerne.Fikseringer 2007-20092007Afd. L203*Afd. M36Afd. R66* 1 patient har haft 115 af disse fikseringer.20081056532009 (indtil15.10.09)608139

6. Region Hovedstadens svar på § 71 tilsynets spørgsmålTvangTilsynet har bedt om en redegørelse for anvendelsen af forskellige tvangsforanstaltninger herunderoppegående fiksering. Desuden har tilsynet spurgt til vanskeligheder ved registrering af tvangs-foranstaltninger. Regionen oplyser:”Afdeling LAnvendelse af tvang i afsnit L1 er gennemgået i perioden 1. januar 2007 - 31. december 2009. Sebilag 1.De forskellige typer af tvang er opgjort særskilt, og for opgørelserne vedrørende fysisk magtanvendelse erdet tillige opgjort, hvor mange foranstaltninger, der er foregået på henholdsvis hverdage, i weekender samtpå søgnehelligdage.Det fremgår af opgørelserne, at få patienter står for langt størstedelen af de iværksatte tvangsforanstaltnin-ger. Der er endvidere et meget stort sammenfald af de patienter, som modtager flere typer af tvangsforan-staltninger. Der er af samme grund meget stor variation i antallet af tvangsforanstaltninger fra periode tilperiode. Få patienter kan medføre en markant øgning i tvangsforanstaltningerne.Der er en øget forekomst af fysisk magtanvendelse i weekender og søgnehelligdage i forhold til hverdage.Der er ingen entydig forklaring på dette forhold, men en mulig forklaring kan være, at bemandingen ermindre i weekenden, og at der som følge heraf er færre aktiviteter.

Afsnit L1 rummer fortrinsvis retslige patienter, men andre ikke-retslige patienter kan også indlægges i af-snittet. Der har kun været én tvangsindlæggelse i de seneste tre år og lidt flere tvangstilbageholdelser. Derfindes ikke en opgørelse over, hvor mange patienter, der er tilbageholdt i henhold til dom.Tvangsbehandlingerne svinger meget i antal. Der skal her gøres opmærksom på, at det har væsentligbetydning, om en patient bliver behandlet med depotmedicin én gang ugentlig eller om patienten blivermedicineret med tabletter flere gange dagligt. Sidstnævnte patientgruppe har langt flere tvangsbehandlingeri forhold til den første patientgruppe, sebilag 1.Afdeling L har særligt fokus på de relativt få patienter, som står for langt størstedelen af de iværksattetvangsforanstaltninger. Der arbejdes bl.a. med følgende tiltag:oDen medicinske behandling bliver gennemgået ved lægekonferencer. Det sker f.eks. altid vedvedvarende uro og aggressiv adfærd hos en patient.oDer bliver gennemført eftersamtaler med patienten, når denne har været udsat for tvang.oPersonalet modtager regelmæssigt supervision i forbindelse med, at der har været udøvet tvang.oDer kan sættes ekstrapersonale ind omkring patienten for at forhindre tvang.oDer udføres audit ved bæltefikseringer, der strækker sig ud over to døgn.Afdeling ROversigt af tvangsanvendelse i afsnit R6 og R7 fra 1. januar 2007 til 31. december 2009.Sebilag 2 og bilag 3.Generelt er der en overvægt af fikseringer op til og i weekenden. En mulig forklaring er, at personale-ressourcerne er reduceret i weekenden, hvorfor det ikke er muligt at gennemføre aktiviteter på sammeniveau som i hverdagen. En gennemgang af data har desuden vist, at en stor del af tvangsanvendelsernesker efter indsmugling af stoffer, hvor der ses en ophobning af fikserings- og skærmningstilfælde af deberørte patienter.Langvarige fikseringer opstår typisk i forbindelse med, at patienter på trods af forskellige behandlings-mæssige tiltag (dvs. både adfærdsterapeutiske, kognitive og farmakologiske interventioner) ikke respondererrelevant på behandlingen. En konsekvens heraf kan være tiltagende aggressiv og udadreagerende adfærdhos patienten – og det har i visse tilfælde været nødvendigt at overflytte patienten til Sikringsanstalten iNykøbing Sjælland på grund af farlighed.Dertil kommer, at Psykiatrisk Center Sct. Hans modtager patienter fra Fængselsvæsenet. Mange af dissepatienter er ved indlæggelsen præget af symptomer på en langvarig, ubehandlet psykisk sygdom. Der har imange tilfælde været stor forekomst af umotiveret vold mod medfanger og funktionærer inden overførslen tilPsykiatrisk Center Sct. Hans.Psykiatrisk Center Sct. Hans modtager desuden ofte patienter, der har været langvarigt fikseret på et andetpsykiatrisk center - og som overflyttes til Psykiatrisk Center Sct. Hans med henblik på vurdering af et farlig-hedsdekret.Tilvæksten i fikseringer i 2009 kan forklares ved, at antallet af patienter inden for ovennævnte grupper erøget i forhold til 2007 og 2008. Den store forekomst af tvang er således udtryk for, at det er særligt labilepatienter, der koncentreres i afdelingen.

Psykiatrisk Center Sct. Hans arbejder intensivt på at nedbringe tvangsanvendelsen over for patienterne. Derarbejdes således med risikovurderinger, risikoscenarier og risikohåndteringsstrategier, som igen betjener sigaf kognitive adfærdsterapeutiske interventioner med henblik på at de-eskalere situationer, der kan udløsetvangsanvendelse. Der bliver i den forbindelse lagt stor vægt på, at princippet om det mindste middel følges.Der arbejdes desuden systematisk med eftersamtaler i forbindelse med tvangsepisoder.Den største udfordring nu og på sigt er dog stofmisbruget. Misbrug medfører meget ofte optrapning af denudadreagerende og aggressive adfærd, som misbruget - eller hunger efter stof af især amfetamintypen -udløser. Det giver problemer både patienterne imellem og mellem patienter og personale. Der til kommer, atmisbrugende patienter ofte kan påvirke andre patienter til misbrug eller forøgelse af misbrug, hvilket har ennegativ indflydelse på disse patienters behandlingsforløb.Misbrug kræver desuden særlig agtpågivenhed i forhold til medicinering, idet medicin og narkotikum ikombination kan have negative helbredsmæssige konsekvenser, når de anvendes samtidig.I forhold til afdelingens opfølgning på tvang afholdes der dagligt en læge- og psykologkonference i forhold tilpatienter, der befinder i akutte tilstande, dvs. både hvad angår skærmninger og fikseringer. Ved konferencendrøftes forskellige interventions muligheder, herunder behov for miljøskift og overflytning til RetspsykiatriskCenter Glostrup. Derudover afholdes der jævnligt læringsklinikker og psykofarmakologiske konferencer medhenblik på at drøfte ændringsmuligheder. I forbindelse med justering af behandlingsplanerne indgår risiko-håndteringsstrategier i forhold til patienten.Sidst men ikke mindst er den høje forekomst af rem-fikseringer udtryk for, at mange af patienterne harudviklet abdominal fedme, der ofte medfører kompromitteret åndedræt og generelt ubehag, hvorfor mangepatienter beder om fodrem mod at få lagt et mindre stramt mavebælte.Det har været meget vanskeligt at sammenstille tvangsdata på afsnitsniveau. Data foreligger i SEI kun påafdelingsniveau. Oplysninger om, hvor de respektive tvangsanvendelser har fundet sted skal belyses via etandet system, ligesom det har været nødvendigt at søge oplysninger i den elektroniske patientjournal.Det har ligeledes været vanskeligt at adskille tvangsforanstaltningerne i afsnit L1 fra afsnit L2, da foranstalt-ningerne for begge disse lukkede afsnit er indberettet samlet til Sundhedsstyrelsen.Bemærkninger om sammenligneligheden af tvangsforanstaltninger er i øvrigt kommenteret under spørgsmål1.”Efterfølgende har regionen svaret følgende på tilsynets opfølgende spørgsmål om forklaringen på deneksplosive stigning fra 2008 til 2009 vedr. tvangsmedicineringen på afdeling L:”Med hensyn til de voldsomt stigende tal vedrørende tvangsmedicinering i afsnit L1 fra 2008 til 2009 skalfølgende kommenteres:Peroral tvangsbehandling med tabletter foregår typisk 2 gange om dagen, hvilket registreres som sådan. Enpatient kan således registreres med op til 62 registreringer pr. måned i forbindelse med tvangsbehandlingmed tabletter.Depotindsprøjtninger med antipsykotisk virkende medicin finder typisk sted 1 gang om ugen og registreressom sådan. En patient kan således registreres med 4 til 5 registreringer pr. måned i forbindelse medtvangsmedicinering med depotindsprøjtninger.

Ifølge tidligere fremsendte bilag, side 16 (iregionens tidligere svar)er det beskrevet, at 3 personer fiktvangsbehandling i 2008, samt at 4 personer fik tvangsbehandling i 2009.Den store forskel i tallene skyldes langt overvejende, at der kun blev givet tvangsmedicinering somindsprøjtninger i 2008 (hvilket må tilskrives en tilfældighed), mens man i 2009 både gav tvangsmedicin somtabletter og indsprøjtninger.KostpolitikTilsynet har spurgt om kostpolitikken herunder kopi af en kostplan. Regionen oplyser følgende:”Patienterne har mulighed for at få en varieret kost, og der et stort udbud at vælge imellem. Afsnittenespersonale oplyser desuden køkkenet om, hvad patienterne efterspørger. Som følge heraf blev der f.eks.lavet specielle menuer til et afsnit med unge patienter.Regionen har efterfølgende indsendt en ny kostplan, hvor hovedmåltiderne også fremgår.Vedrørende kostplanen mv. sebilag 4.”MedicinforbrugTilsynet har bedt om en redegørelse for medicinforbruget i de seneste 10 år samt konsekvenserne vedovergang til ny medicin herunder økonomisk. Regionen oplyser følgende:”Afsnit L1Der tages forbehold for, at forbruget ikke er helt korrekt, da oplysningerne viser rekvireret medicin, og der erikke korrigeret for medicin, der er sendt tilbage til apoteket grundet overskredet holdbarhedsdato.Medicinforbruget i afsnit L 1:I 2007 var udgifterne:kr. 235.147,00I 2008 var udgifterne:kr. 266.338,00I 2009 var udgifterne:kr. 310.564,00Udgifterne er således stigende - og en del af denne stigning kan forklares ved stigning i anvendelse af nyereantipsykotisk medicin samt udlevering af vederlagsfri medicin efter udskrivningen.Hermed sammenlægning af udgifter 2007-09 til nyere antipsykotika2007AbilifyInvegaRisperdalSerdolectSeroquelSolianZeldoxZyprexa22292.541162.19212.1855.8701.56549.80920086.786-19.4452.92664.0422.01414.458115.842225.5132.12969.814187.85555.45820097.33717.18535.932

patienterne med udvikling af vægtøgning og diabetes til følge. En del af vores patienter har af samme årsagfået udskiftet Zyprexa med et andet præparat.Det anbefales fortsat at skifte ældre antipsykotika ud med nyere antipsykotika. De ældre antipsykotika ergenerelt kendt for at have både neurologiske og psykiske bivirkninger, som kan være så generende, atpatienterne stopper med behandlingen af disse præparater ved udskrivning. Nyere antipsykotika tolereresgennemgående bedre af patienterne.I afsnit L1 er der desuden fokus på det metaboliske syndrom. Der tages regelmæssigt blodprøver, og vægtenfølges kontinuerligt hos alle patienter. Man opfordrer desuden patienterne til fysisk aktivitet. PsykiatriskCenter Sct. Hans følger i øvrigt de retningslinjer, der foreligger vedrørende præparatvalg samt opfølgning iforhold til det metaboliske syndrom mv.Økonomisk er der en øget udgift for ambulante patienter, som dog på mange måder kompenseres viasærlige tilskudsordninger i form af eksempelvis kronikertilskud eller den særlige støtteordning om veder-lagsfri medicin til ikke-indlagte retspsykiatriske patienter.Afsluttende skal det bemærkes, at det ikke er muligt at udtale sig om en generel udvikling på baggrund af sålille et materiale.Afdeling RDer tages også her forbehold for, at forbruget ikke er helt korrekt da tallene er på rekvireret medicin, og derer ikke korrigeret for medicin, der er sendt tilbage til apoteket grundet overskredet holdbarhedsdatoMedicinforbruget i afsnit R6 :I 2007 var udgifterne - 260.941I 2008 var udgifterne - 388.791I 2009 var udgifterne - 266.628Medicinforbruget i afsnit R7:I 2007 var udgifterne - 371.700I 2008 var udgifterne - 163.580 (lukket ½ år)I 2009 var udgifterne - 368.171

Det generelle forbrug er domineret af Zyprexa, Leponex , Risperdal og Cisordinol, hvoraf de to sidstnævntepræparater hyppigt anvendes som depotmedicin.Afdelingen har særligt fokus på anvendelse af medicin, idet der er tale om svært behandlelige patienter mednæsten udelukkende skizofreni som primær psykisk lidelse. Det vil derfor ofte være nødvendigt, at anvendeflere typer medicin for at opnå en acceptabel effekt.Forskningsenheden på Psykiatrisk Center Sct. Hans udarbejder én gang om måneden til de kliniskeafdelinger oplysninger om ordinationer til patienter, der har mere end to antipsykotiske midler eller får endosis, der overstiger 2000 chlorpromazin ækvivalenter. Der er siden 2007 afholdt månedlige psykofarma-kologiske konferencer.Generelt imødekommes patienternes ønsker om bestemte præparater i videst mulig omfang. Ved overvægtforsøges patienterne motiveret for præparater, der ikke forøger deres vægt, men en del patienter fastholder –velvidende at deres medicin har nævnte bivirkning – deres valg, fordi alternativet ikke giver ligeså effektivantipsykotisk virkning.

I forbindelse med den ambulante behandling forsøges generelt at motivere flest mulige patienter til depotpræparater for på den måde at forebygge, at patienterne ophører med behandling og på grund af tilbagefaldforfalder til ny kriminalitet.I forhold til diabetes, overvægt mv. screenes patienterne jævnligt - og mindst én gang årligt med blodprøverog løbende vægtkontrol. Der er meget fokus på fysiske aktiviteter, og der stiles imod at motivere patienter tilmindst én times motion dagligt. Mange af patienterne forsøges også motiveret til at omlægge deres kost-vaner i forhold til indtag af slik og sukkerholdige læskedrikke, hvilket nogle patienter forbruger i meget kritiskemængder.Der kan i de overordnede statistikker ikke med sikkerhed udpeges nogen markante ændringer i anvendelsenaf ældre præparater contra nyere præparater.Der er anvendt følgende medicin, doser og beløb på afdeling R – 2009.MedicinZyprexa*Risperidon*Quetapin*Aripiprazol*Ziprazidon*Sertindol*Zuclopentixol**Clozapin**BurprenorhinMetadonRivotrilRitalinViagraI alt* Nye antipsykotika** Ældre antipsykotikaDøgndoser35000110001100055004000162282006000450020000600041001200118.122 døgndoserBeløb1.300.000428.000272.000220.360114.00059.95039.00016.87097.00021.00027.00065.00063.0002.626.180kr

Det tilstræbes, at der ikke er overbelægning, da det kan gå ud over miljøet i afsnittet med mere uro. Det ermuligt at bibeholde enestuer selv ved overbelægning, men det kan blive nødvendigt at flytte rundt påpatienterne, eksempelvis fra akutstue til sengestue - og omvendt i forbindelse med en akut situation.Patienterne modtager den samme behandling ved overbelægning, som når der ikke er overbelægning, menet uroligt miljø på grund af overbelægning kan alt andet lige forlænge behandlingsperioden.På besøgsdagen den 30. november 2009 var der to færdigbehandlede patienter i afsnit L1. Den ene patienter siden udskrevet til socialpsykiatrisk botilbud medio januar 2010. Den anden patient er godkendt tilhandicapbolig/bofællesskab pr. 22.august 2007 og registreret færdigbehandlet 21.juni 2008. Denne patienter fortsat indlagt.Disse færdigbehandlede patienter optager pladser for patienter med behov for et aktivt behandlingsforløb.Afsnit R6 og R7Afsnit R6 har i perioden 2007 – 2009 haft 9 sengepladser, og i en periode på et halvt år hvor R7 har væretlukket, har R6 været i R7’s lokaler.Afsnit R7 har på grund af personalemangel i efteråret 2007 været lukket i et halvt år, hvor nyt personale ogen ny ledelse blev rekrutteret. Afsnittet blev genåbnet medio 2008.I perioder på 10 til 14 dage har begge afsnit haft maksimalt én overbelægning. Siden genåbning af R7 ogmed oprettelse af satspuljeafsnittene R8, R1 og R4b har der været et øget behov for at inddragebesøgsrummet til overbelægninger.3. kvartal 2009 har for afsnit R7 været en særlig belastet periode. Der har været meget dårlige patienter iafsnittet samtidig med, at der er blevet introduceret og oplært nyt personale.Psykiatrisk færdigbehandlede patienter har kun spillet en rolle i en enkelt situation. Udslusning af patienter tilbotilbud mv. har i øvrigt ikke spillet nogen rolle på de besøgte afsnit.Der har i 2009 været et mindre antal færdigbehandlede på andre afsnit i afdeling R.”UltimoDecember 08Januar 09Februar 09Marts 09April 09Maj 09Juni 09Juli 09August 09September 09Oktober 09November 09December 09Antal færdigbehandlede patienter9976664689676

Der har i afdeling L over en årrække været indlagt mange færdigbehandlede patienter, som i årevis harventet på egnet bolig. Mange af disse patienter er i de senere år heldigvis blevet udskrevet primært tilbotilbud under psykiatriområdet i Københavns Kommune. Imidlertid er der en lille gruppe af patienter tilbagepå afd. L på Sct. Hans, som meget længe har ventet på egnet bolig under handicapområdet i KøbenhavnsKommune Omtalte patient XX (tilsynethar fået oplyst patientens navn)har netop pr. medio juli måned 2010fået et brev fra Københavns Kommune, hvoraf det fremgår, at han pr. 1. november 2010 kan tilbydes en §108 bolig i bostedet Nørrebrovænge.Det er beklageligt at netop disse patienter under handicapområdet, har været sat så langt tilbage i prioriterin-gen til egnet bolig i København, men det ser dog ud som om der kommer en løsning fro patienterne i løbet afdette efterår.”UdslusningRegionen oplyser for så vidt angår færdigbehandlede patienter:”Afsnit L1Vedrørende færdigbehandlede patienter henvises der til besvarelsen i spørgsmål 5(forrige spørgsmål).Der er udfærdiget én udskrivningsaftale i 2008. Der er ikke udfærdiget nogen koordinationsplaner i 2008. Detskyldes, at det er de færreste patienter, som udskrives direkte til egen bolig fra afsnit L1. Langt de flestepatienter overflyttes til åbne afsnit i afdeling L.Ved gennemgang af udskrevne patienter fra L1 over tre år ses følgende:I 2007 blev to patienter udskrevet til psykiatrisk botilbud. Én patient var indlagt til mentalobservation og blevefterfølgende udskrevet til egen bolig. Én patient med retslig foranstaltning absenterede til udlandet. Efter-følgende var der kontakt til myndighederne i det pågældende land.I 2008 blev én patient efter endt mentalobservation udskrevet til eget hjem med fortsat kontakt til distrikts-psykiatrisk center. Én patient blev efter endt tvangsbehandling udskrevet til eget hjem og distriktspsykiatriskcenter - i forbindelse med udskrivning underskrev patienten en udskrivningsaftale.I 2009 forlod én patient afsnittet i utide, men efterfølgende har patienten haft kontakt til distriktspsykiatriskcenter. Én retspsykiatrisk patient absenterede efter ganske kort tid i afsnittet, og patienten blev efterfølgendeindlagt på et retspsykiatrisk afsnit i afdeling R.

Afsnit R6 og R7I 2008 er der udarbejdet 31 udskrivningsaftaler med patienterne. Det har ikke været nødvendigt at udfærdigekoordinationsplaner. Der er tale om patienter med retslige foranstaltninger. I mere end 2/3-dele af udskrivnin-gerne har der været tale om foranstaltningsdomme uden længstetider eller begrænsninger i forhold til tiderfor maksimalt institutionsophold.Derudover er det vigtigt at påpege, at aftalerne har til formål, at forpligte parterne overfor hinanden, idetpatienter, der udebliver fra aftaler med det opsøgende team, ofte vil genoptage et ukontrollabelt misbrug ellerudvise tiltagende adfærdsforstyrrelse mm. Disse patienter vil omgående blive rundkastet i samarbejde medKriminalforsorgen i Frihed med henblik på akut indlæggelse i henhold til dom for at undgå kriminalitetsrecidiv.Mange patienter vil i sådanne situationer selv efterkomme anbefalingerne om at henvende sig på afdelingenmed henblik på genindlæggelse, men i lidt under halvdelen af tilfældene er det dog nødvendigt at afvente, atpolitiet pågriber vedkommende.Hvis patienterne oplever behov for aflastning og selv retter henvendelse, kan der som oftest i løbet af fådøgn tilbydes plads på åben afdeling.Der er enkelte patienter, der af forskellige årsager skal udskrives fra lukkede afsnit til et kommunalt botilbud,hvor der har været visse problemer. Aktuelt arbejder Københavns Kommune intensivt på at kunne hjemtagefærdigbehandlede patienter – også patienter fra lukkede afsnit.”BistandsværgerRegionen oplyser vedr. bistandsværger:”Afsnit L1Af de 12 patienter i afsnit L1 havde fire patienter en bistandsværge. To af patienterne havde en patient-rådgiver på grund af pågående tvangsforanstaltning.Afsnit R6 og R7Alle patienter på de to afsnit havde en bistandsværge.”MisbrugspatienterTilsynet har spurgt til evt. problemer med misbrugspatienter. Regionen oplyser at:”Afsnit L1Mange patienter, som er indlagt i psykiatriske afdelinger, har et misbrug. En del af disse patienterformindsker deres misbrug under indlæggelsen, i takt med at de får det bedre. Andre patienter forbliverdesværre i misbruget og bliver derfor anset for at være dobbeltdiagnose patienter. I afsnit L1 er beggekategorier af patienter med misbrug indlagt.Afsnit L1 har mulighed for supervision af dobbeltdiagnose patienter via afdeling M, som har speciale idobbeltdiagnosebehandling. Der anvendes kognitive strategier og metoder i forsøg på at behandle dissepatienters misbrug. Det er i den forbindelse et problem, at det er muligt at smugle stoffer ind – også i etlukket afsnit. Vedvarende misbrug blandt patienter forlænger behandlingen betragteligt.Afsnit R7Bortset fra to patienter havde resten af patienterne et meget udtalt misbrugsproblem.

Afsnit R6Bortset fra én patient havde resten af patienterne et misbrugsproblem.62 % af patienterne har et større misbrugsproblem i tillæg til deres sygdomsproblemer. 12 % af patienternehar haft et misbrugsproblem, men kan eller kunne ophøre hermed uden større intervention. Der arbejdesintensivt med motiverende interview (terapeutisk teknik) for at motivere de hårdest ramte patienter til at tageimod et tilbud på vores åbne projektafsnit for målrettet misbrugsbehandling. Det er dog en kendsgerning, atselvom hovedparten kan være afholdende i beskyttede lukkede miljøer, har afdelingen en ikke ubetydeligudfordring på misbrugsområdet.Personalet bliver konstant udfordret af en gruppe patienter, der tilsyneladende ikke kan eller vil lade sigmotivere til en adfærdsændring, og som derfor bruger det meste af deres tid på indsmugling af stoffer.Stofmisbrug og stofhunger hos denne gruppe patienter får desværre andre patienter med i misbruget.Misbrug skønnes desuden at være en afgørende faktor i forhold til tvangsfiksering. Patienter, der kan væreafholdende, forsøges hurtigst muligt flyttet til åbne afsnit for rehabilitering.Afdelingen har fået bevilget 9 millioner kroner fra satspuljerne til at ombygge et åbent afsnit for målrettetmisbrugsbehandling til et lukket afsnit.I forhold til misbrugsbehandling arbejdes der i alle afsnit ud fra den kognitive adfærdsterapeutiske metode.”MindreårigeRegionen oplyser, at der ikke var personer under 18 år indlagt på besøgsdagen.IndlæggelsestiderTilsynet har bedt om en redegørelse vedr. den gennemsnitlige indlæggelsestid. Regionens oplysninger omde gennemsnitlige indlæggelsestider for patienter”Afsnit L1De registrerede gennemsnitlige indlæggelsestider for L1:I 2007:I 2008I 2009464,7 dage596 dage266,2 dage

måneder. Aktuelt er der 11 patienter der har været indlagt over 2000 dage.Disse tal (på afdelingsniveau) er i afgørende grad afhængig af anbringelsesdømte patienter som pt. er 47 %.16 % af disse har en kendelse i forbindelse med en verserende sag, hvilket typisk tager 6 til 12 måneder. Deter således de sidste 37 % af pladserne, det er muligt at ændre på.”Information om patientrettighederTilsynet har spurgt, hvordan patienterne informeres om deres rettigheder. Regionen oplyser:”Ved indlæggelse/overflytning udleveres pjecen”Tvang i psykiatrien”.Denne pjece findes på mangeforskellige sprog, og disse oversættelser er tilgængelige i de lukkede afsnit. Pårørende underrettes omtvangsforanstaltninger, hvis patienten har givet samtykke hertil.Patienterne får undervisning hver uge på afsnittene i forskellige relevante emner, herunder; tvang, medicin,rettigheder, samtykke, kost og motion etc. Ved indlæggelsessamtalen får patienten desuden oplysninger ombl.a. rettigheder, tvang, samtykke, husorden og aktindsigt.En frivillig indlæggelse sikres ved, at patienten er tilbudt plads af vores visitation, således at patienten selvkan acceptere en eventuel indlæggelse. Ved behandlingsdomme kan situationen være en anden.På baggrund af psykiatriloven er der på Psykiatrisk Center Sct. Hans klare procedurer for anvendelse aftvang. Der er udarbejdet en vejledning om procedurer i forbindelse med anvendelse af tvang, som personaletpå Psykiatrisk Center Sct. Hans har adgang til via intranettet.Ved anvendelse af tvang er der altid en læge tilstede, og patienten informeres både mundtligt og skriftligt.Der informeres samtidigt om klagemuligheder, og der bliver beskikket en patientrådgiver, såfremt patientenikke har en bistandsværge. Til patienter, som i øvrigt har klager, som ikke omhandler tvang, er der mulighedfor en patientvejleder.Bortset fra en enkelt patient på afdeling R er samtlige patienter undergivet foranstaltninger efter straffelovens§ 68 eller retsplejelovens § 765.Alle patienter, der har en dom, vejledes intensivt om formålet med deres ophold i afdelingen. Herunder ogsåhvad der er klare forudsætninger for, at der kan ske anbefaling af domsændringer overfor anklagemyndig-heden, og hvad der forventes af dem efter en eventuel udskrivning for at undgå genindlæggelse.I forhold til indholdet i behandlingen - og især den psykofarmakologiske del - arbejdes der især med at pa-tienten er så velinformeret som muligt. Patienterne bliver desuden altid informeret mundtligt og skriftligt omformålet med en eventuel tvangsanvendelse og om deres klagemuligheder. I forhold til deres frihedsberøvel-se i henhold til dom informeres de om, at de kan begære en sag forelagt en dommer med 6 måneders inter-val.”Færdigbehandlede patienterRegionen har oplyst for så vidt angår tilbud til færdigbehandlede patienter:”Afsnit L

Færdigbehandlede patienter i afsnit L1 har mulighed for at komme og gå i afsnittet, når de ønsker det.Det må dog understreges, at flere færdigbehandlede patienter på Psykiatrisk Center Sct. Hans er så dårligtfungerende, at de ikke er i stand til at forlade afsnittet på egen hånd. Disse patienter skal have ledsagelse afenten pårørende eller personale.Afdeling L arbejder målrettet på at sikre, at patienterne så hurtigt som muligt kan udskrives til egnet bolig ogpassende netværk.Afsnit R6 og R7Der er ingen færdigbehandlede patienter på de besøgte afsnit. De patienter, der er færdigbehandlet, og somi forvejen har et eksisterende botilbud, udskrives eller udsluses dertil på weekendorlov mv. Patienter udenpassende boligsociale forhold overflyttes til åbne eller lukkede rehabiliteringsafsnit.”Fysiske rammerRegionen oplyser vedr. de fremtidige planer for de fysiske rammer:”På baggrund af regeringens tilsagn om foreløbig bevilling på 550 mio. kroner til nybyggeri og ombygningerpå Psykiatrisk Center Sct. Hans er der på nuværende tidspunkt udarbejdet et idéoplæg, sebilag 5.”Rekruttering af personaleRegionen oplyser vedr. rekrutteringssituationen:”Med undtagelse af sommeren 2008 har der været fuld bemanding i L1 fra 2007 og til nu. Der var ikkeumiddelbart øget forekomst af tvangsforanstaltninger i sommeren 2008.R6 og R7 har netop fået stillingerne besat med kompetent fagligt personale, eksempelvis specialuddannedepsykiatriske sygeplejersker, erfarne social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, pædagoger m.m.,hvilket betyder en kompetent tværfaglig sammensætning.Vanskelighederne i en balanceret bemanding opstår i forhold til uforudsigeligheden i patienternes tilstand.Den ene dag kan der være et behov for fire medarbejdere, hvor der den næste dag kan være et behov for 10medarbejdere. Fleksibilitet i denne opgaveløsning kan have konsekvenser for anvendelse af tvang, aktivite-ter og behandlingstilbud. Det er ikke altid muligt at give patienten den optimale personalestøtte her og nu, ogdette skal planlægges, hvis ikke bemandingen altid skal tage udgangspunkt i den værst tænkelige situation iafsnittet.Stillingerne på Psykiatrisk Center Sct. Hans er på nuværende tidspunkt besat, og mulighederne for at rekrut-tere personale er generelt gode i øjeblikket.”EfteruddannelseRegionen har redegjort for sine efteruddannelsesaktiviteter:”På Psykiatrisk Center Sct. Hans er der undervisningstilbud for personalet, der eksempelvis kan indeholdeemner som dokumentation, konflikthåndtering, forebyggelse af trusler og vold, sygdomslære, medicinensvirkning og bivirkning. Det er besluttet på Psykiatrisk Center Sct. Hans at arbejde ud fra den kognitive meto-de i tilgangen til behandling og pleje af patienter. Efteruddannelsen er målrettet faggrupper på forskelligeniveauer - afhængig af ansvar og kompetence. Den teoretiske uddannelse gives af læger, psykologer og

sygeplejersker og videreføres i praksis af de enkelte afdelingers eget personale.Der har i flere år været gennemført forskellige former for introduktionsuddannelser på et år, med det formål atgive en grundig teoretisk og praktisk oplæring. Der arbejdes endvidere med områder indenfor arbejdsmiljø,med henblik på at sikre udvikling og sikkerhed for de ansatte.Det er muligt at tage uddannelser eksternt på forskellige niveauer; diplomuddannelser, specialuddannelsenfor psykiatriske sygeplejersker, master og kandidatuddannelser mv.Læring i hverdagen er en form, som Psykiatrisk Center Sct. Hans arbejder med meget med. Dette kan ek-sempelvis være at implementere workshops i miljøet, således at personalet kontinuerligt kan træne kommu-nikative evner, motiverende metoder, kognitive teknikker, håndtering af voldsomme situationer mv. Derud-over er der omfattende oplæringsforløb og mange kurser. Derudover er der i Region Hovedstadens Psykiatrien central uddannelsesafdeling, der udbyder forskellige typer efteruddannelsesforløb og forskellige tema-kurser, herunder bl.a. kurser i voldsforebyggelse.”På tilsynets opfølgende spørgsmål om effekten af konflikthåndteringskurserne har regionen oplyst:”Nedenstående tabel er en oversigt over arbejdsskader inden for de sidste 10 år på grund af :6a = Fysisk skade ved patientaggression6b = Skade på grund af trusler ved patientaggressioner6c = Skade på grund af aggressive handlingerÅr2001200220032004200520062007200820092010** 1. og 2. kvartal 2010”6a9596104978470604458176b35532657814847322566c1113132372615420Hovedtotal141162143177172144122808523

Afsnittet har indrettet et motionsrum til fri afbenyttelse for patienterne. Den enkelte patient tilbydes dagligt atkomme ind at træne sammen med en aktivitetsmedarbejder.Afsnittet har to mountainbikes, der benyttes til ture i skoven. Derudover har afsnittet to tider i sportshallen omugen til volleyball, badminton osv.På Psykiatrisk Center Sct. Hans er der også mulighed for at gå til svømning i en mindre svømmehal. Der erogså en patientklub, som har åbent dagligt fra 13.00-21.00, hvor der kan spilles spil, laves håndarbejde, ogman kan deltage i filmaftener og arbejde med IT.I afsnittet er der hver fredag psykoedukation med forskellige emner som; skizofreni, rettigheder, tvang, hånd-hygiejne etc. Herefter er der patientmøde, hvor patienter holder møde ud fra egen dagsorden.Afsnit R6 og R7Patienterne bliver undervist i forhold til sygdom og retslige forhold. De primære aktiviteter er koncentreret omfysiske aktiviteter i kælder og have samt almindelige adspredende aktiviteter i fællesarealerne med spil ogkøkkenaktiviteter mv. Derudover forsøges al aktivitet, hvor personalet vejleder eller yder støtte, at foregå medudgangspunkt i den kognitive adfærdsterapeutiske referenceramme. Der skønnes at være behov for fortsatudvikling af aktivitetsmuligheder.Når patienterne er klar til større udfordringer end de ovenfor anførte, benyttes det åbne rehabiliterende ud-slusningsafsnit afsnit, hvor der bl.a. er værksted.”Tilsynet har efterfølgende bedt regionen uddybe, hvilke muligheder, der er for aktiviteter for patientermed meget lang indlæggelsestid. Hertil har regionen svaret:”Afdeling LPå side 17 punkt 16 i besvarelsen til § 71-udvalget(i regionens tidligere besvarelse)er nævnt en langrække aktiviteter for patienterne i lukket afsnit L1. Mange af aktiviteterne er dog afhængige af, at mankan tage patienterne ud af det lukkede afsnit L1 i en tidsbegrænset periode, typisk med ledsagelse afpersonale.For de patienter, som på egen hånd kan bevæge sig rundt, er der derfor mange muligheder.Patienterne i de åbne afsnit har naturligvis den samme adgang til fælles aktiviteter på Sct. Hans.Det centrale værksted på Sct. Hans er desværre lukker, og såfremt patienterne indlagt i afdeling Lskal have beskæftigelse, må det foregå uden for Sct. Hans. Det tænkes her eksempelvis på arbejde ibeskyttede værksteder, deltagelse i VUC, besøg i idrætsforeninger, fitnesscentre med mere. Samtidigmå det dog understreges, at de fleste af patienterne indlagt i afdeling L har et meget lavtfunktionsniveau, hvorfor man ikke kan forvente, at patienterne er i stand til at foretage sig ret megetpå eget initiativ. Alle patienter får beskrevet deres funktionsniveau, og der udarbejdes rehabiliterings-planer for den enkelte patient. Personalet træner færdigheder med patienterne, således at de efterudskrivelsen kan fungere så selvstændigt som muligt. Der er udover det tidligere omtalteaktivitetsmedarbejdere i L1 yderligere tilknyttet tværgående aktivitetsmedarbejdere, som sammenmed personale i de lukkede og åbne afsnit foretager udadgående aktiviteter med patienterne medfokus på at styrke netop patienternes ressourcer ud fra patienternes ønsker og behov.Afdeling RGenerelle forhold vedrørende indlæggelsesvarighed:Den gennemsnitlige indlæggelsestid er ca. 3 år for et forløb på afdeling R.

Det er væsentlig at skelne mellem de lange indlæggelser på følgende 2 måder:Der er ganske få patienter der udelukkende har været indlagt i de besøgte afsnit R7 og R6 i så langtid.1 enkelt patient på afsnit R6 som er dømt til anbringelse, har været indlagt de sidste 4 år i afsnit R6.De øvrige patienter har været der omkring 1 år og i kortere tid. Cirka halvdelen af patienterne på R7har været indlagt der i mere end et år.AktiviteterAktiviteterne er koncentreret om fysiks aktivitet, yoga mm. I dertil indrettede motionsrum, de øvrigeaktiviteter er primært orienteret hen imod stimulering og adspredelse og kan foregå i afsnittene. Detdrejer sig om spil. Computerspil, sociale arrangementer i haven eller i dagligstuen i form aftemafester.Derudover arrangeres der 1-2 gange pr. kvartal en større udflugt for en gruppe af patienter. Det kandreje sig om, besøg på en go-kart bane, biografbesøg, ridning, sejlads og museumsbesøg.Sport i øvrigtOm sommeren tilbydes, når patientsammensætninger tillader det, i samarbejde med andre afsnit omholdsport og der er konkurrencer mellem afsnittene. Især volleyball er den overvejende tilbudteholdsport.Mellem R7 og R8 afholdes der ind imellem fodboldkampe i R8’s have når patienternes tilstand ogmotivation tillader det.Aktiviteter der tilbydes efter ophold i disse afsnitNår patienterne der er anbragt ved dom er så velbehandlet, at deres behandling kan foregå i åbenregi tilbydes erhvervstræning i et af de åbne afsnit. Her står patienterne sammen med personalet forvedligehold og rengøring af værksteder.Forhold der er med til at kompromittere gennemførelsen af aktiviteter i R6 og R7 og forlængeindlæggelsenNår patienter opholder sig meget længe på et lukket afsnit som R6 og R7 er det især et aktiv misbrugaf stoffer, som kan komplicere at aktiviteter kan gennemføres. Dels er denne vedvarende aktiveopsøgende indsats fra patienternes side med til at forlænge deres ophold. Misbruget medfører ogsåat tilstanden akut forværres og der opstår voldelige episoder mellem patienterne enten som følge afmisbruget selv eller fordi der opstår gældsposter, som er med til at øge aggressioner og i dissesituationer er de eventuelle anvendelige personaleressourcer for begrænsede til at gennemføre alleaktiviteter. Disse forhold kan være medvirkende til, at patienter som på det tidspunkt afstår fra atmisbruge, i frustration over af aftaler må aflyses igen hengiver sig til at misbruge.Trods disse forhold lykkes det at bringe enkelte patienter så meget til ro, at de på trods af uændrethøj misbrugsfrekvens ikke længere er i risiko fro at begå personfarlig kriminalitet på kort sigt, selvomde muligvis på lang sigt fortsat har en eleveret risiko for berigelseskriminalitet. Selvom disse patienterer indlagt i lang tid på afsnit R6 og R7, så opholder de sig med mellemrum – i et forsøg på gradvist atudsluse dem fra afsnittene – i socialpsykiatriske enheder.Opholdene i de socialpsykiatriske enheder varierer fra nogle få timer, til op imod et par dage afgangen. Sådanne udslusningsforsøg kan ende med, at man må konkludere at udslusning på dette

tidspunkt ikke er mulig, og at man må fortsætte indlæggelsesperioden. Dette praktiseres især på R7med udvalgte patienter.”InternetFor så vidt angår brug af internet oplyser regionen:”Patienterne må generelt gerne anvende egne computere, hvor de selv sørger for en opkobling. Det kan dogi retspsykiatrien være forbud imod at anvende en computer, der er opkoblet.Aktuelt kører der en sag, hvor anklagemyndigheden har beslaglagt en patients computer, fordi denne tilsyneladende alligevel kunne koble sin computer på internettet til download af børnepornografi.”PårørendepolitikTilsynet har spurgt til pårørendepolitikken herunder hensynet til børn af indlagte. Regionen oplyser:”Det er vigtigt for Psykiatrisk Center Sct. Hans at sikre børns tryghed og sikkerhed i forbindelse med, at debesøger en forælder, som er indlagt.Alle børn, som kommer på besøg, skal ledsages af en voksen person. På afdeling R skal denne voksneperson endvidere være besøgsgodkendt. På de lukkede afsnit kan børn ikke komme på besøg. I stedettilbydes et lokale udenfor det lukkede afsnit.På de åbne afsnit aftales det i forhold til den enkelte patient, om børns besøg foregår på patientens egenstue eller i et anvist lokale.”RygepolitikRegionen oplyser vedr. rygepolitik:”Hvert afsnit har et særligt rum til rygning. Det er i flere afsnit meget trangt, fordi der skal stilles faciliteter tilrådighed for ikke-rygere og rygere.Det er ikke tilladt at ryge på sengestuer af hensyn til brandsikkerheden. Patienters besiddelse og anvendelseaf tændstikker, lightere og lignende bliver vurderet i forhold til den enkelte patients situation. I situationer hvorrygning er til fare for patienten selv eller andre, kan det være nødvendigt at opbevare cigaretter, tændstikkerog lightere aflåste. Udlevering sker efter aftale.Det er i mange afsnit vanskeligt at få flere af patienterne til at holde sig til de områder, der er for rygere. Derer patienter, der konstant ryger og som er så syge, at de har svært ved at forstå den kollektive husorden, derer i afsnittet. Der arbejdes desuden med at få patienterne til at ryge udenfor.Personalet gør et stort arbejde for at få patienterne til at holde op med at ryge, og der er mulighed for fåforskellige hjælpemidler til dette.”Telefon/mobiltelefonTilsynet har spurgt til retningslinjerne for brug af telefon herunder egen mobiltelefon. Regionen oplyser hertil:

”Afsnit L1I afsnittet findes telefonboks på gangen, som er tilgængelig for alle. Denne kan aflåses, hvis det skønnes atvære nødvendigt.Alle patienter må have mobiltelefon i afsnittet og på egen stue. Dog henvises der til afsnittets husorden, hvordet påpeges, at der ikke må tages billeder af medpatienter fra mobiltelefonerne. Denne husorden gennem-gås ved indlæggelsen med patienten. Overtrædelse kan medføre inddragelse af patientens mobiltelefon.Der kan være særlige retslige foranstaltninger, som gør, at en patient ikke har ret til at føre private telefon-samtaler. Dette har været gældende for L1 i ét enkelt tilfælde. Alle patienter har ret til at låne telefonen påafsnittets kontor, såfremt det er til en offentlig instans, advokat, boligselskab, familie mv.Afsnit R7I afsnittet er der en aflåselig telefonboks, som garanterer at samtalen kan foregå uforstyrret. Adgangen tildenne er kun superviseret ved op og aflåsning, når der er patienter, som skal have sine telefonsamtalerkontrolleret i henhold til retsplejeloven.Afsnit R6I afsnittet har det ikke været muligt at etablere en tilsvarende boks, men der er en telefon, der kan aflåses pågangen af samme grund som ovenfor anført. Af samme årsag er adgangen til egen mobiltelefon begrænsettil at blive anvendt ved udlåsning i forbindelse med udgange. Da afdelingen flere gange om året huservaretægtsfanger, der er underlagt disse kontroller, er adgangen til egen telefon generelt belagt medrestriktioner for at kunne sikre, at disse kendelser kan imødekommes.Det er en vedvarende udfordring på den ene side at kunne imødekomme patienternes ønske omkommunikation med omverden og samtidigt sikre retsvæsnets krav.”ForskningsprojekterRegionen oplyser, at der ikke er igangværende forskningsprojekter”Der foretages ikke forskning eller medicinafprøvninger i afsnit L1 eller på andre afsnit på Sct. Hans.Retslige patienter kan ikke medvirke i forskningsprojekter af den nævnte art, da de vedvarende er under-kastet en foranstaltning, der i psykiatrilovens betydning er en tvangsforanstaltning. Den forskning, hvori dissepatienters historie og forhold kan indgå, er registerforskning eller journalbaseret retrospektiv forskning.”Patienter af anden etnisk oprindelseRegionen oplyser vedr. eventuelle problemstillinger i forbindelse med patienter af forskellig etnisk oprindelse:”Har en patient en anden etnisk herkomst end dansk, skal der tages højde for både en sprogbarriere og enkulturbarriere. Hertil kan der ofte tilføjes manglende viden om helt basale ting hos de samme patienter. Dettemedfører et øget behov for information til patienterne, ofte via tolk. Personalet har også kendskab til væsent-lige kulturforskelle. Pårørendearbejde kan vanskeliggøres af samme årsager.48 % af patienterne har anden etnisk baggrund end dansk på afdeling R. Der er dog ingen større problemerforbundet hermed. Der er ubegrænset adgang til tolkeservice i de tilfælde, hvor der er tale om personer, derer fremmede statsborgere uden evne for at tale dansk, engelsk, slovakisk eller tysk med hensyn til lægeligudredning og behandling.

I kommunikationen mellem plejepersonale og patienterne er der for alle praktiske forhold også ubegrænsetadgang til tolkning.”Ambulant tvang”Retspsykiatriske patienter kan være lige så forskellige som ikke-retslige patienter. Derfor kan der være enstor bredde i patientgruppen fra akutte patienter af begge køn med kort sygdomsvarighed til mere kroniskeretspsykiatriske patienter med et vedvarende dårligt funktionsniveau og tilsvarende svært læderede kog-nitive funktioner.Udfordringen er at holde balancen i patientgruppen således, at alle patienter uanset køn, alder ogsygdomsvarighed kan finde sig til rette i afsnittet.Det er vigtigt, at miljøet er trygt for alle typer af patienter samt for personalet.Der er ikke behov for at retslige patienter også skal undergives ambulant tvang. Som tidligere redegjort erder et udtalt fokus på profylakse af evt. kriminalitetsrecediv i forbindelse med medicinsvigt, hvorfor vorespatienter genindlægges omgående i henhold til dom med henblik på at re-motivere patienter til vedholden-hed i forhold til medicin og ikke mindst misbrugsafholdenhed efter udskrivning.”