Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2009-10
§71 Alm.del Bilag 108
Offentligt
Den 4. juni 2010
Inspektion af Børne- ogUngdomspsykiatrisk Center Glostrupden 23. november 2007ENDELIGJ.nr. 2007-4055-424/MV3
1/82
Indholdsfortegnelse
1.2.Indledning............................................................................................................... 3Organisation og lovgrundlag .................................................................................. 42.1.Centrets organisation mv. ............................................................................. 42.2.Lovgrundlaget for behandling af børn og unge ............................................ 63.Bygningsmæssige forhold mv. ............................................................................... 83.1.Generelt ........................................................................................................ 83.2.Afsnit 59 – døgnafsnit for børn ..................................................................... 83.3.Afsnit 61 – åbent døgnafsnit for unge......................................................... 123.4.Afsnit 62 – lukket døgnafsnit for unge ........................................................ 153.5.Fællesarealer .............................................................................................. 194.5.Samtaler med enkelte patienter ........................................................................... 19Andre forhold........................................................................................................ 205.1.Overbelægning mv. .................................................................................... 205.2.Adgang til frisk luft ...................................................................................... 225.3.Handicaptilgængelighed ............................................................................. 235.4.Navneskilte ................................................................................................. 235.5.Opbevaring af journaler .............................................................................. 235.6.Medicin........................................................................................................ 245.7.Forplejning .................................................................................................. 245.8.Beskæftigelse og undervisning ................................................................... 265.9.Vejledning efter psykiatrilovens § 3, stk. 2 ................................................. 285.10.Patienternes kontakt med læge og plejepersonale .................................... 285.11.Behandlingsplaner ...................................................................................... 295.12.Anvendelse af tvang, herunder fiksering .................................................... 305.13.Orientering af patientrådgivere i forbindelse med tvang............................. 355.14.Aflåsning, skærmning og forholdene for frivilligt indlagte ........................... 385.15.Politiets medvirken ved udførelse af tvangsforanstaltninger i centret ........ 435.16.Udslusning, udskrivningsaftaler, koordinationsplaner ................................ 445.17.Aktindsigt .................................................................................................... 475.18.Pårørendekontakt ....................................................................................... 515.19.Besøg, visitation og adgang til telefonering mv. ......................................... 545.20.Rygepolitik .................................................................................................. 625.21.Euforiserende stoffer og alkohol ................................................................. 635.22.Kæresteforhold mellem patienterne ........................................................... 635.23.Patientindflydelse........................................................................................ 645.24.Rekruttering af personale og sygefravær ................................................... 675.25.Vold mod personalet ................................................................................... 69
2/82
5.26.Sprogbarrierer mv. ...................................................................................... 706.Gennemgang af tilførsler til tvangsprotokollen .................................................... 706.1.Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse ............................................ 736.2.Tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt ........................................... 76Opfølgning .................................................................................................................... 82Underretning ................................................................................................................. 82
3/82
1.
Indledning
Ifølge ombudsmandslovens § 7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompetence alledele af den offentlige forvaltning. Efter § 18 i loven kan ombudsmanden undersøgeenhver institution eller virksomhed og ethvert tjenestested der hører under ombuds-mandens virksomhed. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget om ombuds-mandsloven er det forudsat at der vil ske ”en vis forøgelse af inspektionsvirksomhe-den i forhold til det kommunale område, især af psykiatriske hospitaler og andre insti-tutioner for mentalt handicappede”.
Som et led i denne inspektionsvirksomhed foretog jeg og tre af embedets øvrige med-arbejdere den 23. november 2007 inspektion af Børne- og Ungdomspsykiatrisk CenterGlostrup. Dagen forinden foretog jeg inspektion af Psykiatrisk Center Glostrup ogRetspsykiatrisk Center Glostrup. Forud for disse inspektioner foretog jeg den 20. no-vember 2007 inspektion af Distriktspsykiatrien i Glostrup/Albertslund og det socialpsy-kiatriske botilbud Parkvænget der hører under Glostrup Kommune. Der er udarbejdetsærskilte rapporter om de nævnte inspektioner.
Inspektionen af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center omfattede en indledende sam-tale med repræsentanter for ledelsen og medarbejderne på centret, repræsentanterfor Region Hovedstadens Psykiatri (Psykiatrien), rundgang på udvalgte afsnit, samta-ler med de patienter der havde ønsket det, og en afsluttende samtale med repræsen-tanter for centerledelsen og Psykiatrien.
Under inspektionen bad jeg om at modtage kopi af tilførsler i tvangsprotokollen i hen-hold til §§ 35-42 og §§ 44-45 i bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 omtvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller mv. på psykiatriske afdelinger for perio-den 1. januar 2007 (da den nævnte bekendtgørelse trådte i kraft) til den 27. septem-ber 2007 (da inspektionen blev varslet). Det ønskede materiale blev udleveret underinspektionen.
Forud for og under inspektionen modtog jeg forskelligt informationsmateriale, bl.a. enbygningsoversigt, en beskrivelse af centrets personaleforhold, husordener for døgnaf-snittene og eksempler på velkomst-/informationsfoldere til patienterne og deres foræl-dre.
Nogle af de berørte emner i rapporten bygger hovedsagelig på en efterfølgende gen-nemgang af det skriftlige materiale som jeg har modtaget fra Børne- og Ungdomspsy-kiatrisk Center Glostrup, og på materiale fra Psykiatriens og centrets hjemmesider
4/82
(www.psykiatri-regionh.dk). Det er således ikke alle emner der er blevet drøftet sær-skilt under selve inspektionen.
Jeg er bekendt med at Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 aflagde besøg på Bør-ne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup den 12. september 2008, og at besøgetomfattede en rundgang på centrets lukkede ungdomspsykiatriske afsnit (afsnit 62).
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Børne- og UngdomspsykiatriskCenter Glostrup og Region Hovedstadens Psykiatri med henblik på at give myndighe-derne lejlighed til at komme med eventuelle bemærkninger om de faktiske forhold somer beskrevet i rapporten. Region Hovedstadens Psykiatri har i et brev af 20. maj 2010fremsat to bemærkninger, og de er indarbejdet i rapporten.
2.2.1.
Organisation og lovgrundlagCentrets organisation mv.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup hører under Region HovedstadensPsykiatri som består af 12 voksenpsykiatriske centre, 3 børne- og ungdomspsykia-triske centre, 9 sociale tilbud og en fælles administration.
Centret modtager børn fra 0 til 17 år med psykiske lidelser. Centret varetager lands-dels- og regionsfunktion inden for svære og komplicerede psykotiske lidelser,regionsfunktion inden for svære og komplicerede udviklingsforstyrrelser samt lands-delsfunktion og højt specialiseret funktion inden for neuropsykiatriske forstyrrelser.
Centret består af 6 afsnit, 3 ambulatorier og en klinik, ADHD-klinikken. Der er i alt 28døgnpladser og 22 dagpladser.
Centrets 3 døgnafsnit omfatter et børnepsykiatrisk afsnit for børn i alderen 7-14 år (af-snit 59) og to ungdomspsykiatriske afsnit – et åbent og et lukket – for unge i alderen15-17 år (afsnit 61 og 62).
Dagafsnittene omfatter et afsnit for spæd- og småbørn i alderen 0-3 år (afsnit 64), etafsnit for mindre børn i alderen 3-8 år (afsnit 60) og et afsnit for børn i alderen 7-14 år(afsnit 58). Til afsnit 61 hører desuden et dagafsnit for unge i alderen 15-17 år.
De 3 ambulatorier der er knyttet til centret, er Børnepsykiatrisk ambulatorium i Glo-strup, Børnepsykiatrisk ambulatorium i Gentofte og Ungdomspsykiatrisk ambulatori-um i Ballerup.
5/82
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup ledes af en center- og klinikchef, enudviklingschef og en administrationschef. Administrationschefen er knyttet til Den Ad-ministrative Enhed som varetager opgaver inden for økonomi-, løn- og personalefor-hold. Enheden hører organisatorisk under Psykiatrisk Center Glostrup, men der er taleom en fælles stabsfunktion som betjener både Psykiatrisk Center Glostrup, Børne- ogUngdomspsykiatrisk Center Glostrup og Retspsykiatrisk Center Glostrup.
Hvert af centrets afsnit ledes af en overlæge og en afdelingssygeplejerske, og hvert afambulatorierne ledes af en overlæge.
Centrets optageområde består af følgende kommuner/bydele: Dragør, Tårnby, Balle-rup, Gladsaxe, Herlev, Ledøje-Smørum, Værløse, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Sølle-rød, Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Rødovre og Val-lensbæk. Optageområdet omfatter i alt ca. 141.000 børn og unge (jf. s. 139 i ”Gene-ralplan – Region Hovedstadens Psykiatri, Nye rammer og sammenhæng, april 2009” –i det følgende omtalt som regionens generalplan 2009).
På sigt skal også Farum, Stenløse, Ølstykke og Birkerød høre til optageområdet forBørne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup. Det fremtidige optageområde vil der-for komme til at omfatte ca. 159.000 børn og unge, hvilket svarer til en udvidelse afoptageområdet med 13 pct. (jf. regionens generalplan 2009, s. 138 f.)
Der er planer om at udvide centret med et akut modtageafsnit for både børn og ungemed mulighed for indlæggelse og et intensivt lukket afsnit for unge (15-18 år) medretslige problemstillinger. Udførelsen af disse planer afventer at Retspsykiatrisk Cen-ter Glostrup flytter til Psykiatrisk Center Sct. Hans så børne- og ungdomspsykiatrienkan overtage de to bygninger/afsnit som retspsykiatrien har. Flytningen af de retspsy-kiatriske sengepladser afventer imidlertid gennemførelsen af et anlægsprojekt for denvestlige retspsykiatriske afdeling på Psykiatrisk Center Sct. Hans (jf. regionens gene-ralplan 2009, s. 137).
Det anføres i regionens generalplan 2009 at en væsentlig udfordring i forbindelse medden planlagte flytning af Retspsykiatrisk Center Glostrup er den kontinuerlige vækst iantallet af retspsykiatriske patienter som lægger et stort pres på den eksisterende ka-pacitet. Det anføres derfor også i generalplanen at de planlagte projekter må revurde-res hvis antallet af retspsykiatriske patienter gør det urealistisk at nedlægge de rets-psykiatriske senge i Glostrup.
6/82
2.2.
Lovgrundlaget for behandling af børn og unge
Behandling inden for sundhedsvæsenet forudsætter et informeret samtykke fra patien-ten, og patienter der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling.Det fremgår af § 15, stk. 1, og § 17, stk. 1, i kapitel 5 i sundhedsloven (lovbekendtgø-relse nr. 95 af 7. februar 2008).
Fravigelse af denne hovedregel kan kun ske hvis andet følger af lov eller bestemmel-ser fastsat i henhold til lov eller af sundhedslovens §§ 17-19. Sidstnævnte bestem-melser i sundhedsloven vedrører tilfælde hvor en mindreårig patient der er fyldt 15 år,ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen (§ 17, stk. 2), tilfæl-de hvor en patient varigt mangler evnen til at give informeret samtykke (§ 18), og til-fælde hvor der er et øjeblikkeligt behandlingsbehov i forbindelse med en patient dermidlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke eller er under 15år (§ 19).
Et informeret samtykke er et samtykke der er givet på grundlag af fyldestgørende in-formation fra sundhedspersonens side (jf. sundhedslovens § 15, stk. 3). Informationenskal give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænktebehandling, og den skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtage-rens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring mv. (jf.sundhedslovens § 16, stk. 3).
For børn og unge under 15 år er det forældremyndighedsindehaveren der giver et in-formeret samtykke på barnets vegne. Det følger af § 2, stk. 1, i forældreansvarsloven(lov nr. 499 af 6. juni 2007). Efter denne bestemmelse skal forældremyndighedens in-dehaver drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forholdud fra barnets interesse og behov.
Barnet eller den unge skal imidlertid som hovedregel informeres og inddrages i drøf-telserne af behandlingen i det omfang vedkommende forstår behandlingssituationen,og barnets eller den unges tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle og rele-vante, tillægges betydning (jf. sundhedslovens § 20).
Unge der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældre-myndighedens indehaver skal tillige have information og inddrages i den mindreårigesstillingtagen (jf. sundhedslovens § 17, stk. 1). En given behandling eller foranstaltningskal således drøftes med både den unge og forældremyndighedsindehaveren, men itilfælde af uenighed er det den unge der har ret til selv at bestemme.
7/82
Hvis en sundhedsperson efter en individuel vurdering skønner at en patient der er fyldt15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan forældre-myndighedsindehaveren give informeret samtykke, (jf. sundhedslovens § 17, stk. 2).
Kommunens børn og unge-udvalg kan dog efter § 51 i lov om social service (lovbe-kendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009) uden samtykke fra forældremyndighedsinde-haveren og den unge der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre en undersøgelse un-der indlæggelse på et sygehus, herunder en psykiatrisk afdeling, når det må anses fornødvendigt at afgøre om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på den unges sund-hed eller udvikling.
Børn og unge er omfattet af psykiatrilovens regler om anvendelse af tvang (jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1111 af 1. november 2006 om anvendelse af tvang i psykiatrien).
Psykiatriloven definerer tvang som ”anvendelse af foranstaltninger for hvilke der ikkeforeligger et informeret samtykke, jf. kapitel 5 i sundhedsloven” (psykiatrilovens § 1,stk. 2).
I meget akutte situationer hvor en omgående gennemførelse af en foranstaltning efterpsykiatriloven er nødvendig for at afværge at et barn eller en ung under 15 år udsæt-ter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred,eller øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang, skal sundhedspersoner på den psykia-triske afdeling ikke forsøge at indhente et samtykke fra forældremyndighedsindehave-ren, værgen eller nærmeste pårørende, men den pågældende skal efterfølgende ori-enteres. Det fremgår af psykiatrilovens § 1, stk. 3.
Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse hvor sundhedspersonen på en psykia-trisk afdeling efter en individuel vurdering skønner at en ung mellem 15 og 18 år ikkeselv er i stand til at forstå konsekvensen af sin stillingtagen (jf. psykiatrilovens § 1, stk.4). Det betyder at der for de unge mellem 15 og 18 år som ikke skønnes selv at være istand til at forstå konsekvensen af deres stillingtagen, ikke skal forsøges indhentet etstedfortrædende samtykke i de meget akutte situationer hvor betingelserne i § 1, stk.3, er opfyldt.
Om de nærmere betingelser for anvendelse af tvang henviser jeg til pkt. 5.12 neden-for.
8/82
3.3.1.
Bygningsmæssige forhold mv.Generelt
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup ligger på et stort grønt område vedsiden af Glostrup Hospital (det somatiske hospital). På området ligger også PsykiatriskCenter Glostrup og Retspsykiatrisk Center Glostrup.
Centret består af flere gule murstensbygninger i ét plan med flade tage og vinduer ogdøre i teaktræ. Byggeriet er opført i perioden 1960-88. De første bygninger på områ-det blev indviet i 1960 og hed dengang Statshospitalet i Glostrup. Centrets bygningerer omgivet af grønne arealer og ligger ikke samlet, men på begge sider af en stikvejfra Nordre Ringvej. Nogle af afsnittene er blevet renoveret og sat i stand, mens andrestår som det oprindelige byggeri.
Ved inspektionen besigtigede jeg de tre døgnafsnit – afsnit 59, 61 og 62.
3.2.
Afsnit 59 – døgnafsnit for børn
Afsnit 59 er et døgnafsnit for børn i alderen 7-14 år. Afsnittet har 8 sengepladser. Bør-nene er indlagt på afsnittet til behandling af f.eks. autismespektrumforstyrrelser,ADHD, følelses- og adfærdsmæssige forstyrrelser, Tourettes syndrom og spiseforstyr-relser. Det blev under inspektionen oplyst at børnene oftest er mellem 11 år og 14 år.Den gennemsnitlige indlæggelsestid er ca. 10 uger. Børnene er normalt hjemme iweekenden, men afsnittet holder åbent sammen med døgnafsnittet for unge (afsnit61). I særlige tilfælde hvor der er behov for at et barn kan blive på afsnittet i en week-end, er der således mulighed for det.
Bygningen hvor afsnit 59 ligger, indeholder desuden de to dagafsnit for børn (afsnit 58og 60), ADHD-klinikken og en række administrationslokaler (kontorer og mødelokaler).
Alle patientstuer på afsnittet er enestuer. Under inspektionen besigtigede jeg 4 af de 8stuer. De var møbleret med briks, bord, stol, kurvestol, skab, en stor opslagstavle,håndvask og spejl. Meget af møblementet så gammelt og slidt ud. Særlig briksene såramponerede ud, og de virkede klodsede. Skabene så også ud til at være de oprinde-lige fra bygningens opførelse.
Væggene på patientstuerne er hvide, og der er gråt linoleum på gulvet og ternedegardiner ved vinduerne. Der er som i næsten alle andre lokaler i afsnittet (gangarealog fælleslokaler) ca. 80 cm høje træpaneler. Det blev oplyst at disse paneler er omfat-tet af en bygningsfredning og derfor ikke må fjernes eller males. På gangen uden forhver patientstue hang der en lille opslagstavle med barnets fornavn og nedenunder etskilt med en dag for hvornår barnet skal gøre rent.
9/82
Børnene har inden for visse rammer mulighed for at sætte deres eget personlige prægpå indretningen og udsmykningen af deres stuer. På de stuer som jeg besigtigede,havde børnene f.eks. hængt en del plakater og tegninger op på væggene. Børnenemå gerne have musikanlæg på stuerne, men ikke tv. Der er et tv i afsnittets fælles op-holdsstue. Afsnittet har dog et ekstra tv på hjul der kan rulles ind på en patientstuehvis et barn af behandlingsmæssige grunde har behov for at være skærmet på stuen.
Forældre kan være indlagt sammen med deres barn de første døgn af indlæggelsen.Alle patientstuer har en størrelse der gør det muligt at sætte en ekstra seng ind ellerlægge en ekstra madras på gulvet, så en af barnets forældre kan overnatte på stuensammen med barnet.
I den ene ende af afsnittet er der to patientstuer ved siden af hinanden med en lillemellemgang foran. De to stuer anvendes dels hver for sig som to almindelige stuer,dels som en dobbeltstue hvis en patient har brug for en høj grad af skærmning, og deter muligt under hensyn til den samlede belægning på afsnittet.
Ingen af patientstuerne har eget bad eller toilet. Der er i afsnittet et fælles toiletrum tildrengene og et toilet til pigerne. I drengenes toiletrum er der et separat toilet, og udeforan toilettet er der 3 håndvaske med spejl i børnehøjde ved siden af hinanden. Derer indgang til pigernes toilet (som er udstyret med håndvask og spejl) fra en lille mel-lemgang hvorfra der også er indgang til afsnittets eneste baderum, som er fælles fordrengene og pigerne. Baderummet er indrettet med et brusebad, en håndvask medspejl, en reol med håndklæder, sæbe mv., og et stort spejl med et gardin til at trækkefor så personalet i en behandlingsmæssig sammenhæng kan vælge at lade barnet seeller ikke se hele sin krop i spejlet.
Toilet- og baderum har hvide fliser på væggene, grå fliser på gulvene og hvid sanitet.Ved håndvaskene er der sat beholdere med flydende sæbe op, og på inspektionstids-punktet hang der stofhåndklæder til at tørre hænder i.
Jeg beder om at få oplyst om der på toiletterne nu (også) er papirhåndklæder til at tør-re hænder i.
Det blev oplyst at det i perioder er problematisk med kun ét baderum i afsnittet danogle børn som en del af deres psykiske lidelse ikke er renlige og derfor kan have be-hov for at komme i bad flere gange om dagen. Det blev desuden oplyst at der ikke erplads til udvidelser inden for de eksisterende fysiske rammer på afsnittet, og at en ud-bygning ikke er mulig på grund af lokalplanen for området.
10/82
Afsnittets kombinerede spise- og opholdsstue ligger i den ene ende af afsnittet. Væg-gene er hvide over de høje træpaneler, og der er blå- og hvidstribede gardiner. Møb-lementet bestod af et langt gråt spisebord med stole i forskellige farver (blå, grøn,hvid, grå), og et lille spisebord med plads til to børn og en voksen. Det blev oplyst atden lille spiseplads bruges til børn som særlig har brug for ro i forbindelse med målti-derne. Der var desuden indrettet et tv-hjørne med to blå sofaer, nogle kurvestole og etgråt sofabord. Langs væggene var der reoler med forskellige spil og bøger.
Fra spise- og opholdsstuen er der en dobbeltdør ind til et aktivitetsrum, som ikke ersærlig stort. Det var i den ene del indrettet med et par sofaer, et tv med playstation oget bord med en pc. I den anden del af rummet hang der en boksepude i loftet, og derstod en lille reol og nogle kasser med forskelligt legetøj på gulvet.
Det blev under inspektionen oplyst at afsnittet forsøger at få spise- og opholdsstuenog aktivitetsrummet til ikke at virke hospitalsagtige, men ligne et hjem. Afsnittet harimidlertid ikke haft råd til at anskaffe nye møbler, og derfor har noget af personalet gi-vet nogle af deres private møbler som skulle udskiftes, til afsnittet. F.eks. er sofaerne iaktivitetsrummet doneret af en af afsnittets medarbejdere.
På grund af afsnittets begrænsede pladsforhold bliver gangarealet brugt til forskelligeaktiviteter, f.eks. bordtennis og bordfodbold. Der stod desuden en briks som kunnebruges til forældreovernatning på patientstuerne. Gangen bruges også af personaletpå det tilstødende afsnit 58 som gennemgang til administrationslokalerne.
På gangen er der som nævnt ovenfor, de høje træpaneler. Væggene er hvide, dørenelyseblå og loftet hvidt med lyseblå kanter. Der er skiftevis ovenlysvinduer og storerunde lamper i loftet på gangen. Gulvet er lysebrunt linoleum. Der hang billeder påvæggene.
Afsnittet har et lille værksted hvor børnene kan male, klippe, klistre osv. Værkstedetvar indrettet med bl.a. et arbejdsbord med 6 pladser, et lille bord med en symaskinesamt reoler og skabe til opbevaring af materialer og en kurv til hvert barns produktio-ner.
Ved siden af værkstedet ligger afsnittets køkken, som personalet bruger til anretningaf børnenes måltider, og som indimellem også bruges til lettere madlavning sammenmed børnene. Køkkenet har hvide elementer og hvide flisevægge. En del af køkken-bordet er sænket til børnehøjde så også de mindre børn kan deltage i madlavning.
Der hører en stor indhegnet legeplads til afsnittet. Der er udgang til legepladsen fragarderoben hvor der er lave bænke langs den ene væg, en håndvask samt mange
11/82
knager og hylder til børnenes sko og overtøj samt afsnittets regntøj og rulleskøjtersom børnene kan låne. Garderoben har gule murstensvægge og brune klinker på gul-vet. Afsnittets aflåste medicinrum ligger i forbindelse med garderoben.
Generelt gav afsnittet indtryk af pladsmangel og et behov for istandsættelse. Der vir-kede lidt mørkt bl.a. på grund af de høje træpaneler som belysningen ikke var i standtil at kompensere for. Meget af møblementet var gammelt og slidt, og hverken på pati-entstuerne, i spise- og opholdsstuen eller i aktivitetsrummet gav møblementet indtrykaf man befandt sig på en børneafdeling.
Afsnittets toilet- og badeforhold er efter min opfattelse utidssvarende og utilstrækkeli-ge til 8 børn og de forældre der eventuelt er indlagt sammen med deres børn. Detgælder særligt når man tager i betragtning at nogle af børnene efter det oplyste kanhave brug for at komme i bad flere gange om dagen.
Centerledelsen oplyste under inspektionen at centret var i gang med en renoverings-proces, men at der var begrænsede midler til rådighed til både indvendig bygnings-vedligeholdelse og inventar. Indtil videre var administrationsgangen og afsnit 60 blevetsat i stand, men renoveringsprocessen var gået i stå på grund af omstruktureringspla-nerne for centret.
Jeg beder centret om at oplyse om afsnit 59 er blevet sat i stand – og i givet fald hvoromfattende istandsættelsen har været. Hvis afsnittet endnu ikke er blevet renoveret,beder jeg om at få oplyst hvornår ledelsen forventer at en renovering vil finde sted.
Legepladsen uden for afsnit 59 hører også til det ene dagafsnit for børn (afsnit 58),men den er delt op på midten af et langt højbed af sveller så hvert afsnit har sin halv-del. Legepladsen til afsnit 59 består af et asfalteret område og et område med sandafgrænset af træstammer. På den halvdel som afsnit 58 bruger, er der et asfalteretområde og en græsplæne. Der er to store gamle træer på pladsen. Legeredskabernefor børnene på afsnit 59 bestod af et stort klatrestativ (på området med sand), en lillerampe til nogle gokarts og 4 cykler som også blev brugt til ture i området. På inspekti-onstidspunktet var afsnittet ved at spare sammen til en femte cykel. Rundt omkring påpladsen stod der under besigtigelsen mange borde og bænke stablet sammen.
Det blev under inspektionen oplyst at der var udarbejdet tegninger over en ny lege-plads, og at ledelsen havde søgt en fond om midler til anlæg, men havde fået afslagpå ansøgningen. Det fremgår også af en reparations- og vedligeholdelsesliste som jeg
12/82
har modtaget fra centret, at renovering af legepladsen (nedrivning og opbygning) harhøj prioritet, og at et tilbud er indhentet og godkendt.
Selv om man tager årstiden for inspektionen i betragtning (november måned), gav le-gepladsen et trist indtryk bl.a. fordi der var få legeredskaber, og legepladsen genereltså slidt ud. Jeg beder centret om at oplyse om legepladsen er blevet renoveret – og igivet fald hvordan legepladsen nu er indrettet.
3.3.
Afsnit 61 – åbent døgnafsnit for unge
Afsnit 61 er et døgnafsnit for unge i alderen 15-17 år. Afsnittet har 12 sengepladser.De unge er indlagt på afsnittet til behandling af f.eks. personlighedsforstyrrelser (noglemed selvskadende adfærd), spiseforstyrrelser, følelses- og adfærdsmæssige forstyr-relser eller på grund af mistanke om psykoser (f.eks. skizofreni). De unge er normalthjemme i weekenden, men som oplyst ovenfor, holder afsnittet åbent i weekendensammen med døgnafsnittet for børn (afsnit 59). I særlige tilfælde hvor der er behov fordet, kan en patient således blive på afsnittet i en weekend.
Afsnit 61 ligger på den anden side af stikvejen fra Nordre Ringvej end børneafsnittene.Bygningen hvor afsnit 61 er placeret, indeholder desuden det lukkede døgnafsnit forunge (afsnit 62), dagafsnittet for unge og dagafsnittet for spæd- og småbørn (afsnit64).
Afsnit 61 har 12 sengepladser fordelt på 4 enestuer og 4 dobbeltstuer. Det blev oplystat indlæggelsestiden varierer fra et par uger til ca. 1 år. Den gennemsnitlige indlæg-gelsestid er ca. 3-4 måneder.
Alle stuer har hvide vægge, lysegråt linoleumsgulv og hvide gardiner for vinduerne. Pådørene ind til stuerne er der navneskilte med patienternes fornavne.
Jeg besigtigede to dobbeltstuer og én enestue. Dobbeltstuerne var hver møbleret medto brikse/sovesofaer hvor dyne og pude kunne gemmes i ryglænet, og det blev oplystat der blev brugt lagner med gummibagside for at beskytte stoffet på sofaerne. Derud-over var der to små borde, to stole, to aflåselige garderobeskabe, en reol, en hånd-vask, to opslagstavler og to sengelamper. På den ene af stuerne var der desuden etlille skrivebord, som efter det oplyste var et gammelt bord der var blevet fundet i kæl-deren. Skabene så ud til at være de oprindelige fra bygningens opførelse.
På den ene dobbeltstue var der et hul (ca. 2 x 7 cm) i gulvbelægningen. Det blev op-lyst at det var en ca. 10 år gammel skade som afsnittet ikke havde haft råd til at repa-rere.
13/82
Enestuen var møbleret med den samme type sovesofa som på dobbeltstuerne, ensengelampe, en lænestol, et sofabord, en reol samt en håndvask og et garderobe-skab. Der var ikke noget skrivebord.
Håndvaskene på stuerne er generelt gamle og emaljen meget slidt. Det kan derforvære svært for rengøringspersonalet at holde vaskene pæne.
Det blev oplyst at de unge kan komme med forslag og ønsker til hvem der skal bosammen på dobbeltstuerne. Ønskerne bliver taget i betragtning, men det er personaletder træffer den endelige beslutning om hvem der er bedst egnet til at bo sammen.Personalet gør sig meget umage med at sammensætte de patienter der skal bo pådobbeltstuer.
Under inspektionen havde jeg en samtale med tre unge fra afsnittet. De boede alle trepå dobbeltstuer. De fortalte at de savnede at bo på enestuer fordi det er hårdt at bosammen med andre når man har det rigtig dårligt. De klagede desuden over at der varkoldt på stuerne fordi vinduerne var utætte, og det trak ind. Under min efterfølgendesamtale med personalet blev det oplyst at der er koldt på henholdsvis den ene ellerden anden side af afsnittet afhængig af hvilken side vinden kommer fra.
Ingen af patientstuerne har eget bad eller toilet. Afsnittet har 2 toiletrum - et rum medtre separate toiletter til pigerne og et rum med to separate toiletter til drengene. Der eret tilsvarende antal håndvaske ude foran toiletterne. På inspektionstidspunktet var derbegge steder både stofhåndklæder og papirhåndklæder. Der var ingen flydende sæ-be, men faste håndsæber hængt op over håndvaskene.
Der er ét fælles baderum til alle patienter. Baderummet er stort og indeholder et hvidtbadekar placeret i midten af rummet, en håndvask med spejl og to brusenicher medforhæng.
Begge toiletrum og baderummet har hvide fliser på væggene og grå fliser på gulvet.Alle tre steder er der matterede vinduer og gardiner til at trække for. Det blev oplyst attoilet- og baderum ikke er ændret siden opførelsen i 1952. Emaljen er derfor slidt i bå-de håndvaske og badekar og ser gullig ud. Toiletterne er af nyere dato.
De 3 unge som jeg talte med, klagede over at der kun var ét badeværelse til 12 men-nesker, og at det var koldt fordi det trak ind ad vinduerne, og der ikke var varme i gul-vet.
På gangen er der hvide vægge og gråt linoleumsgulv. Der er, som på afsnit 59, skifte-vis ovenlysvinduer og runde lamper i loftet. Der var billeder på væggene, og i den ene
14/82
ende af gangen var der et klaver, bordfodbold og en ribbe på væggen. På gangen varder også en mønttelefon placeret bag en stofskærm.
Køkkenet og spisestuen ligger ved siden af hinanden med en dør imellem. Køkkeneter lyst med hvide elementer, lysegrå bordplade og lysegråt linoleumsgulv. De ungedeltager altid i anretningen af måltiderne.
Spisestuen er meget lys med hvide vægge, hvide gardiner, lysegråt linoleumsgulv, etlangt hvidt spisebord med hvide stole og hvide lamper over. I den ene ende af rummeter der et whiteboard og et tv. På væggene hang der indrammede sort-hvide plakater.
Dagligstuen har hvide vægge og hvide gardiner som afsnittet i øvrigt. Den var møble-ret med to sofagrupper med sofaborde, et spisebord med stole og et pc-bord med topc’er af ældre dato. Derudover var der reoler med stereoanlæg, musik, sangbøger ogmange spil. På væggene hang der billeder og et par guitarer, og der var grønne plan-ter og levende lys på borde og i vindueskarme. Det blev oplyst at møblementet var 20år gammelt, men der bliver værnet om det, og det bliver jævnligt slebet og ombetruk-ket. Møblementet så derfor velholdt ud.
Det blev desuden oplyst at de to pc’er var gamle. De unge kunne ikke spille spil pådem, og de havde ikke internet-adgang. De tre unge jeg talte med, havde et stort øn-ske om internet-adgang.
Med hensyn til spørgsmålet om pc’er og internet-adgang henviser jeg til pkt. 5.8 ombeskæftigelse nedenfor.
Tv-stuen er et mindre rum, og den var indrettet med samme slags møbler som daglig-stuen - to sofaer, et sofabord, et par lænestole og en reol. Tv’et var placeret på et højttv-møbel på hjul. Fra tv-stuen er der udgang til haven.
Afsnittet har et samtale- og undersøgelsesrum som ligger i den ende af afsnittet hvorpatientstuerne er samlet. Rummet var enkelt møbleret med en sofa, to lænestole, etsofabord, et skab, en undersøgelsesbriks og en håndvask.
Afsnittet har også et værksted hvor de unge bl.a. kan male og tegne. Værkstedet varindrettet med to borde, stole, et stort reolsystem til opbevaring af materialer og en storgul opslagstavle hvor nogle af de unges tegninger var hængt op. Rummet er trangt, ogikke alle 12 patienter kan være der samtidig.
Til afsnittet hører en stor have med terrasse og havemøbler, stor græsplæne medfodboldmål og en basketballbane. Haven er omkranset af høj bevoksning, og der er et
15/82
hegn ind til afsnit 62’s have som grænser op til. Basketballbanens underlag var megetslidt, og de tre unge jeg talte med, efterlyste en reparation af underlaget.
Afsnittet havde desuden 9 cykler, som de unge kunne bruge til ture i området.
Afsnit 61 gav ligesom afsnit 59 indtryk af et behov for istandsættelse. 2/3 af afsnittetspatienter bor på dobbeltstuer, og toilet- og badeforholdene er ligesom på afsnit 59utidssvarende og utilstrækkelige. Det er særlig helt utilstrækkeligt med ét baderum til12 patienter. Desuden trænger håndvaskene og noget af møblementet på patientstu-erne til udskiftning.
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har i forbindelse med sine inspektioner af psy-kiatriske hospitaler gentagne gange udtalt kritik af psykiatriske afsnit der har stuermed to eller flere senge og stuer uden eget bad og toilet.
Jeg har noteret mig at der ifølge regionens generalplan 2009 er planlagt en markantforbedring af den patientoplevede kvalitet ved etablering af enestuer på alle regionenscentre.
Jeg har desuden noteret mig at personalet på afsnit 61 gør sig meget umage med atsammensætte de patienter der skal bo på dobbeltstuerne. Jeg går derfor ud fra at detaltid nøje overvejes – ud fra patienternes sygdomme, symptomer, adfærd, alder ogkøn – hvilke patienter der skal dele stue.
Det fremgår af den reparations- og vedligeholdelsesliste jeg har modtaget fra centret,at modernisering og nyt baderum på afsnit 61 samt reparation af belægningen på ba-sketballbanen har høj prioritet.
Jeg beder centret om at oplyse hvor langt renoveringsprocessen er kommet i forholdtil afsnit 61. Hvis afsnittet er blevet sat i stand, beder jeg om at få oplyst hvor omfat-tende istandsættelsen har været, og hvis afsnittet endnu ikke er blevet renoveret, be-der jeg om at få oplyst hvornår ledelsen forventer at en renovering vil finde sted.
Jeg beder desuden om at få oplyst om belægningen på basketballbanen er blevet re-pareret eller udskiftet.
3.4.
Afsnit 62 – lukket døgnafsnit for unge
Afsnit 62 er et lukket døgnafsnit for unge i alderen 15-17 år. Afsnittet har 8 sengeplad-ser. De unge er indlagt på afsnittet f.eks. til observation på grund af mistanke om enpsykiatrisk lidelse og til behandling af bl.a. psykotiske tilstande, herunder skizofreni
16/82
eller svær depression, svære personlighedsforstyrrelser og svære spiseforstyrrelser.Nogle patienter er til fare for sig selv (har selvskadende adfærd) eller for andre. Ind-læggelsestiden varierer fra nogle få dage til 3-6 måneder.
Afsnit 62 ligger ved siden af afsnit 61, og de to afsnit har samme hovedindgang. Pågrund af afsnittets lukkede funktion, skal man igennem en sluse for at komme ind påselve afsnittet. ”Slusen” er indrettet med et lille bord og nogle få stole.
På inspektionstidspunktet var 6 ud af 8 patienter tvangstilbageholdt. Det blev oplyst atdet normalt er ca. halvdelen af patienterne der er tvangstilbageholdt.
Hele afsnit 62 blev renoveret i 1998.
Alle patienter har enestuer med eget bad og toilet. Der er dog én stue med bad og toi-let på gangen, og denne indretning er valgt af sikkerhedsmæssige årsager så det ermuligt at indlægge f.eks. en selvskadende patient eller en patient med en svær spise-forstyrrelse på en stue uden direkte adgang til et badeværelse.
Stuerne har hvide vægge og grå linoleumsgulve. Den nederste halvdel af vinduerne ermatteret. Jeg besigtigede én stue. Den var møbleret med et skab, en kommode, etskrivebord, en stol og en gammel hospitalsseng. Sengen var skæv og malingen slidtaf. Efter det oplyste var der de samme senge på alle stuerne. Personalet oplyste atafsnittet tidligere havde haft almindelige brikse, men de kunne ikke bruges til fikserin-ger og blev derfor skiftet ud. De gamle hospitalssenge er gode til fikseringer, men demedfører nogle uhensigtsmæssige arbejdsstillinger for personalet når de foretager enfiksering. Afsnittet havde derfor søgt centerledelsen om 8 nye senge.
Badeværelset har en pæn størrelse med toilet, brusebad, håndvask og spejl. Der erhvid sanitet, grå fliser på gulvet og hvide fliser på væggene med en smal vandret sortstribe ca. en meter over gulvet. Badeværelsets to vinduer er matterede.
Det ene badeværelse der ligger på gangen, er indrettet med et badekar. Det må be-nyttes af alle patienter på afsnittet da nogle patienter er meget glade for at kunne få etkarbad.
Patientstuerne er placeret så der er 4 stuer i hver ende af afsnittet, mens fælleslokalerog personalekontorer ligger i midten af afsnittet. De patienter der har det dårligst oghar mest brug for ro, får tildelt stuerne i den fjerneste ende af afsnittet, længst væk frahovedindgangen. En farvet streg i gulvet på gangen markerer overgangen til den delaf afsnittet hvor der skal være særlig ro for de patienter der har behov for at væreskærmet.
17/82
Væggene på gangen og dørene er malet i forskellige lyse farver. Gulvet er lysebruntlinoleum med gråblå kanter langs væggene og blå felter i midten. I loftet er der som påde øvrige afsnit skiftevis ovenlysvinduer og lamper. Der var enkelte stole og grønneplanter på gangen. Uden for hver patientstue hænger der navneskilte med patienter-nes fornavne.
I forbindelse med renoveringen af afsnittet blev væggen mellem opholdsstuen oggangen revet ned så opholdsstuen nu ligger i åben forbindelse med gangarealet. Op-holdsstuen var møbleret med en sofagruppe af tre sofaer, et stort sofabord, en reolmed spil og bøger samt et tv hængt op på væggen. Der var desuden et lyst, ovalt spi-sebord. I et hjørne stod en motionscykel og en stor grøn plante. Der er udgang til ha-ven fra opholdsstuen. Ved siden af opholdsstuen er der et adskilt rum (på størrelsemed en patientstue) indrettet som en lille tv-stue. Det anvendes til patienter som harbrug for skærmning, eller patienterne kan bruge det til f.eks. telefonsamtaler.
Over for opholdsstuen ligger personalekontoret, som har glaspartier ud mod gangenog opholdsstuen. Kontoret er låst af, og patienterne må ikke være der. Der er bl.a. enstor tavle med oplysninger om patienterne – deres kontaktpersoner, friheder og re-striktioner samt eventuelle særlige aftaler.
Afsnittets køkken og spisestuen er placeret sammen i ét stort rum i den første del afafsnittet. Rummet kan deles op med en foldevæg efter behov. Der er desuden mulig-hed for at åbne op mellem spisestuen og gangen med en skydedør, og det benyttes iforbindelse med måltiderne. Rummet er meget lyst med vægge der er hvide og en heltlys ferskenfarve, hvide køkkenelementer, hvidt spisebord, lyse træstole og lyse gardi-ner. Der er både vinduer ud mod haven og ovenlysvinduer i loftet. Patienterne hjælpermed at anrette maden til måltiderne.
Der er også et værksted i afsnittet. Rummet er ikke større end en patientstue. Det varindrettet med et langt arbejdsbord, aflåste skabe med materialer, reol og hylder og etstort whiteboard på den ene væg. Værkstedet bliver brugt som led i patienternes mil-jøterapi, og aktiviteterne i værkstedet giver personalet god mulighed for at observerepatienterne. Hvis alle patienter skal deltage på samme tid, bliver de kreative aktiviteterrykket ind i opholdsstuen.
Afsnittet har et separat rum der anvendes til lægesamtaler, og som i tilfælde af over-belægning kan anvendes som patientstue. Rummet indeholdt en briks, et lavt bord, tostole og en kommode.
Et andet separat rum fungerer som undersøgelsesstue og medicinrum. Rummet inde-holdt aflåste medicinskabe, en seng, en vægt, et lille skrivebord og arkivskabe.
18/82
Patienterne skal så vidt muligt selv vaske deres tøj. Det foregår i skyllerummet hvorder er både vaskemaskine, tørretumbler og tørrestativer. Skyllerummet anvendesdesuden til opbevaring. Der er et aflåst skab med bælter til fiksering og et skab hvorhver patient har en kasse til diverse ejendele som patienterne ikke selv må opbevarepå deres stuer.
Afsnittet har sin egen have med en stor græsplæne og en overdækket terrasse. Ha-ven er omgivet af et højt trådhegn, og der er beplantning op mod hegnet. Langs medhaven løber der er en sti hvor der kommer en del forbipasserende fra området. Påtidspunktet for inspektionen var der ikke grønne blade på træer og buske, og det varderfor nemt at se ind i haven ude fra vejen. Personalet oplyste at der ikke er proble-mer om sommeren hvor beplantningen er tæt, men at det om vinteren er generende atforbipasserende på stien kan kigge ind på de patienter der opholder sig i haven.
Afsnittet gav generelt et pænt og lyst indtryk.
Jeg beder centret om at oplyse om de gamle hospitalssenge på patientstuerne er ble-vet skiftet ud med en anden type senge som både er velegnede til fikseringer og hen-sigtsmæssige i forhold til personalets arbejdsstillinger i forbindelse med fikseringer.
I min rapport om Psykiatrisk Center Glostrup har jeg skrevet følgende om haven derhører til centrets lukkede intensive afsnit (afsnit 70):
”Derudover har afsnittet en have der er indhegnet med et ca. to meter højt tråd-hegn. Haven består af en stor græsplæne med nogle små, unge træer på midten.Trådhegnet er indvendigt beklædt med grønt stof hele vejen rundt for at forhindreat personer som færdes på en sti der løber langs med haven, kan kigge ind på depatienter der opholder sig i haven. Det blev oplyst at stien normalt kun benyttes afpersonale fra de psykiatriske centre på området og Glostrup Hospital.
Det grønne stof på trådhegnet skærmer haven lidt, men står man nogle meter frahegnet, f.eks. på stien langs med haven, er det muligt at se gennem stoffet, ogdet yder derfor langtfra en fuldstændig beskyttelse mod at forbipasserende kankigge ind i haven.
For mange af patienterne på afsnit 70 er haven – og den lille atriumgård i midtenaf afsnittet – den eneste mulighed for at komme ud i frisk luft da mange af patien-terne er tvangstilbageholdt. Det er min opfattelse at psykiatriske patienter børkunne opholde sig udendørs et sted hvor forbipasserende der færdes på stier el-
19/82
ler veje udenfor, ikke kan kigge ind da det ellers kan få patienterne til at føle sigudstillet.Selv om det normalt kun er hospitalspersonale og ikke den almindelige offentlig-hed der færdes på området omkring haven til afsnit 70, henstiller jeg derfor tilcentret – hvis det ikke allerede er sket – at sørge for en afskærmning af haven,f.eks. i form af en høj, tæt (stedsegrøn) beplantning, som helt hindrer at forbipas-serende kan kigge ind. Jeg beder centret om at underrette mig om hvad min hen-stilling giver anledning til.”
Jeg henstiller også til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center at sørge for – hvis det ik-ke allerede er sket – at haven til afsnit 62 bliver skærmet mere af, f.eks. ved hjælp afstedsegrøn beplantning, så forbipasserende også om vinteren er forhindret i at kiggeind i haven. Jeg beder centret om at underrette mig om hvad min henstilling giver an-ledning til.
Med hensyn til patienternes mulighed for at benytte haven henviser jeg til pkt. 5.2 omadgang til frisk luft nedenfor.
3.5.
Fællesarealer
På området ligger der en motionshal, som Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glo-strup, Psykiatrisk Center Glostrup og Retspsykiatrisk Center Glostrup er fælles om atbenytte. Centrene har faste tidspunkter (fordelt på et ugeskema) hvor sportshallen kanbenyttes af både patienter og personale. Sportshallen blev ikke besigtiget under in-spektionen.
4.
Samtaler med enkelte patienter
Under inspektionen talte jeg med tre unge (fra det åbne ungdomspsykiatriske afsnit61) som havde ønsket en fælles samtale med mig. De har alle tre kort tid efter inspek-tionen modtaget separat skriftligt svar som opfølgning på samtalen. Samtalen drejedesig om generelle forhold – bl.a. dobbeltværelser, badeforhold, maden, aktiviteter oginternetadgang. Disse emner er berørt under pkt. 3.3 ovenfor og under pkt. 5.7 og 5.8nedenfor.
20/82
5.5.1.
Andre forholdOverbelægning mv.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup har 28 normerede sengepladser (op-gjort pr. 1. januar 2010). Pladserne er fordelt så der er 8 senge på det lukkede afsnitog 20 senge på de to åbne afsnit. Antallet og fordelingen af sengepladser var detsamme i 2007 og 2008.
Som nævnt i pkt. 2.1 om centrets organisation mv., skal centrets optageområde udvi-des med 13 pct., og der er planer om at udbygge centret med et akut modtageafsnitfor både børn og unge med mulighed for indlæggelse og et intensivt lukket afsnit forunge (15-18 år) med retslige problemstillinger. Den fælles akutmodtagelse skal have 6sengepladser med mulighed for udvidelse til 10 senge, og i det intensive observati-onsafsnit skal der også være 6 sengepladser med mulighed for udvidelse til 10 senge.Herudover modtager centret 3 sengepladser fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Cen-ter Hillerød som følge af optageområdets udvidelse. Den fremtidige samlede senge-kapacitet på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup bliver således udvidet til43-51 sengepladser (jf. regionens generalplan 2009, s. 140 f).
I 2007 behandlede centret i alt 1.536 patienter. I 2008 steg tallet til 1.651 patienter, ogi 2009 behandlede centret i alt 1.766 patienter. De behandlede patienter tegnede sig i2007 for 9.249 sengedage, mens tallet i 2009 faldt til 9.148 sengedage. Sengedagenepr. indlagt patient (cpr.nr.) var 58 i 2009, og der var i alt 172 udskrivninger dette år.(Jeg henviser til nøgletal på Psykiatriens hjemmeside.)
Den gennemsnitlige indlæggelsestid varierer på centrets 3 døgnafsnit. Som det ernævnt i den bygningsmæssige gennemgang, er den gennemsnitlige indlæggelsestidpå det børnepsykiatriske afsnit 59 ca. 10 uger og på det åbne ungdomspsykiatriskeafsnit 61 ca. 3-4 måneder. På det lukkede ungdomspsykiatriske afsnit 62 varierer ind-læggelsestiden fra nogle få dage til 3-6 måneder.
Den 1. august 2008 trådte udredningsretten for børn og unge i alderen 0-18 år i kraft.Udredningsretten indebærer at alle patienter i målgruppen skal tilbydes en start på de-res udredning senest 2 måneder efter at det børne- og ungdomspsykiatriske centerhar modtaget en henvisning. Der er intern henvisning mellem de 3 børne- og ung-domspsykiatriske centre i Region Hovedstaden. Hvis det ikke er muligt at udrede pati-enterne på ét af de offentlige centre inden for de 2 måneder, har patienterne ret til atblive henvist til private hospitaler eller klinikker, som Danske Regioner har indgået af-taler med. Det gælder dog kun, hvis ventetiden på privathospitalet er kortere end ven-tetiden på det offentlige center.
21/82
Den 1. januar 2009 trådte behandlingsretten i børne- og ungdomspsykiatrien i kraft.Behandlingsretten indebærer at børn og unge i alderen 0-18 år har ret til at blive til-budt start på deres behandling inden for 2 måneder. Hvis ventetiden på behandling iden offentlige børne- og ungdomspsykiatri er mere end 2 måneder efter at udrednin-gen er afsluttet, har patienten ret til at blive tilbudt behandling på et privat behand-lingssted.
Der er ventetid i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden. Ventelisterneer prioriterede så de børn og unge der har størst behov for hjælp, bliver taget ind først.Børn og unge med et akut behandlingsbehov, f.eks. på grund af en livstruende syg-dom, bliver taget ind til behandling med det samme (jf. Psykiatriens hjemmeside).
Ifølge en opgørelse (jf. rapporten om regionernes økonomi og aktiviteter på psykiatri-området i 2008) stod der i alt 583 børn og unge med et aktuelt behov for behand-ling/undersøgelse på venteliste i Region Hovedstaden pr. 1. marts 2009. Heraf havde374 ventet i under 2 måneder, og 209 havde ventet i over 2 måneder.
Det blev under inspektionen oplyst at der i 2007 var ventetid op til 1 år på undersøgel-se/behandling på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup, og at ca. 30 pct.måtte vente så længe. Ventelisten var prioriteret således at de mest forpinte børn ogunge blev taget ind først.
Jeg beder om at få oplyst hvor mange børn og unge der stod på venteliste til under-søgelse/behandling på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup pr. 1. marts2010, og hvor mange der havde ventet over 2 måneder.
Under inspektionen blev det desuden oplyst at der i lang tid havde været overbelæg-ning på det lukkede ungdomspsykiatriske afsnit 62 da der typisk var 8-9 patienter ind-lagt. Afsnittet har 8 normerede sengepladser fordelt på enestuer. Ved overbelægningkan afsnittets samtalerum anvendes som patientstue, og i nogle tilfælde overføres pa-tienter til det åbne ungdomspsykiatriske afsnit, alternativt til Psykiatrisk Center Glo-strup.
Jeg beder om at få oplyst belægningsprocenten for disponible senge på Børne- ogUngdomspsykiatrisk Center Glostrup, herunder på de enkelte afsnit, i 2008 og 2009.
Jeg beder også om at få oplyst om det forekommer at centret er nødt til at anvendeenestuer til dobbeltbelægning eller at lægge patienter på gangene.
22/82
5.2.
Adgang til frisk luft
Den 1. januar 1999 trådte bl.a. en ændring af den dagældende psykiatrilovs § 2 i kraft(jf. lov nr. 403 af 26. juni 1998 om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvangi psykiatrien, retsplejeloven og straffeloven). § 2 fik følgende ordlyd:
”§2.Med henblik på i videst muligt omfang at forebygge anvendelse af tvang skalsygehusmyndigheden tilbyde sygehusophold, behandling og pleje, som svarer tilgod psykiatrisk sygehusstandard, herunder med hensyn til de bygningsmæssigeforhold, senge- og personalenormering, mulighed for udendørs ophold samt be-skæftigelses-, uddannelses- og andre aktivitetstilbud.”
Af bemærkningerne til forslaget til ændringsloven (lovforslag nr. L 36, fremsat af ju-stitsministeren den 27. marts 1998) fremgår det at hensigten med denne affattelse af§ 2 var at ”understrege behovet for og vigtigheden af, at forholdene på de psykiatriskeafdelinger forbedres, herunder navnlig de bygningsmæssige forhold”.
Det fremgår videre af bemærkningerne at regeringen i april 1997 indgik en aftale medAmtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner om den fortsatteudbygning af tilbuddene til sindslidende, og at parterne bl.a. var enige om en målsæt-ning om at alle patienter skulle have mulighed for mindst ét miljøskift om dagen, her-under mulighed for at komme ud i frisk luft dagligt.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup er som nævnt under den bygnings-mæssige gennemgang beliggende på et stort grønt område, og afsnittene består afbygninger i ét plan. Til hvert afsnit hører et haveanlæg eller en legeplads, og der ergrønne arealer mellem centrets forskellige bygninger. Omgivelserne kan benyttes afalle de patienter der frit kan forlade centret.
Det blev under inspektionen oplyst at alle børn og unge har mulighed for at komme udhver dag.
Det lukkede døgnafsnit for unge (afsnit 62) har sin egen store indhegnede have sompatienterne efter det oplyste gerne må bruge så meget som muligt – enten alene ellerledsaget af personale. Patienterne kan også deltage i daglige gåture i området sam-men med personale.
Med hensyn til indretningen af haven til afsnit 62 henviser jeg til det som jeg har anførtunder pkt. 3.4 ovenfor.
Det oplyste om patienternes adgang til frisk luft giver mig ikke anledning til bemærk-ninger.
23/82
5.3.
Handicaptilgængelighed
Afsnittene på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup er indrettet i bygninger iét plan.
Under rundgangen på det åbne ungdomspsykiatriske afsnit (afsnit 61) blev det oplystat afsnittet på inspektionstidspunktet havde en patient med handicap som brugte kø-restol. Det var kun anden gang i ca. 20 år at der på afsnittet var indlagt en patient medhandicap. Uden for afsnittets indgangsparti var der af hensyn til den pågældende pati-ent sat en rampe op i forbindelse med nogle få trappetrin op til hoveddøren.
Som det fremgår af den bygningsmæssige gennemgang ovenfor, er toilet- og bade-forhold på afsnit 59 og 61 ikke handicapegnede.
Jeg går ud fra at spørgsmålet om handicaptilgængelighed kommer til at indgå – ellerer indgået – ved renovering af afsnit 59 og 61.
5.4.
Navneskilte
Under min rundgang på centret så jeg at der på skilte på/ved dørene til patientstuernekun var angivet patienternes fornavne.
Når patienterne får besøg, foregår det på afsnittene – enten på patienternes stuer elleri afsnittenes opholdsrum. I nogle tilfælde foregår besøg på det lukkede ungdomspsy-kiatriske afsnit 62 dog i ”slusen” (jf. pkt. 5.19 nedenfor).
Jeg kan til orientering oplyse at jeg tidligere har udtalt at skiltning med patienternesfulde navne på steder hvor udefrakommende (besøgende, håndværkere mv.) har ad-gang, giver anledning til betænkelighed.
Efter min opfattelse bør der i almindelighed kun anføres fornavn og kun hvor dette ernødvendigt, f.eks. af hensyn til patienten selv, eller hvis sådan skiltning sker med pati-entens samtykke eller efter dennes ønske.
På baggrund af det jeg så under inspektionen, har jeg ingen bemærkninger til centretsanvendelse af navneskilte.
5.5.
Opbevaring af journaler
Spørgsmålet om opbevaring af journaler blev ikke drøftet under inspektionen.
24/82
Jeg går ud fra at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup anvender elektroni-ske patientjournaler, og jeg beder om at få oplyst om de er forsynet med ”log”, oghvem der har adgang til dem.
5.6.
Medicin
Spørgsmålet om opbevaring og håndtering af medicin blev ikke drøftet nærmere un-der inspektionen.
Som det fremgår af den bygningsmæssige gennemgang, opbevares al medicin i aflå-ste medicinrum på afsnit 59 og 62 så det ikke er tilgængeligt for patienterne. Jeg gårud fra at det også gælder for centrets øvrige afsnit.
Jeg beder om at få oplyst om centret får en kvittering fra apoteket når der afleveresrestmedicin. Jeg kan oplyse at jeg tidligere har udtalt at psykiatriske sygehuse ved af-levering af medicinrester – ud fra kontrolmæssige hensyn – bør modtage en kvitteringfra apoteket.
Det kan eventuelt foregå således at apoteket kvitterer for modtagelsen på en liste somcentret har udfærdiget over den mængde restmedicin som afleveres.
5.7.
Forplejning
Kosten på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup kommer fra central-køkkenet på Glostrup Hospital som centret – ligesom Psykiatrisk Center Glostrup ogRetspsykiatrisk Center Glostrup – har en driftsaftale med. Maden anrettes i køkkener-ne på de enkelte afsnit i centret.
På de ungdomspsykiatriske afsnit er patienterne med til at anrette maden som en delaf miljøterapien.
De tre unge (fra afsnit 61) som jeg havde en samtale med under inspektionen, klage-de over at maden var kedelig, og at det ofte var de samme retter der blev serveret.Desuden havde de unge et ønske om mere mælk at drikke til måltiderne da de kunmåtte få 2½ glas mælk hver om dagen.
I forbindelse med inspektionen spiste jeg og mine medarbejdere et måltid svarende tildet som patienterne fik til frokost den pågældende dag.
Ledelsen oplyste at kostsammensætningen svarede til den mad der blev serveret isomatikken. Det var dog ikke helt den samme mad som i de to voksenpsykiatriske
25/82
centre (almen- og retspsykatrien). Centralkøkkenet differentierede mellem maden tilde små børn og de unge, og centret oplevede ikke problemer med portionernes stør-relse.
Da jeg præsenterede afdelingsledelsen på afsnit 61 for de unges klagepunkter, blevdet oplyst at afsnittet har mulighed for at bestille børne- og ungdomsmenuer en gangimellem. Det bliver drøftet med de unge på afsnittets aftenmøder. Der findes desudenen ”klagebog” hvor patienterne kan skrive deres klager over maden. Centralkøkkenetfår herefter kopi af klagerne så køkkenet kan se hvad patienterne er utilfredse med, ogændre maden ud fra det. De unge har således på aftenmøderne og ved hjælp af ”kla-gebogen” mulighed for at få indflydelse på maden på afsnittet. Afdelingsledelsen gavtilsagn om at imødekomme de unges ønske om mere mælk.
På inspektionstidspunktet var centret ved at forhandle en ny driftsaftale om kostenmed Glostrup Hospital.
Region Hovedstadens Ernæringskomité har udarbejdet en kost- og ernæringspolitiksom er blevet vedtaget i regionsrådet den 5. februar 2008. Formålet med politikken erat angive rammerne for hvordan kost- og ernæringsindsatsen skal praktiseres i detdaglige. Kost- og ernæringspolitikken skal derfor følges op af lokale målrettede strate-gier, faglige vejledninger, konkrete handlingsplaner og kvalitetsudvikling.
Det overordnede mål med kost- og ernæringspolitikken er at undgå en forværring affedme eller underernæring under indlæggelse eller ambulant behandling, og i videstmuligt omfang at forebygge at disse ernæringsproblemer opstår under indlæggelse.Alle patienter skal derfor ved indlæggelse have vurderet deres ernæringstilstand medhenblik på at identificere eventuel underernæring eller fedme. Og alle indlagte patien-ter skal have en individuel kostordination på baggrund af ernæringsvurderingen og pa-tientens sædvanlige spisevaner.
I forbindelse med indsatsen mod fedme fastsætter kost- og ernæringspolitikken at derbør sikres opmærksomhed på medikamentelt betinget overvægt særligt hos psykiatri-ske patienter, og deres behandlingsforløb bør omfatte en omhyggelig kostplanlægningog kostuddannelse af både patienter og deres pårørende.
Kost- og ernæringspolitikken fastsætter også at maden skal være af høj kvalitet ogudgøre et godt måltid for patienten. Hospitalernes menuer skal indeholde valgmulig-heder for patienterne, og der skal være tilbud om mad uden for de normale spisetider,herunder sen aften/nat. Desuden fastsættes det at hver afdeling skal have mindst ennøgleperson, enten på afdelingen eller tilknyttet afdelingen, der er særligt kvalificeret
26/82
til at vejlede medarbejdere og patienter i spørgsmål om kost og ernæringsmæssigeprocedurer.
Jeg beder om at få oplyst hvordan regionens kost- og ernæringspolitik bliver udmøntetpå Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup. Jeg beder også om at få oplystindholdet af den driftsaftale om kosten som jeg går ud fra at centret (nu) har indgåetmed Glostrup Hospital.
5.8.
Beskæftigelse og undervisning
Psykiatriplan for Region Hovedstaden 2007 indeholder en række psykiatripolitiskehensigtserklæringer – herunder at der i den psykiatriske behandling skal være tilbudom aktiviteter og motion så de sindslidendes ressourcer udnyttes bedst muligt (s. 22).
På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup er der på samtlige afsnit forskelligeformer for aktiviteter som alle udgør en del af undersøgelsen og behandlingen af denenkelte patient (miljø-, ergo- og fysioterapi).
For de små og mellemstore børn er der f.eks. leg med legetøj, rytmik, sanglege, leg ipuderum, leg på legeplads, kreative aktiviteter, computer- og playstationspil, ture tilzoologisk have og særlige aktiviteter i forbindelse med højtiderne som f.eks. påske-klip, tøndeslagning til fastelavn og julehygge. Det blev under inspektionen oplyst at derer knyttet en aktivitetskonsulent til det børnepsykiatriske døgnafsnit (afsnit 59).
For de unge er der f.eks. morgen- og aftenmøder, sportsaktiviteter i motionshallen påområdet, kreative aktiviteter, gåture, fredagscafe, videoaftener og ture i biografen ogGlostrup centret. Herudover har de unge praktiske opgaver som f.eks. morgenvæk-ning, borddækning, anretning af mad, opvask og kagebagning.
Som det fremgår af den bygningsmæssige gennemgang under pkt. 3 ovenfor, er derpå de enkelte afsnit tv, musikanlæg, dvd-afspiller, playstation og spil som patienternehar mulighed for at holde sig beskæftiget med.
Patienterne har desuden ret til at have personlige ejendele som f.eks. legetøj og spilmed sig under indlæggelsen.
De tre unge (fra afsnit 61) som jeg talte med under inspektionen, gav udtryk for at detit kedede sig og savnede nogle flere aktiviteter. De efterlyste bl.a. adgang til internet-tet og mere tid i motionshallen.
27/82
Afsnitsledelsen oplyste at der ikke er planlagt aktiviteter på afsnittet sent om eftermid-dagen fordi det er vigtigt at de unge selv prøver at finde på noget at lave – både aleneog sammen med de andre unge i afsnittet. Afsnitsledelsen udtrykte samtidig forståelsefor de unges ønske om mere tid i motionshallen, men da hallen er fælles for de trepsykiatriske centre i området, og da børne- og ungdomspsykiatrisk center har en pænandel af tiderne i forhold til de voksenpsykiatriske centre, er det svært at skaffe meretid i hallen for de unge. Det blev også oplyst at centret i samarbejde med PsykiatriskCenter Glostrup havde planer om at etablere en netcafe hvor der er computere medadgang til internettet. På den oversigt over reparations- og vedligeholdelsesopgaversom jeg har modtaget, står indretning af et patientbibliotek som internetcafe anførtsom et nyt tiltag. På inspektionstidspunktet afventede projektet bl.a. en afklaring afnogle tekniske aspekter.
Jeg beder om nærmere oplysninger om patientbiblioteket/netcafeen, herunder indret-ning og åbningstider for børne- og ungdomspsykiatrien.
Center for Kvalitetsudvikling har for Danske Regioner i perioden fra den 1. august2007 til den 30. september 2008 foretaget en landsdækkende undersøgelse af til-fredsheden blandt patienter og forældre til patienter i de børne- og ungdomspsykiatri-ske ambulatorier samt dag- og døgnafsnit. Om undersøgelsen af forældretilfredshe-den henviser jeg til pkt. 5.18 om pårørendekontakt, og om undersøgelsen af patienttil-fredsheden henviser jeg til pkt. 5.23 om patientindflydelse.
I undersøgelsen af patienttilfredsheden besvarede 28 patienter fra Børne- og Ung-domspsykiatrisk Center Glostrup (19 patienter fra afsnit 61 og 9 patienter fra afsnit 62)et spørgsmål om hvorvidt de var tilfredse med aktiviteterne i hverdagen på afsnittet.18 pct. af patienterne (11 pct. på afsnit 61 og 33 pct. på afsnit 62) svarede ”ja i højgrad”, og 39 pct. (47 pct. på afsnit 61 og 22 pct. på afsnit 62) svarede ”ja i nogengrad”, mens andre 39 pct. (42 pct. på afsnit 61 og 33 pct. på afsnit 62) svarede ”nejkun i mindre grad”. 4 pct. af patienterne (ingen på afsnit 61 og 11 pct. på afsnit 62)svarede at de slet ikke var tilfredse med aktiviteterne i hverdagen på afsnittet.
Jeg beder centret om at oplyse om undersøgelsesresultatet har givet anledning tilændringer med hensyn til aktiviteterne på de ungdomspsykiatriske døgnafsnit.
Børn og unge i den skolepligtige alder (6-16 år) får under deres indlæggelse tilbud omundervisning 1-2 lektioner dagligt i børnepsykiatriens skole. Skolen er organisatorisktilknyttet Glostrup Kommune. Der undervises primært i dansk, matematik, sprog, gym-nastik og svømning. Undervisningen foregår i grupper (aldersintegrerede hold) eller
28/82
som ene-undervisning. Hvert barn får en kontaktlærer, og lærerne arbejder tæt sam-men med personalet på afsnittene om at observere børnene/de unge.
Med hensyn til ungdomspsykiatriens skole står der kort på centrets hjemmeside at dertil centret er tilknyttet skoleekspertise som i forbindelse med indlæggelsen medvirkertil at afdække og undersøge boglige vanskeligheder.
Under inspektionen blev det oplyst at det var problematisk med undervisningen af deunge der ikke længere er skolepligtige. Der var tidligere 4 lærere til undervisning af deunge (28 elever), og grundlaget for undervisningen var reglerne om specialundervis-ning for voksne. Efter at regionen overtog området, har centret imidlertid manglet etgrundlag for undervisningen af de unge der ikke længere er skolepligtige, og fra den 1.januar 2008 ville der kun være en lærer på halv tid tilbage. Det blev yderligere oplystat Region Hovedstaden var bekendt med situationen, og at der var en verserende sagom problematikken.
Jeg beder om at få oplyst i hvilket omfang de ikke-skolepligtige unge i dag har mulig-hed for at modtage undervisning under deres indlæggelse på centret.
5.9.
Vejledning efter psykiatrilovens § 3, stk. 2
Efter § 3, stk. 2, i psykiatriloven skal lægen vejlede patienten om formålet med ind-læggelsen, opholdet og behandlingen samt om udsigterne til en bedring af helbredstil-standen.
Jeg beder centret om at oplyse hvornår og hvordan denne vejledning finder sted.
5.10.
Patienternes kontakt med læge og plejepersonale
Det fremgår af centrets patientinformation at barnet/den unge i forbindelse med ind-læggelsen får tilknyttet en fast behandler (læge eller psykolog) samt en eller to kon-taktpersoner (sygeplejerske, pædagog eller social- og sundhedsassistent) som tagersig særligt af barnet/den unge og familien under indlæggelsen. Barnet/den unge harregelmæssige – på nogle afsnit som hovedregel ugentlige – samtaler med sin fastebehandler, og kontaktpersonen deltager ved disse samtaler. De enkelte afsnit søgerunder indlæggelsen at have et tæt samarbejde med barnets/den unges familie, ogforældrene orienteres løbende.
Jeg beder om at få oplyst om der i forbindelse med læge/psykologsamtaler så vidt mu-ligt fastsættes en dato for en ny samtale så barnet/den unge og forældrene altid vedhvornår den næste samtale skal finde sted.
29/82
Jeg beder også centret om at oplyse om der normalt deltager andre end patientenskontaktperson (f.eks. sygeplejerske, plejepersonale, studerende) ved læge/psykolog-samtaler, og om det er muligt for barnet/den unge og forældrene at få en samtale medlægen alene hvis det ønskes.
Jeg beder desuden centret om at oplyse om en patient har mulighed for at skifte kon-taktperson, f.eks. hvis der opstår et (åbenlyst) modsætningsforhold mellem barnet/denunge og kontaktpersonen eller mellem forældrene og kontaktpersonen.
5.11.
Behandlingsplaner
Efter psykiatrilovens § 3, stk. 3, har overlægen ansvaret for at der opstilles en behand-lingsplan for enhver der indlægges på psykiatrisk afdeling, og at patienten vejledes omplanens indhold, samt at patientens samtykke til planens gennemførelse til stadighedsøges opnået.
I den ændrede psykiatrilov (lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. november 2006 om an-vendelse af tvang i psykiatrien, som trådte i kraft den 1. januar 2007) er det specifiktfastsat at behandlingsplanen skal udleveres til patienten medmindre patienten frabe-der sig dette (§ 3, stk. 3, 2. pkt.). Herved sikres det at patienten både modtagermundtlig vejledning om planens indhold (§ 3, stk. 3, 1. pkt.) og samtidig får mulighedfor løbende selv at orientere sig i den skriftlige plan.
Behandlingsplanen skal udarbejdes senest en uge efter indlæggelsen. Det fremgår afpkt. 3 i Sundhedsministeriets vejledning nr. 122 af 14. december 2006 til landets psy-kiatriske afdelinger (vejledning om forhåndstilkendegivelser, behandlingsplaner, efter-samtaler, obligatorisk vurdering ved tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering, udskriv-ningsaftaler, koordinationsplaner, husordener og klagemuligheder mv. for patienterindlagt på psykiatriske afdelinger). Det fremgår også heraf at der ingen formelle kraver til udformningen af behandlingsplanen, men at den er en del af journalen hvad en-ten den er indskrevet i journalen eller foreligger som et selvstændigt dokument. Der-imod er der nærmere angivne krav til indholdet af behandlingsplanen.
Det fremgår af informationen om undersøgelsesforløb på Børne- og Ungdomspsykia-trisk Center Glostrups hjemmeside at hver patients sygehistorie udredes på basis afen undersøgelses- og behandlingsplan som udformes sammen med barnet/den ungeog forældrene/værgen. Afhængig af sygdommens karakter kan undersøgelsen foregåambulant eller være en del af et indlæggelsesforløb. Udredningen omfatter 3-5 sessi-oner hvor barnet/den unge undersøges psykisk og fysisk og eventuelt observeres i sitnærmiljø, og samtidig afholdes der 3-4 samtaler med forældrene.
30/82
Jeg beder centret om at oplyse hvornår behandlingsplanen bliver udleveret til patien-ten/forældremyndighedsindehaveren/værgen, og om der foreligger en særlig procedu-re i forbindelse med udlevering af behandlingsplaner.
Jeg beder endvidere om at modtage kopi af en behandlingsplan fra hvert af centretsdøgnafsnit. Jeg beder om at behandlingsplanerne vedrører patienter som var indlagt ioktober 2009.
5.12.
Anvendelse af tvang, herunder fiksering
Som nævnt under pkt. 2.2. ovenfor, er børn og unge omfattet af psykiatrilovens be-stemmelser om anvendelse af tvang.
Tvang defineres i psykiatriloven som ”anvendelse af foranstaltninger for hvilke der ikkeforeligger et informeret samtykke” (psykiatrilovens § 1, stk. 2).
Der er en række grundlæggende betingelser som skal være opfyldt, før tvang kan an-vendes. Tvang må ikke benyttes før der er gjort hvad der er muligt for at opnå patien-tens frivillige medvirken. Anvendelsen af tvang skal stå i et rimeligt forhold til det somman søger at opnå, og hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, skaldisse anvendes. Tvang skal endvidere udøves så skånsomt som muligt og med størstmulig hensyntagen til patienten, og tvang må ikke anvendes i videre omfang end hvadder er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål. Disse grundlæggende betingelserfremgår af psykiatrilovens § 4 som indebærer en lovfæstelse af proportionalitetsprin-cippet, også kaldet ”mindste middels princip”.
Psykiatrilovens kapitel 3, 4 og 5 indeholder bestemmelser om de forskellige former fortvangsforanstaltninger – tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tvangsbehandling,tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, personlige alarm- ogpejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, aflåsning af døre i afdelingen,personlig hygiejne under anvendelse af tvang og aflåsning af patientstue på Sikrings-afdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland (nu Psykiatrihospitalet iNykøbing Sjælland, Sikringen). Betingelserne for at anvende de nævnte tvangsforan-staltninger fremgår af psykiatrilovens enkelte bestemmelser.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup har deltaget i det nationale kvalitets-projekt om tvang i psykiatrien, også kaldet ”gennembrudsprojektet”. Det ungdomspsy-kiatriske lukkede døgnafsnit (afsnit 62) deltog i 1. bølge af projektet (fra august 2004 tiljuni 2005). Projektets formål var at forbedre den patientoplevede kvalitet af tvang, atudvikle den faglige og organisatoriske kvalitet når tvang anvendes, og at minimerebehovet for og dermed anvendelsen af tvang. Centret oplyste under inspektionen at
31/82
det ungdomspsykiatriske afsnits deltagelse i projektet bl.a. handlede om anvendelsenaf aktiviteter for unge i den psykotiske fase – aktiviteter som f.eks. musik, ballstickmassage, kugledyne osv.
Som tidligere nævnt, blev det under min rundgang på det lukkede ungdomspsykiatri-ske afsnit (afsnit 62) oplyst at 6 ud af de 8 patienter der var indlagt på inspektionstids-punktet, var tvangstilbageholdt, men at det normalt kun er ca. halvdelen af afsnittetspatienter der er tvangsindlagt/tvangstilbageholdt.
Det blev også oplyst at der kunne gå måneder imellem at afsnittet var nødt til attvangsfiksere en patient. Afsnittet havde dog i en periode forud for inspektionen væretnødt til tvangsfiksere en del gange. Det skyldtes bl.a. en 15-årig stærkt psykotiskdreng som ”smadrede alt” omkring sig. Det havde været nødvendigt at tvangsfikseredrengen i 17 dage. En tvangsfiksering varer ellers normalt 3-4 timer. I 2007 (indtil in-spektionstidspunktet) var der på afsnittet 2 gange foretaget second opinion (eksternefterprøvelse) af en tvangsfiksering som varede over 48 timer (jf. psykiatrilovens § 21,stk. 5). I 2006 havde afsnittet ikke haft nogen tvangsfikseringer der varede over 48 ti-mer. Afsnittet forsøger alle beroligende aktiviteter (som f.eks. musik, massage, kugle-dyne osv.) før en eventuel anvendelse af tvang.
På inspektionstidspunktet var der i alt 2 kugledyner på afsnit 62, og afsnittet gav ud-tryk for at der var brug for flere. Det blev samtidig oplyst at spørgsmålet om indkøb afyderligere kugledyner skulle drøftes en uge efter inspektionen.
Jeg beder centret om at oplyse hvor mange kugledyner der nu er på afsnit 62, og omdet aktuelle antal dækker det behov der er for at anvende kugledyner.
Af publikationen ”Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2007”, som findes på Sundheds-styrelsens hjemmeside, fremgår det at der i 2007 var indlagt 118 personer på Børne-og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup og heraf var 28 personer berørt af tvang. I2006 var der 108 personer indlagt hvoraf 27 var berørt af tvang, (jf. tabel 3).
Der blev i 2007 foretaget 18 frihedsberøvelser på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Cen-ter Glostrup, heraf 10 tvangsindlæggelser og 8 tilfælde af tvangstilbageholdelse. I2006 var der 11 tvangsindlæggelser og 16 tilfælde af tvangstilbageholdelse. Antallet aftvangstilbageholdelser er således faldet med 50 pct. fra 2006 til 2007 (jf. tabel 5).
I Sundhedsstyrelsens statistik er der ikke en opgørelse over antallet af tvangsbehand-linger på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup, men en opgørelse over an-tallet af tvangsbehandlede personer. Det fremgår heraf at der i 2007 blev tvangsbe-
32/82
handlet 1 person på centret, og vedkommende blev tvangsmedicineret. I 2006 blev 4personer tvangsbehandlet, og der var tale om 3 tilfælde af tvangsmedicinering og 2tilfælde af tvangsernæring (jf. tabel 6). (Der gøres opmærksom på at en person kanhave fået flere forskellige tvangsbehandlinger.)
Antallet af tvangsfikseringer og/eller fysisk magtanvendelse var 120 i 2007 og 99 i2006. Fra 2006 til 2007 steg det samlede antal tvangsfikseringer med 18 tilfælde ogantallet af fastholdelse med 8 tilfælde. Det samlede antal tilfælde af indgivelse af bero-ligende medicin faldt derimod fra 18 til 2 tilfælde (jf. tabel 11).
Sundhedsstyrelsens publikation ”Anvendelse af tvang i psykiatrien 2008” viser at derpå landsplan i 2008 er sket en lille stigning i antallet af frihedsberøvelser og tvangsbe-handlinger (fra 5.133 frihedsberøvelser i 2007 til 5.490 i 2008 og fra 1.029 tvangsbe-handlingsforløb i 2007 til 1.087 i 2008). Det samlede antal tvangsfikseringer og antal-let af fastholdelser på landsplan er derimod faldet i 2008. Der var således i alt 6.155tvangsfikseringer i 2007, mens tallet var 5.946 i 2008. Med hensyn til fastholdelse varder 2.938 tilfælde i 2007 og 2.350 i 2008. Det samlede antal tilfælde af indgivelse afberoligende medicin er steget betydeligt fra 2007 til 2008. Der blev således indgivetberoligende medicin i 5.249 tilfælde i 2007, mens der i 2008 blev indgivet beroligendemedicin i 6.810 tilfælde. (De nævnte tal omfatter ikke tvangsanvendelse på Sikrings-afdelingen i Nykøbing Sjælland.) Anvendelsen af tvang på de enkelte psykiatriskecentre i hele landet fremgår ikke af Sundhedsstyrelsens opgørelse for 2008.
Jeg beder om at få tilsendt en opgørelse over tvangsforanstaltninger på Børne- ogUngdomspsykiatrisk Center Glostrup i 2008 og 2009.
Det fremgår af årsberetningen for 2008 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn vedStatsforvaltningen Hovedstaden at nævnet i 2008 realitetsbehandlede i alt 383 sagerom tvangsindgreb i Region Hovedstaden. Sagerne omfattede 742 afgørelser. Herafgodkendte nævnet 672 afgørelser og tilsidesatte 70 hvilket svarer til en omgørelses-procent på 9.
1 af de 383 realitetsbehandlede sager hos patientklagenævnet i 2008 vedrørte tvangs-indgreb på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup. Der blev indgivet i alt 2klager over tvangsindgreb på centret i 2008, men den ene af klagerne blev tilbage-kaldt/afvist.
I 2007 realitetsbehandlede nævnet i alt 310 sager om tvangsindgreb i Region Hoved-staden. Sagerne omfattede 669 afgørelser. Heraf godkendte nævnet 581 afgørelserog tilsidesatte 88 hvilket svarer til en omgørelsesprocent på 13.
33/82
Kun 3 af de realitetsbehandlede sager hos patientklagenævnet i 2007 vedrørtetvangsindgreb på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup. Der blev indgivet ialt 4 klager over tvangsindgreb på centret i 2007, men 1 af klagerne blev tilbagekaldteller afvist.
Ifølge årsberetningen (s. 16) er det psykiatriske patientklagenævn ved at stramme sinpraksis for hvad nævnet vil acceptere som begrundelse for at godkende iværksættelseaf tvangsfiksering og forlængelse af en tvangsfiksering. Stramningerne af praksis vilefter nævnets vurdering hæve niveauet for dokumentation af tvangsfikseringer og givenævnet større mulighed for at vurdere indgrebet på saglig vis.
Det fremgår af Psykiatriens Nyhedsbrev, september 2009 (s. 13 ff) at Psykiatrien påbaggrund af nogle af de konkrete klagesager i det psykiatriske patientklagenævn hvoranvendelsen af tvang er blevet underkendt, er ved at udarbejde en handleplan medhenblik på at skabe fælles praksis i forbindelse med brug af tvang i hele Psykiatrien ognedbringe brugen af tvang. Ifølge forslaget til den nye handleplan skal der bl.a. væreøget fokus på kravene til dokumentation i journaler og lægeerklæringer for brugen aftvang og ensartet anvendelse af psykiatriloven på tværs af de psykiatriske centre. Allevejledninger om tvang skal derfor redigeres, og erfarne klinikere og jurister fra admini-strationen skal undervise læger og plejepersonale på de enkelte centre i psykiatrilov-givningen.
Det fremgår af nyhedsbrevet at redigeringen af Psykiatriens vejledninger om tvangforventes færdig og godkendt i begyndelsen af 2010. Jeg kan til orientering oplyse atjeg i min rapport om Psykiatrisk Center Glostrup har bedt om at modtage et eksemplaraf vejledningerne når de foreligger i endelig form.
Inden en tvangsforanstaltning iværksættes, skal patienten som udgangspunkt under-rettes mundtligt og skriftligt om den påtænkte tvang, dens nærmere indhold, baggrundog formål. Ved tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt og aflåsning af patientstuekan underretningen dog i særlig hastende tilfælde undlades, men så skal patientenefterfølgende have en begrundelse for indgrebet (psykiatrilovens § 31). Patienten skalendvidere ved enhver anvendelse af tvang vejledes om adgangen til at påklagetvangsindgrebet (psykiatrilovens § 32, stk. 1). Efter ophør af enhver tvangsforanstalt-ning skal patienten tilbydes en eller flere samtaler (psykiatrilovens § 4, stk. 5).
Det fremgår af årsberetningen for 2008 fra det psykiatriske patientklagenævn (s. 27)at komiteen for patientrettigheder og tvang er ved at udarbejde nyt skriftligt informati-onsmateriale om anvendelse af tvang.
34/82
Jeg kan til orientering oplyse at jeg i min rapport om Psykiatrisk Center Glostrup harbedt Psykiatrien om at oplyse hvor langt arbejdet med det nye informationsmaterialeer kommet, og bedt om at modtage kopi af materialet når det er endeligt udarbejdet.
Psykiatrien har i april 2008 udgivet en informationsfolder med overskriften ”Tvang ogpsykiatri. Information til indlagte børn og unge – og deres forældre”. Folderen indehol-der oplysninger om de forskellige former for tvangsindgreb som det kan være nød-vendigt at anvende over for barnet eller den unge under en indlæggelse (frihedsberø-velse, fastholdelse, beroligende medicin og tvangsfiksering). Der informeres også omadgangen til at få besøg under en tvangsfiksering, herunder en eventuel begrænsningi adgangen til besøg, og om muligheden for at klage over tvangsindgrebet. Folderenhenviser desuden til Sundhedsministeriets pjece ”Tvang i psykiatrien – om psykiatri-ske patienters rettigheder ved tvangsindgreb”, som kan læses på ministeriets hjem-meside.
Jeg beder om at modtage en kopi af det skriftlige informationsmateriale som Børne-og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup udleverer til patienter i forbindelse med an-vendelse af tvang.
Jeg beder desuden om at få oplyst om centret altid udleverer den nævnte informati-onsfolder fra Psykiatrien til de patienter der udsættes for tvang, og deres foræl-dre/pårørende/værge, og om Sundhedsministeriets pjece også udleveres.
Under min rundgang på afsnit 62 blev det oplyst at tvangsfikseringer foregår på pati-entens egen stue, og at det er patientens egen seng der anvendes. Bælter og remmeopbevares i et aflåst skab i afsnittets skyllerum.
Jeg går ud fra at bælter og remme transporteres i pudebetræk til patientens stue så deikke er synlige for andre patienter i afsnittet.
Jeg beder centret om at oplyse hvor den faste vagt er placeret i forhold til den fiksere-de patient, og om andre patienter eller personale kan se ind til den fikserede patientfra gangarealet.
Jeg beder desuden om at få oplyst om det i nogle situationer kan være nødvendigt atforetage tvangsfikseringer på andre afsnit end afsnit 62 – og i givet fald hvor og hvor-dan disse tvangsfikseringer foregår.
35/82
5.13.
Orientering af patientrådgivere i forbindelse med tvang
Efter psykiatrilovens § 24, stk. 1, skal der beskikkes en patientrådgiver ved ethverttvangsindgreb, bortset fra indgreb efter § 18 f (tvangsmæssig personlig hygiejne) og§ 19 a (undersøgelse af post, patientstuer og ejendele, kropsvisitation samt beslag-læggelse og tilintetgørelse af genstande mv.).
Før ændringen af psykiatriloven (lov nr. 534 af 8. juni 2006) skulle der beskikkes enpatientrådgiver i forbindelse med tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse ogtvangsbehandling, mens beskikkelse i forbindelse med andre tvangsindgreb forudsat-te at patienten selv anmodede om det. Ændringen heraf skete for overordnet at styrkede psykiatriske patienters retssikkerhed idet patienten blev sikret adgang til vejledningog rådgivning ved alle tvangsindgreb (bortset fra indgrebene i §§ 18 f og 19 a) udenselvstændigt at skulle tilkendegive et ønske om en patientrådgiver.
Jeg har i forbindelse med inspektionen modtaget et eksemplar af informations-materiale til forældre hvis børn er blevet indlagt på det lukkede ungdomspsykiatriskeafsnit (afsnit 62). (Materialet er dateret september 2005.) Det fremgår heraf at den un-ge ved de fleste former for tvangsanvendelse vil blive tildelt en patientrådgiver, mensdet ved enkelte former for tvang er et tilbud som den unge kan afslå.
Jeg går ud fra at informationsmaterialet er eller vil blive rettet så oplysningerne om til-deling af patientrådgiver er i overensstemmelse med de ændrede regler i psykiatrilo-ven.
Patientrådgiverens opgaver er at vejlede og rådgive patienten med hensyn til alle for-hold i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på den psykiatriske afdelingog bistå patienten med eventuelle klager. Patientrådgiveren skal så vidt muligt være tilstede ved en klages behandling i det psykiatriske patientklagenævn (psykiatrilovens §24, stk. 2).
Patientrådgiveren skal aflægge besøg hos patienten inden 24 timer efter beskikkelsen(psykiatrilovens § 26, stk. 1). Besøg skal herefter finde sted mindst én gang om ugenog i øvrigt efter behov. Patientrådgiveren har ret til fri og uhindret personlig, skriftlig ogtelefonisk forbindelse med patienten (§ 26, stk. 2).
Psykiatrilovens § 27 vedrører information af patientrådgivere. Bestemmelsen har føl-gende ordlyd:
”§ 27.Personalet på afdelingen skal give patientrådgiveren enhver oplysning,som er nødvendig for, at denne kan varetage sit hverv på forsvarlig måde. En op-
36/82
lysning, som af lægelige grunde ikke gives til patienten, må heller ikke gives tilpatientrådgiveren.”
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende (Folketingstidende 1988-89,Tillæg A, sp. 2091):
”Hvis patientrådgiveren skal kunne udføre sit hverv, er det nødvendigt, at rådgive-ren på den ene side modtager relevante lægelige oplysninger om patienten og ik-ke må nøjes med, hvad denne selv kan og vil oplyse. Det er på den anden sideogså vigtigt at tage hensyn til patientens egne ønsker og lægernes tavsheds-pligt.”
I § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller mv.på psykiatriske afdelinger (bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006), er detfastsat at tvangsmedicinering forudsætter at patienten og patientrådgiveren er fuldtinformeret om behandlingens formål, virkninger og mulige bivirkninger. Af bekendtgø-relsens § 47, stk. 2, fremgår det endvidere at patientrådgiveren har ret til at gøre sigbekendt med oplysningerne i tvangsprotokollen om patienten.
Det blev under min rundgang på det lukkede ungdomspsykiatriske afsnit (afsnit 62)oplyst at afsnittet stort set er meget tilfredse med de patientrådgivere der er knyttet tilcentret. Dog var der én patientrådgiver som ikke mødte op, og det havde centret rettethenvendelse til statsforvaltningen om.
Patientrådgiveren skal som nævnt ovenfor, så vidt muligt være til stede ved en klagesbehandling i det psykiatriske patientklagenævn (psykiatrilovens § 24, stk. 2, 3. pkt.).Ifølge patientklagenævnets årsberetning for 2008 deltog patientrådgivere/bistands-værger i 2006 i begge de 2 sager der blev behandlet på nævnsmøder afholdt på Bør-ne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup. I 2007 deltog patientrådgivere/bistands-værger i alle 3 sager der blev behandlet, og i 2008 deltog der en patientrådgiver/bistandsværge i den ene sag der blev behandlet. Det svarer til en mødedeltagelse på100 pct. i hvert af de nævnte årstal.
Patientklagenævnet har tilkendegivet at en gennemsnitlig mødeprocent på omkring 85må anses som meget tilfredsstillende under hensyn til de korte berammelsestider derfastsættes for nævnsmøderne ud fra et ønske om at behandle patienternes klager,f.eks. over frihedsberøvelse, hurtigst muligt.
Den gennemsnitlige mødeprocent for patientrådgivere/bistandsværger ved alle 13psykiatriske centre i Region Hovedstaden i 2008 var 92 hvilket nævnet har betegnetsom ”absolut et flot resultat, som der er god grund til at glæde sig over”.
37/82
Jeg går ud fra at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup tildeler patienterneen patientrådgiver ved alle tvangsindgreb, bortset fra eventuelle indgreb efter psykiat-rilovens § 18 f og § 19 a, og at patientrådgiverne orienteres så de har mulighed for atvaretage deres hverv på forsvarlig måde, jf. psykiatrilovens § 27.
Jeg beder om oplysning om hvornår patientrådgiveren bliver beskikket/tilkaldt i forholdtil tidspunktet for tvangsindgrebet, og i hvilket omfang og hvornår patientrådgiverneaflægger besøg hos patienterne i forbindelse med tvangsindgreb.
Det blev under inspektionen oplyst at der i perioder er indlagt 1-2 retspsykiatriske pa-tienter på det lukkede døgnafsnit for unge (afsnit 62).
Personer der er indlagt på en psykiatrisk afdeling i henhold til en strafferetlig afgørel-se, er omfattet af psykiatriloven, bortset fra bestemmelserne i §§ 5-11, § 21, stk. 2, ogkapitel 10. Psykiatrilovens bestemmelser om patientrådgivere (§§ 24-29) gælder kunhvis den pågældende patient ikke har en bistandsværge efter straffelovens § 71 (jf. §2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 892 af 14. december 1998 om personer indlagt på psy-kiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig afgørelse).
Efter straffelovens § 71 skal retten beskikke en bistandsværge til en person der erdømt til anbringelse i psykiatrisk sygehus eller sygehusafdeling, eller hvis afgørelsengiver mulighed for en sådan anbringelse (straffelovens § 71, stk. 2, og § 3, stk. 2, i be-kendtgørelse nr. 7 af 5. februar 1999 om bistandsværger). Efter straffelovens § 71,stk. 1, kan der forud for dommen beskikkes en bistandsværge hvis der kan blive taleom at dømme en tiltalt til anbringelse eller forvaring efter reglerne i straffelovens §§68-70.
Som bistandsværge skal så vidt muligt beskikkes en person blandt de nærmeste på-rørende (straffelovens § 71, stk. 1, og § 3, stk. 3, i bekendtgørelsen om bistandsvær-ger).
Bistandsværgens opgaver er bl.a. at holde sig underrettet om den dømtes tilstand ogat drage omsorg for at opholdet på sygehuset/sygehusafdelingen ikke udstrækkeslængere end nødvendigt. Bistandsværgen skal endvidere rådgive og vejlede om kla-geadgang i henhold til psykiatriloven og bistå med eventuelle klager (§ 8 i bekendtgø-relsen om bistandsværger).
Ifølge § 9, stk. 1, i bekendtgørelsen om bistandsværger, skal bistandsværgensnarestmuligtefter beskikkelsen besøge den sigtede, tiltalte eller dømte og til stadighed holdesig i forbindelse med denne. Besøg skal herefter finde stedefter behov.Bistandsvær-
38/82
ger har normalt ret til fri og uhindret personlig, skriftlig og telefonisk forbindelse medden pågældende, jf. nærmere § 9, stk. 2.
Der findes ikke en bestemmelse om at bistandsværgen skal aflægge besøg hos pati-enten inden 24 timer efter beskikkelsen svarende til psykiatrilovens § 26, stk. 1, ompatientrådgivere, jf. herom nedenfor.
Personalet på sygehuset/sygehusafdelingen skal give bistandsværgen enhver oplys-ning som er nødvendig for at bistandsværgen kan varetage sit hverv på forsvarlig må-de. En oplysning som af lægelige grunde ikke gives til den sigtede, tiltalte eller dømte,må heller ikke gives til bistandsværgen (§ 14, stk. 1, i bekendtgørelsen om bistands-værger). Bestemmelserne om information af bistandsværger svarer til psykiatrilovens§ 27 om information af patientrådgivere, jf. citatet af bestemmelsen ovenfor.
Bistandsværgen har desuden ret til at gøre sig bekendt med oplysningerne i tvangs-protokollen vedrørende den sigtede, tiltalte eller dømte som den pågældende er be-skikket for, jf. § 14, stk. 2, i bekendtgørelsen om bistandsværger.
Jeg går ud fra at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup orienterer bistands-værger i samme omfang som patientrådgiverne orienteres, dvs. i forbindelse med alletvangsindgreb, bortset fra eventuelle indgreb efter psykiatrilovens § 18 f og § 19 a.
Jeg beder centret om at oplyse om centret beskikker en patientrådgiver for en sigtet,tiltalt eller dømt i de situationer hvor det er muligt at komme i kontakt med bistands-værgen og orientere ham/hende om et tvangsindgreb, men hvor det tydeligt fremgårat bistandsværgen først vil besøge patienten efter 24 timer.
5.14.
Aflåsning, skærmning og forholdene for frivilligt indlagte
Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller mv. på psykiatriskeafdelinger indeholdt tidligere hjemmel til aflåsning af yderdøre som middel til at sikrefrihedsberøvede personers fortsatte tilstedeværelse på afdelingen (§ 18) og som be-skyttelsesforanstaltning (§ 23).
Ved lov nr. 377 af 6. juni 2002 om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvangi psykiatrien blev der i § 18 a og 18 b gennemført en særlig hjemmel til aflåsning af pa-tientstuer i særlige tilfælde over for patienter der er anbragt i Sikringsafdelingen underPsykiatrisk Center, Sygehus Sjælland (nu Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland, Sik-ringen).
39/82
Efter den seneste revision af psykiatriloven indeholder loven nu i § 18 e udtrykkelighjemmel til aflåsning af døre i afdelingen over for patienter der er frihedsberøvede ef-ter lovens kapitel 3, dvs. patienter der er tvangsindlagt, tvangstilbageholdt eller tilba-geført, og patienter der er i risiko for utilsigtet at udsætte sig selv for væsentlig fare.Ifølge forarbejderne til § 18 e omfatter den sidstnævnte gruppe patienter der lider afdemens eller demenslignende tilstande, og personer der er bevidsthedsslørede elleruklare, eller som befinder sig i en forvirringstilstand.
Beslutning om aflåsning af døre i en afdeling træffes af en læge. Det fremgår endvide-re udtrykkeligt af bestemmelsen i § 18 e at der ikke kan træffes beslutning om aflås-ning af døre til patientstuer. Alle patienter på afdelingen skal straks efter at en beslut-ning om aflåsning er truffet, underrettes om det (§ 18 e, stk. 3).
Afsnit 62 på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup er et lukket døgnafsnithvor mange af patienterne er tvangsindlagt og/eller tvangstilbageholdt. Afsnittetsyderdøre er derfor altid aflåst. På de to åbne døgnafsnit (afsnit 59 og 61) er yderdøre-ne normalt åbne i dagtimerne. Af husordenen for afsnit 61 fremgår det at yderdørene isærlige tilfælde aflåses kortvarigt, og at dørene i øvrigt i særlige tilfælde kan blive låstfordi afsnittet har weekendåbent med det børnepsykiatriske afsnit 59.
I husordenen for afsnit 59 (for børn i aldersgruppen 7-14 år) er der oplyst følgende omaflåsning af yderdøre:
”Aflåsningaf yderdøreNogle indlagte børn er så svært syge og urolige, at de ikke kan tage vare på sigselv. Personalet kan frygte, at de vil gå fra afsnittet – eller børnene truer ligefremmed det. I de situationer kan vi, efter aftale med forældrene, låse yderdørene. Detformelle grundlag er myndighedsloven. De andre børn skal have forklaring om, ataflåsningen sker for at passe særligt på et barn.”
Det oplyste giver mig ikke anledning til bemærkninger (bortset fra at henvisningen tilmyndighedsloven i husordenen for afsnit 59 bør rettes til forældreansvarsloven hvisdet ikke allerede er sket).
Psykiatriloven eller bestemmelser fastsat administrativt i henhold til psykiatriloven in-deholder ikke en nærmere angivelse af størrelsesmæssige krav til en afdeling. Jeg hartidligere givet udtryk for at der med begrebet ”afdeling” i psykiatriloven sigtes til en al-mindelig afdeling af normal størrelse med ”yderdøre” og med i hvert fald et tocifret an-tal sengestuer med et dertil knyttet afdelingspersonale. Der har herefter kunnet rejses
40/82
spørgsmål om hvorvidt det er i overensstemmelse med psykiatriloven at etablere en(meget) lille (sær)afdeling – et skærmet afsnit – på en afdeling.
Jeg har i forbindelse med min inspektion den 26. november 2001 af Psykiatrisk Afde-ling på Vejle Sygehus udtalt at det er givet at det ikke vil være i overensstemmelsemed psykiatriloven at oprette en lille lukket særafdeling for kun én patient, uanset atder i tilslutning til selve patientstuen f.eks. tilbydes ophold på gangarealet. Jeg henvi-ser til min opfølgningsrapport af 7. maj 2003 om inspektionen som kan findes påhjemmesiden www.ombudsmanden.dk.
Som nævnt ovenfor, er der sket en revision af psykiatriloven. Lovens § 18 e indehol-der bestemmelser om aflåsning af dørene i en afdeling (et afsnit). Denne bestemmel-se ophæver den tidligere begrænsning hvorefter der alene kunne ske aflåsning af enafdelings yderdøre. Det fremgår således af bestemmelsen og forarbejderne hertil at”aflåsning af skærmede enheder bør være muligt, under forudsætning af, at der reelter tale om en enhed med spise-, bade- og opholdsfaciliteter mv. og med mulighed forsocialt samvær med medpatienter, der opholder sig i samme enhed”. Der er ikke i lo-ven eller i forarbejderne hertil taget stilling til hvor lille en skærmet afdeling må være,men det fremgår dog som anført at der reelt skal være tale om en enhed hvor der ermulighed for samvær med ”medpatienter”. En sådan afdeling må således mindst havetre stuer.
Der er ingen skærmede enheder på centrets 3 døgnafsnit. Som det fremgår af denbygningsmæssige gennemgang, bliver patienter der har brug for en høj grad afskærmning, skærmet på deres stuer. På afsnit 59 er der i den ene ende af afsnittet topatientstuer ved siden af hinanden med en lille mellemgang foran, og de to stuer an-vendes som en dobbeltstue i forbindelse med skærmning hvis det er muligt underhensyn til den samlede belægning på afsnittet. På afsnit 62 får de patienter der hardet dårligst og har mest brug for ro, tildelt de 4 patientstuer i den fjerneste ende af af-snittet, længst væk fra hovedindgangen. En farvet streg i gulvet på gangen markererovergangen til den del af afsnittet hvor der skal være særlig ro for de patienter der harbehov for at være skærmet.
Det blev under inspektionen understreget at der aldrig bliver låst døre i forbindelsemed skærmning på stuerne.
Det oplyste giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Som tidligere nævnt, er normalt ca. halvdelen af patienterne på det lukkede ungdoms-psykiatriske afsnit (afsnit 62) tvangsindlagt og/eller tvangstilbageholdt. Der er således
41/82
også frivilligt indlagte patienter på det lukkede afsnit. Jeg går ud fra at der på de åbnedøgnafsnit også kan være patienter som er tvangstilbageholdt – f.eks. patienter dernetop er flyttet fra det lukkede ungdomspsykiatriske afsnit til det åbne ungdomspsykia-triske afsnit.
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har i forbindelse med sine inspektioner af psy-kiatriske hospitaler og afdelinger beskæftiget sig med spørgsmålet om afdelinger hvorder både er frivilligt indlagte og tvangsindlagte/tvangstilbageholdte patienter. I over-ensstemmelse med det som tilsynet har tilkendegivet, er det min opfattelse at en pati-ent der indlægges på en psykiatrisk afdeling, og hvor der ikke er tale om at den på-gældende er tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt, bør tilbydes en plads på en uaflåstdel af den psykiatriske afdeling.
Det er ligeledes min opfattelse at en patient der overgår fra at være tvangsindlagt/tvangstilbageholdt til at være frivilligt indlagt, bør tilbydes anbringelse på en uaflåst delaf afdelingen, og at det kun undtagelsesvist bør forekomme at en frivilligt indlagt pati-ent af kapacitetsmæssige grunde ikke tilbydes en plads på en uaflåst del af afdelin-gen. Sker det, bør patienten hurtigst muligt tilbydes en plads på et uaflåst afsnit.
Når der på et afsnit både er frivilligt indlagte og tvangsindlagte/tvangstilbageholdte pa-tienter, er det endvidere min opfattelse at det bør være helt klart for den enkelte pati-ent hvilken retlig status hans/hendes indlæggelse har (frivillig eller tvangsmæssig).Det er ligeledes min opfattelse at afsnittet bør være meget opmærksom på at der skerophævelse af en beslutning om tvangsindlæggelse/tvangstilbageholdelse straks nårbetingelserne herfor ikke længere er til stede, og at patienten i den forbindelse infor-meres om at indlæggelsen nu er frivillig. Frivilligt indlagte patienter skal umiddelbarthave mulighed for at forlade afsnittet når de måtte ønske det.
I informationsfolderen for det åbne ungdomspsykiatriske afsnit (afsnit 61) er der i for-bindelse med udgang (blot) anført at der skal gives besked til et personalemedlem nårpatienten går fra afsnittet.
I informationsmaterialet til forældrene til de unge (15-17 årige) på det lukkede afsnit(afsnit 62) står der følgende om udgang fra afsnittet:
”Uanset om man er frivilligt indlagt, tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt, er detpatientens tilstand, der bestemmer, hvor meget udgang det er forsvarligt at give.Det vurderes altid løbende af lægen og skrives som ordination i journalen.”
42/82
Jeg beder centret om at oplyse om det citerede stadig står i informationsmaterialet omafsnit 62, og om det betyder at frivilligt indlagte og ikke tvangstilbageholdte patienterpå det ungdomspsykiatriske afsnit 62 ikke altid må forlade centret når de ønsker det.
Det blev ikke under inspektionen oplyst i hvilket omfang Børne- og Ungdomspsykia-trisk Center Glostrup anvender personlig skærmning.
Reglerne om personlig skærmning blev indsat i psykiatriloven ved lov nr. 534 af 8. juni2006 der trådte i kraft den 1. januar 2007, jf. lovens § 18 c.
§ 18 c definerer personlig skærmning i psykiatrilovens forstand som foranstaltningerhvor et eller flere personalemedlemmer konstant befinder sig i umiddelbar nærhed afpatienten (nogle gange benævnt ”fast fodfølge”). Bestemmelsen fastsætter endvidere ihvilke situationer personlig skærmning må anvendes. Efter stk. 2 må personligskærmning som patienten ikke samtykker i, kun benyttes i det omfang det er nødven-digt for at afværge at en patient begår selvmord eller på anden vis udsætter sit ellerandres helbred for betydelig skade (nr. 1), eller forfølger eller på anden lignende mådegroft forulemper medpatienter eller andre (nr. 2).
Hvis personlig skærmning efter § 18 c, stk. 2, anvendes uafbrudt i mere end 24 timer,skal der ifølge lovens § 20, stk. 1, ske tilførsel til afdelingens tvangsprotokol med angi-velse af indgrebets nærmere indhold og begrundelse (og indberetning til bl.a. Sund-hedsstyrelsen, jf. § 52 i bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbe-handling, fiksering, tvangsprotokoller mv. på psykiatriske afdelinger).
Af lovforslagets bemærkninger til § 18 c fremgår det at lavere grader af observation/overvågning ikke er omfattet af bestemmelsen idet sådanne foranstaltninger efter re-geringens opfattelse ikke udgør så stort et indgreb i den personlige integritet at regule-ring i psykiatriloven er påkrævet. Det bemærkes herefter at eventuelle retningslinjerfor lavere grader af observation/overvågning derfor kan fastsættes af sygehusmyndig-hederne.
Jeg beder om at få tilsendt eventuelt skriftligt materiale som Region HovedstadensPsykiatri eller Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup har udarbejdet om per-sonlig skærmning efter psykiatrilovens § 18 c.
Hvis Psykiatrien eller Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup har fastsat ret-ningslinjer for lavere grader af observation/overvågning end foranstaltninger omfattetaf § 18 c (jf. forarbejderne til den ændrede psykiatrilov), beder jeg også om at få dissetilsendt.
43/82
5.15.
Politiets medvirken ved udførelse af tvangsforanstaltninger i centret
Jeg har tidligere rejst spørgsmålet om politiets medvirken ved udførelse af tvangsfor-anstaltninger i psykiatrien over for Justitsministeriet. Ministeriet sendte mig den 23. juli2001 en kopi af sit svar af samme dato til Sundhedsministeriet til brug for besvarelsenaf spørgsmål nr. 11 af 22. februar 2001 til Tilsynet i henhold til grundlovens § 71. I Ju-stitsministeriets svar til Sundhedsministeriet er bl.a. anført følgende:
”Det er Justitsministeriets opfattelse, at politiet som et naturligt led i varetagelsenaf sine opgaver vil kunne komme personalet til undsætning og gribe ind, hvis det– i tilfælde hvor sygehuspersonalet undtagelsesvist ikke selv kan håndtere envoldsom patient – er nødvendigt for at afværge en aktuel og konkret fare for en-keltpersoner på sygehuset. Under hvilke betingelser, der kan gribes ind, og medhvilke magtmidler vil bero på de almindelige regler om politiets magtanvendelseuden for strafferetsplejen (retsplejelovens § 108 og straffelovens §§ 13 og 14).
Politiet vil f.eks. kunne anvende fysisk magt til at fastholde en voldsom patient el-ler til at føre patienten til et egnet lokale på sygehuset på samme måde, som hvisder var tale om detentionsanbringelse af en uregerlig person uden for sygehusre-gi. Politiet er i forbindelse med sådanne indgreb ikke undergivet instruktion frasygehuspersonalet.
Eventuel tvang og behandling efter psykiatriloven i forhold til en sådan patient fo-retages af sygehuspersonalet i overensstemmelse med lovens regler.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil politiets medvirken til f.eks. fysisk at fasthol-de en patient i tilfælde, hvor dette er en praktisk forudsætning for, at sygehusper-sonalet kan anvende psykiatrilovens midler – herunder bl.a. give en beroligendeindsprøjtning eller iværksætte en bæltefiksering – være tilladelig, hvis det er nød-vendigt for at afværge en aktuel og konkret fare mod andre – et hensyn, som bå-de det politimæssige regelsæt og det psykiatriske regelsæt har til formål at vare-tage.”
Justitsministeriet oplyste desuden at spørgsmålet var bragt op over for Politikommis-sionen. Politikommissionen afgav betænkning den 13. december 2001 om politilovgiv-ningen (Betænkning 1410/2002). Betænkningen indeholder ikke noget specielt om po-litiets adgang til at anvende magt på dette område.
Lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhed trådte i kraft den 1. august 2004,og i den forbindelse blev retsplejelovens § 108 ophævet, da politiloven indeholder ud-trykkelig hjemmel til de indgreb der tidligere blev støttet på retsplejelovens bestem-melse.
44/82
Det blev under inspektionen oplyst at politiet ikke kommer ind på afsnit 62 i forbindelsemed tvangsindlæggelser. Politiet kommer kun ind i slusen.
Jeg beder om nærmere oplysninger om centrets samarbejde med politiet.
5.16.
Udslusning, udskrivningsaftaler, koordinationsplaner
Der er som en del af sundhedsaftalen på psykiatriområdet mellem Region Hovedsta-den og kommunerne i regionen udarbejdet samarbejdsaftaler mellem de børne- ogungdomspsykiatriske centre og de enkelte kommuner i centrenes optageområder.
Hovedprincippet for samarbejdet ifølge aftalerne mellem Børne- og Ungdomspsykia-trisk Center Glostrup og kommunerne i centrets optageområde er at den instans somhar kontakten med barnet/den unge og vedkommendes familie, er forpligtet til at sam-arbejde med, orientere og inddrage de øvrige relevante samarbejdspartnere medhenblik på at sikre at barnets/den unges behov tilgodeses, og at ventetiden på rele-vante foranstaltninger bliver minimeret.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup og hver enkelt kommune skal udpegeen kontaktperson der skal fungere som (en entydig) indgang til henholdsvis centret ogkommunen. Det gøres klart i aftalen at grundlaget for samarbejdet er at der foreliggeret behørigt samtykke fra forældrene/den unge der er fyldt 15 år, med de undtagelserder følger af gældende ret. Der henvises til at kommunerne og centret anvender deresrespektive samtykkeerklæringer til brug for videregivelse af oplysninger.
Barnet/den unge bliver tildelt en sagsleder/sagsansvarlig behandler ved sin førstekontakt med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup. Hvis centret eller kom-munen i behandlingsforløbet vurderer at der er behov for et koordinerende planlæg-ningsmøde, skal sagslederen/den sagsansvarlige behandler på centret arrangere etsådant møde med barnets/den unges netværk, herunder barnets/den unges sagsbe-handler/psykolog i kommunen. Sagslederen/den sagsansvarlige behandler på centretskal desuden orientere sagsbehandleren/psykologen i kommunen så snart det i be-handlingsforløbet vurderes at der er behov for efterfølgende kommunale foranstaltnin-ger.
Når den behandlende læge på centret har et rimeligt skøn over hvornår barnet/denunge vil være færdigbehandlet, skal sagslederen/den sagsansvarlige behandler varsleden kommunale sagsbehandler/psykolog. Varslingen skal ske så tidligt som muligt ogsenest 8 dage før barnet/den unge betragtes som færdigbehandlet, hvis der er behovfor at iværksætte nye sociale foranstaltninger.
45/82
Varslingsforpligtelsen gælder kun i forhold til børn/unge som modtog kommunale for-anstaltninger på indlæggelsestidspunktet, eller som skønnes at kunne få brug forkommunale foranstaltninger i forbindelse med udskrivning. I de tilfælde hvor en ungselv begærer sig udskrevet – og der ikke er grundlag for tvangstilbageholdelse – su-spenderes varslingsforpligtelsen. Centret er i disse tilfælde kun forpligtet til at orienterekommunen. Centret skal altid oplyse kommunen om det tidspunkt hvor barnet/den un-ge faktisk er færdigbehandlet.
I de tilfælde hvor Børne- og Ungdomspsykiatriske Center Glostrup vurderer at der erbehov for kommunale foranstaltninger eller hvis det i øvrigt er relevant, skal centretarrangere et koordinerende udskrivningsmøde med barnets/den unges netværk, her-under sagsbehandler/psykolog i kommunen. Centret skal i god tid inden mødet orien-tere sagsbehandleren/psykologen om hvilke tiltag der vil blive anbefalet på mødet, såkommunen har mulighed for at forberede sagen. Eventuelle aftaler fra mødet noteres iet beslutningsreferat der både lægges i journalen og sendes til kommunen.
Når der er behov for kommunale foranstaltninger, og centrer vurderer at det er rele-vant, skal sagslederen/den sagsansvarlige behandler endvidere udarbejde en erklæ-ring om barnet/den unge til sagsbehandleren/psykologen i kommunen. Erklæringenskal foreligge så tidligt som muligt og senest 10 arbejdsdage efter udskrivningen.
Det oplyste giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Centerledelsen oplyste under inspektionen at det tit var svært at få det rigtige tilbud ikommunerne til et barn eller en ung efter færdigbehandling på centret. Det blev imid-lertid ikke drøftet nærmere om der på centret var et antal indlagte færdigbehandledepatienter som ventede på at blive ”taget hjem” af kommunerne.
Jeg beder om at få oplyst det samlede antal indlagte færdigbehandlede patienter påBørne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup i 2008 og 2009 der ikke umiddelbartkunne udskrives fordi kommunerne ikke kunne hjemtage dem til socialpsykiatriske til-bud eller andre socialpsykiatriske foranstaltninger.
Jeg beder endvidere om oplysning om hvor mange af disse patienter der havde venteti mere end 2 måneder på at blive hjemtaget.
46/82
Reglerne om udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i den tidligere gældende psy-kiatrilov (§ 3, stk. 4-5) er videreført i den ændrede psykiatrilov i det nye kapitel 4a ”Op-følgning efter udskrivning”. Reglerne, som nu fremgår af § 13 a, stk. 1, og § 13 b, stk.1, har følgende ordlyd:
”§13 a.Overlægen har ansvaret for, at der for patienter, som efter udskrivningmå antages ikke selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud, der ernødvendige for patientens helbred, indgås en udskrivningsaftale mellem patien-ten og den psykiatriske afdeling samt de relevante myndigheder, privatpraktise-rende sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud tilpatienten.
…
§ 13 b.Hvis en patient, der er omfattet af § 13 a, ikke vil medvirke til indgåelse afen udskrivningsaftale, har overlægen ansvaret for, at den psykiatriske afdeling isamarbejde med de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedsperso-ner m.fl. udarbejder en koordinationsplan for de behandlingsmæssige og socialetilbud til patienten.”
Det fremgår af forarbejderne til psykiatrilovens §§ 13 a, stk. 1, og 13 b, stk. 1, at ud-skrivningsaftalerne og koordinationsplanerne indholdsmæssigt er ens. De skal inde-holde en beskrivelse af patientens aktuelle og forventede fremtidige behov for be-handling og sociale tilbud, de behandlingsmæssige tilbud som vil være relevante forpatienten, angivelse af dato og tidspunkt for det første møde hos vedkommende myn-dighed mfl., dato for udløb af aftalen, angivelse af hvornår aftalen skal tages op til vur-dering, hvem der er ansvarlig for revurdering af aftalen, hvem der er ansvarlig for op-følgning således at patienten får de nævnte tilbud, og hvem der skal reagere hvis afta-len ikke overholdes.
Det fremgår endvidere af forarbejderne at ordningen med udskrivningsaftaler og koor-dinationsplaner retter sig mod patienter med alvorlige sindslidelser der udsættes forbetydelig helbredsforringelse ved ikke at modtage nogen form for behandlingsmæssigeller social støtte. Det kan f.eks. være patienter der lider af skizofreni og samtidig harmisbrugsproblemer eller store sociale problemer.
Sundhedsstyrelsen har udsendt en vejledning der bl.a. omhandler udskrivningsaftalerog koordinationsplaner, jf. vejledning nr. 122 af 14. december 2006.
47/82
Registreringer om anvendelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner skal ind-berettes kvartalsvis til sygehusmyndigheden og Sundhedsstyrelsen. Dette fremgik tid-ligere kun af Sundhedsstyrelsens vejledning af 21. december 2004 om udfyldelse aftvangsprotokoller. Den ændrede psykiatrilov indeholder nu i §§ 13 a, stk. 2, og 13 b,stk. 2, udtrykkelig hjemmel til at sundhedsministeren kan fastsætte regler om registre-ring og indberetning af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Bemyndigelsen erudnyttet i bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fikse-ring, tvangsprotokoller mv. på psykiatriske afdelinger (kapitel 7 og 8).
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens statistik over anvendelsen af tvang i psykiatrien atder i Region Hovedstaden i 2007 blev lavet i alt 35 udskrivningsaftaler og 8 koordina-tionsplaner.
Jeg beder centret om at oplyse om der for nogle børn/unge kan være behov for at laveudskrivningsaftaler eller koordinationsplaner efter psykiatrilovens § 13 a og § 13 b –og i givet fald hvor mange udskrivningsaftaler og koordinationsplaner centret har ud-arbejdet og indberettet til Sundhedsstyrelsen i 2008 og 2009.
5.17.
Aktindsigt
Reglerne om aktindsigt i patientjournaler mv. findes i kap. 8 i sundhedsloven (lovbe-kendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008 med senere ændringer). Reglerne er blevetændret med virkning fra den 1. januar 2010 (jf. lov nr. 1521 af 27. december 2009 omændring af sundhedsloven). Hensigten med lovændringen er at udvide adgangen tilaktindsigt for både somatiske og psykiatriske patienter så de får ubegrænset adgangtil egne fremtidige journaloptegnelser – både elektroniske og papirbaserede.
§§ 37-38 i sundhedsloven havde tidligere følgende ordlyd:
”§37.Fremsætter en patient begæring herom, skal patienten have meddelelseom, hvorvidt der behandles helbredsoplysninger om vedkommende indeholdt ipatientjournaler m.v. Behandles sådanne oplysninger, skal der på patientens be-gæring og på en let forståelig måde gives patienten meddelelse om,1) hvilke oplysninger der behandles,2) behandlingens formål,3) kategorierne af modtagere af oplysningerne og4) tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.Stk. 2.Retten efter stk. 1 kan dog begrænses, i det omfang patientens interesse iat blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hen-syn til den pågældende selv eller til andre private interesser.
48/82
§ 38.Afgørelser om retten til aktindsigt træffes af den myndighed, institution ellersundhedsperson, der har patientjournalerne m.v. i sin besiddelse.Stk. 2.Vedkommende myndighed, institution eller sundhedsperson afgør snarest,om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes, og om aktindsigten skalgennemføres ved, at der gives adgang til gennemsyn af patientjournalen m.v. påstedet, eller ved, at der udleveres en afskrift eller kopi.Stk. 3.Er en anmodning om aktindsigt ikke imødekommet eller afslået inden 10dage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed, institution ellersundhedsperson, skal myndigheden, institutionen eller sundhedspersonen under-rette patienten om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes atforeligge.Stk. 4.I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1-3 er tillagt beføjelser,påhviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelsemed loven, den driftsansvarlige myndighed.”
Bestemmelsen i § 37 svarede til de tidligere bestemmelser i § 20, stk. 2, i lov om pati-enters retsstilling, § 2, stk. 2, i lov om aktindsigt i helbredsoplysninger og § 9, stk. 2, ioffentlighedsloven.
Vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt mv. i helbredsoplysninger be-lyser forskellige spørgsmål i forbindelse med reglernes anvendelse.
§§ 37-38 i sundhedsloven har nu følgende ordlyd:
”§37.Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler m.v., harpå anmodning ret til aktindsigt heri. Patienten har endvidere på anmodning ret tilpå en let forståelig måde at få meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles ipatientjournalen m.v. efter 1. pkt., formålet hermed, kategorierne af modtagere afoplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.Stk. 2.En forældremyndighedsindehavers adgang til aktindsigt i en mindreårigspatientjournal m.v. efter stk. 1, jf. § 14, kan begrænses, i det omfang forældre-myndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningernefindes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige.Stk. 3.For optegnelser journalført før den 1. januar 2010 kan retten efter stk. 1begrænses, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplys-ningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv ellertil andre private interesser.
49/82
§ 38.Den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for pati-entjournalerne m.v., afgør inden 10 dage efter patientens anmodning, om rettentil aktindsigt skal begrænses efter § 37, stk. 2 og 3. Er anmodningen ikke imøde-kommet inden 10 dage, skal myndigheden, institutionen eller sundhedspersonenunderrette patienten om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan for-ventes at foreligge.Stk. 2.Aktindsigt kan enten gives elektronisk, eller ved at der gives adgang tilgennemsyn af patientjournalen m.v. på stedet eller udleveres en afskrift eller ko-pi.Stk. 3.I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1 og 2 er tillagt beføjelser,påhviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelsemed loven, den driftsansvarlige myndighed.”
Af de almindelige bemærkninger til forslaget om ændring af §§ 37-38 i sundhedslovenfremgår bl.a. følgende:
”Efter forslaget vil det fortsat være muligt at begrænse forældremyndigheds-indehaverens adgang til aktindsigt i deres mindreårige børns journaler i det om-fang, forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med op-lysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige. Be-stemmelsen kan anvendes i tilfælde, hvor følsomme journaloplysninger om fxabort, behandling for kønssygdom, prævention og blodtransfusion, kan kommeden mindreårige til skade, hvis de kommer til forældremyndighedsindehaverenskendskab.
Endvidere foreslås det med forslaget at fastholde den hidtidige adgang til omnødvendigt at begrænse adgangen til aktindsigt for så vidt angår optegnelser ipatientjournaler m.v., som er journalført før lovens ikrafttræden, i det omfang pa-tientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vigefor afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser.Baggrunden herfor er et ønske om at respektere, at journaloplysninger før lovensikrafttræden kan være givet af pårørende eller andre private i tillid til, at der villevære mulighed for om nødvendigt at begrænse patientens adgang til aktindsigtud fra sådanne afgørende hensyn.
Bestemmelsen kan som hidtil fx anvendes til at begrænse psykiatriske patientersadgang til aktindsigt, i tilfælde hvor det vil være til alvorlig skade for patient- ellerfamilieforholdet, hvis patienten fik kendskab til oplysninger, som fx pårørendemåtte have givet til patientjournalen.
50/82
Det har været overvejet at opretholde en begrænsningsmulighed over for psykia-triske patienters adgang til egne fremtidige journaler, men en sådan adgang fore-slås ikke opretholdt. Regeringen har i den sammenhæng lagt vægt på, at DanskPsykiatrisk Selskab i forhold til spørgsmålet om patienters adgang til egne journa-ler har udtalt, at selskabet principielt finder, at der bør gælde nøjagtigt de sammeregler for patienter med somatiske sygdomme, som for patienter med psykiatriskesygdomme.”
I sundhedslovens § 17, stk. 3, er det fastsat at en patient der er fyldt 15 år, har ret tilaktindsigt efter bestemmelserne i lovens §§ 36-39.
Det informationsmateriale til patienter og pårørende som jeg har modtaget fra Børne-og Ungdomspsykiatrisk Center i forbindelse med inspektionen, indeholder ikke oplys-ninger om retten til aktindsigt. På centrets hjemmeside er der heller ikke informationom reglerne om aktindsigt.
På Region Hovedstadens Psykiatris hjemmeside er der under ”Patientrettigheder” endetaljeret information om retten til aktindsigt – bl.a. hvilke oplysninger der er omfattet,hvornår aktindsigt kan nægtes eller begrænses, tidsfrister vedrørende aktindsigt ogklagevejledning. Der er desuden et afsnit om mindreåriges ret til aktindsigt. Heraffremgår følgende:
”MindreårigeHvis du er mindreårig og er fyldt 15 år, har du som hovedregel selv ret til aktind-sigt; også hvis dine forældre ikke ønsker det.
Dine forældre (hvis de har forældremyndigheden) kan også få aktindsigt i dinjournal, med mindre der er særlige hensyn at tage til dig.
For eksempel kan dine forældre ikke få aktindsigt i journaloplysninger, der drejersig om prævention, abortindgreb eller behandling for kønssygdomme.
Dine forældre kan heller ikke få aktindsigt i oplysninger, du har givet om dineforældre, hvis det kan skade jeres forhold, at de får disse oplysninger.”
På Psykiatriens hjemmeside er det også muligt at læse Psykiatriens pjece om patient-rettigheder (af 1. juli 2009), som findes i en kort og en udvidet version. Begge pjecerindeholder oplysninger om retten til aktindsigt mv.
51/82
Jeg beder centret om at oplyse nærmere om praksis i forbindelse med patien-ters/forældremyndighedsindehaveres anmodninger om aktindsigt, herunder hvor langtid der typisk går fra en anmodning om aktindsigt modtages til den imødekommes ellerafslås, om der normalt er en sundhedsperson som gennemgår journalmaterialet medpatienten eller forældremyndighedsindehaveren og i givet fald hvem det er, og i hvil-ken form aktindsigt normalt meddeles (kopi, gennemsyn eller mundtlig underretning).
Jeg beder endvidere centret om at oplyse hvilken praksis centret har i forbindelse medanmodninger om aktindsigt fra patienter der er fyldt 15 år, og hvis psykiske tilstand påtidspunktet for anmodningen om aktindsigt er meget dårlig.
På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrups hjemmeside er der ikke en hen-visning til informationen om aktindsigt på Psykiatriens hjemmeside. Jeg beder derforcentret om at overveje at indsætte et link på sin hjemmeside.
Til orientering kan jeg oplyse at jeg i min rapport om inspektion af Psykiatrisk CenterGlostrup har skrevet at jeg går ud fra at Psykiatriens pjecer om patientrettigheder bli-ver ajourført i overensstemmelse med de ændrede regler om aktindsigt i patient-journaler mv.
Jeg går ud fra at Psykiatriens pjecer om patientrettigheder udleveres til eller er tilgæn-gelige for alle patienter og pårørende på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glo-strup.
5.18.
Pårørendekontakt
Det er velkendt at inddragelse af en patients pårørende i sygdomsforløbet kan havevæsentlig betydning for patienten, både under indlæggelsen og i det senere forløb ef-ter udskrivningen. Dette gælder særlig når der er tale om behandling af børn og unge.I forbindelse med inddragelsen af forældre/pårørende opstår der samtidig spørgsmålom samtykke hertil fra patientens side når patienten er fyldt 15 år. Jeg henviser til pkt.2.2 om lovgrundlaget for behandling af børn og unge ovenfor.
Bestemmelsen i psykiatrilovens § 2 er i forbindelse med lovens revision blevet ændretsåledes at ”god psykiatrisk sygehusstandard” nu også omfatter ”politikker i relation tilpatienter og pårørende”.
52/82
Region Hovedstaden har vedtaget en bruger-, patient- og pårørendepolitik (juni 2008)der også er gældende for Region Hovedstadens Psykiatri. Formålet med politikken erat højne kvaliteten af Region Hovedstadens ydelser gennem et sæt af fælles værdierfor det daglige samarbejde med brugere, patienter og pårørende og gennem etable-ring af fora for en løbende og struktureret dialog med bruger-, patient- og pårørende-foreninger.
Bruger-, patient- og pårørendepolitikken er bygget op om fire overordnede værdier ogindeholder angivelser af hvordan disse værdier omsættes i det daglige arbejde. Medhensyn til samarbejdet med de pårørende fremgår det bl.a. at Region Hovedstaden vilgøre det nemt for pårørende at være med i patientens behandlingsforløb og at bidragesom pårørende. De pårørende skal således have plads som aktive ressourcepersoneri forløbet hvor de kan bidrage med vigtig viden og erfaring. Regionen bemærker at deter en forudsætning at patienten ønsker de pårørende involveret, og det oplyses at på-rørende ellers kan få generel information. Regionen gør samtidig opmærksom på atslægtskab eller samliv ikke er en forudsætning for at blive inddraget som pårørende.Pårørende kan således også være venner, naboer eller andre som den enkelte patientselv betragter som nære pårørende.
Det fremhæves i bruger-, patient- og pårørendepolitikken at den – for at gøre en for-skel i det daglige arbejde - skal udmøntes lokalt så den passer til de lokale forhold.
Region Hovedstadens Psykiatri har i sin virksomhedsplan for 2009 angivet at Psykia-trien i 2009 vil igangsætte en målrettet indsats for at forbedre informationen til – ogsamarbejdet med – patienter og pårørende. Psykiatrien vil i den forbindelse iværksæt-te initiativer med henblik på at øge pårørendes medinddragelse i patientforløbet. I for-længelse heraf vil Psykiatrien også udarbejde fælles standarder for pårørendesamar-bejde. Psykiatrien vil desuden udvikle materiale til patienter og pårørende om de for-skellige behandlingsmuligheder, henvisningsregler og henvendelsesmuligheder forpsykisk syge og deres pårørende. Herudover vil Psykiatrien bl.a. udvikle fælles stan-darder for psykoedukation og tilbyde psykoedukation til patienter og pårørende påsamtlige centre.
Jeg kan til orientering oplyse at jeg i min rapport om Psykiatrisk Center Glostrup harbedt Region Hovedstadens Psykiatri om at oplyse hvilke initiativer Psykiatrien hariværksat i 2009 for at øge pårørendes medinddragelse i patientforløbet, og jeg harbedt om at modtage kopi af de fælles standarder for pårørendesamarbejde og det in-formationsmateriale til pårørende der er omtalt i virksomhedsplanen for 2009.
53/82
På hjemmesiden for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup fremgår det afpatient- og pårørendeinformationen at der på de børnepsykiatriske afsnit er et tætsamarbejde med barnets familie i form af samtaler og forskellige aktiviteter. Om kon-takten til de pårørende på det åbne ungdomspsykiatriske afsnit er det oplyst at sam-arbejdet med familie og pårørende søges at være tæt, og forældrene orienteres lø-bende gennem indlæggelsesforløbet. De unges pårørende har desuden mulighed forat deltage i en pårørendegruppe. I det lukkede ungdomspsykiatriske afsnits trykte in-formationsmateriale til forældre oplyses det at forældrene kort efter den unges ind-læggelse bliver indkaldt til en gensidigt orienterende samtale, og at forældrene heref-ter løbende via samtaler bliver orienteret om undersøgelses- og behandlingsforløb.Forældrene har også mulighed for at deltage i en forældregruppe.
Det børnepsykiatriske døgnafsnit (afsnit 59) har i perioden fra den 24. oktober 2006 tilden 27. september 2007 deltaget i det nationale gennembrudsprojekt ”Styrkelse afden fælles indsats i børne- og ungdomspsykiatrien”. Projektet blev iværksat af det tid-ligere Velfærdsministerium, det tidligere Ministerium for Sundhed og Forebyggelse ogDanske Regioner. Det fremgår af slutrapporten fra Børne- og UngdomspsykiatriskCenter Glostrup at afsnit 59 i forbindelse med projektet bl.a. udarbejdede en kliniskvejledning om inddragelse af og samarbejde med pårørende. Vejledningen blev god-kendt af centrets lokale kvalitetsråd og blev herefter gældende for hele centret.
Jeg beder om at modtage en kopi af centrets vejledning om inddragelse af og samar-bejde med pårørende.
Som tidligere nævnt, har Center for Kvalitetsudvikling i perioden fra den 1. august2007 til den 30. september 2008 for Danske Regioner foretaget en landsdækkendeundersøgelse af tilfredsheden blandt patienter og forældre til patienter i de børne- ogungdomspsykiatriske ambulatorier samt dag- og døgnafsnit.
I undersøgelsen af forældretilfredsheden på dag- og døgnafsnit deltog på landsplan1153 forældre til børn fra 33 børne- og ungdomspsykiatriske afsnit. Svarprocenten var58 hvilket bliver betegnet som ”acceptabelt” i undersøgelsen.
I Region Hovedstaden deltog i alt 405 forældre. Her var svarprocenten 60. På Børne-og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup deltog forældre til børn fra alle dag- og døgn-afsnit på centret i undersøgelsen. I Region Hovedstaden deltog herudover forældre tilbørn på dag- og døgnafsnit i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg ogBørne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød.
54/82
113 forældre til børn og unge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup be-svarede et spørgsmål om deres oplevelse af personalets interesse i deres erfaringerog viden om barnet/den unge. 78 pct. af forældrene svarede at de ”i høj grad” havdeoplevet at personalet var interesseret i deres erfaringer og viden om barnet/den unge.18 pct. svarede at de ”i nogen grad” havde oplevet det, mens 4 pct. ”kun i mindregrad” havde oplevet det. 1 pct. svarede at de ”slet ikke” havde oplevet at personaletvar interesseret i deres erfaringer og viden om barnet/den unge.
110 forældre til børn og unge på centret besvarede også et spørgsmål om deres med-inddragelse i indlæggelsesforløbet. 65 pct. svarede at de ”i høj grad” blev medinddra-get i indlæggelsesforløbet i det omfang som de selv gerne ville det. 27 pct. af foræl-drene svarede at de ”i nogen grad” blev medinddraget i det omfang som de selv gerneville det, mens 5 pct. oplevede at det ”kun i mindre grad” var sket. 4 pct. svarede at de”slet ikke” var blevet medinddraget i indlæggelsesforløbet i det omfang som de selvgerne ville det.
Tilfredshedsgraden blandt forældrene til børn og unge på Børne- og Ungdomspsykia-trisk Center Glostrup lå på de nævnte punkter på linje med graden af tilfredshedblandt forældrene i Region Hovedstaden samlet set.
Jeg beder Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup om at oplyse om regionenspårørendepolitik har ført til væsentlige ændringer i centrets pårørendesamarbejde.
Jeg beder desuden om at få oplyst hvordan centret sikrer at et (eventuelt) fornødentsamtykke foreligger fra patientens side når patienten er fyldt 15 år. Hvis der anvendesen standard samtykkeblanket, beder jeg om en kopi heraf.
5.19.
Besøg, visitation og adgang til telefonering mv.
For at institutioner, som f.eks. psykiatriske afdelinger, kan fungere, er det nødvendigtfor den daglige drift at have en rækkegenerelle reglerfor hvordan dagliglivet i afdelin-gen kan forløbe hensigtsmæssigt (en husorden). Retsgrundlaget var tidligere den så-kaldte anstaltsanordning, men i den ændrede psykiatrilov er der nu indsat følgendebestemmelse om husordener:
”§2 a.Sygehusmyndigheden skal sikre, at der på enhver psykiatrisk afdeling fin-des en skriftlig husorden, som er tilgængelig for patienterne.Stk. 2. Afdelingsledelsen skal sikre, at den skriftlige husorden udleveres til patien-ten i forbindelse med indlæggelse.Stk. 3. Ved udformning eller ændring af den skriftlige husorden skal patienterne,inden der træffes beslutning herom, inddrages.”
55/82
I bemærkningerne til forslaget om ændring af psykiatriloven er der om bestemmelsenbl.a. anført følgende:
”Med § 2 a foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om husordener. Be-stemmelsen indfører en pligt for sygehusmyndigheden til at sikre, at der på en-hver psykiatrisk afdeling forefindes en skriftlig husorden, som skal være tilgænge-lig for patienten, f.eks. ved at den er hængt op på stuen eller fællesarealer ellerligger fremme i andre opholdsrum.
Derudover har afdelingsledelsen pligt til at udlevere den skriftlige husorden til pa-tienten i forbindelse med indlæggelse, således at patienten får lejlighed til at gøresig bekendt med den.
Når den skriftlige husorden udformes eller ændres, skal patienterne inddrages,inden der træffes beslutning om udformning eller ændring. Sygehusmyndighedentilrettelægger konkret, hvordan proceduren, herunder inddragelsen, skal ske.
En husorden skal indeholde generelle regler om patienternes udfoldelsesmulig-heder under indlæggelse, f.eks. regler om adgangen til at telefonere, regler omrygning i afdelingen, besøgsforhold, overvåget besøg, m.v., samt om konsekven-serne af, at husordenen ikke overholdes.
Samtidig med indførelsen af bestemmelsen om obligatoriske husordener, ophæ-ves bemyndigelsesbestemmelsen i § 30, hvorefter indenrigs- og sundhedsmini-steren kan fastsætte regler om patientindflydelse på psykiatriske afdelinger. Be-myndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1337 af 15. decem-ber 2004 om patientindflydelse på psykiatriske sygehuse og afdelinger, som her-med vil bortfalde. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 24.”
Det tidligere Indenrigs- og Sundhedsministerium har udstedt en vejledning om bl.a.husordener (vejledning nr. 122 af 14. december 2006 om forhåndstilkendegivelser,behandlingsplaner, eftersamtaler, obligatorisk vurdering ved tvangsfiksering, beskyt-telsesfiksering, udskrivningsaftaler, koordinationsplaner, husordener og klagemulighe-der mv. for patienter indlagt på psykiatriske afdelinger). Af vejledningens pkt. 9 omhusordener fremgår følgende:
”…
En husorden skal indeholde generelle regler om patienternes udfoldelsesmulig-heder under indlæggelse, fx regler om adgangen til at telefonere, regler om ryg-ning i afdelingen, besøgsforhold, overvåget besøg mv., samt om konsekvenserne
56/82
af at husordenen ikke overholdes. Vurdering af hvilke elementer husordenen skalindeholde, skal tage udgangspunkt i de konkrete forhold på den enkelte afdeling.Ved udformningen bør der rettes særlig opmærksomhed mod de forhold, der påden enkelte afdeling har givet anledning til tvivl og eventuelle konflikter, hvor dersåledes er særlig grund til at have synlige og klare retningslinjer.”
Region Hovedstadens Psykiatri har udformet en husordenspolitik for voksenpsykiatri-en samt børne- og ungdomspsykiatrien (gældende fra 1. december 2008). Formåletmed politikken er at skabe fælles rammer for udformningen af husordener på de psy-kiatriske centre i regionen. Politikken fastsætter retningslinjer for hvordan en husordenskal udformes, hvilke punkter en husorden skal indeholde, hvor ofte den skal revide-res, og hvordan patienter og pårørende skal informeres om indholdet af husordenen.Et eksempel på hvordan en husorden kan formuleres, fremgår af et bilag til husor-denspolitikken.
Politikken beskriver også hvordan de psykiatriske centre skal håndtere overtrædelseraf en husorden. Det er anført at ethvert tiltag skal være mindst muligt indgribende ogskal relatere sig til den konkrete overtrædelse. Tiltag må ikke iværksættes som straf.Hvis der iværksættes tiltag, skal alle patienter som udgangspunkt behandles lige,medmindre der er en faglig begrundelse for at overtrædelser af husordenen håndterespå en særlig måde i forhold til en konkret patient. Der kan iværksættes tiltag i forholdtil den enkelte patient ud fra behandlingsmæssige hensyn, hvis patienten er til genefor andre, og hvis patientens handlinger er i strid med loven. Der henvises i øvrigt tilPsykiatriens tværgående vejledning om overtrædelser af husorden.
Jeg har i min rapport om Psykiatrisk Center Glostrup bedt Psykiatrien om at sendemig en kopi af den tværgående vejledning om overtrædelser af husorden.
Jeg kan til orientering oplyse at jeg har en verserende sag med Ministeriet for Sund-hed og Forebyggelse om forståelsen af kravet om at der i husordenen skal være angi-vet konsekvenserne af overtrædelse (jf. forarbejderne til psykiatrilovens § 2 a og punkt9 i Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 122 af 14. december 2006 om bl.a. husorde-ner).
Jeg har forud for min inspektion modtaget husordener fra de tre døgnafsnit – husor-den for afsnit 59 dateret maj 2007, husorden for afsnit 61 dateret 3. september 2007og husorden for afsnit 62 dateret 15. oktober 2007. Husordenerne indeholder desamme punkter som er opregnet i Psykiatriens husordenspolitik.
57/82
Det fremgår af husordenspolitikken at en husorden skal revideres mindst en gang omåret og efter behov. Jeg beder centret om at oplyse om de tre husordener er blevetrevideret, og i givet fald beder jeg om at modtage et eksemplar af de nugældendehusordener.
Det retlige grundlag for indgreb og begrænsninger i de enkelte patienters personligefrihed under indlæggelse skal søges i anstaltsanordningen hvis der ikke foreligger(lov)regler på området. Baggrunden herfor er ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.I modsætning til de generelle regler der regulerer det almindelige daglige liv i instituti-onerne (husordener), er der her tale om – efter omstændighederne – byrdefulde ind-greb i den enkelte patients udfoldelsesmuligheder (om patienten kan modtage besøg,kan benytte sin mobiltelefon mv.).
Jeg har tidligere i forbindelse med inspektioner af psykiatriske hospitaler anbefalet athospitalerne udfærdiger både husordener der regulerer det almindelige daglige liv påen afdeling og som gælder generelt for alle afdelingens patienter, og retningslinjer omde begrænsninger og indgreb der kan ske i den enkelte patients personlige frihed un-der indlæggelsen.
Min anbefaling hænger sammen med at der ikke i psykiatriloven eller i anden lovgiv-ning (bortset fra hvad der kan udledes af retsplejelovgivningen) er fastsat bestemmel-ser om f.eks. besøgsforbud og om adgangen til at begrænse muligheden for at telefo-nere, og at der ikke tidligere var regler om visitation i psykiatriloven.
Retningslinjerne bør angive hvem der har kompetence til at træffe afgørelse om ind-greb/begrænsninger, og hvornår beslutningerne om indgreb/begrænsninger skal re-vurderes. I den forbindelse har jeg tidligere udtalt at det efter min opfattelse er mesthensigtsmæssigt at de generelle regler som gælder for alle patienter, og reglerne omindgreb og begrænsninger i den enkelte patients frihed opdeles i to selvstændige do-kumenter (henholdsvis husorden og retningslinjer). Det er endvidere min opfattelse atde skrevne retningslinjer for indgreb og begrænsninger i den enkelte patients frihedkun bør rettes til personalet, men at alle patienter i det informationsmateriale som ud-leveres ved indlæggelsen, informeres om retningslinjernes eksistens og mulighedenfor at få dem udleveret.
De 3 husordener som jeg har modtaget, indeholder – ud over de regler som gældergenerelt for alle patienter – også bemærkninger om muligheden for begrænsninger ogindgreb i den enkelte patients frihed. Det er således oplysninger om bl.a. visitation afpatienter og patientstuer, fastholdelse af meget urolige børn, aflåsning af yderdøre pååbent afsnit, overvåget besøg og besøgsforbud.
58/82
Det kan imidlertid ikke give mig anledning til bemærkninger at der i centrets husorde-ner også er indføjet oplysninger om muligheden for indgreb og begrænsninger i denenkelte patients frihed. Jeg har i den forbindelse lagt vægt på at husordenerne stadigfremstår overskuelige og ikke for omfattende, og at patienterne blot orienteres om atdet i særlige tilfælde kan være nødvendigt at træffe beslutning om begrænsninger iden sædvanlige livsudfoldelse af hensyn til patienten selv, medpatienter, personale ogpårørende.
Jeg beder Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup om at oplyse om centrethar fastsat retningslinjer om de begrænsninger og indgreb der kan ske i den enkeltepatients personlige frihed under indlæggelsen, herunder hvem der har kompetence tilat træffe afgørelse om de forskellige indgreb og begrænsninger, hvornår beslutninger-ne om indgreb og begrænsninger skal revurderes, og krav til dokumentation i patien-tens journal. Hvis det ikke er tilfældet, henstiller jeg til centret at udarbejde sådanneretningslinjer og beder centret om at underrette mig om hvad min henstilling har givetanledning til.
Tiderne for besøg på centrets døgnafsnit varierer.
På døgnafsnittet for børn i alderen 7-14 år (afsnit 59) kan familie og venner komme påbesøg efter aftale hver dag i bestemte tidsrum om eftermiddagen og om aftenen. Dermå højst komme 2 kammerater på besøg ad gangen. Det fremgår af afsnittets husor-den at besøgende ikke må være påvirket af rusmidler, og at patienter fra andre psy-kiatriske afsnit som hovedregel ikke må komme på besøg. Der kan dispenseres frabesøgsreglerne efter aftale med barnets kontaktperson.
På det åbne døgnafsnit for unge i alderen 15-17 år (afsnit 61) er der besøgsaften omonsdagen kl. 17.00 – 22.00. I dette tidsrum har de unge mulighed for at få besøg påafsnittet eller selv tage hjem på besøg. Ellers foregår besøg efter aftale. Baggrundenfor afsnittets besøgstider er at det er væsentligt for den unge at være til stede i afsnit-tet for at få det fulde udbytte af miljøterapien (jf. afsnittets skriftlige information til for-ældre). Det fremgår af afsnittets husorden at de besøgendes adfærd skal være af-stemt således at andre patienter kan være i afsnittets fællesmiljø. Besøg af mindreåri-ge er tilladt, men personalet kan begrænse besøget hvis det påvirker de andre patien-ter i negativ retning. Patienter fra andre afsnit kan komme på besøg efter aftale.
På det lukkede døgnafsnit for unge i alderen 15-17 år (afsnit 62) er der besøgstid efteraftale onsdag kl. 19.00 – 22.00, fredag kl. 14.00 – 22.00, lørdag kl. 10.00 – 22.00 ogsøndag kl. 10.00 – 17.00. Det fremgår af afsnittets husorden at der i den første uge afindlæggelsen er mere fleksible besøgstider for forældre. Den unge kan normalt have
59/82
besøg af 2 personer ad gangen. Besøg af flere personer skal aftales med personaletmedmindre der f.eks. er tale om besøg af familie og søskende som skal finde sted i”slusen”. Børn under 14 år kan kun komme på besøg efter særlig aftale, og besøgetskal foregå i ”slusen”. De unge kan som udgangspunkt ikke få besøg af patienter fraandre afsnit på centret. Det oplyses i husordenen at besøg i særlige tilfælde kan væreovervåget af personalet, og at både patient og besøgende skal informeres om bag-grunden for det.
Jeg beder centret om at oplyse hvor ofte der træffes beslutning om henholdsvis be-søgsforbud og overvåget besøg, og i hvilke situationer. Desuden beder jeg om oplys-ninger om centrets praksis for revurdering af beslutninger om besøgsforbud og over-våget besøg.
Jeg beder desuden centret om at oplyse om der på nogle afsnit er et generelt forbudmod at patienter besøger hinanden på stuerne.
Som nævnt ovenfor, var der ikke tidligere regler om visitation i psykiatriloven. Reglerfor indgreb i form af undersøgelse af post, patientstuer og ejendele samt kropsvisitati-on er nu indført i den ændrede psykiatrilov i § 19 a. Bestemmelsen har følgende ord-lyd:
”§19 a.Ved begrundet mistanke om, at medikamenter, rusmidler eller farligegenstande er blevet eller vil blive forsøgt indført til patienten, kan overlægen be-slutte,1) at patientens post skal åbnes og kontrolleres,2) at patientens stue og ejendele skal undersøges, eller3) at der skal foretages kropsvisitation af patienten. Undersøgelse af kroppenshulrum er ikke tilladt.Stk. 2.Undersøgelse af patientens post og patientens stue samt ejendele skal såvidt muligt foretages i patientens nærvær.Stk. 3.Overlægen kan beslutte, at medikamenter, rusmidler og farlige genstande,som bliver fundet ved indgreb efter stk. 1, skal beslaglægges. Overlægen kanoverlade til politiet at afgøre, om medikamenter, rusmidler og farlige genstandebesiddes i strid med den almindelige lovgivning, herunder lovgivningen om eufo-riserende stoffer og lovgivningen om våben m.v. Politiet kan beslutte, om dissemedikamenter, rusmidler og genstande skal destrueres.Stk. 4.Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om undersøgelse afpost, patientstuer og ejendele, kropsvisitation samt beslaglæggelse og tilintetgø-relse af genstande m.v.”
60/82
Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende (jf. lovforslagnr. L 140 Forslag til lov om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psy-kiatrien og retsplejeloven, fremsat den 25. januar 2006):
”Hensynet bag bestemmelsen er, at der skal være mulighed for at forhindre, atpatienten er eller kommer i besiddelse af medikamenter, rusmidler eller farligegenstande, som kan udgøre en fare for patienten selv eller andre. Der kan endvi-dere være tale om f.eks. rusmidler og medikamenter, som kan have en negativindflydelse på patientens behandling.
Det fremgår af forslaget, at overlægen kan beslutte, at de pågældende indgrebskal foretages ved begrundet mistanke om, at medikamenter, rusmidler eller farli-ge genstande aktuelt er blevet eller vil blive forsøgt indført til patienten. Det skalanføres i journalen, hvilke konkrete forhold mistanken bygger på. Den omstæn-dighed, at patienten f.eks. har en kendt misbrugshistorie er ikke i sig selv til-strækkelig til at opfylde kravet om, at der skal foreligge en begrundet mistankeom, at patienten aktuelt er i besiddelse af rusmidler. Der skal endvidere være taleom en individuel vurdering af sandsynligheden for, at patienten er i besiddelse afde pågældende genstande m.v. Der kan således ikke etableres faste rutiner påafdelingen, hvorefter de pågældende foranstaltninger generelt foretages i forholdtil samtlige eller en gruppe af de indlagte patienter.”
Bemyndigelsen i § 19 a, stk. 4, er udnyttet ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 1494af 14. december 2006 om undersøgelse af post, patientstuer og ejendele, kropsvisita-tion samt beslaglæggelse og tilintetgørelse af genstande mv. på psykiatrisk afdeling.
I husordenen for afsnit 61 oplyses det at visitering af en sengestue er nødvendig i en-kelte tilfælde, men at visitering af enkeltpersoner ikke finder sted.
I husordenen for afsnit 62 er der anført følgende om visitation:
”Besøg…Patienterne kan på mistanke visiteres efter besøg.…Patienter, der har været på udgang uden følge af personale, vil, såfremt der ermistanke om besiddelse af stoffer eller skadevoldende genstande, blive visiteretved tilbagekomsten til afsnittet.…
61/82
Visitering af sengestuer og enkeltpersonerAlle patienter vil ved indlæggelsen få visiteret alle deres ejendele. Ejendele, somde ikke må have på sig eller have på eget værelse, opbevares i aflåst rum i den’blå kasse’. Disse ting er skadevoldende genstande som fx skarpe genstande,lighter/tændstikker, samt værdigenstande, mobiltelefon, kamera, medicin og rus-midler.Ved mistanke om at patienten er i besiddelse af ovenstående genstande, kandette medføre visitering af patienten og dennes patientstue.”
Ifølge psykiatrilovens § 19 a, stk. 1, nr. 2 og 3, kan der kun foretages visitation af enpatient, en patientstue og en patients ejendele når der erbegrundet mistankeom atmedikamenter, rusmidler eller farlige genstandeer blevet eller vil blive forsøgt indført.
Jeg går ud fra at husordenerne for afsnit 61 og 62 – hvis det ikke allerede er sket – vilblive præciseret i overensstemmelse med psykiatrilovens § 19 a, stk. 1.
På døgnafsnittet for børn i alderen 7-14 år (afsnit 59) må børnene gerne medbringemobiltelefoner. De må normalt benyttes fra kl. 14 indtil sengetid og opbevares herefterpå personalekontoret til næste dag kl. 14 (om fredagen til kl. 12.30). Der er regler omat børnene ikke må fotografere hinanden, og at personalet kun må fotograferes eftersamtykke. Børnene kan efter aftale med personalet ringe fra afsnittets telefon.
På det åbne døgnafsnit for unge i alderen 15-17 år (afsnit 61) må de unge have deresmobiltelefoner hos sig på afsnittet hele tiden, men de skal være slukket under aktivite-ter. Også her er der en regel i husordenen om at de unge ikke må fotografere hinan-den. På afsnit 61 er der desuden en mønttelefon på gangen, som de unge kan benyt-te.
På det lukkede døgnafsnit for unge i alderen 15-17 år (afsnit 62) opbevares de ungesmobiltelefoner i hver patients kasse i et aflåst rum og bliver udleveret efter aftale medpersonalet. Mobiltelefonerne må kun benyttes i afsnittets telefonrum eller i haven. Deunge har også mulighed for vederlagsfrit at benytte afsnittets telefon i telefonrummet.
Det oplyste om patienternes adgang til at telefonere, herunder anvende egen mobilte-lefon, giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Jeg beder centret om at oplyse hvor ofte det forekommer at der træffes beslutning ombegrænsning i adgangen til telefonering, og på hvilken måde denne begrænsningsker.
62/82
5.20.
Rygepolitik
Ifølge § 2 i lov nr. 436 af 14. juni 1995 om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transport-midler og lignende skulle de tidligere amtsråd med virkning senest fra den 1. januar1996 fastsætte bestemmelser om røgfri miljøer på amternes sygehuse mv. Fastlæg-gelse af rygepolitikken kunne delegeres til de enkelte institutioner mv.
Den nævnte lov er nu afløst af lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer som trådte ikraft den 15. august 2007. Formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med hen-blik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge at no-gen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning (§ 1).
Ifølge § 6, stk. 1, i lov om røgfri miljøer er det ikke tilladt at ryge på indendørs arbejds-pladser medmindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser (§ 4, stk. 1). Syge-huse er omfattet af § 6. Den enkelte arbejdsplads kan beslutte at indrette særlige ry-gelokaliteter i form af rygerum og rygekabiner (§ 6, stk. 3). Et rygerum er et særligt lo-kale med gode udluftningsmuligheder eller ventilation, og det må ikke tjene som gen-nemgangsrum eller indeholde funktioner som anvendes af andre (§ 3, stk. 1).
Den enkelte arbejdsgiver skal udarbejde en skriftlig rygepolitik der som minimum skalindeholde oplysning om hvorvidt der må ryges på arbejdspladsen, og i givet fald enbeskrivelse af hvor der må ryges, og oplysning om konsekvenserne af overtrædelse afarbejdspladsens rygepolitik (§ 5).
Sygehuse og lignende institutioner kan i ganske særlige tilfælde tillade patienter ogpårørende at ryge (§ 10). Ifølge bemærkningerne til § 10 i lovforslaget er der tale omen konduite bestemmelse som kun bør anvendes i ganske særlige tilfælde som f.eks.når en patient bliver orienteret om at den pågældende har fået diagnosticeret en me-get alvorlig og livstruende sygdom, eller når en pårørende opholder sig på sygehuset iforbindelse med at en nærtstående befinder sig i en livstruende tilstand eller terminalfase.
Det fremgår af centrets husordener at det kun er tilladt at ryge udendørs. I husordenenfor det lukkede ungdomspsykiatriske afsnit (afsnit 62) er det anført at patienter som erforhindret i at gå udenfor for at ryge, skal tilbydes rygesubstitution.
I husordenen for det børnepsykiatriske døgnafsnit (afsnit 59) er det anført at børnenekun må ryge hvis de har tilladelse fra deres forældre/værge.
63/82
På det åbne ungdomspsykiatriske afsnit (afsnit 61) må patienterne gerne være i be-siddelse af tændstikker og lightere, mens det ikke er tilladt hverken på det børnepsy-kiatriske døgnafsnit (afsnit 59) eller på det lukkede ungdomspsykiatriske afsnit. For-buddet er begrundet i risikoen for brand og risikoen for selvbeskadigende adfærd hosnogle patienter.
Jeg beder om at få tilsendt en kopi af centrets rygepolitik.
Jeg kan til orientering oplyse at jeg i min rapport om Psykiatrisk Center Glostrup harskrevet at det ikke giver mig anledning til bemærkninger at bæltefikserede patienterfår lov til at ryge på stuen. Jeg har i den forbindelse henvist til § 10 i lov om røgfri mil-jøer. Bestemmelsen er omtalt ovenfor.
5.21.
Euforiserende stoffer og alkohol
Det er ikke tilladt at medbringe eller indtage alkohol eller euforiserende stoffer påcentret. Det fremgår af centrets husordener.
Under inspektionen oplyste ledelsen at alkohol og euforiserende stoffer ikke udgjordeet problem på centret.
Det fremgår af § 71-tilsynets rapport om sit besøg på Børne- og UngdomspsykiatriskCenter Glostrup den 12. september 2008 at Region Hovedstaden i brev af 24. novem-ber 2008 over for tilsynet har oplyst at ungdomspsykiatrisk afsnit 62 ikke undersøgerspecifikt for stoffer eller rusmidler da afsnittet ingen problemer har på dette område.Regionen har samtidig oplyst at hvis problemet skulle opstå, vil det straks blive hånd-teret.
Jeg beder om at få oplyst om der fortsat ikke er problemer med alkohol og euforise-rende stoffer på centret.
5.22.
Kæresteforhold mellem patienterne
Det fremgår af centrets husordener at kæresteforhold, seksuelt samkvem og seksueltbetonede kontakter mellem patienterne ikke er tilladt.
Jeg går ud fra at den nævnte restriktion er begrundet i både ordensmæssige, behand-lingsmæssige og sikkerhedsmæssige hensyn samt omsorg over for svage patienter.Det oplyste giver mig derfor ikke anledning til bemærkninger.
64/82
5.23.
Patientindflydelse
Psykiatrilovens § 30 indeholdt tidligere en bemyndigelsesbestemmelse hvoreftersundhedsministeren kunne fastsætte regler om patientindflydelse på psykiatriske af-delinger. Som det fremgår under pkt. 5.18 ovenfor, er bestemmelsen ophævet i for-bindelse med revisionen af psykiatriloven og erstattet af bestemmelsen i § 2 a, stk. 3,hvorefter patienterne skal inddrages inden der træffes beslutning om udformning ellerændring af den skriftlige husorden. Samtidig er reglerne i psykiatrilovens § 2 om godpsykiatrisk sygehusstandard udvidet til også at omfatte bl.a. politikker i relation til pati-enter og pårørende.
Som nævnt under pkt. 5.18 ovenfor, har Region Hovedstaden en bruger-, patient- ogpårørendepolitik. Formålet med politikken er bl.a. at sætte fokus på det daglige sam-arbejde med patienter og pårørende og at skabe løbende dialog med patient- og pårø-rendeforeninger. En af de værdier som politikken bygger på, er formuleret således: ”Vitræffer ingen beslutning om dig uden dig.” Heri ligger bl.a. at regionen for at opnå detbedste resultat vil gøre det nemt for den enkelte patient at tage aktiv del i sit eget for-løb og gøre det nemt at være med og bidrage som pårørende. Inddragelsen skal skemed respekt for i hvilket omfang patienten selv vil eller kan inddrages.
En anden af de værdier bruger-, patient- og pårørendepolitikken bygger på, lyder så-dan: ”Vi spørger dig, fordi vi har brug for din viden”. Heri ligger at regionen ønsker atkomme i dialog med patienterne og deres pårørende for at lære af deres oplevelser,erfaringer og forslag. Regionen vil derfor lytte til hver enkelt patient og pårørende ogfremme deres lyst til og mulighed for at udtrykke sig, stille spørgsmål og tale frit – og-så om kritiske forhold. Regionen vil bl.a. også nedsætte centrale dialogfora med pati-ent- og pårørendeforeninger.
Det fremgår af Psykiatriens hjemmeside at der årligt holdes 2-3 møder mellem psykia-trien og ledelserne i Psykiatriforeningernes Fællesråd som er en paraplyorganisationfor en lang række bruger- og pårørendeorganisationer. På møderne aftales og koordi-neres en række fælles initiativer, arrangementer og tiltag. Det samme sker i den lokalekontakt mellem foreninger og psykiatriske centre.
Jeg beder centret om overordnet at oplyse hvordan centret har implementeret regio-nens bruger-, patient- og pårørendepolitik i forhold til den enkelte patient under ind-læggelsen.
Det fremgår af det informationsmateriale om centrets døgnafsnit som jeg har modta-get, at der på det åbne ungdomspsykiatriske afsnit (afsnit 61) hver dag holdes fællesmorgenmøder kl. 8.30 og fælles aftenmøder kl. 16.15 (undtagen fredag hvor de unge
65/82
normalt tager hjem på weekend). På morgenmøderne informerer personalet om da-gens aktiviteter, og det gennemgås i fællesskab hvordan det seneste døgn er gået forde unge. På aftenmøderne taler man om dagens forløb og planlægger aftenens aktivi-teter. De unge har desuden mulighed for at drøfte egne eller fælles problemstillinger.
På det lukkede ungdomspsykiatriske afsnit (afsnit 62) holdes der også fællesmødermed de unge hver morgen og eftermiddag.
Jeg går ud fra at der også holdes fællesmøder på det børnepsykiatriske døgnafsnit(afsnit 59), og jeg beder om at få nærmere oplysninger om indholdet af disse møder,og hvor ofte de holdes.
Jeg beder desuden om nærmere oplysninger om indholdet af fællesmøderne på afsnit62.
Endelig beder jeg om at få oplyst om der udarbejdes referat af møder hvor patienter-nes fælles problemstillinger drøftes, og i givet fald om centerledelsen får kopi af refe-raterne.
Efter psykiatrilovens § 2 a, stk. 3, skal patienterne inddrages inden der træffes beslut-ning om udformning eller ændring af den skriftlige husorden. Det fremgår af lovforsla-gets bemærkninger til bestemmelsen at det er sygehusmyndigheden der tilrettelæggerkonkret hvordan proceduren, herunder inddragelsen, skal ske. Jeg henviser til pkt.5.19 ovenfor.
Jeg beder centret om at oplyse hvordan centret inddrager patienterne i forbindelsemed ændring af husordenerne.
Som tidligere nævnt, har Center for Kvalitetsudvikling for Danske Regioner i periodenfra den 1. august 2007 til den 30. september 2008 foretaget en landsdækkende un-dersøgelse af tilfredsheden blandt patienter og forældre til patienter i de børne- ogungdomspsykiatriske ambulatorier samt dag- og døgnafsnit.
I undersøgelsen af patienttilfredsheden deltog på landsplan 646 patienter fra 16 bør-ne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit. Målgruppen var patienter der var fyldt15 år på tidspunktet for deres udskrivning eller overflytning. Svarprocenten var 76hvilket bliver betegnet som ”meget tilfredsstillende” i undersøgelsen. Kun afsnit medminimum 10 svarpersoner er indgået i undersøgelsen.
66/82
I Region Hovedstaden deltog i alt 120 patienter. Her var svarprocenten 79. På Børne-og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup deltog patienter fra det åbne og det lukkedeungdomspsykiatriske afsnit (afsnit 61 og 62) i undersøgelsen. I Region Hovedstadendeltog herudover dag- og døgnafsnit fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispe-bjerg og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød.
27 patienter fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup (17 patienter fra afsnit61 og 10 patienter fra afsnit 62) besvarede et spørgsmål om deres samlede indtryk afindlæggelsen. 19 pct. af patienterne (6 pct. på afsnit 61 og 40 pct. på afsnit 62) svare-de at deres samlede indtryk af indlæggelsen på centret var ”enestående”, 22 pct. (24pct. på afsnit 61 og 20 pct. på afsnit 62) svarede at det samlede indtryk var ”godt”,mens 59 pct. (71 pct. på afsnit 61 og 40 pct. på afsnit 62) svarede at deres samledeindtryk var ”både godt og dårligt”. Ingen patienter svarede at deres samlede indtrykvar ”dårligt” eller ”uacceptabelt”.
Til sammenligning besvarede i alt 91 patienter på dag- og døgnafsnit i Region Hoved-staden spørgsmålet om det samlede indtryk af deres indlæggelse, og heraf angav 10pct. at det samlede indtryk var ”enestående”, 29 pct. svarede ”godt” og 46 pct. svare-de ”både godt og dårligt”, mens 9 og 7 pct. svarede henholdsvis ”dårligt” og ”uaccep-tabelt”.
Et spørgsmål om hvorvidt patienten var tilfreds med den indflydelse som patientenselv havde på sin behandling, blev besvaret af 26 patienter fra Børne- og Ungdoms-psykiatrisk Center Glostrup (18 patienter fra afsnit 61 og 8 patienter fra afsnit 62). 23pct. af patienterne (17 pct. på afsnit 61 og 38 pct. på afsnit 62) svarede ”ja i høj grad”,54 pct. (56 pct. på afsnit 61 og 50 pct. på afsnit 62) svarede ”ja i nogen grad”, mens23 pct. (28 pct. på afsnit 61 og 13 pct. på afsnit 62) svarede ”nej kun i mindre grad”.Ingen af patienterne svarede at de slet ikke var tilfredse med den indflydelse de havdehaft på deres behandling.
Til sammenligning besvarede i alt 88 patienter i Region Hovedstaden det sammespørgsmål. Heraf svarede 23 pct. (samme andel som på Børne- og Ungdomspsykia-trisk Center Glostrup) at de i høj grad var tilfredse med deres indflydelse på behand-lingen, og 40 pct. at de i nogen grad var tilfredse. 23 pct. (samme andel som på Bør-ne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup) svarede at de kun i mindre grad var til-fredse, mens 15 pct. slet ikke var tilfredse med den indflydelse de selv havde haft påderes behandling.
Der var således en væsentlig større tilfredshed med den samlede indlæggelse hos pa-tienterne på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup end hos patienterne iRegion Hovedstaden samlet set idet ingen patienter på centret gav et udelukkende
67/82
negativt svar på spørgsmålet om det samlede indtryk af deres indlæggelse. Der varogså blandt patienterne på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup en størretilfredshed med deres indflydelse på egen behandling i forhold til patienternes tilfreds-hed på dette område i Region Hovedstaden samlet set.
5.24.
Rekruttering af personale og sygefravær
Det oplyses i Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 (s. 47) at der de seneste århar været mangel på både speciallæger og sygeplejersker inden for psykiatrien, og atder derfor er sket en opgaveglidning/uddelegering fra læger til psykologer og sygeple-jersker og fra sygeplejersker til social- og sundhedsassistenter. Det fremgår videre afplanen at der er behov for at opruste rekrutteringsindsatsen for at imødekomme per-sonalemanglen, og at der på grund af opgaveglidningen/uddelegeringen også er be-hov for relevant efter- og videreuddannelse for en række faggrupper.
I virksomhedsplan 2009 skriver Region Hovedstadens Psykiatri at personalemangel eren af de største udfordringer i Psykiatrien, og at det kræver en flerstrenget indsats atskabe en attraktiv Psykiatri der kan fastholde nuværende medarbejdere og rekrutterenye. Det oplyses at der i 2008 blev iværksat et paraplyprojekt (”Den gode arbejds-plads”) med det formål at sikre en samlet koordinering og styring af initiativerne indenfor rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø. Repræsentanter fra ledere og medarbej-dere har herefter i fællesskab identificeret hvilke områder der skal prioriteres, og disseindsatser skal gennemføres i 2009 i et tæt samarbejde med Psyk-MED og de lokaleMED-udvalg.
Det fremgår også af virksomhedsplanen at Psykiatrien i starten af 2009 vil nedsætteen tænketank som skal analysere rekrutteringsproblemerne og komme med konkreteforslag til rekrutteringsstrategier, alternative rekrutteringsmuligheder og nye ideer ogmetoder til rekruttering.
Psykiatrien har desuden oprettet sit eget vikarcenter fordi Region Hovedstaden pr. 1.juli 2009 ikke længere benytter private vikarbureauer. Vikarcentret åbnede den 1. juli2009 og har til opgave at rekruttere vikarer og formidle dem til alle vikarvagter for sy-geplejersker, social- og sundhedsassistenter, lægesekretærer, plejere og pædagogerpå de psykiatriske centre i regionen. I august 2009 havde Vikarcentret en dæknings-grad på 60-70 pct. af alle de ledige vagter i Psykiatrien (jf. Psykiatriens Nyhedsbrev nr.7 2009), og der var 521 vikarer tilknyttet centret. Den 1. marts 2010 var der også 521vikarer knyttet til centret, og dækningsgraden var oppe på 82 pct.
68/82
Det fremgår af Region Hovedstadens hjemmeside at regionen som led i en besparel-ses- og afskedigelsesrunde har indført ansættelsesstop pr. 15. januar 2010. Ansættel-sesstoppet administreres dynamisk, dvs. at der kun er ansættelsesstop inden for destillinger hvor der er sket afskedigelser, og at der i disse stillingskategorier først søgesintern besættelse før stillingen eventuelt slås op eksternt.
Jeg har noteret mig at Region Hovedstadens Psykiatri har iværksat en række tiltagmed henblik på bedre at kunne tiltrække og fastholde personale, og at regionen aføkonomiske årsager har indført et ansættelsesstop pr. 15. januar 2010.
Om personalemangel oplyste centerledelsen under inspektionen at det var ret få an-satte centret manglede, og at der primært var tale om sygeplejersker.
Jeg beder om at få nærmere oplysninger om den aktuelle personalemæssige situationmed hensyn til normerede og besatte læge-, psykolog- og sygeplejerskestillinger påBørne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup.
Det fremgår af Region Hovedstadens personalepolitik, som også gælder for Psykiatri-en, at der på alle regionens arbejdspladser skal arbejdes for at sygefraværet er så lavtsom muligt. Det præciseres at der skal være et særligt fokus på forhold der skabernærvær og et godt arbejdsmiljø, og at dialog og hurtig fælles indsats er vigtigt i fore-byggelsen af langtidssygefravær.
Psykiatrien har for nylig iværksat et projekt (SNIP) som har til formål at nedbringe sy-gefraværet hos ansatte i Psykiatrien. Projektets væsentligste indsats er at uddannemellemledere til selvstændigt at finde årsager og løsninger i relation til sygefravær ogarbejdsmiljøproblematikker (jf. Psykiatrien Nyhedsbrev nr. 2 2010).
I forbindelse med inspektionen fik jeg tilsendt en opgørelse over sygefraværet på Bør-ne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup i årene 2004-2006 og i perioden fra den1. januar 2007 til den 30. september 2007.
I 2004, 2005 og 2006 var det samlede gennemsnitlige sygefravær på henholdsvis 3,2pct., 4,1 pct. og 4,4 pct. af den totale arbejdstid på centret, og i perioden fra den 1. ja-nuar 2007 til den 30. september 2007 var fraværsprocenten 5,1. Der er således sketen stigning i det samlede gennemsnitlige sygefravær på centret fra 2004 til oktober2007.
69/82
Til sammenligning var det samlede gennemsnitlige sygefravær på Psykiatrisk CenterGlostrup i de samme perioder henholdsvis 6,2 pct., 7 pct., 6,8 pct. og 6,9 pct. PåRetspsykiatrisk Center Glostrup var tallene henholdsvis 6,1 pct., 7,6 pct., 7,5 pct. og8,1 pct.
Jeg beder om at modtage en kopi af centrets sygefraværsstatistik for 2007-2009.
Jeg beder også om at modtage en kopi af centrets sygefraværspolitik.
5.25.
Vold mod personalet
Det fremgår af husordenerne for de to ungdomspsykiatriske afsnit (afsnit 61 og 62) atvold og trusler om vold mod personalet ikke er tilladt og ikke vil blive accepteret. Ihusordenen for det åbne afsnit 61 er der desuden anført at overtrædelse af forbuddetkan medføre hjemsendelse og eventuelt udskrivelse.
Under rundgangen på det lukkede døgnafsnit (afsnit 62) blev det oplyst at afsnittethavde haft to grove voldsepisoder. I det ene tilfælde havde en patient trådt sin stilet-hæl gennem foden på et personalemedlem. Der er derfor en regel i husordenen om atpatienter ikke må medbringe militærstøvler og højhælede sko/støvler i afsnittet. Detblev desuden oplyst at afsnittet indberetter alle episoder, herunder også når patienterspytter på personalet.
Det nærmere omfang af vold og trusler om vold mod personalet på Børne- og Ung-domspsykiatrisk Center Glostrup blev ikke drøftet under inspektionen.
Jeg beder om at modtage en opgørelse over antallet af arbejdsskader i Psykiatrien ogpå Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup i 2007, 2008 og 2009, herunderom muligt en opgørelse over hvor mange af disse skader der vedrørte vold og truslerom vold.
Jeg beder også om nærmere oplysninger om omfanget af vold og trusler om vold modpersonalet i 2007, 2008 og 2009, herunder i hvilket omfang (og i hvilke tilfælde) der erindgivet politianmeldelse, og hvem (ledelse eller medarbejder) der normalt indgiverselve anmeldelsen til politiet i tilfælde af vold eller trusler om vold.
Jeg beder desuden om at få oplyst om Psykiatrien eller centret har udarbejdet ret-ningslinjer for arbejdspladsens håndtering af vold og trusler om vold mod personalet,herunder retningslinjer for krisehjælp. I givet fald beder jeg om at modtage en kopi.
70/82
Endelig beder jeg om at få oplyst om centrets medarbejdere bliver uddannet i at fore-bygge og håndtere vold og trusler om vold.
5.26.
Sprogbarrierer mv.
Omfanget af patienter med anden etnisk oprindelse end dansk blev ikke oplyst underinspektionen, men jeg går ud fra at centret jævnligt har patienter og pårørende medanden etnisk oprindelse end dansk, og at det kan give anledning til sprogproblemer.
Psykiatriens pjece om patientrettigheder (juli 2009) findes i en kort og en udvidet ver-sion, og begge versioner er oversat til engelsk. Alle pjecerne kan findes på Psykiatri-ens hjemmeside. Det fremgår af både den korte og udvidede version at en patient harret til tolkebistand hvis det er nødvendigt i forbindelse med behandlingen.
Jeg har noteret mig at Psykiatriens pjecer om patientrettigheder er oversat til engelsk,og at alle patienter har ret til tolkebistand hvis det er nødvendigt for deres behandling.
Jeg beder centret oplyse om husordener og andet generelt informationsmateriale,herunder det skriftlige informationsmateriale til patienter og pårørende om anvendelseaf tvang som omtalt under pkt. 5.12 ovenfor, findes på andre sprog end dansk.
6.
Gennemgang af tilførsler til tvangsprotokollen
Som nævnt i indledningen, bad jeg under inspektionen om at modtage udskrift/kopi afcentrets tilførsler i tvangsprotokollen i henhold til §§ 35-42 og §§ 44-45 i bekendtgø-relse nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokol-ler mv. på psykiatriske afdelinger. Min anmodning omfattede tilførsler i perioden fraden 1. januar 2007 (da bekendtgørelsen trådte i kraft) til den 27. september 2007 (dainspektionen blev varslet). Hvis antallet af tilførsler oversteg 10 inden for hver kategori,bad jeg alene om udskrift/kopi af de 10 seneste tilførsler, dog kun 10 skemaer i alt omtvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse (skema 1).
Efter tvangsbekendtgørelsens § 52, stk. 1 og 2, skal overlægen på afdelingen løbendeforetage elektronisk indberetning til Sundhedsstyrelsen – og til den ansvarlige syge-husmyndighed – af de i §§ 36-45 og §§ 48-50 omhandlede foranstaltninger. Det frem-går af bestemmelsens stk. 3 at Sundhedsstyrelsen leverer et elektronisk indberet-ningsprogram til brug for denne indberetning (Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indbe-retningssystem).
71/82
Bekendtgørelsens §§ 36-45 indeholder bestemmelser om hvilke oplysninger der skalske tilførsel af i afdelingens tvangsprotokol. Indberetningen efter § 52, stk. 1, skal in-deholde de i §§ 36-45 krævede oplysninger, jf. bekendtgørelsens § 53, stk. 1, 1. pkt.Indberetningen til Sundhedsstyrelsen skal dog ikke indeholde oplysninger om den or-dinerende læges navn eller navne på det implicerede personale. Ligeledes skal indbe-retningen til den ansvarlige sygehusmyndighed hverken indeholde oplysninger om pa-tientens navn og cpr.nr. eller den ordinerende læges og det implicerede personalesnavne.
I tilknytning til tvangsbekendtgørelsen har Sundhedsministeriet udarbejdet en vejled-ning af 20. december 2006 om udfyldelse af tvangsprotokoller (registrering af anven-delse af tvang i psykiatrien) samt registrering af anvendelse af udskrivningsafta-ler/koordinationsplaner. Det fremgår af denne vejledning at de psykiatriske afdelingerefter retningslinjerne i vejledningen løbende skal foretage elektronisk indberetning tilSundhedsstyrelsen ved anvendelse af det elektroniske indberetningsprogram somSundhedsstyrelsen har udarbejdet.
Det er således obligatorisk – og har været det siden den 1. januar 2005 – at indberettedata om anvendelse af tvang i psykiatrien elektronisk.
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 20. december 2006 at det elektroni-ske indtastningsprogram som Sundhedsstyrelsen leverer, indeholder elektroniskeskemaer til registrering af bl.a. frihedsberøvelse, tvangsbehandling, tvangsfiksering oganvendelse af remme, anvendelse af fysisk magt og indgivelse af beroligende medi-cin, aflåsning af døre i afdelingen og personlig skærmning der uafbrudt varer mereend 24 timer.
Ifølge vejledningen er der i systemet adgang til at den pågældende afdeling kan læsealle indtastede oplysninger. Disse oplysninger kan printes ud. Det fremgår at der skalvære et eksemplar af hvert skema både i afdelingens tvangsprotokol og i patientensjournal. Tvangsprotokollen kan foreligge elektronisk da indberetningsprogrammetsoversigter kan udgøre afdelingens tvangsprotokol. I en elektronisk patientjournal skalder være et notat om at oplysningerne er tilført den elektroniske tvangsprotokol iSundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI) og kan læses heri.
Der foretages indberetning til Sundhedsstyrelsen af alle tvangsprotokollens oplysnin-ger, men i den elektroniske udgave der sendes til Sundhedsstyrelsen, er der ikke ad-gang til at læse oplysninger om navne eller initialer på personalet, jf. ovenfor.
72/82
Efter vejledningen skal der foretages indberetning til Sundhedsstyrelsen senest 10dage efter iværksættelse af en tvangsforanstaltning. Så længe tvangsforanstaltningenstadig pågår, indberettes tilføjelser til tvangsprotokollen løbende. Ved ophør af tvangs-foranstaltningen foretages indberetning snarest herefter. Herudover skal afdelingernekvartalsvis foretage en kvalitetskontrol af indberetningerne for at sikre at alle iværksat-te og afsluttede tvangsforanstaltninger er indberettet.
Der skal foretages indberetning til sygehusmyndigheden kvartalsvis eller eventuelt of-tere hvis der foreligger lokale aftaler. Sygehusmyndigheden har hverken adgang til atlæse patientens data eller navne eller initialer på personalet, jf. også ovenfor. Hvisindberetningen sendes til sygehusmyndigheden i papirform, skal afdelingen være op-mærksom på at denne udgave skal være anonymiseret.
Det fremgår endvidere af vejledningen at det alene er de oplysninger der er nævnt itvangsbekendtgørelsen, som skal tilføres tvangsprotokollerne, mens andre relevanteoplysninger for patientbehandlingen skal fremgå af patientjournalen.
Alle de skemaer som jeg har modtaget fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glo-strup, er kopier af Sundhedsstyrelsens skemaer i papirudgave.
Jeg beder om at få oplyst om centret nu udfylder tvangsprotokoller elektronisk. Hvisdet ikke er tilfældet, beder jeg om at få oplyst hvornår centret forventer at dette vil ske.
Jeg beder også centret om at oplyse hvorvidt – og i givet fald hvor – der foretages no-tat om at indberetning til Sundhedsstyrelsen er sket.
Jeg går ud fra at centret – ud over at opbevare et eksemplar af et skema i afsnittetstvangsprotokol – også opbevarer et eksemplar i patientens journal, eller at centret iden elektroniske patientjournal gør notat om at oplysningerne er tilført den elektroni-ske tvangsprotokol.
Det materiale som jeg har modtaget, indeholder i alt 10 skemaer om frihedsberøvelse(skema 1) og 54 skemaer om fiksering og fysisk magtanvendelse (skema 3).
Jeg har ingen mulighed for at vurdere om anvendelsen af tvangsforanstaltninger i deenkelte tilfælde har været berettiget. Ved min gennemgang af materialet har jeg derforkoncentreret mig om hvorvidt proceduren i forhold til de gældende regler om udfyldel-se af tvangsprotokoller og indberetning er blevet fulgt. Det modtagne materiale givermig anledning til nedenstående bemærkninger:
73/82
6.1.
Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse
Ved frihedsberøvelse benyttes ”Tvangsprotokol – skema 1”. Skemaet anvendes bådeved tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse, og det skal derfor angives om fri-hedsberøvelsen er begyndt som tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse.
Det fremgår af brugervejledningen (version 8, januar 2007) til Sundhedsstyrelsenselektroniske indberetningssystem om indberetning af anvendelse af tvang i psykiatrien(herefter kaldet brugervejledningen) at det i det elektroniske skema kun er muligt atvælge én type frihedsberøvelse til angivelse af hvordan frihedsberøvelsen er begyndt– enten tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse.
Jeg har som nævnt modtaget 10 skemaer om frihedsberøvelse. Ét af skemaerne ved-rører en tvangstilbageholdelse som blev iværksat den 23. december 2006, og tilførs-len ligger således uden for den periode (den 1. januar 2007 til den 27. september2007) som jeg bad om at modtage skemaer fra. Det nævnte skema 1 er derfor ikkeindgået i min undersøgelse.
De 9 skemaer om frihedsberøvelse omfatter 9 forskellige patienter og vedrører fri-hedsberøvelser iværksat i perioden fra den 12. januar 2007 til den 8. september 2007.I 4 tilfælde er frihedsberøvelsen begyndt som tvangsindlæggelse, og i 5 tilfælde er denbegyndt som tvangstilbageholdelse.
Efter Sundhedsstyrelsens vejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller mv. skal be-grundelsen for frihedsberøvelsen, jf. psykiatrilovens § 5, anføres (behandlings- ellerfarlighedsindikation). Kravet om angivelse af begrundelsen for frihedsberøvelsen føl-ger allerede af § 36, nr. 3, i tvangsbekendtgørelsen. Ifølge brugervejledningen kan deri det elektroniske skema kun vælges én type begrundelse – enten helbred eller farlig-hed.
Der er i alle skemaer angivet en begrundelse (i henhold til lovens § 5). Begrundelsener i 5 tilfælde farlighed og i 4 tilfælde helbredsmæssige grunde.
Tvangsindlæggelse sker på grundlag af en lægeerklæring der er udarbejdet af denlæge som har undersøgt den pågældende med henblik på indlæggelse. Erklæringenmå ikke være udstedt af en læge der er ansat på den psykiatriske afdeling hvor ind-læggelsen skal finde sted, og lægen må ikke være inhabil (psykiatrilovens § 7). Det erdog overlægen på den psykiatriske afdeling der træffer den endelige administrativeafgørelse om hvorvidt betingelserne for tvangsindlæggelse er opfyldt, jf. psykiatrilo-vens § 9, stk. 2, og § 14, stk. 1, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1498 af 14.december 2006 om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser(tvangsindlæggelsesbekendtgørelsen). Af psykiatrilovens § 4 a og § 14, stk. 1, 2. og 3.
74/82
punktum, i tvangsindlæggelsesbekendtgørelsen fremgår det videre at afgørelsen ioverlægens fravær kan træffes af en anden læge på den psykiatriske afdeling, og atoverlægen i sådanne tilfælde snarest skal tage stilling til beslutningen.
For så vidt angår tvangstilbageholdelse gælder tilsvarende – efter lovens § 10, stk. 1,jf. § 4 a – at overlægen træffer afgørelsen, og at afgørelsen kan træffes af en andenlæge i overlægens fravær. Også i disse tilfælde skal overlægen snarest tage stilling tilbeslutningen.
Af Sundhedsstyrelsens vejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller mv. fremgår detat datoen for overlægens stillingtagen skal fremgå af protokollen.
I 6 skemaer er der angivet en dato for overlægens stillingtagen.
Reglerne om udfyldelse af tvangsprotokoller indeholder ikke bestemmelser om hvorlang tid der må gå før overlægens attestation skal anføres i protokollen, men overlæ-gen skal, som det fremgår, ”snarest” tage stilling til frihedsberøvelsen. De kontrolhen-syn der ligger bag reglerne om attestation, tilsiger imidlertid efter min opfattelse at at-testationen skal ske snarest muligt.
I 5 af de 6 tilfælde har overlægen taget stilling til frihedsberøvelsen samme dag somiværksættelsen, og i det sidste tilfælde er datoen for overlægens stillingtagen dagenefter iværksættelsen.
Det påhviler til stadighed overlægen at påse at bl.a. frihedsberøvelse ikke anvendes ividere omfang end nødvendigt, jf. psykiatrilovens § 21, stk. 1. Resultatet af denne ef-terprøvelse skal tilføres tvangsprotokollen henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage efter atfrihedsberøvelsen blev iværksat, og herefter mindst hver fjerde uge så længe friheds-berøvelsen opretholdes, jf. lovens § 21, stk. 2, 1. og 2. punktum, og tvangsbekendtgø-relsens § 36, nr. 4. Efterprøvelsen udregnes ifølge vejledningen fra den dag hvor denførste frihedsberøvelse blev iværksat (dag 0). Datoerne for efterprøvelse ændres så-ledes ikke når en tvangsindlagt patient senere tvangstilbageholdes. Datoerne for ef-terprøvelser og dato for overlægens stillingtagen i denne forbindelse anføres i rubrik-kerne under overskriften ”Efterprøvelse af frihedsberøvelse”.
I 7 af de 9 tilfælde har frihedsberøvelsen varet i tre dage eller længere tid, og i alle til-fælde på nær ét er den obligatoriske efterprøvelse ifølge de angivne datoer sket på detidspunkter som loven angiver.
75/82
I det ene tilfælde (det drejer sig om en frihedsberøvelse på afsnit 62 fra den 25. april2007 til den 20. juli 2007) er efterprøvelsen efter 10 dage ikke regnet fra tidspunktetfor iværksættelsen, men fra tidspunktet for efterprøvelsen efter 3 dage. Efterprøvelsenefter 10 dage er derfor sket den 8. maj 2007 i stedet for den 5. maj 2007. De 3 senereefterprøvelser (efter 20 og 30 dage mv.) er sket på datoer regnet fra iværksættelsen.
Da det i det konkrete tilfælde kun er én efterprøvelse ud af 5 der ikke er sket på dettidspunkt som loven angiver, går jeg ud fra at der er tale om en enkeltstående fejl, ogdet giver mig ikke anledning til noget.
Om betydningen af at der sker notering af de obligatoriske efterprøvelser på de tids-punkter loven angiver, henviser jeg til orientering til dommen i Ugeskrift for Retsvæsen2004.2184 V hvor en tvangstilbageholdelse blev kendt ulovlig – uanset at de materiel-le betingelser havde været opfyldt i hele perioden – da der hverken i journalen eller itvangsprotokollen var gjort notat om den foretagne efterprøvelse.
De obligatoriske efterprøvelser skal, som nævnt, foretages af overlægen, jf. lovens §21, stk. 2, eller i dennes fravær af en anden læge hvis efterprøvelse snarest herefterskal attesteres af en overlæge, jf. lovens § 4 a. Der er rubrikker i tvangsprotokollen(skemaet) til angivelse af såvel datoen for efterprøvelse som datoen for overlægensstillingtagen til efterprøvelsen.
I de tilfælde hvor der er sket efterprøvelse, er datoen for overlægens attestation i 16tilfælde samme dag som efterprøvelsen, i 2 tilfælde dagen efter efterprøvelsen og i 1tilfælde 2 dage efter efterprøvelsen.
I alle 9 skemaer er datoen for ophør af frihedsberøvelsen angivet.
Hvis en tvangsindlagt patient forlanger sig udskrevet, men tilbageholdes, skal ifølgeSundhedsstyrelsens vejledning også datoen for denne tvangstilbageholdelse, datoenfor overlægens stillingtagen og begrundelsen (i medfør af psykiatrilovens § 5) angivesi rubrikken ”Tvangstilbageholdelse af frihedsberøvet (tvangsindlagt) patient”.
I ét af skemaerne er den nævnte rubrik udfyldt. Datoen for tvangstilbageholdelsen eranført, og overlægen har taget stilling samme dag. Begrundelsen for tvangstilbage-holdelsen er helbredsmæssige grunde.
Rubrikken for tilbageførsel af frihedsberøvet patient er heller ikke udfyldt i nogen afskemaerne.
76/82
6.2.
Tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt
Ved tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt benyttes ”Tvangsprotokol – skema3”.
Ifølge brugervejledningen kan der i det elektroniske skema kun vælges én typetvangsforanstaltning – enten bælte, remme, handsker, fastholdelse, beroligende me-dicin, personlig skærmning over 24 timer eller døraflåsning. Efter registrering af entvangsforanstaltning kan der tilføjes nye indberetninger om fiksering og fysisk magtan-vendelse inden for samme indlæggelsesperiode.
Jeg har modtaget i alt 54 skemaer om tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt.Der er 26 skemaer om tvangsfiksering, 26 skemaer om anvendelse af fysisk magt(fastholdelse og beroligende medicin) og 2 skemaer om personlig skærmning over 24timer.
I min anmodning om at modtage udskrift/kopi af centrets tilførsler i tvangsprotokollenbad jeg om at modtage de 10 seneste skemaer inden for hver af de angivne kategori-er i perioden fra den 1. januar 2007 til den 27. september 2007. Jeg har derfor kungennemgået de 10 seneste skemaer om tvangsfiksering, de 10 seneste skemaer omanvendelse af fysisk magt (fastholdelse og beroligende medicin) og de 2 skemaer ompersonlig skærmning over 24 timer.
De i alt 22 skemaer som jeg har gennemgået, omfatter i alt 7 patienter og vedrører pe-rioden fra den 3. januar 2007 til og med den 24. september 2007.
De 10 tilførsler om tvangsfiksering vedrører alle anvendelse af bælte. Der er ingen til-fælde af anvendelse af bælte i kombination med remme. De 10 tilførsler om anvendel-se af fysisk magt omfatter 8 tilfælde af fastholdelse og 2 tilfælde af beroligende medi-cin.
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 20. december 2006 at hvis fasthol-delse er et nødvendigt middel til at gennemføre tvangsbehandling eller fiksering, erdet ikke at betragte som en selvstændig magtanvendelse og skal derfor ikke registre-res som en selvstændig tvangsforanstaltning, men kun sammen med tvangsbehand-lingen eller tvangsfikseringen. I brugervejledningen gøres der i indledningen også ud-trykkeligt opmærksom på at ”fastholden” som gennemføres som middel til andentvang, ikke skal registreres.
77/82
I 2 tilfælde af fastholdelse som centret har registreret (det drejer sig om en fastholdel-se på afsnit 62 den 21. juni 2007 og en fastholdelse på samme afsnit den 27. juli2007), varede fastholdelsen henholdsvis 5 og 10 minutter, og herefter blev patienternebæltefikseret.
Jeg går ud fra at det ved begyndelsestidspunktet for fastholdelse ikke var planlagt atpatienterne skulle bæltefikseres, og at det derfor har været korrekt at foretage enselvstændig registrering i tvangsprotokollen af de to tilfælde af fastholdelse selv ompatienterne i umiddelbar forlængelse af fastholdelsen blev bæltefikseret.
Af psykiatrilovens § 14, stk. 1, fremgår det at der som midler til tvangsfiksering kun måanvendes bælte, hånd- og fodremme samt handsker. Af stk. 2 fremgår det videre attvangsfiksering kun må anvendes i det omfang det er nødvendigt for at afværge at enpatient:
1)
udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade pålegeme eller helbred,
2)3)
forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter ellerøver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.
Under de samme betingelser kan en indlagt person fastholdes og om fornødent medmagt føres til et andet opholdssted på sygehuset, jf. psykiatrilovens § 17, stk. 1, 1. pkt.Uanset at betingelserne for anvendelse af fysisk magt ikke er til stede, kan der overfor personer som er frihedsberøvede, jf. lovens kap. 3, anvendes den magt der ernødvendig for at sikre deres fortsatte tilstedeværelse på afdelingen. Dette følger afpsykiatrilovens § 17, stk. 1, 2. pkt., og tvangsbekendtgørelsens § 19.
Er det af afgørende betydning for bedring af en meget urolig patients tilstand, kan læ-gen bestemme at patienten skal have et beroligende middel, om fornødent med magt,jf. lovens § 17, stk. 2.
Ved personlig skærmning forstås foranstaltninger hvor et eller flere personalemed-lemmer konstant befinder sig i umiddelbar nærhed af patienten. Personlig skærmning,som patienten ikke samtykker til, må kun benyttes i det omfang det er nødvendigt forat afværge at en patient begår selvmord eller på anden vis udsætter sit eller andreshelbred for betydelig skade, eller for at afværge at en patient forfølger eller på andenlignende måde groft forulemper medpatienter eller andre. Det følger af psykiatrilovens§ 18 c, stk. 1 og 2, og tvangsbekendtgørelsens § 28, stk. 1 og 2.
78/82
Efter psykiatrilovens § 18 e, stk. 1, kan lægen beslutte at der skal foretages aflåsningaf døre i afdelingen, dog ikke af døre til patientstuer, over for patienter der er friheds-berøvede, og patienter for hvem der er risiko for at de utilsigtet udsætter sig selv forvæsentlig fare, jf. lovens § 18. Efter § 18 e, stk. 2, kan lægen endvidere beslutte at derskal foretages aflåsning af døre, dog ikke døre til patientstuer, over for en patient derikke er omfattet af stk. 1, hvis patienten selv anmoder om det. På patientens anmod-ning skal aflåsningen straks ophæves. Reglerne fremgår også af tvangsbekendtgørel-sens § 29, stk. 1 og 2.
Tidspunktet for iværksættelse af fiksering, fysisk magtanvendelse, personlig skærm-ning over 24 timer og døraflåsning skal angives med dato og klokkeslæt, jf. tvangsbe-kendtgørelsens § 38, nr. 4, § 39, nr. 4, § 44, nr. 3, og § 45, nr. 3. Efter Sundhedssty-relsens vejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller mv. gælder det også ved an-vendelse af beroligende medicin.
I alle 22 skemaer som jeg har gennemgået, er iværksættelsestidspunktet angivet veddato og klokkeslæt.
Ifølge lovens § 15, stk. 1, skal tvangsfiksering besluttes af en læge efter at denne hartilset patienten. Beslutning om at der foruden bælte skal anvendes hånd- eller fod-remme, skal dog træffes af overlægen, jf. stk. 2. Bestemmelsen er ikke til hinder for aten beslutning i overlægens fravær træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skaloverlægen efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen, jf. lovens § 4 a ogtvangsbekendtgørelsens § 13, stk. 5.
I 3 af de 10 skemaer om fiksering som jeg har gennemgået, er rubrikken ”dato foroverlægens stillingtagen” udfyldt. Da der imidlertid i ingen af de 10 tilfælde af fikseringhar været anvendt bælte i kombination med remme, skulle rubrikken ikke have væretudfyldt.
Efter tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 5 og 6, skal der i tvangsprotokollen vedtvangsfiksering ske tilførsel af navnet på den ordinerende læge og navnene på detimplicerede personale. Tilsvarende gælder ved anvendelse af fysisk magt, jf. tvangs-bekendtgørelsens § 39, nr. 5 og 6.
Ved personlig skærmning over 24 timer og døraflåsning skal (blot) navnet på den or-dinerende læge angives, jf. tvangsbekendtgørelsens § 44, nr. 4, og § 45, nr. 4.
Navnet på den ordinerende læge er udfyldt i alle 22 skemaer. I 2 tilfælde er der anførtforbogstav og efternavn, og i de resterende tilfælde er det fulde navn anført.
79/82
I alle 20 tilfælde af tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt er der angivet navnepå det implicerede personale.
På 5 skemaer er det fulde navn på de implicerede personalemedlemmer angivet,mens der på de resterende 15 skemaer kun er angivet fornavne. I 4 tilfælde er dersammen med fornavnene på 3 personalemedlemmer anført ”hjælp fra andre afs.” ellerlignende.
Navnene på alle personalemedlemmer der har medvirket ved en tvangsforanstaltning,bør fremgå af tvangsprotokollen så de pågældende kan identificeres. Det er derfor be-klageligt at ikke alle navnene på det implicerede personale er angivet.
Jeg går ud fra at anvendelse af fornavn alene er tilstrækkeligt til at centret entydigt kanfastslå hvilke medarbejdere der har medvirket ved tvangsforanstaltningerne.
Efter tvangsbekendtgørelsens § 17, stk. 1, må fiksering af patienter der af trygheds-grunde selv anmoder om det, kun ske med samtykke fra en læge. Anmodningen ogden eventuelle fiksering skal noteres i tvangsprotokollen, jf. § 17, stk. 3.
Der er (kun) ved 1 af de 10 tilførsler om tvangsfiksering med bælte angivet at fikserin-gen var frivillig.
Det fremgår af psykiatrilovens § 15, stk. 3, 2. punktum, at lægen i de tilfælde hvor ple-jepersonalet har besluttet at fiksere en patient med bælte, straks skal tilkaldes og træf-fe afgørelse om anvendelsen af tvangsfiksering med bælte.
Jeg beder centret om at redegøre for praksis med hensyn til tilkaldelse af læge i for-bindelse med tvangsfiksering med bælte, herunder hvor lang tid det efter ledelsensopfattelse er acceptabelt og forsvarligt at der går fra tvangsindgrebets påbegyndelseog til lægen kommer til stede.
Efter tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 2 og 3, og § 39, nr. 2 og 3, skal der vedtvangsfiksering og fysisk magtanvendelse ske tilførsel i tvangsprotokollen af indgre-bets art og omfang tillige med begrundelsen for indgrebet. I forbindelse med personligskærmning over 24 timer og døraflåsning skal begrundelsen for indgrebet tilførestvangsprotokollen, jf. tvangsbekendtgørelsens § 44, nr. 2, og § 45, nr. 2. Skemaet in-deholder særlige rubrikker til dette formål.
80/82
Ifølge brugervejledningen kan der i det elektroniske skema kun vælges én type be-grundelse (farlighed, forulempelse, hærværk, frivillig bæltefiksering, urolig tilstand, af-værge selvmord eller skade på eget eller andres helbred, afværge at patienten forføl-ger eller groft forulemper andre, sikre den frihedsberøvede patients fortsatte tilstede-værelse på afdelingen, forhindre at patienten utilsigtet udsætter sig selv for fare ellerat patienten selv anmoder om døraflåsning). Der er tale om en indirekte henvisning istikordsform til bestemmelserne i psykiatrilovens § 14, § 17, § 18 c og § 18 e. Vedhver form for fiksering eller fysisk magtanvendelse åbnes der kun felter med de be-grundelser der er tilladte for den pågældende tvangsform.
I alle 22 tilfælde som jeg har gennemgået, er tvangsindgrebets art anført, men be-grundelsen for indgrebet mangler i 2 tilfælde af fiksering og i 1 tilfælde af fastholdelse.I 7 af de 10 tilfælde af tvangsfiksering er begrundelsen farlighed, og i 1 tilfælde er dertale om en frivillig bæltefiksering. I 6 af de 8 tilfælde af fastholdelse er begrundelsenfarlighed og i 1 tilfælde forulempelse. I de 2 tilfælde af personlig skærmning over 24timer er begrundelsen forulempelse af medpatienter eller andre.
Jeg går ud fra at der i de 3 tilfælde af manglende begrundelse blot er tale om en for-glemmelse, og det giver mig ikke anledning til noget.
Tidspunktet for ophør af fikseringen eller den fysiske magtanvendelse skal angivesmed dato og klokkeslæt, jf. tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 4, § 39, nr. 4, § 44, nr. 3,og § 45, nr. 3, samt Sundhedsstyrelsens vejledning og brugervejledning.
Der er i alle tilfælde angivet ophørstidspunkt med dato og klokkeslæt.
Der er i den ændrede psykiatrilov (der trådte i kraft den 1. januar 2007) indsat be-stemmelser om obligatorisk efterprøvelse af tvangsfikseringer. Der skal således fore-tages en fornyet lægelig vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfik-sering så ofte som forholdene tilsiger det, dog mindst fire gange i døgnet jævnt fordelt,efter at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering er truffet, jf. psykiatrilovens §21, stk. 4, og tvangsbekendtgørelsens § 16, stk. 1. Tidspunktet for den fornyede læge-lige vurdering og navnet på den læge der har foretaget vurderingen, skal angives itvangsprotokollen, jf. tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 7 og 8.
Den obligatoriske efterprøvelse efter psykiatrilovens § 21, stk. 4, skal finde sted side-løbende med den løbende vurdering efter psykiatrilovens § 21, stk. 1, hvorefter over-lægen har ansvaret for at sikre at (bl.a.) tvangsfiksering ikke anvendes i videre omfangend højst nødvendigt.
81/82
Den ændrede psykiatrilov indeholder endvidere bestemmelser om ekstern efterprø-velse af tvangsfikseringer der udstrækkes i længere tid end 48 timer. I disse tilfældeskal en læge der ikke er ansat på det pågældende psykiatriske afsnit hvor indgrebetfinder sted, som ikke har ansvaret for patientens behandling, og som ikke står i et un-derordnelsesforhold til den behandlende læge, således foretage en vurdering afspørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfiksering, jf. psykiatrilovens § 21, stk. 5,1. pkt., og tvangsbekendtgørelsens § 16, stk. 2. Ved uenighed mellem de to lægersvurdering af situationen er den behandlende læges vurdering afgørende, jf. psykiatri-lovens § 21, stk. 5, 3. pkt., og tvangsbekendtgørelsens § 16, stk. 6. Tidspunktet forvurderingen ved en ekstern læge, navnet på den eksterne læge og information omeventuel uenighed mellem den eksterne læge og den behandlende læge skal angivesi tvangsprotokollen, jf. tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 9, 10 og 11.
Hvis der ved tvangsfikseringen foruden bælte anvendes handsker, hånd- eller fod-remme, skal der ved vurderingerne i forbindelse med intern og ekstern efterprøvelsetages særskilt stilling til den fortsatte anvendelse af disse tvangsmidler, jf. tvangsbe-kendtgørelsens § 16, stk. 3. Hvis der over for en tvangsfikseret patient senere i forlø-bet anvendes remme eller handsker, regnes 48-timers-fristen fra den først iværksatteforanstaltning, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 122 af 14. december 2006 ombl.a. obligatorisk vurdering ved tvangsfiksering.
Ifølge Sundhedsstyrelsens brugervejledning skal tidspunktet for vurdering fire gange idøgnet indberettes ved bæltefiksering. Det er (således), som allerede nævnt, kun vedmarkering i bælte at der åbnes en speciel indtastningstabel til notater herom.
Ifølge vejledningen er det også kun ved bæltefiksering at der skal anføres notat omtidspunkt for ekstern læges vurdering efter 48 timer og lægens navn. Det fremgår atder åbnes et vindue hertil når indtastet ophørsdato og klokkeslæt ligger over 48 timerefter påbegyndt dato og klokkeslæt.
Tvangsfikseringerne med bælte har varet mellem 35 minutter og 1 døgn og 20 timer.Der er notat om efterprøvelser i 6 af de 10 tilfælde. De 4 tilfælde hvor der ikke er sketefterprøvelse, var fikseringer på henholdsvis 35 minutter, 4 timer, knap 2 timer og ca.6½ time. Generelt set er der foretaget 4 efterprøvelser i og jævnt fordelt over døgnet(dog ikke om natten).
Lægens navn er anført ud for alle tidspunkter for efterprøvelse.
Der skal som nævnt ske en ekstern efterprøvelse af tvangsfikseringer der udstrækkesi længere tid end 48 timer. Den behandlende læge skal umiddelbart efter udløbet af de48 timer sikre sig at der tilkaldes en læge der kan foretage den eksterne vurdering, jf.
82/82
vejledning om bl.a. obligatorisk vurdering ved tvangsfiksering. Hvis de 48 timer udlø-ber sent om aftenen eller om natten, kan tilkaldelsen af den eksterne læge foretagesden følgende morgen, men yderligere udsættelse kan ikke ske.
Der er kun pligt til at foretage en ekstern vurdering første gang der er gået 48 timer afen tvangsfiksering der ønskes opretholdt.
Ingen af de 10 fikseringer har varet i mere end 48 timer, og der har derfor ikke væretpligt til at foretage ekstern efterprøvelse.
OpfølgningSom det fremgår af de enkelte afsnit ovenfor, har jeg i flere tilfælde bedt Børne- ogUngdomspsykiatrisk Center Glostrup om nærmere oplysninger mv. om forskellige for-hold. Jeg beder om at disse oplysninger mv. sendes gennem Region HovedstadensPsykiatri for at Psykiatrien kan få lejlighed til at kommentere det som Børne- og Ung-domspsykiatrisk Center Glostrup anfører.
UnderretningDenne rapport sendes til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup, Region Ho-vedstadens Psykiatri, Folketingets Retsudvalg, Tilsynet i henhold til grundlovens § 71samt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrups patienter og pårørende.
Lennart FrandsenInspektionschef
