Tak. I dag er der den første pressevisning af den nye storfilm om Blekingegadebanden, og den har premiere meget snart. Det rejser jo selvfølgelig endnu en gang debatten her i Danmark: Hvornår kommer sandheden frem? Hvornår kommer PET-kommissionens endelige redegørelse og deraf også en afklaring af, om der er behov for yderligere undersøgelser end dem, man allerede har lavet?

PET-kommissionen har jo siddet i snart 10 år, og vi har ventet, og vi har ventet meget tålmodigt. Nu er justitsministeren jo stadig væk forholdsvis ny på posten, men den tidligere justitsminister, partifællen fru Lene Espersen, har tidligere lovet, at nu blev der virkelig gjort noget for at få afleveret den her rapport fra PET-kommissionen, og alligevel er der ikke sket noget.

Jeg har selv tidligere stillet flere skriftlige spørgsmål, og nu vil jeg så gerne spørge den nuværende justitsminister: Hvornår kan vi regne med at få den redegørelse fra PET-kommissionen?

Justitsministeren.

Jeg er en meget tålmodig mand, så det er ikke sådan, at jeg hver dag siger til landsdommeren, som sidder i spidsen for PET-kommissionen, at han skal aflevere den i morgen, for han sidder som en uafhængig repræsentant for en uafhængig kommission nedsat i 1999. Men jeg er for øvrigt fuldstændig enig med fru Karen Hækkerup i, at der er gået alt, alt for lang tid, og at der nu er brug for en afklaring.

De seneste tilkendegivelser, der er kommet fra kommissionen, er, at man vil være færdig inden sommerferien. Det synes jeg også er relevant, men jeg ved ikke, om man kan overholde det - det har man jo ikke kunnet tidligere, når man har sagt noget omkring deadlines. Jeg går stærkt ud fra, at man selv har en interesse i at blive færdig med det kommissionsarbejde nu.

Med hensyn til Blekingegadebanden vil jeg sige, at jeg betragter Blekingegadebanden som den nyere danmarkshistories vel allerværste forbrydere. De havde ét formål, og det var at lave samfundsomvæltning - godt nok under dække af, at de lavede solidaritetsarbejde med andre landes befrielsesfronter, men en stor del af formålet var at lave kriminalitet i Danmark ved bankrøverier, ved bortføringer og afpresning, og i sidste ende dræbte man jo en politibetjent.

Derfor skal sandheden helt åbent frem. Der skal ikke være nogen idealisering eller glorificering af gemene forbrydere, som Blekingegadebandens medlemmer jo var. Det er mordere, det er afpressere, det er bankrøvere, det er skruppelløse forbrydere, som jeg mener der skal være meget mere åbenhed om, meget mere oplysthed omkring. De er kujoner, når de ikke engang vil fortælle, hvem der dræbte en politibetjent. Det skal frem i lyset.

Fru Karen Hækkerup.

Nu siger justitsministeren, at PET-kommissionen har lovet at aflevere sit arbejde inden sommerferien. Det går jeg ud fra er løftet fra sidste år, for det hed sig i al fald sidste år, at det kom inden sommerferien og senest til sankthans. Men jeg kan så forstå, at vi nu taler om, at det er sommerferien i det her år, der er den nye deadline. Det kunne være meget sjovt, hvis justitsministeren ville prøve at tælle sammen, hvor mange gange vi har fået forskellige deadlines, for det her er blevet rykket i en uendelighed.

Det er ikke tilfredsstillende, at justitsministeren nøjes med at sige, at han selv er utilfreds med, at det ikke går hurtigt nok. Det er slet ikke tilfredsstillende, at man ikke på en eller anden måde har sørget for at give den kommission arbejdsbetingelser, så den kunne aflevere sit arbejde hurtigere.

Selvfølgelig er der en kritik, man kan rejse mod PET-kommissionens folk; omvendt må man sige, at de med de arbejdsbetingelser, de har haft, ikke har været fritstillet til udelukkende at kunne arbejde med det. De har hele tiden fået nye opgaver, som vi fra politisk side bl.a. har sagt, at det ville vi også gerne have, at de skulle undersøge, og derfor kan man ikke klandre dem alene for, at tingene ikke bliver afleveret.

De gør selvfølgelig, hvad de kan, men jeg synes, at ministeren har et ansvar for ikke at have rykket dem nok i ørerne og for ikke at have givet dem mulighed for at blive færdig til tiden.

Ministeren.

Jeg vil meget gerne tage ansvaret for hvad som helst i den her verden og også meget gerne tage ansvaret for, at PET-kommissionen ikke er blevet færdig, men jeg kan ikke rigtig gøre noget ved det. Det er en uafhængig kommission nedsat i 1999 af daværende justitsminister Frank Jensen.

Jeg er mindst lige så utålmodig som fru Karen Hækkerup. Jeg synes, det er ufatteligt, at der skal gå så lang tid; det er flere tusinde sider, man leverer. Sådan som jeg forstår det på formanden, landsdommeren, er man i gang med at læse korrektur på papirerne. Man har givet vidnerne lov til at læse deres udsagn igennem, og det er årsagen til, at det tager så lang tid. Men jeg synes da, det er al for lang tid, det kan jeg kun sige. Men vi kan jo ikke fra regeringens side eller fra Folketingets side sige til landsdommeren: Nu har I altså bare at rubbe neglene, og I skal gøre jeres arbejde mere useriøst og ikke så grundigt, som I egentlig selv havde forestillet jer.

Men man må jo selvfølgelig lære af den her situation og så sørge for, at en ny kommission ikke kommer til at sidde i 10 år - det er ubegribeligt for mig, at det kan tage så lang tid.

Fru Karen Hækkerup.

Jamen det har jo taget tid, fordi opgaverne hele tiden er vokset, med hensyn til hvad de skulle undersøge, og så fordi man ikke har sørget for at få frikøbt de folk, så de udelukkende skulle sidde med de her sager; i stedet skulle de passe alle mulige andre ting ved siden af.

Når man har en sag, som er så vigtig - også for den offentlige debat - tror jeg, at man må lære af den til en anden gang. Selv hvis man ikke, når man nedsætter en kommission, er opmærksom på det, så må man, når kommissionen har siddet et stykke tid og man bliver opmærksom på, at det ikke går, rette ind. Og der har man altså fejlet i den her omgang.

Inden jeg tog ordet her i dag, sad jeg og så et interview med Bo Weymann, som jo er tidligere medlem af Blekingegadebanden, og som gav et fantastisk flot interview, synes jeg, hvor han svarede på, hvordan han så på de gerninger, som han gjorde i fortiden, og hvordan han har det med det i dag. Jeg vil sige, at jeg tror, det er vigtigt for folk som Bo Weymann og andre, at sandheden - som led i deres anger over den kriminalitet, de har begået, og over de ofre, der har været - kommer frem. Derfor kan jeg ikke sige andet, end at selv de kriminelle nu er begyndt at ville fortælle, hvad der er sket, og så må det være på tide, at man også fra Justitsministeriets side får gjort det samme.

Justitsministeren.

Jamen jeg er sådan set hundrede procent enig med fru Karen Hækkerup. Jo hurtigere den kommission er færdig, jo bedre. Og de gode råd, som fru Karen Hækkerup er kommet med, skal vi da tage til os, så man kan gøre det bedre en anden gang, når man laver sådan en kommission. Men det viser jo, at konstruktionen måske ikke var så genial, i hvert fald da man satte den i gang. 10 år er for lang tid!

Tak for spørgsmålene og tak for de gode råd, som vi selvfølgelig vil tage til os.

Tak til fru Karen Hækkerup. Næste spørger er hr. Martin Henriksen, og det er også til justitsministeren, værsgo.