Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 712, som medlem af Folketinget Peter Skaarup (DF) har stillet til justitsministeren den 10. december 2008.
Brian Mikkelsen  Â
/
Anne Fode
Spørgsmål nr. S 712 fra medlem af Folketinget Peter Skaarup (DF):
â€Vil ministeren overveje at udvide loven om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder sÃ¥ledes, at personer, der fÃ¥r bøder i forbindelse med fodboldvold, kan registreres?â€
Svar:
Lov nr. 307 af 30. april 2008 om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder trådte i kraft den 1. juli 2008. Med loven indføres en række initiativer med henblik på at sætte ind over for den hårde kerne af hooligans, herunder navnlig en generel karantæneordning.
Efter lovens § 2 kan der således meddeles en person generel karantæne mod at indfinde sig ved bestemte sportsbegivenheder i hele landet i en periode på indtil 2 år. En karantæne kan meddeles, hvis det er nødvendigt af hensyn til opretholdelse af ro og orden, der er begrundet mistanke om, at den pågældende i forbindelse med en bestemt idrætsbegivenhed har overtrådt en af flere nærmere opregnede bestemmelser, og der er bestemte grunde til at tro, at den pågældende ellers på ny vil foretage strafbare handlinger inden for det område, som karantænen vil omfatte.
En overtrædelse af straffelovens §§ 244-246 om vold eller en overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 3 om slagsmål mv. vil efter lovens § 2, stk. 1, nr. 1, kunne udløse en generel karantæne – i øvrigt uanset hvilken straf der måtte blive udmålt i den konkrete sag.