S 3000 - 2008-09 - Endeligt svar på S 3000: Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Jens Bache, jf. Kirkeudvalget alm.del bilag 74, vedr. stigningen i kirkeskatten?

Svar:Jeg har dags dato svaret Jens Bache, som følger:” Tak for Deres brev af 26. august 2009, hvor De spørger, hvad det dog erpolitikkerne og embedsmændene gør ved kirkeskatten.Jeg kan oplyse, at når lovgivningen får indflydelse på grundlaget for kirke-skatten, så kompenseres der for virkningerne.Det betyder for 2010, at ”Skattereformen Forårspakke 2.0” ændrer udskriv-ningsgrundlaget for kirkeskatten med ca. 25 mia. kr.Det betyder nærmere, at kompensationen på finansloven (§22.21.08) for an-den lovgivnings påvirkning af kirkeskatten reduceres med 225 mio. kr. i2010. Beløbet er herefter 98,8 mio. kr. Samtidig øges provenuet fra landskir-keskatten med 225 mio. kr. ved en uændret kirkeskatteprocent.Derved er skattestoppet overholdt.Ordningen er fastsat for samlet, at holde Folkekirken skadefri for virkninger-ne af anden lovgivning.Det er klart, at der fra år til år kan være udsving på hvert ligningsområde.Nogle år må nogle provstier så at sige give til andre. Medens det til andre ti-der er de samme provstier, der får fra andre.Fordelingen i henhold til kommunens andel af det statsgaranterede udskriv-ningsgrundlag på landsplan kan specielt i 2010 medføre, at nogle provstieropkræves en større stigning i landskirkeskatten, end stigningen i skatteprove-nuet indbringer, og andre provstier tilsvarende opkræves en mindre landskir-keskat end deres stigning i skatteprovenuet.En del provstier vil med andre ord skulle spare på de lokale udgifter eller øgeligningsprovenuet og dermed kirkeskatteprocenten for at kunne betale prov-stiets andel af landskirkeskatten. Andre provstier kan både betale den øgede

andel af landskirkeskatten og medvirke til at sænke kirkeskatteprocenten ikommunen, hvis gevinsten i et øget udskrivningsgrundlag ikke anvendes tilat øge det lokale forbrug. Det er i begge tilfælde op til provstierne at afgøre,hvilken løsning, der skal vælges.Ændringen i landskirkeskatten er som følge af Forårspakke 2.0 ekstraordinærstor i 2010 i forhold til tidligere ændringer i kompensationen.Folkekirken får som nævnt hverken flere eller færre penge som følge af om-lægningen. Det samme gør sig imidlertid ikke gældende på provstiniveau.Gentofte Provsti får ingen lettelse, da der for dette provsti ikke er sammestigning i udskrivningsgrundlaget, som for andre provstier, men et fald. Deter korrekt, at Gentoftes andel af landskirkeskatten stiger samtidig med, atGentoftes kirkeskatteprovenu falder, som konsekvens af et lokalt faldendeudskrivningsgrundlag ved en uændret kirkeskatteprocent. Det betyder, atGentofte enten må finde besparelser i 2010 eller hæve kirkeskatteprocentenfra 0,42 pct. i 2009 til ca. 0,46 pct. i 2010.Gentofte Provsti er i en særlig situation. De provstier, der opnår en gevinst i2010, er typisk provstier i kommuner med et svagt udskrivningsgrundlag pr.medlem og en høj kirkeskatteprocent.Jeg skal tilføje, at de provstier, der ”taber” på stigningen i landskirkeskatten i2010, alt andet lige har haft en ”gevinst” i de år, hvor landskirkeskatten erblevet sat ned. Ved at holde fast i den nuværende måde at fordele landskirke-skatten på er der en vis retfærdighed set over årene mellem ”tabere” og ”vin-dere”.Landskirkeskatten opkræves som bekendt i henhold til lov om folkekirkensøkonomi §15, stk. 4, i forhold til kommunernes andel af det statsgaranteredeudskrivningsgrundlag på landsplan og ikke efter provstiernes kirkeskattepro-venu. Det sker for, at kirkeskatteprocenten ikke skal indgå som parameter ifordelingen. Hermed fjernes mulighederne for lokal kirkeskattetænkning.”