Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 1708, som medlem af Folketinget Marlene Harpsøe (DF) har stillet til justitsministeren den 18. marts 2009.
Brian Mikkelsen  Â
/
Barbara Bertelsen
Spørgsmål nr. S 1708 fra medlem af Folketinget Marlene Harpsøe (DF):
â€Vil ministeren være indstillet pÃ¥ fuldt ud at implementere registrering af hate crimes efter svensk model, sÃ¥ledes at der i forbindelse med politianmeldelser udfyldes et særligt tekstfelt, som svarer benægtende eller bekræftende pÃ¥, hvorvidt forurettede er blevet udsat for en forbrydelse pÃ¥ grund af vedkommendes seksuelle orientering, religion eller hudfarve?â€
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse af 16. marts 2009 af spørgsmål nr. 1157 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, går den svenske ordning ud på, at politiet i forbindelse med, at en anmeldelse opdateres i politiets it-system, skal udfylde et felt, hvor der svares benægtende eller bekræftende på, om der foreligger mistanke om, at den anmeldte lovovertrædelse kan have karakter af en såkaldt hate crime.
Som det videre fremgår af den nævnte besvarelse, har Politiets Efterretningstjeneste med virkning fra den 1. januar 2009 udvidet den hidtidige indberetningsordning vedrørende racisme til at omfatte alle kriminelle forhold med en mulig ekstremistisk baggrund – dvs. alle former for hate crime. I den forbindelse er den praktiske procedure ændret således, at der foretages en løbende gennemgang af politiets anmeldelses- og døgnrapporter med henblik på at identificere de sager, hvor der kan være tale om en mulig hate crime.
Da politiets nuværende sagsbehandlingssystem er under udfasning, har Rigspolitiet oplyst, at det ikke skønnes hensigtsmæssigt at foretage de tekniske ændringer af systemet, som vil være nødvendige for at tilføre et nyt felt vedrørende hate crime.
Rigspolitiet har imidlertid samtidig oplyst, at det i politiets kommende nye sagsbehandlingssystem vil være ukompliceret at indføre et særligt felt til registrering af mulige hate crimes.
Det nye sagsbehandlingssystem vil sÃ¥ledes blive forsynet med et særligt skærmbillede med felter til registrering til brug for forskellige vigtige indberetningsordninger mv. Den enkelte sagsbehandler vil blive erindret om â€at kontrollere sagens registreringer†- dvs. udfylde de nødvendige registreringsfelter - i forbindelse med enhver videregivelse eller omplacering af en sag til næste sagsskridt. Dette vil sÃ¥ledes ogsÃ¥ ske i forbindelse med, at den rapportoptagende medarbejder - efter at have opdateret anmeldelsen i sagsbehandlingssystemet - videregiver sagen til videre behandling hos efterforskerne, anklagerne mv.
Jeg har på den baggrund anmodet Rigspolitiet om, at der medtages et særligt felt vedrørende hate crime i dette kontrol-skærmbillede i det kommende nye sagsbehandlingssystem.