UDENRIGSMINISTERIET
Den 18. marts 2008
Spørgsmål i Folketinget nr. S 1573 af
10. marts 2009 til skriftlig besvarelse
fra Jeppe Kofod (S).
Spørgsmål:
Vil ministeren sørge for, at sagen om, at en 75-årig kvinde i Saudi Arabien er blevet idømt 40
piskeslag og fire måneders fængsel for at have besøg af to mænd i sit hjem, tages med i den
verserende EU-undersøgelse af en lignende sag?
Svar:
Jeg er bekendt med denne beklagelige sag. Ifølge de oplysninger som den danske ambassade
har, er sagen endnu ikke afsluttet, og det forventes, at den vil blive anket af kvindens advokat.
Fra dansk side vil vi derfor afvente sagens endelige udfald, før der tages beslutning om en
eventuel reaktion i denne specifikke sag.
Fra Danmark og EU’s side følger man aktivt udviklingen i menneskerettighederne i Saudi
Arabien, og disse indgår løbende i drøftelserne med de saudiske myndigheder.