Skriftlig redegørelse

(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget).

Redegørelse af 27/2 09 for ligestilling 2008 og perspektiv- og handlingsplan for ligestilling

2009.

(Redegørelse nr. R 7).

Ministeren for ligestilling

(Karen Jespersen):FORORD TIL PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPLAN 2009Min og regeringens vision for ligestilling i Danmark kan ikke gøres op i en ét-årig plan. Jeg ønskerat se resultater, gerne på årsbasis, men jeg vil også se forandringer på længere sigt. Forandringer,der rykker noget. Forandringer, der skaber mere ligestilling og sikrer, at kvinder og mænd iDanmark har lige muligheder og lige rettigheder. Ligestilling er et grundvilkår forsammenhængskraften i Danmark. Det har jeg kæmpet for hele mit politiske liv, og det vil jeg fortsatkæmpe for at bevare. Den kamp kan ikke gøres op i et ét-årigt perspektiv.Derfor indeholder denne perspektiv- og handlingsplan som noget helt nyt 15 ligestillingspolitiskemål og indikatorer for arbejdet med at fremme ligestilling frem til år 2015. De 15 mål erregeringens mål for at fremme ligestilling. De rækker ind over alle ministeriers ressortområder og iøvrigt langt udover dem. For ligestilling handler ikke kun om, hvad regeringen kan og skal gøre.Ligestilling handler også om, hvad arbejdsmarkedets parter kan gøre. Hvad virksomhederne kangøre. Hvad universiteterne og forskningsinstitutionerne kan gøre. Hvad skolerne, skolelederne,lærerne, vejlederne og pædagogerne kan gøre. Hvad forældrene og familierne kan gøre. Og hvadden enkelte kvinde og mand kan gøre for at fremme ligestilling i deres eget liv og i samfundet somhelhed.Med denne plan vil regeringen tage temperaturen på ligestillingen i Danmark frem til 2015. Hvorflytter det sig, og hvor flytter det sig slet ikke nok?Indsatsen for at nedbringe mænds vold mod kvinder virker. Antallet af kvinder, der udsættes forpartnervold er faldet markant, selvom der fortsat er alt for mange, der udsættes for vold. Her ved vi,hvad der virker.Til gengæld er det meget svært at ændre på det kønsopdelte arbejdsmarked og uddannelsesvalg.Trods en ihærdig indsats for at nedbryde kønsbarrierer i daginstitutioner og skoler så vælger pigerofte IT-fagene fra, og drengene ønsker ikke i særlig grad at uddanne sig til job i social- ogsundhedssektoren. De traditionelle kønsroller spiller stadig en stor rolle, og det kræver en målrettetog længerevarende indsats på mange niveauer for at ændre på dem – fra forældrene og børnehaventil arbejdsmarkedet.Endelig er der områder, hvor jeg ser en risiko for tilbageslag. Nogle drenge medindvandrerbaggrund falder ud af uddannelsessystemet og stiller spørgsmålstegn ved danske værdier,som eksempelvis ligestilling. Den tendens skal vi bekæmpe. Vi skal have fat i drengene, og vi skalhave viden om ligestilling ud til de familier, de er en del af. Det kræver en bredt funderet indsats –fra integrationspolitikken over den boligsociale indsats til arbejdet med at fremme ligestilling oggrundlæggende rettigheder blandt kvinder og mænd med indvandrerbaggrund.Der er meget at gøre. Jeg sætter hver dag pris på, at ligestilling er en grundlæggende værdi i detdanske samfund. Men jeg stiller mig ikke tilfreds. Regeringen vil se flere resultater.Det er en ambitiøs og langsigtet plan, regeringen fremlægger. Vi vil have mere ligestilling i

Danmark, og vi vil måle resultaterne af vores og andres indsats for at fremme ligestilling frem til år2015.HVAD NÅEDE VI I 2008?Som bilag (ikke optrykt her) til denne perspektiv- og handlingsplan finder du en oversigt over deaktiviteter, jeg har gennemført som ligestillingsminister siden sidste år.Derudover finder du statusopgørelser over indsatsen gennem det seneste år på en lang række afde områder, regeringen arbejder med på ligestillingsområdet. Det gælder fx indsatsen for atbekæmpe mænds vold mod kvinder og børn i familien, indsatsen for at bekæmpe handel medmennesker, indsatsen for at fremme beskæftigelse, deltagelse og lige muligheder for kvinder ogmænd med indvandrerbaggrund og indsatsen for at fremme kønsmainstreaming i staten.I regeringens plan for ligestilling for 2008 offentliggjorde samtlige ministerier deresligestillingspolitiske mål. De specifikke mål for hvert ministerium og regeringens 15 overordnedeligestillingspolitiske mål udgør tilsammen regeringens styrkede indsats for at fremme ligestilling.Ministerierne rapporterer i ligestillingsredegørelserne i 2009 om, hvilke resultater der er nået i deenkelte ministerier.REGERINGENS LIGESTILLINGSVISIONRegeringen vil skabe lige muligheder for kvinder og mænd. Målet er, at kvinder og mænd opfattesligeværdigt og har lige muligheder for at vælge det liv, de ønsker. Regeringen ønsker respekt forforskellighed og for det enkelte menneskes personlige valg.REGERINGENS STRATEGI FREM TIL 2015

MÅL 1: FORSKELLEN MELLEM KVINDERS OG MÆNDS LIVSINDKOMST SKAL REDUCERESRegeringen ønsker at fremme ligeløn og dermed udligne forskellene i kvinder og mænds løn ogpension. Økonomisk ligestilling er afgørende for at sikre ligestilling mellem kvinder og mænd ogher er livsindkomst en central faktor. Arbejdet med at fremme ligestilling på arbejdsmarkedet tagersit udgangspunkt i, at Danmark har den højeste beskæftigelsesfrekvens for kvinder i EU (Eurostat»Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 2008« (Beskæftigelsesministeriet).).Hvilken forandring ønsker vi at skabe?Kvinder og mænd skal have lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Sådan stårder i ligelønsloven, som nu har mere end 30 år på bagen.Det betyder selvfølgelig ikke, at alle kvinder og mænd altid skal have det samme i løn. Men detbetyder, at der ikke må være lønforskelle, som skyldes køn. Danmark har et samfund og etarbejdsmarked, hvor kvinder og mænd er meget ligestillet. Danmark har også et meget kønsopdeltarbejdsmarked, hvor kvinder og mænd arbejder indenfor forskellige brancher og varetagerforskellige jobfunktioner. Det kønsopdelte arbejdsmarked er en af hovedårsagerne til lønforskellenemellem kvinder og mænd.Men der er også stadig forskelle mellem kvinder og mænds gennemsnitsløn, som vi ikke kanforklare. Det er ikke alle faktorer af betydning for lønforskellene, vi har redskaber til at måle. Viskal blive bedre til at forstå, hvad der forårsager lønforskelle. Endelig har lønforskellen storbetydning for forskellen i kvinder og mænds opsparing i arbejdsmarkedspensioner.

BaggrundKvinder og mænds livsindkomst er en kombination af kvinder og mænds beskæftigelsesfrekvens(Beskæftigelsesfrekvensen defineres som antallet af beskæftigede i % af hele populationen.),arbejdstid gennem livet, løn og pension. Her spiller mange faktorer ind, fx familiernes prioriteringaf barselsorloven mellem kvinder og mænd, karrieremønstre, fravær fra arbejdsmarkedet osv. I desenere år har kvinders beskæftigelsesfrekvens og arbejdstid været jævnt stigende.I 2006 var kvinders beskæftigelsesfrekvens 72,2 % og steg til 73,7 % i 2007. Til sammenligningvar mænds beskæftigelsesfrekvens 78,3 % i 2006 og 79,8 % i 2007. Kvinders arbejdstid var i 200532,2 timer pr. uge og i 2007 33,2 timer pr.uge. Både i 2005 og 2007 var mænds ugentlige arbejdstid38,6 timer (Danmarks Statistikwww.statistikkbanken.dk»Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet2008«).Lønforskelle mellem mænd og kvinderMænd tjener i gennemsnit mere end kvinder. De rå lønforskelle er bl.a. udtryk for forskelle i de job,der udføres, hvilke brancher der arbejdes i, og forskelle i personlige karakteristika såsomuddannelsesniveau og erhvervserfaring.Den private sektor og den kommunale sektor har det største løngab mellem mænd og kvinder.Løngabet angiver den samlede forskel på mænds og kvinders gennemsnitlige timeløn inden for denrespektive sektor. Fra 2000 til 2006 er løngabet dog blevet indsnævret fra 16,0 % til 14,1 % i denprivate sektor.I den kommunale sektor blev løngabet indsnævret fra 13,5 til 12,5 % i perioden 2000 til 2005. I2006 steg det dog til 13,5 % som i 2000.I den statslige sektor er der den mindste forskel mellem lønnen for mænd og kvinder. Fra 2000 til2006 er løngabet mellem mænd og kvinder i den statslige sektor faldet fra 9,2 % til 6,4 %.I en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), »Lønforskelle mellemmænd og kvinder 1997-2006« fra 2008, analyseres lønforskellene mellem mænd og kvinder iDanmark (Der ses på ansatte i aldersgruppen 25-59 år.). Det konkluderes overordnet i rapporten, atudviklingen i bruttolønsgabet, det vil sige forskellen mellem kvinders og mænds løn i procent afgennemsnitslønnen, stort set har været uændret. SFI inddrager en række baggrundsvariable i deresanalyse for at undersøge, hvor meget af løngabet disse variable kan forklare. De udvalgtebaggrundsvariable kan forklare 70-80 %. af bruttoløngabet. Heraf kan godt halvdelen af løngabetforklares alene af arbejdsfunktion, knap halvdelen af sektor og branche, mens resten forklares afuddannelseslængde, erhvervserfaring og individ karakteristika.

indbetalinger under beskæftigelse normeret til B-sats.)[3], mens mænd i gennemsnit arbejdersvarende til 34,5 år som fuldtidsbeskæftiget. Kvinder har dermed et arbejdsomfang på 84,5 % afmændenes, hvilket kan forklare en stor del af den samlede forskel kønnene imellem. Det afspejlerkvinders tidligere tilbagetrækningsalder og større andel i deltidsarbejde.Forskellene i rådighedsbeløb mellem kvinder og mænd skal samtidig bl.a. ses i lyset af, atkvinders rådighedsbeløb i gennemsnit består af omkring 50 % større andel overførsler gennem livetend mænds rådighedsbeløb. Det skyldes, at kvinder trækker sig tidligere tilbage og lever længere(alene) og derfor i højere grad modtager folkepension og efterløn. Hertil kommer, at kvinder ermere ledige samt modtager mere S.U. end mænd.De beregnede indkomstforskelle mellem kvinder og mænd skal ses som et samlet udtryk forkønsforskelle inden for områder som barsel, timeløn, beskæftigelsesomfang, tilbagetrækning,ledighedsrisiko, risiko for førtidspensionering m.m.PensionDanskerne sparer i stigende omfang op til alderdommen. Mændene sparer imidlertid meget mere opend kvinderne.Mænd havde i gennemsnit en pensionsformue, der var 44 % større end kvinders i 2005. For de60-64 årige var mænds pensionsformue 68 % større end kvinders, hvilket er mindre end i 1995,hvor forskellen var 77 %.I 2001 sparede mænd i gennemsnit 150 kr. op for hver hundredekroneseddel, kvinderne lagde tilside til pension. I 2006 var forskellen 170 kr. for hver 100 kr., kvinder lagde fra til pension.En del af forklaringen på forskellen i kvinder og mænds pensionsrettigheder kan findes iforskellene i indkomst, forskelle i pensionsaftalerne i overenskomsterne på de respektiveerhvervsområder, og kønnenes forskelle i beskæftigelsesfrekvens. Samtidigt har det betydning ihvilket omfang, der indbetales til pensionsordninger under barsel. Mændene sparer herudovergenerelt mere op til private pensioner, så som ratepensioner og kapitalpensioner.Det har desuden konsekvenser for pensionens størrelse, at kvinder og mænd generelt ser ud til atprioritere meget forskelligt, når de vælger og sammensætter pensionsordning. Kvinder prioriterer ihøjere grad dækningen af deres børn i modsætning til mændene, der fokuserer mere på den samledeopsparing.Arbejdsmarkedspensionerne spiller en helt afgørende rolle for kommende pensionistersforsørgelsesgrundlag.Regeringen har medvirket til en række initiativer omkring Borger.dk og PensionsInfo.dk, der skalstyrke kendskabet til pensionsforhold.Regeringen vil tage initiativer til at afdække og imødegå årsagerne til forskelle i kvinder ogmænds pensionsrettigheder.Indikatorer- Kvinder og mænds livsindkomst.- Bruttolønforskellen samt den uforklarede lønforskel mellem kvinder og mænd.- Kvinder og mænds pensionsformue.Beskæftigelsesministeriet er ansvarlig for at måle udviklingen i forhold til lønforskelle, ligesombeskæftigelsesministeren og ligestillingsministeren hvert 3. år skal udgive en redegørelse forindsatsen for at opnå lige løn mellem kvinder og mænd. Velfærdsministeriet er ansvarlig for at måleudviklingen i kvinder og mænds pensionsopsparing. Finansministeriet leverer de relevante tal påudviklingen i kvinder og mænds livsindkomst på forespørgsel.Eksempler på initiativer

Regeringen analyserer hvert 3.- 4. år lønforskelle mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet forat have et præcist overblik over lønforskellenes udvikling, seneste analyse er offentliggjort inovember 2008, hvor lønforskelle for 10-året 1996-2006 er analyseret.Regeringen opfordrer med forskellige initiativer virksomhederne til at arbejde med ligeløn påderes virksomhed. Regeringen sætter initiativer i gang, der skal give ny viden om mekanismernebag lønforskelle mellem kvinder og mænd. Initiativerne drøftes med ligestillingseksperterne påseminarer. Initiativerne offentliggøres på Beskæftigelsesministeriets ligelønssite.Klager over overtrædelser af ligelønsloven kan bl.a. behandles i det nyoprettedeLigebehandlingsnævn, der blandt andet kan træffe afgørelse i sager omfattet af lov om ligeløn tilmænd og kvinder. Ligebehandlingsnævnet afløser det tidligere Ligestillingsnævn.Beskæftigelsesministeren, ligestillingsministeren, DA og LO udgav i 2007 i fællesskab en guidetil virksomheder om, hvordan de kan fremme arbejdet med ligeløn på arbejdspladsen.Fra 1. januar 2007 har alle arbejdsgivere med mindst 35 ansatte pligt til at udarbejde en årligkønsopdelt lønstatistik, når der på virksomheden er grupper af medarbejdere med mindst 10personer af hvert køn med samme jobfunktion. Alle virksomheder med mere end 10 ansatte skalårligt indberette lønoplysninger til Danmarks Statistik. På grundlag af disse oplysninger kan denenkelte virksomhed indhente en gratis kønsopdelt lønstatistik fra Danmarks Statistik. Virksomhedenkan også selv vælge at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik. Et andet alternativ er, at den enkeltevirksomhed kan vælge i stedet at udarbejde en redegørelse. Redegørelsen skal både indeholde enbeskrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af kvinder og mænd på virksomheden og enhandlingsplan for de initiativer, som virksomheden vil iværksætte i den forbindelse. Det vil dogefter ligelønsloven kræve, at virksomheden forinden har indgået aftale herom i samarbejdsudvalget.Skatteministeriet vil i forbindelse med den forestående skattereform knytte betragtninger omeventuelle ligestillingsmæssige konsekvenser til reformen.Velfærdsministeriet har i 2008 i forbindelse med Pensionstemaet på borger.dk(»Pensionsportalen«) løbende inddraget kønsperspektivet. Den igangværende og kommende indsatsfor at udbrede viden om portalen er blandt andet særligt rettet mod kvinder, ligesom denfremadrettede videreudvikling af pensionstemaet vil blive kønsmainstreamet.MÅL 2: FLERE FÆDRE TAGER BARSELSORLOVRegeringen ønsker, at flere fædre vælger at tage barsel sammen med deres børn og dermed i højeregrad end i dag deler barslen med mødrene. Reglerne for barselsorlov er meget fleksible, og det givermødre og fædre mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdspladsen under barselsorlov. IDanmark kender vi kun i begrænset omfang til vanskeligheder for kvinder med at vende tilbage tilarbejdsmarkedet efter barselsorlov, således som det er tilfældet i andre europæiske lande.Hvilken forandring ønsker vi at skabe?Adskillige undersøgelser viser, at fædres lave andel af barselsorloven medvirker til at fastholde etkønsopdelt arbejdsmarked, som igen er med til at fastholde lønforskellene mellem kvinder og mændpå arbejdsmarkedet. Kvinders store andel af barselsorloven kan have en negativ effekt for kvindersmuligheder for at gøre karriere. Det fører til færre kvinder i ledelse og medvirker oven i købet til, atder er flere skilsmisser i familier, hvor faderen tager en kort, eller ingen, orlov.En dansk undersøgelse har vist, at kulturen på arbejdspladsen er afgørende for, om mænd holderorlov (Socialforskningsinstituttet: »Mænd, orlov og arbejdspladskultur – Fire danskevirksomheder« 2006.). For nogle mænd kan det blive nødvendigt at være pionerer og tage det førsteskridt for at ændre på gamle vaner og traditioner. Regeringen ønsker at støtte op om, atarbejdspladser fremmer en kultur der tillader, at mænd tager den barselsorlov det har ret til.

Siden 2006 skal alle arbejdsgivere på det private arbejdsmarked betale til enbarseludligningsordning for alle deres medarbejdere. Barseludligningsordningen er et incitament foralle arbejdsgivere til at udbetale løn under barselorlov, fordi arbejdsgiverne under alleomstændigheder skal bidrage til løn under barselorlov. Da der bidrages til ordningen både imandsdominerede og i kvindedominerede fag, styrker ordningen kvinders stilling påarbejdsmarkedet og medvirker til, at mænds barselorlov bliver mere og mere accepteret.Arbejdsgivere, der udbetaler løn under barselorlov er berettiget til 26 ugers refusion med et loft på142 kr. pr. time.Indikatorer- Fædres og mødres brug af barselsorlov.Beskæftigelsesministeriet er ansvarlig for at måle udviklingen i forhold til dette mål, mens det erbåde regeringens, arbejdsmarkedets parters og virksomhedernes ansvar at give mænd og kvinderlige muligheder for at afholde barselsorlov. Samtidig er det op til familierne at prioritere således, atfaderen kan bruge sin ret til at tage orlov med sine børn.Eksempler på initiativerI 2007 udgav ligestillingsministeren bl.a. publikationen »Brug din orlov« og filmen »Far på barsel«som del af en samlet debatpakke for at få kommende fædre til at stille sig selv spørgsmålet, om ikkedet ville være en god ide at tage barselsorlov, og for at få arbejdspladserne til at se deresarbejdspladskultur og familiepolitik efter i sømmene. Materialet blev bl.a. sendt tilsundhedsplejerskerne til uddeling til kommende og nybagte fædre.I 2006 gennemførte regeringen barselsudligningsloven. Alle arbejdsgivere på det privatearbejdsmarked skal være med i en barselsudligningsordning. På den måde kan de i et vist omfang fårefunderet løn, der er udbetalt under barselsorlov. Dette skal bl.a. medvirke til at flere fædremotiveres til at tage barselsorlov.Beskæftigelsesministeren udgav i 2003 i samarbejde med ligestillingsministeren en vejledning tilforældre og en vejledning til virksomheder om brug af den fleksible barselsorlov, der gør meget udaf de unikke muligheder for frit at kunne fordele orloven mellem forældrene. I 2007 gennemførteDet Nationale Forskningscenter for Velfærd en evaluering af den fleksible barselsorlov forBeskæftigelsesministeriet. Evalueringen viste bl.a., at forældre sætter stor pris på de fleksible

orlovsmuligheder, men fortsat ikke føler, at de kender reglerne godt nok til at kunne anvende demoptimalt.MÅL 3: SAMMENHÆNG MELLEM ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV SKAL VÆRE BÅDEKVINDERS OG MÆNDS ANSVAREn høj grad af ligestilling mellem kvinder og mænd, de gode muligheder for at kombinerefamilieliv og arbejdsliv samt et udbygget og velfungerende daginstitutionsområde med stordækningsgrad for førskolebørn, er blandt årsagerne til, at Danmark klarer sig godt økonomisk ogsom velfærdssamfund. Men hvis vi skal skridtet videre, og kvinder og mænd skal have reelt ligemuligheder for at gøre karriere, hvormed muligheden for en udligning af lønforskellene og deafledte virkninger på pensionsforholdene øges, så skal de i højere grad end i dag, deles om deopgaver, der har at gøre med familien og hjemmet. Det vil samtidig øge udbuddet af arbejdskraftbetragteligt, hvis kvinder i højere grad går på fuld tid.Hvilken forandring ønsker vi at skabe?Kvinder bruger i gennemsnit mere end en time længere om dagen på husholdningen end mænd,mens mænd bruger mere tid på arbejde. Det har betydning for kvindernes karrieremuligheder,ligeløn og lønforhold og for fædrenes del i omsorgen for børnene. Det må ikke være fastlåstekønsrollemønstre, der begrænser kvinder og mænd og forhindrer dem i at vælge anderledes end degør i dag.Baggrund

Tidsanvendelse i hjemmetKvinder og mænd bruger stort set samme tid på hus- og erhvervsarbejde, men fordelingen erforskellig afhængig af køn, idet kvinder bruger mere tid i hjemmet, og mænd bruger mere tid påderes arbejdsplads.Tabel 4 angiver kvinders og mænds tidsforbrug i 1987 og 2001. Da der er opgjort for en 7-dagesuge, forekommer arbejdstiden for begge køn lav. Men reelt er der i 2007 for beskæftigede mændtale om en arbejdsuge på næsten 42 timer i gennemsnit inklusiv transport. Kvinder havde igennemsnit næsten 9 timer mindre på arbejdsmarkedet om ugen. Det er især kvinders hyppigeredeltidsarbejde og kortere transporttid, der giver sig udslag her.Til gengæld bruger kvinder i gennemsnit én time mere om dagen på husholdningsarbejde endmænd; altså arbejde i hjemmet, hente og bringe børn osv. Både kvinder og mænd bruger mere tid påarbejde og på husholdningsarbejde i hjemmet i 2001 målt i forhold til 1987. Mændenes tidsforbrugpå husarbejde er steget med en time siden 1987, kvinders er »blot« steget med en halv time igennemsnit per dag, så mændene tager mere del i arbejdet i hjemmet end tidligere. Kvinder har tilgengæld ikke oplevet en tidsmæssig aflastning, da mængden af husarbejde er øget for begge køn.

Indikatorer- Kvinder og mænds tidsforbrug på arbejde.- Kvinder og mænds tidsforbrug i hjemmet.Ligestillingsafdelingen og Velfærdsministeriet er ansvarlige for at måle udviklingen på denneindikator og for at iværksætte initiativer, der kan fremme såvel et mere nuanceret syn påkønsrollerne og mere balance mellem familie- og arbejdsliv for både kvinder og mænd.Beskæftigelsesministeriet, arbejdsmarkedets parter, virksomhederne og medarbejderne har ligeledesansvar for at sætte ind overfor traditionelle kønsrollemønstre på arbejdspladserne, ligesom deenkelte familier har ansvar for fordelingen af opgaver og prioriteringerne mellem kvinder og mændmht. barsel, børn og pligter i hjemmet.Eksempler på initiativerI maj 2007 kom regeringens Familie- og Arbejdslivskommission med deres afsluttende rapport.Kommissionen har arbejdet med at identificere og analysere de væsentligste barrierer for en godbalance i familie- og arbejdslivet, at komme med konkrete anbefalinger og at skabe debat i dendanske befolkning. Som opfølgning på kommissionens anbefalinger har regeringen vedtagetfølgende: Senest fra 1. januar 2010 skal alle førskolebørn i institutioner tilbydes et sundt,forældrebetalt dagligt måltid. Reservebedsteforældreordningen videreføres og udbygges med en

udvidet ansøgningskreds, så både kommuner og frivillige organisationer kan søge om midler fraordningen. Løsrevne lukkedage på almindelige hverdage afskaffes i dagtilbud. Barns 2. sygedagmed løn er indført på alle offentlige arbejdspladser.Endvidere er det i finanslovsaftalen fra 2008 aftalt at gennemføre kvalitetsreformsinitiativervedrørende kvalitetsudvikling og afbureaukratisering, så blandt andre dagstilbud kan bruge mere tidpå kerneydelserne. Regeringen har indstiftet en balancepris til virksomheder, som sætter fokus påbalancen mellem familie- og arbejdslivet. Formålet med balanceprisen er, at belønne både store ogsmå virksomheder, der gør en særlig indsats for at sikre balance mellem familieliv og arbejdsliv.MÅL 4: DET KØNSOPDELTE UDDANNELSESVALG OG ARBEJDSMARKED SKALNEDBRYDESRegeringen ønsker, at Danmark skal være et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund.Traditionsbundne kønsopdelinger på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet hæmmer denneudvikling.Hvilken forandring ønsker vi at skabe?Det kønsopdelte uddannelsesvalg og det kønsopdelte arbejdsmarked er ikke blot en afhovedårsagerne til lønforskellene mellem kvinder og mænd. Kønsopdelingerne forhindrer også, atDanmark som samfund drager det fulde udbytte af kvinder og mænds ressourcer og talenter, dehæmmer innovation og de skaber flaskehalse i nogle sektorer og arbejdsløshed i andre, fordikvinder og mænd ikke let flyttes fra en branche eller sektor til en anden. Adskillige undersøgelserhar vist, at virksomheder med både kvinder og mænd på alle niveauer har langt større sandsynlighedfor at være innovative end virksomheder, hvor der er overvægt af det ene køn.BaggrundDet kønsopdelte uddannelsesvalgUnge kvinder og mænd træffer stadig meget kønsstereotype udannelsesvalg, det gælder bådedanskere med dansk baggrund og danskere med indvandrerbaggrund.Kønsopdelingen er ganske massiv, når de to køn skal vælge område eller fag. Det er fx sådan, at40 % af befolkningen er uddannet inden for fag, hvor det ene køn er dominerende. Kvinder vælgerfag inden for omsorg, kontor og humaniora, mens mænd vælger fag inden for håndværk, teknik ogIT, og det uanset hvilket uddannelsesniveau, der er tale om. Omkring 25 % af samtlige kvinder, derer uddannet i 1990’erne, er uddannet som sygeplejerske eller som social- ogsundhedsassistent/plejer.De følgende tabeller viser nogle af de uddannelser, hvor forskellen er mest markant.Danskere med indvandrerbaggrund er nogle gange mønsterbrydere i forhold til at foretageutraditionelle studievalg. Fx udgør mænd generelt kun 6,5 % af de studerende på social ogsundhedsassistentuddannelserne, mens mænd med indvandrerbaggrund udgør 12,8 % af alle medindvandrerbaggrund, der vælger den samme uddannelse.

Det kønsopdelte arbejdsmarkedValg af uddannelse har en direkte konsekvens for den senere placering på arbejdsmarkedet. Derforer det ikke overraskende, at arbejdsmarkedet er stærkt kønsopdelt både horisontalt på brancher ogvertikalt på arbejdsfunktioner.Kvinder er overrepræsenterede inden for region og kommune, mens mænd er overrepræsenteredeinden for staten og den private sektor. Således er ca. 80 % af alle mænd ansat i den private sektor og40 % af alle kvinder ansat i den regionale/kommunale sektor.Fordelingen på brancher viser, at mere end 60 % af de erhvervsaktive er beskæftiget inden forbrancher, hvor der er mere end 75 % af det ene køn. Kvinder er primært ansat inden for kontor ogomsorg, mens mænd er ansat i de mere håndværksprægede brancher. (Kilde: SFI, Det kønsopdeltearbejdsmarked 2006)

IværksættereI 2005 var der 3.568 kvinder, der startede egen virksomhed, mens tallet for mænd var 11.688.Antallet af kvindelige iværksættere er steget med 24 % siden 2001 frem til og med 2005, mensantallet af mandlige iværksættere er steget med 38 % (Erhvervs- og byggestyrelsen: Kvinder kan fåsucces med egen virksomhed.).Indikatorer- Procentandelen af piger med hhv. dansk og indvandrerbaggrund, der vælger naturvidenskabeligeuddannelser.- Procentandelen af drenge med hhv. dansk og indvandrerbaggrund, der vælger social-, sundheds-,pædagog og lærerfag.- Procentandelen af mænd der kommer i beskæftigelse som pædagoger og social- ogsundhedsassistenter.- Antallet af fag hvor det ene køn er dominerende.- Procentandelen af kvindelige iværksættere.Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet er ansvarlige for at måle udviklingen på derespektive uddannelser, Beskæftigelsesministeriet er ansvarlig for at måle udviklingen påbeskæftigelsesområdet, mens Økonomi- og Erhvervsministeriet er ansvarlig for at måle udviklingeni forhold til andelen af hhv. kvindelige og mandlige iværksættere.Eksempler på initiativerBeskæftigelsesministeriet udgav i efteråret 2008 en guide til virksomheder om, hvordan de kanarbejde med at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked. Guiden skal bidrage til, at virksomhed ogmedarbejdere bliver opmærksomme på kønsopdelinger og problemerne i den forbindelse forvirksomheden. Guiden skal inspirere til diskussion og til konkrete forandringer.I 2008 gennemførte ligestillingsministeren en indsats for at nedbryde traditionelle kønsroller ibørnehaver. På baggrund af en analyse af kønsrollemønstrene i udvalgte børnehaver, blev der bl.a.udarbejdet en børnebog og et inspirationsmateriale om kønsroller og ligestilling tilbørnehavepædagoger. Materialet er sendt til børnehaver i hele landet.Ligestillingsministeren vil i 2009 ligeledes genudsendewww.ligefrem.dkmed materiale til bådeelever, lærere, forældre og vejledere i folkeskolens ældste klasser om, hvordan de kan medvirke tilat give eleverne et bredere spektrum af valgmuligheder efter folkeskolen og dermed være med til atnedbryde det kønsopdelte uddannelsesvalg.

Økonomi- og Erhvervsministeriet offentliggjorde i 2008 en analyse om kvindelige iværksættere.Som opfølgning på publikationen indsamledes anbefalinger og input fra kvindelige iværksættere,erhvervsorganisationer, kvindenetværk m.fl. med henblik på at identificere konkrete initiativer, somkan øge antallet af især kvindelige vækstiværksættere. Ministeriet har i 2009 afsat midler til enrække initiativer, som retter sig mod kvindelige iværksættere. Initiativerne vedrører netværk ogmentorordninger, rollemodeller, en særlig website påwww.startvaekst.dk,statistik og analyser.Integrationsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet arbejder for at forbedre vilkårene foriværksættere med anden etnisk baggrund end dansk med et særligt fokus på kvinder.Undervisningsministeriet har oprettet et korps af rollemodeller for at fremme bl.a. et ikke-kønsspecifikt uddannelses- og erhvervsvalg.Alle undervisere og vejledere under Undervisningsministeriet skal have viden om, hvordan demodvirker kønsopdelte uddannelsesvalg. Undervisningsministeriet har ligeledes kønsmainstreametpuljemidlerne til »Pionerkampagnen«, hvor der sættes fokus på innovation og iværksætteri iundervisningen. Fremadrettet arbejder ministeriet med, hvordan en kommende talentstøtteordningfor unge iværksættere kan kønsmainstreames.Forsvarsministeriet arbejder for at få flere kvinder i forsvaret gennem rekruttering og fastholdelsesamt netværksdannelse blandt kvinder i forsvaret. Fx har Forsvarets Værnepligt og Rekrutteringoprettet en særlig hjemmeside for kvinder, ligesom der gennemføres »inspirationsdage for kvinder«,hvor det er muligt at høre om uddannelses- og jobmuligheder samt andre kvinders erfaringer fraforsvaret. Derudover arbejder Forsvaret aktivt imod kønskrænkende adfærd, de fysiske krav erkønsdifferentierede, ligesom Forsvarets kompetence- og bedømmelsessystem er kønsmainstreamet.Kirkeministeriet arbejder systematisk på at tiltrække begge køn til Folkekirken og sikre enbalanceret kønsfordeling blandt præster og provster.Fødevareministeriet arbejder på at øge andelen af kvinder på landbrugs- og fiskeriområdet for atfremme innovationskraften og sikre liv på landet.MÅL 5: DER SKAL FLERE KVINDER I TOPLEDELSE I BÅDE DET PRIVATE OG DETOFFENTLIGEVirksomhederne fortjener den bedste ledelse, og derfor skal de bruge de dygtige og ambitiøsekvinder, der i dag er en »ubrugt talentbank«. Virksomhederne mister både indtjening og udvikling,hvis de kun trækker på halvdelen af talentmassen. Derfor er det regeringens mål, at der skal flerekvinder i topledelserne i både det private erhvervsliv og den offentlige sektor.Hvilken forandring ønsker vi at skabe?De kvindelige topledere i børsnoterede selskaber udgør 5,4 %, mens procentdelen er 18,9 % iaktieselskaberne. Kvinder i staten udgør 20 % af toplederne.Samfundet er bedst tjent med at bruge alle ressourcer – også dem, som veluddannede og højtkvalificerede kvinder besidder, ellers udnytter vi ikke det fulde talentpotentiale. Derfor skal derflere kvinder i ledelse.At det kan betale sig, viser professor Nina Smiths undersøgelse »Guld værd for bundlinjen«(Minister for ligestilling 2005.). De virksomheder, der har både kvinder og mænd i ledelsen, klarersig bedre, end de virksomheder, der kun har mænd i ledelsen.En undersøgelse fra Danmarks Jurist- og Økonomforbund DJØF (Køn og Karriere 2008) viser, atder blandt DJØF’ere er lige høje ambitioner om ledelse blandt mænd og kvinder. Mere end 2/3 afbåde kvinder og mænd vil gerne være ledere.Baggrund

Indikatorer- Antal kvinder og mænd i topledelse og som tværgående direktører i det private erhvervsliv.- Antal kvinder og mænd i topledelse og på niveauet lige under i det offentlige.- Antallet af offentlige og private virksomheder, der har tilsluttet sig Charter for flere kvinder iledelse.Ligestillingsafdelingen er ansvarlig for at følge udviklingen i antallet af kvinder i ledelse ogtopledelse i det private erhvervsliv. Personalestyrelsen er ansvarlig for at følge udviklingen i antalletaf kvinder i ledelse i staten. Kommunerne, regionerne og de kommunale og regionale organisationerfølger udviklingen i antallet af kvinder i ledelse på hhv. kommunalt og regionalt niveau.Eksempler på initiativerLigestillingsministeren har taget initiativ til et Charter for flere kvinder i ledelse, der blev lanceret imarts 2008. Målet er, at 100 virksomheder har underskrevet charteret i 2010. Charteret forpligter deunderskrivende virksomheder til at sætte en række konkrete mål for, hvordan de vil få flere kvinderi egen ledelse. Mere end 60 virksomheder og organisationer har allerede skrevet under. Der eroprettet et netværk for de offentlige og private virksomheder, der har tiltrådt charteret, ligesom der

er udviklet et idékatalog med eksempler på, hvad virksomheder kan gøre for at få flere kvinder iledelse.I 2007-2008 gennemførte Personalestyrelsen og Ligestillingsafdelingen en mentorordning for attilskynde flere kvinder til at bliver ledere i staten og den private sektor.Sammen med DI oprettede ligestillingsministeren i 2007 et ambassadørkorps for kvinder i ledelsemed ti topchefer fra både det offentlige og det private som ligestillingsambassadører.MÅL 6: BEDRE KØNSBALANCE I BØRSNOTEREDE SELSKABERS BESTYRELSERRegeringen mener, at en øget mangfoldighed i bestyrelserne skaber værditilvækst i selskaberne. Enbedre kønsfordeling i bestyrelserne vil være en bedre udnyttelse af talentmassen og dermed til gavnfor dansk erhvervsliv.Hvilken forandring ønsker vi at skabe?Kvinderepræsentationen i børsnoterede selskaber er 9,18 %. Regeringen finder det problematisk, atkvinderepræsentationen i de børsnoterede selskabers bestyrelserne er så lav, når kvinder i andresammenhænge udgør en væsentlig og kvalificeret andel af samfundets ressourcer ogarbejdskapacitet.Derfor bad økonomi- og erhvervsministeren i marts 2008 Komitéen for god Selskabsledelse omat komme med forslag til, hvordan man kan fremme, at bestyrelsen i børsnoterede selskaber får enbredere kønsmæssig sammensætning, mens der fortsat tages højde for kvalifikationskravene.BaggrundBestyrelsesposter i børsnoterede bestyrelserUltimo november 2008 var kvinderepræsentationen i børsnoterede selskaber 9,18 %. Dette talomfatter såvel generalforsamlingsvalgte som medarbejdervalgte kvinder (Økonomi- ogErhvervsministeriet 2008.).

med til at skabe værditilvækst for den enkelte virksomhed.Indikatorer- Antal kvinder og mænd i bestyrelser i børsnoterede selskaber.Økonomi- og Erhvervsministeriet er ansvarlig for at måle udviklingen i antallet af kvinder ogmænd i børsnoterede selskaber. Målingerne skal foretages både på de medarbejdervalgte og degeneralforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.Eksempler på initiativerØkonomi- og Erhvervsministeriet følger, hvordan anbefalingen om mangfoldighed fra Komitéen forgod Selskabsledelse følges af selskaberne.Økonomi- og Erhvervsministeriet vil med passende interval offentliggøre statistiske oplysningertrukket på basis af registreringer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.Minister for ligestilling præsenterede i marts 2008 et Charter for flere kvinder i ledelse. Detforventes at medføre flere kvinder i ledelse, hvilket vil betyde, at flere kvinder med den relevanteerfaring får bestyrelsesposter.KVINFO (KVINFO er et landsdækkende informations- dokumentations- og kulturcenter omkvinde- og kønsforskningen. Kulturministeriet støtter KVINFO med driftsmidler.) driver enekspertdatabase, der har til formål at styrke kvinders offentlighedsprofil og at synliggøre kvindersviden, erfaring og ekspertise. Ekspertdatabase indeholder profiler på kvinder i forskning,erhvervsliv, forvaltning, kultur og politik og indeholder mere end 1100 eksperter. Databasenudvides løbende.MÅL 7: FLERE DRENGE MED INDVANDRERBAGGRUND SKAL GENNEMFØRE ENUNGDOMSUDDANNELSERegeringens vision på uddannelsesområdet er, at Danmark skal have verdens bedste folkeskole,hvor alle børn bliver fagligt dygtige, har det godt og bliver rustet til at begå sig i Danmark og iverden. Uddannelse er en hjørnesten i det danske samfund og derfor skal alle unge og særligtdrenge med både dansk og indvandrerbaggrund, også gennemføre en ungdomsuddannelse efterfolkeskolen. Drenge med indvandrerbaggrund har en markant lavere gennemførselsgrad endpigerne.Hvilken forandring ønsker vi at skabe?Regeringens nuværende mål er, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelsei 2015.Her er det vigtigt at støtte særligt drenge med indvandrerbaggrund, som har en markant laveregennemførselsgrad end pigerne, i at få en ungdomsuddannelse. Dermed kan de få et arbejde, bliveselvforsørgende og opnå samme uddannelsesniveau som pigerne.BaggrundI dag er der større frafald af drenge end piger på ungdomsuddannelserne, og drenge medindvandrerbaggrund falder fra i særlig grad.

Indikatorer- Fuldførelsesprocent opgjort på drenge og piger.- Fuldførelsesprocenten blandt 25-29 årige drenge og piger med indvandrerbaggrund medoprindelse i ikke-vestlige lande.Undervisningsministeriet er ansvarlig for at måle udviklingen i forhold til det overordnede mål,mens Integrationsministeriet er ansvarlig for en række af de initiativer, der handler omuddannelsesniveauet og begrænsningen af frafald blandt drenge og piger med indvandrerbaggrund.Eksempler på initiativerSom led i regeringens handlingsplan Beskæftigelse, deltagelse og lige muligheder til alle 2006-2009er der taget en lang række initiativer for at imødekomme udfordringerne og nå målet om, at langtflere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, særligt unge med indvandrerbaggrund.Integrationsministeriets »Brug for alle unge«-indsats har oprettet et team af forældrerollemodellermed indvandrerbaggrund, som har børn, der har klaret sig godt i uddannelsessystemet. Derudover erministeriet ved at iværksætte lokale rollemodelkorps rundt om i landet. »Brug for alle unge«understøtter desuden etableringen af lektiehjælpsordninger, herunder ordninger der i særlig gradforsøger at få fat i drenge.Som en del af »Brug for alle unge« indsatsen har Integrationsministeriet udvidetkontaktlæreruddannelsen med et fokus på kønsaspekter, som kan have betydning forgennemførelsen af en erhvervsuddannelse.Undervisningsministeriet har fået gennemført et forskningsprojekt om, hvorfor drenge med

indvandrerbaggrund klarer sig dårligt i skolen.Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet indgår i et tæt samarbejde under projektet»Fastholdelseskaravanen«, som er en del af »Brug for alle unge«-indsatsen. Her er fokus på enopsøgende dialog om fastholdelse af unge med indvandrerbaggrund – navnligt drenge – sammenmed udvalgte erhvervsskoler. Fastholdelseskaravanens formål er blandt andet at hjælpeerhvervsskolerne med at indfri regeringens 95 procents målsætning om, at motivere unge til atvælge og gennemføre en erhvervsuddannelse og at styrke deres forudsætninger og muligheder for atgennemføre. Fastholdelseskaravanen arrangerede i november 2008 et arbejdsseminar omudfordringen med at få flere drenge specielt med indvandrerbaggrund til at gennemføre enerhvervsuddannelse. Formålet var at opstille konkrete anbefalinger til, hvorledes ethelhedsorienteret erhvervsuddannelsestilbud til disse drenge kan tilrettelægges.I forbindelse med satspuljeaftalen for 2008 er der afsat i alt 32 mio. kr. i perioden 2008 – 2011under initiativet Lige Muligheder til en Tosprogs Task Force. Formålet med task forcen er at styrketosprogede elevers faglighed således, at de forlader grundskolen med tilstrækkelige fagligefærdigheder til, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse.Sammen med KL gennemfører Undervisningsministeriet ligeledes projektet Ungdomsuddannelsetil alle, og sammen med Danske Erhvervsskoler gennemfører Undervisningsministeriet Dennationale praktikpladskampagne. Endelig har Undervisningsministeriet også sammen med RUC etprojekt under EU’s socialfond om Køn, etnicitet – og vejledning.KVINFO har lanceret websitet Nye Mænd i Danmark om 30 velfungerende og aktive mænd medindvandrerbaggrund og deres liv i Danmark.MÅL 8: FLERE KVINDER MED INDVANDRERBAGGRUND SKAL I ARBEJDERegeringens mål er at øge udbuddet af arbejdskraft i Danmark med mindst 25.000 personer frem til2015 (»Mod nye mål – Danmark 2015«, august 2007.). Målet fokuserer udelukkende på personerfra ikke-vestlige lande. Det kræver en særlig indsats at få flere kvinder med indvandrerbaggrund ogmed oprindelse i ikke-vestlige lande i arbejde.Hvilken forandring ønsker vi at skabe?Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder og mænd med indvandrerbaggrund er markant lavere end fordanskere – det gælder i særlig grad for kvinder med oprindelse i ikke-vestlige lande. En øgetbeskæftigelsesfrekvens hos kvinder med indvandrerbaggrund vil medføre højere grad af økonomiskligestilling for kvinderne og give børnene gode rollemodeller.BaggrundMænd har generelt en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder. Denne forskel gælder også fordanskere med indvandrerbaggrund. Blandt efterkommere er der dog kun en meget lille forskel påkvinder og mænd. Døtre af indvandrere er således mønsterbrydere i langt højere grad end sønnerne.

Indikatorer- Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder og mænd med indvandrerbaggrund fra ikke vestlige landesammenlignet med den samlede befolkning.Beskæftigelsesministeriet og Integrationsministeriet er ansvarlige for at måle udviklingen påovenstående indikatorer og for initiativer for at fremme beskæftigelsen blandt kvinder og mændmed indvandrerbaggrund.Eksempler på initiativerLigestillingsafdelingen er ansvarlig for en række initiativer, der sigter mod at fremme ligestillingmellem kvinder og mænd med indvandrerbaggrund for derigennem at motivere særligt flere kvindermed indvandrerbaggrund til at søge arbejde. For eksempel en rettighedskampagne og etdebatmateriale rettet mod sprogcentrene. Målet med rettighedskampagnen og debatmaterialet er atgive kvinderne viden og indsigt i deres rettigheder i relation til arbejdsliv og familieliv, økonomi ogsundhed for at de kan agere i forhold til de barrierer, de møder i deres dagligdag. Derudover skalkvinderne bibringes viden om ligestilling og om ligestilling som en grundlæggende værdi i detdanske samfund.Integrationsministeriet er ansvarlig for en lang række integrationsinitiativer, som samtidig er medtil at fremme ligestilling på arbejdsmarkedet. Efter aftale med satspuljepartierne har regeringensåledes afsat 55,6 mio. kr. til Kvindeprogrammet i perioden 2007-2011. Programmet omfatter 11initiativer, der skal styrke kvinder med indvandrerbaggrunds muligheder for at komme i arbejde, fåen uddannelse og deltage i idræts- og foreningslivet. Samtidig skal initiativerne give kvindernebedre muligheder for at fremme deres børns integration og udvikling i bred forstand. Et fællestrækfor initiativerne er, at de bygger videre på de ressourcer, kvinderne allerede har, og på forskellig visforbedrer kvindernes muligheder for at være aktive medborgere i det danske samfund. Det gælderfor eksempel initiativet Projekt Bydelsmødre, der på få år er blevet en stor succes i Berlin og nubliver udbredt i Danmark. Som led i Projekt Bydelsmødre får ledige mødre medindvandrerbaggrund fra udsatte boligområder mulighed for at gennemgå et intensivt kursus og blivebydelsmødre. Bydelsmødrene opsøger herefter andre mødre i bydelen og giver råd om, hvordanmødrene kan styrke deres børns udvikling og integration i bred forstand.Som led i satspuljeaftalen har der endvidere siden 2003 været afsat satspuljemidler til forsøgs- ogudviklingsprojekter til styrkelse af den beskæftigelsesfremmende indsats overfor kvinder medindvandrerbaggrund, herunder familiesammenførte. Formålet med puljen er at bidrage til, at denpositive udvikling i retning af øget arbejdsmarkedsdeltagelse blandt flygtninge- ogindvandrerkvinder styrkes. En evaluering af ordningen fra 2006 har vist, at de støttede projekter i2004 og 2005 i meget høj grad – og på meget væsentlige områder – har skabt ny viden ommålgruppen, ligesom der er udviklet nye spændende og effektfulde redskaber/metoder. Der er afsat

midler til puljen frem til 2010.Integrationsministeriet og Kulturministeriet har støttet KVINFO´s mentorordning, der matcherflygtninge- og indvandrerkvinder med kvinder, som er aktive på det danske arbejdsmarked.Mentorordningen har vundet flere priser for sine gode resultater. Ligeledes driver KVINFOwebsitet »Den usynlige succes«, der sætter fokus på integration og hvor 29 kvinder medindvandrerbaggrund fortæller om deres liv i Danmark.MÅL 9: FLERE KVINDER MED INDVANDRERBAGGRUND SKAL VÆRE AKTIVE IFORENINGER OG ORGANISATIONERLigestilling mellem kønnene og integration af både kvinder og mænd i uddannelsessystemet, påarbejdsmarkedet og i samfundet som helhed er centralt for både dansk økonomi, forsammenhængskraften i det danske samfund og for det enkelte menneskes frie og lige muligheder.Derfor er det regeringens mål, at flere kvinder med indvandrerbaggrund deltager i foreninger ogorganisationer.Hvilken forandring ønsker vi at skabe?Flere kvinder skal deltage i foreninger og organisationer for at sikre dem adgang til det potentiale,der ligger i foreninger og organisationers opbygning af menneskelige relationer og demokratiskdannelse. Deltagelse i foreninger og organisationer skal være med til at bane vejen for, at allekvinder og mænd har mulighed for at benytte sig af deres rettigheder som borgere til at fremmeindflydelse, sundhed og den generelle ligestilling i samfundet.BaggrundDer er markante forskelle på kvinder og mænd med indvandrerbaggrunds deltagelse i foreninger.Det gælder både deres deltagelse i nationale og etniske minoritetsforeninger og for deres deltagelsei for eksempel danske idræts- og sportsforeninger. I forhold til sportsdeltagelse er mellem 30 og 38% af mændene medlemmer af en idrætsforening, mens kun 6 til 12 % af kvinderne er medlem af ensådan. Drenge med indvandrerbaggrund er i lige så høj grad som danske drenge aktive i enidrætsforening. Derimod er der store forskelle på hvor meget piger med indvandrerbaggrund ogdanske piger deltager i idrætsforeninger (»Køn, etnicitet og barriere for integration – fokus påuddannelse, arbejde og foreningsliv«. Karen Margrethe Dahl/ Vibeke Jacobsen. SFI 05:01).Kønsroller og familiemæssige forhold er elementer, der kan have indflydelse på, om kvinder medindvandrerbaggrund deltager i aktiviteter, der foregår i frivilligt regi, og som skal overvejes, nårtilbud tilrettelægges (»Veje til integration. Muligheder i frivilligt socialt arbejde«. GunvorChristensen, SFI 2006).Indikatorer- Andelen af unge kvinder med indvandrerbaggrund, der deltager i foreninger og organisationer.Integrationsministeriet er ansvarlig for at måle udviklingen i denne indikator.Eksempler på initiativerIntegrationsministeriet har en række puljer, der bl.a. understøtter kvinder med indvandrerbaggrundsdeltagelse i foreningsliv, politik mv. Målet er at øge andelen af kvinder med indvandrerbaggrund iforhold til foreninger, organisationer, politisk deltagelse mv. Der vil fremover blive målt påprojekternes effekt på kvindernes deltagelse i det frivillige foreningsliv i puljen »Flere kvinder iforeningslivet«, som er en del af Kvindeprogrammet. Endvidere vil der blive foretaget en eksternevaluering af puljen »Styrket indsats overfor kvinder og familier med etnisk minoritetsbaggrund«,

som bl.a. har støttet projekter vedr. kvinders deltagelse. Der vil i den forbindelse blive målt påeffekten af projekterne i forhold til deltagelse, såfremt det er muligt.Gennem Kvindeprogrammet støttes en række projekter med det formål at øge indvandrerkvindersforeningsdeltagelse. Kvinderådet har for eksempel fået støtte til at informere og rådgiveindvandrerkvinder om foreningslivet, herunder etablere venskabsforeninger mellem Kvinderådetsegne medlemsforeninger og etniske minoritetsforeninger for kvinder. Derudover er etableret forsøgmed at foreningsguider målrettet indvandrerkvinder i Københavns Kommune og i FrederiksbergKommune med det formål at informere om foreningsliv og det lokale foreningsliv i kommunen.Integrationsministeriet gennemfører i foråret 2009 to undersøgelser omkring nyankomneflygtninge og familiesammenførte samt unge danskere med indvandrerbaggrund, hvor bl.a. deresdeltagelse i foreninger og organisationer vil indgå.Kulturministeriet støtter det frivillige idrætsliv, som er med til at fremme lige muligheder for alle.I idrætsorganisationerne DIF og DGI findes en række initiativer der skal styrke integration afkvinder med indvandrerbaggrund. DGI-foreningen She Zone er en kvindeidrætsforening iKøbenhavn, hvor 90 % af medlemmerne har indvandrerbaggrund. Der gives også støtte til en rækkegymnastik- og motionsprojekter gennem idrætsforeninger rundt om i landet med særlig fokus påkvinder og piger med indvandrerbaggrund. Mange af disse projekter sker i samarbejde medsundhedsplejersker, integrationsråd og beboerrådgivere. DIF´s projekt Get2sport, har etableretidrætstilbud, som særligt retter sig mod piger med indvandrerbaggrund.Ligestillingsafdelingen vil på baggrund af en kortlægning af barrierer for integration ogligestilling, som finder sted i 2009, kunne iværksætte initiativer, der kan fremme kvinders aktivedeltagelse i samfundet – herunder i organisationer og foreninger.Foreningen Nydansker har for Ligestillingsafdelingen gennemført projekt »Mentorfamilier«, hvisformål var at udvikle et koncept for en bredere tilgang for familier med indvandrerbaggrund til detdanske foreningsliv og bidrage til forståelse af, hvordan kulturelle og kønsrelaterede barrierer kanløses. Projektet viste, at især kvinder og piger havde gavn af familierelaterede aktiviteter, fordi degiver dem en adgang til at komme ud af hjemmene. Målet om øget foreningsdeltagelse blev ikkefuldt ud opfyldt, men det gjorde til gengæld ønsket hos de deltagende kvinder om at danne egnefamilieforeninger, som indirekte kan være vejen ind i forenings-Danmark. Familiekonceptet vil i2009 blive videreført i regi af 3 -5 frivilligcentre for yderligere at understrege civilsamfundetsbetydning for integration og ligestilling af kvinder med indvandrerbaggrund.MÅL 10: LIGESTILLING SKAL VÆRE EN INTEGRERET DEL AF DANSKUDVIKLINGSPOLITIKKvinder og ligestilling er et prioriteret område og et tværgående hensyn i dansk udviklingspolitik,fordi ligestilling styrker udviklingsarbejdet og bidrager til at fremme vækst og velfærd. Det erregeringens mål at ligestilling fremmes gennem den danske udviklingspolitik.Hvilken forandring ønsker vi at skabe?Ligestilling er et mål i sig selv – også i de fattige lande. Men det er også et middel til at nå MDG(Millennium Development Goals) 2015-Målene. Bistanden bliver mere effektiv, hvis ligestillingtænkes ind fra start. Egentlig er det meget enkelt: Det er ikke muligt at nå 2015-Målene, hvis manpå forhånd i realiteten udelukker op til halvdelen af befolkningen baseret på køn.Ligestilling og kvinders rettigheder skal bl.a. fremmes via arbejde i multilaterale fora og viadansk udviklingsbistand. Et af midlerne til at systematisere indsatsen er udnævnelse af gender focalpoints på alle danske ambassader, ligesom alle ambassader årligt skal rapportere om dereskønsmainstreamingindsats og særlige indsatser for at fremme ligestilling.

BaggrundKvinder og ligestilling har været et af de tværgående hensyn i dansk udviklingsbistand i en årrække.Området er blevet oplevet opprioriteret de seneste år. Ikke kun i ord, strategier og planer, også ipenge og handling, og arbejdet med ligestilling er blevet systematiseret og synliggjort yderligereAf verdens fattige er størstedelen piger og kvinder og ud af de skønsmæssigt 960 millionervoksne, der ikke kan læse, er 2/3 kvinder. Selv om flere piger kommer i skole i Afrika syd forSahara, er der fortsat i denne region et stort antal piger, som enten ikke begynder i skole eller somforlader skolen for tidligt.I 2009 er der afsat i alt 15,2 mia. kr. til udviklingsbistanden, svarende til en bistandsprocent på0,82. Det betyder ca. 650 mio. kr. mere til fordel for verdens fattigste sammenlignet med 2008.Regeringen har fordoblet bistanden til fremme af ligestilling og kvinders rettigheder og mulighederi Afrika fra 200 mio. kr. i 2008 til 400 mio. kr. i 2010.Udenrigsministeriet har systematiseret kønsmainstreamingindsatsen yderligere i forbindelse medprogrammer og projekter. Blandt andet er der i 2008 blevet udarbejdet »gender equality rollingplans« for 99 % af alle konceptnoter for programmer forelagt programkomiteen.

På makro-niveau er det vanskeligt at se sammenhængen mellem landenes økonomiske vækst ogligestilling, men som det fremgår af punktdiagrammet, synes der at være en sammenhæng mellemligestilling og fattigdom. (Verdensbanken 2007)Indikatorer- Fastholdelsen af, at der er udpeget gender focal point på alle ambassader og i alle relevantekontorer i hjemmetjenesten.- Antallet af konceptnoter for programmer forelagt programkomiteen, der er vedlagt en genderequality rolling plan, der beskriver udfordringer og muligheder samt sætter mål for indarbejdelseaf ligestilling i programmet.- Antallet af ambassader der rapporterer årligt på mainstreaming og særlige indsatser.- Antallet af fakkeltilsagn om at gøre noget ekstra for kvinder og ligestilling.- Bevilget bistand til fremme af ligestilling og kvinders rettigheder (årlige finanslove).Eksempler på aktiviteterI 2006 besluttede regeringen at oprette en særlig projektgruppe i Danida, for at sikre at kvinder ogligestilling, som tværgående hensyn i udviklingsbistanden, ikke blot er ord, men også handling.Gruppen er oprettet under navnet »Team Gender«. Der skal endvidere gennemføres en egentligligestillingsanalyse forud for alle større danske programindsatser og nye landestrategier for atkortlægge, hvordan de danskstøttede aktiviteter påvirker og bidrager til ligestilling.Samtlige ansatte i Udenrigsministeriet og på ambassaderne, der arbejder med udviklingsbistand,

skal på et obligatorisk e-learningkursus om ligestilling. Noget sådant er tidligere kun gennemførtom korruption. Tidligere har det været vanskeligt at synliggøre og dokumentere arbejdet medligestilling, og derfor kommer der mere konkrete mål og indikatorer på området i den løbende mål-og resultatstyring.Udviklingsministeren har i marts 2008 taget initiativ til og siden ledet en internationalfakkelkampagne rettet mod at skabe større politisk og finansiel opbakning til implementering afFN’s 3. 2015-mål om kvinder og ligestilling. Mere end 100 aktører har i 2008 givet tilsagn om atgøre noget ekstra for kvinder og ligestilling. Et vigtigt element heri er at overdrage fakler tilrepræsentanter for regeringer, den private sektor, internationale organisationer og civilsamfundet,der var parate til at give tilsagn om at gøre noget ekstra for kvinder og ligestilling.Danmark vil fortsat være i front for at fremme gennemførelsen af FN’s Sikkerhedsresolution1325 om kvinder fred og sikkerhed. Den danske handlingsplan til gennemførelse af resolution 1325er blevet revideret og vil blive offentliggjort i 2009. Planen fokuserer bl.a. på øget deltagelse afkvinder – på alle niveauer – i konfliktforebyggelse og fredsprocesser. Forsvaret implementerer FNResolution 1325 om »Kvinder, fred og sikkerhed« i de internationale operationer ved fx: AtForsvaret udarbejder en policy for 1325-perspektivet i forsvarets internationale operationer, atForsvaret i sin udpegning og beordring af personel til international tjeneste så vidt muligtsammensætter enhederne i et givent dansk kontingent under hensyntagen til 1325-perspektivet, ogat kompetencerne om kulturelle forhold i internationale operationer, herunder »Kvinder, fred ogsikkerhed«, samles ved Forsvarsakademiet.MÅL 11: INGEN KVINDER OG MÆND HANDLES TIL DANMARKHandel med mennesker udgør på verdensplan en af de mest lukrative former (Steve Harley,Europol, Referat fra oplæg i EU-kommissionens Ekspertgruppe vedrørende handel medmennesker, maj 2004) for kriminalitet, og ofre for menneskehandel udsættes for helt urimeligevilkår. I Danmark er ofre for menneskehandel langt overvejende kvinder, der handles tilprostitution. Regeringens mål er, at ingen kvinder og mænd handles til Danmark, og det mål vilregeringen arbejde for frem mod 2015.Hvilken forandring ønsker vi at skabe?Som samfund har vi alle et ansvar for at kæmpe mod handel med mennesker og mod udnyttelse afofre for menneskehandel. Derfor har regeringen i indeværende år sikret implementeringen afmålene i handlingsplanen mod menneskehandel fra marts 2007.Som led i implementeringen af handlingsplanen er der sat følgende mål for 2009:- 10 % af befolkningen skal kende til problemstillingerne omkring forskellige former formenneskehandel, herunder oplysningskampagner eller lignende.- I 2009 modtager alle børn og mindst 40 % af de kvinder, som er registreret som ofre formenneskehandel social støtte og modtager forberedt hjemsendelse i samarbejde med en lokalNGO, herunder med et særligt fokus på: Kvalitet i tilbuddene og rehabilitering af ofre formenneskehandel, at kvinderne bliver oplyst fyldestgørende om deres muligheder for hjælp ogstøtte, om betingelserne for reflektionsperioden – muligheden for ophold i Danmark i op til 100dage – at de får hjælp til rehabilitering, og at der udarbejdes en udredning vedrørende handel tiltvangsarbejde.- NGO’er og myndigheder i afsenderlande, hvor ofrene kommer fra, rapporterer til de danskemyndigheder om mindst halvdelen af de ofre for menneskehandel, som har fået hjælp tilrepatriering.Baggrund

Omfang af kvinder handlet til prostitution i DanmarkDe sociale organisationer, som driver det opsøgende arbejde, sundhedstilbud, botilbud m.v. skønnerat have haft kontakt til ca. 250 kvinderOplysningerne fra de sociale organisationer har for perioden2007 været mangelfulde. Der er derfor foretaget et skøn over det samlede antal kvinder, somorganisationerne har været i kontakt med.i 2007, som potentielt kan være ofre for menneskehandel.Mistanke om menneskehandel udløser den hjælp og støtte, der tilbydes, som en del af regeringenshandlingsplan på området.Konkret kan det være meget vanskeligt at afgøre, hvor mange der decideret er ofre forkvindehandel, og hvor mange der er ofre for grov udnyttelse.Indikatorer- Antallet af ofre for menneskehandel i Danmark (identificeret af politi, de sociale organisationerog udlændingemyndighederne).Center mod Menneskehandel under Velfærdsministeriet er ansvarlig for at måle udviklingen iantallet af ofre for menneskehandel. Justitsministeriet er ansvarlig for politiets registrering afantallet af ofre for menneskehandel, Integrationsministeriet er ansvarlig forudlændingemyndighedernes registrering af antallet af ofre for menneskehandel ogVelfærdsministeriet er ansvarlig for de sociale organisationers registrering af antallet af ofre formenneskehandel.Eksempler på initiativerIndsatsen mod menneskehandel omfatter både forebyggende, støttende og efterforskningsmæssigeaktiviteter. Kun gennem et stærkt fokus på hjælp og støtte kan der skabes gode, varige resultater forofre for menneskehandel, så de kommer i sikkerhed, væk fra deres bagmænd og får de bedstemuligheder for et liv uden tvang og uden for prostitution. Det seneste år har indsatsen blandt andetomfattet udbredelsen af det opsøgende arbejde blandt udenlandske prostituerede til at dække helelandet, udbyggelse af mulighederne for sikkert ophold i botilbud og forbedring af den hjælp ogstøtte, som kvinderne modtager under refleksionsperioden.Center mod Menneskehandel er nu fuldt etableret og sikrer koordination af indsatsen i helelandet, og af de mange dygtige opsøgende medarbejdere og medarbejdere på bosteder ogmødesteder rundt omkring i landet har de kvalifikationer, der skal til for at hjælpe ofrene formenneskehandel. Regeringen har også sikret, at kvinderne bliver hjulpet, efter de er vendt tilbage tilhjemlandet. Bl.a. har Udlændingeservice sammen med Center mod Menneskehandel igangsat etpilotprojekt med den internationale organisation for migration (IOM), som dækker hjælp og støtte,både under de 100 dage, de kan opholde sig i Danmark og efter hjemkomsten. Refleksionsperiodenpå 100 dage skal bidrage til, at kvinderne skal hjælpes til de bedste betingelser for et godt, frit ogsikkert liv i fremtiden.MÅL 12: KVINDER OG MÆND SKAL KUNNE LEVE TRYGT I NÆRE RELATIONER UDENVOLDRegeringens mål er at kvinder og mænd skal kunne leve trygt i nære relationer uden vold.Regeringen har sammen med satspuljepartierne valgt at afsætte 35 mio. kr. til en National Strategitil bekæmpelse af vold i nære relationer 2009 – 2012 for dermed at fortsætte det målrettede arbejdemod vold i hjemmet. Den nationale strategi skal medvirke til at reducere antallet af kvinder, mændog børn, der rammes af vold i nære relationer og sikre at ofre for vold fra en nuværende ellertidligere partner modtager den hjælp og støtte, de har behov for. En reduktion i antallet afvoldsramte kvinder og mænd vil samtidig betyde et fald i antallet af børn og unge, som vokser op i

voldsramte familier. Strategien vil have 2 tværgående temaer: 1. Forankring af det bedste fra denhidtidige indsats og 2. Forebyggelse. Strategien afløser Handlingsplan til bekæmpelse af mændsvold mod kvinder og børn i familien 2005-2008.Hvilken forandring ønsker vi at skabe?Regeringens overordnede og langsigtede mål er, at ingen kvinder og mænd udsættes for vold i nærerelationer.28.000 kvinder udsættes årligt for vold fra en nuværende eller tidligere partner. Målet er, at inden2012 oplever højst 20.000 kvinder vold fra en nuværende eller tidligere partner. Skønsmæssigt8.900 mænd udsættes for partnervold årligt. Frem mod 2012 er målet at få dette tal ned på højst7.000 mænd. Disse tal måles ved hjælp af den nationale database om vold mod kvinder. Målene eren forudsætning for satspuljebevillingerne.Vold i nære relationer er et personligt overgreb, som regeringen ønsker at bekæmpe med blandtandet en ny national strategi. Tidligere handlingsplaner har fokuseret på vold mod kvinder. Men nyviden har dokumenteret, at også mænd er ofre for vold i nære relationer. Derfor udgør mænd en nymålgruppe for indsatsen.BaggrundI 2001 oplevede 41.000 kvinder partnervold. I 2005 er antallet faldet til 28.000 kvinder. 8.900mænd udsættes også for partnervold. 2/3 af de mænd, der oplever vold i nære relationer, bliver slåetaf andre mænd. 20.000 – 22.000 børn vokser op i en voldsramt familie (Kilde: LOKK:årsstatistikker. Minister for ligestilling og Statens Institut for Folkesundhed: »Mænds vold modkvinder – Omfang, karakter og indsats mod vold 2004« og »Mænds vold mod kvinder – Omfang,karakter og indsats mod vold 2007«. Rapport fra minister for ligestilling, Statens Institut forFolkesundhed og Syddansk Universitet: »Vold mod mænd i Danmark – Omfang og karakter –2008«).).Indikatorer- Antal kvinder og mænd der udsættes for fysisk vold i nære relationer (måles i intervaller overflere år).Ligestillingsafdelingen er ansvarlig for at måle udviklingen i denne indikator.Eksempler på initiativerUnder de to handlingsplaner, som har dækket perioden 2002 – 2008, har der været taget initiativer iforhold til støtte til ofrene, styrkelse af fagfolks viden og kompetencer, opbygning af statistik, videnog information samt forebyggelse gennem behandling af voldsudøvende mænd. Som eksempler påkonkrete initiativer, der vil fortsætte frem til 2012, kan nævnes etableringen af en hotline forvoldsofrene, psykologbistand til ofrene samt særlige uddannelsesforløb til fagfolk på området.Endvidere har politiet med vedtagelsen af bortvisningsloven fået mulighed for i visse tilfælde atbortvise en voldelig eller truende person mv. fra det fælles hjem i en periode med henblik på athindre (yderligere) vold mv. mod andre medlemmer af husstanden. Herudover har politiet oganklagemyndigheden i fællesskab lavet en overordnet strategi for en styrket indsats over forjalousidrab og andre alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser. Rigsadvokaten har udarbejdet en nymeddelelse om behandlingen af sager om samlivsrelaterede personfarlig kriminalitet bl.a. medhenblik på en effektiv anvendelse af reglerne om bortvisning og tilhold og en styrkelse afefterforskning og tiltalerejsning i sager om samlivsrelaterede forbrydelser.I 2007 blev der afsat 52 mio. kr. til at igangsætte et udslusningsprojekt for kvinder og børn påkrisecentre. Projektet består af to dele. Et projekt hvor 10 kommuner i samarbejde medkvindekrisecentre får økonomisk støtte til at yde en helhedsorienteret og løsningsfokuseret indsats

til kvinder og børn, der udsluses fra krisecentre. Støtten omfatter psykologhjælp, støtte i forhold tilmødrenes uddannelses og arbejdssituation. Formålet er at gøre dem i stand til at leve et liv uden denvoldelige partner. På den måde skal projektet medvirke til at bryde den negative sociale arv forbørnene. I den anden del af projektet får otte projektkommuner faglig støtte, der skal gøre dem istand til at agere hurtigt og effektivt, når et voldramt barn har behov for behandling. Kommunerneskal udvikle mindst to behandlingsmodeller og udbrede dem til alle landets kommuner.Rigspolitiet har i 2007 iværksat en strategi for at indarbejde kønsrelaterede problemstillinger iindsatsen mod æresrelaterede forbrydelse. En af aktiviteterne er fx at sætte fokus på problemet iforbindelse med uddannelse af politibetjente.MÅL 13: MÆNDS SUNDHED SKAL FORBEDRES OG MIDDELLEVETIDEN FORBEFOLKNINGEN FORLÆNGESMænds levetid er kortere end kvinders, og der er forskelle mellem kønnene i forhold til en rækkecentrale livsstilsvaner, herunder fx alkohol- og rygevaner Det er regeringens mål, at dengennemsnitlige levetid for befolkningen skal forlænges med 3 år over de næste 10 år. Dennemålsætning vil dermed bidrage til at forøge middellevetiden (Middellevetiden beregnes påbaggrund af de observerede dødsrater i et givent år, dvs. ud fra et tværsnit af, hvor stor en andel afbefolkningen i hver aldersgruppe, der dør i løbet af året. Middellevetiden i fx 2009 måler såledesden forventede restlevetid for en 0-årig, der gennem hele livet er udsat for de aldersspecifikkedødsrater for hele befolkningen i 2009.) for mænd.Hvilken forandring ønsker vi at skabe?Mænds levetid er ca. 4,5 år lavere end kvinders. En række livsstilsfaktorer kan bidrage til at forklaredenne forskel. Forskellen kan således fx ses i lyset af forskellige alkohol- og rygevaner. Derudoverkan forskellen være betinget af en række historiske forhold knyttet til bl.a. arbejdsmarkedet.Regeringen vil i 2009 udarbejde og lancere en handlingsplan for forebyggelse. En forstærketforebyggelsesindsats målrettet centrale livstilsfaktorer vil således kunne bidrage til en forbedretsundhedstilstand for såvel kvinder som mænd. Den lavere middellevetid for mænd indikerer, at degenerelle forebyggelsestiltag kan have et særligt potentiale i forhold til netop denne gruppe.BaggrundKvinder lever i gennemsnit ca. 4,5 år længere end mænd. Forskellen mellem kønnene i den såkaldtemiddellevetid er dog mindsket indenfor de sidste 20 år. For 20 år siden var forskellen på 5,9 år. Dengenerelle stigning i middellevetiden for hele befolkningen i de sidste 20 år afspejler således enstørre stigning i middellevetiden for mænd end for kvinder.Der kan også for OECD-landene under ét konstateres en forskel på middellevetid mellem kvinderog mænd, idet kvinder i OECD-landene gennemsnitligt lever 5,7 år længere end mænd.

Indikatorer- Befolkningens middellevetid.- Kvinder og mænds middellevetid.Eksempler på initiativerRegeringen har nedsat en forebyggelseskommission, der skal analysere og fremsætte forslag til enstyrket forebyggende indsats. Kommissionen færdiggør sit arbejde primo 2009. Regeringen vilsammen med kommuner og regioner i 2009 udarbejde og lancere en national handlingsplan forforebyggelse med klare mål for indsatsen. Handlingsplanen skal løbe frem til 2015 og vil indeholdeinitiativer, der skal bidrage til at øge middellevetiden med 3 år for befolkningen. Denne indsats vilogså have et potentiale for mænd, herunder særligt den gruppe af mænd, som udviser usundrisikoadfærd.Fødevareministeriet arbejder for at sikre en målrettet og effektiv information om sunde kostvalgtil både kvinder og mænd og på at indhente mere viden om forskellene mellem kvinder og mænd påernæringsområdet, så indsatsen kan få størst mulig effekt på målgrupperne. Ministeriet vil isamarbejde med 3F udarbejde et projekt, der skal få mænd på arbejdspladserne til at spise sundere.Endvidere igangsætter »6 om dagen« partnerskabet en særlig indsats, hvor målet er at få mænd til atspise mere frugt og grønt.Regeringen har nedsat et tværministerielt breddeidrætsudvalg, der i samarbejde med bl.a.kommuner og idrættens organisationer skal analysere udviklingen og perspektiverne i den danskebefolknings idræts- og motionsdeltagelse og komme med konkrete forslag, der kan fremme bådekvinder og mænds idræts- og motionsdeltagelse. Udvalget har som en del af sit arbejde beskæftigetsig med de forskelle, der er i idrætsdeltagelsen for kvinder og mænd i forskellige livsfaser.Regeringen vil følge op på udvalgets anbefalinger i sammenhæng med arbejdet iForebyggelseskommissionen.

MÅL 14: DER SKAL FLERE KVINDER I KOMMUNALPOLITIKKommunalpolitik handler om velfærd for alle borgere. Fra legepladser til ældrepleje, fra grønneområder til beskæftigelse og kollektiv trafik – i en kommunalbestyrelse bliver der tagetbeslutninger, der påvirker kvinder og mænds liv. Derfor er det meget vigtigt, at både kvinder ogmænd er med, når beslutningerne bliver truffet og derfor er det regeringens mål, at der skal flerekvinder i kommunalpolitik.Hvilken forandring ønsker vi at skabe?Under en 1/3 af medlemmerne i de danske kommunalbestyrelser er kvinder og der er alt for fåkvinder på listerne til kommunalvalgene. Det er et problem for demokratiet og de politiskeløsninger, fordi løsninger truffet på et repræsentativt grundlag giver større sandsynlighed for succes.BaggrundAndelen af kvinder i kommunalpolitik lå i 2005 på 27 %. Dette er næsten den samme andel somved valgene i 2001 og 1997.

Indikatorer- Andelen kvinder og mænd i kommunalbestyrelser.Velfærdsministeriet er ansvarlig for at måle udviklingen antallet af kvinder og mænd ikommunalpolitik. Velfærdsministeriet og Ligestillingsafdelingen er ansvarlige for initiativer, derretter sig mod at fremme andelen af kvinder i kommunalpolitik. De politiske partier ogpartiforeningerne er ansvarlige for opstillingslisterne til kommunalvalg.Eksempler på initiativerLigestillingsafdelingen har i 2008 i anledning af 100-året for kvinders valgret til kommunalvalgudgivet publikationen »Kvinder styrker det lokale demokrati« med anbefalinger tilpartiforeningerne om, hvad de kan gøre for at få flere kvinder på listerne til kommunal- ogregionalvalg og til potentielle kvindelige kandidater om, hvad det indebærer at stille op, og hvad dekan gøre for at engagere sig. I marts 2009 afholder ligestillingsministeren en konference med fokuspå at fremme antallet af kvinder på listerne forud for kommunalvalget i november 2009.Der er desuden nedsat en arbejdsgruppe i 2008 bestående af repræsentanter fra Finansministeriet,Økonomi- og Erhvervsministeriet, Velfærdsministeriet samt KL, som har til formål at undersøgekommunalpolitikernes rolle og arbejdsvilkår efter kommunalreformen og kvalitetsreformen.Arbejdsgruppen skal bl.a. undersøge, hvad kommunalreformen har betydet forkommunalbestyrelsernes køns-, alders- og erhvervsmæssige sammensætning med henblik på atvurdere, om der er behov for initiativer, der kan understøtte et bredt rekrutteringsgrundlag på disseområder.MÅL 15: KVINDELIGE FORSKERTALENTER SKAL FASTHOLDESAlt for få talentfulde kvinder vælger en forskningskarriere. Dette er et problem, fordi vi ikke har rådtil at miste disse talenter. Det er regeringens målsætning, at det offentlige i 2010 skal investere,hvad der svarer til 1 % af BNP i forskning og udvikling. Det betyder blandt andet, at der skal ske en

markant kapacitetsopbygning på de danske forskningsinstitutioner. Hvis dette mål skal indfries, måalle talenter bringes i spil.Hvilken forandring ønsker vi at skabe?Det er derfor afgørende, at vi i Danmark bliver bedre til at fastholde kvindelige forskertalenter.Derfor skal vi bryde med vanetænkningen og fokusere på tiltag, der kan gøre op med det betydeligetab af kvindelige forskertalenter, som kan påvises hele vejen op ad den videnskabelige karrierestige.Det er afgørende, at dette ikke sker gennem positiv særbehandling i form af fx kvoter. Der måaldrig sås tvivl om, at både stillinger og midler skal tilfalde de dygtigste forskere.BaggrundPå trods af at flere kvinder end mænd i dag opnår en kandidatgrad på universitetet, er kun hverfjerde lektor en kvinde, og kun 12 % af alle danske professorer er kvinder (jf. figur 9). Dette er ikkeblot alarmerende i en dansk sammenhæng. Også i international sammenhæng er andelen af kvinderbemærkelsesværdigt lav (jf. figur 10).

Indikatorer- Andelen kvinder og mænd i forskning.- Andelen af kvindelige og mandlige ph.d-studerende.- Andelen af kvindelige og mandlige adjunkter.- Andelen af kvindelige og mandlige lektorer.- Andelen af kvindelige og mandlige professorer.- Andelen kvinder i ledende og besluttende poster i dansk forskning.- Succesrate for antal bevillinger til kvinder i Det Frie Forskningsråd og Det StrategiskeForskningsråd.Videnskabsministeriet er sammen med universiteterne ansvarlig for at måle udviklingen på disseindikatorer.Eksempler på initiativerI 2005 nedsatte videnskabsministeren og minister for ligestilling en tænketank for flere kvinder iforskning. Tænketanken udkom med en rapport med en række bud på initiativer og løsninger, derkan bidrage til at rekruttere og fastholde flere kvinder til forskning på universiteter, isektorforskningsinstitutioner og i private virksomheder. Videnskabsministeriet og en rækkeuniversiteter og institutioner har siden arbejdet videre med tænketankens forslag.Senest har videnskabsministeren taget initiativ til en rundbordssamtale med repræsentanter fra dedanske universiteter, forskningsrådssystemet og det private erhvervsliv. Formålet er en fremadrettet

indsats for at bringe alle danske forskertalenter i spil.Fødevareministeriet har i 2008 gjort en særlig indsats for at sikre en ligelig fordeling af antallet afmænd og kvinder i det rådgivende udvalg for fødevareforskning, der årligt fordeler ca. 100 mio. kr.til projekter. I juni 2008 blev der således udpeget 9 kvinder og 10 mænd til at sidde i udvalget. I detforudgående udvalg, nedsat i juni 2004, var der udpeget 7 kvinder og 11 mænd.SÆRLIG FOKUS PÅ KØN OG KLIMA I 2009I 2009 vil regeringen have fokus på kønsaspekter og ligestilling i forbindelse med arbejdet medklimadagsordenen. Hensynet til kvinders rolle og rettigheder er et forhold som vil blive søgtmedtaget ved tilrettelæggelsen af klimatilpasningsindsatseri udviklingslande. På det nationaleområde vil der være fokus på kønsperspektiver og ligestilling i forbindelse med informations-kampagner og kommunikationsaktiviteter, der gennemføres med henblik på enten at formidleklimapolitiske problemstillinger eller som kampagner for at fremme en mere energibesparende ogklimavenlig adfærd. Transportministeriet, Miljøministeriet og Klimaministeriet er centraleministerier i regeringens indsats.BaggrundPå baggrund af en drøftelse på et nordisk ligestillingsministermøde i maj 2008, besluttedeministrene at afsætte midler til en kortlægning af viden om ligestilling og klimaforandringer samt enkonference. Den danske ligestillingsminister har sat sig i spidsen for lanceringen af kortlægningenog konferencen som fandt sted den 2. februar 2009 i København.Ligestillingsministrene finder det afgørende, at klimaindsatsen i højere grad bør tageudgangspunkt i at:- Kvinder og mænd påvirker miljøet forskelligt.- Kvinder og mænd påvirkes forskelligt at klimaændringerne.- Den skæve kønsbalance i beslutningsprocesserne både i forhold til tilpasnings- ogreduktionsindsatsen.Eksempler:Transportsektoren:Der er forskel på hvordan kvinder og mænd påvirker miljøet omkring os. Et af de områder, hvor derer stor forskel på kvinders og mænds CO2 påvirkning er indenfor transportsektoren. Kvinder brugeri langt højere grad end mænd den offentlige transport, og de har et mere klimamæssigt bærerdygtigttrafikforbrug end mænd, som oftere kører i bil (TRANSGEN – Gender Mainstreaming EuropeanTransport Research and Policy. Building the Knowledge Base and Mapping Good Practices.).Naturkatastrofer, vand og jord:Klimaændringerne påvirker og har forskellige konsekvenser for kvinder og mænd. Det er derfornødvendigt at inddrage et køns- og ligestillingsperspektiv i forhold til tilpasningsindsatsen, særligt iu-landene. Det har bl.a. vist sig, at der er afgørende kønsforskelle i antallet af omkomne iforbindelse med naturkatastrofer, og at andelen af kvinder, der omkommer, har direktesammenhæng med kvinders økonomiske og sociale rettigheder i området. Klimaforandringer givermere ekstreme vejrtendenser som oversvømmelser, storme, tørke og andre vejrbegivenheder. Dissevejrtyper forventes der at komme mere af i fremtiden og disse vejrtyper rammer især u-lande ogisær de fattigste dele af befolkningen som fx kvinder. Eksempler på hvor forskelligt kvinder ogmænd rammes af naturkatastrofer: Under cyklonen i Bangladesh 1991 var der en væsentligovervægt af omkomne kvinder i forhold til mænd. Kvinder udgjorde majoriteten af dem, der blev

dræbt, og af dem der havde mindst chance for at komme sig efter Tsunamien i Asien 2004. I dele afAceh i Indonesien var mere end 75 % af de omkomne således kvinder og piger (Commission on theStatus of Women, Fifty-second session, New York, 25 February – 7 March 2008 samt »Report ofHigh-level Roundtable, How a Changing Climate Impacts Women« September 21, 2007.).

Klima- og Energiministeriets ligestillingspolitiske målsætninger

(Klima-

og Energiministeriets ligestillingspolitiske målsætning indgikikke, som de øvrige ministeriers målsætninger, i minister forligestillings Perspektiv- og handlingsplan 2008.):•Kønsopdelt datamateriale skal sikre viden om mænds ogkvinders forskellige behov- og adfærdsmønstre på klima- ogenergiområdet.•Informationskampagner og kommunikationsaktiviteter skalformidle klima- og energipolitiske problemstillinger på en måde,der tager højde for eventuelle forskelle i kvinder og mændsbehov og indgangsvinkler.

Transportministeriet

skal sikre et transportsystem, der giver lige muligheder for mobilitet ogunderstøtter mangfoldighed på tværs af forskellige borgergrupper – herunder i et kønsperspektiv,hvor kvinder og mænds eventuelt forskellige behov og ønsker til mobilitet inddrages.Ministeriet har igangsat udarbejdelsen af en ligestillingspolitik inden for ministerområdet. I denforbindelse arbejder ministeriet på at sikre, at kønsperspektivet inddrages inden for tre tematiskemålsætninger: 1) Mobilitet – lige muligheder for begge køn, 2) Bæredygtighed – sikre ettransportsystem i balance med miljø, CO2 og andre centrale samfundsmæssige hensyn og 3)Medarbejdere – lige muligheder i ansættelsen i såvel Transportministeriets koncern som itransportsektoren som helhed.I ministeriets netværk for kønsmainstreaming og ligestilling arbejder ministeriet fortsat på atsikre udbredelsen af viden om køn og transport – herunder videndeling og aktivering af detomfangsrige kønsopdelte statistik- og datamateriale, som ministeriet har adgang til. Dette arbejdeunderstøttes bl.a. ved inddragelse af forskere fra DTU, Københavns Universitet mv. Hermedarbejder Transportministeriet på at sikre en fortsat uddannelse af medarbejdere inden for områdernekønsmainstreaming og ligestilling.