Skriftlig redegørelse

(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget).

Redegørelse af 28/5 09 om udviklingen på specialundervisningsområdet efter

kommunalreformen.

(Redegørelse nr. R 21).

Undervisningsministeren

(Bertel Haarder):1. INDLEDNINGMed kommunalreformen den 1. januar 2007 blev myndigheds- og finansieringsansvaret forfolkeskolens specialundervisning, herunder den specialpædagogiske bistand til førskolebørn, ogspecialundervisning for voksne samlet hos kommunalbestyrelserne. Regionsrådene har ansvar fordrift, udvikling og koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud samt for tilbud til voksnepersoner med tale-, høre- eller synsvanskeligheder.Det var kommunalreformens mål, at opgaverne skulle løses tættere på borgerne og i samarbejdemed de almindelige tilbud, samtidig med at de specialiserede tilbud blev fastholdt ogvidereudviklet. Organiseringen af området skulle fremstå klarere og enklere for borgerne, jf. bilag 1(ikke optrykt her). For at nå disse mål blev der etableret en række redskaber, fx den nye nationalevidens- og specialrådgivningsorganisation, VISO, og rammeaftalerne mellem kommuner og regionom de regionale undervisningstilbud. De regionale udviklingsråd blev nedsat for at sikre, at man fracentralt hold kunne følge udviklingen. I de første tre år efter reformens ikrafttræden skaludviklingsrådene afgive redegørelser til undervisningsministeren på specialundervisningsområdetog til indenrigs- og socialministeren om udviklingen på det sociale område, jf. bilag 2 (ikke optrykther). I 2008 har specialundervisning og anden særligt tilrettelagt undervisning til unge og voksnemed særlige behov været et særligt tema i udviklingsrådenes redegørelser på undervisningsområdet.Det blev ved kommunalreformens behandling i Folketinget tilkendegivet, atundervisningsministeren ville udarbejde en samlet redegørelse til Folketinget på baggrund afudviklingsrådenes redegørelser.Jeg forelægger hermed redegørelsen om udviklingen efter kommunalreformen påspecialundervisningsområdet for 2008. Denne redegørelse skal ses i sammenhæng medredegørelsen for 2007 og indenrigs- og socialministerens redegørelse om udviklingen påsocialområdet. Redegørelsens fokus er på de specialundervisningstilbud, der er direkte berørt afkommunalreformen, og på ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Specialundervisningog anden særligt tilrettelagt undervisning til unge og voksne med særlige behov er desudenbehandlet som et særligt tema.Grundlaget for redegørelsen er redegørelserne fra de regionale udviklingsråd, Årsrapport fraKlagenævnet for vidtgående specialundervisning, statistiske oplysninger fra Danmarks Statistik ogUNI-C, Statistik & Analyse, Evalueringen af VISO og EVA’s evaluering af den vidtgåendespecialundervisning efter kommunalreformen.Jeg vil opfordre til, at redegørelsernes konklusioner bliver drøftet både på kommunalt ogregionalt niveau samt i udviklingsrådene med henblik på den fremtidige opgaveløsning.

2. SAMMENFATTENDE VURDERINGER AF UDVIKLINGEN PÅSPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET2.1. Kommunernes opgavevaretagelse på specialundervisningsområdetDet er den overordnede vurdering, at kommunernes implementering af kommunalreformensændringer er forløbet godt. Der er hverken i udviklingsrådenes redegørelser forspecialundervisningen eller i de andre kilder indikationer på grundlæggende problemer påspecialundervisningsområdet i 2008. Området er dog fortsat præget af omstillinger, særligttilpasninger i styring og administration samt udvikling af kommunernes undervisningstilbud.De foreløbige tal tyder på en mindre tilbagegang i antallet afførskolebørn, der modtagerspecialpædagogisk bistand.Samtidigt har der været en mindre stigning i udgiftsniveauet.Serviceniveauet ifolkeskolens specialundervisninger fastholdt, og tilbuddene er videreført meden udvikling mod, at kommunerne i højere grad benytter sig egne tilbud. Der er rejst spørgsmål vedspecialiseringsgraden, men der er ikke dokumentation for, at der mangler specialiserede tilbud.Der bør i de regionale udviklingsråds redegørelser for 2009 være særlig opmærksomhed på, omder sker en afspecialisering.Der er en række kommuner, der har hjemtaget elever fra tilbud i andre kommuner eller iregionen, ligesom der er ventelister i nogle kommuner. Det fremgår endvidere af udviklingsrådenesredegørelser, at en række kommuner stadig arbejder med at fastlægge procedurer for henvisning afelever til specialundervisning efter kommunalreformen.På området forspecialundervisning for voksnevurderes der ikke at være sket ændringer iundervisningens indhold eller i de eksisterende institutioners betjening af målgruppen.Flere regionsråd har udtrykt bekymring for dele af kommunikationscentrenes virksomhed, idetdet er uklart, om nedgangen i serviceydelser er erstattet af andre ydelser i kommunerne.Undervisningsministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet iværksætter en undersøgelse afområdet.Der er en tendens til nedgang i aktiviteterne, især hvor der sker visitering via kommunerne. Detvidner om, at den afgrænsning, der var lagt op til i lovgivningen, ser ud til at virke. Samtidigvurderes deltagerantallet at være stigende.Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behover introduceret i alle kommuner, og der er enstigende tilgang til uddannelsen. Det vurderes, at etableringen af ungdomsuddannelsen har givet deunge, der ikke kan tage en anden ungdomsuddannelse, en mulighed for at få en ungdomsuddannelseog opnå kompetencer til så selvstændig en voksentilværelse som muligt.Der er variationer i uddannelsestilbuddene, og kommunerne bruger hinandens ydelser. Praktikkenvarieres, men foregår fortrinsvis i offentlige institutioner. I udviklingsrådenes redegørelserbemærkes det, at en forholdsvis stor del kombinerer uddannelsen med botilbud i socialt regi.Udviklingsrådene gør også opmærksom på, at unge med eksempelvis børneopsparing kommer iklemme, når forsørgelsen er kontanthjælp som led i forrevalidering.2.1.1. Udgiftsniveauet til specialundervisningDet er ikke muligt direkte at sammenligne kommunernes budgetterede udgifter og de tidligereamtskommuners udgiftsniveau, da budget- og regnskabssystemet er ændret, så det svarer til den nyeopgavefordeling.Dog kan de nye konti sammenholdes med de gamle for derved at få en tilnærmet vurdering, somtyder på en stigning i udgifterne til specialundervisningsområdet fra 2006-2009.2.1.2. Udvikling i klagesager

En væsentlig forklaring på denne stigning er, at antallet af klageberettigede blev udvidet iforbindelse med kommunalreformen, jf. bilag 1 (ikke optrykt her).Der blev overført 80 sager fra 2007, som indgår i opgørelserne over realitetsbehandlede sager i2008. På samme vis er der blevet videreført 252 sager til behandling i 2009. For at imødekommedette problem er klagenævnets sekretariat blevet tilført ekstra ressourcer i slutningen af 2008 og istarten af 2009.2.2. Samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsrådKommunalbestyrelser og regionsråd beskriver deres indbyrdes samarbejde som velfungerende.Samarbejdet sker ikke alene i forhold til rammeaftalerne, men også via netværk,koordinationsgrupper og faglige fora. Det fremhæves dog, at regionerne kun har begrænsetmulighed for at udvikle tilbud, og at flere kommuner oplever rammeaftalerne som bureaukratiskeog omstændelige i forhold til at imødekomme nye behov.Det er vigtigt, at rammeaftaler fungerer hensigtsmæssigt. De fremsatte bemærkninger vil derforindgå i vurderingen af, om der er behov for at ændre rammeaftalekonstruktionen. En sådanvurdering vil ske i samarbejde med indenrigs- og socialministeren og i tæt dialog med kommunerog regioner.2.3. Kommunernes samarbejde med VISODen overordnede vurdering af udviklingen af VISO er foretaget i samarbejde med Indenrigs- ogSocialministeriet, og fremgår af indenrigs- og socialministerens redegørelse om udviklingen påsocialområdet.Der har i 2008 været en stigning i antallet af henvisninger til VISO påspecialundervisningsområdet. Denne stigning skal også ses i sammenhæng med den tidligerevelfærdsministers ændringer af adgangen til VISO, der udvidede kommunernes ret til at modtagehjælp.2.4. Forpligtende kommunale samarbejderDet fremgår af udviklingsrådenes redegørelser, at samtlige aftaler om forpligtende samarbejdefungerer godt, og der planlægges ingen gennemgribende ændringer af de indgåede aftaler.2.6. Om arbejdet med redegørelserne – herunder datagrundlagetModsat redegørelserne for 2007 har udviklingsrådene i deres redegørelser for 2008 ikke indsamletdata om specialundervisning i folkeskolen. Flere udviklingsråd gør endvidere opmærksom på, at detanvendte datagrundslag kan være spinkelt. På området specialundervisning for voksne har det vistsig vanskeligt at få indsamlet data. Der er kommuner, som oplyser, at de ingen valid statistik har.

3. UDVIKLINGEN AF SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDETI det følgende belyses udviklingen på specialundervisningsområdet på baggrund afudviklingsrådenes redegørelser og de øvrige kilder på området.3.1. Specialpædagogisk bistand til førskolebørnUdviklingsrådene har ikke beskrevet udviklingen i den specialpædagogiske bistand til førskolebørni deres redegørelser for 2008.3.1.1. Statistik for specialpædagogisk bistand til førskolebørnDe foreløbige opgørelser fra UNI-C, Statistik & Analyse, tyder på en mindre tilbagegang i antalletaf førskolebørn, der modtager specialpædagogisk bistand. Der er dog usikkerhed om disse tal.

Udviklingen i antallet af førskolebørn, der modtager specialpædagogisk bistand 2006-2009

Skoleår2006/20072007/20082008/2009Antal småbørn21.10021.585*20.200***2007/08: Tallet for 2007/08 skal tages med forbehold, da der er konstateret ufuldstændig ogmangelfuld indberetning fra en række kommuner.**2008/09: I den foreløbige opgørelse for 2008/09 mangler Odsherred Kommune, mens Dragør,Langeland, Lolland og Thisted kommuner har anført 0 småbørn, som modtager specialpædagogiskbistand.

Den foreløbige opgørelse for skoleåret 2008/2009 viser, at i alt 20.200 førskolebørn var henvist tilspecialpædagogisk bistand. Heraf var 19.400 i et kommunalt tilbud, 500 i tilbud påkommunikationscentre m.v. og 300 i lands- og landsdelsdækkende tilbud.3.1.2. Økonomi for specialpædagogisk bistand til førskolebørnUdgifter til området indgik før 2007 i et samlet beløb, der også omfattede specialpædagogiskbistand til voksne; fra 2007 er der derimod optaget særlige regnskabsfunktioner til hvert af disseformål. Beløbet for 2006 i tabellen nedenfor er den skønnede amtslige udgift til småbørn, der blevopgjort i forbindelse med kommunalreformen, mens tallene fra 2007-2009 er kommunernesbudgetterede udgifter.For førskolebørn tager udgiftssammenligningen før og efter kommunalreformen sig hereftersåledes ud opregnet til 2009 prisniveau:

Kommunernes budgetterede udgifter til specialpædagogisk bistand til førskolebørn i mio. kr.

Udgiften i mio. kr.2006103,22007118,92008142,32009114,5Stigning 2006 – 200910,9 pct.

Flere udviklingsråd har undersøgt, om kommunerne oplever særlige udfordringer i forbindelse medkommunalreformen. Mange af kommunerne oplyser, at de er stødt på sådanne udfordringer. Detdrejer sig blandt andet om:- Udviklingen af egne tilbud, ens tilbud i kommunen og et samarbejde kommunerne imellem omforsyningspligten.- Den geografiske placering og størrelsen af kommunen, herunder afstanden til de regionale tilbudog behovet for samarbejde med nabokommunerne.- En stigning i antallet af elever med behov for specialundervisning. Stigningen kan ikkeumiddelbart henføres til kommunalreformen.Af udviklingsrådenes redegørelser fremgår, at kommunerne oftest anvender egne tilbud.Udviklingsrådene har undersøgt, om kommunerne har hjemtaget elever fra andre kommuners ellerregionale tilbud. Redegørelserne viser følgende fordeling:

Antal kommuner, der har hjemtaget elever i 2008

RegionRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion HovedstadenRegion NordjyllandRegion SjællandKommuner, der har hjemtaget elever43834Flere af udviklingsrådene oplyser, at ikke allekommunerhar svaret på spørgsmålet.Antal kommuner2219291117

Kommunerne oplyser, at baggrunden for hjemtagelserne er forældrenes ønske om et andet tilbud, enprioritering ud fra nærhedsprincippet, eller at de pågældende elevers behov kan varetages i et lokalttilbud. I en region nævnes økonomi som begrundelse for hjemtagelserne.Flere kommuner har gennemført ændringer af henvisningsprocesserne til specialundervisning iden overvejende del af undervisningstiden. Baggrunden for disse ændringer er følgende: At højnekvaliteten i tilbuddene, at opnå besparelser, at øge kapaciteten, at ændre omfanget af tilbuddene, atskabe større sammenhæng i tilbuddene og at give tilbud i nærmiljøet.Ændringerne består af en række forskellige tiltag. Der er kommuner, der har søgt at standardisereprocedurer for henvisning for at sikre ensartethed i kommunen. Der er kommuner, som har lettet ogkvalificeret sagsgangen. Der er kommuner, der har udviklet et samarbejde om visitation inetværksgrupper ved at udvide visitationsudvalget eller uddelegere visitationen til mindre enheder.Endelig nævnes også ønsker om en øget inklusion og forebyggelse samt et bedre overblik overmidlernes anvendelse som nogle af de elementer, der indgår i en ændret visitationsprocedure.Dette vidner om, at kommunerne søger egne og forskelligartede løsninger på de nye udfordringer.Samtidig viser det, at kommunerne endnu ikke har fundet en fast visitationsprocedure efterkommunalreformen. Samme konklusion når EVA frem til i sin evaluering af den vidtgåendespecialundervisning efter kommunalreformen. Evalueringen fremhæver, at den forvaltningsmæssigeorganisering af henvisningsprocessen fortsat er under udvikling i de nye kommuner. På trods af, athenvisningen er forenklet med kommunalreformen, viser EVA’s evaluering, at der er usikkerhedom både processen og opgaverne i kommunerne. Det drejer sig blandt andet om overblik overmulige undervisningstilbud. Evalueringen peger på et behov for synlig ledelse påspecialundervisningsområdet.Udviklingsrådene har i deres redegørelse opgjort ventetiden fra et barn visiteres til et tilbud, tilbarnet begynder i dette tilbud. Redegørelserne viser, at der eksisterer ventetid i samtlige regioner.

Flere af udviklingsrådene oplyser, at ikke alle kommuner har svaret på spørgsmålet.Kommunerne begrunder blandt andet ventetiden med, at der er sket en vækst i antallet af elever, derhar specialpædagogiske behov, behovet for introduktion og forberedelse af skole, elev og forældre iforbindelse med henvisning til specialpædagogisk bistand samt forældreklager. Endvidere gør enkommune opmærksom på, at normeringen af antallet af elever til specialskoler ogspecialklasserækker fastsættes ved skoleårets begyndelse. Der vil derfor eksistere en naturligventetid fra henvisningstidspunktet til skoleårets begyndelse i august.Flere handicapråd har i deres høringssvar udtrykt utilfredshed med omfanget af ventetiden,herunder manglende ventelister, og risikoen for, at børnene er uden relevant undervisning i længereperioder.3.2.1. Statistik vedrørende folkeskolens specialundervisningDe seneste tal fra UNI-C vedrørende folkeskolens specialundervisning er fra skoleåret 2007/2008.Disse tal viser, at cirka 28.500 elever modtager støtte i den overvejende del af undervisningstidenfordelt på følgende:- 10.700 elever, der modtager undervisning på specialskoler- 16.500 elever, der modtager undervisning i folkeskolens specialklasser- 1.300 elever, der som enkeltintegrerede elever modtager specialpædagogisk bistand i denovervejende del af undervisningstiden. Dette tal rummer dog visse usikkerheder, idet skolerne harforskellig indberetningspraksis.Sammenlignes tallene fra specialskoler og specialklasser med tidligere tal, viser det, at der harværet en stigning på 11 pct.

Antal elever, der modtager undervisning i specialklasser eller på specialskoler fra 2005-2008

Skoleår2005/20062006/20072007/2008Antal elever25.10027.70027.200Før skoleåret 2007/08 er elevtallet baseret på indberetninger fra de enkelte folkeskoler til UNI-Csamt en samlet indberetning fra hvert amt af elevtallet (1.-10. klasse) i den vidtgåendespecialundervisning. Fra skoleåret 2007/08 er elevtallet baseret på indberetninger på individniveaufra skolerne til Danmarks Statistik. UNI-C bemærker, at det er et problem, at indberetningenvedrørende elever i den tidligere vidtgående specialundervisning blev foretaget af amterne, mensde øvrige specialundervisningselever blev registreret af den enkelte skole.

3.2.2. Økonomi for folkeskolens specialundervisningSammenligning før og efter kommunalreformen vanskeliggøres på dette område af, at denvidtgående specialundervisning før kommunalreformen havde en særlig regnskabsfunktion, mensudgifterne efter reformen er fordelt på flere funktioner. Det tilføjes, at specialundervisning, dergives på de almindelige folkeskoler, ikke kan udgiftsopgøres særskilt. (Et særligt problem er knyttettil de enkeltintegrerede elever samt elever i specialklasser, der var henvist til amtsligt tilbud, mensom efter aftale med den henvisende kommune forblev i den kommunale folkeskole mod konkretbetaling fra amtet. Udgifterne hertil kunne således identificeres og indgik i de samlede udgifter tilvidtgående specialundervisning, men efter kommunalreformen kan udgifterne ikke længereudskilles fra den ordinære folkeskoleundervisning og indgår derfor i de samlede udgifter tilalmindelige folkeskoler. Et andet sammenligningsproblem er, at dele af den almindeligekommunale specialundervisning før 1. januar 2007 indgik i udgifterne til almindelige folkeskoler,men efter reformen er der oprettet en ny regnskabsfunktion for kommunalespecialundervisningsskoler, og her vil en del af disse udgifter blive konteret.)Følgende sammenligning kan opstilles for den specialundervisning, der gives for folkeskoleeleveruden for de almindelige folkeskoler, idet 2006-beløbet er amternes budgetterede udgifter tilvidtgående specialundervisning, mens tallene for 2007, 2008 og 2009 er kommunernesbudgetterede udgifter i alt til specialundervisning i regionale tilbud og til særlige kommunalespecialundervisningsinstitutioner:

Kommunernes budgetterede udgifter til regionale tilbud og specialskoler i mio. kr.

Udgiften i mio. kr.20063.700,420074.059,220084.262,020094.559,2Stigning 2006 – 200923,2 pct.

Udgifterne til den undervisning, der gives til enkeltintegrerede elever i den overvejende del afundervisningstiden, og i specialklasser på almindelige folkeskoler, er ikke inkluderet i disse tal.3.2.3. Klagesager vedrørende folkeskolens specialundervisningKlagenævnet for vidtgående specialundervisning behandler klager om elever, der har behov forundervisning i specialskoler og specialklasser eller behov for støtte i den overvejende del afundervisningstiden. I 2008 modtog klagenævnet i alt 478 klager over den specialundervisning, derfinder sted i folkeskolen. Klagenævnet nåede at behandle 346 folkeskolesager i 2008. Dette talindeholder dog også et efterslæb på i alt 80 sager fra 2007. Af de 346 sager blev 77 afvist, fordi defaldt uden for den type sager, Klagenævnet kan behandle, og 107 trukket tilbage, enten fordiforældrene ikke ville opretholde deres klage, eller fordi kommunen og forældrene fandt en løsninguden om klagenævnet.Det vil sige, at 162 klager blev realitetsbehandlet af klagenævnet. Sagerne fordelte sig påfølgende vis:- 59 sager blev omgjort, og dermed fik kommunen at vide, at dens tilbud ikke fuldt ud dækkededen pågældende elevs behov.- 93 sager fik ikke medhold, og forældrene fik dermed afvist deres klage. En del af disse forældrekan så vælge at benytte sig af det frie skolevalg.- 10 sager blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen.Det skal bemærkes, at der er et fald i det antal af klager, hvor klagenævnet har omgjortkommunens afgørelse. I 2007 var der tale om 67 pct. af de realitetsbehandlede klager, mens det i2008 kun drejer sig om 43 pct. Dette tyder på, at kommunerne i højere grad giver eleverkvalificerede og tilstrækkelige specialundervisningstilbud i folkeskolen.

3.3. Udviklingen for specialundervisning for voksne

Det er vurderingen i de regionale udviklingsråd, at kommunernes tilbud om specialundervisning forvoksne ikke har ændret sig nævneværdigt siden 2007. Hovedparten af kommunerne har oplyst, at deikke har gennemført ændringer inden for området. Et mindre antal kommuner, der har planlagt ellergennemført ændringer på området, har haft særlig fokus på ændring af visitationsproceduren. Defleste kommuner har ønsket at højne kvaliteten i tilbuddet og øge kapaciteten af den kompenserendespecialundervisning, men for enkelte kommuner har opnåelse af besparelser også haft betydning.Hovedparten af kommunerne tilbyder specialundervisning for voksne i samarbejde med andrekommuner, eventuelt kombineret med tilbud i egen kommune.Flere kommuner bemærker, at opgaven rent administrativt er arbejdskrævende for kommunen,selv om oprettelse af visitationsudvalg og ændring af visitationsprocedure har lettet arbejdet.Tilbuddet om specialundervisning skal dog alene gives, hvis der ikke kan gives et relevant tilbudmed samme formål efter anden lovgivning.3.3.1. Statistik vedrørende specialundervisning for voksneDen seneste landsdækkende opgørelse af deltagerantallet i specialundervisning for voksne blevforetaget ved amternes kortlægning af området i 2005, hvor amterne oplyste, at der i 2004 var ca.113.000 deltagere, heraf ca. 57 pct. med hørevanskeligheder, ca. 13 pct. med synsvanskeligheder ogca. 8 pct. med tale-, stemme- og sprogvanskeligheder. Der foreligger ikke senere opgørelser, menUNI-C, Statistik & Analyse, forventes at offentliggøre en statistik for aktiviteterne i 2008 påområdet ultimo 2009.Udviklingsrådenes redegørelser viser en stigning i kommunernes opgørelser af antallet afdeltagere i langt de fleste typer tilbud fra 2007 til 2008. Der er imidlertid stor forskel på udviklingeni de enkelte kommuner. Opgørelserne viser samlet set en overvægt af deltagere medhørevanskeligheder samt tale-, stemme- og sprogvanskeligheder, hvilket erfaringsmæssigt ogsåudgør de største deltagergrupper sammen med personer med synsvanskeligheder. Opgørelserne erimidlertid behæftet med usikkerhed, da det har vist sig vanskeligt at få indsamlet oplysninger påområdet. Mange kommuner har således oplyst, at der pt. ingen valid statistik findes på området forspecialundervisning for voksne, hvorfor antallet af deltagere ikke kan opgøres præcist.3.3.2. Ventetider til specialundervisning for voksneHovedparten af kommunerne melder ikke om nævneværdig ventetid, og det er udviklingsrådenessamlede vurdering, at ventetid på området for specialundervisning for voksne ikke udgør et stortproblem.I de tilfælde, hvor der har været ventetid, har det som oftest været på grund af problemer medholddannelse, ligesom der har været ventetid på specialrådgivningsopgaver, som købes hos andreleverandører. Det er især gruppen af borgere med behov for stemmeundervisning samt borgere medhøre- og synsvanskeligheder, der har oplevet ventetid.3.3.3. Særligt temaUdviklingsrådene har i 2008 skullet have særligt fokus på kommunikationscentrene ogundervisningen af hjerneskadede, samt om der er sket ændringer i de eksisterende institutionersbetjening og serviceydelser vedrørende specialundervisning for voksne.I Region Hovedstaden beskriver flere kommuner, at der i uændret omfang visiteres tilkommunikationscentrene og undervisning af hjerneskadede. Generelt er der ikke sket ændringer iundervisningens indhold eller i de eksisterende institutioners betjening af målgruppen. Enkeltekommuner beskriver, at der er sket ændringer, idet kommunerne er gået fra abonnementsordning tilvisitation i de enkelte sager. Det har medført en nedgang i aktivitetsniveauet på området. Andrekommuner beskriver, at undervisningen af hjerneskadede fortsætter i kommunalt regi, men at

kommunerne fortsat køber ekstern vejledning og undervisning eksempelvis hoskommunikationscentrene. Regionsrådet har ikke justeret, udvidet eller tilpassetspecialundervisningstilbud i 2008, men udtrykker bekymring for tilgangen af brugere til de ydelser,der leveres af regionens kommunikationscentre.Region Sjælland oplyser, at man ikke har ændret på tilbud for personer med erhvervethjerneskade i 2008.Det regionale udviklingsråd i Region Nordjylland fremhæver, at der på kommunikationsområdethar været en mindre nedgang på efterspørgslen efter ydelser på høre- og synsområdet, mensTaleinstituttet, inklusive Hjerneskadecentret, har haft en signifikant nedgang i efterspørgslen. Detvurderes, at forudsætningen for at bevare et fortsat regionalt tilbud på kommunikationsområdet erden fri henvendelsesret.Det regionale udviklingsråd i Region Midtjylland peger på, at kommunikationsområdet er megettrængt. Der er nu eksempler på, at en række kommuner vælger egne løsninger frem for regionaleløsninger på specialrådgivning til tale-, høre-, og synshandicappede.Region Sydjylland vurderer, at de regionale specialundervisningstilbud udvikles tilfredsstillende.Det vurderes, at kommunikationsområdet undergår ændringer. Flere kommunikationscentreoplever faldende efterspørgsel efter deres ydelser, og kommunerne løser i højere grad opgaverneselv. Der er kommunikationscentre, der har måttet nedsætte kapaciteten. Der udtrykkes bekymringover, at især mindre kommuner tager specialiserede opgaver hjem, idet den faglige ekspertiserisikerer at forsvinde.Indenrigs- og Socialministeriet og Undervisningsministeriet iværksætter i 2009 en undersøgelsefor at få belyst, om kommunerne lever op til deres forpligtelser på hjælpemiddel- ogkommunikationsområdet. På kommunikationsområdet skal undersøgelsen blandt andet beskrive,hvordan udviklingen i kommunikationscentrenes drift har været, og hvordan opgaven nu varetagesmed hensyn til specialundervisningsydelser til børn og voksne. Undersøgelsen skal beskrivevisitationen til kommunikationsundervisning, herunder om kommunerne inddrager fagligevurderinger som grundlag for henvisning, om der sker en afgrænsning af specialundervisningstilbudfor børn og voksne til tilsvarende tilbud efter anden lovgivning, og om der er indgået aftaler ombrugen af centrene om finansiering, omfang af ydelser og eventuelt særlige opgaveløsninger. Detskal belyses, i hvilket omfang der i kommunerne administrativt og fagligt er etableret et koordineretsamspil med andre tilsvarende eller supplerende tilbud i kommunerne og regionerne. Der skalendeligt gives en vurdering af de nuværende tilbud både i og uden for kommunikationscentrene.Undersøgelsen afsluttes med en rapport, der skal foreligge 1. oktober 2009.3.3.4. Økonomi for specialundervisning for voksneFør kommunalreformen indgik specialundervisning for voksne i en samlet økonomisk opgørelse,der også omfattede specialpædagogisk bistand til småbørn. Efter reformen er udgifter tilvoksenspecialundervisning optaget på en særskilt regnskabsfunktion, men herudover erordblindeundervisning og tilbud under hospitalsophold overført til henholdsvis staten og regionerneog indgår derfor ikke længere under denne funktion. Beløbene til disse to områder blev vedbloktilskudsopgørelsen i forbindelse med kommunalreformen skønnet til knap 80 mio. kr. Følgendesammenligning kan opgøres, hvor der tages højde for disse ændringer:

Kommunernes budgetterede udgifter til specialundervisning til voksne i mio. kr.

Udgifter i mio. kr.2006873,42007606,52008737,12009683,1Stigning 2006 – 2009-21,8 pct.

budgettal.Et særligt sammenligningsproblem er den nye ungdomsuddannelse for unge med særlige behovfra august 2007, idet kommunernes udgifter hertil i 2007 og 2008 kan være konteret flereforskellige steder i det kommunale regnskabssystem. Den vækst, der kan konstateres fra 2007 til2008, må i høj grad antages at skyldes netop den nye uddannelse, men kan også skyldes ændretkonteringsmæssig praksis i forbindelse med kommunernes overtagelse af opgaven, hvilketformentlig også er baggrunden for det store udgiftsfald fra 2006 til 2007. Udgiftsreduktionen fra2008 til 2009 må antages at hænge sammen den nye ungdomsuddannelse, jf. nedenfor under pkt.3.7.4. Økonomi for ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.3.3.5. Klagesager vedrørende specialundervisning for voksneKlagenævnet har i 2008 modtaget 37 klager vedrørende specialundervisning for voksne, heraf er 20klager blevet behandlet i 2008. Klagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i sådannesager og kan træffe afgørelse om enten at hjemvise sagen til fornyet behandling i kommunen somfølge af væsentlige sagsbehandlingsfejl eller at opretholde kommunens afgørelse. 36 pct. afvoksensagerne blev hjemvist til fornyet behandling som følge af væsentlige sagsbehandlingsfejl.Der blev ikke behandlet nogen voksensager i 2007.3.4. Udviklingen for ungdomsuddannelsen for unge med særlige behovUdviklingsrådene finder, at etableringen af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov hargivet de unge, der ikke kan tage en anden ungdomsuddannelse, en mulighed for at få enungdomsuddannelse.Udviklingsrådene fremhæver, at loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov erblevet implementeret i 2008. Mange kommuner er dog usikre på målgruppen og kritiserermulighederne for forsørgelse under ungdomsuddannelsen. Desuden nævnes det, at udgiftsniveaueter meget højt, og at der er behov for en forenkling af sagsgangen.Udviklingsrådene vurderer tilgangen til ungdomsuddannelsen som stigende, og mangekommuner meddeler, at det forventes, at der vil være en yderligere stigning i de kommende år. Detfremgår af redegørelserne, at mange kommuner har etableret visitationsudvalg, så der er etsamarbejdsforum på tværs af sektorforvaltningerne.Ungdomsuddannelsen skal indledes med et afklaringsforløb på op til 12 uger, og redegørelsernebekræfter, at sådanne afklaringsforløb er normale. Der tilrettelægges dog også kortere forløb.Enkelte forløb er på 0 uger.I fire af de fem redegørelser gives der udtryk for, at det er uheldigt, at de unge har så forskelligt etforsørgelsesgrundlag. Det fremhæves, at unge, som har opsparing, eksempelvis en børneopsparing,kommer i klemme, når ungdomsuddannelsen gennemføres med kontanthjælp som led iforrevalidering som forsørgelsesgrundlag. Det foreslås, at der åbnes muligheder for, at de unge kanfå SU under uddannelsen.Kommunerne anvender generelt andre kommuners tilbud, når den individuelle uddannelsesplanskal tilrettelægges. Hovedbegrundelserne for at visitere til en anden kommunes tilbud er, at denunges bopælskommune ikke har det rette tilbud, eller at den anden kommune har et merespecialiseret tilbud. Desuden fremhæves forældrenes og den unges ønsker som væsentligt iudvælgelsen af uddannelsessted. Samtidig udvikler mange kommuner egne tilbud til unge, derdeltager i ungdomsuddannelse. Udviklingsrådene konstaterer, at viften af tilbud til og mulighederfor de unge stadig er under udvikling.3.4.1. Statistik vedrørende ungdomsuddannelsen for unge med særlige behovVed indgangen til skoleåret 2008/09 var der i alt registreret 1.709 elever på ungdomsuddannelsenfor unge med særlige behov.

3.4.2. Særligt temaUdviklingsrådene skal særligt behandle kommunernes brug af uddannelsestilbud og praktiksteder,herunder hvilke tilbud der anvendes ud over de kommunale institutioner, samt kommunernesinddragelse af elementer fra andre uddannelser i uddannelsesplanerne. Endvidere skaludviklingsrådene se på ungdomsuddannelsens muligheder for at give den unge tilknytning til etungdomsmiljø.Udviklingsrådene beskriver i redegørelserne, at der mange steder arbejdes med forskelligemodeller for at lave uddannelsesforløb, der er tilpasset de individuelle behov, samtidig med at derlægges vægt på, at der kan etableres netværk for de unge i forbindelse med uddannelsen. Desudenfremhæves forældrenes og den unges ønsker som et væsentligt element, når der skal vælgesuddannelsessted.I redegørelserne er der ikke statistiske opgørelser over andelen af elementer fra andre skoleformerog andre ungdomsuddannelser, men det nævnes, at viften af muligheder anvendes.Mange af kommunerne anvender tilbud i en anden kommune. Den hyppigste grund til, at dervælges et tilbud i en anden kommune, er, at kommunen ikke selv har et undervisningstilbud, sommodsvarer den unges behov, eller at der ikke er et tilstrækkeligt specialiseret tilbud i egenkommune.I redegørelserne peges der på, at praktikdelen er en stor udfordring i ungdomsuddannelsen forunge med særlige behov, men der er fokus på, at der skal være bredde i praktikmulighederne. Det erikke muligt på baggrund af redegørelserne at opstille en præcis oversigt over de forskellige typer afpraktiksteder. Men redegørelsernes data tyder på en relativ ligelig fordeling mellem disse typer afpraktiksteder: 1) Beskyttede værksteder og revalideringsinstitutioner, 2) andre offentligeinstitutioner, 3) beskæftigelses- og dagtilbud til voksne, 4) private virksomheder.Mange unge og deres pårørende ser ungdomsuddannelsen som en mulighed for, at den unge kanskabe et socialt netværk, knytte venskaber og afprøve sig selv i sociale sammenhænge. Der er for enstor del tale om en gruppe af unge, som ikke uden videre kan indgå i de almindeligeungdomsmiljøer. Der er efterspørgsel på uddannelsestilbud, hvor der er tilknyttet et kollegium ellerlignende form for midlertidig bolig, hvor den unge kan få den nødvendige socialpædagogiske støttei fritiden. Udviklingsrådene betragter det som et vigtigt element i ungdomsuddannelsen, at de ungekan skabe egne kulturer og ungdomsmiljøer.Andelen af de unge i uddannelsen, som samtidigt er i et døgntilbud, varierer fra 20-22 pct. iRegion Nordjylland og Region Hovedstaden til ca. 50 pct. i Region Syddanmark og RegionMidtjylland. I Region Sjælland er ca. 33 pct. af eleverne i et døgntilbud.3.4.4. Økonomi for ungdomsuddannelsen for unge med særlige behovUngdomsuddannelsen blev igangsat pr. 1. august 2007. Samlet er det lagt til grund, at udgifterne tilungdomsuddannelse for unge med særlige behov vil beløbe sig til 659 mio. kr. (2006 p/l). Medlovens vedtagelse fik kommunerne på bloktilskuddet overført 30 mio. kr. i 2007 og 72 mio. kr.årligt (2006 p/l) fra og med 2008 til løsning af opgaverne. I 2008 blev det kommunale bloktilskudtilført yderligere 150 mio. kr. årligt til gennemførelse af uddannelsen. De øvrige midler til løsningaf opgaverne kommer fra de ressourcer, som kommunerne har fået overført fra amterne iforbindelse med kommunalreformen, og som amterne anvendte til at løse tilsvarende opgaver formålgruppen, herunder ungdomstilbud i henhold til lov om specialundervisning for voksne.I efteråret 2007 blev der oprettet en ny budget- og regnskabsfunktion for ungdomsuddannelsen iden kommunale kontoplan, men ændringen er gennemført så sent, at anvendelsen først kanforventes udmøntet ved regnskabskonteringen for 2008 og først fra 2009 i kommunernesbudgettering, jf. tabellen herunder, der viser kommunernes budgettal for ungdomsuddannelsen.

3.7.5. Klagesager vedrørende ungdomsuddannelsen for unge med særlige behovKlagenævnet har i 2008 modtaget 44 af klager vedrørende ungdomsuddannelsen for unge medsærlige behov, heraf er 16 klager blevet behandlet i 2008. De typiske klagesager drejer sig om,hvorvidt den unge tilhører målgruppen, men der er også klager vedrørende tilbuddets indhold.Klagesagerne viser, at der i en del tilfælde har været en vis usikkerhed om lovens formål ogmålgruppen.3.5. Samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsrådLangt størstedelen af kommunerne og regionerne vurderer samarbejdet mellemkommunalbestyrelser og regionsråd som velfungerende. Hovedparten af samarbejdet fastlægges irammeaftalerne. Rammeaftalerne dækker dele af socialområdet og specialundervisningsområdet ogomfatter blandt andet de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud og tilbud til personermed tale-, høre- eller synsvanskeligheder, herunder kommunikationscentre, som enkommunalbestyrelse har overtaget enten ved kommunalreformens ikrafttræden i henhold til lov omvisse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen eller i henhold til § 7 d ilov om specialundervisning for voksne. Det fremgår af udviklingsrådenes redegørelser, atsamarbejdet mellem kommuner og regioner også finder sted via netværksorganisationer,koordineringsgrupper og faglige fora.I forbindelse med arbejdet med rammeaftalerne nævner flere regioner en række udfordringer:- Rammeaftalekonstruktionen giver ikke det fornødne planlægningsgrundlag, hvilket gør detvanskeligt at følge udviklingen og iværksætte de nødvendige initiativer. Dette skyldes blandtandet, at rammeaftalen ikke omfatter alle relevante tilbud til personer med særlige behov.- Kommunernes ret til at hjemtage tilbud betyder, at regionerne har svære driftsvilkår, og at det ervanskeligt at udvikle tilbuddenes faglige og fysiske rammer. Det skaber usikkerhed blandttilbuddenes personale, brugere og pårørende.- Kommunernes indmeldte behov svarer ikke altid til den faktiske efterspørgsel, hvilket øgerrisikoen for over- eller underkapacitet på de forskellige tilbud.- Fristen for indgåelse af rammeaftale falder sammen med godkendelse af de kommunalebudgetter, hvilket vanskeliggør drøftelser af tilbuddenes økonomi.Flere kommuner beskriver arbejdet med rammeaftalerne som bureaukratisk og omstændeligt.Udviklingsrådet i Nordjylland anbefaler, at rammeaftalekonstruktionen tages op til revision medhenblik på større smidighed i kapacitetstilpasninger på rammeaftalens områder.På specialundervisningsområdet fremhæver Region Hovedstaden, at udviklingen afkommunikations- og hjerneskadeområdet er bekymrende, da rammeaftalerne ikke har vist sig istand til at opsamle de ændringer, der er sket. Der henvises i øvrigt til den under pkt. 3.6.3 omtalteundersøgelse af hjælpemiddel- og kommunikationsområdet.Region Midtjylland fremhæver, jr. redegørelsen for 2007, at kommunikationsområdet i regionener trængt. En række kommuner vælger egne løsninger frem for de regionale tilbud inden for tale-,høre- og synsområdet. Det er Region Midtjyllands vurdering, at de fleste kommuner har etutilstrækkeligt befolkningsgrundlag til at kunne drive sådanne tilbud. Udviklingsrådet i RegionMidtjylland anbefaler, at flere tilbud på kommunikationsområdet bliver inkluderet ibekendtgørelsen om lands- og landsdelsdækkende tilbud og derved henlægges til regionsrådetsdrift.Regionen Nordjylland fremhæver, at målgrupperne på regionens tilbud på høreområdet harændret sig i takt med, at flere børn opereres med cochlear implant. Dette betyder, at elevgruppen

har yderligere funktionsnedsættelser. Region Syddanmark bemærker også denne udvikling ogfremhæver, at det betyder et øget behov for tæt samarbejde for at sikre specialviden på området.3.6. Kommunernes samarbejde med VISOUdviklingsrådenes redegørelser viser, at brugen af VISO er steget i 2008. Dette underbygges afVISO’s egne tal, som viser en stigning i henvendelser på specialundervisningsområdet fra 234 i2007 til 395 i 2008. Denne stigning bør dog ses i forhold til den tidligere velfærdsministers fireændringer af VISO’s praksis i 2008. Herved blev det muligt 1) at få en mere direkte adgang tilleverandørnetværket, 2) at rådgivningsforløbene løber så længe, der er brug for et kontinuerligtforløb om særlige problemstillinger, 3) at kommunen kan henvende sig til VISO om alt inden forrådgivning, og 4) at VISO spiller en aktiv rolle i at kvalificere kommunernes specialrådgivning.Størstedelen af kommunerne vurderer kvaliteten af VISO’s ydelser som god. Det skal bemærkes,at brugen af VISO’s ydelser er lavere på specialundervisningsområdet end på det sociale område.Flere høringssvar fra Danske Handicaporganisationer opfordrer til, at kommunerne bliver bedretil at bruge VISO, ligesom flere udviklingsråd anbefaler, at det undersøges nærmere, hvorfor VISOkun bruges i så begrænset et omfang.Rambøll-Managements evaluering af VISO fra februar 2009 viser, at VISO lever op til de formål,der er fastsat i bekendtgørelse nr. 161 af 10. marts 2006 om den nationale videns- ogspecialrådgivningsorganisation – VISO. Herudover understøtter evalueringen udviklingsrådeneskonklusion, idet brugerne anser VISO’s rådgivning for relevant, og kvaliteten af VISO’s ydelserlever i høj grad op til brugernes forventninger. Evalueringen peger dog også på områder, hvor der eruoverensstemmelse mellem, hvad VISO kan levere og forventningen hos brugerne. En delkommuner efterspørger vejledning og rådgivning om konkrete tilbud. Dette falder ikke inden forVISO’s lovmæssige arbejdsområde, ligesom mange sagsbehandlere ønsker hjælp isagsbehandlingsprocessen i komplicerede sager.3.7. Vurdering af de forpligtende kommunale samarbejderI forbindelse med kommunalreformen vedtog Folketinget lov nr. 541 af 24. juni 2005 omforpligtende kommunale samarbejder. Herved blev det muligt for kommunerne at indgåforpligtende samarbejder som alternativ til en kommunesammenlægning. Følgende kommuner harforpligtende samarbejde på specialundervisningsområdet: Dragør, Vallensbæk, Fanø, Langeland,Læsø, Samsø og Ærø kommuner.Det fremgår af udviklingsrådenes redegørelser, at samtlige aftaler om det forpligtende samarbejdefungerer godt, og der planlægges ingen gennemgribende ændringer af aftalerne. Enkelte kommunernævner, at samarbejdet stadig er under udvikling.Den daværende indenrigs- og sundhedsminister gav Fanø, Langeland, Læsø, Samsø og Ærøkommuner dispensation til, at de, uanset at de pr. 1. januar 2007 var omfattede af det forpligtendekommunale samarbejde, kunne varetage udførelsen af nogle opgaver selv. På folkeskoleområdetdrejede det sig om undervisningen af elever i specialklasser og specialskoler samt den pædagogisk-psykologiske betjening af skolevæsenet i kommunen.Disse dispensationer blev evalueret i 2008, og resultatet er blevet oversendt til det daværendevelfærdsministerium, så eventuelle ændringer af dispensationerne kunne få virkning fra den næstekommunale valgperiode, der begynder den 1. januar 2010. Evalueringerne har ikke givet grundlagfor ændringer på folkeskoleområdet. Dispensationen for Langeland Kommune er dog foreslåetudvidet i overensstemmelse med kommunens hidtidige praksis.

Skriftlig redegørelse

Redegørelse af 28/5 09 om udviklingen på specialundervisningsområdet efter

kommunalreformen.

Undervisningsministeren

Udviklingen i klagesager fra 2005 til 2008

Udviklingen i antallet af førskolebørn, der modtager specialpædagogisk bistand 2006-2009

Kommunernes budgetterede udgifter til specialpædagogisk bistand til førskolebørn i mio. kr.

Antal kommuner, der har hjemtaget elever i 2008

Antal kommuner, der har ventetid i 2008

Antal elever, der modtager undervisning i specialklasser eller på specialskoler fra 2005-2008

Kommunernes budgetterede udgifter til regionale tilbud og specialskoler i mio. kr.

3.3. Udviklingen for specialundervisning for voksne

Kommunernes budgetterede udgifter til specialundervisning til voksne i mio. kr.

Antal elever på ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov ved skoleårets start

Forsørgelsesgrundlag for elever i ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov i pct.

Funktionsnedsættelser for elever i ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov i pct.

Kommunernes budgetterede udgifter til specialpædagogisk bistand til førskolebørn i mio. kr.