R 18 - 2008-09 - Ingen titel

Skriftlig redegørelse(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget).Klimapolitisk redegørelse 2009 af 30/4 09.(Redegørelse nr. R 18).Klima- og energiminister(Connie Hedegaard):INDLEDNINGHvert år sender vores industri, vore biler og alle andre menneskelige aktiviteter stadig fleredrivhusgasser ud i atmosfæren. Hvis ikke udviklingen stoppes og de globale drivhusgasudledningernedbringes mærkbart, vil verden opleve markante klimaforandringer med voldsomme konsekvenserfor mennesker, dyr og planter. Og det haster, hvis kloden skal undgå de værste klimaforandringer.Alligevel kan vi ikke afværge alle klimaforandringer. Derfor forestår også en stor opgave med attilpasse os de uundgåelige klimaforandringer.Sådan lyder den korte udgave af den klimaudfordring, verden står overfor. En kompleksproblemstilling på tværs af sektorer og landegrænser. Et dilemma, hvor konsekvenserne ofterammer helt andre steder på kloden, end der, hvor de blev skabt. En udfordring, hvor noglebeslutninger først får effekt langt ud i fremtiden; For generationerne, der følger efter dem, dertræffer beslutningerne.Størrelsen og kompleksiteten afspejles af, hvor mange fora, der håndterer opgaven. Et globaltproblem kræver i sin natur globale løsninger, og de internationale klimaforhandlinger foregår derfori FN-regi, bakket op af andre internationale initiativer. De 27 medlemslande i EU har i adskillige årnu haft klima som et af sine vigtigste dagsordenspunkter. Desuden myldrer det på alle niveauerfrem med klimainitiativer, både fra virksomheder, kommuner og regioner, fragræsrodsorganisationer og fra den enkelte borger, der træffer bevidste valg.Men det er ikke nok. Løsningerne skal forankres solidt i de enkelte samfund, hvis udfordringenskal håndteres. I erkendelse af opgavens omfang og den forestående FN-klimakonference iKøbenhavn i december 2009 etablerede Danmark i 2007 verdens første Klima- ogEnergiministerium.En sammenhængende dansk klimapolitik kræver, at vi planlægger og handler på både helt kort ogmeget langt sigt. Denne første klimapolitiske redegørelse præsenterer den brede og sammensatteindsats, der gøres både internationalt, nationalt og lokalt i dag.KLIMAUDFORDRINGEN OG KLIMAKONFERENCEN I KØBENHAVNDe internationale klimaforhandlinger og FN’s klimakonference i København 2009, COP15Et klima i forandringVerden står over for en massiv udfordring; Klimaet forandrer sig. Der er i dag bred videnskabeligenighed om, at problemet er menneskeskabt. Særligt gennem det sidste århundrede har mennesketsstigende udledninger af drivhusgasser været hovedårsagen til, at temperaturen stiger globalt

Fremtidige klimaforandringer som følge af øget drivhuseffekt synes uundgåelige. Selv hvis de globaleudslip af drivhusgasser topper inden år 2015 og falder hurtigt derefter, så atmosfærens indholdstabiliseres omkring det nuværende niveau, vil vi få en global temperaturstigning på yderligere 1,3 til1,7� C.Afhængig af, hvordan udledningen af drivhusgasser udvikler sig i de kommende årtier, vil klodensgennemsnitstemperatur stige mellem 1,1 og 6,4� C. Samtidigt forventes verdens havniveau at stigemellem 20 og 60 cm i 2100.Danmarks Meteorologiske Instituts beregninger med globale og regionale klimamodeller viserfølgende generelle udvikling for klimaet i Danmark i 2100 i forhold til 1990:- En stigning i den årlige middeltemperatur på 0,7-4,6� C for tre forskellige fremtidsscenarier.Opvarmningen er størst om natten. Der er kun lille forskel på temperaturstigningen sommer ogvinter.- En moderat stigning i vinternedbøren på 20-40 pct. og et mindre fald i sommernedbøren på 10-25 %.- En tendens til flere episoder med meget kraftig nedbør, især om efteråret.- En øget tørkerisiko i vækstsæsonen.Mål: En ambitiøs og troværdig global klimaaftaleDanmark har påtaget sig en stor opgave ved som vært at skabe rammerne for, at 192 lande kan bliveenige om en ny global klimaaftale. December 2009 er nemlig noget nær sidste udkald for at få enaftale på plads, hvis den skal godkendes og ratificeres, så den kan træde i kraft, når Kyoto-

protokollens forpligtelser udløber i 2012. Denne erkendelse prægede også verdenssamfundet, daverdens lande mødtes til FN’s 13. klimakonference (COP13) på Bali i Indonesien i december 2007.Her blev der enighed om en plan for de internationale forhandlinger med deadline i København idecember 2009. Her skal en beslutning om en ny international klimaaftale tages.Det er regeringens mål for klimakonferencen, at der indgås en global aftale, som omfatter alleverdens lande med en så bred og ambitiøs deltagelse i reduktionsindsatsen som muligt. Det skalvære en aftale, som lever op til anbefalingerne fra FN's klimapanel. Derfor arbejder Danmark iforhandlingerne for en aftale, som lever op til EU’s 2-graders målsætning, som den blev vedtaget afEU’s stats- og regeringschefer i marts 2005. Det er et mål, som vi fra dansk side støtter stærkt opom.2 graders opvarmning er en kritisk grænseHvis jorden opvarmes mere end 2 grader ifht. førindustriel tid, kan konsekvenserne afklimaforandringerne blive meget voldsomme. At holde de globale temperaturstigninger under 2grader målet kræver, at de globale udledninger af drivhusgasser topper indenfor 10-15 år, og at dersker en halvering af de globale udledninger i 2050 sammenlignet med 1990.Landene i den industrialiserede verden bærer det største ansvar på grund af den historiskeudledning af drivhusgasser. Derfor er det også Danmarks holdning, at industrilandene skal viselederskab i den internationale klimaindsats. Som et industrialiseret land skal Danmark ogsåforpligte sig til et bindende reduktionsmål frem mod 2020, som lever op til anbefalingerne fra FN’sklimapanel.Siden Kyoto-protokollens indgåelse i december 1997 er udledningen af drivhusgasser stegetkraftigt. Det gælder både i de industrialiserede lande, men også flere af de hurtigt voksendeudviklingsøkonomier – som Brasilien, Indien, Kina og Sydafrika – der er kravlet op ad opgørelsenover de største, globale udledere. Så selvom de industrialiserede lande reducerer udledningen afdrivhusgasser til nul, vil det ikke være nok til at holde den globale opvarmning nede under 2 grader.Derfor skal alle lande med. Indsatsen i de industrialiserede lande skal suppleres af en yderligeremålbar indsats fra de mest udviklede udviklingslande. Men ingen kan selvsagt forlange, atudviklingslandene skal bidrage i samme størrelsesorden som de industrialiserede lande.I Kyoto-protokollen er alle udviklingslande behandlet ens. Udviklingslandene udgør dog i dag enmeget sammensat gruppe, der spænder fra de fattigste og mindst udviklede lande til relativtvelstående lande. Fra dansk side arbejdes der derfor for, at en kommende global klimaaftale vilafspejle disse forskelligheder, herunder en yderligere indsats fra de velstående udviklingslande.Indsatsen skal sikre, at landene udleder væsentlig færre drivhusgasser, end deres udvikling ellersville have betydet. Hvis der i København nås til global enighed om denne type indsatser forudviklingslandene samtidig med, at de industrialiserede lande får større forpligtelser, er der en godchance for at forblive under 2-graders målet.Et væsentligt aspekt for at nå de nødvendige reduktioner – og dermed holde de globaletemperaturstigninger i skak – bliver, at en aftale også fokuserer på teknologiudvikling ogteknologispredning. Samtidig kan en bred klimaaftale bidrage til at udvikle et »globaltkarbonmarked«, altså en global markedsplads for handel med rettigheder for udledning afdrivhusgasser.Særligt de fattigste og mest sårbare udviklingslande vil blive ramt hårdt af de forventedeklimaforandringer. Det er derfor vigtigt, at en klimaaftale sikrer den nødvendige støtte til tilpasningtil disse dele af verdenen. Det arbejder vi fra dansk side for at sikre.En ny, global klimaaftale skal også adressere udfordringen på skovområdet. Afskovning står idag for knapt en femtedel af de globale udledninger – udledninger, som ikke er underlagt kontrol.Det er væsentligt at udvikle en international mekanisme til at håndtere denne udfordring.

Heller ikke den internationale skibsfart udledning afdrivhusgasser er i dag reguleret. Det til trods for, atskibsfartens udledninger er steget betragteligt de senere årog fortsat forventes at stige. Det er regeringens holdning, atder skal findes en international løsning til at håndtereskibsfarten, der om noget er en international sektor. I deninternationale maritime organisation, IMO, har Danmarkfremlagt et forslag om en international fond, hvor provenuetfra et brændstofbidrag bruges til klimatiltag iudviklingslandene. En sådan løsning kan både mindske denglobale udledning af drivhusgasser og bidrage tilfinansiering af en ny klimaaftale. Danmark arbejder for, atder i en fremtidig klimaaftale fastsættes et reduktionsmålfor skibssektoren.Set under ét er det nødvendigt at tilføre flere penge tiludviklingslandene som del af en ny klimaaftale. Både attilpasse sig til de uundgåelige klimaforandringer og atfinansiere indsatsen for at mindske udledningen afdrivhusgasser, kræver yderligere finansiering. Derfor skalder findes nye måder at skaffe finansiering på. Reguleringaf skibsfarten, frivillig øremærkning afauktioneringsprovenuet fra kvotehandelssystemer ogforpligtende budgetbidrag er mulige bud på at skaffeyderligere finansiering.

Elementer i en ambitiøs klimaaftale iKøbenhavnFra den 7. – 18. december 2009 er Danmarkvært for den 15. klimakonference under FN’sklimakonvention (COP15, Conference OfParties). Konferencen danner rammen for deinternationale forhandlinger om en nyklimaaftale, der skal være godkendt og klar,når de bindende forpligtelser i Kyoto-protokollen udløber i 2012.Forhandlinger om en ny klimaaftalerfølger ”Bali Action Plan”, som indebærer aten ny aftale skal bygge på en overordnetfælles vision og indeholde fire såkaldte”byggesten”.Fælles langsigtet vision for detinternationale klimasamarbejde:- En rettesnor for klimaindsatsenReduktioner:- Øget indsats for at reduceredrivhusgasudledningen i både I- og U-landeKlimatilpasning:- Støtte til klimatilpasning i særligt defattigste og mest sårbare udviklingslande,som vil blive ramt hårdest afklimaforandringerne.

Teknologiudvikling og -overførsel:Grønlandsdialogen- Intensiveret udvikling, overførsel ogUdover de formelle klimaforhandlinger i FN-regi arbejderspredning af klimavenlig teknologi er enden danske regering på mere uformelle fronter på atforudsætning for at nå markantefastholde det politiske momentum for en aftale ireduktioner i udledningen afKøbenhavn. Tilbage i 2005 tog Danmark initiativ til atdrivhusgasser.oprette den såkaldte ’Grønlandsdialog’, hvor miljøministrefra over 20 lande samledes i Ilulissat i Grønland for atFinansiering og investeringer:diskutere en global klimaindsats i uformelle omgivelser.- Behov for at finansiering af en ny aftale,Grønlandsdialogen blev en stor succes og er derfor sidenherunder særligt tilpasning ogfulgt op med lignende dialogmøder i Sydafrika (2006), iteknologiudvikling. Brug for en pallet afNordsverige (2007) og i Argentina (2008). I 2009 tager viigen fra dansk side teten. Danmark har inviteret en række nøgleministre til Grønland i slutningen afjuni for at drøfte konkrete elementer i en ny global klimaaftale. Dialogen ventes at spille afgørendeind i de formelle forhandlinger.For det er på klimakonferencen i København, at de mange tråde skal samles – og det nødvendigekompromis mellem de 192 lande forhåbentlig bliver fundet.EU's klimamålsætninger og initiativerEU er den region, der hidtil har bidraget mest til at sikre globalt momentum på klimaområdet.Internationalt set fører EU an i kampen mod klimaforandringerne, ikke mindst ved at satse påvedvarende energikilder frem for fossile brændstoffer og ved at sætte ambitiøse mål for at mindskeudledningerne af drivhusgasser. Samtidig har initiativer til økonomisk genopretning og denenergipolitiske indsats skabt sammenhæng mellem klimapolitikken og spørgsmålet omenergisikkerhed.

Med vedtagelsen af klima- og energipakken i december 2008 viste EU vejen for resten af verden.Klima- og energipakken udmønter målsætningen om, at EU samlet i 2020 skal udlede 20 procentfærre drivhusgasser end i 1990. Samtidig skal 20 procent af EU’s endelige energiforbrug i 2020komme fra vedvarende energikilder som vind, vand, biomasse og sol. Klima- og energipakkenfastlægger, hvordan udbygningen af vedvarende energi og reduktionen af drivhusgasudledningenskal fordeles mellem de 27 medlemsstater. Endelig beskriver den også, hvordan indsatsen for atreducere udledningerne skal fordeles mellem de sektorer, der er omfattet af EU’s kvotemarked(elsektoren samt store industrielle og offshore anlæg), og de sektorer, der ikke er (primært transport,landbrug og husholdninger).En lang række mere detaljerede regler skal falde på plads de næste par år, før klima- ogenergipakken er fuldt gennemført. Det skal blandt andet sikres, at europæiske virksomheder ikkeblot flytter ud af EU og etablerer sig i andre dele af verden med mere lempelig klimaregulering(»carbon leakage«). Danske virksomheder og organisationer følger arbejdet med reglerne tæt.EU-landene vil skærpe målet for udledning af drivhusgasser, hvis der indgås en globalklimaaftale i København, hvor andre industrialiserede lande forpligter sig til at gøre »ensammenlignelig indsats« og de økonomisk mere udviklede udviklingslande bidrager med enpassende indsats. EU er så indstillet på i 2020 at udlede hele 30 procent færre drivhusgasser end i1990.I så fald skal det blandt andet efterfølgende besluttes, hvordan de ekstra 10 procentpoint fra 20 til30 procent skal fordeles mellem medlemsstaterne. Danmark er også i denne proces parat til at tagesin rimelige del af den ekstra byrde.Men det er ikke nok, at verden lander en global klimaaftale i København. Europa kan ligesomresten af verden i fremtiden opleve for eksempel voldsommere oversvømmelser, hedebølger ogkraftige storme. Derfor er vi i EU-landene nødt til at tilpasse os fremtidens klima. EU-Kommissionens Hvidbog om klimatilpasning er et godt udgangspunkt for en langsigtettilpasningsstrategi. Regeringen vil søge i rette tid at planlægge og forberede nødvendige tiltag. Viskal her bygge videre på nationale erfaringer.Den økonomiske krise har ramt visse medlemsstater og sektorer hårdt. Men krisen er også forbåde Danmark og de øvrige medlemslande en anledning til at overveje muligheden for at gentænketraditionelle økonomiske prioriteringer. Dermed kan grundlaget skabes for en mere langsigtet, grønvækststrategi, hvor udviklingen af blandt andet vedvarende energi og energieffektiviseringer bliveren central drivkraft i en ny, økonomisk vækst. Dette bliver en central udfordring for EU i dekommende år.EU’s stats- og regeringschefer har allerede med den økonomiske genopretningsplan fra december2008 understreget behovet for øget satsning på grøn vækst. Med det danske EU formandskab iførste halvår af 2012 har Danmark gode muligheder for at påvirke EU politikken på lidt længeresigt. Regeringen vil understøtte EU's førerposition og være medvirkende til, at EU opfylder deforpligtelser, der følger af en ny og ambitiøs klimaaftale i København.EN AMBITIØS NATIONAL KLIMAINDSATSRegeringens nationale klimapolitik har tre hovedformål: Den skal sikre den langsigtede omstillingtil et samfund uafhængigt af fossile brændsler; den skal sikre, at Danmark opfylder sin del af deinternationale reduktionsforpligtelser, som vi påtager os; og den skal understøtte regeringensambition om en grøn vækststrategi.Et samfund uafhængigt af fossile brændsler

Det er regeringens målsætning, at Danmark på lang sigt skal være uafhængigt af fossile brændsler –olie, kul og gas. Denne målsætning har to dimensioner. For det første skal vi af hensyn til klimaetog miljøet omlægge energiproduktionen til vedvarende energi. Og for det andet vil vi sikre, atDanmark – i en usikker verden – ikke skal være afhængig af at importere fossilt brændsel.Afhængighed af energiimport gør os sårbare.En sådan målsætning betyder, at det danske samfund de kommende år skal gennemgå en markantomstilling. Vi skal finde nye måder at producere og anvende energi, at transportere os, at producerevarer og landbrugsprodukter, samt at bygge på. Opgaven vil berøre alle dele af det danske samfund.Vi skal alle inddrages og påtage os et medansvar.Denne omstilling præger i høj grad regeringens politiske dagsorden. Blandt de nylige, centraleinitiativer er energiaftalen fra 2008, en markant øget satsning på energiteknologisk forskning ogudvikling, aftalen om grøn og bæredygtig transport fra 2008, udspillet om Grøn Vækst, en grønskattereform, nye, ambitiøse strategier for reduktion af energiforbruget i bygninger samt enkommende Erhvervsklimastrategi.Regeringen har nedsat en Klimakommission, der i 2010 skal afgive sine forslag, til, hvordanregeringens langsigtede målsætning om helt at frigøre Danmark fra afhængigheden af fossilebrændsler kan virkeliggøres i praksis. Klimakommissionen skal bl.a. komme med forslag til nye,offensive energi- og klimapolitiske instrumenter og bud på sammenhængende energisystemer, dersikrer forbedret energieffektivitet, reduceret energiforbrug, en stigende andel vedvarende energi ogøget konkurrence på energimarkederne. Med udgangspunkt i dette arbejde vil regeringen i dennevalgperiode komme med et konkret oplæg til, hvornår Danmark skal være uafhængigt afforurenende fossile brændsler som kul, olie og gas. Regeringens oplæg vil være fagligt funderet,samfundsøkonomisk bæredygtigt og teknisk muligt.Regeringens reduktionsstrategi uden for EU’s kvotesystem frem mod 2020Klimapolitikken er et højt prioriteret område for regeringen. Som et af verdens rigeste lande er detnaturligt, at Danmark påtager sig et stort medansvar for at reducere udledningen af drivhusgasser.Det har vi påtaget os både i Kyoto-aftalen, der gælder frem til 2012, og i EU’s nye klima- ogenergipakke, der gælder i perioden 2013 – 2020. Og det vil vi påtage os, hvis kravene øges som ledi en ny global klimaaftale i København til december.

Danmarks reduktionsmål og EU’s kvotesystem fordrivhusgasser (ETS)Med en af EU’s højeste målsætninger skal Danmark i Kyoto-perioden frem til 2012 reducere drivhusgasemissioner til etniveau, der ligger 21 pct. under basisåret fra 1990. Herudover skalDanmark inden 2020 i henhold til EU’s klima- og energipakkeyderligere reducere drivhusgasudledningen fra de ikke-kvoteomfattede sektorer med 20 pct. i forhold til niveauet i 2005De drivhusgasudledende sektorer i Europa er opdelt i to grupperafhængigt af, om de er omfattet af EU's kvotesystem for udledningaf drivhusgasser (det Europæisk emissionshandelssystem, ETS).Kvotegruppen består af energi og storindustri, og fra 2013 ogsåluftfart. Alle øvrige sektorer (transport, landbrug, husholdningermv.), der udleder drivhusgasser, er uden for kvotesystemet.Udledere inden for kvotesystemet skal afregne deres udledning iform af kvoter. Kvoterne tildeles efter forskellige principper, menreduktionsmålsætningen nås ved at begrænse antallet aftilgængelige kvoter.Kvoter kan handles. Prisen på den enkelte kvoteudledning sikrer,at udledning begrænses og fordeles samfunds- ogomkostningsmæssigt mest effektivt.

EU’s strategi for reduktion af udledningenaf drivhusgasser bygger på to ben, fordi derskelnes mellem sektorer indenfor ogudenfor kvotesystemet (se faktaboks). Iperioden 2008-12 er balancen mellem kvoteog ikke-kvote sektorer og tildeling af kvoteret nationalt ansvar. Fra 2013 er målene påkvoteområdet (energi, storindustri ogluftfart) fastsat i europæisk regi.Vejen til at nå målene i ikke-kvoteomfattede sektorer er fortsat et nationaltansvar. Danmark skal inden 2020 i henholdtil EU’s klima- og energipakke reduceredrivhusgasudledningen fra de ikke-kvoteomfattede sektorer med 20 pct. iforhold til niveauet i 2005. Skal dissemålsætninger nås, er det afgørende, at derføres en konsekvent og bredt anlagtklimapolitik i alle de dele af samfundet,hvor drivhusgasserne udledes. Regeringenhar derfor i de senere år arbejdet for enflerstrenget klimapolitik.

Husholdninger AffaldUdledningerne af drivhusgasser i2%5%ErhvervDanmark stammer fra en række14%Energiforskellige kilder. Dette demonstrerer40%også udfordringen ved klimapolitikken:At sikre at reduktionen af drivhusgasserLandbrug18%sker på en retfærdig, balanceret ogomkostningseffektiv måde på tværs afTransportalle udledende sektorer. Der skal ikke21%nødvendigvis ske en reduktion på 20 pct.indenfor hver enkelt sektor, der udlederdrivhusgasser – men vi har et ansvar forat finde reduktioner, der samlet set giveren reduktion på 20 pct. i udledningerne uden for det kvotebelagte område.Det danske samfund har som helhed vist sig i stand til at skabe økonomisk vækst samtidigt med,at vi har reduceret udledningerne af drivhusgasser. Det gælder både i de kvotedækkede sektorer(energi og storindustri) og i de ikke-kvotedækkede sektorer (primært landbruget, boliger, erhverv).Kun på transportområdet er udledningerne vokset i de forgangne år.

Centrale, nye klimapolitiske initiativer påSelvom vi som samfund således allerede harikke-kvoteområdetforetaget en omstilling på en række områderer det også vigtigt at erkende, at vi stadig harInitiativ:Skønnet effekt1(i 2020):et arbejde foran os, for at nå de mål, vi harsat os for i EU’s klima- og energiaftale.Energiaftalen2.6 mio. tons CO2Derfor har regeringen indenfor de senere årSkattereform0,6 mio. tons CO2taget en række markante klimapolitiskeTransportaftalen20,7-1,5 mio. tons CO2initiativer, der har haft til formål at sænkeUdspil om Grøn vækst i landbruget 0,7 mio. tons CO2udledningerne indenfor den ikke-kvotebelagte sektor.Energiaftalen fra februar 2008 er en hjørnesten i regeringens klima- og energipolitik. Aftalenbidrager til opfyldelsen af den danske Kyoto-forpligtelse og sigter mod at opfylde målsætningen om30 pct. vedvarende energi i 2020. Udover at hæve afregningspriserne på strøm fra landvindmøllerog rejse 400 MW nye havvindmøller er partierne bag energiaftalen enige om at styrkeincitamenterne for etablering af biomasse og biogas.Aftalen om en grøn transportpolitik fra januar 2009 er en langsigtet og sammenhængende plan forat nedbringe drivhusgasudledningen fra transportsektoren, der omfatter investeringer på i alt 94 mia.kr. i perioden 2009-2020, hvoraf to-tredjedele udmøntes til en udbygning af den kollektivetransport. Målsætningen er at knække kurven for transportens drivhusgasudledning. Allerede her ognu igangsættes en række af CO2-reducerende tiltag bl.a. energieffektiv kørsel og optimering afaerodynamik for store lastbiler, der skal sikre øget energieffektivitet i transportsektoren medvirkning også på kort sigt.Foruden en markant styrket kollektiv transport lægger transportaftalen op til en grøn omlægningaf bilbeskatningen, hvor registreringsafgiften sættes ned samtidig med der indføres grønnekørselsafgifter i hele landet. Hertil kommer, at aftalen sikrer øget cyklisme. Samtidig vil regeringenunderstøtte udbredelsen af elbiler og andre nye transportteknologier. Derfor er brint- og el-bilerafgiftsfritaget frem til 2012, og regeringen har tilkendegivet, at elbiler i perioden fra 2012-2015 vilblive begunstiget med en markant lavere registreringsafgift i det omfang, det er nødvendigt for atsikre elbilernes introduktion og udbredelse i Danmark. Sker dét i stor målestok, at bilister vælgermiljørigtigt, både når de køber bil, og når de kører i den, vil vi som samfund have bevæget os langtmod målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler.Med udspillet til »Grøn vækst« har regeringen præsenteret en plan, der medfører en yderligerereduktion i landbrugets udledninger. Det skal bl.a. ske gennem en markedsbaseretkvælstofregulering, yderligere efterafgrøder, vådområder og randzoner, og gennem en pakke afinitiativer, der skal understøtte, at langt større andele af husdyrgødningen i Danmark kan anvendestil energiproduktion. Samtidigt har regeringen tilkendegivet, at man vil undersøge muligheden foren mere markedsbaseret regulering af udledningerne fra den ikke-kvotebelagte sektor.Også skattereformen fra februar bidrager til reduktionen af drivhusgasudledninger. Reformenudbygger markant incitamentet hos både borgere og virksomheder til at ændre adfærd. De nyeafgifter på energi er et effektivt virkemiddel til at støtte regeringen klimapolitiske mål.Der knytter sig en række usikkerhedsmomenter til beregning af estimaterne. Dertil kommer en forventet effekt bl.a.som følge af øget forskningsindsats, der ikke indgår i de beregnede potentialer.2Med Aftalen om en grøn transportpolitik sikres en reduktion af transportsektoren CO2-udledning i 2020. Størrelsen afreduktionen afhænger af, hvor hurtigt de rene teknologier slår igennem og effekten af den grønne omlægning afbilafgifterne. Regeringen vil i folketingssamlingen 2009-10 fremlægge forslag med henblik på at indføre en grønkørselsafgift. Først på det tidspunkt kan der laves et egentlig skøn for reduktionen i transportsektorens CO2-udledning.Det angivne interval udgør derfor en illustration af den mulige effekt af den samlede transportaftale.1

Et af de redskaber, Danmark kan benytte i en strategi for at reducere udledningerne i disse sektorer,er de såkaldte »fleksible mekanismer«. Disse mekanismer giver lande ret til international handelmed udledningsrettigheder, enten ved hjælp af CO2-kvoter i udlandet eller til at finansiere JI-/CDM-projekter (se faktaboks). EU’s klima- og energipakke giver Danmark mulighed forumiddelbart at anvende JI/CDM-kreditter svarende til omtrent 12 mio. ton CO2-ækvivalenter iperioden 2013-20.Figuren ovenfor viser, at de mange nationale tiltag, der er gjort de senere år, sikrer en løbendereduktion af udledninger fra de ikke-kvotebelagte sektorer. Den viser også, at der stadig er behovfor initiativer for at nå målsætningen frem mod 2020. Danmark kan eksempelvis vælge at benyttede fleksible mekanismer som et af de instrumenter, der skal bruges for at opnå de sidste,nødvendige reduktioner i forhold til 2013-2020-målsætningen.

Fleksible mekanismer – JI-CDM-projekterI Kyoto-protokollen anerkendes JI-/CDM-projekter somen såkaldt ”fleksibel mekanisme”, der giverindustrialiserede lande mulighed for at handle medudledningsrettigheder, der stammer fra gennemførelse afklimaprojekter i andre lande.Joint Implementation-projekter (JI) er konkreteklimaprojekter, som foregår i lande, der har påtaget sig enreduktionsforpligtigelse for drivhusgasser i henhold tilKyoto-protokollen. Disse projekter foregår primært iØsteuropa og Rusland. Clean Development Mechanisms-projekter (CDM) er derimod konkrete projekter i landeuden en reduktionsforpligtigelse i Kyoto-protokollen.Disse projekter foregår i udviklingslande.Både JI og CDM har til formål at reducere udledningen afdrivhusgasser i konkrete projekter og samtidig fremmeklimatiltag og bæredygtig udvikling i mindre udvikledelande.

Det er afgørende, at der ikke hersker nogen usikkerhed om regeringens ambition om nå dissemålsætninger og forpligtelser. Regeringen vil derfor i dette efterår fremlægge en samlet danskklimastrategi, der skal præsentere de virkemidler, som kan tages i anvendelse på tværs af hele detikke-kvotebelagte område. Klimastrategien vil omfatte en vurdering af Danmarks muligheder for atanvende fleksible mekanismer.En ny strategi for grøn vækstDanmark har som et af få lande i verden demonstreret, at det kan lade sig gøre at kombinere enmarkant økonomisk vækst med en stabilisering af energiforbruget og et fald i udledningen afdrivhusgasser.Det »danske eksempel« har vakt betydelig interesse i en række andre lande. Det er regeringensklare målsætning, at Danmark også i de kommende årtier bør være et eksempel for den øvrigeverden. Den omstilling til et fossiluafhængigt samfund, der skal finde sted, skal gå hånd i hånd meden fortsat økonomisk vækst. Disse to ambitioner er ikke hinandens modsætninger – de understøtterhinanden. På den måde bidrager klima- og energipolitikken til grøn jobvækst ogenergiuafhængighed.Den samfundsomstilling, der skal ske de kommende årtier, skal ske globalt. Det er en omstilling,der vil kræve en global udbredelse af centrale, nye teknologier indenfor bl.a. energiproduktion,energireduktioner, transport, vandteknologier, affaldsteknologier og byggematerialer.Flere analyser har i de senere årpåvist, at dansk erhvervslivbesidder styrkepositioner på enrække af disse områder. Det er enambition bag regeringensklimapolitik, at den skal indeholdeen meget klar, erhvervspolitiskdimension, der bidrager til atunderstøtte og udvikle sådannestyrkepositioner yderligere.Faldende drivhusgasintensitet160140Danmarks drivhusgasudledning(korrigeret) som indeks ift. Basisåretunder Kyoto-protokollen (= 100)Danmarks BNP (2000-priser) somindeks ift. 1990 (= 100)

Dermed skabes der ikke kun grundlag for at lade sådanne nye teknologier bidrage tildrivhusgasreduktioner i Danmark, de vil samtidigt kunne bidrage til den økonomiske vækst iDanmark.Det er regeringens holdning, at markedskræfterne bedst selv kan afgøre, hvilke teknologier der erbedst egnede til at løse de nye udfordringer, men at der kan være behov for at hjælpe nye lovendeteknologier på vej med forsknings- og udviklingsprogrammer. Vi har ganske enkelt ikke råd til atlade reelle og mulige, nye løsninger ligge uafprøvede.Grøn vækst – eksport af klimateknologiI Danmark er eksporten af energiteknologi og -udstyr vokset med mere end 300 pct. siden1995. Der er tale om et globalt vækstmarked ogDanmark vinder markedsandele.Inden for energiteknologi og –udstyr harDanmark en klar styrkeposition inden forvindmøllekomponenter, men ogsåstyrkepositioner inden for varmeisolering,motorer & generatorer, pumper &kompressorer, opvarmning & nedkøling samtenergiudvindingsteknologier.For virksomheder der leverertilpasningsløsninger er Danmarksstyrkepositioner mindre udtalte. Men de klarersig dog heller ikke dårligere end erhvervslivetog industrien generelt. På længere sigtforventes efterspørgslen på tilpasningsløsningerinden for vand, kystsikring mv. at stigemarkant.

Det har derfor været et erklæret mål de seneste år atoptimere de rammevilkår, der understøtter en sådanudvikling. Rammevilkårene vedrører især forskning ogudvikling af nye løsninger, iværksætteri og innovationsamt markedsmodning og eksport af nye klima- ogenergiteknologier.Det er derfor vigtigt, at de rigtige rammebetingelserfor udviklingen og brugen af nye klimateknologier erpå plads i hele »fødekæden«, fra grundforskning, overudvikling og demonstration og markedsmodning samtafsætning. Om kort tid vil regeringen derforfremlægge en ambitiøs Erhvervsklimastrategi.Strategien vil blandt andet indeholde initiativerindenfor forskning, udvikling og demonstration,initiativer til fremme af en effektiv konkurrence,innovation og iværksætteri samt initiativer til at sikreøget anvendelse af eksisterende løsninger. Samlet setskal Erhvervsklimastrategien sikre de bedst muligebetingelser for, at dansk erhvervsliv kan udnytte detglobale behov for at forebygge og tilpasse sig tilklimaforandringerne.

Til opfyldelsen af målsætningen om, at Danmark skal være et grønt teknologilaboratorium fortransport, er der med aftalen om en grøn transportpolitik allerede afsat 200 mio. kr. til test afenergieffektive transportløsninger i større skala.Regeringen har endvidere som målsætning, at den samlede, statslige støtte til energiteknologiskforskning skal nå en milliard kroner årligt. Dette mål nås i 2010. Disse midler, der bl.a. fordeles viaDet Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), gennemHøjteknologifonden og via Det Strategiske Forskningsråd, skal bringe den danske forskning ogudvikling helt op i verdenseliten.DEN NÆRE KLIMAPOLITIKReduktionen i vores udledning af drivhusgasser berører næsten alle dele af samfundet. Og denomstilling af det danske samfund, der er nødvendig for at sikre en reduktion, kan kun gennemføres,hvis både virksomheder, forbrugere og kommunerne tager en aktiv del. Nye initiativer får kunmærkbar effekt på klimaet og miljøet, hvis danskerne aktivt benytter dem som anledning til atændre deres vaner. Det gælder fx grønne kørselsafgifter. Derfor er opgaven at sikre velfungerenderammevilkår og incitamenter, der sikrer, at borgere, kommuner og virksomheder aktivt kan påtagesig et medansvar.

Styrkede handlemuligheder for borgere og virksomhederDe overordnede vilkår for reduktionerne afAt tage et medansvar: Grøn strømdrivhusgasserne fastlægges i de internationale ogi de nationale politikker. Men borgernes,Både forbrugere, kommuner og virksomheder harerhvervslivets og kommunernes roller somgennem flere år ønsker at demonstrere deres ønske omefterspørger af nye løsninger og nye teknologi ogaktivt medansvar ved at købe strøm, der er produceretfra vedvarende energikilder. Men dette skal ske på ensom ansvarlige »energibesparere« er heltmåde, der giver forbrugerne gennemsigtige ogafgørende for, at disse politikker kan lykkes. Ogrimelige vilkår.danskerne har heldigvis – både som forbrugere,som ansatte og som virksomhedsejere – et stortMed en ny branchestandard, der er under udvikling afønske om at påtage sig et medansvar ibrancheforeningen Dansk Elhandel i samarbejde medForbrugerrådet, Økologisk Råd, Danske Energi,klimasagen.energinet.dk og Energistyrelsen får forbrugerne ogRegeringen har på en række områder etableretvirksomheder nu tydelig information om, hvilkeordninger, der skal fremme borgernes ogprodukter, der er på markedet, og hvad de indeholder,virksomhedernes brug af nye, energieffektivenår de køber strøm.løsninger. Det drejer sig fx om el- ogEn første version af branchestandarden indgår alleredeenergibesparelseskampagner (bl.a.I den nye, forbedrede el-pristavle. El-pristavlen er enElsparefonden), Videncenter forinternetportal, som giver forbrugerne mulighed for atenergibesparelser i bygninger og ordningen tilsammenligne el-priser fra forskellige leverandører.fremme af anvendelse af varmepumper. Sådanneinitiativer vil også kunne blive brugt fremoverHerudover vil regeringen arbejde for, at der givesmulighed for større lokalt engagement i udbygningenfor at sikre en tilstrækkeligt hurtig introduktionaf den vedvarende energi.og anvendelse af nye teknologier.1 ton mindre kampagnenRegeringen har fremlagt et oplæg til en bygningsstrategi, derskal sikre, at bygherrer og boligejere ikke blot opførerfremtidssikrede nye bygninger, men også gennemførerenergibesparelser i de eksisterende bygninger. Der er etbetydeligt potentiale for rentable energibesparelser i deeksisterende olie- og naturgasforsynede huse – uden for dekvoteomfattede sektorer. Oplægget opstiller energibesparendekrav ved større renoveringer og til bygningskomponenter somfx energieffektive vinduer og kedler.Men nye teknologier er ikke i sig selv tilstrækkeligt. Det erafgørende, at der også skabes opmærksomhed og bevidsthed1 ton mindre kampagnen videreføresblandt forbrugere og i erhvervslivet om de muligheder ogfrem til klimatopmødet i december forløsninger, der er til rådighed for dem. Derfor ønskerat udnytte den branding af klimasagen,som den vidt udbredte brug afregeringen, at de forskellige klimapolitikker, rammevilkår ogkampagnens logo ogordninger suppleres af information og kampagner, der kankommunikationsplatform har skabt.højne bevidstheden i det danske samfund.Et eksempel er »1 ton mindre« kampagnen, der på baggrundaf konkrete råd opfordrer den enkelte borger til at nedsætte sinCO2-udledning. Et andet eksempel er »Klimakompasset«, derer et redskab for særligt små og mellemstore virksomhederne til bl.a. at udarbejde regnskab foruledning af drivhusgasser og formulere en klimastrategi.1 ton mindre-kampagnen i 2008 harværet en stor succes ifht. at fåkendskabet til klimasagen udbredt ibefolkningen. Over 83.000 danskerehar således aflagt et ”klimaløfte” omat reducere deres personlige CO2-udslip. Hjemmesidenwww.1tonmindre.dk er kampagnensomdrejningspunkt og primærekommunikationsplatform som indgangfor borgere, presse og partnere.

Borgernes og erhvervslivets engagement i klimasagen haret yderligere, positivt aspekt: Nemlig som leverandører afgode forslag til initiativer, der enten kan bidrage til enreduktion af drivhusgas-udledningen eller som kan bidragetil nye typer energibesparelser.Også den løbende energispareindsats er en hjørnesten iregeringens klimapolitik. Det er en indsats, der konstantskal fornys og opdateres, hvis den skal være effektiv.Derfor vil regeringen snart præsentere et forslag til en nyorganisering af hele energispareindsatsen. Den nyeorganisering skal sikre et mere målrettet fokus og en mereeffektiv udnyttelse af de ressourcer, der bruges ienergispareindsatsen. Regeringen lancerer en nyinternetbaseret borgerguide –www.klimaogenergiguiden.dk – der er et virtueltbylandskab, som borgere, skoleelever og virksomhederkan bevæge sig rundt i og opnå god, lettilgængeliginformation.

Kommuner og lokalsamfundRegioner, kommuner og andre lokale aktører har en afgørende betydning for det danske samfundsevne til at både at reducere drivhusgasudledningerne og til at tilpasse sig klimaforandringerne.En række regioner og kommuner har såledesEnergibyer – et kvalitetsstempelallerede formuleret ambitiøse, lokaleklimapolitikker. Det er en udvikling, somAlbertslund, Herning, Kolding, København, Skive ogregeringen meget gerne vil understøtte. I foråretÅrhus er navnene på Danmarks første Energibyer.2009 præsenterede regeringen og KL derfor etTildelingen af titlen "Energiby" er et officieltnyt, avanceret redskab – en kommunal CO2-kvalitetsstempel. Energibyerne er mønstereksempler,beregner – der sætter den enkelte kommune ider har gennemtænkt og fremtidssikret ambitiøsestand til at opgøre det lokale udslip afklimaindsatser i en sådan grad, så de adskiller sig fra,drivhusgasser og samtidigt formulere enhvad der ellers findes af initiativer nationalt ogkommunal klimapolitik.internationalt. De skal påvirke borgere og lokalevirksomheder til at handle klima- og energivenligt. OgI processen med at udvikle CO2-beregnerende skal være i forreste række, når det gælderblev det påpeget, at der muligvis kan værekommunens egen drift.områder, hvor den nationale regulering sætterhindringer i vejen for effektive, kommunaleFormålet med Energibyerne er at sætte ekstra skub iklimapolitikker. Regeringen har et klart ønskekommunernes indsats på energi- og klimaområdet ogat fremhæve og officielt anerkende frontløberne påom at fjerne sådanne barrierer, hvor det erfeltet bl.a. i forbindelse med den storemuligt. Derfor har regeringen i samarbejde medklimakonference i København.kommunerne udarbejdet et nyt katalog over devæsentligste interne og eksterne barrierer, derhindrer kommunernes arbejde med at reduceredrivhusgasudledningen. Regeringen vil i samarbejde med KL på den baggrund i den kommende tidafklare, om der er behov for initiativer, der kan lette konkrete barrierer for kommunernesklimaarbejde.Som den første opfølgning på dette arbejde nedsættes en arbejdsgruppe mellem KL og Klima- og

Energiministeriet, som skal kortlægge mulighederne for at styrke den strategiskeenergiplanlægning, herunder de lovgivnings- og ressourcemæssige konsekvenser heraf.Tilpasning til klimaforandringerI løbet af de næste årtier vil vi gradvist få mere regn, mere vind, højere vandstand og mere ekstremtvejr. Det vil påvirke landbrug, fiskeri, byggeri, skovbrug og mange andre erhverv. Væsentligeudfordringer omfatter bl.a. lavtliggende huse og områder med manglende stormsikring, hvor detkan være relevant med markant øget kystbeskyttelse. Nogle vil mest opleve ulemper, mens det forandre betyder fordele og nye muligheder.Regeringen iværksatte allerede i 2005 arbejdet med at udforme en national strategi forklimatilpasning. Strategien identificerer alle de områder af det danske samfund, som forventes atblive påvirket. Det er især de stigende mængder nedbør, der forventes at blive en udfordring.Regeringen har således tidligt haft fokus på klimatilpasningen, og tilpasning tilklimaforandringerne vil ligeledes være et vigtigt punkt på klimakonferencen i København. I april2009 fremlagde EU-Kommissionen også en hvidbog for EU’s indsats på klimatilpasningsområdet.Regeringen vil arbejde for en opfølgning på hvidbogen, der sikrer en effektiv indsats på europæiskplan.Regeringen vil fremme, at klimaforandringer integreres iplanlægning og udvikling på den mest hensigtsmæssigemåde. Myndigheder, erhvervssektorer,forskningsinstitutioner og privatpersoner skal være i standI løbet af de næste årtier kan vi gradvistforvente mere regn, mere vind, højeretil at reagere rettidigt og ad hoc til de fremtidigevandstand og mere ekstremt vejr. Detklimaforandringer, der uundgåeligt vil komme. Især trekan påvirke landbrug, fiskeri, byggeri,indsatser er centrale.skovbrug og mange andre sektorer.For det første er der igangsat strategisk forskning indenfor klimatilpasning. Der er således i 2009 for første gangKlimaforandringerne kan få betydningfor folk, hvis huse ligger lavt ellerafsat målrettede, strategiske forskningsmidler tilmangler stormsikring. Øgetklimatilpasningsforskning.kystbeskyttelse kan være relevant forFor det andet vil informations- og oplysningsindsatsennogle grundejere. For mange kommunerblive intensiveret. Der er i forbindelse med regeringensvil det være relevant at tage højde forklimatilpasningsstrategi etableret et Videncenter forklimaforandringerne, når der skaludlægges nye arealer ogKlimatilpasning med tilhørende internetportal,afløbssystemerne skal renoveres.www.klimatilpasning.dk. Portalen vil løbende formidle denbedst tilgængelige viden om klimaforandringernesbetydning for Danmark. Den vil stilleplanlægningsværktøjer til rådighed for kommuner ogborgere, der bygger på autoritative data for temperatur, nedbør og vind. Ny viden vil bliveinddraget, og portalen vil være katalysator for information og videndeling om klimatilpasning iDanmark.For det tredje vil regeringen gennemføre en samfundsøkonomisk screening af behovet for meremålrettede, fremtidige indsatser. Analyser skal sikre et solidt videns – og prioriteringsgrundlag forde store og ofte kostbare tilpasninger, der skal finde sted i det danske samfund de kommende årtier.Regeringen vil på den baggrund løbende sikre at den nødvendige klimatilpasning indarbejdes i derelevante sektorpolitikker, herunder i forbindelse med infrastrukturarbejder, kystsikring mv.Klimatilpasning: Muligheder ogudfordringer