Skriftlig redegørelse

(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget).

Redegørelse af 30/4 09 om status for kommunalreformen og det kommunale selvstyres vilkår.

(Redegørelse nr. R 16).

Indenrigs- og socialministeren

(Karen Ellemann):1. INDLEDNINGKommunalreformen har nu været en realitet i godt to år. Med kommunalreformens ikrafttræden pr.1. januar 2007 blev der tegnet et nyt kommunalt og regionalt danmarkskort, foretaget enomfordeling af opgaverne mellem de offentlige myndigheder og gennemført en udlignings- ogfinansieringsreform.Opgaven med at forberede og implementere kommunalreformen har været omfattende og oftekompleks. Nye administrative enheder er oprettet, opgaver har skiftet ressort, og et meget stort antalmedarbejdere er overdraget til andre myndigheder eller berørt på anden vis.Det er ganske vist fremhævet mange gange før, men der er grund til at gentage, at bådekommunerne, de nedlagte amter, regionerne og de direkte berørte statslige myndigheder fortjener almulig anerkendelse for i fællesskab at have løftet den store opgave med at indarbejde den nyestruktur. Ikke mindst lokalt er der lagt mange kræfter i at omsætte den omfattende kommunalreformtil praksis sideløbende med varetagelsen af de almindelige driftsopgaver. Dette er en ganskeenestående bedrift.Der tegner sig et klart billede af, at overgangen til den nye struktur er forløbet smidigt ogeffektivt. De nye kommuner og regioner er kommet godt fra start, men der er en rækkeenkeltområder, hvor der har været og fortsat er nogle udfordringer, som i forskellig grad kantilskrives kommunalreformen.Med dannelsen af større og mere robuste kommuner og regioner er der skabt et stærkt afsæt for atudvikle kvalitet og effektivitet i den offentlige service. Kommunalreformen rummer dog fortsat etstort uudnyttet potentiale, som venter på at blive udnyttet. Dette sker ikke af sig selv, men kræver enmålrettet indsats.Der ligger således fortsat en udfordring i at omsætte potentialet i de større kommuner og regioneri en løbende udvikling af kvaliteten af den offentlige service til borgerne. Næste fase afvelfærdspolitikken handler derfor om at fylde de nye rammer ud med velfærdsydelser af højkvalitet.På den baggrund har regeringen lanceret en kvalitetsreform, der nu er ved at bliver udfoldetgennem en række initiativer. Der er tale om en bred palet af initiativer, der skal sikre velfærd af højkvalitet til borgerne og attraktive arbejdspladser for medarbejderne.Den nye struktur skaber en god platform for at styrke det kommunale selvstyre. Den decentraledanske model er unik i international sammenhæng, og det er vigtigt at værne om den ved tilstadighed at sikre fornyelse i takt med de udfordringer, som udviklingen i samfundet afføder.Regeringen overvejer derfor løbende, hvordan man kan understøtte et fortsat effektivt og dynamiskkommunalt selvstyre.Regeringen afgav i december 2006 en redegørelse til Folketinget om status forkommunalreformens gennemførelse og det kommunale selvstyres vilkår. Redegørelsen viste, atforberedelserne til overgangen til den nye struktur var på plads ved kommunalreformens

ikrafttræden.Kommunalreformen har betydet en omkalfatring af den offentlige sektor. Det er derfor naturligtefter en periode at gøre status over de første erfaringer med den nye struktur.I forbindelse med en debat i februar 2007 om forslag til folketingsbeslutning fra oppositionen omnedsættelse af en kommission om lokalt selvstyre (B 13) gav indenrigs- og sundhedsministerentilsagn om at udarbejde en ny status i 2009 om kommunalreformens gennemførelse og detkommunale selvstyres vilkår.På den baggrund giver regeringen i det følgende en ny status, der tegner et billede af reformensgennemførelse og de første års erfaringer på en række områder.Samtidig har regeringen, KL og Danske Regioner besluttet i fællesskab at gøre status over deerfaringer, som er indhøstet i den første periode efter reformens ikrafttræden. I den anledning er dergennemført en kort spørgeskemaundersøgelse blandt regionsrådsformænd, borgmestre,regionsdirektører og kommunaldirektører for at belyse nogle af de ændringer, der er oplevet lokalt ikølvandet på kommunalreformen. Den fælles status bygger endvidere på forskellige evalueringer,der er gennemført centralt på de forskellige sektorområder samt i kommunalt og regionalt regi.Statusrapporten offentliggøres samtidig med redegørelsen.Denne redegørelse er bl.a. baseret på konklusionerne fra den dataindsamling, som er foregået iforbindelse med udarbejdelsen af statusrapporten.2. STATUS FOR KOMMUNALREFORMENS GENNEMFØRELSE2.1. En styrket og mere borgerorienteret offentlig sektorKommunalreformen har betydet en styrket offentlig sektor.Kommunalreformen har skabt økonomisk og fagligt bæredygtige kommuner og regioner, sombedre kan honorere fremtidens krav til en god og effektiv opgaveløsning. Dette har samtidig givetmulighed for en yderligere decentralisering af den offentlige sektor.En af visionerne bag kommunalreformen har været at sikre, at de offentlige opgaver løses så tætsom muligt på borgerne. De 98 nye kommuner har med kommunalreformen fået tilført en rækkenye opgaver på eksempelvis social-, sundheds- og miljøområdet og er således i dagomdrejningspunktet for langt hovedparten af de borgernære serviceydelser. Næste skridt tages medkommunernes fulde overtagelse af jobcentrene pr. 1. august 2009.Kommunernes rolle som borgernes centrale indgang til det offentlige er blevet styrket. Dette er imange kommuner bl.a. kommet til udtryk ved en udvidelse af de digitale indgange til kommunen ognye borgerservicecentre, hvor borgerne kan henvende sig og blive betjent i en lang række sager.Samtidig var det et mål at sikre en mere sammenhængende og koordineret prioritering af denoffentlige service gennem en mere klar opgave- og ansvarsstruktur. Ved at samle størstedelen af deborgernære opgaver i kommunerne er der bedre mulighed for at løse opgaverne på en integreret ogborgerorienteret måde.Dannelsen af de 5 regioner har givet et godt grundlag for at fremtidssikre sundhedsvæsenet ogskabe bedre vilkår for patienterne.Kommunalreformen har betydet nye samarbejdsrelationer i det offentlige såvel i kommunerne ogi regionerne som mellem kommuner og regioner. Det gælder fx på sundhedsområdet, hvorsamarbejdet mellem regionerne/sygehusene og kommunerne er blevet intensiveret og formaliseretgennem krav om etablering af sundhedskoordinationsudvalg og indgåelse af sundhedsaftaler omvaretagelse af opgaver på sundhedsområdet.Med henblik på at få en samlet vurdering af kommunalreformens gennemførelse er dergennemført en spørgeskemaundersøgelse i kommunerne og regionerne som led i den status, som

regeringen har udarbejdet i fællesskab med KL og Danske Regioner. Spørgeskemaundersøgelsen erbaseret på interviews med regionsrådsformænd, borgmestre, regionsdirektører ogkommunaldirektører, der for langt størstedelens vedkommende har været direkte ansvarlige forprocessen med at føre kommunalreformen ud i praksis i de enkelte kommuner og regioner.Undersøgelsens resultater bekræfter det overordnede billede af, at kommunalreformen har styrketden offentlige sektor gennem etablering af økonomisk og fagligt bæredygtige kommuner ogregioner.Undersøgelsens resultater viser, at de visioner, som kommunalreformen bygger på, allerede i storudstrækning er blevet omsat til mærkbare forbedringer som følge af kommunalreformen.Det er især kommuner, som ikke har været berørt af kommunesammenlægninger, dertilkendegiver, at situationen er uændret eller kun lidt ændret efter kommunalreformen. En naturligforklaring på dette kan være, at de pågældende kommuner i forvejen havde en størrelse, der genereltset muliggjorde en mere hensigtsmæssig opgaveløsning, end det var tilfældet i de små kommunerfør kommunalreformen.Selvom spørgeskemaundersøgelsen generelt tegner et meget positivt billede af de første årserfaringer med kommunalreformen, er det imidlertid ikke udtryk for, at implementeringen afkommunalreformen er forløbet gnidningsfrit på alle områder. Der har overordnet set været tale omen stor omstillingsproces, hvor både kommuner og regioner skal lære at håndtere nye roller ogopgaver. Dette gælder også i forhold til nye samarbejdsflader. Spørgeskemaundersøgelsen visersåledes, at der i nogle tilfælde er et forbedringspotentiale for så vidt angår samarbejdsrelationernemellem kommuner og regioner.Som eksempel på et område, hvor der er oplevet visse indkøringsvanskeligheder, kan nævnesgenoptræning efter udskrivning fra sygehus for så vidt angår den konkrete lægefaglige afgrænsningmellem den specialiserede, ambulante genoptræning, der af hensyn til patientens sikkerhed skalforegå på et sygehus, og den almindelige, ambulante genoptræning, der skal leveres i kommunaltregi. På baggrund heraf fik en arbejdsgruppe i opdrag bl.a. at beskrive forslag, der inden for dengældende myndighedsstruktur kan styrke rammerne for tilrettelæggelse af genoptræningsindsatsen.Et andet eksempel er, at der er blevet konstateret stigende sagsbehandlingstider for ansøgningerom miljøgodkendelser af husdyrbrug. Miljøministeriet, KL og Dansk Landbrug har som følge herafiværksat en række initiativer, ligesom der i nogle kommuner er tilført yderligere ressourcer.Desuden har regeringen og KL i februar 2009 indgået en aftale, som indbefatter maksimaleafgørelsestider og markante investeringer i nye redskaber og større kapacitet.I denne forbindelse er det værd at have i erindring, at langt fra alt fungerede tilfredsstillende itiden før kommunalreformen. Det var netop baggrunden for, at der blev gennemført enkommunalreform.Regeringen er i løbende dialog med KL og Danske Regioner om opfølgningen påkommunalreformen. Det er i den forbindelse vigtigt, at stat, regioner og kommuner sikrer, at derammer, der er skabt med den nye struktur, fyldes ud med en effektiv og kvalitetspræget offentligservice.2.2. Status for omlægning af finansieringssystemerEn samlet reform af det kommunale finansieringssystem, som er tilpasset kommunernes situationefter kommunalreformen, blev vedtaget af Folketinget i 2006.Finansieringsreformen omfattede omlægninger i finansieringen af kommunerne ogkonsekvensændringer i skatterne som følge af amternes nedlæggelse.Med reformen blev det sikret, at de nye kommuner i alle dele af landet fik mere lige mulighederfor ved rimelig beskatning at tilvejebringe et serviceniveau, der imødekommer borgernes behov.Reformen af tilskuds- og udligningssystemet indebar, at bloktilskuddet fordeles efter

indbyggertal i stedet for efter beskatningsgrundlag som i det tidligere system. Herved opnås, atkompensationen for nye opgaver og stigende udgifter på det sociale område fordeles mereretfærdigt, så kompensationen passer bedre med udgifternes fordeling.Endvidere blev der med reformen indført et nyt udligningssystem – et såkaldtnettoudligningssystem – hvor udligningen baseres på størrelsen af den enkelte kommunesstrukturelle underskud, opgjort som forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov ogkommunens skatteindtægter ved en gennemsnitlig skatteprocent. Herved fås en samlet bedømmelseaf kommunens økonomiske situation, og der udlignes på basis af størrelsen af det beregnedeoverskud henholdsvis underskud.Med reformen har staten overtaget hovedansvaret for at udjævne forskellene mellem landetskommuner. Det sker ved, at staten forlods af bloktilskuddet betaler størstedelen af deudligningstilskud, som den nye nettoudligningsmetode indebærer. Det gælder både den generelleudligning og den ekstra udligning for de ugunstigt stillede kommuner.Det generelle udligningsniveau på landsplan blev forhøjet samtidig med en tilsvarendeformindskelse af hovedstadsudligningen. Ved fastsættelsen af det generelle udligningsniveau ertaget hensyn til, at omkostningsniveauet er forskelligt mellem kommunerne i de forskellige dele aflandet. Der ydes endvidere et ekstra udligningstilskud til ugunstigt stillede kommuner.Der blev endvidere indført en ny opgørelse af udgiftsbehovet i lands- og hovedstadsudligningenmed en bedre udligning af forskellen i udgiftsbehov, og der sker en automatisk tilpasning afudligningen til stigende sociale udgifter. Indførelsen af et nyt udligningssystem indebar hertilomlægningen af en række særordninger til bloktilskud.Som konsekvens af kommunalreformen blev amtsskatterne afskaffet. Samtidig blev indført etsundhedsbidrag på otte procent i den statslige skat, og kommunerne fik tilført den del afamtsskatterne, som ikke blev omlagt til et sundhedsbidrag. Endvidere blev der gennemførtændringer i reglerne om ejendomsskatter og ejendomsværdiskat.Det var et led i finansieringsreformen, at partierne bag reformen på nogle områder ville vurderebehovet for eventuelle ændringer i folketingsåret 2008-09. Dette gælder bl.a. de socioøkonomiskekriterier, hvor Velfærdsministeriets Finansieringsudvalg – nu Indenrigs- og SocialministerietsFinansieringsudvalg – har gennemført en analyse af de socioøkonomiske udgiftsbehov. Det blev iaftalen forudsat, at der skulle ses på kriterier og vægte i opgørelsen af socioøkonomiskeudgiftsbehov, inden refusionsordningen på det specialiserede sociale område er fuldt indfaset i2010. Finansieringsudvalget har endvidere vurderet forskellige andre elementer og virkninger i detnye tilskuds- og udligningssystem.Baseret på arbejdet i Velfærdsministeriets Finansieringsudvalg har regeringen den 31. marts 2009fremsat lovforslag om bl.a. justering af udligningssystemet. Lovforslaget indeholder bl.a. følgendeelementer:- En tilpasning af de socioøkonomiske kriterier, der sigter mod at afspejle kommunernesudgiftspres på det specialiserede sociale område- En ændring af afgrænsningen af tilskudsordningen for ugunstigt stillede kommuner- En reduktion af puljen til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiskevanskeligheder2.3. Status for reformen i kommunerneBæredygtighedEt grundlæggende mål med kommunalreformen har været at skabe økonomisk og fagligtbæredygtige kommuner, der bedre er i stand til at honorere fremtidens krav til den borgernæreservice gennem fleksible kvalitetsløsninger og effektiv opgavevaretagelse.Konklusionerne i den spørgeskemaundersøgelse, som indgår i regeringens fælles status med KL

og Danske Regioner, bekræfter det overordnede billede af, at der i mange kommuner allerede nuopleves en større bæredygtighed som følge af kommunalreformen.Langt hovedparten af kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen finder således, atkommunalreformen har bidraget til at øge den faglige bæredygtighed i opgaveløsningen. Dettegælder især for opgaver inden for natur, miljø og planlægning, men også sundhedsområdet, detsociale område og beskæftigelsesområdet nævnes af mange kommuner som områder, hvor denfaglige bæredygtighed er øget mest.Over halvdelen af kommunerne i undersøgelsen svarer, at kommunalreformen har været med tilat forbedre mulighederne for at tiltrække kvalificeret personale. For de kommuner, der mener, atrekrutteringsmulighederne er blevet forbedret, fordeler svarene sig ligeligt mellem forskelligepersonaletyper.Ligeledes finder størstedelen af kommunerne, at den kommunale administration er blevet mereeffektiv som følge af kommunalreformen. De kommuner, som har denne vurdering, angiver at haveiværksat en bred vifte af initiativer, bl.a. vedrørende sammenlægning af administrative enheder,forbedret organisering og koordinering af sektorområderne samt opkvalificering af medarbejdere.Langt størstedelen af kommunerne i denne gruppe vurderer samtidig, at den kommunaleadministration i en eller anden grad fortsat kan blive mere effektiv i de næste par år som følge afkommunalreformen.Den kommunale borgerserviceKommunalreformen har skabt grundlag for en bedre og mere sammenhængende borgerservice.Det generelle billede er, at kommunerne er kommet langt med at udvikle en effektiv ogtidssvarende borgerbetjening. Det er vurderingen, at mange kommuner har placeret en bred vifte afde borgernære opgaver i borgerservicecentre, som i stort omfang står for hele opgaveløsningen påen række områder, ligesom kommunalreformen har bevirket en udvidelse af de digitale indgangefor borgerne.Der gives i spørgeskemaundersøgelsen en positiv vurdering af udviklingen i den kommunaleservice. Mere end halvdelen af kommunerne vurderer, at servicen tilvejebringes mere effektivt somfølge af kommunalreformen. Langt størstedelen af kommunerne i denne gruppe vurderer endvidere,at den kommunale service fortsat kan blive mere effektiv i de næste par år som følge afkommunalreformen.Regeringen ønsker at sikre en nem og hurtig klageadgang til det offentlige som led i at fremmekvaliteten af den kommunale service overfor borgerne. På den baggrund har Folketinget netopvedtaget en ændring af den kommunale styrelseslov, som giver kommunalbestyrelserne en adgangtil at oprette en kommunal borgerrådgiver. En borgerrådgiver kan ses som en god hjælp til at sikre,at den kommunale administration fungerer i overensstemmelse med lovgivningen, med godforvaltningsskik og med de retningslinjer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.De sociale tilbudKommunerne har med kommunalreformen fået hele myndigheds-, forsynings- ogfinansieringsansvaret på det sociale område.Ved kommunalreformens ikrafttræden overtog regionerne som udgangspunkt driften af detidligere amtskommunale sociale institutioner og tilbud i regionen, mens kommunerne overtog enrække institutioner for børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer. Bag den nyestruktur ligger imidlertid en klar målsætning om, at der skal ske en fortsat glidende decentraliseringtil kommunerne, og kommunerne fik derfor en lovfæstet ret til at overtage regionale tilbud. Der blevdog samtidig opstillet en række krav, der skal sikre, at de tilbud, der overtages, fortsat indgår i densamlede forsyning og dermed står til rådighed også for andre kommuner.Kommunerne udviste stor interesse for at overtage de amtslige tilbud, og ved

kommunalreformens ikrafttræden overgik ca. 80 pct. af de amtslige tilbud til kommunerne. Tilbagei regionerne blev især de meget specialiserede døgntilbud til mennesker med handicap.Kommunerne har løbende mulighed for at overtage de resterende regionale tilbud. Det fremgår afde årlige rammeaftaler mellem regionen og kommunerne i regionen, at der stadigvæk skerkommunale overtagelser.Kommunalpolitikernes rolle og arbejdsvilkårMed kommunalreformen er der sket store og grundlæggende strukturelle ændringer afkommunalpolitikernes rolle og arbejdsvilkår. I forlængelse af kommunalreformen gennemføresendvidere en kvalitetsreform, som også har indflydelse på disse forhold.Der er derfor behov for nærmere at belyse, hvilken betydning disse reformer har forarbejdsbetingelserne, og om der er behov for initiativer, der kan understøtte kommunalpolitikernesnye rolle og ansvar. I forbindelse med økonomiaftalen for 2009 aftalte regeringen og KL atigangsætte et udredningsarbejde herom.På den baggrund er der nedsat en arbejdsgruppe, som har til opgave at sætte fokus påkommunalpolitikernes rolle og arbejdsvilkår efter strukturreformen og kvalitetsreformen.Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra KL, Finansministeriet, Økonomi- ogErhvervsministeriet samt Indenrigs- og Socialministeriet. Arbejdet er forankret i Indenrigs- ogSocialministeriet.Arbejdsgruppen foretager en delrapportering i maj 2009. Arbejdet skal være endeligt afsluttet den1. maj 2010.2.4. Status for reformen i regionerneRegionernes primære opgave er driften af sygehusvæsenet. Endvidere har regionerne medkommunalreformen fået ansvaret for udarbejdelsen af regionale udviklingsplaner, oprettelsen aftrafikselskaber samt for at løse visse driftsopgaver på det sociale område for kommunerne.Oprettelsen af de 5 nye regioner har skabt det forvaltningsmæssige grundlag for et bæredygtigtsygehusvæsen, der kan imødekomme de fremtidige udfordringer på sundhedsområdet.I forlængelse af kommunalreformen sker der i disse år en gennemgribende reform af det danskesundhedsvæsen. En ny sygehusstruktur, hvor behandlingen samles på færre enheder, er underopbygning – for at sikre kvaliteten i behandlingen for den enkelte patient og for at sikre en effektivanvendelse af ikke mindst de personalemæssige ressourcer. Herudover sker der en fortsat udviklingaf den præhospitale indsats, almen praksis og de nære sundhedstilbud.Den omfattende omstrukturering, der er undervejs i det danske sygehusvæsen, vil i de kommendeår blive underbygget og styrket med betydelige investeringer i nyt sygehusbyggeri.Et vigtigt element i kommunalreformen er at styrke samarbejdet mellem kommuner og regioner,så den enkelte patient vil opleve klare sammenhæng i forløb, der går på tværs af sygehuse,praksissektor og det kommunale tilbud. Med henblik på at sikre denne sammenhæng skal hverenkelt region indgå sundhedsaftaler med samtlige kommuner i regionen. De samledesundhedsaftaler blev alle godkendt i slutningen af 2008.Der er med sundhedsaftalerne etableret et vigtigt samarbejdsredskab, som allerede nu har styrketog sat fokus på samarbejdet mellem sygehusvæsenet, almen praksis og det kommunalesundhedsområde. Den næste runde af sundhedsaftaler skal udarbejdes i 2010.Den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling er forankret i 6 nye regionale vækstfora. Deregionale vækstfora er kommet godt fra start. Alle de regionale vækstfora har udarbejdet regionaleerhvervsudviklingsstrategier, og de regionale handlingsplaner er ved at blive implementeret ogfinansieret af bl.a. EU-strukturfondsmidler og regionale erhvervsudviklingsmidler.Kommunalreformen har ført til oprettelsen 5 nye trafikselskaber – Sydtrafik, Midttrafik,Nordjylllands Trafikselskab, Fynbus og Movia. Desuden bevarede man på Bornholm BAT.

2.5. Status for reformen i statenKommunalreformen har også betydet etablering af nye statslige myndigheder.Som led i kommunalreformen er der oprettet en national videns- ogspecialrådgivningsorganisation, VISO, som en del af Servicestyrelsen. Formålet med VISO er atbevare og videreudvikle den meget specielle viden og ekspertise i de mest vanskelige enkeltsager pådet sociale område og på specialundervisningsområdet. På baggrund af kritik af VISO fra isærbrugerorganisationerne på handicapområdet iværksatte Velfærdsministeriet – nu Indenrigs- ogSocialministeriet – i 2008 en række initiativer for at styrke VISO’s rådgivning. En efterfølgendeekstern evaluering konkluderer, at VISO overordnet set lever op til sit formål, og at der generelt seter stor tilfredshed med VISO’s ydelser blandt brugerne.Endvidere er der etableret 7 statslige miljøcentre, som varetager nationale og særlig tekniskkomplicerede opgaver på plan-, natur- og miljøområdet. Der er efterfølgende foretaget enorganisatorisk tilpasning, idet rammevilkårene for de statslige miljøcentre er forbedret fra oktober2007 med oprettelsen af By- og Landskabsstyrelsen. Den organisatoriske og styringsmæssigeplacering af centrene er hermed blevet styrket.På uddannelsesområdet overgik de amtslige institutioner til at være selvejende institutioner.Formålet var at skabe bedre sammenhæng i uddannelserne, at skabe ensartede styrings- ogrammevilkår og at give bedre mulighed for samarbejde mellem institutioner. Overgangen fraamtslig forankring til nye styringsmæssige og økonomiske rammer er forløbet planmæssigt.Der er med etableringen af SKAT skabt en enstrenget skatteforvaltning under staten med henblikpå en fremtidssikring af området gennem etablering af fagligt bæredygtige enheder, der kan udføreensartet opgaveløsning af høj kvalitet. Det er overordnet vurderingen, at fusionen mellem denstatslige og den kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning er forløbet tilfredsstillende. Påinddrivelsesområdet har der fra kommunal side været rejst kritik af en stigning i de kommunalerestancer. Regeringen og KL har derfor som led i økonomiaftalen for 2009 iværksat en fællesanalyse af årsagerne til stigningen i de kommunale restancer.Herudover er der i forbindelse med kommunalreformen oprettet 5 regionale statsforvaltninger,som har overtaget statsamternes rolle som den regionale, statslige myndighed. Samtidig medetableringen af statsforvaltningerne trådte familieretsreformen »en indgang til familieretten« i kraft.Statsforvaltningerne er i en konsolideringsfase, hvor der er stor fokus på at sikre gode arbejdsgangeog tilpasse organisationen til de mange forskellige opgaver.Generelt har de seneste 3-4 år budt på ekstraordinært mange nyetableringer og reorganiseringer afeksisterende statslige arbejdspladser, hvilket primært kan tilskrives kommunalreformen. Nyeopgørelser med data fra 2007 viser, at kommunalreformen og de øvrige reorganiseringer harbidraget til en afbalanceret fordeling af de statslige arbejdspladser. Regeringen afgiver i april 2009tillige en regionalpolitisk redegørelse, som nærmere beskriver udviklingen i lokaliseringen af destatslige arbejdspladser.2.6. Fremtidige udfordringerSelvom kommunalreformen nu er gennemført, er der fortsat mange udfordringer i forhold til atudnytte kommunalreformens potentiale fuldt ud.Der skal også fremover arbejdes målrettet på at omsætte den nye faglige bæredygtighed ikvalitetsudvikling og at hjemtage effektiviserings- og synergigevinster. Samtidig er der fortsat enopgave med at optimere samarbejdet mellem kommuner og regioner bl.a. på genoptræningsområdetog det specialiserede sociale område.Endvidere er det vigtigt at holde fast i kursen på det økonomiske område ved at tænke langsigtetog strategisk. Der er således fremadrettet et behov for at have fokus på økonomistyring ogbudgetoverholdelse.

Kommunalreformen har skabt nye og bedre rammer for den decentrale opgaveløsning. Det kandog fortsat forventes, at der vil opstå problemer, som skal håndteres løbende. Men medkommunalreformen er der skabt en mere robust offentlig sektor, som giver et langt bedre fundamentfor at tackle og finde løsninger på de udfordringer, der opstår hen ad vejen.3. DET KOMMUNALE SELVSTYRES VILKÅR3.1. Nye rammer for det kommunale selvstyreDe nye og større kommuner er en forudsætning for en styrkelse af det kommunale selvstyre.Den danske decentrale model rummer en enestående tradition for kommunalt selvstyre.Kommunalreformen afspejler regeringens stærke ønske om at fremtidssikre og konsolidere detkommunale selvstyre. Dette handler ikke blot om at samle et større opgaveansvar i kommunerne,men også om at give kommunerne større handlefrihed i tilrettelæggelsen af opgavevaretagelsen.Langt de fleste borgerrettede opgaver løses i dag på det forvaltningsniveau, der er tættest påborgerne, nemlig kommunerne. Decentraliseringen udvides yderligere med etableringen af etenstrenget kommunalt beskæftigelsessystem pr. 1. august 2009.Regeringen ønsker imidlertid at gå endnu videre. Et større lokalt råderum er afgørende for at fåvirkeliggjort visionen om en smidig og effektiv offentlig sektor, der leverer velfærdsydelser af højkvalitet til borgerne.Et centralt mål med større og mere robuste kommuner har således været at skabe grundlag for enfortsat glidende decentralisering, hvor kommunerne i stadig større grad får frihed til at tilrettelæggeopgavevaretagelsen inden for nærmere aftalte mål og rammer.3.2. Visionen for det kommunale selvstyreKommunalreformen har forbedret vilkårene for det kommunale selvstyre markant, men der liggerogså fremover en udfordring i at sikre, at det kommunale selvstyre fremstår tidssvarende ogeffektivt i forhold til at imødekomme de udfordringer, velfærdssamfundet står overfor.Regeringens vision for det kommunale selvstyre bygger på en klar ansvarsfordeling på dekommunale serviceområder.Det er Folketingets ansvar, at lovgivningen klart angiver, hvor grænserne for det kommunaleselvstyre går. I forbindelse med fastsættelsen af de lovgivningsmæssige rammer vil der altid skulleforetages en afvejning mellem hensynet til national ensartet regulering og hensynet til lokalpolitiskprioritering. Det er en afvejning, som selvsagt kan give et forskelligt resultat på de enkelte områder.Kommunalbestyrelserne skal tage et klart politisk ansvar for at prioritere. Lokalpolitik handlerom at formulere mål og visioner, om at fastsætte serviceniveau på de enkelte serviceområder og omat sikre balance i forhold til økonomien. Herudover har kommunalbestyrelsen ansvaret for at sikre,at de offentlige institutioner og private leverandører giver borgerne den rette service i den rettekvalitet. Dette er kernen i det kommunale selvstyre.En fremtidssikring af det kommunale selvstyre indebærer ikke mindst en styrkelse afkommunalbestyrelsens rolle som politisk beslutningstager.Det er samtidig afgørende, at kommunalbestyrelsen påtager sig et ansvar for at håndtereenkeltsager, hvor der i offentligheden er rejst kritik af sagsbehandlingen. I modsat fald kan sådanneenkeltsager risikere at føre til yderligere uhensigtsmæssig central detailregulering.En klar ansvarsfordeling mellem stat og kommune er grundlaget for en øget brug og envidereudvikling af mål- og rammestyring. En øget brug af mål- og rammestyring forudsætter størrefokus på dokumentation, effektmåling og opfølgning. Det er således afgørende, at de kommunaleforvaltninger arbejder med systematiske metoder og ledelsesinformation med henblik på atunderstøtte de politiske prioriteringer og sikre viden om effekten af indsatsen. Som en vigtig

forudsætning bygger mål- og rammestyring på tillid til, at kommunerne overholder de aftalte mål ogrammer, herunder for de kommunale budgetter.Et stærkt lokalt selvstyre bygger endvidere på, at man lokalt er indstillet på at give de enkelteinstitutioner og leverandører stor handlefrihed i opgavevaretagelsen.Der er således flere former for organisations- og styringsmodeller, som kommunalbestyrelsernekan anvende i tilrettelæggelsen af opgaverne. Som udgangspunkt er det op til den enkelte kommuneselv at beslutte, hvordan den indretter sig organisatorisk. I forlængelse heraf vælger den enkeltekommunalbestyrelse de organisations- og styringsmodeller, der ud fra de lokale forhold bedstunderstøtter kommunen i at løfte dens ansvar for både myndigheds- og serviceopgaver.Regeringen ønsker at understøtte kommunernes anvendelse af styringsformer, der fremmeransvar og nytænkning hos leverandørerne af den offentlige service. Eksempelvis kan anvendelsenaf resultatkontrakter eller bestiller-udførermodeller på nogle områder bidrage til at sikre en klaransvarsfordeling, hvor kommunalbestyrelsen koncentrerer sig om at opstille de overordnedeservicemål, mens ledere og medarbejdere har en udstrakt grad af frihed til at tilrettelægge detdaglige arbejde for at nå målene.Regeringen ser i den sammenhæng et styrket offentlig-privat samarbejde som et redskab til atsikre en effektiv og innovativ offentlig sektor.3.3. Nye styringsrelationerKommunalreformen udgør et stærkt afsæt for en udvikling hen imod mere mål- og rammestyring ogtilsvarende mere handlefrihed lokalt. De større og stærkere kommuner og regioner giver et solidtgrundlag for at udvikle de styringsmæssige relationer med sigte på, at den fremtidige statsligestyring af de administrative processer i kommuner og regioner i højere grad kan tage form af mål ogrammer frem for detailstyring.Der vil naturligvis være områder, hvor der er behov for eller politisk ønske om central styring.Dette kan fx være begrundet i hensynet til borgernes retssikkerhed eller den overordnedesamfundsøkonomi. Desuden er det uomgængeligt i et moderne velfærdssamfund, at nationalekvalitetsstandarder og faglige standarder vil sætte rammer for kommunernes handlefrihed inden foren række af velfærdsområderne.På samme tid er der en lang række områder, hvor det kommunale selvstyre kan udfolde sig. Hergælder det om, at kommunerne får et større råderum i tilrettelæggelsen af opgavevaretagelsengennem mindre detailstyring.Et flertal i Folketinget tilsluttede sig princippet om øget mål- og rammestyring frem fordetailstyring i forbindelse med en forespørgselsdebat om det kommunale selvstyre (F 28) i april2006.Som opfølgning på kommunalreformen har regeringen og KL aftalt 10 principper for decentralstyring, der i overskriftform hedder:Klar ansvarsfordeling mellem stat og kommuner1.Tydeligt opgaveansvar over for borgerne2.Enkeltsager løses konkretMål- og rammestyring er grundlag for samarbejdet mellem stat og kommuner3.Klare mål og fokus på resultater4.Dokumentation af indsats og effektKlart politisk ledelsesansvar og rum for ledelse og medarbejdere i de udførende institutioner5.Politiske mål er styrende for indsatsen6.Decentralt ledelsesrum og metodefrihed7.Mål og resultater synliggøres for borgerne8.Aktiv inddragelse af medarbejdere og brugere

Fælles ansvar for forenkling af regulering og dokumentation af den kommunale opgaveløsning9.Systematisk forenklingsindsats af reguleringMålrettet tilsyn med de kommunale serviceopgaver10.Nye former for kvalitetssikring3.4. KvalitetsreformenKommunalreformen har betydet en markant forbedring af de grundlæggende vilkår for at levere godservice til borgerne. Moderniseringen af den offentlige sektor er imidlertid ikke tilendebragt medovergangen til den nye struktur.De nye rammer giver i sig selv langt bedre mulighed for at yde en sammenhængende service afhøj kvalitet, men der er behov for en mere målrettet indsats for at sikre, at den offentlige servicefortsat er af bedste karat og tilpasset de behov og ønsker, som borgere har i et modernevelfærdssamfund.I naturlig forlængelse af kommunalreformen har regeringen derfor igangsat en kvalitetsreform,der over et bredt spektrum fokuserer på at udvikle kvaliteten i den offentlige service.Et stærkt lokalt selvstyre forudsætter en klar ansvarsfordeling mellem stat, kommuner ogregioner. Mål, rammer og dokumentation skal sikre dette. En række af de initiativer, der indgår ikvalitetsreformen, tager netop sigte på at understøtte udviklingen af en mål- og rammestyring, derhar fokus på kvalitet og innovation i den offentlige service.Som et initiativ i kvalitetsreformen kan nævnes, at kommunalbestyrelsen fremover skal udarbejdeen kvalitetskontrakt med få klare og kvantificerbare mål for hvert serviceområde.Kvalitetskontrakten skal udarbejdes første gang senest den 1. juli 2010. Kvalitetskontrakten skalsynliggøre de politiske mål for borgerne og derved give borgerne klar besked om, hvilketserviceniveau kommunen arbejder hen imod på de enkelte serviceområder. Kommunalbestyrelsener endvidere forpligtet til årligt at orientere borgerne om, hvor langt kommunen er med at realiserede opstillede mål. Der er tale om en meget enkel ordning, hvor det er den enkeltekommunalbestyrelse, som selv beslutter, hvilke mål den ønsker at opstille på de enkelteserviceområder.De kommunale kvalitetskontrakter understøtter kommunalbestyrelsens fokus på politik ogmålfastsættelse og er således med til at styrke det kommunale selvstyre. Idet kommunalbestyrelsenselv opstiller de konkrete mål for servicen, er kvalitetskontrakten samtidig med til at udvikle dendecentrale opgavevaretagelse med de forskelle og den mangfoldighed, dette indebærer.Mål- og rammestyring skal ledsages af øget dokumentation og systematiske evalueringer. Det erderfor afgørende, at kommuner og regioner tilvejebringer dokumentation for kvaliteten af denleverede service, og at borgerne får klar besked om resultaterne.Frem til 2010 vil regeringen sammen med kommunerne gennemgå alle større serviceområder forat sikre en bedre dokumentation af kommunernes indsats. Regeringen og KL har indledt etsamarbejde om at udvikle fælles indikatorer, der skal dokumentere kommunernes indsats ogresultater. Der er på nuværende tidspunkt igangsat dokumentationsprojekter på ældreområdet,området for udsatte børn og unge, handicapområdet, kommunal sundhed, folkeskoleområdet samtdagtilbudsområdet.Endvidere har regeringen i samarbejde med KL iværksat et arbejde med udvikling af fagligekvalitetsoplysninger, der i 2010 vil resultere i et katalog af redskaber til måling af faglig kvalitet,der kan understøtte det daglige kvalitetsarbejde i institutionerne.Regeringen har som et væsentligt element i kvalitetsreformen igangsat enafbureaukratiseringsproces med henblik på at forenkle og sanere utidssvarende regler, arbejdsgangeog dokumentationskrav. Gennem afbureaukratisering er det muligt at skabe større ledelsesrum ogfrihed i opgaveløsningen lokalt og dermed fremme nytænkning og serviceudvikling.

Som del af afbureaukratiseringsprogrammet gennemfører regeringen i samarbejde med KL ogDanske Regioner en udfordringsret, som betyder, at alle offentlige institutioner og privateleverandører af offentlig service på forsøgsbasis kan blive fritaget for nogle af de gældende reglerog procedurer for at afprøve nye måder at gøre tingene på i den offentlige sektor. Formålet er atsikre mere tid til varetagelse af institutionernes kerneydelser, nemlig at levere god og tidssvarendeservice til borgerne. Institutionerne kan udfordre både statslige og lokale regler ogoverenskomstmæssige regler på alle centrale serviceområder, bortset fra Beskæftigelsesministerietsområder. På den måde kan der hentes inspiration til afbureaukratisering af arbejdsgange ogprocesser fra de medarbejdere, der yder den direkte service til borgerne.Udmøntningen af initiativerne i kvalitetsreformen sker i et samspil med kommuner, regioner,ledere og medarbejdere – og med udgangspunkt i kommunalreformens vision om et større råderumlokalt.3.5. Det lokale demokratiDet er et vigtigt fokuspunkt for regeringen at styrke nærdemokratiet som led i kommunalreformen.Med kommunalreformen har kommunerne fået større kompetence og ansvar. Det betyder, at dertræffes flere og mere vægtige politiske beslutninger lokalt, hvilket i sig selv er en løftestang for detlokale demokrati.Regeringen har samtidig opfordret kommunerne til at lægge vægt på demokratiaspektet som led iforberedelserne til de nye kommuner.Velfærdsministeriet – nu Indenrigs- og Socialministeriet – har i august 2008 udsendt etspørgeskema til alle 98 kommuner for at tage en temperaturmåling på nærdemokratiet efterkommunalreformen. Undersøgelsens resultater tegner overordnet et billede af et sundt og livligtnærdemokrati i Danmark efter kommunalreformen. Det kan konstateres, at mange kommuner netopi forbindelse med kommunalreformen har igangsat initiativer med henblik på en styrkelse afnærdemokratiet.Undersøgelsen danner baggrund for en statusrapport om kommunernes arbejde mednærdemokrati, som offentliggøres i foråret 2009. Samtidig udgiver regeringen i fællesskab med KLen publikation, som samler en række gode eksempler på, hvordan der i kommunerne arbejdes meddet lokale demokrati.