Skriftlig redegørelse

(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget).

Regionalpolitisk redegørelse 2009 af 30/4 09.

(Redegørelse nr. R 15).

Indenrigs- og socialministeren

(Karen Ellemann):Regeringen redegør årligt for den regionale udvikling i Danmark. Dette års regionalpolitiskeredegørelse udkommer i en tid, hvor konsekvenserne af den internationale økonomiske krise tildelesstor opmærksomhed – også i relation til den regionale udvikling. Det er dog endnu for tidligt atkonkludere, om krisen har en systematisk effekt i forhold til de regionale forskelle i Danmark, menregeringen vil særskilt følge denne udvikling tæt. Sideløbende bidrager regeringens mangeregionalpolitiske initiativer også til at fremme den regionale udvikling inden for en lang rækkepolitikområder.Regeringen arbejder for, at den danske befolkning skal sikres gode og ligelige vilkår, uanset hvori landet man bor. Med henblik på fortsat at sikre en sammenhængende regionalpolitisk indsats, derbedst muligt understøtter regeringens regionalpolitiske målsætninger, vil regeringen i efteråretfremlægge et samlet udspil: Danmark i balance – Regionalpolitisk udspil.Den aktuelle situation er præget af, at finanskrisen har sat den økonomiske aktivitet og den laveledighed under pres – både i de økonomiske centre og udkantsområderne. Regeringen ser med storalvor på denne udvikling og har derfor også taget en række initiativer for at sikre, at hele landetkommer helskindet gennem krisen. Finanslovsaftalen for 2009, bank- og kreditpakker,fremrykningen af infrastrukturinvesteringer, de vækstfremmende initiativer i Forårspakke 2.0,mulighed for øget kommunal anlægsvirksomhed mv. bidrager alle til at stimulere økonomien i 2009og modvirke en kraftig stigning i ledigheden.På regionalt niveau er der som følge af kommunalreformen skabt en ny struktur for regionalerhvervsudvikling, der er godt rustet til at tage hånd om de aktuelle udfordringer, og som kanmålrette den regionale indsats.I forhold til den stigende ledighed kan det ikke udelukkes, at enkelte områder vil blive ramtforholdsvis hårdt af eksempelvis afskedigelsesrunder blandt virksomheder i lokalområdet. I dissetilfælde – såvel som i resten af landet – afbødes konsekvenserne bedst gennem en tidlig, effektiv ogmålrettet beskæftigelsesindsats, så de ramte borgere hurtigst muligt kan gå ind i job på andreområder. Det enstrengede beskæftigelsessystem vil i den forbindelse bidrage til at fremtidssikrebeskæftigelsesindsatsen på både kort og langt sigt. I den sammenhæng må det dog også pånuværende tidspunkt konstateres, at der endnu ikke kan tegnes et bestemt billede af de regionalemønstre i ledighedsudviklingen, herunder hvorvidt der er tale om en højere stigning i landetsudkantsområder.Til gengæld er det i relation til befolkningsudviklingen et faktum, at mange områder i Danmarkigennem en årrække har oplevet en svag eller negativ befolkningsvækst på trods af en generelstigning i befolkningstallet. For at øge videngrundlaget om befolkningens bosætningsadfærd, harIndenrigs- og Socialministeriet til denne redegørelse fået udarbejdet en ny analyse, der bl.a. går idybden med de faktorer, der har betydning for, hvilke kommuner de erhvervsaktive vælger atbosætte sig i.Redegørelsen indeholder herudover først og fremmest en præsentation af regeringensregionalpolitiske initiativer.Endvidere gør redegørelsen status for den regionale udvikling, lokaliseringen af de statslige

arbejdspladser, de regionale konsekvenser af statslige tiltag gennemført eller besluttet i 2008 samtde regionale aspekter af kommunalreformen.Redegørelsen ledsages af en analyse- og baggrundspublikation, som giver en uddybendebeskrivelse af disse emner.STATUS OG UDFORDRINGER FOR REGIONAL UDVIKLINGI Regionalpolitisk redegørelse 2008 blev det konkluderet, at det var på tide at gøre op med vanteforestillinger om en høj ledighedsprocent i udkantsområderne. De forrige års langvarigeøkonomiske fremgang havde således bidraget til, at mange udkantsområder havde opnået enledighedsprocent, der befandt sig tæt på landsgennemsnittet.I forbindelse med dette års status for den regionale udvikling er det naturligvis et vigtigtspørgsmål, hvorvidt de ændrede konjunkturer betyder, at de regionale forskelle igen vil stige.Ved den redaktionelle afslutning af denne redegørelse er antallet af fuldtidsledige(sæsonkorrigerede) på landsplan forøget fra ca. 51.000 i oktober 2008 til ca. 70.000 personer ifebruar 2009, hvilket svarer til en stigning på 36 pct. Der er imidlertid store forskelle i forhold tilstigningens størrelse i de enkelte landsdele – fra 13 pct. på Bornholm til 71 pct. i Vestjylland. Det eri den forbindelse vigtigt at hæfte sig ved, at stigningerne generelt sker fra et historisk lavtudgangspunkt, hvorfor relativt små bevægelser i det faktiske antal ledige kan give sig udtryk i storeprocentvise udsving. I faktiske tal er der f.eks. tale om en stigning på ca. 2.000 fuldtidsledige iVestjylland.Udviklingen har imidlertid ikke ændret ved, at ledighedsprocenterne for de enkelte landsdeleligger relativt tæt på hinanden og landsgennemsnittet for februar 2009 på 2,5 pct. Kun Bornholm,København by og Nordjylland, hvor ledigheden udgør henholdsvis 4,8, 3,4 og 3,2 pct. afarbejdsstyrken, skiller sig lidt ud, mens ledigheden i eksempelvis Vestjylland befinder sig på 2,2pct.De foreliggende ledighedsstatistikker indikerer således ikke, at stigningen i ledigheden ændrersystematisk på de regionale forskelle. Det er imidlertid endnu for tidligt at foretage konklusioner pådenne udvikling, da ledigheden forventes at stige yderligere i løbet af 2009, og fordi en del af devarslede afskedigelser endnu ikke lader sig aflæse i statistikkerne.Udviklingen på de regionale arbejdsmarkeder er dog ikke nødvendigvis så entydig, som denstigende ledighed umiddelbart giver indtryk af. Der er således en del brancher – herunder inden forden offentlige sektor – hvor der fortsat er stor efterspørgsel efter arbejdskraft. Endvidere harregeringen sat en række vækstinitiativer i værk. Disse vil have en modvirkende effekt på stigningeni ledigheden – bl.a. inden for bygge- og anlægssektoren.Samlet set indebærer udviklingen på arbejdsmarkedet store udfordringer forbeskæftigelsesindsatsen i alle dele af landet i den kommende tid. Det gælder både i forhold tilhurtigst muligt at få omskolet og opkvalificeret de personer, der mister et arbejde, men også iforhold til de lidt mere langsigtede rekrutteringsproblemer, der under alle omstændigheder vil opstå,når de store årgange på arbejdsmarkedet går på pension.Det sætter også store krav til arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, der generelt er en afgørendefaktor for skabelsen af regional vækst. I den forbindelse kan det konstateres, at der fortsat ervæsentlige regionale forskelle i uddannelsesniveauet. Det gælder både i forhold til andelen af 25-64årige med en videregående uddannelse og andelen af ungdomsårgangen 2006, der forventes at tageen ungdomsuddannelse. I alle regioner har der endvidere været et mindre fald fra 2004 til 2006 iandelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er som ledi Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen iværksat en lang række initiativer rettet mod bl.a. atreducere frafaldet på erhvervsskolerne.

I forhold til fordelingen af den skattepligtige indkomst er de regionale forskelle blevet indsnævreti løbet af de seneste år. Dette blev også dokumenteret i sidste års status for den regionale udvikling,men tendensen er fortsat indtil 2007, hvorfra de seneste tal er tilgængelige. Det betyder også, at eneventuel effekt af finanskrisen ikke kan aflæses på nuværende tidspunkt.Befolkningsvæksten er fortsat skævt fordelt, idet flere områder i det østlige Jylland og store deleaf Sjælland oplever en høj befolkningsvækst, mens en række kommuner i bl.a. Nordjylland,Sydvestjylland og på de mindre øer oplever befolkningsfald. Det følgende kapitel beskæftiger sigmere indgående med, hvad der kan være årsagerne til denne udvikling.Ovenstående status for den regionale udvikling har især fokus på de regionale forskelle på tværsaf landet. I 2009 har OECD på foranledning af Region Hovedstaden og Københavns Kommuneudarbejdet en rapport om hovedstadsområdets konkurrenceevne, hvor regional udvikling i stedetbetragtes ud fra et storbyperspektiv. OECD konkluderer, at hovedstadsområdet på en rækkeområder kun klarer sig gennemsnitligt i sammenligningen med andre OECD-storbyområder.BOSÆTNING OG PENDLINGEn af de største regionalpolitiske udfordringer i Danmark er at understøtte en mere afbalanceretregional befolkningsudvikling. Det samlede befolkningstal er vokset støt, mens en deludkantsområder i en årrække har oplevet nettofraflytning og befolkningsfald. Denne udvikling ersket sideløbende med, at Danmark har oplevet en øget koncentration af den økonomiske aktivitet,hvilket imidlertid ikke har skabt større regionale indkomstforskelle – de er tværtimod blevet mindre.Dette kan i høj grad tilskrives en øget pendling.For at øge videngrundlaget og nuancere diskussionen omkring befolkningsudvikling, økonomiskkoncentration og regional balance har Indenrigs- og Socialministeriet fået foretaget en omfattendeanalyse af bosætningens og pendlingens betydning for den regionale udvikling i Danmark.Analysen indeholder bl.a. en udførlig statistisk kortlægning af de faktorer, der har betydning for,hvilke kommuner erhvervsaktive vælger at bosætte sig i. Resultaterne kan derfor også påkalde sigstor interesse på kommunalt niveau, idet de giver en bedre forståelse af redskaberne til at tiltrækkeflere erhvervsaktive borgere.Regionalpolitisk redegørelse gør årligt status for den regionale fordeling af den samledebefolkningsvækst, jf. forrige kapitel, mens denne særskilte analyse er afgrænset til denerhvervsaktive del af befolkningen. Både for balance i den regionale indkomstfordeling og forbalance i bosætningsmønstrene har de erhvervsaktives adfærd stor indflydelse på resultatet.Analysen viser, at det især er kommunerne omkring de fire store byer og Trekantområdet, der harhaft nettotilflytning i perioden 1996 til 2006. Denne tendens er stærkest i den sidste halvdel afperioden. Yderområderne har samlet oplevet en nettoafvandring på ca. 3.200 erhvervsaktive både iperioden 1996 til 2001 og i perioden 2001 til 2006. Denne udvikling skal sættes i forhold til, at derer ca. 400.000 erhvervsaktive, der flytter hvert år.Resultaterne viser imidlertid – lidt uventet, at det ikke er en forudsætning for øgetnettotilflytning, at der er stor økonomisk aktivitet i tæt afstand til bopælen. Det vil sige, at detnærmest ingen betydning har for bosætningsmønstret, at en større del af produktionen sker i færrekommuner. Dermed er der ikke nødvendigvis en konflikt mellem koncentration af produktion og enbalanceret befolkningsudvikling.Ifølge den statistiske analyse er der derimod nogle forhold, som kommunerne har mulighed for atpåvirke med henblik på at skabe mere balance i bosætningen. Fælles for disse redskaber er, at de ersynlige for potentielle tilflyttere. Det er faktorer som kultur og skat. For forældrene har takster forbørnepasning også betydning for, om de ønsker at bosætte sig i kommunen. Faktorer, der påvirkertilflytningen positivt, er infrastruktur, tilstedeværelse af kyst, det forhøjede befordringsfradrag for

en række udkantskommuner og nærhed til familie og forældre – forhold som kommuner i sagensnatur har mere begrænset mulighed for at ændre på.Analysen undersøger også særskilt flyttemønstrene for de erhvervsaktive, der har de højesteindkomster, idet denne gruppes flytteadfærd har stor betydning for udjævningen i de regionaleindkomstforskelle. For denne gruppe har der i perioden 1996-2001 været en kraftig nettoafvandringfra uddannelsesbyerne, som i høj grad falder sammen med de økonomiske kraftcentre.Nettotilflytningen sker hovedsageligt til kraftcentrenes oplandskommuner, men der er ogsånettotilflytning til yderområderne. I perioden 2001-2006 er tendensen forstærket med højerenettoafvandring fra kraftcentrene og en nettotilflytning, der når længere ud i landet.I forhold til pendlingen kan det observeres, at den gennemsnitlige pendlingsafstand i Danmark ersteget med 13 pct. fra 1996 til 2006, svarende til 2 km. Stigningen betyder, at indkomsterne i højeregrad bliver spredt ud fra de økonomiske kraftcentre, hvilket mindsker indkomstforskellene mellemkommunerne. Pendlingen fra yderområderne er steget mere – med 3 km. i gennemsnit – men derkan ikke observeres en entydig effekt på yderområdernes indkomstniveau.Den refererede analyse er foretaget i direkte forlængelse af de regionalpolitiske redegørelser i2007 og 2008, som dokumenterede de indledningsvist nævnte sammenhænge mellem koncentrationaf økonomisk aktivitet, faldende regionale indkomstforskelle og øget pendling. Ud over balance iindkomstfordelingen bidrager pendling også til balance i bosætningen, når der sker en koncentrationaf den økonomiske aktivitet.Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at pendling også kan have konsekvenser på andreområder – især i forhold til miljøet. Det tager aftalen om en grøn transportpolitik, som regeringen,Socialdemokraterne, Dansk Folkepart, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og LiberalAlliance indgik i januar 2009, også højde for, idet den både har til formål at sikre en høj mobilitetog mindske forureningen og andre negative effekter af transporten.STATUS FOR KOMMUNALREFORMEN – REGIONALE ASPEKTERRegeringen afleverer i dette forår en redegørelse til Folketinget om status for kommunalreformenog det kommunale selvstyres vilkår. I dette kapitel fremhæves de områder og konklusioner, der harsærskilt betydning for den regionale udvikling.I forbindelse med aftalen om strukturreformen blev der også sat fokus på at styrke det lokaledemokrati. Dette emne påkalder sig også regionalpolitisk interesse, idet de flestekommunesammenlægninger er fundet sted uden for hovedstadsområdet. Indenrigs- ogSocialministeriets statusrapport for nærdemokrati tegner det overordnede billede, at kommunerneengagerer sig meget i området og bl.a. arbejder seriøst med inddragelsen af det civile samfund ikommunernes daglige arbejde såvel som i den mere langsigtede udvikling af kommunen.Regionalt samarbejdeI forlængelse af kommunalreformen er der også etableret en række nye samarbejdsformer påregionalt niveau mellem de administrative regioner og de respektive kommuner. Uanset, atkommunalreformen har resulteret i en klarere opgavefordeling i den offentlige sektor, er etvelfungerende samarbejde mellem de forskellige administrative niveauer en forudsætning for eneffektiv offentlig opgaveløsning.Det formaliserede samarbejde mellem region og kommuner foregår iKontaktudvalget,der ersammensat af regionsrådsformanden og borgmestrene for kommunerne i regionerne. I udvalgetdrøftes de overordnede relationer og samarbejdstemaer. Herudover er der et politisk samarbejdemellem de to parter i mange andre fælles organer som f.eks. Sundhedskoordinationsudvalget,Vækstforum, samarbejdsudvalg på sundheds-/praksisområdet, styregrupper på væsentlige

samarbejdsområder mv.Blandt de væsentlige regionale samarbejdsområder er de årlige rammeaftaler på det socialeområde og specialundervisningsområdet, sundhedsaftaler, de regionale udviklingsplaner ogerhvervsudviklingsstrategier samt dimensioneringen af elever til SOSU- og pædagoguddannelserne.Udvikling på regionale politikområderKommunalreformen trådte i kraft for godt to år siden, men der kan allerede nu konstateres enmarkant udvikling på de opgaveområder, som varetages af de administrative regioner.På sundhedsområdet skal der over de kommende år opbygges en ny sygehusstruktur med ensamling af den specialiserede behandling på færre enheder, og med en samtidig styrkelse af denpræhospitale indsats.I forhold til regional udvikling har regionerne i løbet af 2008 vedtaget de første regionaleudviklingsplaner, som er et nyt strategisk værktøj, der dækker overordnede og generelle aspekter afregionernes udvikling. Planerne indeholder bl.a. visioner for regionernes styrkepositioner,infrastruktur og fysiske udvikling.På erhvervsudviklingsområdet har de regionale vækstfora været i funktion i knap tre år, og de haralle udarbejdet erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner, som nu er ved at blive omsat i enrække konkrete projekter. Gennemførelsen af erhvervsudviklingsstrategierne og handlingsplanerneunderstøttes af både regionale udviklingsmidler og EU's strukturfondsmidler. Ifølge en opgørelseudarbejdet af Danske Regioner har de regionale vækstfora i 2008 – med afsæt ierhvervsudviklingsstrategierne – igangsat over 260 initiativer og prioriteret i alt ca. 2,1 mia. kr. tilindsatsen til gavn for vækst og erhvervsudvikling i hele landet.I juni 2007 indgik de regionale vækstfora endvidere regionale partnerskabsaftaler medregeringen. Begge parter oplever, at aftalerne fungerer som en god ramme for at styrkesammenhængen mellem den regionale og nationale indsats. Maj/juni 2008 har parterne indgåettillægsaftaler, der sætter øget fokus på bl.a. tiltrækning og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraftog studerende, bedre vilkår for innovation og iværksætteri og en række af regionerneserhvervsmæssige styrkepositioner. Regeringen og de regionale vækstfora forventes at indgå nyetillægsaftaler i 2009.På lokalt niveau har kommunerne ansvaret for den direkte erhvervsservice til virksomhederne.Ud over de 91 lokale erhvervsserviceenheder er der også etableret 5 regionale væksthuse, dervaretager den landsdækkende erhvervsservice. Væksthusene gennemførte i 2008 i alt 2242vejledninger af nye og mindre virksomheder med vækstpotentiale. En opgørelse viser, at 83 pct. afhusenes brugere er tilfredse eller meget tilfredse med den modtagne vejledning. I foråret 2009gennemføres en samlet evaluering af væksthusene og de aktiviteter, der er igangsat forglobaliseringsmidlerne til iværksætteri. (Denne gennemgang af den erhvervspolitiske indsats tjenertil opfyldelsen af Folketingsvedtagelse V 25 af 20. maj 2005: »…Folketinget anmoder om, at der ikommende redegørelser særskilt gøres status for virkningen af nye roller påerhvervsudviklingsområdet for kommunerne, regionerne og vækstforaene.«)FinansieringsreformenI forbindelse med kommunalreformen blev der også vedtaget en reform af tilskuds- ogudligningssystemet, der tager højde for den ændrede opgavefordeling mellem de administrativeniveauer. Systemet skal overordnet sikre, at kommunerne kan levere et nogenlunde ensartetserviceniveau ved det samme beskatningsniveau.Med finansieringsreformen er udligningen øget, og reformen har således også generelt bidraget tilen større lighed i kommunernes økonomiske vilkår.

UDVIKLINGEN I DEN STATSLIGE REGIONALE FORVALTNINGRegeringen redegør årligt for udviklingen i lokaliseringen af de statslige arbejdspladser. De seneste3-4 år har i den forbindelse budt på ekstraordinært mange nyetableringer og reorganiseringer afeksisterende arbejdspladser, hvilket primært kan tilskrives kommunalreformen. Den ændredeopgavefordeling mellem de administrative niveauer har gjort det nødvendigt at ændre degeografiske placeringer af en række statslige institutioner, så den statslige sektor samlet set kanvære bæredygtig og løse sektorens opgaver med en høj kvalitet.Ved gennemførelsen af såvel kommunalreformen som andre reorganiseringer og effektiviseringeri den statslige forvaltning har regeringen fulgt sine erklærede målsætninger om, at- nye statslige institutioner som udgangspunkt skal placeres uden for hovedstaden- der skal tages regionale hensyn ved effektiviseringer af eksisterende arbejdspladser.I forhold til kommunalreformen fremgår det af finanslovsaftalen for 2009 (indgået mellemregeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance), at»en status for udflytningen af statsligearbejdspladser viser, at udflytningerne er gennemført i overensstemmelse med principperne iudmøntningsplanen, der blev besluttet i forlængelse af aftalen om en kommunalreform. Partierne erenige om, at kommunalreformen har bidraget til en afbalanceret fordeling af de statsligearbejdspladser, og at det er vigtigt fortsat at have fokus herpå.«Strukturreformens udmøntningsplan fra september 2004 fastlagde bl.a. den geografiskelokalisering af en række statslige institutioner, og en rundspørge blandt de berørte ministerier isommeren 2008 har vist, at de aftalte udflytninger/omstruktureringer er blevet implementeret fuldtud og generelt er forløbet tilfredsstillende. I henhold til udmøntningsplanen er de byer, der udgjordede administrative hovedsæder for amterne, og som ikke har fået en tilsvarende status for regionerne,blevet tilgodeset ved den geografiske placering af de statslige institutioner.Nye opgørelser fra Danmarks Statistik på baggrund af data for arbejdsmarkedstilknytningen i2007 underbygger endvidere, at kommunalreformen og de øvrige større reorganiseringer i deseneste år har bidraget til en afbalanceret fordeling af de statslige arbejdspladser. Der kan såledeskonstateres en væsentlig geografisk spredning af de forholdsvis mange nye statslige medarbejdere.I løbet af det seneste år er der herudover besluttet eller gennemført enkelte tiltag af betydning forden regionale fordeling af statslige arbejdspladser.Den største ændring er undervejs på beskæftigelsesområdet, hvor der indføres et enstrengetsystem, der betyder, at hele indsatsen i jobcentrene overgår til kommunerne pr. 1. august 2009. Dade nuværende statslige medarbejdere beholder deres arbejdssted, men overføres til kommunalansættelse, vurderes ændringen ikke at have betydning for lokaliseringen af offentligearbejdspladser. På beskæftigelsesområdet er der fra 1. oktober 2008 endvidere etableret tre»Workindenmark«-centre i Storkøbenhavn, Odense og Århus med i alt 34 nye statsligearbejdspladser.Herudover kan det bl.a. nævnes, at partierne bag politireformen har besluttet at udvide densamlede politistyrke med 300 nye politibetjente gennem meroptag på politiskolen i 2009 og 2010.Betjentene bliver fordelt på alle landets politikredse.I løbet af 2009 gennemfører Forsvarsministeriet en flytning af to miljøskibe fra Holmen tilFrederikshavn, hvilket sammen med et par andre omplaceringer vil betyde, at ca. 28 arbejdspladserflyttes fra hovedstadsområdet til Nordjylland. Endelig indebærer omlægningen afBeredskabsstyrelsens skolevirksomhed, at der samlet tilføres ca. 15 arbejdspladser til Tinglev, mensantallet af arbejdspladser i hovedstadsområdet reduceres med ca. 30.Endelig er det mht. udviklingen i den statslige regionale forvaltning dog også vigtigt at væreopmærksom på, at nye statslige arbejdspladser i et område ikke nødvendigvis skaber vækst ud overde pågældende arbejdspladser i sig selv.

På foranledning af Indenrigs- og Socialministeriet har Institut for Forskning og Udvikling iLanddistrikter (IFUL) udarbejdet en case-baseret analyse af tre nyligt gennemførteudflytninger/reorganiseringer af statslige arbejdspladser: Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg,Statsforvaltning Sjælland i Nykøbing Falster og SKAT’s Betalingscenter i Ringkøbing. I analysenvurderer IFUL bl.a., at de tre organisationer alle har haft fokus på driften og demedarbejdermæssige aspekter af den organisatoriske bæredygtighed og i mindre grad engagementeti det eksterne samarbejde og udvikling. I den forbindelse skal der også tages hensyn tilinstitutionernes indtil nu relativt korte funktionstid.REGIONALE KONSEKVENSER AF STATSLIGE TILTAG 2008Regeringen redegør årligt for regionale konsekvenser af statslige tiltag, der er besluttet ellergennemført i løbet af det forudgående kalenderår. De forskellige tiltag kan have et direkteregionalpolitisk sigte, mens de regionale konsekvenser i andre tilfælde kan være afledte effekter aftiltag med andre primære formål.I 2008 er der besluttet eller gennemført i alt 27 lovgivningsmæssige eller administrative tiltag påen række forskellige politikområder, der overordnet set vurderes at have positive regionalekonsekvenser.Landdistriktsprogrammet og Programmet for udvikling af den danske fiskeri- ogakvakultursektor bidrager bl.a. til bæredygtighed og erhvervsudvikling i bestemte geografiskeområder, mens de mange infrastrukturprojekter medvirker til at øge tilgængeligheden. Endvidere erder gennemført en række initiativer i forhold til boliger i dårlig stand på landet, energiteknologier,sommerhusområder, undervisning, kultur, vanskeligt stillede kommuner mv.De forskellige tiltag, der er indsamlet på baggrund af en rundspørge i de enkelte ministerier, eruddybet i kapitel 7 i baggrundspublikationen til denne redegørelse.NYE OG AKTUELLE REGIONALPOLITISKE INITIATIVERRegeringen arbejder til stadighed med at opfylde sine regionalpolitiske målsætninger. Det sker viaen bred, tværgående indsats, der rummer tiltag på mange forskellige ministerområder. I det følgenderedegøres for en række nye og aktuelle initiativer, der har det til fælles, at de bidrager til en positivregional udvikling.1. Den overordnede økonomiske ramme for regional udviklingDet er en central forudsætning for en positiv udvikling i levevilkår i de enkelte regioner, at der er ensund økonomisk udvikling i landet som helhed.Aktuelt er dansk økonomi dog påvirket af den finansielle uro og de svage internationalevækstforhold, og det nuværende konjunkturbillede er præget af betydelig usikkerhed.Udgangspunktet for dansk økonomi er imidlertid en historisk lav ledighed og et meget højtbeskæftigelsesniveau. De overordnede mål for finanspolitikken er en stabil økonomisk udvikling ogen holdbar udvikling i de offentlige finanser.Med aftalen om finansloven for 2009, skattereformen og en række yderligere initiativer foretagesen markant lempelse af finanspolitikken i 2009 og 2010, der til sammen udgør mere end 2 pct. afBNP.Heraf får en række vækstinitiativer allerede effekt i 2009. Det gælder muligheden for udbetalingaf Særlig Pensionsopsparing (SP), en pulje på 1,5 mia. kr. til privat renovering af helårsbeboelse ogforøgelse af de kommunale anlægsinvesteringer med mindst 2 mia. kr. Aftalen om en grøntransportpolitik forøger endvidere trafikinvesteringerne med i alt 5 mia. kr. i 2009 og 2010.

2. Danmark i balance – Regionalpolitisk udspilMed henblik på at sikre en sammenhængende regionalpolitisk indsats, der bedst muligt understøttergode muligheder for bosætning, vækst og erhvervsudvikling, vil regeringen til efteråret fremlæggeet samlet udspil: Danmark i balance – Regionalpolitisk udspil.3. Aftale om en grøn transportpolitikAftalen blev indgået den 29. januar 2009 mellem regeringen Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance. Med aftalen gennemføres nu enomfattende reform af infrastrukturen.I regeringens oprindelige udspil og den efterfølgende aftale har der været et nødvendigt fokus påat foretage infrastrukturinvesteringer der, hvor behovet er størst, dvs. i de områder i Danmark, hvorder er størst trængsel, eksempelvis i hovedstadsområdet samt Østjylland.Regeringen har imidlertid også lagt stor vægt på at sikre forholdene for borgere i de dele aflandet, hvor den kollektive trafik er mindre udbygget end i de større byer. Der investeres således i atskabe effektive forbindelser fra de enkelte landsdele og lokalområder til de centraletransportkorridorer i Danmark.Aftalen tager også højde for, at der i de kommende år vil være behov for at udskifte en række afde færger, som sikrer forbindelsen til mindre danske øer. I 2009 afsættes en pulje på 200 mio. kr. tilmedfinansiering af kommunernes færgeinvesteringer. Puljen skal ses i sammenhæng med de 60mio. kr., der allerede er afsat til formålet i perioden 2008-10 som led i finanslovsaftalen for 2008.4. Fast forbindelse over Femern BæltDen 2. september 2008 indgik Regeringen, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og DetRadikale Venstre en politisk aftale om etablering af en fast forbindelse over Femern Bælt.Forbindelsen skal styrke den samlede infrastruktur i både Øst- og Vestdanmark samt de trafikaleforbindelser mellem Danmark og Tyskland, når forbindelsen forventes åbnet for trafik i 2018. De tolande indgik en traktat om forbindelsen den 3. september 2008.Forud for traktatunderskrivelsen blev der gennemført analyser af de mulige regionale effekter afFemern Bælt-forbindelsen. Analyserne viste, at hvis Lolland-Falster og Kreis Ostholstein på dentyske side er i stand til at udnytte de muligheder, som forbindelsen forventes at give, kan denmedvirke til vækst og udvikling inden for en lang række områder i de to regioner.5. Ny sygehusstruktur og styrket akutberedskabI forlængelse af kommunalreformen gennemføres i disse år en gennemgribende reform af detdanske sundhedsvæsen, hvor en ny sygehusstruktur er under opbygning. For at sikre kvaliteten ibehandlingen for den enkelte patient samt en effektiv udnyttelse af ikke mindst depersonalemæssige ressourcer vil navnlig den akutte og specialiserede behandling blive samlet påfærre enheder. Principperne for strukturændringerne er aftalt mellem regeringen og DanskeRegioner.Regeringen udmeldte den 26. januar 2009 de første 15 mia. kr. fra kvalitetsfonden til en nysygehusstruktur på baggrund af indstillingerne fra et ekspertpanel. Investeringerne understøtteropbygningen af en moderne sygehusstruktur, hvor omdrejningspunktet er høj faglighed påspecialiserede sygehuse og tryghed i nærområderne. Regeringen udmeldte samtidig et landkort medplaceringen af 18 akutsygehuse og 3 sygehuse med modificerede akutfunktioner lokaliseret iudkantsområder (Bornholms Hospital, Sygehus Thy-Mors i Thisted og Nykøbing F Sygehus).Finanslovsaftalen for 2009 tager også særskilte hensyn til den regionale dækning, idet derafsættes 250 mio. kr. fra kvalitetsfonden til at skabe løsninger på det præhospitale område iudkantsområder med store afstande. Midlerne skal bl.a. udmøntes til organisering af nære tilbud iform af f.eks. skadesklinikker eller lægehuse i eksisterende lokaler, herunder f.eks. i et

sundhedscentre. For at øge befolkningens tryghed på blandt andet øer og i udkantsområder er derendvidere afsat 100 mio. kr. fra kvalitetspuljen i 2011 til etablering af en lægehelikopterordning.Regeringen har i foråret 2009 desuden fremsat et lovforslag, der giver kommuner og regionermulighed for at udleje lokaler på markedsvilkår med henblik på at fremme bl.a. almentpraktiserende lægers adgang til egnede lokaler i udkantsområder. Lovforslaget vil medvirke til atsikre en udvikling af sundhedsvæsenet, hvor borgerne modtager effektive, sammenhængendesundhedstilbud i nærmiljøet samtidig med, at de specialiserede sygehusbehandlinger samles ogkvalificeres i færre og mere bæredygtige enheder.6. UddannelseInden for et andet af de store velfærdsområder, uddannelse, har regeringen ligeledes taget en rækkeinitiativer for at sikre den regionale tilgængelighedFra skoleåret 2008/2009 blev der indført nye regler om brobygning til ungdomsuddannelserne forelever i 9. og 10. klasse på de frie kostskoler. På finansloven 2009 er der afsat en tilskudspulje tilnedbringelse af ekstraordinært høje transportudgifter mv. for efterskoler, husholdningsskoler oghåndarbejdsskoler beliggende i udkantsområder med særlig omkostningsfuld eller tidskrævendetransport til brobygningsinstitutionerne.For de almene gymnasier og voksenuddannelsescentre (VUC) er der i 2008 indført særligetilskudsmodeller, der skal sikre, at der er økonomisk basis for uddannelserne i alle dele af landet.For erhvervsskolerne (handelsskoler, tekniske skoler, social- og sundhedsskoler mv.) skal dennuværende grundtilskudsmodel justeres med virkning fra 2010, hvilket bl.a. skal understøtte etbredt, varieret og attraktivt tilbud af erhvervsrettet uddannelse i udkantsområder. Endvidere er derfor udbydere af den nye uddannelse, International Baccalaureate (IB), indført et såkaldtskyggeelevtilskud, der understøtter mulighederne for at kunne oprette og fastholde udbud af eninternational uddannelse i tyndere befolkede områder.Endelig er der i efteråret 2008 blevet oprettet 10 erhvervsakademier. Sammen med de ligeledesnyligt etablerede professionshøjskoler har akademierne til opgave at dække behovet for udbud aferhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt efter- og videreuddannelse iden landsdel, hvor de hører hjemme.7. Regional erhvervspolitikDen danske erhvervspolitik har en solid regional forankring i kraft af de seks regionale vækstfora,de regionale partnerskabsaftaler og en række øvrige erhvervspolitiske tiltag med regionalt sigte.De seks regionale vækstfora skal inden for de nationale rammer bl.a. udarbejde en regionalerhvervsudviklingsstrategi for regionen. Strategien skal tage udgangspunkt i de regionalerammevilkår og erhvervsspecialisering og have fokus på regionens yderområder. I juni 2007 indgikde regionale vækstfora og regeringen regionale partnerskabsaftaler med regeringen om vækst ogerhvervsudvikling. De treårige aftaler skal bidrage til, at regeringens globaliseringsstrategigennemføres i tæt sammenhæng med den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling.De fem regionalt lokaliserede væksthuse yder gratis og uvildig problemafklaring og vejledning tiliværksættere og virksomheder med vækstambitioner. Væksthusene medvirker til at skabe enkoordineret og sammenhængende infrastruktur for erhvervsservice, der kan understøtte vækst i nyeog mindre virksomheder.Erhvervs- og Byggestyrelsen har nedsat et OPS-rejsehold, der besøger kommuner og regioner ogorienterer om mulighederne for offentlig-privat samarbejde inden for byggeri. De nyesamarbejdsformer kan styrke udviklingen af nye produkter og løsninger inden for byggeri ogservice. Siden 2007 har rejseholdet besøgt over 40 kommuner i hele landet.Endelig har Videnskabsministeriet i 2009 afsat en projektbevilling på 5,4 mio. kr. tilerhvervsfremmeinitiativer på Bornholm, der skal medvirke til at sikre Bornholms

samfundsøkonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling på langt sigt.8. Grøn vækstRegeringen har nedsat et ministerudvalg, der i foråret 2009 lancerer et samlet regeringsudspil til enGrøn Vækst Vision, der forener et højt niveau for miljø- og naturbeskyttelse med en moderne ogkonkurrencedygtig landbrugsproduktion.9. Initiativer til fremme af regional innovationInnovation handler om at omsætte nytænkning til økonomisk værdi – gennem nye serviceydelser,produkter, processer, organisationsformer mv. Den regionale erhvervsindsats har bl.a. til formål atfremme de regionale vilkår for innovation, men herudover har regeringen også igangsat en rækkeandre målrettede tiltag. Tiltagene er i tråd med OECD’s anbefaling om, at medlemslandenesregionalpolitik i de kommende år skal lægge meget vægt på at styrke innovation på regionaltniveau.Videnskabsministeriet administrerer bl.a. en række regionalt lokaliserede innovationsnetværkinden for bestemte fagligt eller teknologisk afgrænsede fokusområder. Netværkenes hovedopgaveer at styrke samspillet om forskning, innovation og teknologiudvikling mellem virksomheder,videninstitutioner, den offentlige sektor mv.Videnskabsministeriet giver endvidere tilskud til »videnpiloter« med det formål at få flerehøjtuddannede tilknyttet små og mellemstore virksomheder – især i udkantsområderne – samtstyrke disse virksomheders samarbejde med de offentlige videninstitutioner. I forhold til de små ogmellemstore virksomheder er der i maj 2007 også iværksat et pilotprojekt, der giver virksomhederneen teknologisk adgang til de såkaldte »Regionale innovationsagenter«. Agenterne udgør etvidensprednings- og innovationssystem og skal bidrage til at øge samarbejdet med den gruppe afsmå og mellemstore virksomheder, der ikke er innovative. Der er forsøgsvis igangsat trepilotprojekter i henholdsvis Region Sjælland, Syddanmark og Midtjylland, som skal medvirke til atfå skabt innovation og vækst i 100 små- og mellemstore virksomheder i hver af de tre regioner.Endelig igangsatte regeringen i 2007 et »Program for brugerdreven innovation«, hvis formål er atstyrke innovationen i virksomheder og offentlige institutioner ved at udvikle nye produkter,serviceydelser mv. på grundlag af et bedre kendskab til kunder og brugeres behov. Programmet haret regionalt indsatsområde, der skal bidrage til, at brugerdreven innovation udbredes i hele landet. Ialt 9 projekter har i 2007 og 2008 fået tilskud og er igangsat under den regionale indsats.10. StrukturfondsindsatsenDen regionale erhvervspolitik indgår også i en stærk sammenhæng med den danske udmøntning afEU’s regionalfond og socialfond. 90 pct. af midlerne er fordelt som beløbsramme til de regionalevækstfora, der prioriterer midlerne under hensynstagen til de regionale erhvervsudviklingsstrategier.I alt er Danmark i strukturfondsperioden 2007-2013 årligt tildelt ca. 500 mio. kr. til initiativerunder målet »Regional konkurrenceevne og beskæftigelse«. Fra dansk side erstrukturfondsindsatsen bl.a. målrettet imod menneskelige ressourcer, innovation, nye virksomhederog ny teknologi, der er blandt de vækstkilder, der understøtter regeringens globaliseringsstrategi.Fra programperiodens start i 2007 til ultimo 2008 blev der samlet disponeret 542,1 mio. kr.svarende til 15 pct. af de samlede afsatte midler for perioden 2007-2013. Mindst 35 pct. af midlernei social- og regionalfondsprogrammerne skal i denne periode i gennemsnit komme yderområdernetil gavn.Danmark deltager endvidere under EU-strukturfondsmålet om europæisk territorialt samarbejde iperioden 2007-2013 i fire grænseoverskridende, to tværnationale og fire interregionale programmer,der på forskellig vis bidrager til den regionale udvikling i Danmark. Til disse programmer erDanmark årligt tildelt ca. 104 mio. kr.

11. Landdistrikter og fiskeriEU er også med til at finansiere det danske landdistriktsprogram, der ligeledes er fastlagt forperioden 2007-2013. I løbet af 2008 er der igangsat en lang række støtteordninger for fremme afkonkurrencekraften i fødevaresektoren, forbedring af natur og miljø samt mere attraktive levevilkårog flere job i landdistrikterne.I december 2008 blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om en aftale om udmøntningen afLanddistriktsprogrammet for 2009. Der afsættes i alt 760 mio. kr., hvortil kommer indsatser medanden offentlig medfinansiering. De finansielle rammer for perioden 2010-2013 vil blive fastlagt isammenhæng med regeringens oplæg om Grøn Vækst.I forbindelse med afvikling af EU’s støtte til sukkerproduktion er der igangsat etomstruktureringsprogram for sukkersektoren, hvor Danmark modtager 56 mio. kr. somkompensation for afgivelse af sukkerkvoten. Det primære formål med støtten er at medvirke til enlangsigtet og bæredygtig udvikling i de regioner af Danmark, Region Sjælland og Syddanmark, derer hårdest ramt af omstruktureringen.Fødevareministeriet har ydet et tilskud på ca. 20 mio. kr. til et forskningsprogram i perioden2007-2009 om jordbrugs- og fødevaresektorens fremtidige rolle og udvikling i et regionaltperspektiv. Programmet skal bl.a. afdække, hvordan jordbrugs- og fødevaresektoren kan udviklesmed henblik på at skabe grundlag for lokal og regional erhvervsudvikling og bosætning.For fiskeri- og akvakultursektoren er der også udarbejdet et dansk program for udvikling afsektoren i 2007-2013. Programmet yder bl.a. tilskud til tilpasning af fiskerflåden, akvakultur,forarbejdning og afsætning af fiskerivarer, investeringer i fiskerihavne mv. En særskilt del afprogrammet skal understøtte en bæredygtig udvikling af fiskeriområderne og skabe alternativeudviklingsmuligheder i områder, der er ramt af nedgang i fiskerisektoren.12. Landsplanredegørelse og nye nationalparkerRegeringens forslag til en ny landsplanredegørelse udsendes i offentlig høring i foråret 2009 medhenblik på udgivelse af den endelige udgave senere på året.Redegørelsen sætter en politisk retning for den fysiske planlægning i form af principper ogprioriteringer, som skal lægges til grund for de regionale udviklingsplaner og kommuneplanerne.Udviklingsbetingelserne er forskellige rundt omkring i landet, og derfor sætter redegørelsen fokuspå forskellige geografiske områder og deres tilsvarende forskellige planlægningsmæssigeudfordringer. Redegørelsen har generelt fokus på, at planlægningen skal anvendes til at skabebalance og beskytte kvaliteterne i omgivelserne – uanset hvor i landet, man befinder sig.Som opfølgning på landsplanredegørelsen vil der blive iværksat en række initiativer og projekteri samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder og Miljøministeriet og andre ministerier. IØstjylland er der allerede igangsat et samarbejde mellem miljøministeren og 17 østjyske kommunerom sikring af det åbne land og de videre perspektiver for byudviklingen.I januar 2008 indgik miljøministeren en aftale II med partierne bag nationalparkloven omudpegning af fire nye nationalparker ud over Nationalpark Thy, som blev indviet i 2008.Oprettelsen af parkerne Mols Bjerge (forår 2008) og Skjern Å (efterår 2008) er igangsat, mensoprettelserne af de to resterende parker, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland, igangsættes ihenholdsvis foråret og efteråret 2009. De gennemførte pilot- og undersøgelsesprojekter for hvert afområderne peger alle på, at nationalparkerne forventes at styrke det lokale erhvervsliv.13. Videreførelse af det forhøjede befordringsfradragForårspakke 2.0 indebærer bl.a., at fradragsværdien for befordringsfradraget gradvist reduceres fra33,5 pct. i 2010 til 25,5 pct. i 2019. De fleste vil blive fuldt kompenseret herfor gennem lettelserne ipersonbeskatningen, men for f.eks. pendlere i udkantsområder kan befordringsfradraget værebetydeligt i forhold til indkomsten.

Regeringen ønsker fortsat at gøre det attraktivt for personer, der arbejder i de større byer, atbosætte sig i yderområderne og at fastholde erhvervsaktive, der allerede bor der.Der indføres derfor fra 2012 en særlig kompensation for alle langdistancependlere. Samtidigforlænges den midlertidige ordning med forhøjet befordringsfradrag i udkantskommuner frem til2018. For pendlere, der bor i en udkantskommune, beregnes befordringsfradraget for kørsel ud over100 km. pr. dag (120 km. pr. dag fra 2012) med den fulde sats frem for den reducerede sats som forandre pendlere.Analysen af bosætning og pendling, som er sammenfattet på side 6-7, viser, at det forhøjedebefordringsfradrag i praksis har fået den ønskede positive effekt, idet fradraget – ifølge denstatistiske analyse – øger sandsynligheden for bosætning i de udpegede udkantskommuner.14. InformationsteknologiDet er regeringens målsætning, at borgere i hele landet skal have adgang til bredbånd indenudgangen af 2010 for bl.a. at sikre, at manglende dækning i bestemte områder ikke udgør enhindring før økonomisk udvikling. Den seneste bredbåndskortlægning fra 2008 viser, at der kun erca. 21.000 danske husstande og virksomheder, der ikke har adgang til bredbånd via fastebredbåndsforbindelser. IT- og Telestyrelsen afholdt i 2007 en auktion over frekvenser til trådløstbredbånd inden for geografisk angivne områder, hvilket sammen med den generelle udvikling påbredbåndsmarkedet har skabt en god ramme for, at målsætningen opfyldes inden for ganske få år.15. KulturStaten bidrager gennem en række tilskudsordninger til tilstedeværelsen af et bredt kultureltgrundtilbud regionalt. Regeringen har derudover taget en række initiativer til at understøtteopbygningen og styrkelsen af regionale fyrtårne på kulturområdet. Regeringens »Strategi for Kulturi hele landet« skal understøtte kulturlivet uden for hovedstadsområdet.For at øge det tværgående samarbejde og sikre koordinering og dialog på kulturområdet harkulturministeren fra 2009 indgået i alt 13 kulturaftaler med klynger af kommuner. Aftalerneindebærer bl.a., at de statslige driftsbevillinger til aktiviteter og institutioner i området lægges ud tilde kommunale parters egen disposition inden for aftalens rammer. For 2008 er der i alt overførtbevillinger på 121 mio. kr.AFSLUTNINGRegeringen har iværksat en lang række tiltag, der sætter rammen for en positiv regional 3udvikling ide kommende år.Kommunal- og finansieringsreformen har skabt et grundlag for, at der overalt i landet kan leveresborgernære serviceydelser af høj kvalitet, mens den nye struktur på erhvervsudviklingsområdetsørger for, at man på regionalt niveau kan drage bedst mulig nytte at de enkelte områders særligeudgangspunkter og styrkepositioner. Hertil kommer de mange aktuelle initiativer inden fortransport, sundhed, uddannelse, innovation, landdistrikter, fiskeri, planlægning mv., der alle trækkeri retning af skabe gode og ligelige vilkår i hele landet.Aktuelt tilgodeses den regionale udvikling også af de mange generelle foranstaltninger, der ertruffet med henblik på at afbøde konsekvenserne af den finansielle krise. Regeringen vil naturligvisfortsat holde et vågent øje med udviklingen, herunder om krisen skulle vise sig at få konsekvenserfor de regionale forskelle. De økonomiske konjunkturer udgør således den største udfordring på kortsigt, mens det i et lidt længere tidsperspektiv også er en væsentlig regional udfordring at sikre ettilstrækkeligt højt uddannelsesniveau.Ud over at igangsætte de fornødne politiske tiltag vil regeringen frem mod næste årsregionalpolitiske redegørelse også rette analytisk fokus mod erhvervs- og