R 14 - 2008-09 - Ingen titel

Opfølgningen på beslutningerne fra Europarådets tredjetopmøde i maj 2005 i Warszawa har også i 2008 været enprioritet. Arbejdet med at effektivisere forudsætningerne for den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstols virke samt fremme tilpasningen af medlemsstaternes strukturervedrørende menneskerettigheder, demokrati og retsstat fortsætter ufortøvent. Det sker i det dagligegennem udvikling af nye konventioner og forbedring af hidtidige samt ved mekanismer tilovervågning af medlemslandenes overholdelse af påtagne konventionsforpligtigelser. Aktiviteter,der ikke direkte eller indirekte fremmer Europarådets kerneområder, er i overensstemmelse medWarszawa-beslutningen nedprioriteret og tilpasses løbende.Forhandlingerne i 2007 med EU om en aftale om et forstærket og udbygget samarbejde fortsatteog resulterede i november 2008 i et arbejdspapir om fremtidige prioriteter for samarbejdet, som vilblive drøftet på Ministermødet i Madrid i maj 2009.Den væbnede konflikt i august 2008 mellem Georgien og Rusland har lagt beslag påEuroparådets arbejde. Det var første gang siden Tyrkiets intervention på Cypern i 1974, at tomedlemsstater befandt sig i en væbnet konflikt . Organisationens håndtering af konflikten harinvolveret alle Europarådets institutioner og kerneområder. De hermed forbundne aktiviteteromtales under de relevante afsnit.Iværksættelsen af Protokol 14 til EMRK, der har til formål at øge domstolens produktivitet ogdermed nedbringe den tiltagende pukkel af sager udestår fortsat, idet Rusland, som eneste af de 47medlemsstater endnu ikke har truffet beslutning om, hvorvidt man vil ratificere eller ej. Håbet er, atder kan forelægges beslutning om en løsning (eventuelt midlertidigt) på denne sag påMinistermødet i maj 2009.Arbejdet med at styrke grundlaget for interkulturel dialog og med at udvikle dialogen går fremad.Hvidbogen om interkulturel dialog blev vedtaget på Ministermødet i maj 2008. Der afholdes enkonference om dialogen i juni 2009.Allerede før 2009-budgettet blev vedtaget i slutningen af 2008 sporedes i Ministerkomitéen(stedfortrædere) en begyndende erkendelse af, at udviklingen i verdensøkonomien ville kunnemedføre overvejelser om reducerede bevillinger til internationale organisationer, herunderEuroparådet. Denne realistiske tilgang tilsiger derfor, at budgetovervejelserne vedrørende budgettetfor 2010 må fastlægges efter en yderligere prioritering af Europarådets kerneområder og en nøjegennemgang af muligheder for forvaltningsmæssige og administrative produktivitetsforbedringer.2. EUROPARÅDSFORMANDSKABETDet seks måneder lange formandskab går på skift i engelsk alfabetisk rækkefølge. Frem til maj 2008sad Slovakiet i stolen. Hovedprioriteter var fremme af civilsamfundets deltagelse i styrkelse af

demokratiet i Europa, et effektivt og gennemsigtigt Europaråd samt fremme af respekt forkerneværdierne.Sverige, der overtog formandskabet i maj 2008, prioriterede ligeledes menneskerettigheder,demokrati og retsstat, herunder Protokol 14. Formandskabets forløb blev dog naturligt nok prægetaf konflikten mellem Georgien og Rusland. Megen energi blev lagt i at udarbejde en handlingsplantil håndtering af konflikten og dennes konsekvenser.I november 2008 overtog Spanien stolen og det forsat uløste spørgsmål om håndtering afkonflikten mellem Rusland og Georgien. Under det spanske formandskab opnåedes i marts 2009 enkonsensusløsning, der indebærer, at generalsekretæren løbende rapporterer om situationen iGeorgien. De spanske prioriteter ligger i hovedsagen i forlængelse af de svenske, bl.a. vedrørendeProtokol 14, hvor man søger at finde alternative løsninger til protokollens gennemførelse.Torturkomiteens og Menneskerettighedskommissærens virke blev ligeledes prioriteret.Slovenien overtager formandskabet i maj 2009.3. MINISTERKOMITÉENMinisterkomitéen, som består af medlemsstaternes udenrigsministre, er Europarådets besluttendeorgan. I praksis er det daglige arbejde uddelegeret til ministrenes stedfortrædere (fasterepræsentanter). Ministerkomitéen er både et mellemstatsligt organ, hvor nationale tilgange tilsagsforhold drøftes på et ligestillet grundlag samt et kollektivt organ, hvor europæiske svar ogreaktioner på fælles udfordringer formuleres og besluttes. Ministerkomitéen overvejer i samarbejdemed Den Parlamentariske Forsamling, hvilke skridt der er påkrævet med henblik på at varetageEuroparådets interesser og fremme dets formål.3.a. Ministerkomitéens årlige mødeDet årlige møde omfatter større, ofte tværgående sagskomplekser knyttet til kerneområderne. Det ernøje forberedt af stedfortræderne og vigtige formelle vedtagelser forestås, når en sådan er påkrævet,af ministrene. Mødets forløb, indhold og resultater offentliggøres i et fælles kommuniké tillige medevt. fælles erklæringer. Mødet er således i overordnet forstand retningsgivende for stedfortrædernesarbejde frem til det efterfølgende Ministermøde.De seneste møders dagsordener har været præget af gennemførelsen af Warszawa-topmødetsbeslutninger samt en styrkelse af juvelen i organisationens krone: Menneskerettigheds-domstolenog dens forudsætninger for at opfylde sit formål optimalt. Fortsat styrkelse af det operativesamarbejde mellem Europarådet og EU er også et tilbagevendende punkt.3.b. Det daglige arbejde i MinisterkomitéenMinisterkomitéen afholder et ugentligt møde, hvor spørgsmål af større politisk rækkevidde drøftes,og beslutninger forberedt i rapportørgrupper træffes.Til forberedelse af Ministerkomitéens arbejde er nedsat tematiske arbejdsgrupper(rapportørgrupper) om demokrati, menneskerettigheder etc. Det ekspertarbejde, der foregår i detstore antal styrings- og ekspertkomitéer med hovedstadsdeltagelse fra berørte ministerier ogstyrelser, vil, når arbejdet er afsluttet, eller man ikke kan nå en løsning, blive viderebehandlet i denrelevante tematiske arbejdsgruppe. Arbejdet afsluttes endelig gennem vedtagelse iMinisterkomitéen f.eks. af en konventionstekst.Ministerkomitéen træffer beslutninger vedrørende konventioner og delaftaler. Ministerkomitéensbeslutninger kan have form af anbefalinger til medlemsstaternes regeringer.Det skal bemærkes, at uanset at samtlige medlemsstater i sagens natur har tilsluttet sigEuroparådets charter og de konventioner, der er nødvendige for at blive optaget, så ermedlemsstaternes politiske kultur præget af deres individuelle politiske/økonomiske udvikling. I

praksis er den mest markante brudflade mellem flertallet af stater optaget efter murens fald og denda bestående medlemskreds. Det er blandt andet derfor, at det tidligere homogene Europaråd harudviklet sig til et »værkssted«, der bidrager til at vise nye medlemsstater en vej til EU-optagelse.Ministerkomitéen foretager således også en overvågningsvirksomhed af medlemsstaternesefterlevelse af Europarådets kerneforpligtigtelser. Overvågningsvirksomheden skal selvsagt ses isammenhæng med Europarådets nedskrevne formål om at tilvejebringe en nærmere foreningmellem dets medlemmer med henblik på at sikre og virkeliggøre deres fælles idealer og principper,herunder opretholdelse og yderligere fremme af menneskerettigheder og fundamentalefrihedsrettigheder.Ministerkomitéens overvågningsvirksomhed indbefatter særligt overvågningen af nyemedlemsstater i normalt to år efter opnåelsen af medlemskab. Der kan også træffes beslutning omtematiske overvågninger, f.eks. mediesituationen, i medlemsstaterne.En afgørende overvågning med betydning for både organisationens troværdighed ogmålopfyldelse er Ministerkomitéens tilsyn med medlemsstaternes fuldbyrdelse af Domstolensendelige afgørelser.3.c. Konflikten mellem Georgien og RuslandEuroparådsperspektiver på »frosne konflikter« aktualiseres nu og da på Ministerkomitéensdagsorden. Før udbruddet af konflikten i august 2008 havde bl.a. det svenske formandskab forMinisterkomitéen udtrykt bekymring over situationen i Abkhasien og Sydossetien. Under et besøg iGeorgien i maj 2008 fastslog udenrigsminister Carl Bildt ukrænkeligheden af Georgienssuverænitet og territorielle integritet. Konflikten blev både beklaget af såvel Bildt, som af denfinske udenrigsminister i egenskab af OSCE-formand, og begge opfordrede til kamphandlingernesophør. Konflikten fik umiddelbart Ministerkomitéens fulde opmærksomhed. Ruslands beslutningom at anerkende Abkhasien og Sydossetiens uafhængighed blev mødt med fordømmelse afEuroparådets medlemsstater.Drøftelsen af konflikten i Ministerkomitéen har i hovedsagen drejet sig om konfliktenskonsekvenser, både i forhold til de to medlemsstaters påtagne forpligtigelser og dermed i forhold tilde lidelser, der påførtes de berørte civile. Årsagen til konflikten spillede en stor rolle under de førstedrøftelser. Det stod dog hurtigt klart for Ministerkomitéen, at det i Europarådet var virkningerne,man skulle beskæftige sig med frem for årsagerne.Formandskabet og Generalsekretæren besøgte allerede i midten af august Tbilisi r. Et lignendebesøg var planlagt i Rusland, men den russiske regering aflyste besøget kort før afrejsen.Ministerkomitéens arbejde har udmøntet sig i bestræbelsen på at vedtage en detaljerethandlingsplan til Europarådets indsatser i de to medlemsstater, herunder de konfliktramte områder.Processen hen mod handlingsplanen indledtes med et uformelt ministermøde i New York sidst iseptember 2008 på det svenske formandskabs initiativ. På mødet, som dog var uden bl.a. russiskdeltagelse, endosserede repræsentanter for de tilstedeværende medlemsstater formandskabetsovervejelser om at anmode Ministerkomitéen om at iværksætte en udvidet overvågning af Ruslandog Georgien. Sverige påpegede således, at det drejede sig om at opretholde Europarådetstroværdighed, idet begge stater havde krænket Europarådets statut og deres påtagne forpligtigelser.Forhandlingerne om handlingsplanen stod på efterår og vinter. Grundlaget var etformandskabsudarbejdet udkast, hvis centrale element netop var en udvidet overvågning i henholdtil 1994-erklæringen om »Compliance with Commitments accepted by Member States of theCouncil of Europe,« som begge lande har tilsluttet sig ved deres optagelse. Det viste sig imidlertid,at denne vej ikke var farbar.Det viste sig ret hurtigt under forhandlingerne, at selvom de 27 EU-lande med tilslutning fra 10ikke-EU-lande havde vedtaget en erklæring indeholdende fuld støtte til handlingsplanen og dennes

krav, så var der ikke enighed om, hvorledes man skulle nå frem til disse kravs opfyldelse.Udfordringen bestod især i at sikre den fornødne russiske deltagelse i løsningen af konflikten.Med udgangspunkt i at fastholde den traditionelle konsensusorienterede beslutningsform forsøgteformandskabet at opnå et resultat gennem en tæt bilateral dialog med Rusland. Da dette viste sigvanskeligt, valgte Formandskabet herefter en tilgang, der endte med en procedureafstemning omhandlingsplanens eventuelle vedtagelse. Procedureafstemningens udfald viste, at der næppe kunneskaffes flertal for at søge handlingsplanen vedtaget gennem en regulær afstemning.Konsekvensen blev, at forhandlingerne forsattes under det efterfølgende spanske formandskab. Idecember 2008 forelagde Spanien et nyt udkast til en handlingsplan som i højere grad tog højde forde russiske indvendinger, især vedrørende overvågning. Rusland ønskede dog ikke, i modsætning tilGeorgien, at støtte handlingsplanen.I januar 2009 viste det sig, at forhandlingerne ikke kunne komme videre. Det store spørgsmål var,hvorledes man kunnesikre en vis inddragelse af og medvirken fra Rusland, men samtidig iværksætteen vis overvågning.Formentlig inspireret af håndteringen af Tjetjenien-krisen i begyndelsen af 2000 sendte denspanske formand for Ministerkomitéen et brev til generelsekretæren, hvori hun udtrykte glæde over,at generelsekretæren af egen drift havde fremlagt en rapport om Europarådets succesfulde træningaf EU-observatører i Georgien i håndtering af menneskerettigheder. Hun ville dog værdsætte flererapporter om Europarådets andre aktiviteter. Det afgåede svenske formandskab kom med yderligerekonkrete forslag. Initiativet blev støttet med tilfredshed af en lang række delegationer, og derudarbejdedes et beslutningsforslag, som gik glat igennem Ministerkomitéen.Generelsekretæren anmodedes således om:- Regelmæssigt at rapportere om menneskerettighedssituationen i konfliktområdet i samarbejdemed menneskerettighedskommissæren og med anvendelse af alle foreliggende kilder med henblikpå at give ministerkomitéen et grundlag for drøftelser og mulige handlinger.- Snarest at opdatere et dokument fra oktober 2008 om Europarådets udførte, igangværende ogplanlagte foranstaltninger i anledning af konflikten, herunder Europarådets forskelligemonitoreringsmekanismers iagttagelser. Dokumentet gennemgår også Ruslands og Georgiensforpligtigelser over for Europarådet- Snarest at give Ministerkomitéen en oversigt over Menneskerettighedsdomstolens, DenParlamentariske Forsamlings og Lokal- og Regional-kongressens aktiviteter i forbindelse medkonflikten.Vedtagelsen nærmer sig en egentlig overvågning af Ruslands og Georgiens forpligtigelser ogadfærd i forbindelse med konflikten i Georgien. Den afgørende forskel er, at udtrykket»overvågning ved Ministerkomitéen, jf. 1994-erklæringen« ikke nævnes. Et udestående problem er,at Europarådet, undtaget Menneskerettighedskommissæren, endnu ikke har fået adgang til dekonfliktramte områder.Generalsekretærens rapporter vil blive drøftet i Ministerkomitéen i april 2009. Rusland har dogefterfølgende understreget, at generalsekretærens rapporter kun er informationsdokumenter, at deikke kan forstås som hverken direkte eller indirekte overvågning, og at rapporterne ikke kan dannegrundlag for yderligere beslutninger.3.c. Europarådets konventionerTakket være Europarådets indsats er der tilvejebragt folkeretligt bindende aftaler og konventionerpå en lang række retlige og administrative områder, spændende fra strafferet over social forsorg tilkulturstøtte. Disse aftaler og konventioner bidrager i høj grad til at løfte medlemsstaternes nationaleretsstandarder og til fremme af praktisk samarbejde mellem nationale forvaltninger.Der er hidtil vedtaget 205 konventioner i Europarådets regi, hvoraf de fleste vedrører

menneskerettigheder, men som også dækker styrkelsen af Europas demokratiske, sociale ogkulturelle sammenhængskraft.Konventioner vedtaget i 2007-2008:KonventionCouncil of Europe Convention onthe Protection ofChildren against Sexual Exploitation and SexualAbuseEuropean Convention onthe Adoption of Children(Revised)StatusKonventionen træder i kraft, når 5 medlemsstater harratificeret. Danmark undertegnede i december 2007,og arbejdet med ratifikation er undervejs. 33 staterhar hidtil undertegnet. Ingen har endnu ratificeret.Konventionen træder i kraft, når 3 medlemsstater harratificeret. Danmark undertegnede i november 2008.7 lande har hidtil undertegnet. Ingen har endnuratificeret.Konventionen træder i kraft, når enten 4medlemsstater eller 5 stater i alt har ratificeret.Danmark har ikke undertegnet. 3 stater harundertegnet. Ingen har ratificeret.

4. DEN PARLAMENTARISKE FORSAMLINGHvor Ministerkomitéen repræsenterer medlemsstaternes regeringer, repræsenterer DenParlamentariske Forsamling (PACE) medlemsstaternes parlamenter. PACE drøfter alle anliggender,som ligger inden for dens beføjelser og kan forelægge resultatet af sine overvejelser i form afbeslutninger. Således vedtager den rekommandationer, som er rettet til medlemsstaternes regeringerrepræsenteret i Ministerkomitéen, og resolutioner, som er generelle holdningstilkendegivelser rettettil en bredere kreds. Ministerkomitéen er forpligtet til at tage stilling til rekommandationer fraPACE og til at besvare skriftlige spørgsmål fra parlamentarikerne. PACE er som Europarådetsrådgivende organ at betragte som en slags motor i organisationen. Forsamlingen skal derudoverkonsulteres om alle traktater og konventioner, inden Ministerkomitéen træffer beslutning.4.a. PACE’s særlige overvågningsvirksomhedOgså PACE foretager en overvågning af medlemsstaternes efterlevelse af deres generelleforpligtigelser. Beslutningen herom træffes efter et konkret skøn. Elleve medlemsstater er for tidenovervåget: Albanien, Armenien, Azerbadjan, Bosnien-Herzegovina, Georgien, Moldova, Monaco,Montenegro, Rusland, Serbien og Ukraine.Overvågningen kan, når tiden er moden, afløses af en efterovervågning, hvor der nok erlandebesøg af udpegede rapportører, men hvor deres rapporter ikke fremlægges i plenum. Tre landeindgår i en efterovervågningsdialog: Tyrkiet, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ogBulgarien.Erfaringen har vist, at offentlige plenumdebatter om overvågning kan opleves somopmærksomhedsskabende foranstaltninger, der kan øve indflydelse på den pågældendemedlemsstat.4.b. Konflikten mellem Georgien og RuslandDenne konflikt har også lagt stort beslag på PACE, idet den var et hovedpunkt på Forsamlingensmøder efter konfliktens udbrud.Forsamlingen besluttede i oktober 2008 at støtte iværksættelsen af en udvidet overvågning afRusland og Georgiens generelle forpligtigelser som medlemmer af Europarådet. PACE foreslogyderligere at der skulle iværksættes en uafhængig international undersøgelse af udviklingen frem til

udbruddet af konflikten (en sådan undersøgelser foretages af en schweizisk diplomat og forventes atforeligge i slutningen af 2009), samt at varselssystemer burde forbedres.Forsamlingens tekster var relativt afbalancerede med kritik af såvel Georgien som Rusland, dogmest af sidstnævnte. Et forslag om at fratage Rusland sin taleret faldt ved afstemning.Drøftelsen i januar 2009 afspejlede Ministerkomitéens uenighed om indholdet af en konkrethandlingsplan. Fokus var nu i højere grad på krigens humanitære konsekvenser og mindre omskyldsspørgsmål og årsag. Der var kritik mod Georgien og Rusland og frustration over demanglende fremskridt. Forsamlingen understregede behovet for Ministerkomitéens vedvarendestøtte til Menneskerettighedskommissærens indsats i området. Rusland opfordredes til at trækkesine anerkendelser af Abkhasien og Sydossetiens uafhængighed tilbage.5. MENNESKERETTIGHEDSDOMSTOLENI oktober 2008 var det 10 år siden Protokol 11 på gennemgribende vis forvandlede Domstolenssammensætning og etablerede direkte klageadgang for europæiske borgere, og i 2009 kanDomstolen fejre sit 50-års jubilæum. Fejringen af disse mærkedage præges dog af bekymring forDomstolens fortsatte opfyldelse af sit formål, idet der endnu ikke er fundet løsninger, der kanafhjælpe den voksende sagsmængde og ophobningen af uekspederede sager.I 2008 gav Domstolen sin første rådgivende udtalelse jf. art. 47 (EMRK). EfterMinisterkomitéens forespørgsel fandt Domstolen det uforeneligt med EMRK, at PACE konsekventafviste lister med medlemsstaternes dommerkandidater, såfremt kvindelige kandidater ikke varinkluderet.5.a. Ophobningen af sager og Protokol 14Selvom domstolens budget og medarbejderstab siden 2003 er øget relativt mere end andreEuroparådsorganer, og denne udvikling er blevet videreført i både 2007 og 2008, har det ikke væretmuligt at knække kurven med den fortsat stigende sagsmængde. I budgettet for 2009 er domstolensmidler (dog kun på det administrative område) beskåret med 2 % (Dette skyldtes især behovet for atafsætte midler til varetagelsen af Rusland/Georgien konflikten).Der registreredes mere end 49.850 nye sager i 2008, svarende til en stigning på næsten 20 % iforhold til 2007. Domstolens sagsmængde var ved udgangen af 2008 steget til 118.750 indkomnesager (97.300 registrerede sager og 21.450 sager, der endnu ikke opfyldte kravene tilsagsbehandling). Der registreredes desuden en markant stigning i antallet af begæringer omiværksættelse af foreløbige foranstaltninger (f.eks. at en udvisning sættes i bero) fra ca. 1.100 i 2007til 3.200 i 2008 (hvoraf 750 blev imødekommet). Der blev afsagt 1.543 domme i 2008.Det er fortsat Rusland (28 %), Tyrkiet (11,4 %), Rumænien (9,3 %) samt Ukraine (8,8 %) der isærlig grad belaster Domstolen. Tilsammen står disse fire stater for 57,5 % af de uafgjorte sager.Årsager til ophobningen er bl.a. nye medlemslande samt de såkaldte repetitive sager, der børløses af medlemsstaten igennem nationale foranstaltninger, når Domstolen én gang har truffet enafgørelse i en lignende sag. En yderligere årsag er modtagelsen af mange ansøgninger som ikke haren reel udsigter til at blive antaget, men som det kræver tid at behandle. Baggrunden er i dissetilfælde manglende kendskab til konventionen.På Ministermødet i maj 2004 blev der vedtaget en reformpakke, der bl.a. indeholder Protokol 14til EMRK, hvis ikrafttræden vil betyde lettelser i sagsgangene, ikke mindst derved, at færredommere vil deltage i behandlingen af ukomplicerede sager. Protokollen introducerer desuden etnyt afvisningsgrundlag, idet en klage skal afvises, såfremt klageren ikke har lidt nogen ulempe afbetydning. Denne bestemmelse er udtryk for en afvejning mellem hensynet til den individuelleklager og dennes klageret og nødvendigheden af at sikre domstolens kapacitet til at behandle vigtige

sager bedst og hurtigst muligt. Domstolen har tidligere anslået, at den fuldstændige iværksættelse afProtokol 14 vil øge dens produktivitet med ca. 25 %, men samtidigt understreges, at Protokol 14ikke alene kan langtidssikre Domstolens arbejde, således som det forudsættes i EMRK.Rusland har siden oktober 2006 været den eneste medlemsstat, der endnu ikke har ratificeretprotokollen, som først træder i kraft, når den er ratificeret af alle medlemmer. De øvrigemedlemsstater har derfor ivrigt og regelmæssigt opfordret Rusland til at ratificere. Et forslag heromer af den russiske regering fremlagt i dumaen.Ministerkomitéen bad i januar 2009 Styringskomitéen for Menneskerettigheder (CDDH) og DenRådgivende komité i Folkeretsspørgsmål (CAHDI) om at vurdere, hvorvidt det kan anbefales atlade domstolen iværksætte visse af procedurerne indeholdt i Protokol 14, som f.eks. enkeltdommer-og komitéprocedurer. Komitéerne har nu stillet tre alternative forslag:i.47 medlemsstater enes om at udvalgte bestemmelser i Protokol 14 kan træde i kraft forde stater (i praksis 46) der ønsker det (kræver konsensus),ii.vedtagelse af en Protokol 14bis, hvis indhold er identisk med de udvalgte i Protokol 14(kræver 2/3 flertal), elleriii.iværksættelse af begge foranstaltninger samtidig.Det tredje forslag blev fremsat fordi medlemsstaterne har vist sig at have forskellige præferencer ivalget mellem de to modeller. Sekretariatet har understreget, at forslagene er fremsat med enforståelse om, at de vil have samme effekt, og at det tredje forslag ikke indebærer risiko forforskellige juridiske regimer.. Der lægges op til en beslutning på Ministermødet i Madrid 2009.5.b. Medlemsstaternes efterlevelse af domme og overholdelse af EMRKMedlemsstaterne er ikke alene forpligtede til konkret at eksekvere dommene, herunder betaleerstatning og iværksætte andre foranstaltninger i forhold til den krænkede part i henhold tildommene, men skal også tage initiativer med henblik på at undgå tilsvarende krænkelser ifremtiden. Dette er et vigtigt instrument til nedbringelse af antallet af sager, og manglendeefterlevelse heraf er vigtig til forståelse af Domstolens situation.Reformpakken fra 2004 indeholdt tillige foranstaltninger med henblik på at løse nationaleforhold, der har betydning for sagsophobningen. Det gælder ikke mindst nationale indsatser for atforebygge og behandle brud på EMRK samt effektivisere efterlevelsen af domstolens afgørelser. Ifebruar 2008 vedtog Ministerkomitéen en rekommandation vedrørende »efficient domestic capacityfor rapid execution of judgments of the European Court of Human Rights«, der indgårbestræbelserne på at lette domstolens arbejdsbyrde. Spørgsmålet blev taget op på Ministerkomitéensmøde i maj 2008, og konklusionen var, at der er adskillige eksempler på god praksis for nationalimplementering, som medlemsstaterne opfordres til at trække på.I juni afholdtes et kollokvium og i november en konference med fokus på bedre implementeringaf EMRK i medlemsstaterne. Det førte bl.a. til, at Ministerkomitéen bad CDDH om at udarbejdespecifikke ikke-bindende midler til effektivisering af forebyggelsen af medlemsstatersovertrædelser, især hvad angår for lange retssager. Især muligheden for at udarbejde nationalehandlingsplaner og samarbejde med Menneskerettighedskommissæren anbefales. En rapport fraCDDH vedrørende effektivisering forelægges Ministermødet i 2009.5.c. Forslag fra VismandsgruppenVed topmødet i maj 2005 blev en vismandsgruppe nedsat med den opgave at fremkomme med merelangsigtede løsningsforslag til problemerne med ophobningen af sager og driften af en fortsateffektiv domstol. I sin rapport fra 2006 fremsatte gruppen en række anbefalinger der bygger på enforudsætning om, at Protokol 14 træder i kraft, og som vedrører bl.a. Domstolens struktur og densforhold til medlemslandene. Der lægges vægt på hensynet til at bevare den individuelle klageret.Til opfølgning af Vismændenes løsningsforslag fra 2006 har CDDH oprettet en refleksionsgruppe

på ekspertniveau, som Danmark sammen med 17 andre lande deltager i. I april 2008 afleveredegruppen en rapport med forslag til foranstaltninger, der kan gennemføres uden ændringer afkonventionen. Det forventes, at Ministerkomitéen i foråret 2009 vil modtage den næste rapport medforslag til foranstaltninger, der vil kræve ændringer i konventionen.Det må forventes at tage relativt lang tid, før behandlingen af Vismandsgruppens forslag vil væreafsluttet. Det gælder særligt for forslag, som vil kræve ændringer af EMRK, som f.eks.traktatmæssige forpligtelser vedrørende nationale opfølgninger, etablering af et judicielt filter (ensærlig komité) for realitetsbehandling af nye klager og mere fleksible procedurer for fremtidigereformer vedrørende organisatoriske forhold. Der vil derfor også være stor interesse for forslag tillettelser i sagsgangen, der kan gennemføres uden ændringer af konventionsgrundlaget.Da det tog tre år at blive enige om Protokol 14 og yderligere tre år at opnå ratifikation af 46medlemsstater, er der en naturlig tilbageholdenhed med at søge at ændre EMRK.5.d. Andre tiltagEn forøgelse af bevillingerne til Domstolen løser ikke dens problemer, men kan nok afbødesituationen noget. Desuagtet vil regeringen fortsat prioritere de finansielle ressourcer til Domstolenhøjt i forbindelse med de årlige forhandlinger om aktivitetsprogram og budget. Ikke mindst i en tidder præges af den verdensomspændende økonomiske krise må det forventes, at et stort flertal afmedlemsstaterne vil fastholde at øgede ressourcer til Domstolen bør modsvares ved besparelserandetsteds i budgettet.Domstolen har selv igennem flere år udviklet og effektiviseret sine arbejdsmetoder, bl.a. ved atkoncentrere sin indsats om vigtige og velbegrundede klager. Endvidere har man iværksat ogvidereudviklet en såkaldt »pilot-dom« procedure, hvor en sag der anses som repræsentativ for andrelignede sager behandles først, medens de tilsvarende sager udsættes. Resultatet i sagen kan tjenesom vejledning for parterne i ventende sager, der må forventes at kunne behandles relativt hurtigt afDomstolen. Pilot-proceduren blev brugt for første gang i sagen »Broniowski against Poland« i2004, men er fortsat under udvikling.5.e. Sager vedrørende DanmarkDer blev i 2008 afsagt to domme, der begge drejede sig om længden af retssager, og Danmark blev ibegge tilfælde dømt for overtrædelse af art. 6 i EMRK.Som det fremgår af nedenstående tabel er antallet af sager og domfældelser mod Danmark og delande vi normalt sammenligner os beskedent.Sager antaget til behandling39225Domfældelser28052

6.a. Komitéen for Forebyggelse af Tortur (CPT)I 2008 gennemførte CPT 19 besøg (10 regulære og 9 adhoc), heraf et regulært i Danmark. Under besøget,som var det fjerde af sin art, blev forholdene forECRI’s varetagerbekæmpelse affrihedsberøvede undersøgt bredt. CPT’s rapportracisme, racediskrimination,kritiserede på ny brugen af tvang på danskeantisemitisme og intolerancemedpsykiatriske hospitaler, herunder særligtudgangspunkt i Europarådetskerneformål om beskyttelse aflængerevarende fastspænding af patienter.menneskerettigheder, og i lyset afVed månedsskiftet september/oktober aflagde CPTEMRK. Overvågningen består bl.a. ii kraft af sit overvågningsmandat en række besøg iundersøgelser af medlemsstaternesTbilisi og Sukhumi. Besøgene havde til formål atlovgivning, politik m.m.til at bekæmpesikre CPT’s muligheder for fortsat at udøve sit virkeracisme og diskrimination. ECRIpå hele det georgiske territorium. CPT mødtes bl.a.fremsætter i forlængelse af sinemed repræsentanter for den georgiske regering. ISukhumi mødtes CPT med repræsentanter for defacto myndighederne i Abkhasien og Sydossetien. CPT forventer at kontakterne muliggørfremtidige besøg i relevante frihedsberøvende institutioner bl.a. med henblik på at undersøgeimplikationerne af den væbnede konflikt.6.b. Rammekonventionen for Beskyttelsen af Nationale Mindretal (FCNM)Beskyttelsen af nationale mindretal er fortsat et politisk følsomt emne i mange medlemsstater.Udvalgets sidste besøg i Danmark fandt sted i 2005. Den tredje monitoreringscyklus vedrørendefremsendelse af skriftlige rapporter angåendeimplementering af rammekonventionen på baggrund afCPT gennemfører periodiske, anmeldteanbefalingerne er indledt Danmark hører til blandt de lande,besøg i medlemsstaterne samtder afleverer rapport i foråret 2009.uanmeldte besøg, når der er konkret6.c. Den Europæiske Kommission mod Racisme oger at forebygge brud på EMRK art. 3,Intolerance (ECRI)der forbyder tortur, umenneskelig ogDanmark har stedse arbejdet for en forbedret dialog mellemnedværdigende behandling ellerECRI og de berørte medlemsstater, bl.a. med henblik på atafstraffelse. Komitéen besøger bl.a.øge kvaliteten af ECRI’s rapporter.fængsler, psykiatriske institutionerDe sidste ni rapporter fra den tredje monitoreringsrunde,samt modtagelsescentre forsom afsluttedes i 2007, blev offentliggjort i 2008. Den fjerdemonitoreringsrunde strækker sig over perioden 2008-2012.De første landebesøg fandt sted i 2008, og rapporterne herom offentliggøres løbende i 2009.Danmark skal efter planen besøges i 2009, og rapporten herom forventes offentliggjort i 2010.6.e. Øvrige konventionsbaserede overvågningsmekanismermistanke om kritisable forhold. Målet

Blandt øvrige konventionsbaserede overvågningsmekanismer kan nævnes Socialpagten fra 1961, ihenhold til hvilken der foretages løbende gennemgang af udvalgte dele af medlemsstaternessociallovgivning.Eksempler på nyere og efter dansk opfattelse særdeles værdifulde mekanismer, er:GRECO-samarbejdetfra 1999, som baserer sig på civil- og strafferetskonventionerne omkorruptionsbekæmpelse fra samme år. GRECO’s overvågning er særlig intensiv i forhold til landemed store problemer på området. Den tredje evalueringsrunde blev igangsat i januar 2007 og sætterfokus på medlemsstaternes inkorporering af Strafferetskonventionen om korruptionsbekæmpelse inational lovgivning, samt gennemsigtighed i forbindelse med politisk finansiering. San Marino ogLiechtenstein er de eneste Europarådsstater, som ikke deltager i GRECO-samarbejdet.MONEYVALbaserer sig på Europarådets konventioner om hvidvask af penge og finansiering afterrorisme fra hhv. 1990 og 2005. Det nye konventionselement om finansiering af terrorisme trådte ikraft i maj 2008. Konventionen er ratificeret af 11 stater (Albanien, Armenien, Bosnien ogHercegovina, Kroatien, Malta, Moldova, Montenegro, Nederlandene, Polen, Rumænien ogSlovakiet). En række andre medlemsstater forventes snart at ratificere. Danmark deltager ikke pga.medlemskab af FAFT (Financial Action Task Force, oprettet under OECD).GRETA-mekanismener nedsat i medfør af Europarådets nye konvention om bekæmpelse afmenneskehandel fra februar 2008. Danmark underskrev konventionen i 2006 og ratificerede densom en af de første i september 2007. GRETA har 15 medlemmer der vælges af de medlemsstater,der har ratificeret. GRETA holdt i februar 2009 sit første ekspertmøde, hvor man udveksledesynspunkter om implementerings-, evaluerings- og arbejdsmetoder med Europarådets øvrigeovervågningsorganer.6.f. MenneskerettighedskommissærenThomas Hammarberg (Sverige) tiltrådte i april 2006 somKommissæren er uafhængig, ogmålsætninger er bl.a. at fostre enden anden i rækken af menneskerettighedskommissærer.effektiv efterlevelse afEmbedet er uafhængigt af instruktioner framenneskerettigheder samt assistereMinisterkomitéen. Kommissærens rapportering imedlemsstaterne i implementeringen afMinisterkomitéen om sine besøg er genstand for dialog,Europarådets menneskerettigheds-og anbefalinger til de besøgte medlemsstater tillæggesstandarder. Kommissæren besøgerbetydelig opmærksomhed.medlemsstaterne for ved selvsyn at fåI 2008 afsluttedes den første generelleet overblik over menneskerettigheds-overvågningscyklus af alle 47 medlemsstater.situationen. Der føres bl.a. samtalerSiden den kortvarige konflikt mellem Georgien ogmed myndighederne, enkeltpersoner ogRusland har megen af Kommissæren opmærksomhed,repræsentanter for civilsamfundet.med Ministerkomitéens og PACE’s fulde støtte, væretrettet mod konfliktens humanitære konsekvenser.Kommissæren har besøgt Georgien flere gange inklusiv de konfliktsramte områder med det formålat skabe overblik over og forbedringer af menneskerettighedssituationen. Der er tale om besøg afalene humanitær karakter, altså uden politiske bedømmelser af konfliktens begyndelse og forløb,men Kommissæren er åben i sine udtalelser om demuligheder, der gives ham til at udføre sit arbejde.GRECO:Group of States againstKommissærens første besøg fandt sted i slutningenCorruptionaf august og resulterede i en 6-punkt-principplan forMONEYVAL:Committee of Experts on»Urgent Protection of Human Rights andthe Evaluation of Anti-MoneyHumanitarian Security.« Planen blev modtaget medLaundering Measures and thebred tilfredshed i Ministerkomitéen, herunder også fraFinancing of Terrorismrussisk og georgisk side, samt i PACE. PrincipperneGRETA: Group of Experts onAction against Trafficking inHuman Beings

må opfattes som helt grundlæggende standarder for håndteringen af den humanitære situation iområdet.Principperne er: 1) Retten til tilbagevenden, 2) Fordrevnes ret til omsorg og støtte, 3) Retten tilbeskyttelse mod farerne ved konfliktens efterladenskaber, 4) Retten til beskyttelse mod lovløshed,5) Beskyttelse af varetægtsfængslede, krigsfanger og personer i skjul, 6) Internationaltilstedeværelse og overvågning af menneskerettighedsbeskyttelsen.Kommissæren har været i løbende dialog med de relevante myndigheder om principperneshåndhævelse, og han foretog både i september og november opfølgende besøg. Konklusionerne varblandede, idet der både konstateredes fremskridt og mangler.På Forsamlingens session i januar 2009 gjorde Hammarberg status over fremskridt forimplementeringen af 6-punkts-principplanen. Han konstaterede at der fortsat er alvorlige problemermed vilkårene for de internt fordrevne, men hans store bekymring var imidlertid de humanitæreorganisationers manglende adgang til de berørte områder. Årsagen var de hindringer som både defacto myndighederne i Sydossetien samt den georgiske regering af slet skjulte politiske årsagerlagde i vejen. Kommissæren fik megen ros for sin indsats, og PACE rejste efterfølgende enbetydelig kritik af Rusland og Georgien for at besværliggøre arbejdet med implementeringen af 6-punkts-principplanen.7. AKTIVITETER TIL FREMME AF EUROPARÅDETS KERNEOMRÅDERUdover overvågningsvirksomheden består meget af Europarådets arbejde i proaktive indsatser tilfremme af Europarådets kerneområder, der er indbyrdes forbundet.. Hvis hovedmålet med enaktivitet er fremme af demokrati eller retssamfund, så er hensyntagen til de berørtemenneskerettigheder en forudsætning for at lykkes. Ligeledes er demokrati og retssamfundnødvendige for en effektiv beskyttelse af menneskerettigheder. Denne indbyrdes afhængighedbetyder at indsatsområderne kan være svære at holde adskilte, og at der ofte tages udgangspunkt i etsærligt fokusområde som adresseres fra flere vinkler. Indsatsen kan udmønte sig isamarbejdsprogrammer, rekommandationer, konventioner, kampagner, konferencer m.m.7.a. MenneskerettighederEuroparådets fremme af menneskerettigheder har ofte et diskriminationsperspektiv, idetdiskrimination fører til manglende adgang til rettigheder, enten generelt eller med hensyn tilspecifikke rettigheder. Fokus vil derfor ofte være rettet mod en befolkningsgruppe, der vurderes atvære særligt udsat.Som eksempler på indsatsområder i 2008 kan nævnes:-Børns rettigheder:I 2006 blev det 3-årige program »Building a Europe for and with Children«iværksat, og i juni 2008 blev indsatsen forlænget og en strategi vedtaget for 2009-2011.Programmet bygger på tre prioriteter: 1) fremme af børnevenlig retspleje, 2) udryddelse af alleformer for vold mod børn og 3) børns deltagelse i og indflydelse på samfundet. I juni 2008 blevet initiativ mod fysisk afstraffelse af børn vedtaget, og dette har bl.a. ført til kampagnen »Raiseyour hand against smacking«. I foråret 2009 vil der blive afholdt en konference vedrørende børn iretsplejen og et ekspertmøde vedrørende børnesundhed.-Lighed mellem mænd og kvinder:I november 2008 blev der afholdt en konference vedrørendeEuroparådets fremme af lighed mellem kønnene og besluttet at alle Europarådets organer i højeregrad bør inkorporere målsætningen om at skabe lighed mellem kønnene i deres arbejde. En årligrapport skal udarbejdes herom.-Personer med handikap:I forbindelse med handlingsplanen 2006-2015 vedrørende beskyttelsenaf rettigheder for mennesker med handikap, afholdtes i oktober 2008 en konference vedrørende

implementering af Europarådets handlingsplan, og dennes kombination med FN’s konvention omrettigheder for personer med handikap. Handlingsplanen prioriterer især fremme af deltagelse isamfundet og forbedring af livskvalitet, og har bl.a. ført til et tættere samarbejde mellemmedlemsstater, f.eks. i form af udveksling af informationer og erfaringer.-Romaer:I november 2008 blev aftalen mellem Europarådet og »European Roma and TravellersForum« (ERTF) fornyet. Aftalen blev oprindeligt underskrevet i 2004, og samarbejdet består bl.a.i at udarbejde anbefalinger på baggrund af evalueringer af de enkelte medlemsstater. ERTF harinddraget dette arbejde i sit »Charter of Rights for the Roma« og i sine bestræbelser mod en merestrømlinet og omfattende europæisk indsats for beskyttelsen af romaers rettigheder.-Human Rights Awareness and Training:En »training-of-trainers« tilgang er blevet brugt tiltræning i EMRK af næsten 13.000 personer i 17 lande. Der er blevet afholdt 367 arrangementer,hvor der bl.a. redegjordes i lokale sprog for centrale elementer af Domstolens domspraksis. Detsåkaldte HELP-program har vist gode resultater med hensyn til at integrere EMRK i uddannelsenaf dommere.Derudover kan nævnes at Europarådet i 2008 også var aktivt engageret i afskaffelsen af brugen afdødsstraf, kampen mod diskrimination på grund af seksuel orientering og i at øge beskyttelsen afmenneskerettighedsforkæmpere.7.b. Demokrati og God RegeringsførelseArbejdet for at fremme demokrati består ofte af samarbejde med det enkelte lande og er en vigtigdel af overvågningsvirksomheden. Derudover arbejdes med initiativer rettet mod specifikkedemokratiske udfordringer, og med projekter der bygger på et samarbejde medlemsstaterneimellem. Der lægges bl.a. vægt på at inddrage borgerne i den demokratiske proces og at tage højdefor alle dele af den offentlige forvaltning.Local and regional DemocracyDet prioriteres højt at fremme den gode demokratiske proces på lokalt og regionalt niveau, idet deterkendes at man i den lokale forvaltningsvirksomhed finder den tætteste og mest omfattendekontakt med borgere. Et af de vigtigste resultater på dette område har været etableringen afKongressen for Lokale og Regionale Myndigheder som et rådgivende organ (hvilket omtalesnærmere i det næste afsnit).Ved en konference i november 2007 med deltagelse af europæiske ministre vedtoges Valenciadeklarationen, der bl.a. tilsluttede sig en strategi for Europarådets fremme af nytænkning og godregeringsførelse på lokalt niveau. Strategien indeholder bl.a. 12 principper for god demokratiskregeringsførelse, og i 2008 har opfølgningen bestået af bestræbelser på at opnå en hurtig, praktiskimplementering af strategien. En vigtig samarbejdspartner for medlemsstaternes implementering erCentret for Ekspertise indenfor Reform af Lokal Regeringsførelse, der i 2008 fik permanent statusefter en 3-årig prøveperiode havde vist at der var stor efterspørgsel efter dens kompetencer.Forum for Fremtidens DemokratiPå Warszawa-topmødet blev det besluttet at oprette et Forum for Fremtidens Demokrati (FFD) medhenblik på at styrke demokrati, politisk frihed og borgeres ret til aktiv deltagelse. Det er et åbentforum med ét årligt møde for alle medlemslande, politiske partier, NGO’er, forskere m.v. Idéen erat udveksle erfaringer med henblik på at forbedre praksis på områder efter behov.Det seneste møde blev holdt i Madrid den 15.-17. oktober 2008 med temaet »e-democracy, whodares?«. Mødet var rettet mod potentialet og udfordringerne ved brugen af informations- ogkommunikationsteknologi i demokratiprocesser. Der konkluderedes bl.a., at e-demokrati udgør etenormt potentiale til at øge gennemsigtighed i de demokratiske institutioner og at gør dendemokratiske proces mere tilgængelig. Ministerkomitéen har i en rekommandation opfordret

medlemsstaterne til så vidt det er det muligt at udvikle deres brug af e-demokrati, f.eks. ved atudarbejde normer for samme. Det næste FFD-møde afholdes i Kiev i 2009 med »electoral systems«som tema.7.c. Rule of lawEuroparådets fremme af retsstatsprincipper sker ofte i samarbejde med de enkelte stater medhenblik på konkrete nationale udfordringer. Fokus kan f.eks. rettes mod juridiske reformer ellertræning af juridiske aktører (dommere, anklagere, advokater, politimænd, embedsmænd osv.).Venedig-KommissionenEn særlig form for bistand til medlemslandene udføres af Den Europæiske Kommission forDemokrati gennem Ret; også kaldet Venedig-Kommissionen. Der er tale om en ’udvidet del-aftale’,som også lande, der ikke er medlem af Europarådet, kan deltage i. Udover alle Europarådetsmedlemsstater er Algeriet, Brasilien, Chile, Israel, Kirgisistan, Marokko, Sydkorea og Tunesienmedlemmer. Det nyeste medlem er Brasilien, hvis medlemskab blev godkendt af Ministerkomitéeni april 2009. Udover Sydafrika har de Palæstinensiske Myndigheder nu også fået tildelt særligsamarbejdsstatus.Kommissionen yder rådgivning i forhold til forfatningsspørgsmål, og har bl.a. bistået mange nyemedlemsstater med rådgivning i forbindelse med reform af forfatninger, valglove osv.I november 2008 tilsluttede Ministerkomitéen sig Kommissionens »Kodeks for God Praksis forFolkeafstemninger« ved at opfordre offentlige myndigheder i medlemsstaterne til at lade sig vejledeaf kodekset (der supplerer Kodekset for God Praksis i Valgforhold fra 2004).7.d. Social CohesionEuroparådets arbejde for »social sammenhængskraft« har som mål at fremme europæiske normer påsocial- og sundhedsområdet, støtte etnisk og kulturel mangfoldighed samt iværksætte fællesindsatser for social udvikling. Social sammenhængskraft anses i stigende grad for en forudsætningfor et effektivt fremme af Europarådets kerneområder.Arbejdsgruppe på højt niveau vedrørende social sammenhængskraftDen på Warszawa-topmødet nedsatte arbejdsgruppe fremlagde sin rapport »Towards an active, fairand socially cohesive Europe« i november 2007. Rapporten har været drøftet i forskelligeekspertfora og dens anbefalinger er blevet inkorporeret i aktivitetsprogrammet for 2009.Af udfordringer pegede rapporten især på større samfundsændringer, f.eks. som følge afmigration, politisk magtskifte eller økonomiske forhold. Det anbefaledes bl.a. at arbejde for atfremme sociale rettigheder og at søge en større ansvarsdeling mellem borgere, offentligemyndigheder og samarbejdspartnere på det sociale område.7.e. Interkulturel dialogHvidbogen om Interkulturel Dialog blev vedtaget ved Ministermødet i maj 2008. Hvidbogen harundertitlen »Living together as equals in dignity« og har til hensigt at promovere interkultureldialog, gensidig respekt og forståelse inden for Europarådets multikulturelle medlemslande ved atgive en række forslag, idéer og eksempler, som landene kan vælge at trække på. Udgangspunktet erat man ved at fremme gensidig forståelse og respekt kan undgå fordomme, stereotyper,diskrimination samt kultur- og forståelsesbarrierer. Den interkulturelle dialog anses desuden for atvære en forudsætning for såvel menneskerettigheder, demokrati og retssamfund som forsamfundenes sammenhængskraft.Ministerkomitéen har anerkendt behovet for særlig opmærksomhed på religionens rolle iinterkulturel dialog, og i april 2008 afholdtes en udveksling vedrørende den religiøse dimension derbl.a. fokuserede på behovet for en nuanceret fremstilling af religioner i det offentlige rum og for at

fremme tolerance og rummelighed. I forlængelse heraf vedtog Ministerkomitéen i december 2008en rekommandation vedrørende »The dimension of religions and non-religious convictions withinintercultural education« med bl.a. en række principper som medlemsstaterne anbefales atinkorporere i f.eks. uddannelsesreformer. Der var generel tilfredshed med hvordan udvekslingen i2008 var forløbet, og en ny konference vil blive afholdt i juni 2009 med Danmarks og San Marinosfaste repræsentanter som ordstyrere.7.f. Samarbejde med de enkelte medlemsstaterEuroparådet har også i det forløbne år været en vigtig partner for især nye medlemslande som i bredforstand arbejder på at forbedre deres respektive demokratier og retssamfund. Den omtalteovervågningsvirksomhed følges op med teknisk bistand og anden støtte, der sigter mod både atafhjælpe påpegede fejl og mangler og i at bistå landene med viden. Bistanden vedrører isærlovgivning, institutionelle reformer og uddannelsesaktiviteter i forhold til bl.a. dommere, politifolk,regeringsembedsmænd, journalister, lærere og ungdomsledere. Emnerne udgør en tilsvarende bredvifte af områder dækkende menneskerettigheder, demokrati (både generelt og under afholdelse afvalg), god regeringsførelse, effektivitet i retsvæsenet, mediefrihed, forebyggelse af vold og racisme,bekæmpelse af menneskehandel og korruption.Udover finansiering fra Europarådets ordinære budget finansieres og gennemføres en megetbetydelig del af disse bistandsprogrammer i samarbejde med Europakommissionen og enkeltemedlemslande. Europarådets felt- og informationskontorer i de pågældende medlemsstater yder etvigtigt bidrag til gennemførslen af disse programmer.GeorgienI 2007 blev der som bekendt iværksat et samarbejde mellem Europarådet og Danmark vedrørendeGeorgien, hvor Danmark bidrager med ca. 15 mio. kr. i perioden 2008-2009. Programmet skalblandt andet bidrage til stabilitet og etnisk-social integration i landet. Med Europarådet somimplementerende partner sigter programmet også på at opbygge kapaciteten hos de georgiskemyndigheder til effektivt at implementere vedtagne love og reformer på det retslige ogmenneskeretlige område. Formålet hermed er at bidrage til Georgiens arbejde for at kunne leve optil europæiske standarder, som er en vigtig forudsætning for landets ønskede tilnærmelse til EU ogNATO. Sekretariatet vurderer at gennemførslen af projektet er i god gænge.RuslandEt andet vigtigt eksempel er et samarbejdsprogram med Rusland, der bl.a. omfatter enkelteprojekter i Tjetjenien. Formålet er at give støtte til en styrkelse af retssamfundet,menneskerettigheder og demokrati i Tjetjenien. Programmerne forhandles hvert år og retter sig bl.a.imod problemer der fremhæves i anbefalinger fra PACE og rapporter framenneskerettighedskommissæren. Efter russisk anmodning blev hovedtemaerne for programmet i2008 fremme af menneskerettighedsnormer igennem træning af juridiske aktører og styrkelse afdemokratiske institutioner med fokus på lokalt selvstyre. Det har bl.a. resulteret i træning afadvokater, dommere, fængselspersonale, NGO’er, anklagere samt andre embedsmænd der arbejdermed retshåndhævelse. Programmet for 2009 vil fortsætte prioriteringen af disse to indsatsområder.8. EUROPARÅDETS KONGRES AF LOKALE OG REGIONALE MYNDIGHEDERI forbindelse med konflikten mellem Georgien og Rusland gennemførte præsidenten forKongressen et besøg i Georgien, herunder de konfliktramte områder. Formålet var at vurderesituationen ved selvsyn samt drøfte Kongressens bistand til de georgiske lokalmyndigheder. Hankonkluderede efterfølgende, at konflikten havde haft en katastrofal effekt på de lokale

myndigheders kapacitet og evne til at betjenelokalbefolkningen, herunder at afhjælpe de mange interntEuroparådets Kongres af Lokale ogfordrevnes basale behov. Kongressen tilbød sin lokaleRegionale Myndigheder, kaldetassistance samt ekspertise i forbindelse medKongressen, er en politisk forsamling, idag primært funderet påDetgenopbygningsprocessen.Europæiske Charter for lokaltKongressens prioritet vedrørende vedtagelsen af detselvstyre.Der er to kamre, et for lokaleEuropæiske Charter for Regionalt Demokrati har forog et andet for regionale politikere.øjeblikket ingen udsigt til at blive vedtaget iMinisterkomitéen vedtog i maj 2007 etMinisterkomitéen. Årsagen er at Regionalt demokratirevideret grundlag for Kongressen, medkobles til regionalt autonomi, hvilket er problematisk fordet formål at styrke og udvikle deflere af Europarådets medlemsstater set i lyset af de mangelokale og regionale myndigheders rolleforskellige regionale strukturer. Charteret for lokaltunder Europarådet.selvstyre anses i forlængelse heraf som tilstrækkeligt.Kongressens tematiske drøftelser om forhold af betydning for lokal og regionaldemokratiudvikling vedrørte i 2008 bl.a. »Urban Security and Street Children«.9. SAMARBEJDET MED ANDRE INTERNATIONALE ORGANISATIONERDet blev på Warszawa-topmødet i maj 2005 besluttet at øge indsatsen vedrørende samarbejdetmellem Europarådet og andre internationale organisationer, herunder særligt EU, OSCE og FN.9.a. EU og EuroparådetSamarbejdet mellem EU og Europarådet drøftes løbende, og bestræbelserne på at udbygge detfortsætter. Det aktuelle grundlag for samarbejdet er det såkaldteMemorandum of Understanding,som blev vedtaget på Ministermødet i maj 2007.På Ministermødet i maj 2008, altså et år efter memorandummets tilblivelse, konkluderede man, atresultaterne allerede var synlige; Flere konsultationer på alle niveauer og en styrkelse afarbejdsrelationerne på områder af konkret fælles interesse. Et særligt vellykket samarbejde er desåkaldte fællesprogrammer vedrørende førvalgsassistance til Sydkaukasus, Moldova og Ukraine.Der var enighed om, at den politiske dialog bør udvikles. Der var tilfredshed med at samarbejdetmellem Menneskerettighedskommissæren og EU’s institutioner var blevet styrket. EU konsultererderudover i stigende grad Europarådet under forberedelse af ny lovgivning, samt refererer tilEuroparådets standarder i diverse publikationer.Udviklingen vil blive drøftet igen på Ministermødet i maj 2009, hvor der vil blive fremsat enoverordnet vurdering af relationen mellem EU og Europarådet. Til grundlag for drøftelsenforeligger endvidere et af Ministerkomitéen vedtaget dokument om hovedprioriteterne for detfremtidige samarbejde.Hovedprioriteterne retter sig mod Europarådets kerneområder samt interkulturel dialog ogkulturel diversitet. Som eksempler kan nævnes: En højere grad af overensstemmelse mellem EU-lovgivning og Europarådets relevante konventioner; et styrket samarbejde om børns rettigheder;øget fokus på og samarbejde om ytrings- og mediefrihed; udvikling af tillidsskabende mekanismergennem interkulturel dialog med henblik på at mindske diskrimination og racisme; Tætteresamarbejde om lande, som deltager i EU's naboskabsprogrammer, herunder gennemvidereudvikling af de fælles programmer. Som følge af konflikten mellem Georgien og Ruslandrettes et særligt fokus mod at øge fælles bestræbelser på at bidrage til demokratiseringsprocessen iSydkaukasusområdet.På Ministermødet i 2008 noterede man ligeledes med tilfredshed at samarbejdet med EU’sAgentur for Fundamentale Rettigheder var i god gænge. Der finder løbende meningsudvekslinger

sted mellem Ministerkomitéen og relevante personer fra Agenturet med henblik på at klarlæggehvorledes man kan komplementere hinanden og undgå overlapning.9.b. OSCE og EuroparådetEuroparådet og OSCE, herunder særligt Højkommissæren for nationale minoriteter (HCNM), har i2008 forsat det tætte samarbejde vedrørende beskyttelse af minoriteters rettigheder. Samarbejdetafspejler de to organisationers forskellige, men komplementerende mandater og arbejdsmetoder.Mens Europarådet fokuserer på implementering og regelmæssig overvågning af de unikke retligestandarder indeholdt i de relevante konventioner, behandler OSCE minoritetsspørgsmål primært udfra et konfliktforebyggelsesperspektiv.I indeværende periode har samarbejdet været præget af en styrkelse af terrorismebekæmpelsesærligt i form af øget gensidig deltagelse i de to organisationers mange særskilte aktiviteter, samtgennemførelsen af de første fælles arrangementer.For så vidt angår menneskehandel er den fælles hovedprioritet at sikre at så mange lande sommuligt tiltræder Europarådets konvention mod menneskehandel, der trådte i kraft i februar 2008. Etfælles informationsfremstød planlægges om samarbejdet.Om de to organisationers samarbejde om tolerance og ikke-diskrimination skal nævnes fællesovervejelser om betydningen af interkulturel dialog, herunder dennes religiøse aspekter, samtuddannelse med henblik på at promovere gensidigrespekt og forståelse. Det årlige trepartsmødeSamarbejdet mellem Europarådet ogmellem Europarådet, OSCE og FN var alene viet tilOSCE er koncentreret om firedette emne. Mødet udmøntede sig i et fællesprioritetsområder:Beskyttelse afkommuniké.nationale mindretal samt bekæmpelseSom følge af konflikten mellem Georgien ogaf henholdsvis Terrorisme,Rusland afholdtes i september 2008 et særligtMenneskehandel ogRacisme ogformandskabsmøde i Bruxelles initieret af det finskediskrimination.Hvert halve år afholdesOSCE-formandskab. Efter mødet udsendtes enet koordineringsmøde, hvorunder derfælles erklæring der fastholdt de stridende parter påudarbejdes fælles vurderinger afderes forpligtigelser over for både OSCE ogudviklingen inden for de fire områder.Europarådet.9.c. FN og EuroparådetSamarbejdet er blevet yderligere forstærket med etableringen af FN’s nye Menneskerettighedsråd,hvor Europarådet er observatør. Europarådet lægger vægt på at dets indsigt vedrørendemenneskerettighedsspørgsmål og overvågningsmekanismer generelt er tilgængelig for Rådet.Der blev i 2008 underskrevet et Memorandum of Understanding vedrørende samarbejdet medFN’s »Alliance of Civilizations« om interkulturel dialog og forståelse.I en resolution om samarbejdet vedtaget i 2008 af både Ministerkomitéen og FN’sgeneralforsamling lægges vægt på at styrke samarbejdet inden for bl.a. følgende områder:Beskyttelse af menneskerettigheder, herunder særligt i forhold til børn og minoriteter; fremme afdemokrati og retsstat; afskaffelse af dødsstraf; forebyggelse af tortur; Bekæmpelse afmenneskehandel samt racisme, diskrimination og intolerance.10. EUROPARÅDETS DELAFTALERMedlemsstaterne kan anvende Europarådets strukturer til at indgå samarbejdsaftaler på områder,hvori medlemsstaterne deltager efter ønske. En delaftale kræver kvalificeret flertal iMinisterkomitéen og mindst en tredjedel af medlemsstaterne skal være med. Udgifterne til dette

samarbejde afholdes alene af de deltagende stater i et særligt budget. Nogle delaftaler er»udvidede«, hvilket betyder, at ikke-europæiske lande kan deltage på lige fod.Danmark deltager i følgende 7 (ud af i alt 11) delaftaler: 1) Europarådets Udviklingsbank, 2)Venedig-Kommissionen, 3) GRECO, 4) Den Europæiske Pharmakopé Konvention, hvorunder eretableret Europarådets medicinvurderingsinstitut, 5) Samarbejdsgruppen til bekæmpelse afnarkotikamisbrug og illegal handel med narkotika (Pompidou-gruppen), 6) Den Europæiskestøttefond for fællesproduktion og distribution af filmiske og audiovisuelle produktioner(Eurimages-fonden), 7) Aftalen om samarbejde om Sport (EPAS).Udover Venedig-Kommission og GRECO-samarbejdet, som er beskrevet under andre afsnit, erdet værd at fremhæve udviklingen i Europarådets Udviklingsbank, hvis formål det er gennem lån oggarantier at støtte og fremme en balanceret social udvikling i Europa, særligt vedrørendeinstitutionsopbygning. Danmark og mange andre lande har været særligt aktive for i så høj gradsom muligt at målrette bankens lånevirksomhed til svage stater på Balkan, i Lilleasien og iKaukasus.11. PROGRAM, BUDGET OG ADMINISTRATIVE REFORMERUnder forhandlingerne i Ministerkomitéen vedrørende Europarådets program og budget er derløbende gjort fremskridt i gennemførelsen af topmøde-beslutningen fra maj 2005 om en fokuseringpå Europarådets kerneområder, hvortil alle øvrige aktiviteter skal bidrage. Der blev således i januar2007 vedtaget vejledende kriterier for Europarådets projekter, der afspejler dennetopmødebeslutning.De seneste år har drøftelsen af budgettets fastlæggelse haft den præmis, at der blandtmedlemsstaterne kunne opnås konsensus om et inflationsreguleret budget (dvs. etnulrealvækstbudget). Budgetforhandlingerne for 2010 vil blive nøje kædet sammen med åretsaktivitetsprogram. Drøftelserne herom er i sin vorden og udfordringerne vil blive større endsædvanligt.For det første vil den verdensdækkende økonomiske krise give anledning til, som vissemedlemsstater allerede har ventileret, ønske om at stramme grebet om budgettet yderligere. Deresforslag må forventes at blive, i hvert fald i den øjeblikkelige situation, et nominelt nulvækstbudget.For det andet vil presset på det ordinære budget medføre et øget pres på medlemsstaternesfrivillige bidrag til konkrete projekter.For det tredje må det også forventes, at der vil blive et pres vedrørende finansiering af de såkaldtedelaftaler.

Skriftlig redegørelse

Redegørelse af 22/4 09 om Europarådets virksomhed og Danmarks deltagelse heri.

Udenrigsministeren