Tirsdag den 14. april 2009 (R 12) (Uddrag af Folketingstidende 2008-09)

Redegørelse af statsministeren i henhold til

forretningsordenens § 19, stk. 2.

(Redegørelse nr. R 12).

Statsministeren

(Lars Løkke Rasmussen):Danmark har fået en ny regering, og det er enstor ære for mig, at et flertal i Folketinget har pe-get på mig som ny statsminister.Jeg finder det derfor naturligt at indlede dennye regerings arbejde med at give Folketinget enredegørelse for den nye regerings dagsorden.Den nye regerings parlamentariske grundlag erDansk Folkeparti med støtte fra Liberal Allian-ce. Jeg vil gerne starte med at takke de to partierfor opbakningen og for de meget klare tilkende-givelser i forbindelse med regeringens dannelse.Jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde.Jeg vil også invitere Folketingets øvrige par-tier til samarbejde. Regeringen vil fremlæggekonkrete politiske udspil, som jeg håber kandanne grundlag for konstruktive politiske for-handlinger og løsninger. Regeringens overord-nede politiske mål videreføres. Det gælder vær-dipolitikken, skattestoppet, den faste og fair ud-lændingepolitik, retspolitikken, det frie valg,udbygningen af velfærden, den grønne visionog den aktive udenrigspolitik.Frihed og fællesskab er de to grundpiller, detdanske samfund bygger på. Vi har en udstraktpersonlig frihed. Vi kan i høj grad leve vores livog forfølge vores ambitioner, som vi ønsker dethver især. Vi kan vælge uddannelse, vi kan væl-ge arbejde, og vi kan vælge familie. Vi har etstærkt fællesskab, et fællesskab, som hverkenkan eller skal løse alle vores problemer, mensom træder til, når vi mest har brug for det, nårvi bliver syge, når vi er arbejdsløse, og når vi ud-danner os.I Danmark har vi bygget en bro mellem fri-heden og fællesskabet, og vi har fået både dyna-mik og tryghed retur. Det har vi gjort på en må-de, som er enestående, som aftvinger respekt iresten af verden, og som ikke bare betyder, at vigennemgående er glade, tilfredse og optimisti-ske mennesker, men også at vi som folk og na-tion står godt rustede i den aktuelle, verdensom-spændende økonomiske krise.Frihedens og fællesskabets bro forener detmoderne menneskes lyst til at tage ansvar for siteget liv med ønsket om at leve i et trygt ogstærkt fællesskab. Broen er stærk, når grundpil-lerne er stærke. Det skal vi huske ikke mindst idenne tid, hvor vi står over for store udfordrin-

ger. Friheden og fællesskabet på en og sammetid er helt basale værdier, som vi skal værne om.Verdensøkonomien er i dyb krise, vel nok dendybeste krise i generationer, en krise, som for al-vor har taget fart gennem det seneste halve år.Lad mig sige tingene, som de er: Jeg kenderhverken dybden eller længden af krisen. Der eringen, der har det svar. I samtlige verdens rigelande falder produktionen. Verdenshandelenfalder. Millioner af mennesker bliver kastet udi arbejdsløshed. Den internationale økonomiskekrise trækker også mørke spor gennem danskøkonomi, for vi er et lille åbent land, som pågodt og ondt er dybt vævet ind i omverdenen.Vi har skabt vores rigdom, vi har skabt voresvelstand i samhandel med andre lande, så nårder er uvejr i verden omkring os, mærker vi detnaturligvis også i Danmark. Det er en situation,der kalder på og kræver et stærkt økonomisk le-derskab.Men det er også en situation, hvor Danmarkhar et bedre udgangspunkt end så mange andrelande. Det har vi, fordi skiftende regeringer ligesiden Schlüters dage grundlæggende har ført enansvarlig politik. Vi faldt ikke for fristelsen til atsolde de store overskud op i gode tider, selv omdet bestemt kunne have været populært. Derforhar vi i dag råderum i dårligere tider.Kl. 13:07

Det har regeringen allerede benyttet sig af:Vi har understøttet det finansielle system vedat stille op mod 100 mia. kr. til rådighed som an-svarlig kapital. Vi har lettet skatten i 2009. Vi harøget erhvervslivets likviditet svarende til over60 mia. kr. ved at forlænge kredittiderne formoms og A-skat og forbedret eksportkreditord-ningerne med 30 mia. kr. Vi har givet mulighedfor at få udbetalt Den Særlige Pensionsopspa-ring. Vi har vedtaget markante personskattelet-telser, som er fuldt finansierede på sigt, mensom i første omgang stimulerer økonomien medop mod 15 mia. kr. i 2010. Vi har ophævet denkommunale anlægsramme, fremrykket offentli-ge investeringer og afsat 1,5 mia. kr. til en reno-veringspulje. Og så måske det allervigtigste: Vihar ikke udtømt vores handlemuligheder.Regeringen står klar til at gøre mere, hvis detbliver nødvendigt. Men det er helt afgørende, atde økonomiske lempelser sker i rette omfang ogpå rette tidspunkt, så vi forbedrer – og ikke ska-der – danske virksomheders konkurrenceevne.Regeringen arbejder efter en vækststrategimed præcise og målrettede indgreb i stedet for

Tirsdag den 14. april 2009 (R 12) (Uddrag af Folketingstidende 2008-09)Regeringens reformer af arbejdsmarkedet harsiden 2001 trukket helt i samme retning. Grund-princippet har været, at der skal være en økono-misk gevinst for den enkelte ved at arbejde i ste-det for at gå ledig. Og det har virket. I 2008 nåe-de Danmark den højeste beskæftigelse og denlaveste ledighed i nyere tid. Det er en situation,som ikke mindst er kommet de svage grupper tilgode. Her har regeringen – om noget – styrketbroen mellem privat virkelyst og social tryghed.Kl. 13:12

hovedkulds at sprede milliarder af upræcisekroner.Vi følger udviklingen nøje. Vi sætter ind efterbehov. Vi følger en ansvarlig og velovervejetvækststrategi med investeringer i fremtiden: iskoler, i daginstitutioner, infrastruktur, uddan-nelse, forskning og klimaforbedringer. For vi haren ambition på Danmarks vegne – en ambition,som vi realiserer, i takt med at det er samfunds-økonomisk muligt.Jeg udelukker ikke, at krisen kan gøre detbåde muligt og fornuftigt at sætte nogle af voresambitioner hurtigere igennem. Forud for dekommende økonomiforhandlinger med kom-munerne vil vi derfor nøje vurdere kommuner-nes planer for investeringer med Kvalitetsfon-dens 22 mia. kr. i skoler, daginstitutioner og æl-dreområdet.Samtidig er regeringen garant for en ansvar-lig skattepolitik. Vi lod os ikke tale ind i det derfalske dilemma mellem skattelettelser og vel-færd. Vi har tværtimod kombineret skattestopog skattelettelser med en fortsat udbygning afvelfærdssamfundet.Det er regeringen, der sammen med DanskFolkeparti sikrer borgere og virksomheder tryg-hed om skatten. En tryghed, der er ekstra vigtigi en økonomisk turbulent tid.Når den nye skattereform træder i kraft den1. januar 2010, vil mellemskatten være afskaffettil glæde for næsten 2 millioner skatteydere. Og350.000 færre danskere vil skulle betale topskat.Det er skattenedsættelser, som vi finansiererblandt andet ved at reducere fradrag og beskatteen række personalegoder samt ved at øge afgif-ter på energi og ressourcer. For vi skal sænkeskatten på det, vi gerne vil have mere af, nemligarbejde, og hæve skatten på det, vi gerne vil ha-ve mindre af, nemlig forurening.Det indgår i aftalen om skattereformen, at al-le, der har arbejdsgiverbetalt IT og telefoni, somkan benyttes privat, beskattes af 5.000 kr. pr. per-son. Der har været en del kritik af multimedie-skatten, og regeringen og Dansk Folkeparti vilderfor i nær fremtid drøfte mulige løsningsmo-deller, men således at vi holder fast i den forenk-ling og ensartning, som multimedieskatten in-debærer.Skattereformen indeholder i det hele taget enlang række ændringer, men summa summarumer, at med skattereformen sikrer vi flere penge tilprivatforbrug, vi stabiliserer familiernes økono-mi, og vi giver en større tilskyndelse til at tagefat.

Nu skal vi så stå vagt om de gode resultater.Ledigheden er begyndt at stige. 70.000 danskerestår i dag uden arbejde. Det er 23.000 flere, endda ledigheden ramte bunden sidste sommermed 47.000. Og der er desværre ingen tvivl om,at det vil blive værre, før det bliver bedre igen.Regeringen vil gøre, hvad der står i voresmagt for at mindske de menneskelige omkost-ninger. For den, der bliver arbejdsløs, er det jouendelig uinteressant, at der var 57.000 flerearbejdsløse, da VK-regeringen tog over i 2001– uendelig uinteressant – for én arbejdsløs er joén for mange!Vi har allerede iværksat en række initiativerfor at minimere stigningen i ledigheden, og vivil fortsætte reformerne af arbejdsmarkedet.Finanspolitikken i Danmark er i dag merelempelig end i de fleste andre europæiske lande.Vi stimulerer med det, vi nu har besluttet, øko-nomien, svarende til at 30.000 flere vil være i ar-bejde i 2010, end hvis vi havde ladet stå til.Min søn på 19 år kender ikke begrebet ung-domsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsatvære: Det skal forblive et ekko fra meget gamledage ligesom langtidsledighed.Alle skal have mulighed for at tage sig en goduddannelse. Men vi må også alle være parate tilat bruge den uddannelse, vi så har fået, på for-skellige måder gennem livet og til hele tiden atvidereuddanne os eller skifte spor.Vi skal også fortsat skærpe indsatsen for, atalle unge får en ungdomsuddannelse og dermedet grundlag for videreuddannelse og job. Vi måikke tabe nogen på gulvet, og da slet ikke nu,hvor vi har bedre mulighed for at få fat i de ungeog trække dem ind på skolebænken, end vi harhaft i flere år.Der er nogle, der mener, at de har en løsningpå krisen, der sådan med et trylleslag vil få ver-dens ubalancer til at forsvinde. Men løsningenpå verdens alvorlige økonomiske problemer kanaltså ikke hives op af en hat. Politikere, økono-mer og alle andre stemmer i den offentlige debat

Tirsdag den 14. april 2009 (R 12) (Uddrag af Folketingstidende 2008-09)kan lige så godt vænne sig til, at vi skal brugeflere redskaber, at vi skal sætte ind flere gange,at vi skal bruge hele værktøjskassen – én checkher og nu gør det ikke.En ansvarlig håndtering af krisen er en yderstvanskelig balancegang.Jeg synes, vi skylder danskerne at løfte denopgave i flok, men om nødvendigt gør regerin-gen det sammen med dem, der vil påtage sig an-svaret for at føre Danmark sikkert gennem kri-sen.Derfor vil man heller ikke se denne regeringtale tingene hverken op eller ned. Vi står ved, atDanmark er udfordret af krisen, og vi står vedudfordringen. For alvorlige tider åbner jo ogsåmuligheder, muligheder for at skrue op for dy-namik, for kreativitet og for drivkraft, både pri-vat og offentligt.Den økonomiske krise skal ikke have lov til atbremse vores ambitioner og vores ønsker om atudvikle det danske samfund. Tværtimod kan re-former være med til at få Danmark sikkert gen-nem krisen.Vi har et solidt regeringsgrundlag med i alt281 initiativer. Det er det grundlag, regeringenarbejder videre på. Jeg skal ikke her trætte meden lang opremsning, men koncentrere mig omde opgaver, som vil komme til at fylde mest i re-sten af 2009:Etableringen af Indenrigs- og Socialministe-riet markerer et forstærket fokus på at stå vagtom den sociale sammenhængskraft i Danmark.Det er særlig nødvendigt i en krisetid, for krisenkradser først i bunden af samfundet.Men det hjælper ikke de mennesker, der be-finder sig på bunden, hvis vi bremser dem, derklarer sig godt. Og derfor vil regeringen ikke be-kæmpe velstand; vi vil bekæmpe fattigdom ogsocial udstødelse.Det danske fællesskab er kendetegnet ved, atder er plads til alle, der kan og vil bidrage posi-tivt. Men det er også kendetegnet ved, at de, derikke vil, bliver stoppet af en stærk hånd, og atde, der ikke kan, bliver samlet op af en varmhånd.Regeringen vil fortsætte indsatsen for at styr-ke integrationen og tilbyde en plads til alle i detdanske fællesskab.Kl. 13:17

ler færre sig diskrimineret, og flere føler sig godtintegreret i Danmark. Og danskernes grundlæg-gende positive syn på udlændinge er genskabt.Det er alt sammen omsat til flere danskere medindvandrerbaggrund i beskæftigelse og underuddannelse end nogen sinde før.Den seneste solstrålehistorie blev offentlig-gjort lige før påske. De nyeste tal viser, at der fra2004 til 2008 er kommet 26.000 flere nydanskerefra ikkevestlige lande i beskæftigelse. Det var re-geringens mål, at vi skulle have 25.000 flere i jobinden 2010. Så her er vi altså kommet i mål 2 årfør tid, men det får os på ingen måde til at læneos tilbage. Vi er først lige begyndt. For der erplads til dig i fællesskabet, uanset om du hedderRasmussen eller Rashid, eller om du hedderHelle eller Hassan. Vi har plads til alle, der re-spekterer individuel frihed og vores værdier, ogsom er parate til at tage et personligt ansvar ogengagement i samfundslivet.Vi skal holde fast i, at Danmark skal være ettrygt og godt samfund. Som borgere skal vi kun-ne færdes sikkert overalt i Danmark. Det er vo-res ret, og vi vil ikke acceptere de anslag, der pådet seneste har været mod den offentlige orden.Når der etableres selvbestaltede visitationszo-ner, når den kommunale madudbringning fin-der det nødvendigt at bede om politibeskyttelse,når der skydes i gaden, når unge under den kri-minelle lavalder bevidst skubbes foran, er vorestolerancegrænse ikke bare nået, så er den langtoverskredet.Regeringen har derfor fremlagt en bandepak-ke, hvor vi sætter markant fokus på sikkerhedog tryghed her og nu. Det gør vi bl.a. med meresynligt politi, med forslag om skærpede straffeog med bedre efterforskningsredskaber. Unge,der er havnet i kriminalitet, skal stoppes konse-kvent af lovens faste arm. Børn og unge, der erpå vej til at begå kriminalitet, skal stoppes af enfast og varm hånd. De skal mærke konsekvens,før det for alvor går galt, før de bliver en del afbanderne. De skal så at sige have et bestemtskub frem ad en bedre livsbane.Derfor må vi gentænke og nytænke voresindsats over for ungdomskriminalitet. Selvføl-gelig skal 14-årige ikke sidde i fængsel med hær-dede forbrydere. Men det er helt, helt uaccepta-belt, når der spekuleres i at lade børn begå kri-minalitet, fordi de ikke kan straffes. Vi bør for-domsfrit diskutere et alternativ til den eksiste-rende kriminelle lavalder. Og vi bør vurdere,hvordan det kan skærpe kommunernes fokus påden tidlige forebyggende indsats, hvis der ind-

Tirsdag den 14. april 2009 (R 12) (Uddrag af Folketingstidende 2008-09)luges ud. Derfor skal tillid og ansvar gå hånd ihånd i udviklingen af den offentlige sektor. Viskal være mere ambitiøse i den måde, vi lederden offentlige sektor på. Derfor er det helt afgø-rende, at vi bringer kvalitetsreformen i mål medalle de mange initiativer, der giver kommuner,regioner, børneinstitutioner, plejehjem og syge-huse større rum og bedre redskaber til selv atfinde de bedste løsninger til gavn for borgerne.Regeringen har, siden den oprindeligt tiltråd-te i 2001, prioriteret sundhedsområdet højt. Vihar skabt fem stærke regioner, hvor udviklingenaf et stærkt offentligt sygehusvæsen er den abso-lutte hovedopgave, vi har tilført rigtig mangeekstra penge, vi har uddannet og ansat flere læ-ger og sygeplejersker, og vi har opnået resultatermed langt flere behandlinger for almindelige li-delser og langt bedre behandlinger til patientermed livstruende sygdomme. Og så har vi tagetopgøret med den misforståelse, at det er vigtige-re at bekæmpe privathospitaler end ventelister.Arbejdskonflikterne sidste forår satte os no-get tilbage. Vi måtte nødtvungent suspenderedet udvidede frie sygehusvalg, og vi har oplevetstigende ventetider. Det sætter vi nu fuldt fokuspå at få rettet op på. Det udvidede frie sygehus-valg, som mere end en kvart million danskerehar haft direkte glæde af, genindføres fra den1. juli i år. I de kommende år sætter vi spaden ijorden til en række nye, topmoderne hospitals-byggerier. Vi vil fortsætte med at samle specia-lerne, så patienten kan få den bedste behandlingaf international standard, og regeringen vil lan-cere en national forebyggelsesplan med klaremål for indsatsen. Vi skal alle sammen have debedste muligheder for selv at tage et ansvar forvores eget helbred.Det er en stor indsats for at gøre et grundlæg-gende godt dansk sundhedsvæsen endnu bedre.Det skaber store forandringer, men kalder jo og-så utrygheden frem hos mange. For når specia-lerne samles på færre adresser for at øge kvalite-ten i behandlingen og skabe bedre grundlag forinvesteringer i det bedste og mest moderne ud-styr, forstår vi det jo alle sammen sådan set godt.For vi vil jo alle sammen helst behandles af debedste, og ikke alle kan være de bedste til alt.Men så føler vi alligevel sådan en ængstelse ogutryghed ved, at det lokale sygehus forvandleseller måske helt forsvinder.Det er jo et dilemma mellem nærhed og kvali-tet, og det er et dilemma, som regeringen er me-get bevidst om. Derfor skal vi forstærke arbejdetmed at udvikle lokale, døgnåbne sundhedstil-

føres en kommunal medfinansiering af krimi-nalforsorgen. For det koster noget, det kosterenergi, målrettethed og samarbejde i kommunenat få de unge væk fra gaden og ind i skolen ogind i arbejdslivet. Men det koster i princippet in-genting, hvis det for alvor går galt og de ungesættes fra gaden ind i fængslet. Det er næppehensigtsmæssigt.Derfor vil regeringen i forlængelse af bande-pakken efter sommerferien fremlægge et retspo-litisk udspil med henblik på lovgivning i dennye folketingssamling.Det danske velfærdssamfund er med til atbære os gennem krisen. Og uanset krisen skal viblive ved med at udvikle vores velfærdssam-fund – et moderne velfærdssamfund, der tagerudgangspunkt i mennesker, ikke i systemer.Gennem hele min politiske karriere har det væ-ret en ledetråd at modernisere og udbygge detvelfærdssamfund, jeg selv er vokset op med. Viskal på den ene side være bedre til at møde detmoderne menneskes individuelle krav. Og viskal på den anden side være endnu bedre til attage hånd om de svageste.Kl. 13:22

Når jeg taler om det moderne menneskes in-dividuelle krav, bliver det tit oversat til udlicite-ring og frit valg. Det kan det også være, men deter bestemt meget andet og mere end det. Detdrejer sig om at tilbyde fleksible løsninger i ste-det for standardvarer alle de steder, hvor det ermuligt og bedre møder borgernes behov.Det drejer sig om at udvikle en folkeskole,hvor hvert enkelt barn stimuleres og udfordres istørst mulig grad helt ud til egen grænse af vide-begærlighed, at udvikle en beskæftigelsespoli-tik, der tager udgangspunkt i den enkelte ledi-ges kvalifikationer, og at udvikle en ældreser-vice, der har afsæt i respekt for den ældres per-sonlige integritet og egne valg. For det at blivegammel er ikke nogen sygdom, det er et privile-gium, man opnår, hvis man lever længe nok, ogderfor skal ens egne værdier respekteres også ialderdommen. Det drejer sig om at udvikle etsundhedssystem af højeste faglige standard,men på en måde, hvor det også er til stede i lo-kalsamfundet og tager højde for den enkelte pa-tients særlige behov.Det stiller store krav. Det stiller først og frem-mest store krav til Christiansborg – til regeringog Folketing – og til kommuner og regioner omikke at kvæle idérigdom og virkelyst i unødigtbureaukrati og detailregulering. Blomster sky-der nedefra, og er der en tidsel iblandt, må den

Tirsdag den 14. april 2009 (R 12) (Uddrag af Folketingstidende 2008-09)bud i de egne, hvor der er langt til de store akut-sygehuse, og vi skal forbedre ambulancebered-skabet, så behandlingen altid reelt og hurtigtstarter på tilskadekomststedet og ikke først påhospitalet.Heller ikke på det grønne område må vi ladeden aktuelle krise være en bremse for vores am-bitioner. Tværtimod ser regeringen krisen somen ansporing til at tænke nyt, også på områdether. Regeringen har allerede gjort meget, og vivil præsentere yderligere konkrete udspil tilgrønne vækstinitiativer.Vi indgik i foråret 2008 en ambitiøs og bredenergiaftale, der lægger nye spor for Danmarksenergipolitik.Kl. 13:28

Vi har lanceret et grønt transportudspil,som resulterede i den hidtil politisk set bredestetransportaftale om bæredygtig transport og bed-re infrastruktur.Vi præsenterer om kort tid et miljø- og land-brugsudspil om grøn vækst, hvor nye grønnekrav til landbruget skal gå hånd i hånd med nyevækstmuligheder.Vi vil præsentere en strategi for, hvordan manreducerer energiforbruget med tre fjerdedele inye bygninger frem mod 2020, og vi vil præsen-tere en erhvervsklimastrategi, som kombinererfortsatte drivhusgasreduktioner med nye vækst-muligheder for erhvervslivet.Det vil vi, fordi regeringen har det ambitiøsemål, at Danmark på lang sigt skal være helt uaf-hængigt af forurenende brændsler som kul, olieog gas. Regeringen vil senere i valgperiodenkomme med et konkret oplæg til, hvornår Dan-mark skal være fossilfrit, et oplæg, som vil tageudgangspunkt i Klimakommissionens arbejde,for det, vi melder ud, skal naturligvis være fag-ligt funderet. Det skal være samfundsøkono-misk bæredygtigt, og det skal være teknisk mu-ligt.Også internationalt gælder det, at finanskri-sen ikke må blive en bremse. Vi skal internatio-nalt koordinere vores indsatser, så vi ikke spæn-der ben for hinanden, så vi ikke opbygger uhen-sigtsmæssige barrierer, som skaber uens vilkåreller protektionisme, som det senere bliver sværtat komme til livs. Men verden skal ikke gøre detsamme, for vi har vidt forskellige udgangspunk-ter, og derfor skal vi dosere vores indsatser for-skelligt, men efter en fælles linje.Vi skal se mulighederne i krisen. En af de in-ternationale muligheder dukker endda op herpå vores eget dørtrin: FN's klimatopmøde i de-

cember. Det bliver den største internationalekonference, som nogen sinde er blevet afholdt iDanmark, og det bliver en konference, som fårafgørende betydning, hvis det skal lykkes at nåfrem til en aftale. Som værtsland og formand forkonferencen har Danmark en central rolle. Rege-ringen vil arbejde målrettet på at opnå mere endblot en fin hensigtserklæring, men derimod enreel og ambitiøs klimaaftale i København. For enny klimaaftale skal ikke slå nye rekorder i varm-luftig retorik, men derimod finde troværdige ogpraktiske løsninger på den globale opvarmning.Det bliver ikke nogen nem opgave. At fåverdens lande til at enes om noget som helst ersvært, men at enes om en ambitiøs klimaaftalemidt i en økonomisk krisetid bliver overordent-lig svært. Regeringen vil arbejde utrætteligt på,at det lykkes, og stærke kræfter vil støtte rege-ringens bestræbelser. Præsident Obama har forganske nylig taget initiativ til at invitere de16 lande i verden med de største økonomier tilet topmøde i juli. Han har samtidig inviteretFN's generalsekretær og mig selv til at deltage,og det er et vigtigt initiativ for at indlede ufor-melle drøftelser på højeste niveau i en kreds, deromfatter de lande, der har de største udlednin-ger af CO2, og som alle må bidrage til at nå må-let om en halvering af udledningerne ved mid-ten af dette århundrede.Værtskabet for FN's klimakonference er josamtidig en enestående mulighed for at sætteDanmark på verdenskortet på de felter, hvor visom nation i virkeligheden er allerstærkest: ev-nen til at omstille vores økonomi og produktiontil globaliseringens skiftende krav, evnen til atskabe økonomisk vækst og øget velstand udenat øge energiforbruget og evnen til at eksporterevores viden og vores teknologi inden for energiog grøn vækst. Til december skal vi i Københavnomsætte vores erfaringer til en holdbar globalvision.EU er et helt afgørende omdrejningspunkt ivores udenrigs- og sikkerhedspolitik, også påklimaområdet i øvrigt. Det europæiske samar-bejde er i det hele taget den helt afgørende ram-me for varetagelsen af danske interesser i ver-den omkring os. Det samarbejde skal vi værneom, det samarbejde skal vi styrke. Med Lissa-bontraktaten bliver vi bedre i stand til at vareta-ge danske og europæiske interesser på globaltplan, og samtidig får vi et mere beslutningsdyg-tigt, et mere demokratisk og et mere åbent EU.Det er derfor i vores klare danske interesse, atden nye traktat bliver endeligt godkendt.

Danmark skal være centralt placeret i EU-samarbejdet. De danske EU-undtagelser er ogbliver skadelige for varetagelse af danske inte-resser, og derfor vil regeringen fortsat arbejdefor, at de danske undtagelser afskaffes, men ti-den skal være moden.En folkeafstemning kræver et bredt og solidtflertal i Folketinget, og der skal være klarhedover rammerne for samarbejdet, før vi kan bedevælgerne tage stilling. Det er en helt grundlæg-gende og ufravigelig forudsætning for en så vig-tig beslutning. Og derfor vil regeringen videre-føre traditionen med at søge bred enighed omden overordnede danske europapolitik.Også på det sikkerhedspolitiske område kræ-ver de globale udfordringer og trusler i stigendegrad internationale løsninger. Danmarks sikker-hed varetages bedst gennem europæisk ogtransatlantisk samarbejde og ved at styrke detinternationale samfund, først og fremmest FN.Regeringen er derfor meget tilfreds med udmel-dingerne fra den nye amerikanske administrati-on, der så klart har forpligtet sig på internatio-nalt samarbejde og samarbejde med Europa omat møde de store globale udfordringer.Danmark skal fortsat være parat til at yde vo-res del. Vi vil fortsat bidrage til internationaleoperationer, der fremmer sikkerhed og stabilitet.I Afghanistan har regeringen øget det danskebidrag til NATO’s indsats i den vigtige, menvanskelige sydlige del af Afghanistan. Det erikke alene vigtigt for afghanernes sikkerhed, deter vigtigt for vores egen sikkerhed.Udviklingen i Afghanistan har med al tyde-lighed vist, hvor væsentlig sammenhængenmellem de civile og militære indsatser er, hvisder skal skabes en bæredygtig fred og udviklingi Afghanistan.Regeringen har derfor også øget den danskeindsats på det civile område. Et bredt flertal iFolketinget står bag vores indsats i Afghanistan.Og lad mig sige det ligeud: Det lægger jeg afgø-rende vægt på. Det betyder også utrolig megetfor vores soldater, som hver dag løfter en kæm-pe og farlig opgave.Der står international respekt om Danmarksaktive sikkerhedspolitik. Udpegelsen af AndersFogh Rasmussen som NATO’s kommende gene-ralsekretær vidner om anerkendelse af vort en-gagement. Det er en anerkendelse, vi alle kanvære stolte af.Til de dygtige og dybt engagerede danskere,der lige nu arbejder i verdens brændpunkter el-

ler tidligere har gjort det, vil jeg sige: I gør enforbilledlig indsats for at skabe fred og stabilitetunder meget svære forhold. Det fortjener voresstørste anerkendelse og vores dybeste respekt. Igør Danmark ære.Det er regeringens hensigt, at det kommendeforsvarsforlig skal danne grundlag for, at vi kanbidrage til at imødegå trusler mod vores sikker-hed og fastholde vores høje internationale profilpå det område. Det er regeringens håb, at derfortsat vil være bred opbakning til det blandtFolketingets partier. Det lægger jeg også afgø-rende vægt på.Danmark vil fortsat være et af de lande i ver-den, der yder mest udviklingsbistand til de fat-tigste, særligt i Afrika.Regeringen nedsatte sidste år en internatio-nalt sammensat Afrikakommission. Kommissio-nens arbejde er i virkeligheden blevet endnumere presserende, end nogen kunne forudsedengang, da kommissionen blev nedsat, for denglobale finanskrise har haft store konsekvenserfor de afrikanske lande. Om få uger vil Afrika-kommissionen fremsætte helt konkrete forslagtil initiativer med et stærkt fokus på økonomiskvækst og udvikling i den private sektor i Afrika.Det er ambitionen, at kommissionens anbefa-linger kan påvirke det internationale udvik-lingspolitiske samarbejde med Afrika, og resul-tatet af Afrikakommissionens arbejde vil selv-sagt blive afspejlet i den danske udviklingsbi-stand.Her efter påske nærmer folketingsåret sigså småt sin afslutning, men der er stadig meget,vi skal nå. Vi skal behandle skattereformens13 lovforslag. Vi skal behandle lovforslag frajustitsministeren og integrationsministeren omstyrket indsats mod bandekriminalitet og udvis-ning af udlændinge, der anses for en fare for sta-tens sikkerhed. Vi skal have vedtaget lovgivnin-gen om Grønlands selvstyre. Vi skal have en nyforsvarsaftale på plads og en aftale om grønvækst. Så det bliver nogle travle måneder.Kl. 13:37