Vi står i en ganske alvorlig situation med meget store internationale kriser: klimakrisen, en økonomisk krise og også fødevarekrisen, som der ikke bliver snakket meget om lige for tiden. Det er jo ikke kriser, der er kommet som en eller anden naturkatastrofe, men kriser, der i høj grad skyldes politiske beslutninger, der er truffet af mennesker. Det er også kriser, der kan løses af mennesker, hvis man går ind og træffer nogle beslutninger, der kan fremme løsninger af de her kriser.
Derfor er det jo afgørende, at vi har politiske debatter som den her om, hvad det er for en udvikling, vi ønsker. Ønsker vi et land, hvor vi kan blive ramt af den slags kriser? Ønsker vi at medvirke til at skabe den slags kriser både i Danmark og internationalt? Eller ønsker vi tværtimod at arbejde for både i Danmark og i verden, at det er mennesker, der styrer, at det er demokratiet og hensynet til fællesskabet og miljøet, der styrer, frem for hensynet til, at nogle store firmaer kan tjene penge?
Vi har tydeligt set det i forhold til energiselskaberne, som jo også har betydning for, hvilken produktion der ligger i udkantskommuner og i landdistrikter. Det, at vi i høj grad tidligere havde en energiforsyning og en udbygning af vedvarende energi, der var demokratisk styret, forbrugerejet, andelsejet, kommunalt ejet, hvor man gik ind og prioriterede, at der var noget lokalproduktion, og prioriterede langsomt at gå over til vedvarende energi, var i høj grad med til at skabe baggrunden for det, der er blevet kaldt vindmølleeventyret. Altså det, at vi fik opstillet så mange vindmøller i Danmark og fik udviklet vindmølleteknologien og senere har kunnet gøre det til noget, som vi kunne eksportere til mange andre dele af verden, var i høj grad, fordi vi baserede det på demokratisk styring.
Vi har også set det modsatte, nemlig da vi på baggrund af krav fra EU om privatisering og liberalisering af energisektoren gik over til, at det ikke længere skulle være demokratisk styret, men skulle samles i store energiselskaber, hvor statens store energiselskab, DONG, skulle overgå til at være aktieselskab med henblik på at blive solgt. Så skulle de lige pludselig til at tage hensyn til, hvordan de kunne tjene flest muligt penge, så skulle det ikke længere være demokratisk styret, og vi skulle ikke længere overgå til vedvarende energi. I stedet for modsatte de sig fra DONG's side, at der var kommuner, som gerne ville investere i vedvarende energi og lave projekter om vind, sol, bølger osv., og satsede på at bygge kulkraftværk i Tyskland.
Det er et eksempel på, at det har ret stor betydning, hvordan vi styrer. Det gælder både i forhold til, hvad der kommer af klimakriser og økonomiske kriser, og i forhold til, hvad vi skaber af udvikling i landdistrikter og udkantskommuner.
Derfor er vi nødt til at snakke om, hvad det er for et samfund, vi vil have, om vi vil have en demokratisk styring, eller om vi vil have en markedsstyring. Det har nemlig betydning for, om vi udvikler alle dele af Danmark, eller om udviklingen bliver samlet i nogle få store byer og med stor risiko for, at det går meget op og ned, og for, at vi har lange perioder med stor arbejdsløshed.
Fra Enhedslistens side har vi sagt meget klart, at vi mener, at man skal have mulighed for at bo og arbejde overalt i landet, og at vi skal skabe gode muligheder for, at man kan bo og arbejde overalt i landet, ligesom vi har sagt, at der i den nuværende situation er brug for at sætte massivt ind for at sikre, at vi får skabt arbejdspladser. Får vi ikke meget hurtigt skabt arbejdspladser og modvirket arbejdsløsheden, så risikerer vi, at den bider sig fast, og vi risikerer, at vi får en lang periode med en meget høj arbejdsløshed.
Der kan selvfølgelig godt være nogen, der tror, at det skulle være til gavn for samfundet, fordi man kan lægge et pres, så lønningerne bliver lavere, men vi tror altså ikke på, at vi skal konkurrere med Kina, Indien og andre lande i verden ved at have lavere lønninger. Vi tror på, at vi skal konkurrere, ved at vi har nogle rigtig gode produkter, og ved at vi i høj grad er i stand til at klare os selv. Vi skal sikre, at vi kan producere det, som vi har behov for i Danmark.
Derfor mener vi, at vi er nødt til at satse på, at vi har rigtig mange mennesker i arbejde - også ud fra, at vi mener, at det er det bedste for mennesker at være i arbejde. Vi mener især, at det er et kæmpeproblem, at vi risikerer igen at stå med en stor ungdomsarbejdsløshed.
Det kommer også til at betyde rigtig meget for en række af de kommuner, hvor arbejdsløsheden stiger voldsomt lige nu, hvis de der får rigtig mange unge, som står fuldstændig uden fremtidsmuligheder og ikke kan se, at de har udsigt til at komme i arbejde eller til at få en uddannelse, fordi uddannelse kræver praktikplads, og dem er der heller ingen af. Derfor er det altså vigtigt, at vi satser på at skabe arbejdspladser og også satser på at skabe arbejdspladser lokalt.
Det foreslår vi at man først og fremmest gør ved at sikre offentlige investeringer, og det vil sige, at vi fremrykker at få gjort noget ved det vedligeholdelsesefterslæb, som Dansk Folkeparti tidligere har omtalt at vi har, og som vi er helt enige i. Der er et kæmpe vedligeholdelsesefterslæb efter snart 8 år med regeringen og Dansk Folkeparti ved magten. Det kan enhver, der går ud og kigger på de offentlige bygninger, tydeligt se. Samtidig ville vi kunne få lavet klimarenoveringer, hvilket ville være rigtig godt i forhold til at gøre noget ved klimakrisen. Der kunne vi få sat rigtig mange mennesker i gang meget hurtigt og dermed også samtidig få skabt nogle gode praktikpladser for vores unge.
Vi kan også gå ind og sikre, at vi ikke bare sørger for, at der er en kærlig hånd til at sætte bygningerne i stand, men at vi også får nogle kærlige hænder inde i bygningerne. Vi har en situation mange steder, hvor alt for mange mennesker bliver slidt ned af at løbe alt for hurtigt og af ikke at få lov til at gøre deres arbejde ordentligt. Der kan godt bruges flere, både til at tage sig af vores børn, vores syge og vores ældre. De vil så samtidig, hvis de får ordentlige arbejdsvilkår, kunne holde til et helt arbejdsliv i stedet for hurtigt at blive slidt ned og udstødt af arbejdsmarkedet. Det vil kunne være med til at sikre, at folk også har muligheden for at have nogle gode arbejdspladser i nærheden af, hvor de bor, frem for at skulle pendle frem og tilbage.
Så skal vi satse på det, vi har kaldt grøn produktion, så vi får sat gang i udviklingen. Ligesom man for efterhånden en del år siden fik sat gang i udviklingen ved at starte på økologi og ved at starte på vindmøller og solenergi, skal vi have sat langt mere gang i den grønne produktion. Der er masser af muligheder, som vi slet ikke udnytter i dag. Der er langt flere muligheder for at satse på andre former for vedvarende energi: På hele vandenergiområdet - altså både bølgeenergi og andre former for vindenergi - og inden for videreudviklingen af solenergi er der mange muligheder også med hensyn til produktion. Der er mange muligheder for at skabe produktion, i forhold til hvad der skal produceres i forbindelse med produktionen af elbiler. Ligesom man i Sverige og Norge arbejder meget med grønne tog, ville der være mulighed for også i Danmark at se på, om vi kunne have en del af produktionen af de grønne tog, der skal produceres, og hvor skinnenettet skal laves om - ikke fordi der er noget galt med det ud over de skinner, der skal udskiftes, men fordi der skal mere plads til, hvis de grønne tog skal kunne køre der.
Der er mulighed for at se på hele medicinområdet, især hvis man også giver kommunerne og regionerne ret til at gå ind i et tæt samarbejde om at udvikle det her område og også at skabe produktion. Fyns Amt var jo nået langt i samarbejdet med private firmaer om at udvikle produktionen af nogle af de lægeurter, som man kender fra middelalderen, i stil med den store udvikling, man har i Kina i forhold til urtemedicin. Der er nogle rigtig gode muligheder. Danmark har rigtig dygtige forskere på medicinområdet, og der er gode muligheder for at lave noget, som kunne blive til gavn for mange mennesker i verden og samtidig give en lokal produktion, hvis man satsede på det.
Der er hele det økologiske landbrug, som fru Bente Dahl var inde på, hvor jo dels selve landbruget giver flere arbejdspladser, når man omlægger til økologi, dels satsningen på også at have produktionen lokalt. Det giver også arbejdspladser. Det er i stedet for den situation, som vi ser en del steder i dag, hvor man importerer rumænere og udnytter dem enormt groft til at tage sig af svinene, og bagefter transporterer vi så svinene under elendige forhold til slagterier i Tyskland, hvor man har kolonnearbejdere fra Polen til at stå og slagte dem under virkelig dårlige forhold og til en elendig løn, og så kan kødet blive transporteret tilbage til Danmark - gyllen beholder vi her hele tiden. Vi kunne i stedet have lokale slagterier, hvor folk fik en ordentlig løn og havde ordentlige arbejdsvilkår - ordentlige slagterier, som kunne sikre nogle gode kødprodukter til de mange lokale institutioner, kantiner osv., der har brug for at få mad.
Vi kunne på samme måde sikre, at vi havde lokale mejerier, havde lokale ægpakkerier, grøntsagspakkerier osv. - der er mange muligheder. Det ville give os et gevaldigt løft i kvaliteten af vores fødevarer. For hvis vi ser på, hvem det er, der har udviklet kvalitet, er det jo altså ikke de store monopoler på fødevareområdet, nej, så er det i høj grad de lokale produktioner, der har været med til både at udvikle nye produkter og at udvikle kvaliteten af vore fødevarer. Og det skal vi tilbage til: at vi kommer væk fra de store monopolers produktion og tilbage til, at det er lokal produktion, som kan udvikle langt bedre muligheder.
Hvis vi skal gennemføre noget af det her, kræver det som sagt, at vi øger demokratiet ganske betragteligt, og at vi ikke overlader det til de store firmaer at bestemme, for så ser vi tydeligt både hos slagterierne og mejerierne, hvad der sker: Så samler man det hele ganske få steder. Men hvis vi øger demokratiet, kan vi være med til at sikre, at man får den lokale produktion, at man sikrer de gode muligheder, at man får en samlet planlægning igen, hvor man sikrer, at det er muligt at bopæl og arbejde ligger tæt på hinanden, at man med en god planlovgivning sikrer, at vi har billigere boliger tæt på der, hvor vi sikrer, at der er plads til arbejdspladser, at vi sikrer, at der er god kollektiv transport, og at vi sikrer, at der er uddannelsessteder, som også andre ordførere har været inde på. Vi er også nødt til at sikre, at vi har en god sundhedsbetjening, for det betyder selvfølgelig også noget, hvor man bor henne, hvis man skal være sikker på, at man har gode muligheder for ikke bare at kunne komme til lægen, men også at kunne komme på sygehuset, og at det altså også har en betydning, at sygehusene ikke kun ligger ganske få steder i landet.
Desværre ser det ud, som om at det, regeringen er i gang med, er i løbet af de næste 10 år at samle al sygehusbehandling på fem store supersygehuse i landet, og at det ikke tillades, at der bliver specialafdelinger nogen andre steder end på de fem supersygehuse. Det bliver et stort problem, og der ønsker vi altså at man selvfølgelig ser på at samle specialer, men man behøver ikke kun at have specialer på fem supersygehuse. Man kan godt have ét speciale på et sygehus og et andet speciale på et andet sygehus, så vi stadig væk har sygehuse flere steder i landet.
Hvis man gik ind og så på en samlet planlægning, ville man også kunne sikre, at der kører busser, der passer med, hvornår uddannelsesstederne har åbent. Vi ville kunne sikre, at der kører busser og anden kollektiv transport, der passer med, hvor de offentlige myndigheder ligger henne. Da man gennemførte kommunalreformen, var noget af det, der blev diskuteret, det, at der ikke længere var sammenhæng mellem transportmuligheder, og hvor man lagde tingene henne. Det kunne man f.eks. opleve, hvis man boede i Sønderjylland, hvor man, hvis man var nødt til at tage hen på skattekontoret og tale med dem, f.eks. fordi man havde et indviklet dødsbo eller havde nogle andre ting, man skulle tale med dem om, altså så skulle sætte 2 dage af, hvis ikke man kunne køre i bil. Det var den eneste måde, det kunne lade sig gøre at komme frem og tilbage på. Der skal vi altså have mulighed for, at lokale planmyndigheder kan sikre, at tingene hænger sammen.
Vi har brug for at sikre, som fru Bente Dahl også var inde på, at der er gode muligheder for kulturliv, idrætsliv og foreninger osv. Det kommer ikke kun af sig selv. Det er nødvendigt også at sikre nogle gode rammer, men der skal ikke særlig meget til. Det er ikke sådan, at man skal gå ud og investere milliarder af kroner for at få et godt kulturliv, et godt foreningsliv, et godt liv for det frivillige arbejde, men det kræver, at man støtter det, og at man giver folk mulighed for faktisk at have indflydelse og være med til at bestemme noget. Det handler altså igen om demokrati.
Derfor mener vi, at en vigtig del af det at have en god plan for, at folk kan bo overalt i landet, også er at sikre et udvidet demokrati - sikre, at der er lokalråd, øråd osv., der reelt har noget at skulle have sagt, så det ikke bare bliver et spørgsmål om, at man en gang imellem kan få lov til at sende et brev om, at man protesterer mod, at skolen lukkes eller andet, men at man reelt har indflydelse på, hvad der foregår i ens eget lokalområde, at man reelt har noget at skulle have sagt og også har nogle penge at gøre godt med, og at man bliver hørt og respekteret.
Så kodeordet - det overordnede for alt det, vi mener der skal til - er først og fremmest mere demokrati, men herunder også beslutningen om, at man ønsker et samfund, der er baseret på et stærkt fællesskab og baseret på, at man skal kunne bo og arbejde overalt i landet og ikke kun i de store byer, og at det ikke kun skal være for dem, der har masser af penge, men for alle.