Det næste punkt på dagsordenen er:

4) Forhandling om redegørelse nr. R 1:

Redegørelse af statsministeren i henhold til grundlovens § 38.

(Redegørelsen givet 07.10.2008. Meddelelse om forhandling 07.10.2008).

Jeg gør opmærksom på, at man under denne sags behandling også kan omtale den næste sag på dagsordenen, nemlig første behandling af forslaget til finanslov for finansåret 2009.

Jeg skal yderligere gøre opmærksom på, at vi under dette punkt vender tilbage til normale tilstande, hvor korte bemærkninger gives fra pladserne.

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er Venstres ordfører, fru Inger Støjberg.

Her ved begyndelsen af et nyt folketingsår er der god tradition for at bruge en hel dag på at sætte pejlemærker for det kommende år, men også for at se tilbage på sommeren. Dansk politik har opført sig fuldstændig som den danske sommer: lokale byger, spredt skydække, vekslende vind, men også dage med høj sol og klar, blå himmel.

Vi begyndte den politiske sæson med modvind, da EF-Domstolen afsagde en dom, der pludselig gav mulighed for, at borgere uden lovligt ophold i EU kunne få lovligt ophold under dække af arbejdskraftens fri bevægelighed. I Venstre er vi lodret imod det, men vi retter naturligvis ind efter domme i et retssamfund, også selv om så mange forkerte påstande blev ført til torvs i kølvandet på sagen.

Modvinden har nu lagt sig, for vi har taget de fornødne forholdsregler ved at indgå en solid og gennemarbejdet aftale med Dansk Folkeparti. Fra dansk side gør vi det nu ved at indføre strenge dokumentationskrav sværere at misbruge reglerne. Samtidig søger vi en løsning i EU blandt de øvrige lande, som også har kritiseret dommen. Det arbejde er allerede godt i gang.

Jeg vil i den forbindelse gerne takke Dansk Folkeparti for det gode samarbejde - også om at finde en løsning på denne sag. Og hvorfor endte vi så med en løsning med Dansk Folkeparti? Fordi dette forløb igen har bekræftet, at der intet nyt er under solen. Det er kun Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, som kan stå distancen, når den faste og fair udlændingepolitik skal forsvares og skal fornyes.

Den internationale finansuro har også nået Danmarks grænser. Når finanstornadoen raser i udlandet, er det klart, at det også stormer i Danmark. I sådan en situation skal man tænke sig grundigt om, for markederne reagerer på selv det mindste vink. Det kræver erfaring, ro og is i maven. Regeringens plan vidner om ro og overblik. Det er en gennemarbejdet hjælpepakke, hvor bankerne selv er en vigtig del af løsningen, og en plan, som giver tryghed til alle bankkunder i de næste 2 år. Derfor vil jeg gerne benytte lejligheden til at kvittere for, at også Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Liberal Alliance og Det Radikale Venstre står bag planen.

Finanskrise eller ej, så står vi med en akut udfordring med hensyn til at skaffe mere arbejdskraft. Det er en topprioritet for Venstre. Vi har et så lavt ledighedstal, at økonomer for bare få år siden ville have rystet på hovedet, hvis nogen havde påstået, at vi kunne komme så langt ned. De seneste ledighedstal viser, at situationen nu stabiliserer sig, og noget tyder på, at vi vil se en forøgelse af ledigheden i de næste år. Jeg forstår det godt, hvis nogle frygter at miste deres job, men det er fortsat sådan, at der er et meget stort behov for mere arbejdskraft. Virksomheder landet over må dagligt sige nej til ordrer, på grund af at der mangler hænder.

I den offentlige sektor er det ligeledes problematisk. Selv om der siden 2001 er kommet 2.000 flere læger og sygeplejersker til, tyder det på, at der bare om få år kommer til at mangle omkring 15.000 læger, sygeplejersker og andet plejepersonale. Det er med andre ord ikke penge, men hænder og hoveder, der kommer til at mangle i det danske sundhedsvæsen om bare få år.

Vi står midt i en bemærkelsesværdig situation. Vi lever længere, og der bliver hele tiden færre i den arbejdsdygtige alder, fordi der bliver født færre børn. De store efterkrigsårgange går på pension, og i stedet kommer de mindre årgange fra 1980'erne ud på arbejdsmarkedet. Det er afgørende, at vi også i fremtiden har kvalificeret arbejdskraft, så vore velfærdstilbud kan fungere, og så vore virksomheder fortsat kan producere. Jeg håber derfor på et bredt flertal bag ansvarlige arbejdsmarkedsreformer, og jeg håber derfor også på et bredt flertal bag en ansvarlig skattereform, hvor vi for alvor kan sænke skatten på arbejde, så det kan betale sig at gøre en ekstra indsats.

Oppositionen med fru Helle Thorning-Schmidt og hr. Villy Søvndal i spidsen forsøger at tegne et skævt billede af virkeligheden - et billede af, at velfærden sejler. Men jeg spørger mig selv: Hvad har Socialdemokraterne egentlig udrettet i de senere år, altså sådan ud over kritik af andre?

Egentlig skulle man jo tro, at 7 år i opposition skulle give tid til at udvikle et politisk alternativ til regeringen. Men læser man det nye socialdemokratiske udspil om trivselssamfundet, kan man sådan set godt blive lidt i tvivl om, på hvilken planet fru Helle Thorning-Schmidt egentlig lever. I det socialdemokratiske samfund er man intet mindre end stressfri, forureningsfri, konkurrencefri og gemmer timer i banker trods skiftende arbejdspladser og uden lønnedgange. Drøm selv videre, som der står. Og det gør vi så.

Men for den, der nærlæser oplægget, vil en knap så idyllisk verden åbne sig. I den socialdemokratiske ønskedrøm rulles alle frit valg-initiativer tilbage til socialistisk centralstyring. Sig det til familien i byen, som har fravalgt kommunens dagtilbud og i stedet for valgt en udflytterbørnehave med et særligt pædagogisk koncept, f.eks. en skovbørnehave. Eller sig det til den ældre, som i dag har fravalgt kommunens tilbud om plejehjem, men i stedet har valgt et privat oldekolle i nærheden af børn og børnebørn. Eller sig det til den ældre, som har valgt en privat hjemmehjælp, fordi kommunen hele tiden sender nye hjemmehjælpere. For sandheden og budskabet til borgerne fra Socialdemokraterne er jo, at kommer Socialdemokraterne i regering, skal politikere i fremtiden bestemme alting, og så er det slut med, at borgerne via det frie valg selv kan sortere i, hvilke tilbud der passer netop dem bedst. Kun de, der vælger det, Socialdemokraterne synes er rigtigt, vil blive tilfredse. I den forstand er trivselssamfundet lige i forlængelse af de såkaldte minimumsrettigheder, hvor man her i Folketinget stort set skulle bestemme tykkelsen på rullepølsen ude på plejehjemmene.

Vort svar er ikke, at vi skal sidde på Christiansborg og bestemme tykkelsen på rullepølsen. Vort svar er netop at erkende, at ikke alle er ens, og at der derfor er brug for forskellige tilbud. Derfor har vi indført frit valg. Vort svar er også kvalitetsreformen, som skal modernisere den offentlige sektor, både rent fysisk og som arbejdsplads. I de kommende år får kommuner og regioner 50 mia. kr. til at bygge nye og mere moderne skoler, sygehuse, plejehjem og daginstitutioner. Derudover ønsker Venstre at udvikle bedre ledelse i den offentlige sektor og samtidig fjerne overflødig administration, papirarbejde og bøvl.

Vi har i den seneste tid været vidner til, at indvandrerbander på den ene side og rockere på den anden side har hærget gaderne i landets større byer og dermed gjort hverdagen usikker for helt almindelige familier. Det er helt og aldeles uacceptabelt. Derfor har politiet fået tilført flere ressourcer, så de bl.a. kan patruljere i de pågældende områder. Det kan simpelt hen ikke være rigtigt, at mødre og fædre skal være nervøse for at sende deres teenagere i byen en lørdag aften, og det kan simpelt hen ikke være rigtigt, at ganske almindelige danskere overhovedet skal skænke faren for skyderi en tanke, inden de går sig en aftentur. Derfor vil Venstre give politiet flere beføjelser til at dæmme op for bandekriminaliteten. Der skal sættes hårdt ind og i et sprog, som de her banditter kan forstå, som f.eks. at kræve, at unge under 15 år selv skal rydde op efter deres hærværk. Generelt skal det personlige ansvar i centrum, også når det gælder unge kriminelle.

Jeg var derfor også lidt i tvivl, om jeg skulle grine eller græde, da Socialistisk Folkeparti stillede sig op til et pressemøde i skyderiernes centrum på Nørrebro og foreslog, at der skulle indføres en 24 timers frit lejde for indlevering af skydevåben. Altså, undskyld mig, men havde man forestillet sig, at hærdede forbrydere af sig selv skulle troppe op med et skydevåben for at aflevere det til en folkesocialist?

For 3 uger siden var vi vidner til endnu et terrorangreb i Pakistan. Mere end 60 døde, heriblandt den danske PET-agent Karsten Krabbe. Han var netop i Pakistan for at skabe sikkerhed og tryghed om den danske ambassade efter det feje angreb i maj måned. Det er dybt tragisk, at Karsten Krabbe mistede livet, og vi føler alle med hans nærmeste i denne tid. Men denne vanvittige handling sætter en tyk streg under, hvorfor det er så vigtigt, at Danmark er engageret i at bekæmpe de islamistiske kræfter verden over.

Jeg vil derfor benytte lejligheden her ved åbningsdebatten til at takke alle vore udsendte, civile og soldater, for det fantastiske arbejde, de udfører under ofte meget vanskelige betingelser og vilkår. Jeg vil også benytte lejligheden til at sige soldaternes nærmeste en stor tak. Vi ved godt, at det kræver meget at være tæt knyttet til en udsendt i verdens brændpunkter.

Jeg indledte min tale med at henvise til vejret, fordi jeg synes, det beskriver dansk politik så godt. Da jeg så under min research stødte på vejrfænomenet tropiske orkaner, gik det op for mig, at det passede endnu bedre end forventet. Det er nemlig sådan, at de har forskellige betegnelser, alt efter hvor de hærger. I Atlanterhavet og i den østlige del af Stillehavet hedder de hurricanes, i den nordvestlige del af Stillehavet betegnes de som tyfoner, mens de i Det Indiske Ocean og i den sydvestlige del af Stillehavet kaldes cykloner. Men i Afrika kalder de indfødte simpelt hen fænomenet for en willy-willy. En sådan willy-willy trækker store spor efter sig, den ændrer overfladen på næsten alt, hvad den møder på sin vej.

Lidt det samme er jo sket her under hr. Villy Søvndals lederskab af SF. Hr. Villy Søvndal har ikke ladet meget af overfladen af den gamle politik stå tilbage efter sin hærgen, men substansen er stadig den samme. Det er kun på overfladen og udadtil, at SF har ændret signaler, og lad mig give et par eksempler på det:

SF og Socialdemokraterne har udarbejdet et fælles integrationsudspil, hvor en af hjørnestenene i dansk udlændingepolitik, 24-års-reglen og tilknytningskravet, tilsyneladende bevares. Ikke desto mindre tordner SF imod 24-års-reglen og tilknytningskravet, og på SF's hjemmeside står der stadig:

»SF vil afskaffe det såkaldte tilknytningskrav, der er helt urimelig, og SF er imod 24-års-reglen.«

SF har på det seneste ført sig frem med en hård retorik i retspolitikken og har senest foreslået at stramme rockerloven. Ikke desto mindre har SF stemt imod alle væsentlige stramninger i retspolitikken siden 2001, inklusive rockerloven.

Senest ønsker SF, at uddannelsen og materiellet til soldater i Afghanistan skal forbedres, men SF har gentagne gange vendt sig imod at udvide den danske indsats i kampen mod Taleban i Afghanistan. Senest har SF stemt imod udsendelse af såvel kampvogne som helikoptere til Afghanistan.

Ja, sådan en willy-willy er ikke nem sådan umiddelbart at blive klog på, men fakta er, at SF stadig stemmer, som de altid har gjort, og man siger et, men gør noget andet.

Med VK-regeringen ved roret er Danmark og danskerne rustet til en fremtid med stadig flere udfordringer. Kommunalreformen har gjort det nære samfund bedre rustet til stigende krav til service og pleje. Globaliseringsaftalen gør os alle klar til at møde morgendagens udfordringer. Velfærdsforliget ruster os til en tid med flere hænder og færre unge. En kommende arbejdsmarkedsreform skal skaffe flere hænder til et desperat arbejdsmarked, hvor væksten trues af, at der mangler arbejdskraft. Den kommende skattereform skal sænke skatten på arbejde, samtidig med at der tages miljøhensyn og hensyn til grupper med lav indkomst. Og kvalitetsreformen skal modernisere den offentlige sektor både rent fysisk og som arbejdsplads.

Ikke alle problemer er løst, men vi står generelt godt og solidt rustet til fremtiden med et hold, som man kan stole på gør, hvad de siger.

Jeg skal hermed på vegne af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget understreger nødvendigheden af at stå sammen for at sikre stabiliteten i det danske finansielle system. Dansk økonomi er grundlæggende sund og stærk, men den internationale likviditetskrise har også en afsmittende effekt i Danmark. I samarbejde med Nationalbanken og den private sektor vil vi ufortrødent værne om den finansielle stabilitet. Vi har derfor indgået en aftale, som spænder et sikkerhedsnet ud, så alle simple kreditorer har fuld sikkerhed for deres tilgodehavender i pengeinstitutter i Danmark. Den finansielle sektor bidrager med et stort milliardbeløb, idet den finansielle sektor må gå forrest og vise ansvar. Vi vil fremadrettet gennemføre initiativer, der bl.a. skaber større gennemsigtighed om bankernes solvens og risikoprofil. Desuden styrkes Finanstilsynet fremover. Således sikrer vi, at tilliden til den finansielle sektor opretholdes til gavn for borgere, virksomheder og dansk økonomi som helhed.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 1).

Ja tak. Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse:

»Folketinget understreger nødvendigheden af at stå sammen for at sikre stabiliteten i det danske finansielle system. Dansk økonomi er grundlæggende sund og stærk, men den internationale likviditetskrise har også en afsmittende effekt i Danmark. I samarbejde med Nationalbanken og den private sektor vil vi ufortrødent værne om den finansielle stabilitet. Vi har derfor indgået en aftale, som spænder et sikkerhedsnet ud, så alle simple kreditorer har fuld sikkerhed for deres tilgodehavender i pengeinstitutter i Danmark. Den finansielle sektor bidrager med et stort milliardbeløb, idet den finansielle sektor må gå forrest og vise ansvar. Vi vil fremadrettet gennemføre initiativer, der bl.a. skaber større gennemsigtighed om bankernes solvens og risikoprofil. Desuden styrkes Finanstilsynet fremover. Således sikrer vi, at tilliden til den finansielle sektor opretholdes til gavn for borgere, virksomheder og dansk økonomi som helhed.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 1)

Dette forslag til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Jeg skal sige, at jeg har noteret følgende for korte bemærkninger: Hr. Henrik Sass Larsen, hr. Villy Søvndal, fru Margrethe Vestager, hr. Per Clausen, hr. Anders Samuelsen, hr. Rasmus Prehn, hr. Ole Sohn, hr. Morten Østergaard, hr. Carsten Hansen, fru Astrid Krag, hr. Flemming Møller Mortensen, hr. Jens Peter Vernersen og hr. Steen Gade. Vi tager det antal, vi kan nå inden for tre kvarter. Den første er hr. Henrik Sass Larsen fra Socialdemokraterne.

Jeg har to spørgsmål til Venstres ordfører i forlængelse af talen, hvor der bliver talt om, at nu skal vi snart til at bruge nogle flere hænder, og at det er den største udfordring i dansk økonomi. Kunne man ikke også risikere, at den største udfordring meget snart bliver at sætte de mennesker i beskæftigelse, som måtte blive ramt af ledighed, som følge af at konjunkturerne går lidt ned?

I den forbindelse kommer der to spørgsmål. Det ene er: Vil Venstre være med til, ligesom Dansk Folkeparti i dag har annonceret, ligesom Socialdemokratiet igennem lang tid har annonceret, at man skal øge anlægsinvesteringerne ude i kommunerne, så vi kan få bygget nogle af de her toiletter, så de bliver ordentlige og rene, sådan som statsministeren lovede i valgkampen? Det er det ene spørgsmål.

Det andet er: Hvad er et acceptabelt ledighedsniveau for Venstre? Ordføreren var lidt inde på det, i forbindelse med at man måske kunne imødese stigende ledighed næste år.

Så er det ordføreren.

Med hensyn til anlægsinvesteringer vil jeg sige: Nej, vi ser ingen grund til at øge anlægsinvesteringerne. Det er sådan, at anlægsinvesteringerne nu i kommunerne er historisk høje, og kommunerne kan jo simpelt hen bare gå i gang. Man kan jo sagtens få de uhumske toiletter, som hr. Henrik Sass Larsen omtaler, lavet pæne, hvis man bare vil prioritere det. Hvis man tager sådan en kommune som Rødovre Kommune, er det rigtigt, at man har vist skoler, der holdes sammen af gaffatape. Det er ikke særlig kønne billeder. Men ved siden af dem har man altså bygget både til tennishal og sportshal. Så det er en kommunal prioritering, der foregår ude i kommunerne. Og lad mig så bare lige minde om, at hvis man laver en toptiliste over de kommuner, som gør det dårligst på folkeskoleområdet, når det gælder de fysiske faciliteter, altså, hvor skolerne er i ringeste stand, er de ni af de ti kommuner socialdemokratiske. Så jeg bliver altså bare nødt til at sige, at anlægsbevillingerne er større end nogen sinde. Vi har en kvalitetsfond, der poster penge ud hvert eneste år fra nu af, og det er bare et spørgsmål om at prioritere, så det er et spørgsmål om at komme i gang.

Så er det hr. Henrik Sass Larsen for yderligere en kort bemærkning.

Jeg tror, at der sidder mange borgere derude, som undrer sig over det svar, undrer sig over svaret om, at man har været igennem en valgkamp i november måned, hvor det ikke skortede på løfter fra regeringens side om, at nu skulle vi sørge for det, nu skulle der være orden i forhold til byggeriet af ældreboliger, nu skulle der være orden i forhold til sundheden, og nu skulle være orden i forhold til de her urene og beskidte toiletter og alt muligt andet, og så står man bagefter og tværer den af på kommunerne og siger: De kunne bare prioritere anderledes derude. Det er de selv samme kommuner, som har pengene, men som bare ikke kan få lov til at bygge, fordi man har indført planøkonomi i regeringen. Derfor tror jeg faktisk, at der er mange kommuner og mange borgere derude, som undrer sig såre over, at man kan få så arrogant et svar fra Venstres ordfører om, at man ikke kan få lov til at gennemføre de ting.

Men jeg beder ordføreren svare mig på det andet spørgsmål, jeg stillede: Hvad er et acceptabelt ledighedsniveau for Venstre? Hvor langt skal vi op, i forhold til at ledigheden skal stige, før regeringen er villig til at gøre noget for at imødegå det?

Så er det ordføreren.

Det er jo et helt forfejlet udgangspunkt, hr. Henrik Sass Larsen tager. Det er sådan, at vi har en historisk lav ledighed. Det er sådan, at ledigheden nu er 30 pct. lavere, end den var, da den var lavest under Nyrup Rasmussen-regeringen. Vi er 30 pct. bedre - en tredjedel bedre - end da Nyrupregeringen var bedst. Så det vil sige, at vi har en historisk lav ledighed, og man kan jo ikke sætte et tal på, hvad der er et acceptabelt ledighedsniveau. En ny ledig er altid en ny ledig for meget, men vi må så bare respektere, at i den situation, vi står i nu, ser det ud til, at ledighedstallene vil stige i de kommende år, men vi skal huske på, hvad det er for et niveau, ledighedstallene stiger fra. Det er et meget lavt niveau. Det er så lavt et niveau, så økonomer ville have rystet på hovedet, hvis hr. Henrik Sass Larsen havde sagt for bare få år siden, at ledigheden kunne komme så langt ned. Bare for at illustrere det vil jeg sige, at så kunne man invitere alle ledige til en koncert i Parken, og så vil der stadig væk være ledige pladser. Så lav ledighed har vi nu.

Ja tak. Så er det hr. Villy Søvndal for en kort bemærkning.

Det var jo en interessant tale, for fru Inger Støjberg fulgte den drejebog, kunne jeg høre, som beskæftigelsesministeren skitserede i Jyllands-Posten i går, og det giver selvfølgelig altid interne point, vil jeg tro. Men i forhold til den situation, vi står i i landet, var det dog en besynderlig tale. Alt var bagudskuende og et forsvar for de ting, som ikke lader sig forsvare med hensyn til velfærden, og så var der en optagethed af orkanstudier. Det er altid godt med sunde, naturlige interesser, og på den måde det jo fint, at Venstre er optaget af noget sundt og godt som SF, men jeg synes egentlig også, det bærer præg af den fuldstændige mangel på alvor, regeringen viser i forhold til de ting, vi står med.

Det, der bliver trukket i kølvandet - for nu at blive i orkansproget - af den her krise, er en voldsom stigning i arbejdsløsheden. Hvad vil regeringen gøre ved det? Nogle mennesker, der ejer deres bolig, kommer i solide problemer i den kommende tid, specielt dem - f.eks. unge familier - der købte på toppen af en højkonjunktur. Hvad vil regeringen gøre ved det i en situation, hvor 60 pct. af vælgerne siger, at denne regering er dumpet på velfærd? Skulle vi ikke kigge lidt fremad?

Tak. Så er det ordføreren.

Jo, og jeg må sige, at jeg er bange for, at hr. Villy Søvndal måske på grund af suset fra orkanen ikke har hørt hele talen, for der er da i hvert fald væsentlige elementer, som hr. Villy Søvndal åbenbart enten ikke har hørt eller ikke har forstået.

Det drejer sig selvfølgelig om at sætte fremtidens problemer på dagsordenen, og det er jo netop det, vi gør, når vi diskuterer, hvordan vi klarer den finansielle krise, hvordan vi klarer os ud af, at man internationalt er i en finansiel krise. Vi står faktisk bedre rustet i Danmark, end man gør i så mange andre lande, og det gør vi, fordi vi har indgået en række brede forlig på velfærdsområdet og på globaliseringsområdet; nu tager vi også fat på arbejdsmarkedsreformen, som jeg håber at vi kan få bred tilslutning til, og vi tager lige efter nytår fat på skattereformen, som jeg også håber vi kan få bred tilslutning til, så det kan betale sig endnu bedre at arbejde.

Men når hr. Villy Søvndal siger, at det nu ser ud til, at vi får en voldsom stigning i arbejdsløsheden, så taler hr. Villy Søvndal jo på en eller anden måde imod bedre vidende, for det er jo sådan, at man altid skal tage udgangspunkt i det niveau, man er på, og fakta er altså, at vi stort set aldrig har haft lavere ledighed, end vi har nu. Tallet er historisk lavt. Så må vi desværre nok erkende, at ledigheden vil komme til at stige igennem de næste år, men vi er altså godt rustet, og det er sådan, at dansk erhvervsliv stadig mangler hænder og hoveder.

Ja tak. Så er det hr. Villy Søvndal for endnu en kort bemærkning.

Jeg kvitterer for Venstres ordførers løfte om, at man gerne vil have bred tilslutning til aftaler. Det er jo en nyhed i forhold til den måde, man har håndteret finansaftalen på. Men med tanke på, hvad de andre ministre i regeringen siger, er det så finansministeren, økonomi- og erhvervsministeren, statsministeren, eller er det fru Inger Støjberg, der repræsenterer regeringens politik i det her? Vi er lidt interesseret i det i SF, for sidste gang kunne ikke få lov til at komme med i en aftale, og det syntes vi egentlig var lidt barnagtigt i en situation, hvor landets problemer er så store, som de er.

Med hensyn til arbejdsløsheden siger fru Inger Støjberg, at det også er hendes vurdering, at arbejdsløsheden vil stige. Hvad vil regeringen stille op med det? Hvad er det politiske svar til de mennesker, der er ved at miste deres job lige nu, og til dem, som desværre vil gøre det i øget grad i den kommende tid? Hvad er svaret på det? Der kan man ikke henvise til arbejdsløshedstallet. Hvad vil regeringen stille op med hensyn til den kommende stigning i arbejdsløsheden? Hvad er svarene? Hvor skal jobbene findes? Hvad vil regeringen gøre aktivt for at skabe job?

Ja tak. Så er det ordføreren.

Det er sådan, at hvis man tager DI's virksomheder, er der stadig væk en femtedel af dem, som mangler arbejdskraft, og som for tiden endda må sige nej til ordrer, fordi de mangler arbejdskraft. Det er sådan, at hvis man kigger på Jobnet, var der i tirsdags 13.000 ledige stillinger. Så der er mange ledige stillinger endnu, men det betyder jo ikke, at der ikke også er nogle, der kan miste deres arbejde, men chancen for at få et nyt arbejde er bare meget stor, fordi der stadig væk er ledige stillinger.

Jeg er helt enig med hr. Villy Søvndal i, at det selvfølgelig gælder om også at prøve at omskole folk og måske få dem i gang med noget andet - vi kan se, at sundhedssektoren er et af de steder, hvor man virkelig kommer til at mangle arbejdskraft om få år. Det er noget af det, som bl.a. trepartsaftalen har taget hånd om.

Så er det fru Margrethe Vestager for en kort bemærkning.

Fru Inger Støjberg fremhæver, at man gør, hvad man siger. Det klinger lidt hult, når man tænker på, at det nu er tredje år i træk, statsministeren taler om behovet for mere arbejdskraft, for flere kvalificerede mennesker på folkeskolerne, på sygehusene og i virksomhederne, som fru Inger Støjberg jo selv fremhæver står og mangler folk.

Efter 7 år ved magten må det være tankevækkende at have smuldret pengene væk på et skattestop og siddet på hænderne, for så vidt angår arbejdsmarkedsreform, og så igen i år må stå her og sige: Vi mangler arbejdskraft. Derfor spørger jeg til reformviljen: Hvad er egentlig Venstres ambition? Er det at kunne vende tilbage igen næste år og tale om det en gang til? Eller er det, at vi faktisk får lavet den skattereform, vi kunne have lavet for længe siden, og de arbejdsmarkedsreformer, som folk har brug for, fordi vi ved, at vi har et arbejdsmarkedssystem, der ikke giver dem et afsæt til et nyt job og ikke giver dem et afsæt til nye kvalifikationer?

Så er det ordføreren.

Jamen fru Margrethe Vestager behøver ikke vente så meget længere, for man er jo faktisk i gang. Man er i gang med at forhandle initiativer på arbejdsmarkedet, og lige når vi er kommet over nytår, går man i gang med skattereformen. Der sidder nu en Skattekommission og arbejder, og jeg ser da meget frem til, hvad Skattekommissionen kommer med af forslag. Så fru Margrethe Vestager kan jo sådan set bare væbne sig med en smule mere tålmodighed og så ellers fortælle om, hvad det er, Det Radikale Venstre ønsker på det her felt, for forhandlingerne er sådan set så småt i gang.

Så er det fru Margrethe Vestager for endnu en kort bemærkning.

Dels er jeg så heldig, at jeg får ordet senere under debatten i dag, dels har jeg haft mange år til at fortælle om det. Det Radikale Venstre fremlagde jo allerede for en årrække siden forslag til en skattereform med en social profil, med en grøn profil, en reform som vil sænke skatten på arbejde og øge skatten på forurening. Mens vi har forsøgt at sætte den dagsorden, som kunne have bidraget ganske godt til, at dansk økonomi havde været sundere i dag, har regeringen siddet og smuldret penge væk til ufinansierede skattelettelser via et skattestop, som samlet set har kostet os 61 mia. kr., der kunne være brugt til at lave en egentlig skattereform, der ville gøre, at flere ville arbejde lidt mere, der ville gøre noget for klimaet og ville skabe en social balance.

Det må da være en ærgrelse at se tilbage på år efter år, hvor man ligesom har sagt: Nej, rettidig omhu er vist et virksomhedsslogan, det er ikke noget for os. Man siger også: Nu kommer det, nu kommer det, nu kommer det. Er det noget, Venstre vil, og er det noget, man har aftalt med Dansk Folkeparti?

Så er det ordføreren.

Der er nedsat en Skattekommission, sådan en Skattekommission skal selvfølgelig arbejde i et vist tidsrum, og lige over nytår fremlægger den sine forslag, og det ser jeg meget frem til.

Lad mig så lige sige, at skattestoppet jo er fuldt finansieret, og det ved fru Margrethe Vestager udmærket godt. Men fru Margrethe Vestager skulle tage at tale med sine venner på venstrefløjen om, hvad det er, man vil af skattepolitik - tale med dem, fru Margrethe Vestager kunne forestille sig engang at indgå regeringssamarbejde med.

Som det er nu, vil S og SF sætte skatten op med 12 mia. kr., fordi de vil tilbagerulle de skattelettelser, som vi gennemfører i år og næste år, så her gør fru Margrethe Vestager jo lidt regning uden vært og går i hvert fald det helt forkerte sted hen, for det ville dog være godt, hvis fru Margrethe Vestager også talte med dem, som hun selv kunne forestille sig at danne regering med på et tidspunkt. Men det glæder mig, at fru Margrethe Vestager og Det Radikale Venstre vil gå konstruktivt ind i forhandlingerne om såvel arbejdsmarkedsreformen som skattereformen.

Så er det hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg synes jo, det var meget interessant at høre, hvordan fru Inger Støjberg med vejrgudernes hjælp forsøgte at fremmane et billede af hr. Villy Søvndal som en farlig socialist. Det synes jeg er uretfærdigt, og det viser måske også, at man skal passe på med at blande guder og politik, for så kan det godt gå galt.

Jeg forstod også, at fru Inger Støjberg vil skabe tryghed, og at Venstre ikke længere vil finde sig i bandekriminalitet og i, at folk skyder på gaderne. Men har jeg ikke ret i, at det, der f.eks. skete i Odense i går og er sket i de københavnske gader i de sidste måneder, er sket, efter at vi har haft en konservativ justitsminister og en VK-regering i 7 år? Er det ikke den nuværende regering og i hvert fald den tidligere justitsminister, der må have hovedansvaret for, at det er gået så galt, præcis ligesom vi må konstatere, at den meget omfattende krig mod hashhandel har ført til, at hashhandelen er større end nogen sinde? Og er det ikke også rigtigt, at når regeringen taler så meget om behovet for at sætte tryghed i centrum, kunne det hænge sammen med, at den økonomiske ulighed er større i dag end i 40 år, og at vi har set, hvordan reel fattigdom er vokset frem, samtidig med at vi er rigere end nogen sinde?

Tak. Så er det ordføreren.

Det må man i hvert fald sige var klar tale fra hr. Per Clausen. Nu vender vi ligesom tilbage til fordums tider, hvor det var samfundets skyld. Det er samfundets skyld, at man i uge 7 så unge gå og hærge gaderne, og det er samfundets skyld, at der er skyderi ude på gaderne. I øvrigt er det også, kunne jeg forstå, ikke bare samfundets skyld, det var sådan endnu mere adresseret: Det var faktisk den konservative justitsministers skyld. Altså, undskyld mig, hr. Per Clausen.

Jeg går ind for et personligt ansvar, og jeg vil bare sige, at det ikke er samfundets skyld eller den konservative justitsministers skyld, at banditter og tåber går og skyder på hinanden i de store byer i Danmark. Det er det ikke.

Men jeg vil meget gerne, og Venstre vil meget gerne være med til at øge politiets beføjelser, så vi kan få sat en stopper for det her, for det er helt urimeligt, at ganske almindelige mennesker overhovedet skal bruge bare 10 sekunder på at skænke skyderi en tanke, inden de går sig en aftentur.

Tak. Så er det hr. Per Clausen for endnu en kort bemærkning.

Jeg kan forstå, at fru Inger Støjberg går ind for det personlige ansvar for alle andre end regeringens ministre. Når beskæftigelsen stiger, påtager regeringen sig gerne æren, men når voldskriminaliteten vokser i vores samfund, har i hvert fald regeringen og justitsministeren intet ansvar for det.

Når de tiltag, man nu vil gennemføre, som er mere af det samme, heller ikke hjælper, har regeringen så heller ikke noget ansvar for det? Altså, kort og godt: Har regeringen intet ansvar for, hvad der sker i vores samfund? Har regeringen heller ikke noget ansvar for, at uligheden i vores samfund nu er på det samme niveau som for 40 år siden? Har regeringen heller ikke noget ansvar for, at antallet af mennesker, som lever i reel fattigdom, stiger? Har regeringen heller ikke noget ansvar for, at den økonomiske vækst i den offentlige sektor nu er reduceret, sådan at vi hele tiden ser, hvordan den offentlige sektor forfalder? Altså, kort og godt: Har regeringen ikke ansvar for noget som helst?

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg kan berolige hr. Per Clausen med, at regeringen har ansvar. Regeringen har nemlig ansvaret for, at det faktisk går bedre end nogen sinde før, og det endda på trods af, at vi nu ser, at der lurer nogle skyer ude i horisonten. Men vi har netop ansvaret for, at vi har sikret det danske samfund til fremtiden.

Vi har også ansvaret for, hvis vi kigger på hele udlændingeområdet, at 43.000 ekstra indvandrere med ikkevestlig baggrund er kommet i arbejde. Vi har også ansvaret for, at der er færre end nogen sinde, der føler sig diskriminerede i Danmark. Og vi har faktisk også ansvaret for, at vi lever i det mest lige samfund, det mest lige samfund, et samfund, hvor der er muligheder for alle, og det er netop et rigtig liberalt samfund. Jeg ønsker et samfund, hvor alle har lige muligheder, og det vil jeg gerne påtage mig ansvaret for.

Men jeg vil ikke påtage mig ansvaret for, at tåber og banditter hærger gaderne, hverken i vinterferier, efterårsferier, eller når man ser rockerkrige og indvandrerkrige.

Ja tak. Så er det hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg synes sådan lige i parentes bemærket, at det ville være fair at sige, at man godt ville tage et medansvar for, at der er så mange, der er kommet i arbejde, for jeg tror, at en stor del af æren også skal gives til de dygtige danske virksomheder og virksomhedsejere og virksomhedsledere og medarbejdere på arbejdspladserne, som sikrer, at man hele tiden udnytter de muligheder, som opstår på arbejdsmarkedet. Det var bare lige en parentes.

Situationen på børserne i dag er jo, at kurserne stiger lidt, men vi er jo ikke på nogen måde sikkert i land. Heldigvis har vi i fællesskab vedtaget en finanspakke, som forhåbentlig kan bringe os nærmere at komme sikkert i land, men der er stadig væk et udestående hjørne, som jeg gerne vil høre, om Venstre og regeringen kunne tænke sig at melde positivt ud på, og det er de stramme regler, der er omkring pensionskasserne, som kan tvinge dem til på et helt tosset tidspunkt at sælge ud af deres beholdning for at kunne leve op til nogle stramme krav, som vi bl.a. her fra Folketingets side har et medansvar for. Det kan i bund og grund medføre, at pensionstagerne taber unødig mange penge, fordi man tvinges til at sælge på et rigtig, rigtig skidt tidspunkt. Vil regeringen være med til at gå ind og kigge på at lempe de her krav, sådan at man ikke som følge af de regler, vi har lavet herinde, risikerer at forstærke en kritisk situation?

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg er sådan set ikke uenig med hr. Anders Samuelsen i, at de mange gode resultater, som regeringen kan kigge tilbage på nu, selvfølgelig også skyldes, at vi har levet i en højkonjunktur, men det betyder så også, at man skal glæde sig over, at regeringen rent faktisk har brugt den højkonjunktur, den gunstige situation, til netop også at træffe nogle lidt mere ubehagelige beslutninger i forbindelse med velfærdsforliget og de ting, der betyder, at der er senere tilbagetrækning og sådan nogle ting. Så i virkeligheden har regeringen jo brugt denne gunstige situation til netop at træffe nogle af de store beslutninger.

Med hensyn til finanspakken deler jeg også fuldstændig hr. Anders Samuelsens vurderinger, og så må jeg sige med hensyn til pensionsreglerne, at dem må vi jo så se på. Jeg kan ikke svare fuldstændig konkret på det her i dag.

Tak. Hr. Anders Samuelsen for endnu en kort bemærkning.

Så vil jeg håbe, at måske statsministeren vil vende tilbage til spørgsmålet på et senere tidspunkt, når der skal samles op på debatten.

Så lad mig rette fokus et andet sted hen. Jeg synes faktisk, der var rigtig mange gode elementer i statsministerens åbningstale, og et af de elementer, som jeg virkelig glædede mig over, var, at det blev påpeget, at der i forbindelse med den kommende skattereform skulle gøres noget ved skatten på den sidst tjente krone. Skal det forstås sådan, at der var et markant løfte fra regeringens side om, at når vi er færdige med den skattereform, så er der ikke længere noget, der hedder en marginalskat på 63 pct. i Danmark, så er den kommet markant længere ned?

Tak. Så er det ordføreren.

I det kommissorium, som regeringen har sat i søen, står det helt klart, at skatten på arbejde skal ned, og det betyder naturligvis, at skatten på den sidst tjente krone skal ned. Så det kan jeg berolige hr. Anders Samuelsen med. Derfor håber jeg også, at hr. Anders Samuelsen og hr. Anders Samuelsens parti vil gå ivrigt ind i den her debat, og det tyder alt på, i og med at det er noget af det, som Liberal Alliance sætter allerhøjest på deres politiske dagsorden.

Så ambitionen er, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde i Danmark, men vi har altså også sat den forudsætning, at der skal tages miljøhensyn, og der skal tages hensyn til de laveste indkomster. Men der er ingen tvivl om, at skatten på arbejde skal ned, ja.

Ja tak. Så er det hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne vende tilbage til diskussionen omkring anlægsloftet. Det er sådan, at selv Dansk Folkeparti nu har indset, at det i en tid, hvor meget tyder på, at der bliver stigende ledighed, og hvor der er tomme ordrebøger i byggebranchen, rent faktisk giver god mening at give kommunerne lov til at få renoveret de skoletoiletter, så man kan leve op til statsministerens løfte, og så man kan få bygget de børnehaver og vuggestuer, der er behov for, sådan at man i det hele taget kan vedligeholde den bygningsmasse, vi i fællesskab ejer. Derfor synes jeg, det var et mærkeligt svar, Venstres ordfører gav før til hr. Henrik Sass Larsen, nemlig at kommunerne bare kan tage sig sammen, at de bare kan prioritere.

Sagen er jo, at kommunerne har prioriteret og har taget sig sammen og har søgt om at få lov til at tage forskellige initiativer. Jeg står her med en liste på afslag på dispensation fra Velfærdsministeriet: Der er det Rødovre Kommune, der har søgt om lov til at bruge 75 mio. kr. af deres egne penge til at renovere vuggestuer, at fjerne skimmelsvampen og renovere vinduer og andet. Der er Silkeborg Kommune, som har søgt om 5 mio. kr., og der er Høje Taastrup, Brøndby, Haderslev osv. De har fået afslag. De har sagt: Vi vil gerne bruge vores egne penge på at løfte denne opgave. Men de har fået nej. Til gengæld har regeringen givet lov til, at Herning Kommune kan bruge 101 mio. kr. på at bygge et vandkulturhus. Der er jo et eller andet helt galt med regeringens måde at prioritere på, når det er på den her måde, det foregår.

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg skal da love for, at hr. Rasmus Prehn har dykket ned i de kommunale budgetter, men det er jo sådan set også godt nok, når nu hr. Rasmus Prehn er kommunalordfører. Det kunne bare være godt, hvis hr. Rasmus Prehn lige var dykket en tand længere ned i budgetterne, i hvert fald når han taler om f.eks. Rødovre Kommune. Rødovre Kommune havde sagtens kunnet renovere skoler, hvis Rødovre Kommune havde ønsket det. Men politikerne i Rødovre Kommune har bare besluttet sig for at bygge haller i stedet for. Det er fair nok, men så må man bare sige til borgerne, at i Rødovre Kommune kan det godt være, at skolerne står og forfalder, men vi mangler en skøjtehal og en idrætshal, så det vælger vi at bygge i stedet for. Der skal jeg slet ikke stå på Folketingets talerstol og bestemme, hvordan man sådan skal prioritere.

Men så vil jeg bare lige stille det modspørgsmål til hr. Rasmus Prehn, når hr. Rasmus Prehn nu ønsker, at der skal sættes flere milliarder kroner i omløb på anlægssiden: Hvorfra vil hr. Rasmus Prehn skaffe de arbejdere eller hænder, der skal til? Vi mangler arbejdskraft, må jeg sige til hr. Rasmus Prehn. Det ville sætte os ind i en meget uheldig spiral.

Tak. Så er det hr. Rasmus Prehn for endnu en kort bemærkning.

Nu skal man jo passe på med at kaste med sten, når man selv bor i et glashus, for havde Venstres ordfører sat sig lidt ind i, hvordan reglerne er med hensyn til anlægsloftet, ville hun vide, at det jo er sådan, at hvis man er kontraktligt forpligtet af nogle opgaver, kan man rent faktisk udføre de her ting. Og det er jo årsagen til, at man i f.eks. Rødovre Kommune holder fast i de projekter, man allerede er forpligtet til. Derfor kan man altså ikke bare prioritere noget andet; man er nødt til at følge op på de aftaler, man har lavet med håndværksmestre og alle mulige andre. Sådan er det.

Med hensyn til, hvor arbejdskraften skal komme fra, er situationen jo den, at man ude i byggebranchen slet ikke kan følge med, når regeringen taler om overophedning af økonomien og mangel på arbejdskraft. Der kan man jo se, at ordrebøgerne begynder at være tomme, og at man måske er nødt til at sige til sine svende, at de skal afskediges, fordi det er svært at få nye opgaver ind. Det er jo situationen.

Derfor er det jo helt ude i hampen, når Venstres ordfører står her og siger, at der kommer til at være mangel på arbejdskraft netop på det her område. Situationen er jo den, at vi kommer til at se en meget voldsom stigning i ledigheden inden for byggebranchen. Endelig vil jeg gerne stille det spørgsmål til Venstres ordfører: Løber Venstre fra løftet om, at vi skal have nye og renoverede skoletoiletter? Det må jo næsten være konsekvensen, når man ikke, ligesom det flertal, der efterhånden tegner sig i Folketinget, vil give mulighed for at dispensere fra anlægsloftet.

Ja tak. Så er det ordføreren.

At man er kontraktligt forpligtet, må altså betyde, at man har truffet en beslutning om en prioritering på et tidspunkt. Så den går altså ikke, den der, må jeg sige til hr. Rasmus Prehn. I Rødovre Kommune har man prioriteret at bygge haller i stedet for at renovere folkeskolen. Sådan er det bare, vil jeg sige til hr. Rasmus Prehn, og det kan man lige så godt stå ved. Det kan simpelt hen ikke være anderledes.

Så siger hr. Rasmus Prehn: Jo, jo, men hvad med alt det der med ordrebøgerne og sådan noget? Jamen hr. Rasmus Prehn bliver jo altså nødt til at tænke på samfundsøkonomien. Jeg ved godt, at hr. Rasmus Prehn måske sådan lige tænker lidt snævert, men det er altså sådan, at vi lever i en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft. Pumper vi flere penge ud i systemet nu, vil det ganske enkelt betyde, at vi vil opleve, at lønningerne vil stige og inflationen vil stige, og så vil vi havne i en meget uheldig spiral.

Står Venstre ved, at der skal renoveres toiletter? Ja, det er der overhovedet ingen tvivl om, men står Socialdemokraterne ved, at man vil udføre det ude i kommunerne? Det er jo det, der er spørgsmålet. For tager man de ti kommuner, som klarer sig dårligst på folkeskoleområdet, når det gælder de fysiske rammer, er de ni af de ti kommuner socialdemokratiske. Så inden hr. Rasmus Prehn stiller sig op her inde i Folketingssalen en anden gang og stiller sådan et spørgsmål, skal hr. Rasmus Prehn forinden havde ringet til de socialdemokratiske borgmestre i kommunerne for at bede dem om at prioritere de her ting. Pengene er allerede sendt ud til dem. Jeg kan afsløre for hr. Rasmus Prehn, at de kommuner, som vi taler om her, som ikke har renoveret skolerne - altså de ni socialdemokratiske kommuner, og så er den ene godt nok konservativ - har fået 220 mio. kr. i år til bl.a. at renovere skoletoiletter for.

Tak. Så er det hr. Ole Sohn for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne rose fru Inger Støjberg - det skal der også være plads til i en politisk debat - for jeg synes faktisk, at ordføreren var en smule mere elegant, end statsministeren var forleden, da han i sin åbningstale kritiserede den tidligere justitsminister og nuværende formand for Det Konservative Folkeparti ved at sige, at der i forbindelse med politireformen var noget at komme efter, altså underforstået, at den ikke var blevet implementeret godt nok af den tidligere minister. Fru Inger Støjberg brugte derimod SF som mellemstation til at kritisere den tidligere konservative justitsminister og sagde, at SF nu siger, at man skal give amnesti - men er der nogle af de der banditter, der kunne finde på at komme og aflevere deres våben?

Det er jo en indirekte kritik af justitsministeren og regeringen, der i 2003 gennemførte en frit lejde-ordning for våben og knive, ikke bare i 1 døgn, som SF havde foreslået, men faktisk i 1½ måned. Vil det sige, at fru Inger Støjberg har fortrudt regeringens politik og politiske beslutning i 2003?

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg får næsten lyst til at sige, at hvis det er den slags ros, man kan få af en folkesocialist, tror jeg, jeg helst vil være fri.

Med hensyn til politireformen vil jeg sige, at der helt klart er nogle ting, vi skal kigge på, for der er nogle ting, der ikke fungerer.

Til det om at bruge SF som mellemstation vil jeg sige: Nej. SF blev ikke brugt som mellemstation for at kritisere nogen som helst. Jeg sagde bare, at jeg må indrømme, at det er det mest naive forslag, tror jeg, som jeg nogen sinde har hørt, om, at en hærdet rocker og en hærdet forbryder skulle komme og aflevere sit skydevåben til en folkesocialist. Jeg er så bare lidt i tvivl, for jeg fandt aldrig helt ud af, om det var på hr. Ole Sohns eller på hr. Villy Søvndals kontor, man skulle aflevere sit skydevåben.

Tak. Så er det hr. Ole Sohn for endnu en kort bemærkning.

Det kan godt ske, at fru Inger Støjberg er elegant, men hun er måske ikke så klog. Regeringen lavede i 2003 en frit lejde-ordning og bad forbrydere og andre slemme drenge og piger om at aflevere deres våben og knive, og mit spørgsmål er: Er det så udtryk for, at regeringen har ført SF-politik i 2003, eller har man ændret opfattelse af, at det, der var god politik i 2003, er dårlig politik i dag? For fru Inger Støjberg ved vel godt, at regeringen foreslog en tilsvarende ordning i 2003 og faktisk har gennemført den. Undskyld, jeg går lidt tilbage i historien, men jeg tror, fru Inger Støjberg var i Folketinget, eller også er det sådan, at taleskriveren måske ikke har kunnet klæde hende på.

Tak. Så er det ordføreren.

Jo, men jeg vil sige, at jeg tror, at der nu nok er forskel på den, der er kommet til at ligge inde med en kniv, der er lidt for lang i bladet, og på en hærdet forbryder som en rocker. Altså, jeg tror nok, at det er to forskellige ting, vi taler om her. Så til det om, at man skulle komme og aflevere sit skydevåben i Nørrebroparken eller på hr. Ole Sohns kontor, hvis man var en hærdet rocker og en hærdet forbryder, må jeg bare sige: Ja, det var vist lige naivt nok.

Ja tak. Så er det hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Jeg vil godt tilbage til reformerne, som fru Inger Støjberg tidligere var inde på. Vi hørte jo i talen, ligesom vi også gjorde i statsministerens tale, at det er gået op for Venstre, hvor mange mennesker der blev født for en række år siden, og at disse mennesker snart skal på pension. Det er jo selvfølgelig vigtig viden. Det kan måske ikke komme som en overraskelse, al den stund at de jo så trods alt har været i live i ganske mange år, og at statistikkerne har været velkendte.

Men det, der jo er spørgsmålet til fru Inger Støjberg, er: Hvorfor har regeringen ikke taget nogen af de her initiativer før? Altså, man har talt om mangel på arbejdskraft, men man har ikke været klar til at tage nogen af de her initiativer. Havde det ikke været klogere at lave de nødvendige reformer, man nu, hvor vi står i den økonomiske modvind, er klar til at prioritere - skattereformen og arbejdsmarkedsreformen - for 1 år siden eller for 2 år siden? Det er sådan set det simple spørgsmål, som fru Inger Støjberg er nødt til at kunne svare på. Hvis man havde lavet en arbejdsmarkedsreform og en skattereform sidste år, havde dansk økonomi så været bedre eller ringere stillet i dag? Det er et meget simpelt spørgsmål.

Tak. Så er det ordføreren.

Jamen jeg vil angribe det lidt anderledes. Den regering, der sidder nu, er den mest reformivrige regering, jeg tror man næsten vil kunne finde i historien. Der er blevet indført reformer eller gennemført reformer af alt lige fra kommunalområdet, som skal gøre, at kommunerne kan levere en bedre service, til velfærdsområdet, hvor det i øvrigt er en reform, som hr. Morten Østergaards parti jo selv er med i. Der er globaliseringsaftalen, som betyder, at hvor de andre bliver billigere, skal vi være kvikkere. Hele vejen igennem er der blevet lavet reformer.

Nu har vi så taget fat på en arbejdsmarkedsreform, og lige efter nytår vil der så blive lagt op til en skattereform. Så jeg tror nok, vil jeg sige til hr. Morten Østergaard, at man må sige, at hvis man ser sådan helt faktuelt på det, er den her regering den mest reformivrige regering, man har haft i mands minde. Men det glæder mig, at Det Radikale Venstre, og det ved jeg at Det Radikale Venstre gerne vil, vil være en meget aktiv medspiller både med hensyn til den nye arbejdsmarkedsreform og på skatteområdet.

Så er det hr. Morten Østergaard for endnu en kort bemærkning.

Men det er jo bare sådan, at når vi diskuterer mange andre områder, er man meget optaget af, hvad der foregik i 1990'erne osv. osv. Nu har man haft magten i 7 år og haft mulighed for reformer, og så spørger jeg: Er det kommet som et chok for Venstre, at der var nogle store årgange, som nu har nået en alder, hvor de skal på pension? Er det simpelt hen pludselig dukket op på lystavlen, og man kan se: Hov, for søren, der har vi da for øvrigt en udfordring? Er det kommet som et chok for Venstre, at ledigheden er faldet, og at der er behov for arbejdskraft? Er det kommet som et chok for Venstre, at vi står med en risiko for alvorlig overophedning med skadesvirkninger for det danske samfund? Det fører jo frem til spørgsmålet: Hvis ikke alle de her ting er nye for Venstre, havde dansk økonomi så ikke været bedre stillet i dag, hvis man sidste år eller året før havde lavet de reformer, som vi har foreslået? Det er et simpelt spørgsmål, og jeg kan godt forstå, at fru Inger Støjberg ønsker at angribe det fra en anden vinkel og tale om andre ting, men spørgsmålet er simpelt nok. Havde dansk økonomi været bedre eller ringere stillet i dag, hvis de reformer på arbejdsmarkedet og skatteområdet havde været gennemført?

Tak. Så er det ordføreren.

Jo, men hr. Morten Østergaard bliver i hvert fald nødt til at skæve til den velfærdsreform, som der tidligere blev lavet, og som også Det Radikale Venstre er med i, som netop sikrer en senere tilbagetrækning, men også sikrer, at man ved, hvornår man kan gå på efterløn. Det er for mig meget væsentligt, at man på den måde skaber en solid aftale om den slags. Det sikrer også, at vi hurtigere får de unge ind på arbejdsmarkedet. Så ja, regeringen har da været fuldstændig bevidst om de her ting, og det er jo derfor, at den her lange række af reformer er blevet gennemført.

Ja tak, så er det hr. Carsten Hansen for en kort bemærkning.

Ja tak. Jeg vil godt have lov til at vende tilbage til regeringens anlægsstop. Vi fik vist ikke helt afsluttet diskussionen før, og jeg vil spørge fru Inger Støjberg, om ikke det er o.k., at en kommune satser både på kultur og idræt, bygger et isstadion, og samtidig siger, at man gerne vil have renoveret sine skoler og vuggestuer med skimmelsvamp og uhumske toiletter og lavet nye daginstitutioner - der er jo lavet en børnepasningsgaranti - og renoveret klasselokaler.

Så vil jeg spørge, om fru Inger Støjberg i virkeligheden har ringet til sine lokale Venstrefolk i Rødovre Kommune, for de støtter faktisk det budgetforlig, der ligger i Rødovre Kommune. Det virker da lidt uhyrligt, at regeringen vil holde penge tilbage, når man er gået så voldsomt op i disse klasselokaler, ja, statsministeren har oven i købet brugt sit landsråds tid på omtale af de her uhumske toiletter. I den nuværende situation, hvor vi risikerer, at arbejdsløsheden stiger, og hvor det er sådan, at vi har brug for at speede en lille smule op for at sikre, at vi ikke får en større arbejdsløshed, hvad er det så, der gør, at man skal holde kommunerne tilbage fra at investere i fælles velfærd?

Tak. Så er det ordføreren.

Jo, det er helt i orden både at bygge kulturinstitutioner og idrætshaller og at renovere skoler, man skal bare være sig sin prioritering bevidst. Det er det eneste, vi forlanger. Så må man bare sige til kommunerne: Byg løs for de 15 mia. kr., der ligger i anlægsbudgetter i år. Det er historisk højt; det er historisk høje anlægsbudgetter, og derfor er det jo bare et spørgsmål om at prioritere inden for et budget, der er større end det, man havde førhen. Det er jo det.

Til spørgsmålet om, hvem der har været med til at vedtage budgetterne rundtomkring, vil jeg sige, at en Venstremand da sandelig også skal stå ved de prioriteringer, som han eller hun gennemfører. Sådan er det da. Men det er altså bare sådan, at man fra socialdemokratisk hold bliver nødt til at ringe til sine egne socialdemokratiske borgmestre, før man står herinde i Folketingssalen og piber, fordi det er de socialdemokratiske borgmestre, der tilsyneladende gør det ringest. Det er i hvert fald de socialdemokratiske borgmestre, der gør det ringest, når det gælder skoleområdet og renoveringen af skolerne.

Tak. Så er det hr. Carsten Hansen for endnu en kort bemærkning.

Fru Inger Støjberg skal åbenbart ikke ringe, men jeg skal ligge og ringe rundt til alle mulige mærkelige, inden jeg tager en debat. Lad os nu bare holde fast i, at det er regeringen, som ikke vil tillade, at der bliver bygget broer der, hvor de bliver kørt ned af vognmænd, og man oven i købet får forsikringspræmien udbetalt. Vi så Rødovres borgmester stå og skue ud over sin bro, men han må altså ikke sikre, at den bliver genopført, selv om pengene er der, fordi der er et fuldstændig russisk anlægssystem. Jeg tror oven i købet, at Stalin ville misunde regeringen dette system, som de nu har bygget op.

I Rødovre er de enige om, at der er brug for at renovere vuggestuerne efter angreb af skimmelsvamp, at der er brug for at komme de uhumske toiletter til livs osv., men det vil regeringen ikke være med til, fordi man har lavet et anlægsstop. Og så er det sådan, at man i Herning, som er en Venstrestyret kommune, gerne vil være med til at bruge 101 mio. kr. til et nyt vandkulturhus. Der har man åbenbart gode forbindelser til vennerne, men i Silkeborg må man ikke bruge 5 mio. kr. til pasningstilbud, i Høje Taastrup må man ikke bruge 9,5 mio. kr. til nybyggeri af en daginstitution, og i Brøndby vil man gerne opføre en ny fløj til erstatning for 41 år gamle pavilloner på en skole, det må man heller ikke.

Sådan virker det ude i virkeligheden, og så kan man nok stå og benægte virkeligheden her på talerstolen, fordi man kun har kontakt til sin egen borgmester i Herning, der skal have et nyt vandkulturhus.

Tak. Så er det ordføreren.

Jamen den, der ikke kigger ud i virkeligheden, er tilsyneladende hr. Carsten Hansen, for det er altså sådan, at vi står i en situation, hvor økonomien kunne køre af sporet, hvis det var, at vi ikke holdt ordentlig styr på bl.a. anlægsudgifterne. Vi bliver nødt til at holde en snor i de her anlægsudgifter. Men når det så er sagt, er det altså sådan, at vi har nogle historisk høje anlægsbudgetter i kommunerne. Man kan bygge løs for 15 mia. kr., så der er plads til både skoler og daginstitutioner og ændring af toiletter, hvis bare man vil prioritere det.

Det, som hr. Carsten Hansen står her og plæderer for, er jo, at vi skal sætte økonomien over styr, at vi bare skal føre en uansvarlig økonomisk politik, men så kender vi jo Socialdemokraterne igen. Socialdemokraterne er da i hvert fald tilbage på sporet, når det gælder den uansvarlige økonomiske politik. Så meget kan man da konstatere efter i dag.

Tak. Så er det fru Astrid Krag for en kort bemærkning.

Da jeg som nyt folketingsmedlem i tirsdags hørte statsministerens åbningstale, bed jeg mærke i, hvor mange gange der blev sagt tryghed og sikkerhed. Og det er jo dejligt, at det ligger statsministeren så meget på sinde, for det er jo vigtigt for os alle sammen, at vi har en tryg og sikker hverdag.

Jeg må sige efter at have hørt fru Inger Støjbergs tale i dag, at jeg ikke rigtig synes, at ordføreren leverede de overskrifter, som statsministeren ellers lagde op til. Den finanskrise, som vi diskuterer så meget nu, kommer jo oven i en voksende usikkerhed om velfærden i det hele taget blandt danskerne. Vi kunne se det i en undersøgelse, som andre også har omtalt, der viser, at seks ud af ti danskere mener, at regeringen gør det dårligt i forhold til at sikre den offentlige velfærd. Faktisk er tallene sådan, at 59 pct. mener, at regeringen gør det dårligt, og at det kun er 14 pct. af danskerne, der mener, regeringen gør det godt. Og det giver jo en utryghed og en usikkerhed, altså det modsatte af det, som statsministeren brugte så mange ord på under sin åbningstale.

Hvorfor er danskerne så utrygge? Hvorfor er de usikre, hvorfor giver de regeringen den her meget dårlige bedømmelse? Jeg tror ikke, det er så svært at forstå, og vi kredser jo også om det i debatten her i dag. Det handler om de vilkår, kommunerne arbejder under, det handler om de snærende bånd, vi har lagt på kommunerne, og det handler om de økonomiske rammer.

Når vi snakker om ældreområdet, hvor jeg selv er ordfører, hører vi om kommuner, der sidder og har diskussioner om, hvor mange gram sovs de kan have råd til. Man skærer tilskud til busbilletter væk, og vi må jo efterhånden sige, at ældre må klare sig med nullermændenes selskab, for hjemmeplejen har ikke tid til at komme så tit. Det medfører jo ud over en utryghed i forhold til velfærden også en afskedigelsesfrygt blandt de offentligt ansatte, og det synes jeg slet ikke man hører ordføreren komme ind på. Kommunerne skærer jo faktisk ned på løn, regionerne skærer ned på løn. Det er ikke af lyst, men fordi de er tvunget af regeringen. Så i hele den her diskussion om stigende arbejdsløshed og de mange ledige stillinger, som fru Inger Støjberg nævnte i sit svar til hr. Villy Søvndal, da han spurgte ind til det, synes jeg stadig ikke, vi har fået noget svar på, hvad det er, regeringen forestiller sig at vi skal gøre med den stigende arbejdsløshed. Hvordan mener fru Inger Støjberg det spiller ind, at man i kommunerne faktisk også vil afskedige folk inden for velfærdsområderne?

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg beklager, hvis ikke jeg kan nå at svare på alle 11 spørgsmål, der blev stillet her inden for 1 minut. Men inden fru Astrid Krag kaster sig over de meningsmålinger, som fru Astrid Krag tilsyneladende har læst, synes jeg egentlig, at fru Astrid Krag skulle prøve at kaste sig over de målinger, der for nylig er blevet lavet af, hvad de ældre egentlig selv siger om den hjemmehjælp, som de får. Jeg tror, det var i søndags eller i mandags, at Jyllands-Posten bragte en ny undersøgelse, der viser, at over 80 pct. af de ældre er meget godt tilfredse med den hjemmehjælp, som de modtager.

Det står jo i skærende kontrast til det, fru Astrid Krag i dag står her og siger, nemlig at de ældre må leve med nullermænd og i ensomhed. Det er jo slet, slet ikke det billede, som de ældre selv tegner, og derfor er det en gang imellem en lillebitte smule en skam, at man ikke kigger ud i virkeligheden og spørger borgerne, om de egentlig er tilfredse. Spørger man forældrene, om de er tilfredse med det dagtilbud, som deres børn er i, er svaret også, at 80 pct. er tilfredse. Spørger man sygehuspatienterne, om de er tilfredse med den behandling, de får på sygehusene, er svaret, at op imod 90 pct. er tilfredse. Det er det, brugerne siger. Så kan man godt, når man ikke selv er bruger af systemet, have nogle formodninger om, hvordan det er, men det er nok brugerne - det er i al fald dem, jeg lytter til - der ved bedst.

Tak. Så er det fru Astrid Krag for endnu en kort bemærkning.

Jeg synes nu egentlig kun, jeg kom med 1 og ikke 11 spørgsmål, men det kan jo også være svært at hitte rede i det.

Nu gør fru Inger Støjberg det, som regeringen hele tiden gør, nemlig siger, at når danskerne synes, der er problemer, er det danskerne, der simpelt hen er for dumme. De kan ikke forstå, at velfærden er bedre. Men jeg kan godt forstå, at de ældre bliver bekymrede, når kommunen skærer i tøjvasken, når kommunen skærer i rengøringen, når de kan se, at den praktiske og personlige pleje bliver forringet. Så kan det godt være, at de er tilfredse med og glade for den dygtige og kvalificerede medarbejder, der kommer i dag, men når vi samtidig har kommuner, der er tvunget til at skære i lønnen, er tvunget til at afskedige folk inden for velfærdsområderne - det er jo ikke kun i ældreplejen, vi ser den her frygt for afskedigelse, det gælder over hele linjen - så synes jeg, det er meget bekymrende, at vi har en regering, der tager det så lidt alvorligt, at fru Inger Støjberg bare står på talerstolen og snakker om de massevis af ledige stillinger, der er i samfundet, og om, at der ikke er nogen danskere, der bør bekymre sig om noget, og at det, hvis de gør det, i hvert fald er, fordi de ikke har forstået en dyt af det hele.

Jeg synes ikke, jeg fik svar på det spørgsmål, jeg stillede fru Inger Støjberg, nemlig hvad regeringen har tænkt sig gøre, og om regeringen anerkender, at konsekvensen af den økonomiske politik altså er en forringelse af velfærden, bl.a. som følge af, at kommunerne ikke har råd til at have de ansatte, der skal til for at have det serviceniveau, de ellers gerne ville tilbyde deres borgere.

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg anerkender ganske enkelt ikke fru Astrid Krags præmis, for budgetterne har altså aldrig nogen sinde været større. Vi har et historisk stort velfærdsbudget på ekstra 45 mia. kr. siden 2001. 45 mia. kr. ekstra bruger vi på velfærd, vil jeg sige til fru Astrid Krag. Når man spørger brugerne, når man spørger de ældre, om de er tilfredse med hjemmehjælpen, er svaret, at det er 80 pct. Når man spørger dem, der får passet børn i dagplejen, om de er tilfredse, er svaret, at det er 80 pct. Når man spørger sygehuspatienterne, om de er tilfredse, er svaret, at det er 90 pct. Det er altså en helt forkert og fordrejet virkelighed, som fru Astrid Krag, SF og Socialdemokratiet forsøger at male op her i dag.

Tak til Venstres ordfører. Jeg skal her udsætte mødet. Mødet genoptages kl. 13.00, og det er med fru Helle Thorning-Schmidt fra Socialdemokratiet som ordfører.

Mødet er udsat. (Kl. 12.02).

Mødet er genoptaget.

Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er fru Helle Thorning-Schmidt.

Når man sådan træder ind i et nyt år, som vi gjorde ved årsskiftet til 2008, gør de fleste sig selvfølgelig nogle tanker om, hvad året vil bringe. Det gjorde statsministeren, og det gjorde jeg også selv, og man må jo nok sige, at vi havde markant forskellige forventninger til det år, der skulle komme.

Statsministeren, der jo blev genvalgt på et løfte om, at 4 år mere med præcis den samme politik ville sikre fortsat fremgang, vurderede i sin nytårstale, at den største risiko faktisk var, at det kom til at gå for godt.

Socialdemokraterne gik jo til valg på at gennemføre nødvendige forandringer og prioriteringer, og jeg skrev selv i min nytårskronik for 2008, at dette år ville blive ansvarets år, at flødeskumstiden i dansk politik og økonomi var forbi, og at prisen for 7 år uden omsorg for fremtiden nu skulle betales. Og det er netop på den baggrund, at vi igennem hele 2008 har foreslået, at Danmark skulle lægge kursen om, bide tænderne sammen, satse på fællesskabet, aflyse behagelige, men uansvarlige skattelettelser og lægge grunden til et nyt opsving med investeringer i fremtiden, i sundhed, i uddannelse, i grøn teknologi.

I dag, her 9 måneder inde i 2008, håber jeg, at alle Folketingets partier nu er parate til at anerkende situationens alvor, og at statsministeren nu er klar til en oprigtig dialog med befolkningen om Danmarks reelle udfordringer. Danmark har brug for nyt lederskab, ny handlekraft og ny ærlighed om den fremtid, der venter os, og de muligheder, vi har for at påvirke den fremtid.

Vi kan jo have forskellige politiske holdninger til, hvad der virker, og hvad der er mest retfærdigt, men vi bør stå sammen om en klar og realistisk vurdering af, hvad opgavens omfang er, og vi bør samarbejde om at finde holdbare løsninger.

Det var sådan set også det, vi gjorde natten mellem søndag og mandag, hvor samfundet måtte træde til i en situation, hvor overdreven grådighed og svag regulering herhjemme og i udlandet havde bragt selve fundamentet for dansk økonomi i fare. Det var nødvendigt at spænde et sikkerhedsnet ud under den danske banksektor, for hvis markedskræfterne havde fået frit spil, kunne det have medført helt uoverskuelige konsekvenser, ikke bare for bankerne, men også for helt almindelige familier, der er dybt afhængige af muligheden for at kunne låne til bolig, til byggeri, til bil på rimelige, stabile vilkår og til en anstændig rente. Derfor tog Socialdemokraterne ansvar for at løse problemet.

Vi krævede før forhandlingerne, at bankerne selv måtte finansiere en løsning. Vi krævede samtidig en styrkelse af Finanstilsynet, større åbenhed om bankernes risikoprofil og et forbud mod de aktieoptioner, der har udløst uhæmmet grådighed og spekulation i den finansielle sektor. I den endelige aftale er alle disse punkter helt eller delvis imødekommet, og Socialdemokraterne medvirkede dermed til, at vi nu har taget toppen af grådigheden og holdt bankerne fast på et betydeligt ansvar for at dække mulige tab.

Men når alt dette er slut, når vi ikke længere taler om den finansielle krise, venter der os en grundlæggende værdidebat om, hvordan man skal drive finansiel virksomhed i Danmark, og jeg vil gerne advare hele Folketinget om ikke at tage let på den sag. For realiteten er, at vi alt for længe har tolereret en grundlæggende usund udvikling i blind, passiv tro på markedskræfterne, og det er tiden til et brud med den tankegang. Den sidste uge har vist det, som det er, har vist, at hele forudsætningen for, at en globaliseret markedsøkonomi kan fungere stabilt, er, at den reguleres på en moderne socialdemokratisk måde.

Derfor holder Socialdemokraterne fast i vores krav. Vi vil ikke tillade, at banksektoren slipper for ansvar fremover, og vi vil kæmpe for at få afskaffet de aflønningsformer, der har tilskyndet bankfolk til at lokke helt almindelige småsparere til at gå ind i risikable investeringer, som har risikeret at koste dem hele deres formue.

Jeg vil samtidig gerne advare regeringen mod at betragte den finansielle krise som sådan et forbigående fænomen, der kan overstås uden konsekvenser for dansk økonomi.

Det er i den nuværende økonomiske situation dybt uansvarligt at holde fast i forslaget om at dæmpe beskæftigelsen ved at genindføre Den Særlige Pensionsopsparing og ved at fastholde det anlægsloft, der forhindrer byggeri og renovering ude i vores kommuner.

Så sent som i tirsdags sagde statsministeren i sin åbningstale, at mangel på arbejdskraft er Danmarks største udfordring. Ja, det virker af og til, som om statsministeren synes, at det er nationens eneste udfordring. Jeg opfordrer til, at vi i dag gør op med forestillingen om, at arbejdskraftmangel er det altoverskyggende og presserende problem i dette land. Med den økonomiske opbremsning, vi står over for, er den primære udfordring ikke at finde arbejdskraft, nej, den primære udfordring er at fastholde og skabe nye arbejdspladser.

Det er helt rigtigt, at det på længere sigt er korrekt, at vi har brug for, at flere arbejder mere, og Socialdemokraterne har også fremsat en serie af forslag til at sikre netop det. Bl.a. vil vi give pensionister og efterlønnere mulighed for at tjene op til 3.000 kr. om året uden modregning og uden bureaukrati.

Den debat tager vi gerne med regeringen, men at bremse den økonomiske vækst for at hindre mangel på arbejdskraft ville i den nuværende situation være et historisk fejltrin. I den kommende tid bliver det primære problem at sikre job til de mange danskere, der allerede er på arbejdsmarkedet. Og en stædig ideologisk fornægtelse af realiteterne vil være direkte farlig.

Vi har udsigt til en fordobling af arbejdsløsheden næste år, og der er ingen garanti for, at det stopper der; tværtimod, alle advarselslamper blinker rødt. Væksten er gået i nul, og alle prognoser viser, at den vil forblive lav mange år fremover. Det tynder ud i industriens ordrebøger, antallet af konkurser er det største siden 1979, antallet af tvangsauktioner er fordoblet siden sidste år, og mange unge familier er fanget i en gældsfælde. Samtidig må man jo sige, at de grundlæggende forudsætninger for at skabe langsigtet vækst i vores samfund er svækket systematisk i de sidste 7 år, og det er derfor, vi taler om 7 forsømte år.

Regeringen har forsømt at øge uddannelsesniveauet. Det er i dag sådan, at der er færre, ikke flere, der får en ungdomsuddannelse. Og regeringen har svigtet udviklingen i vedvarende energi. I stedet for at gå foran på nye hastigt voksende eksportmarkeder er regeringen gået tilbage til gammeldags kulkraft og til stigende, ikke faldende, CO2-udslip.

Det er tid til at vende den udvikling. Det er tid til at holde hånden forsigtigt under beskæftigelsen, det er tid til at droppe Den Særlige Pensionsopsparing, og det er tid til at åbne op for, at man kan komme i gang med anlægsarbejder i regionerne og kommunerne. Det er tid til at skabe bedre nye job i Danmark gennem uddannelse af alle vores unge og ved at satse massivt på fremtidens teknologi og løsninger, ikke mindst på energi- og miljøområdet.

Regeringen gik jo til valg på at forbedre borgernes velfærd og borgernes tryghed. Hvordan går det så med de valgløfter? Vores ældre, der har krav på at blive behandlet med værdighed og respekt, må se den ene nedskæring efter den anden udhule deres livskvalitet. Den kollektive trafik, som for mange ældre medborgere er den eneste transportmulighed til familie og fritidsaktiviteter, befinder sig i en reel dødskamp. Og i den kommunale madordning er priserne så høje, at de ligger flere gange over, hvad en gennemsnitsdansker bruger på mad, uden at kvaliteten er derefter. I Egedal Kommune må de ældre betale 4.800 kr. for at få mad på plejehjemmet. Socialdemokraterne vil styrke den kollektive trafik, og vi vil sætte et loft over madpriserne til de ældre.

Regeringen har valgt at gøre ingenting. Den forsøger desperat at dække over de mange brudte valgløfter. I valgkampen talte statsministeren fint og flot om uhumske toiletter og generende lukkedage. Nu nævnes de ikke med et eneste ord af statsministeren. Og den Kvalitetsfond, som statsministeren talte om, på hele 50 mia. kr. har vist sig at være lige så meget værd som aktierne i Roskilde Bank.

I tirsdags kom det frem, at vores folkeskoler, der jo er selve rygraden i vores uddannelsessystem, siden 2001 har fået tilført færre og færre midler til renovering og vedligeholdelse. Faktisk er det så grelt, at hver fjerde skole, der har haft besøg af Arbejdstilsynet, får at vide, at deres indeklima rummer en klar sikkerhedsrisiko. Alligevel hævder regeringen frimodigt, at folkeskolen har fået flere penge til at løfte opgaverne. Det er jo en virkelighed, som hverken forældrene, lærerne eller eleverne for den sags skyld kan genkende.

Jeg tror heller ikke, at borgerne kan genkende, at det skulle være mere trygt at færdes på gaderne siden 2001. Økonomi- og erhvervsministeren kaldte sig forleden dag for moster skrap, da hun i rette tid kom ud af Justitsministeriet. Men hvad var det, hun opnåede? Den triste virkelighed er, at antallet af uopklarede sager sætter nye rekorder, at borgerne bliver mødt med en telefonsvarer, når de ringer efter hjælp, og at tilliden til politiet styrtdykker. Der findes i dag kvarterer, tæt på, hvor vi står nu, hvor borgerne ikke tør gå ud på gaderne om aftenen, fordi der skydes med skarpt. I min egen hjemby, Ishøj, brænder de unge biler af og skræmmer mennesker. Antallet af unge med indvandrerbaggrund, der har rodet sig ud i kriminalitet, er steget, og antallet af unge, der begår vold, er eksploderet. Jeg tror ikke, at borgerne føler sig mere trygge efter 7 år med fru Lene Espersen som justitsminister. Det viser sig jo, at moster skrap i stedet for var moster snak, og snak duer ikke, når det handler om borgernes tryghed.

Eller tag vores sundhedsvæsen. Efter 7 år med en borgerlig regering kan man konstatere, at ventelisterne trods løfter om det modsatte er helt på samme niveau, som vi kendte dem i 2001, og det er jo ganske enkelt ikke rimeligt, at patienter med alvorlige sygdomme bliver placeret på ventelisten, det er ikke værdigt i et moderne velfærdssamfund. Og læg mærke til, at den udvikling startede før strejkerne i foråret, ja, faktisk allerede under sidste valgkamp for knap et år siden lå patienterne - til statsministerens store undren naturligvis - faktisk på gangene, og allerede under valgkampen steg antallet af patienter på ventelisterne. Regeringens svar har været at sidde på hænderne og vente på bedre tider og færre patienter. Nåh nej, det er selvfølgelig ikke rigtigt, for i statsministerens åbningstale i tirsdags sagde statsministeren, at han ville overvåge udviklingen. Det er lige så produktivt som at sætte sig til at vente på, at maling tørrer.

Danskerne fortjener en mere seriøs indstilling, og Socialdemokraterne har fremlagt en ambitiøs plan for, hvordan vi vil genoprette det danske sundhedsvæsen. Vi foreslår, at skattelettelser fra næste år bliver annulleret, og at de 5 mia. kr. i stedet for bruges på at skabe et historisk løft for vores fælles sundhed. Regeringen er i stedet for gået i gang med et storstilet ideologisk projekt, der går ud på at flytte ressourcer fra det offentlige sundhedsvæsen til det private, ja, regeringen har faktisk med åbne øjne skabt et system, hvor det offentlige må betale så store summer til private hospitaler på grund af alt for høje priser, at man nærmest skal være idiot for ikke at tjene penge på at drive privathospital i Danmark.

Socialdemokraterne er ikke imod privathospitaler, og vi har heller ikke noget imod behandlingsgarantier, det synes vi faktisk er godt, men vi har noget imod ulighed i sundhed, og vi har noget imod, at skatteborgernes penge bruges til at styrke de private hospitaler. Der må være fuldstændig fair konkurrence. For Socialdemokraterne er den fri og lige adgang til sundhed velfærdssamfundets kronjuvel.

Vi vil gerne have en åben og ærlig debat med danskerne om det her, og vi ønsker ikke en skjult privatisering, og der er vi måske fremme ved den nye skillelinje i dansk politik. Socialdemokraterne siger det, som det er. Vi skyder ikke skylden på nogen, der var der for 8 år siden, vi tager ansvar og fortæller, hvordan tingene er. Når en økonomisk krise er under opsejling, siger vi tingene, som de er, og fejer ikke tingene ind under gulvtæppet, og vi siger, at der ikke er råd til skattelettelser, som nok er behagelige, hvis vi samtidig vil have bedre velfærd.

Vi er nødt til at indstille os på, at der venter os nogle år med en anderledes økonomisk situation, og det vil kræve et bredt samarbejde i Folketinget, hvor vi trækker i samme retning. Jeg tror også, det vil kræve et opgør med den lidt verdensfjerne, arrogante blokpolitik, der har eksisteret i 7 år. Socialdemokraterne er helt parat til at tage ansvar. Vi er parat til at tage ansvar for at få bragt Danmark igennem det urolige hav, vi skal igennem i det næste stykke tid, og danskerne kan stole på, at vi vil sige tingene, som de er, og de kan stole på, at vi vil tage situationen alvorligt og altid tage ansvar for Danmark.

Jeg skal på vegne af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget opfordrer regeringen til

- løbende at orientere Folketingets partier om udviklingen i den finansielle krise samt drøfte eventuelle yderligere initiativer, der kan modvirke, at krisen får langvarige skadevirkninger på Danmarks og danskernes økonomiske situation,

- at sikre bred opbakning til reformer på skat og arbejdsmarked, der kan sikre høj beskæftigelse og holdbarheden i dansk økonomi,

- at tage initiativer, der kan imødegå den stærkt bekymrende udvikling, hvor andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er faldende,

- at fremme rekrutteringen til den offentlige sektor gennem initiativer, der skaber øget søgning til velfærdsuddannelser, f.eks. uddannelsen til lærer og sygeplejerske, og

- at udarbejde en social handlingsplan, således at de dårligst stillede danskeres livssituation forbedres.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 2).

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse:

»Folketinget opfordrer regeringen til

- løbende at orientere Folketingets partier om udviklingen i den finansielle krise samt drøfte eventuelle yderligere initiativer, der kan modvirke, at krisen får langvarige skadevirkninger på Danmarks og danskernes økonomiske situation,

- at sikre bred opbakning til reformer på skat og arbejdsmarked, der kan sikre høj beskæftigelse og holdbarheden i dansk økonomi,

- at tage initiativer, der kan imødegå den stærkt bekymrende udvikling, hvor andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er faldende,

- at fremme rekrutteringen til den offentlige sektor gennem initiativer, der skaber øget søgning til velfærdsuddannelser, f.eks. uddannelsen til lærer og sygeplejerske, og

- at udarbejde en social handlingsplan, således at de dårligst stillede danskeres livssituation forbedres.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 2).

Dette forslag til vedtagelse vil nu indgå i de videre forhandlinger. Fordi der er fremsat et forslag til vedtagelse, er vi kommet lidt ud over den tilmålte tid, men for at der kan blive fuld lejlighed til at stille kritiske spørgsmål til ordføreren, vil vi først give ordet til den næste ordfører kl. 14.05.

Den første, der får ordet nu som spørger til ordføreren, er fru Pia Kjærsgaard. Værsgo.

Jeg kunne forstå, at fru Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokratiet siger tingene, som de er, og ser med alvor på situationen. Jeg tror, at samtlige partier i Folketinget kan tilslutte sig det. Men vi mangler svar på: Hvad vil Socialdemokratiet så gøre i forhold til det, der i øvrigt bliver gjort?

Så må jeg så sige, at jeg var meget overrasket over det her forslag til vedtagelse. Altså, det er jo sådan, at det er regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der har siddet sammen om den aftale, som vi drøftede i formiddags. Liberal Alliance og Det Radikale Venstre har tilsluttet sig. Det er dem, som vi kalder Folketingets seks økonomisk ansvarlige partier, og det er vel det, vi går under. Og så kommer fru Helle Thorning-Schmidt med et forslag til vedtagelse fra Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti - og Enhedslisten, der stemmer imod. Jeg forstår ingenting. Jeg fatter det simpelt hen ikke.

Har fru Helle Thorning-Schmidt fortrudt? Har fru Helle Thorning-Schmidt fået så mange bank af Socialistisk Folkeparti efter at have tilsluttet sig aftalen, hvor Socialistisk Folkeparti ikke kunne være med, eller hvad er det egentlig, der er foregået?

Ordføreren.

Sagt til fru Pia Kjærsgaard: Først skal vi lige have noget på plads. Det er jo ikke sådan, at Socialistisk Folkeparti, som i øvrigt også kan svare for sig selv, ikke ønskede at være med. Det var jo sådan, at de borgerlige i forhandlingsrunden ikke ønskede at have Socialistisk Folkeparti med. Det tror jeg bare også for historiens skyld er vigtigt at få styr på.

Der spørges om, hvad Socialdemokraterne så vil gøre. Det synes jeg er et godt spørgsmål at stille. Jo, vi vil bede regeringen om her og nu at aflyse Den Særlige Pensionsopsparing. Det er en rigtig dårlig idé at genindføre Den Særlige Pensionsopsparing, når vi kan se, at ledigheden kommer til at stige til næste år. Det svarer faktisk til - og man kunne lige så godt sige det, som det er - at man kun tror, at økonomien er i balance, hvis der kommer flere ledige til næste år. Jeg synes jo, det er interessant, at Dansk Folkeparti også har udtrykt det, for det betyder faktisk, at vi i øjeblikket er lidt mere på linje med Dansk Folkeparti, når det handler om den økonomiske politik. Vi vil gerne løfte anlægsstoppet, så kommunerne kan komme i gang med at reparere skolerne og komme i gang med de uhumske toiletter, som statsministeren også var optaget af i valgkampen. Vi vil gerne give kommunerne mulighed for at komme i gang.

Drop anlægsstoppet, drop Den Særlige Pensionsopsparing - det er vores kur.

Så er det fru Pia Kjærsgaard.

Det er klar tale, men det er bare noget pauvert, synes jeg. Hvordan hænger Socialdemokratiets finanslovforslag egentlig sammen? Det manglede jeg at høre, for det synes jeg har været et mantra, faktisk i flere år: velfærd frem for skattelettelser. Det glemte fru Helle Thorning-Schmidt lige at nævne.

Når vi så taler om SP-ordningen, kan vi være enige langt hen ad vejen. Men hvis Socialdemokratiet stadig vil aflyse de bebudede skattelettelser, giver det så netop ikke den der modsatte effekt, som fru Helle Thorning-Schmidt nævner? Ville det egentlig ikke være meget rart for danskerne at få lidt mere mellem hænderne netop i de her tider, hvor det ikke ser så godt ud for Danmark og internationalt, som det før har gjort? Er Socialdemokratiet ikke lidt sådan på kollisionskurs med det hele i øjeblikket, også på grund af den krise, som netop er opstået?

Ordføreren.

Jeg tror ærlig talt, det er Dansk Folkeparti, der er på kollisionskurs med det, borgerne egentlig gerne vil have.

Hvis man spørger Ældre Sagen, siger de jo, at de kan påvise, at de ældre medborgere synes, de har fået mindre tid over de seneste år. De synes sådan set heller ikke, det går så godt med den pleje, de får, og mange er bekymrede for ældremaden. Ældre Sagen har jo tydeligt sagt, at de ældre er meget bekymrede for, at priserne på deres mad kommer meget højt op, helt op til 4.800 kr. om måneden, fordi Dansk Folkeparti sammen med regeringen har sat kommunerne i en meget stram skruestik.

Vi står ved vores udmelding til danskerne om, at man ikke kan få det hele. Vi bliver nødt til at prioritere: Er det 5 mia. kr. i skattelettelser, vi skal have næste år? Eller skulle vi lade være med at give de skattelettelser? Endnu kan vi jo nå at lade være med at give de skattelettelser og i stedet prioritere pengene til vores hospitaler, så vi kunne sikre, at borgerne ikke skal ligge på gangene, hvis de bliver indlagt som medicinske patienter, og at folk ikke skal være på venteliste i så lang tid, som tilfældet er nu. Skulle vi ikke i stedet for at bruge pengene på en skattelettelse bruge pengene på danskernes sundhed?

Så er det fru Henriette Kjær.

Jeg må jo konstatere, at på trods af Socialdemokraternes høje alder som parti er man kommet i panikalderen - panik, panik, panik. Først slår man ud med armene og lover sammen med Socialistisk Folkeparti kommunerne en ekstra milliard kroner, på trods af at vi i kommuneaftalen har sikret kommunerne flere penge, og på trods af at kommunerne har fået ekstra penge for de initiativer, der er vedtaget i forbindelse med kvalitetsreformen.

Jeg må simpelt hen sige, at det, vi har hørt fra talerstolen i dag, hvor fru Helle Thorning-Schmidt kalder regeringen for verdensfjern, falder fuldstændig tilbage på Socialdemokraterne selv. Det er jo verdensfjernt at stå her og tale en depression i gang, som om alting er sort i sort, at arbejdsløsheden stiger katastrofalt, og at noget må gøres. Situationen er faktisk, at kommunerne får meget svært ved at bruge den milliard kroner, som Socialdemokraterne og SF vil pumpe derud, fordi de mangler arbejdskraft.

Fru Helle Thorning-Schmidt kaldte i tirsdags statsministeren arrogant, fordi han tillod sig at tage det her spørgsmål op. Det er et meget væsentligt spørgsmål, og jeg mangler simpelt hen nogle bud på, hvordan fru Helle Thorning-Schmidt vil bruge alle de penge, der nu skal pumpes ud i den offentlige sektor, for vi mangler stadig væk arbejdskraft.

Så er det ordføreren.

Jeg synes, det er helt utroligt, at man skal høre fra den konservative ordfører, at man er verdensfjern. Vi befinder os tit ude i kommunerne, vi lytter faktisk til, hvad kommunerne siger, og det virker, som om regeringen og regeringspartierne slet ikke er optaget af, hvilke besparelser man sidder med ude i kommunerne lige her og nu - besparelser, som vil kunne mærkes af borgerne.

I Aalborg Kommune skal de spare 250 mio. kr. på daginstitutioner, ældre og servicebusser, og det kommer til at gå ud over de ældre. I Egedal Kommune er priserne for ældremad helt op mod 5.000 kr. om måneden, og det kommer til at gå ud over de ældre. Så har vi Vejle Kommune; her planlægger man at skære 1 time af folkeskolernes timetal i 2009, og det kommer jo til at gå ud over børnene. Så vi er ikke verdensfjerne, vi er meget tæt på den virkelighed, der opleves ude i kommunerne lige her og nu, og som kommer til at gå ud over borgerne.

Fru Henriette Kjær.

Jeg bliver nødt til at spørge fru Helle Thorning-Schmidt, hvad svaret er for Socialdemokraterne på den store mangel på arbejdskraft, både i den kommunale sektor, når det gælder om at tage sig af vores ældre, og i regionerne, der har ansvaret for sygehusene. Jeg får simpelt hen ikke noget svar. Det eneste, jeg får at vide fra fru Helle Thorning-Schmidt, er, at statsministeren er arrogant, fordi han i sin åbningstale tillader sig at pege på det som et problem.

Jeg synes faktisk, det er mangel på ansvarlighed, at man negligerer det spørgsmål, og at man - når vi sidder med en arbejdsløshed, der nu er nede på nogle og fyrre tusinde arbejdsløse - til gengæld gør det til et stort tema og et stort problem i debatten her i dag. Jeg bliver nødt til at få en forklaring på, hvordan man vil løse det problem, der er med manglende arbejdskraft, bl.a. i de kommuner, som ligger fru Helle Thorning-Schmidt så meget på sinde.

Så er det ordføreren.

Jeg anerkender fuldstændig, at vi på sigt har brug for, at flere arbejder mere - fuldstændig! Det er også derfor, vi har lagt et forslag frem, som vil sikre, at mennesker, der er gået på pension eller efterløn, uden bureaukrati kan arbejde for 60.000 kr. mere om året, uden at det bliver modregnet i deres pension eller efterløn. FTF har regnet på det, de synes nemlig godt om vores forslag, og de har beregnet, at de kan få 35.000 flere i beskæftigelse på den måde.

Det er jo også noget, der handler om, hvordan vi ser på mennesker. Jeg er optaget af, at mennesker ikke bare skal holde op på arbejdsmarkedet, fordi de når en bestemt alder. Jeg tror, fremtiden kommer til at indebære, at mennesker i langt højere grad har mulighed for at være lidt på arbejdsmarkedet og trække sig tilbage på det tidspunkt, hvor de har behov for det. Måske kunne 1 dag om ugen være godt for en sygeplejerske, som er gået på efterløn, både til samfundets bedste og for den enkeltes skyld, så jeg tror virkelig på, at det er sådan nogle tiltag, der skal til for at skabe mere arbejdskraft.

Ja, så går vi videre. Fru Inger Støjberg.

Det er dybt uansvarligt at genindføre Den Særlige Pensionsopsparing, sagde fru Helle Thorning-Schmidt i sin tale. Men fru Helle Thorning-Schmidt har ikke sådan rigtig fået forklaret, hvorfor det er så uansvarligt at bede folk om at spare penge op til pensionen. Selv da fru Pia Kjærsgaard prøvede på at få fru Helle Thorning-Schmidt til at svare på det, fik vi ikke rigtig et svar. Så jeg vil gerne bede fru Helle Thorning-Schmidt om én gang for alle lige at prøve at forklare, hvorfor det er, at det er så frygteligt at bede folk om at spare op til pensionen.

Ordføreren.

Det er såmænd ikke principielt frygteligt at bede folk om at spare op til pension. Det kan være en ganske udmærket idé. Det, der er en historisk fejltagelse, er, når man kan se, at ledigheden kommer til at stige næste år, at man så sætter en yderligere bremse på økonomien ved at genindføre Den Særlige Pensionsopsparing. Det er en rigtig dårlig kur, når man kan se, at ledigheden er ved at stige, og det er Dansk Folkeparti jo i øvrigt enige med os i.

Min holdning er, at man lige så godt kunne sige det, som det er: Man er ikke fra regeringens side interesseret i at fastholde en høj beskæftigelse, fordi vi nu er på en ledighed, som er langt under det, man kalder den strukturelle ledighed, og man siger, at der kommer ubalancer i dansk økonomi. Så regeringen og regeringspartierne skylder også os andre - borgerne, Socialdemokraterne, alle, der kunne være interesserede - et svar på, hvor højt ledigheden egentlig skal op. Hvor højt er det, vi skal op med ledigheden, for at tingene ligesom passer på det danske arbejdsmarked? Er det 100.000? Er det mere end 100.000, vi skal op på, for at vi når op på den ledighed, regeringspartierne synes er nødvendig?

Fru Inger Støjberg.

Altså, fru Helle Thorning-Schmidt er jo ved at svømme så langt ud nu, at det kniber med at bunde. For hvis det er så forfærdeligt at bede danskerne om at spare 5 mia. kr. op til næste år til deres egen pension, kan fru Helle Thorning-Schmidt så forklare mig, hvordan det kan være, at Socialdemokraterne, hvis man fik magt, som man har agt, vil hæve skatterne med 9 mia. kr.? Det er dog en bremse, der er til at forstå, for det betyder jo netop, at man, som Socialdemokraterne har sagt, vil rulle skattelettelserne tilbage i 2009. Hvordan i alverden vil fru Helle Thorning-Schmidt forklare mig, at det at spare op til pensionen for 5 mia. kr. er dybt uansvarligt, fordi det vil sætte det hele i stå, mens det at stjæle 9 mia. kr. fra borgerne ved at hæve skatterne, som Socialdemokraterne vil, åbenbart slet ikke er det?

Ordføreren.

Jeg synes jo altid, det er herligt, når folk bliver klogere, også når det går ret hurtigt; jeg kan i hvert fald høre, at Venstres ordfører har snuppet 3 mia. kr. af det beløb, hun sad i morgen-tv og sagde at Socialdemokraterne ville stjæle fra borgerne. I morges var det 12, nu er det åbenbart kun 9 mia. kr.

Men det er 5 mia. kr., vi taler om, og det handler ikke om, at vi vil stjæle noget fra borgerne. Borgerne får præcis den samme privatøkonomi næste år, som de har i år. Vi vil bare lade være at give en skattelettelse for i stedet at bruge pengene på danskernes sundhed. Det er meget, meget enkelt, og jeg bliver helt skuffet over, at man ikke anerkender, at det er et klart valg, som danskerne har. Vi kan bruge pengene på sundhed, på velfærd, eller vi kan klatte pengene ud i skattelettelser. Det er et klart valg, og jeg ville ønske, at de borgerlige partier ville benytte samme ærlighed og sige: Det er et valg, vi foretager, og vi har valgt, at man skal have skattelettelser; så bliver der ikke råd til så meget velfærd. For det er sandheden.

Inden vi går videre, vil jeg gøre opmærksom på, at der er medlemmer, der begærer ordet ved at knipse med fingrene. Jeg er nødt til at sige, at det behøver man ikke - dette er et parlament, ikke et udskænkningssted. Så man får ordet, hvis man markerer. Vi har fabelagtige folketingssekretærer til at overvåge disse forhandlinger.

Hr. Anders Samuelsen.

Jeg mener ikke, at jeg knipsede med fingrene, men lad det nu være usagt.

Jeg kunne godt tænke mig at stille ét spørgsmål til Socialdemokratiets formand: Mener Socialdemokratiet, at alle de ca. 140.000, der er på efterløn, er nedslidte og derfor ikke kan gøre en indsats på arbejdsmarkedet? Eller for at være endnu mere præcis: Er der ikke et ret betragteligt antal af dem, der er på efterløn, som faktisk sagtens kunne fortsætte på fuld tid på arbejdsmarkedet?

Så er det ordføreren.

Jeg kan ikke lade være med at sige til formanden, at jeg heller ikke tror, man skal knipse på et udskænkningssted; jeg tror også, man skal spørge høfligt, ligesom man naturligvis skal her på tinge.

Det kommer an på, hvor man kommer. (Munterhed).

Til ordførerens spørgsmål: Jeg tror, der er rigtig mange, der er trætte af at have knoklet et helt liv, når de går på efterløn, og jeg tror heller ikke, det er nogen tilfældighed, at de, der har tendens til at gå tidligst på efterløn, er dem, som har virkelig hårdt arbejde; det er jo slagteriarbejdere og HK'ere. Man kan se, at der er langt flere af dem, der går på efterløn, end af dem, som har haft et akademisk job. Så jeg tror, der er et eller andet med, at mennesker bliver trætte af et helt, langt arbejdsliv, også fordi vi ikke er så gode til at passe på mennesker gennem et langt arbejdsliv. Så jeg tror, der er en vis træthed, der sætter ind.

Om det så betyder, at man kan arbejde en ekstra dag? Jeg har mødt masser af mennesker, som gerne ville træde en dag ud på arbejdsmarkedet, være med, se de gamle kollegaer og så i øvrigt holde lidt fred og fri resten af ugen. Og jeg er overbevist om, at der er noget at hente der på det her område. Så jeg tror gerne, at efterlønnere vil have efterløn - det har vi sådan set også lovet dem for 2 år siden - men de vil samtidig også godt have muligheden for at være en del af arbejdslivet. Det er der mange mennesker der er glade for.

Så er det hr. Hans Christian Schmidt, undskyld, hr. Anders Samuelsen, for en kort bemærkning.

Så blev jeg alligevel nødt til at knipse med fingrene.

Når nu Socialdemokratiet er gået til valg på og igen går til valg på, at befolkningen ikke både kan få skattelettelser og velfærd, er det så ikke paradoksalt, at man på samme tid siger, at man både kan skabe velfærd og give efterløn til folk, som er raske og rørige? For jeg hørte svaret sådan, at der er masser af folk, der får efterløn, som er raske og rørige. Hvis det ene udsagn er sandt, nemlig at vi ikke både kan få velfærd og skattelettelser, må det jo umiddelbart også være sådan, at man ikke kan sige, at man kan give penge til folk, som er raske og rørige, og som burde være skatteydere og gøre en indsats på arbejdsmarkedet, og så samtidig have velfærd.

Det er også det, der er sandheden. De områder, hvor vi er presset på velfærden, på kerneydelserne, på at hjælpe børn med at bryde den negative sociale arv, lever vi tilsyneladende med og lever fint nok med, fordi det herinde åbenbart er så vigtigt at forsvare efterlønsordningen. Hvorfor ikke starte med at angribe de områder, hvor vi helt åbenlyst bruger for mange ressourcer, og så føre ressourcerne direkte over til dem, der virkelig har behov? Det synes jeg ville være et virkelig stærkt socialt træk af Socialdemokratiet at foretage.

Ordføreren.

Jeg synes lidt, det er som at lytte til en debat, der kunne have været holdt for 3 år siden. Det er jo ikke mere end 2 år siden, Socialdemokraterne - fordi vi havde modet til at tage et stort, stort ansvar - gik ind og ændrede efterlønsordningen. Vi ændrede den jo netop sådan, at i takt med at befolkningen lever længere, går man senere på efterløn. Det var en fremragende måde at tænke efterløn på. Som Socialdemokrater havde vi jo ikke behøvet at tage det store ansvar at lægge modeller frem, men det gjorde vi, fordi vi gerne ville tage ansvar for holdbarheden i dansk økonomi.

Men jeg synes så heller ikke, at det er rimeligt, når jeg og statsministeren og alle andre for 2 år siden har stået og sagt, at det her er den efterlønsordning, folk kan regne med, at det er den, vi har lavet, og den kommer til at holde, at man så bare 2 år efter går ud og siger: Vi mente det ikke alligevel, vi gjorde noget, som vi ikke rigtig havde tænkt over. Vi tænkte over det, og vi lavede en langtidsholdbar efterlønsordning. Det vil jeg gerne stå på mål for. Men jeg vil ikke stå på mål for, at man 2 år senere går ud og skaber usikkerhed for de borgere, som forventer, at de kan komme på efterløn.

Så er det hr. Hans Christian Schmidt.

Tak for det. Til fru Helle Thorning-Schmidt vil jeg i grunden stille et meget enkelt spørgsmål, for jeg synes, det er et klart budskab, der kommer ud til befolkningen i dag, og jeg synes, man skal rose en ordfører for at sige det ligeud, som det er, nemlig at skulle Socialdemokratiet gå hen og få mulighed for at vedtage nye love i det her Folketing, ja, så vil de simpelt hen gå på hugst og få fat i de midler, som familierne i dag kan sidde og regne med at de kan bruge i en krise, som jeg synes at Folketinget skal roses for at stå sammen om at gøre sit til at løse. Men skulle Socialdemokratiet få den magt, er det det klare signal, man sender. Og så skal man huske, at en stor del af de penge, man i øjeblikket sidder og tæller på sit budget, vil forsvinde, fordi Socialdemokratiet simpelt hen ønsker at inddrage de skattelettelser, der er givet.

Jeg hører godt fru Helle Thorning-Schmidt give en masse forklaringer om - og sådan er det vel tit - hvad man kunne tænke sig at bruge dem til, men det vigtige budskab til den danske befolkning i dag i den tale, fru Helle Thorning-Schmidt har holdt, er: Vi ønsker at tage af de midler, I i dag sidder og tæller, for at I kan bruge dem til at dække jeres udgifter. Jeg synes, det er trist, at det er det, fru Helle Thorning-Schmidt gør.

Ja, så er det ordføreren.

Socialdemokraterne tager ikke en krone fra nogen mennesker til næste år. Vi tager ikke en krone. Vi vil aflyse en skattelettelse, men det er ikke det samme. (Munterhed). Det er da ikke det samme.

Vi aflyser en skattelettelse, og lige så vel som ordføreren siger, at jeg skal fortælle borgerne, at jeg nu vil gå ud og tage noget fra dem, synes jeg også, at regeringen skal sige klart og tydeligt til borgerne, at hvis man nu fastholder den skattelettelse på 5 mia. kr., bliver der altså 5 mia. kr. mindre til at komme i gang med de ventelister, som i dag er lige så lange, som da regeringen kom til, til at sikre, at mennesker ikke skal ligge på gangene, når de bliver indlagt på hospitalerne, til at sikre, at mennesker, som Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen siger dør på ventelisten, får en mere værdig behandling.

Det er simpelt hen den modsætning, man er nødt til at gøre sig klart, nemlig at der er nogle partier, som giver skattelettelser og dermed ikke har råd til alt det andet, og andre, som siger tingene, som de er: Man kan ikke få det hele. Vi dropper en skattelettelse, og vi bruger i stedet for pengene på danskernes sundhed, danskernes velfærd.

Så er det hr. Hans Christian Schmidt.

Jeg vil gerne rette en misforståelse. Jeg har sådan set ikke bedt ordføreren om at sige, at man vil gå ud og hente befolkningens penge. Jeg roste derimod ordføreren for at sige klart, at det var det, ordføreren agtede. Så jeg mener ikke, at der er noget ugjort her, man har sagt det, der skulle siges: Vi kommer og henter dem. Jeg synes bare, at det skal roses, når man så klart sender det signal.

Jeg vil så til gengæld godt sige, at det jo er en advarsel, der vil noget, nemlig at skulle fru Helle Thorning-Schmidt engang få magt, som hun har agt, ville det ganske enkelt betyde, at der blev hentet 9 mia. kr. af de skattelettelser. Jeg tror godt, at den danske befolkning kan regne ud, at når der forsvinder penge ud af ens pung, har man færre. Det er ikke atomfysik, det er ikke svært, det er meget enkelt, og det er det, jeg roser ordføreren for at sige klart. Det er det klare budskab, som Socialdemokratiets formand sender i dag her i Folketingssalen: Vi agter at hente de penge, I har fået i skattelettelser. Og dermed bliver det jo sværere at få det hele til at hænge sammen.

Så tak for klarheden.

Ordføreren.

Nu var der ikke så meget spørgsmål, men jeg vil alligevel sige et par ord.

Jeg tror også godt, at danskerne kan forstå det modsatte, nemlig at når man giver 5 mia. kr. i skattelettelser - og det er jo ikke 9 mia. kr., som det siges, og som man åbenbart har regnet ud oppe hos Venstre - når man spreder 5 mia. kr. tyndt ud i skattelettelser, bliver der 5 mia. kr. mindre til at gøre alt det, vi gerne vil gøre for vores skoler, for vores ældre, for vores sundhed. Det kan vi ikke gøre, hvis vi samtidig har klattet pengene væk i skattelettelser. Så jo, der er et valg.

Vi anerkender, at for at drive et fornuftigt velfærdssamfund, hvor borgerne får en service af høj kvalitet, skal der altså nogle penge til, og hvis regeringen bliver ved med at give skattelettelser til borgerne, har vi ikke tilstrækkelige midler til at sikre, at vores velfærd fungerer. Så enkelt er det.

Så er det fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Når fru Helle Thorning-Schmidt nu fortæller, at tilfredsheden er rigtig, rigtig dårlig ude i ældreplejen, og at det går rigtig, rigtig skidt, kunne jeg godt tænke mig lige at få præciseret lidt nærmere, hvor det er, for der må være særlige sendesignaler andre steder i landet, for der, hvor jeg ellers fast bor, tager jeg Danmarks Radio og lytter til den og hører der, at der bliver sagt, at der er lavet tilfredshedsundersøgelser, som blev offentliggjort i sidste uge, i hvilke ældreplejen har en meget stor tilfredshedsfaktor, og hvor servicen også har en stor tilfredshedsfaktor. Derfor vil jeg gerne spørge: Er det, fordi vi er forskellige steder i landet, eller er der nogle præcise steder, der kan listes op, hvor utilfredsheden er så stor?

Så er det ordføreren.

Jeg synes, det er meget positivt, at folk er glade for den service, de får, og det understreger bare, at vi har rigtig mange dygtige offentligt ansatte, som knokler derudad for at give en service af høj kvalitet. Men det forhindrer jo ikke, at regeringen bør tage ansvar for den udvikling, vi ser, og der tror jeg egentlig, at tallene taler bedre end så mange ord.

Der er blevet mindre tid til praktisk hjemmehjælp. Vi kan faktisk se, at der er sket et fald i antallet af timer for den del af de ældre, der modtager praktisk hjælp. Her er antallet af timer reduceret med en tredjedel. I folkeskolen har vi haft stigende klassekvotienter, og hvis vi kigger på børnehaverne, kan vi se, at der er blevet kortere åbningstider, der er blevet færre voksne pr. barn, og der er blevet flere lukkedage. Altså, det kan vi jo ikke diskutere. Det her er fakta, og det er på trods af, at vi har haft en statsminister, som for mindre end et år siden gik til valg på, at lukkedage var meget ubehagelige, og gik til valg på, at nu skulle der ske noget ved de uhumske toiletter. Man har lovet og lovet, men fordi man bliver ved med at give skattelettelser, kan man ikke indfri løfterne, og det ser ikke for godt ud, hverken i vores børnehaver, vores ældrepleje eller vores folkeskole.

Fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Så må jeg jo være en talelsker, for jeg er mere glad for at få meldingerne sort på hvidt: Tilfredsheden er der; man er tilpas i ældreplejen; man siger, at det er en god service, man får, og den, man får, er optimal. Når jeg så hører Socialdemokraternes formand fortælle, at det frie valg så skal rulles tilbage, synes jeg jo endnu mere, at det synliggøres, hvordan det skal laves til sådan en central styring, og at det ikke er muligt for ældre at vælge frit, hvor de ønsker at bo i deres sidste dage. De har ikke mulighed for at gå ind og vælge det oldekolle, som kunne være et godt sted for dem, og det frie valg skal åbenbart rulles helt væk, fordi det for Socialdemokraterne er noget forfærdelig noget at administrere.

Jeg hører også, at der bliver talt om timetal, og jeg hørte på et tidspunkt, at Vejle blev nævnt. Jeg kunne godt tænke mig at få præcise tal for, hvad der skæres i timetal i Vejle. Hvad har de prioriteret væk? Det er jo nemt nok at sige, at der skæres, men hvad og hvorfra og hvortil?

Så er det ordføreren.

Nogle gange kunne jeg godt tænke mig at være sådan en lille flue på væggen oppe hos Venstre, for så sidder man og finder ud af, at Socialdemokraterne vil tage 9, eller var det 12, mia. kr. fra borgerne, og at vi vil forbyde alt frit valg og alt muligt. Men jeg synes, man skulle læse det, Socialdemokraterne siger, for jeg har aldrig nogen sinde talt om at tage det frie valg fra borgerne. Det, vi har talt imod, er den ideologiske tvangsudlicitering, som regeringen har påtvunget kommunerne. Vi har den grundopfattelse, at kommunerne, som har folkevalgte repræsentanter til at styre tingene, selv må om, hvor meget de vil udlicitere, og hvor meget de vil udlægge i frit valg. Hvorfor skal vi sidde her på Christiansborg og bestemme, hvor meget man må udlicitere ude i kommunerne? Jeg synes faktisk, at det nærmest er imod Venstres ideologi at bestemme den slags. Kommunerne må da selv bestemme, hvad de vil lægge ud i frit valg. Og nu har jeg sagt det meget klart og tydeligt, og jeg håber ikke, at vi skal have diskussionen igen: Kommunerne må selv bestemme det, vi skal ikke bestemme det her fra Christiansborg.

Men jeg har til gengæld læst det, som Venstre har sagt, og der er der noget med tvang. Venstre er lidt optaget af tvang, for Venstre har lavet et erhvervsoplæg, hvor de omtaler tvang. Der er der noget, der hedder, at alle offentlige opgaver, både i stat, regioner og kommuner, på sigt bør sendes i offentligt udbud, f.eks. minimum hvert femte år. Det vil sige, at alle opgaver skal sendes i udbud. Sundhed, lægehjælp og alting skal sendes i udbud, der skal være lidt mere fri konkurrence og lidt mindre regulering. Det er vejen frem for Venstre.

Så er det fru Tina Nedergaard.

Tak. Vi er meget optagede af det, som Socialdemokraterne ligesom er i færd med, nemlig at ville tage flere penge fra skatteborgerne næste år, hvis man havde et flertal herinde til at gøre det.

Jeg har et helt konkret spørgsmål, nemlig om det så også omfatter Ritt Bjerregaards skattelettelser i Københavns Kommune. Ville man også inddrage dem, hvis man havde magten til at gøre det?

Så vil jeg også gerne lige præcisere et par ting. Med hensyn til skolerenoveringer siger fru Helle Thorning-Schmidt, at vi ikke skal bestemme på Christiansborg, hvad de skal foretage sig ude i kommunerne, men man kan da bestemt sige, at det er at flytte et kommunalt problem ind på Christiansborg at sige, at der er uhumske toiletter i en navngiven kommune.

Det, der er problemet, er ikke antal kroner brugt på skolerenoveringer, men de prioriteringer, der ligger i nogle kommuner. For faktum er, at siden 2001 og frem til 2007 har VK-regeringen brugt dobbelt så meget på skolerenoveringer, som den tidligere regering gjorde i de sidste 6 år, den sad. Så faktum er altså, at der bruges flere penge på skolerne, men at det er en kommunal beslutning, om man prioriterer kulturhuset eller prioriterer at renovere skolens toiletter.

Så har jeg et ganske kort spørgsmål, nemlig om de ekstra midler, som man vil bruge i kommunerne, skal hentes ved hjælp af skattestigninger. Hvad er Socialdemokraternes intention? Er den i de kommende år at beskatte indkomsten på arbejde mere og mere eller beskatte den mindre?

Ordføreren.

Det var utrolig mange spørgsmål. Jeg skal lige minde om, at vi ikke er de eneste, der har talt om uhumske toiletter. Statsministeren har faktisk også selv gjort sig til talsmand for, at vi nu skulle sørge for, at der ikke var uhumske toiletter på skolerne, og at det ikke kunne være rigtigt, at eleverne skulle udsættes for den slags. Det gjorde statsministeren selv til en del af den valgkamp, der blev ført af Venstre. Det blev sagt før valgkampen, at det skulle man ud at gøre noget ved. Siden hen er der ingenting sket.

Nåh nej, det passer ikke. Der er jo sket noget. Kommunerne har nemlig fået at vide, at selv om de har penge til at reparere bygningerne og penge til at renovere toiletterne, så må de ikke gøre det for regeringen, fordi der er et anlægsstop, fordi regeringen igen har foretaget de helt forkerte økonomiske prioriteringer. Selv om kommunerne har råd til det, må de ikke renovere de toiletter, som statsministeren i valgkampen har stået og sagt, at dem skulle han nok sørge for blev fikset.

Fru Tina Nedergaard.

Nu er fru Helle Thorning-Schmidt jo ikke nordjyde, og det er vi andre der er taknemmelige for at vi er. Derfor er det måske fru Helle Thorning-Schmidt helt ubekendt, at vi i Nordjylland f.eks. næste år får i nærheden af 1 mia. kr. fra Kvalitetsfonden. Så når fru Helle Thorning-Schmidt spørger om, hvad der er sket i den sag, altså hvad regeringen vil gøre ved uhumske toiletter og den kommunale service og standard, er faktum, at i hvert fald Nordjylland næste år får knap 1 mia. kr.

Mit helt konkrete spørgsmål var: Når nu man ønsker at øge arbejdsstyrken - det går jeg ud fra at Socialdemokraterne er enige i at der faktisk er brug for - er det så fornuftigt helt grundlæggende at give befolkningen skattestigninger og gøre det dyrere at gå på arbejde? Er det god og sund fornuft for Socialdemokraterne?

Ordføreren.

Socialdemokraterne laver ikke skattestigninger og har ikke forslag om skattestigninger til borgerne. Socialdemokraterne har forslag om, at de skattelettelser på 5 mia. kr., der endnu ikke er udmøntet, skal droppes. Vi sidder jo netop i Folketinget for at kunne tage beslutninger, og vores enkle bud er: Lad være med at give de 5 mia. kr. i skattelettelser, lad os i stedet for bruge de penge på noget af det, som borgerne gerne vil have, nemlig en bedre folkeskole, en bedre og tidssvarende sundhedssektor, en bedre ældrepleje - alle de ting, som vi er mange der synes at velfærdssamfundet skal levere. Lad os da gøre det, lad os da lade være med at give en skattelettelse.

Så er det hr. Kristian Thulesen Dahl.

Jeg synes, der er noget forvirring omkring det her med skat, og derfor vil jeg gerne være den, der giver fru Helle Thorning-Schmidt lejligheden til nu simpelt hen at gøre det krystalklart for alle. Altså, er det sådan efter den socialdemokratiske politik, at folk får lov til at beholde de skattelettelser, de har fået, men at man vil inddrage alle de skattelettelser, der ikke er givet endnu? Det er bare for at være helt sikker på, hvad det er, vi taler om, så vi ved, hvad det er for noget, vi har at frygte.

Så er det ordføreren.

Det, som Dansk Folkepartis ordfører der sagde, var sådan set ikke så meget galt. Vi har jo sagt ganske tydeligt, at de skattelettelser, der er givet i 2008, kan vi ikke rulle tilbage, for de er jo givet. Men vi står i en situation netop på det her tidspunkt af året, hvor vi godt kan droppe de skattelettelser, som regeringen og Dansk Folkeparti planlægger at give til næste år.

Så vores grundholdning er, at når det er 5 mia. kr., man planlægger at give til næste år, så lad os droppe de skattelettelser, og lad os i stedet for prioritere pengene til de andre ting, vi gerne vil i vores samfund: danskernes sundhed, skole og alt det, som danskerne går op i. Så det er sådan set meget rigtigt.

Så håber jeg jo på, at vi får en skattereformsdiskussion på et eller andet tidspunkt. Det foreslog vi jo også i valgkampen. Der fik vi at vide af statsministeren, at vi stod og puttede med det, men siden er der blevet flere, der synes, at det er en god idé. Lad os da komme i gang med den skattereformsdiskussion og diskutere, hvor meget skat danskerne skal betale.

Hr. Kristian Thulesen Dahl for en kort bemærkning.

Så forstår jeg jo meget bedre, hvorfor Socialdemokraterne er så forvirrede over, hvad de egentlig selv står for. Jeg kan høre, at de tal, som fru Helle Thorning-Schmidt bruger, ikke er de tal, der fremgår for næste år, men jeg skal gerne fortælle fru Helle Thorning-Schmidt en del mere om ved lejlighed, hvad det egentlig er, hun lige har taget fra danskerne.

Det, jeg vil bruge min tid på, er at fastslå den kendsgerning, at det, der så er forskellen på Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti nu, er, at vi er fælles om at sige, at den særlige pensionsopsparing, tvangsopsparingen, ikke bør genindføres, fordi det vil hive penge væk fra familierne i en tid, hvor familierne har brug for de penge, fordi renten ser ud til at ville stige, og der er større usikkerhed i det hele taget, så der er brug for ro og tryghed omkring familiernes økonomi. Det er vi så enige om. Det, vi er uenige om, er, at fru Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokratiet så vil bruge den anledning til at tage pengene, som ellers ville blive givet til familierne, væk fra familierne. Så summa summarum er, at med Socialdemokratiets politik vil familierne sidde ringere i det, have en dårligere økonomi i 2009 end den, vi andre vil give familierne. Vi vil give familierne lidt større råderum til at sikre sig i den ustabile situation, man netop står i.

Ordføreren.

Det er jo rigtigt, at Dansk Folkeparti er lige så optaget af skattelettelser, som regeringen er, og det er jo ærgerligt.

Nu forsøgte ordføreren at opsummere forskellene mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Jeg tror, at man skal have lidt mere tid, end ordføreren havde, og jeg vil da godt tilføje nogle ting til de forskelle.

Socialdemokraterne ville aldrig nogen sinde med åbne øjne have accepteret, at den kollektive trafik i Danmark er inde i en fundamental dødsspiral. Vi ved jo godt, hvem der ikke har råd til at købe en bil eller to, og hvem der har brug for at bruge den kollektive trafik.

Vi ville heller aldrig have accepteret, at de ældre i øjeblikket må opleve, at de får mindre hjemmehjælp - i hvert fald nogle af dem - og at de i det hele taget skal betale så kæmpestore priser for deres ældremad.

Vi ville aldrig stiltiende have siddet og accepteret, at det var tingenes tilstand i Danmark.

Så er det hr. Jacob Jensen.

Jeg skal bare lige forstå logikken helt.

Jeg kan forstå, at fru Helle Thorning-Schmidt er bekymret for en stigende ledighed til næste år, og at man derfor gerne vil give et lidt større disponibelt råderum til danskerne ved at aflyse det såkaldte SP-bidrag. Det er så - som det har været sagt flere gange i dag - ca. 5 mia. kr. ekstra, som danskerne kunne få til rådighed, hvis man aflyste SP-bidraget. Men modsat vil fru Helle Thorning-Schmidt altså aflyse de skattelettelser i omegnen af 9 mia. kr., som vi andre har planlagt. Man vil altså have en øget aktivitet ved på den ene side at give 5 mia. kr. og på den anden side tage 9 mia. kr. For mig at se giver det altså ikke mening. Det giver en mindre disponibel indkomst.

Men kan fru Helle Thorning-Schmidt ikke lige forklare mig den logik en gang til, så vi er helt sikre på, at vi forstår hinanden?

Så er det ordføreren.

Jeg må igen sige, at jeg simpelt hen ikke forstår, hvor de 9 mia. kr. er opstået. Nu har regeringen pludselig fundet ud af, at man har givet 9 mia. kr. i skattelettelser til næste år. Det har man vist ikke. Man har givet 5 mia. kr. i skattelettelse til næste år, og det er altså de penge, vi taler om.

Dér taler vi ganske enkelt om: Lad være at bruge dem på en skattelettelse, brug dem på velfærd - jeg kan snart ikke holde ud at høre mig selv sige det mere. Men det er jo sådan set det, vi er ude efter her, altså ikke en skattelettelse, men at bruge pengene på velfærd i stedet for.

Når vi er imod SP-bidraget, er det, fordi det er en rigtig dårlig kur, når vi ser, at ledigheden kommer til at stige næste år. Regeringen kunne lige så godt sige det, som det er. Man er meget bekymret for, at vi har så lav ledighed som nu, og man mener, at økonomien kommer mere i balance, hvis vi kommer op mod en stigende ledighed. Og derfor siger jeg til Venstre: Sig dog tingene, som de er. Vi får mindre velfærd, hvis vi får en skattelettelse, og hvis man laver SP-ordningen nu, betyder det rent faktisk, at vi får mere ledighed til næste år, end vi ellers ville have fået.

Hr. Jacob Jensen.

Jeg forstår det simpelt hen ikke. Det kan godt være, at det er mig, der ikke er helt så hurtig i opfattelsen. Men vi prøver lige en gang til.

Selv med de nye tal, som fru Helle Thorning-Schmidt nu nævner, altså 5 mia. kr. i skattelettelser - det er altså 9 mia. kr., men lad os nu bare sige, at det er 5 mia. - mod 5 mia. kr. i SP-bidrag, ville det jo så være en neutral løsning. Men fru Helle Thorning-Schmidt siger jo, at hun gerne vil øge aktiviteten udeomkring i samfundet, fordi hun er bekymret for en stigende ledighed.

Hvori er logikken, at man først vil give 5 mia. kr. ud i ekstra disponibel indkomst ved at aflyse SP-bidraget og dernæst tage det samme - men reelt er det altså 9 mia. kr. - og aflyse de skattelettelser, som vi andre har planlagt, og dermed give en mindre disponibel indkomst? Hvori er logikken?

Ordføreren.

Det er jo sådan lidt sjovt at høre det her. For normalt bliver vi anklaget for, at vi simpelt hen har så uansvarlig en økonomisk politik, og at vi bare vil bruge penge. Og sandheden her er jo, at vi også vil øge aktiviteten i dansk økonomi.

Vi vil gøre det ved at give kommunerne lov til at sætte gang i deres anlæg og byggeri, for vi kan godt forstå lige nu, at når man stopper anlæg og byggeri, betyder det rent faktisk, at man skubber til ledigheden i byggebranchen.

Så vi standser ikke økonomien; vi sætter gang i økonomien ved at tillade, at kommunerne kommer i gang med deres anlæg og investeringer, hvor regeringen med åbne øjne stopper anlæg, lægger en SP-ordning oveni og på den måde får bremset økonomien så meget, at de kan være helt sikre på, at ledigheden til næste år bliver fordoblet.

Så er det hr. Torsten Schack Pedersen.

Fru Helle Thorning-Schmidt forsøgte at male et billede af, at Kvalitetsfondens midler ikke er eksisterende og ikke bliver til noget. Fru Helle Thorning-Schmidt er blevet gjort opmærksom på det, men for at være lidt hjælpsom har jeg taget Nordjyske med, hvoraf det fremgår, at der i de kommende år tilføres de nordjyske kommuner 949 mio. kr. til at investere i daginstitutioner, skoler, ældrepleje og idrætsfaciliteter. Det er da svært at sige, at det er luftsteg og vindfrikadeller.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge fru Helle Thorning-Schmidt om et helt konkret tal, nu hvor hun selv bragte det på bane. Aalborg Kommune, kan jeg oplyse, havde et budget i 2008 på lige knap 8,6 mia. kr. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om fru Helle Thorning-Schmidt vil komme med et bud på, hvad Aalborg Kommunes budget måtte være i 2009.

Så er det ordføreren.

Jeg er ked af at måtte skuffe ordføreren, men jeg er jo ikke her i dag for kun at tale om de nordjyske forhold; det, der optager mig, er landet som helhed.

Der må jeg bare sige, at ud over at vi er helt sikre på, at Aalborg Kommune skal spare 250 mio. kr. på daginstitutioner, på ældre og på servicebusser til næste år, så ved vi i hvert fald, at hvis man kigger generelt på tingene og på, hvad regeringen egentlig har givet til kommunerne til ældre i de kommende år, så kan man se, at de har givet omkring 350 mio. kr. Nu er der jo kommet flere ældre, det er vi alle sammen enige om, og det handler om 500 mio. kr. Så i virkeligheden har kommunerne en negativ balance, fordi der er kommet flere ældre og færre penge til at dække behovet.

Der er det, jeg siger, at det jo ikke er nok kun at tale om tal. Hvis der bliver flere ældre, bliver vi jo også nødt til at give kommunerne det, der svarer til, at der rent faktisk kommer flere ældre, for ellers bliver der færre penge pr. ældre år for år.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

For oplysningens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at det budgetudkast, der ligger på Aalborg Kommunes hjemmeside, viser et driftsbudget på 9,13 mia. kr., og når man tager højde for lidt pris- og lønstigninger, giver det en realvækst på 150 mio. kr. Det skulle så være et minus på 250 mio. kr., kan jeg forstå, og det forklarer måske lidt af den her matematikøvelse, vi har haft tidligere.

Hvis fru Helle Thorning-Schmidt så gerne vil have tallene på landsplan, jamen så er det jo såre simpelt: Fra 2009 til 2013 gives 9 mia. kr. til kommunerne til at investere i daginstitutioner, folkeskoler, ældrepleje og idrætsfaciliteter. Det er i hvert fald ikke noget, der burde komme som en nyhed for fru Helle Thorning-Schmidt, og det burde jo heller ikke komme som nogen nyhed for fru Helle Thorning-Schmidt, at Københavns Kommune, hvor Ritt Bjerregaard huserer, tilføres 843 mio. kr., og det betyder også et markant løft af anlægsinvesteringerne i København.

Det er dog besynderligt, at vi skal høre om nedskæringer, og at der ikke sker noget, når virkeligheden er en ganske anden, men det er selvfølgelig nemmest at vende det blinde øje til, når virkeligheden ser forkert ud i socialdemokratisk optik.

Ordføreren.

Det ville være en meget mærkelig regering, der ikke år for år tilførte den offentlige sektor mere end året før - en meget mærkelig regering. Det tal, der er vigtigt, er jo, hvilken realvækst der rent faktisk har været i de offentlige udgifter, og hvis man kigger på gennemsnittet for det, som kommer til at ske imellem 2010 og 2015, kan man se, at realvæksten bliver på 0,9 pct. Bare lige sådan, at tilhørere og andre kan forstå tallene, så var den i gennemsnit for 1994-2001 på 2,4 pct.

Det er jo realvæksten, der er interessant her, og der er slet ikke nogen tvivl om, at når realvæksten er så lille, som den er i den offentlige sektor, så kan det mærkes af borgerne, og når der så samtidig kommer flere ældre, så kan det i særlig grad mærkes af de ældre, fordi der ganske enkelt bliver færre penge pr. ældre.

Så jeg vil sige til ordføreren, at vi har vist det ganske tydeligt. Jeg kan se, at ordføreren nikker. Så vi er enige om, at realvæksten er historisk lav, historisk lav, og det er lige præcis det, man kan mærke i den offentlige sektor.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Det er jo således, at der i Danmark er 1 million mennesker, der har en sundhedsforsikring, fortrinsvis betalt af deres ansættelsessted, men fru Helle Thorning-Schmidt brugte meget af sin taletid på at undsige sundhedsforsikringerne og dermed også den million mennesker, som har glæde af disse forsikringer. Er det så ikke bemærkelsesværdigt, at socialdemokratiske kommuner som f.eks. Hedensted, Vordingborg og Tårnby nu tilbyder sine ansatte sundhedsforsikringer, og vil fru Helle Thorning-Schmidt, når hun kommer til magten om rigtig mange år, sige til de pågældende socialdemokratiske borgmestre, at det må de ikke?

Så er det ordføreren.

Det er meget sjovt, at der bliver sagt, at jeg talte om sundhedsforsikringer i mit indlæg, for det gjorde jeg faktisk ikke, men jeg vil gerne diskutere sundhedsforsikringer alligevel.

Socialdemokraterne har sådan set ikke noget problem med, at der eksisterer sundhedsforsikringer i Danmark, ligesom vi heller ikke har noget problem med, at der eksisterer privathospitaler. Det, vi har et problem med, er, at regeringen har skabt et system, der betyder, at der gives meget høje tilskud til de private hospitaler ved at insistere på, at prisen for behandling på de private hospitaler skal være så høj.

Det, vi gerne vil have, er, at der skal være fuldstændig lige konkurrence mellem det offentlige og det private sundhedsvæsen. Det skal ikke være sådan, at der betales overpriser til det private sundhedsvæsen - og man skal bare huske på, at det jo er vores penge, skatteborgernes penge, vi snakker om her, og som betales i overpriser til de private hospitaler. Det betyder, at man virkelig skal opføre sig besynderligt, hvis man ikke kan tjene penge på at drive privathospitaler i Danmark, altså tjene penge på, at skatteborgernes penge i lidt for rigt omfang bliver placeret på privathospitalernes konti.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Jamen det er jo ikke nogen hemmelighed, at Socialdemokraterne utallige gange har undsagt og talt imod sundhedsforsikringerne, men jeg kan forstå, at den politik nu er ændret. Men det er jo stadig væk sådan, at Socialdemokraterne prøver på i hvert fald at undergrave sundhedsforsikringerne ved nu at foreslå, at skattefradraget for sundhedsforsikringer skal væk. Er det ikke et brud på skattestoppet, og er det det, Socialdemokraterne vil, nemlig bryde det skattestop, som man siger, man er tilhænger af, eller passer det heller ikke?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at vi har talt for, at folk da gerne må tegne sundhedsforsikringer, men jeg kan ikke se, hvorfor skatteborgernes penge skal gå til, at man via et skattefradrag på den måde kan give et tilskud til de private hospitaler.

Jeg vil godt have lov til at nævne den dobbelte uretfærdighed, som en pensionist - nu har vi talt så meget om Nordjylland - i Frederikshavn må lide under. Hun kan ikke få en sundhedsforsikring - det kan hun være helt sikker på ikke at kunne få - og hun får heller ikke skattefradrag. Det vil sige, at hun bliver snydt to gange: For det første skal hun betale skat til et privathospital via et tilskud, og for det andet bliver hun også sprunget over i køen, når hun f.eks. skal have en behandling hos en speciallæge.

Jeg synes, det er fuldstændig urimeligt, at vi på den måde bruger skatteborgernes penge via et skattefradrag til at give et tilskud til de private hospitaler. Det er ganske enkelt ikke rimeligt. Hvis de vil være i Danmark, hvilket er fint for mig, så må de jo eksistere på markedsvilkår frem for at skulle have kunstigt tilskud af skatteborgerne.

Så er det hr. Peter Skaarup.

Jeg kunne godt tænke mig at vende mig hen imod udlændingepolitikken, som jeg ikke synes jeg hørte så meget om fra den socialdemokratiske formand og ordførers side i dag. Jeg vil gerne spørge, om det er korrekt, at Socialdemokraterne er imod to helt afgørende tiltag, som regeringen og Dansk Folkeparti har lavet. Det ene er den såkaldte starthjælp. Personer, der kommer ind i landet - udlændinge, der vil ind og være i Danmark i længere tid - skal være omfattet af starthjælpen, dvs. have en lavere ydelse i den periode. Det andet er den såkaldte 450-timers-regel, som blev indført i forbindelse med den seneste udlændingeaftale, hvor Dansk Folkeparti og regeringen aftalte, at ægtepar på kontanthjælp nu skulle arbejde 450 timer for fortsat at få kontanthjælp. Det er altså nogle klare krav til, at man som udlænding yder en indsats i Danmark. Er det korrekt forstået, at Socialdemokratiet er imod de to tiltag?

Ordføreren.

Socialdemokraterne har den grundlæggende holdning, når det handler om mennesker, der kommer til Danmark, at vi godt kan sætte nogle rimelige hårde grænser for, hvem der kan komme til Danmark. Det er derfor, vi støtter 24-års-reglen og kravet om en særlig tilknytning til Danmark, altså tilknytningskravet. Vi kan godt have nogle rimelige kontante barrierer der.

Men når mennesker opholder sig lovligt i Danmark, er det vores kæmpestore opgave at sige velkommen til dem og ikke placere dem i kunstig fattigdom. Derfor er Socialdemokraterne lodret imod kontanthjælpsloftet, starthjælpen eller ydelser, der vil gå ud over de allerdårligst stillede danskere med eller uden udenlandsk baggrund. Det er simpelt hen ikke rimeligt, at man pisker mennesker med økonomiske ydelser på så lavt niveau, når de mennesker ikke kan flytte sig fra pisken. Vi vil ikke være med til det. Vi vil ikke være med til at skubbe mennesker ud i fattigdom, ud i margenen af vores samfund. Vores politik - vores integrationspolitik, vores retspolitik - handler om at sige: Kom med, vær med, vi giver dig en ærlig chance. Vi skubber ikke mennesker ud i fattigdom.

Hr. Peter Skaarup.

Det var ikke noget særlig klart svar. Men hvis man skulle prøve at afkode svaret, betød det vel, at Socialdemokraterne er imod de to regler. Der må jeg så bare sige, at hvis man ikke havde indført f.eks. starthjælpen, som regeringen og Dansk Folkeparti gjorde i 2002, da vi skulle rydde op, efter at der havde siddet en socialdemokratisk-radikal regering igennem årene, havde Danmark været i den totale top, når det gælder ydelser til indvandrere fra dag et, de kommer ind i det pågældende land, nemlig Danmark.

Det ser vi som et virkelig stort problem, og der må vi jo sige, at udlændingepolitikken hænger sammen. De signaler, vi sender ved at have et topniveau for bistand til udlændinge, der kommer til Danmark, er meget dårlige, og derfor vil jeg sige til Socialdemokraterne, at jeg tror, at man skal genoverveje den holdning, man her har taget. For det, man skal tænke på, er, at hvis vi sender nogle signaler om, at folk er velkomne, at de kan komme ind i vores land og få del i de her meget høje sociale ydelser, vi har i Danmark i forhold til andre lande, så sender man altså nogle meget dårlige signaler. Så sender man nemlig det signal, at vores land med den udlændingepolitik vil være at finde på menneskesmuglernes liste over de bedste steder at komme. Det var jo det, der skete under den socialdemokratisk-radikale regering i sin tid.

Så er det ordføreren.

Jeg synes, det er rigtigt, at vi skal stille krav til mennesker, før de kommer hertil - der skal være rimelig skrappe krav for at kunne komme til Danmark - og når de er i Danmark, skal vi også stille krav til hinanden. Vi skal fortælle alle, der er i Danmark, at før man har rettigheder, har man pligter.

Derfor har Socialdemokraterne også foreslået, at når man kommer til Danmark som familiesammenført, skal kravene faktisk strammes en lille smule, for vi skal bede hver enkelt, der kommer til Danmark, om at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet enten ved at lære dansk, gå på kurser, tage uddannelse eller på anden måde stille sig til rådighed fra dag et.

Det er vores forslag, og jeg har egentlig undret mig over, at Dansk Folkeparti ikke synes, at det er en herlig idé, for vi er jo netop optaget af, at alle mennesker i dette samfund skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis de modtager ydelser. I det øjeblik, man vil modtage en ydelse, må man klart og tydeligt stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet, for selvfølgelig skal ingen bare loppe den på skatteborgernes regning. Vi skal selvfølgelig stille krav til mennesker, før de får nogle rettigheder.

Vi siger vi tak til ordføreren, og vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er fru Pia Kjærsgaard.

Jeg vil jo gerne kvittere for statsministerens åbningstale i tirsdags. Det er vel sådan set derfor, at vi står her i dag og skal forholde os til den. Jeg synes altså, at jeg har lyst til at være lidt positiv. Der er jo så mange sure og negative, så det halve kan være nok. Jeg vil sige, at det bestemt var en af de bedre af slagsen. Det glæder mig, at statsministeren - om jeg så må sige - har fundet sådan tilbage til rødderne og koncentrerer sig om at redde Danmark i stedet for at redde hele verden.

Jeg vil godt eksempelvis omtale Metockdommen, som vi jo har haft en meget, meget lang og intensiv debat om her i sommermånederne. Da statsministeren endelig langt om længe forstod, at det faktisk var alvor for Dansk Folkeparti, lagde han sig i selen, og så begyndte der at ske noget, og det vil jeg godt kvittere for. Det var vi også godt tilfredse med. Det så sådan lidt sløvt ud i mange, mange måneder, men det gik altså op for statsministeren, at vi mente det, og man må så sige, at det resultat, vi kom frem til, bestemt er noget, som Dansk Folkeparti hilser med tilfredshed. Vi er ikke hundrede procent enige med regeringen, så langt fra, i forholdet til EU og EF-dommen, men vi synes, at ud fra de givne betingelser nåede vi så langt, som vi kunne.

Der er, og det har der også været brugt meget debattid på her i dag, rigtig mange danskere, der er bekymrede, og med god grund: Finansiel krise, boligprisernes nedtur, stigende renter, pensionsopsparinger, hvis værdier udhules af faldende aktiekurser, stigende mad- og brændstofpriser. Det er alt sammen noget, der sætter sit præg på privatøkonomien og gør danskerne bekymrede. Som politikere kan vi ikke forhindre de her ting, og vi kan heller ikke forhindre, at oliesheikerne begynder at lukke for hanerne. Men vi kan gøre noget for at dæmme op for effekterne heraf, så de økonomisk dårligt stillede danskere kommer frelst igennem den usikkerhed, der i øjeblikket præger økonomien. Vi har jo faktisk de bedste forudsætninger i Danmark for at komme frelst igennem. Dansk økonomi er bomstærk. Vi har overskud på statens finanser, vi har den næstlaveste ledighed i Europa, vi har overskud på betalingsbalancen, Danmarks gæld falder, og Danmark er den tredje mest konkurrencedygtige økonomi i verden. Jeg vil da ikke undlade at sige, at jeg synes, at Dansk Folkeparti har haft en væsentlig andel i det igennem de sidste 7 år.

Langt de fleste danskeres økonomi er solid. Mange husejere har en stor friværdi, som der kan tæres på. Skattestoppet har givet danskerne tillid til, at de penge, de havde at råde over i år, har de også til næste år, og at der ikke, som tilfældet var før i tiden, kommer nogle Socialdemokrater som en tyv om natten og hæver den ene eller den anden afgift. Var det ikke over 100 skatter og afgifter, som det lykkedes Nyrupregeringen før 2001 at indføre eller hæve?

Det er vigtigt, at danskerne bevarer tilliden til Danmarks økonomi og til deres egen. I en tid, hvor man let bliver usikker, skal vi som politikere have is i maven og forstå, at det er vores opgave at indgyde borgerne tillid. Der er ikke tid til eksperimenter, og der er ikke tid til at inddrage en større andel af borgernes penge, f.eks. igennem en genindførelse af SP-bidraget. Der er heller ikke tid til at gamble med sikkerheden for husejerne. Den skattereform, som skal forhandles på plads til foråret - er der nogle, der mener - skal ikke indebære forringelser for husejerne. Rentefradragsretten ligger fast.

Det glæder mig, at Folketingets seks økonomisk ansvarlige partier var i stand til at opnå enighed om en hjælpepakke, der kan genoprette tilliden til banksektoren. I denne tid bliver vi simpelt hen nødt til at lægge politiske trakasserier til side og stå sammen.

For nogle grupper i vores samfund har de stigende mad- og brændstofpriser skabt større usikkerhed end for andre. Midt i min tilfredshed med statsministerens åbningstale må jeg alligevel dryppe noget malurt i bægeret. Jeg synes, det var sørgeligt, at landets statsminister ikke berørte vore ældre, de mennesker, der har stridt og stræbt, slidt og slæbt for at bygge vores samfund op, og som nu for en dels vedkommende må klare sig med meget lidt. De ældre, der kun har en folkepension og ældrechecken at klare sig for, kan mærke prisstigningerne. Heldigvis fik Dansk Folkeparti gennemtrumfet, at ældrechecken nu stiger til 10.300 kr. efter nytår. Folkepensionisterne bør også have den fulde stigning i folkepensionen, i stedet for at den socialdemokratiske opfindelse, satspuljen, æder en stor del af stigningen op for at finansiere andre gode initiativer for de udsatte grupper. De grupper skal vi selvfølgelig finde penge til, men det skal folkepensionisterne ikke betale for. De har ikke for meget i forvejen.

Jeg synes, det er ærgerligt, at Socialdemokratiet ikke kan støtte os i det her. Der har jo før været røster fremme fra Socialdemokratiet om, at man ikke længere rigtig ønskede satspuljen, men det gør man tilsyneladende stadig væk.

Vi har i Dansk Folkeparti noteret os, at nogle kommuner har valgt at hæve priserne ganske meget for den mad, kommunerne udbringer til de svagelige ældre. Der bør være loft over prisen for de ældres mad. På Christiansborg har vi vedtaget et loft over, hvad det må koste at have et barn i daginstitution, og hvis vi kan lave et loft over det, kan vi også lave et loft over, hvad det må koste for de ældre at få mad bragt ud.

Dansk Folkeparti vil i tilslutning hertil gøre vort for at forbedre forholdene på landets plejehjem og -centre. I finanslovaftalen for 2007 fik vi afsat 200 mio. kr. til lokale initiativer, der kunne tjene til at forbedre forholdene for beboerne og de ansatte på plejehjemmene. Det var faktisk en stor succes, forslagene væltede ind og afspejlede en helt utrolig idérigdom blandt de ansatte på plejehjemmene og de ældre selv. Hvis der er nogen, der ved, hvor skoen trykker, er det social- og sundhedshjælperen på plejecentret og den ældre selv.

Også i år vil vi have afsat penge til helt konkrete projekter, der kan forbedre vore ældres hverdag. Samtidig vil vi fortsætte med at anspore kommunerne til at gøre en indsats for at forbedre forholdene. Vi vil afsætte 0,5 mia. kr., som kommunerne kan få del i, hvis de bevisligt forbedrer forholdene for de ældre.

Lige siden 2001 har Dansk Folkeparti prioriteret kræftområdet meget højt. År efter år har vi på finansloven fået afsat penge til dette område, så standarden i behandlingen at kræftpatienterne kunne forbedres og overlevelseschancerne øges. Vi har styrket kræftkirurgi, sørget for, at ny medicin og teknologi er blevet introduceret, sikret bedre sammenhæng i patientforløb, sikret patienterne ret til en vurdering fra en ekstra læge og sørget for, at kræft behandles som en akut sygdom.

Det er umådelig vigtigt, at danske kræftpatienter får en behandling, der som mindstemål kan måle sig med den behandling, patienter i udlandet kan forvente. Derfor agter Dansk Folkeparti også i forbindelse med finanslovaftalen for 2009 at satse på forbedringer af kræftbehandlingen inden for mammografi, strålebehandling, kræftkirurgi, livmoderhalskræft og rehabilitering at kræftpatienter.

I sin tale sagde statsministeren, at politireformen har haft visse indkøringsproblemer. Det kunne måske nok være sagt lidt stærkere, og det tror jeg også at statsministeren fandt ud af, da han meget kvikt replicerede, at der nok var noget at komme efter. Jo, det tør man vistnok sige. Betjente vil ikke længere arbejde i det danske politi, arbejdsforholdene er simpelt hen blevet for dårlige. Lokalkendskabet er gået fløjten, helt i modstrid med hvad vi blev lovet af justitsministeren. Resultatet er altså en ringere politiindsats, og at almindelige mennesker oplever, at politiet ikke længere rykker ud. Særlig er yderområderne ramt.

Jeg vil sige det ligeud: Det kan vi ikke acceptere i Dansk Folkeparti, vi vil ikke acceptere, at danskernes meget, meget store tillid til politiet forsvinder på grund af en reform af politiets struktur, en reform, som skulle betyde flere betjente på gaden, men som indtil nu har betydet en dårligere politibetjening for mange borgere. Det er altså ene og alene justitsministerens ansvar, og vi forventer i Dansk Folkeparti inden for kort tid at se positive resultater af politireformen.

Ret skal også være ret: Politiets arbejdsforhold er jo ikke blevet gjort nemmere af, at et flertal i Folketinget har besluttet at nedlægge Danmarks grænser, så alle og enhver, blot de er i stand til at komme ind i EU, kan drøne fra det ene land til det andet. Hjemmerøverier: For 10 år siden havde vi aldrig nogen sinde hørt om det begreb, i hvert fald allerhøjest fra amerikanske B-film, hvor svært bevæbnede røvere trængte ind i folks private ejendom og tiltvang sig deres værdier. Nu hører vi om det hele tiden i Danmark, og gerningsmændene er ofte østeuropæiske mafiosoer, der er kommet hertil, fordi et flertal i Folketinget har nedlagt vores grænse, så der bare sådan er fri adgang. Kom bare ind og forsyn jer, er beskeden til de kriminelle. Det er simpelt hen ganske urimeligt.

Jeg husker stadig væk den sommerdag - en fredag, inden Folketinget gik ind i den mødefri periode - hvor der var, tror jeg, omkring 80 lovforslag, som skulle hastes igennem til en sidstebehandling den allerallersidste dag, og da var afskaffelsen af grænsen et af dem. Det var endnu en sag, som burde have været til folkeafstemning, men som man bare luskede igennem uden at spørge den danske befolkning. Der er der altså en meget, meget stor modsætning mellem Dansk Folkeparti og de øvrige partier, for man kan ganske enkelt ikke være bekendt, at man vedtager sådan nogle ting uden at spørge den danske befolkning. Der er så meget inden for EU-systemet, som burde kræve en folkeafstemning, ikke af juridiske grunde måske, men fordi det, uanset hvordan man vender og drejer det, er afgivelse af selvbestemmelse i det danske rige, og det synes jeg vi skal drøfte meget, meget nøje. Det bliver simpelt hen ikke ved med at gå.

Lissabontraktaten behøver jeg måske ikke lige at nævne endnu en gang, men jeg vil alligevel gøre det. Det er altså for ringe, at man bare vedtager den i Folketinget og så regner med, at den danske befolkning glemmer det. Det tror jeg ikke på et eneste øjeblik.

Jeg tror faktisk, der er mange danskere, der længes efter den tid, hvor grænsebommen var lukket, og hvor der i det mindste var en eller anden fysisk kontrol, før udlændinge kunne rejse ind i Danmark - fra plattenslagere på Strøget og østeuropæer med russerposer i butikkerne til hjemmerøverierne. Jeg tror, at der er rigtig mange, der er trætte af det og ikke vil finde sig i det længere. Vi vil faktisk have vores grænse tilbage, naturligvis.

Jeg er også sikker på, at mange danskere er utrygge ved, at der er skudopgør mellem rockere og indvandrerbander i gaderne. Det går simpelt hen ikke. Altså, hvordan føler vi det egentlig ikke alle sammen, når vi næsten hver eneste morgen, i hvert fald i weekenderne, vågner op til en eller anden bestialsk forbrydelse, der har fundet sted - ikke alene i København, ikke alene i de andre store byer, men stort set alle steder i Danmark? Det går ganske enkelt ikke. Indsatsen mod indvandrerbanderne skal optrappes med mandsopdækning af hovedmændene, bedre muligheder for aflytning af de kriminelle, nultolerance og fængselsstraffe til de mennesker, der forsøger at genskabe tilstande fra det vilde vesten i Danmark.

Tryghed og sikkerhed er det, borgerne forventer af deres politikere - det er det, vi skal levere på Christiansborg. Deri er jeg meget, meget enig med statsministeren. Og jeg synes egentlig, og det vil jeg endnu en gang kvittere for, at ordet tryghed, som nogle har gjort sådan lidt nar af, blev brugt særdeles mange gange, men det er jo så også et ord, som Dansk Folkeparti har brugt meget, for tryghed er et væsentligt ord. Tryghed er væsentlig i mange sammenhænge: Tryghed i forhold til vores økonomi, tryghed i forhold til kriminalitet, tryghed i forhold til udlændingetilstrømningen og tryghed i forhold til social velfærd. Man kan bruge det bredt, og jeg synes, det er rigtigt, at det bliver brugt, men det må til gengæld også betyde, at der bliver levet op til det. Det vil sige, at de sætninger, statsministeren kom med i åbningstalen, hvor ordet tryghed indgik, altså er noget, vi skal have klaret, og at vi ikke bare ser igennem fingre med det, men at vi nu tager fat og siger: Nu er det altså nu, det kan ikke nytte noget, det kan ganske enkelt ikke nytte noget, at København skal være en by, der er farligere at bevæge sig rundt i end New York før Guiliani.

Men lad det dermed også være sagt, at grundlaget for et nært samarbejde mellem regeringen og Dansk Folkeparti i den kommende periode bestemt er til stede. Det er også den opfattelse, jeg har fået fra regeringen. Jeg tror, det er vigtigt, at det sikre fundament for dansk politik er regeringen og Dansk Folkeparti. Er der andre partier, der vil være med, skal de være så hjertelig velkommen. Jeg er bestemt ikke en af dem - det tror jeg i øvrigt ikke at der er nogen partier der er - der kunne tænke sig at skubbe andre partier ud i mørket. Men der, hvor det drejer sig om at være ansvarlig, skal man altså også være det. Det gælder i forhold til det økonomiske, det gælder i forhold til at overholde indgåede aftaler, og det gælder, at man står last og brast, uanset om det gør lidt ondt en gang imellem, for før er troværdigheden altså ikke til stede, og sådan skal det være.

Så jeg kan i hvert fald love, at Dansk Folkeparti vil fortsætte det gode arbejde, som jeg synes vi har været meget medvirkende til siden 2001, og at det vil ske på en ordentlig, troværdig og seriøs måde, sådan som det hele tiden har været tilfældet.

Så går vi over til indlæg fra salen, og jeg skal gøre opmærksom på - også af hensyn til seerne, der følger med derude - at man ikke behøver at stille spørgsmål. Det er indlæg fra salen, det er 1-minuts debatindlæg fra salen og 1-minuts svar fra ordføreren. Og den første er fru Mette Frederiksen.

Der er desværre et politisk og meget hverdagsnært emne, der ikke har fyldt ret meget i folketingsdebatten i dag og ej heller gjorde det i statsministerens åbningstale, og det er spørgsmålet om vores fælles sundhedsvæsen.

Det, der jo er sagen derude på gangene og på afdelingerne på de forskellige hospitaler, er jo et sundhedsvæsen, som ikke har tid nok og ressourcer nok. Vi har hjertepatienter, som får lov til at stå på venteliste, vi har kræftpatienter, der ikke kan blive akut behandlet, vi har medicinske patienter, ældre borgere, der skal til at tage afsked med livet, der får lov til at ligge i skyllerum og på gangene.

Fra Socialdemokratiets side har vi en idé. Vores forslag er følgende: Hvis vi dropper skattelettelserne for næste år, kan vi bruge de milliarder i vores fælles sundhedsvæsen. Vi kan sikre, at kræftbehandling og hjertebehandling bliver akut, vi kan afskaffe mange af ventelisterne, og vi kan sikre nogle bedre forhold i psykiatrien og for de medicinske patienter.

Vil Dansk Folkeparti være med til det?

Ordføreren.

Vi vil bestemt gerne være med til alle de gode takter, som fru Mette Frederiksen nævnte, altså alle de ting, hvor det ikke er ordentligt i forhold til vores sundhedsvæsen. Nu bemærkede jeg, at statsministeren brugte mange ord på sundhedsvæsenet i sin åbningstale. Det synes jeg faktisk at han gjorde, så jeg mente ikke, at jeg selv behøvede at bruge så mange på det, andet end at jeg bare ville dokumentere, hvor Dansk Folkeparti har været med; det er specielt på kræftområdet, men også på mange, mange andre områder.

Men selvfølgelig kan vi hele tiden gøre det bedre, naturligvis kan vi det. Og det er jo også velkendt, at når der har været indgået finanslovaftaler, har Dansk Folkeparti været det parti, som har været med til at afsætte penge eksempelvis til medicinske patienter. Der er et problem i forhold til hjertepatienter, javel; nu skal vi i gang med finanslovaftalerne, og jeg tror bestemt, at det vil være et emne, som vil være meget, meget højt prioriteret.

Men kan vi ikke blive fri for, at hver evig eneste gang, der er noget, som Socialdemokratiet skal have finansieret, så handler det om de såkaldte skattelettelser? Vi har haft en stor diskussion om det med fru Helle Thorning-Schmidt, og nu skal vi åbenbart have den igen. Altså, det duer simpelt hen ikke, for det hænger ikke sammen økonomisk på den måde, som Socialdemokratiet fremlægger det.

Så er det fru Mette Frederiksen.

Når jeg vælger at inddrage skattelettelserne i diskussionen i dag, hænger det jo sammen med, at hvis vi skal føre en ordentlig velfærdspolitik i Danmark, bliver vi nødt til også at være økonomisk ansvarlige, og derfor skal pengene jo altså findes et sted.

Jeg noterede mig såmænd, at ordføreren nævnte kræftområdet, men jeg noterede mig også, at det handlede rigtig meget om beslutninger, der er truffet for år tilbage. De kræftpatienter, der i dag ikke kan få behandling, den hjertepatient, der måske er i fare for at dø på grund af ventetiden, kan jo ikke bruge fortidens sejre til noget. Den patient, de pårørende, alle vi borgere i Danmark har jo behov for sundhedssvar, der løser fremtidens problemer og især de problemer, der er lige præcis i dag.

Hvis fru Pia Kjærsgaard ikke vil være med til at annullere skattelettelserne, vil ordføreren så i dag love de patienter, der i dag står på venteliste, at der bliver tilført det milliardbeløb, der er nødvendigt, sådan at vi sikrer akutbehandling på kræft- og hjerteområdet?

Ordføreren.

Hvis fru Mette Frederiksen havde læst Dansk Folkepartis ændringer til finansloven, ville fru Mette Frederiksen have bemærket, at vi stadig væk satser meget, meget stærkt netop på kræftområdet, og jeg har lige sagt, at hjertepatienter og medicinske patienter også er noget, vi skal ind og diskutere. Men det duer altså ikke med skattelettelser - og lad os lige gøre det med skattelettelser færdigt - sådan som ordet er blevet brugt i dag. Det er jo sådan, at det var Arbejdsmarkedsfonden, som der jo faktisk var en aftale, en lov om, hvor pengene blev udbetalt, javel, det kan man kalde skattelettelser. Men resten er direkte omlægninger, og det ved fru Mette Frederiksen jo ganske udmærket.

Det nytter ikke noget at sidde og ryste på hovedet, for det forholder sig faktisk på den måde, og derfor synes jeg simpelt hen, det er grotesk, at Socialdemokratiet har sagt, jeg kan snart ikke huske hvor længe, jeg tror, det i hvert fald er i et år - fra før valgkampen sidste gang: Velfærd frem for skattelettelser. Altså, det lyder som en mekanisk dukke, og mere er der ikke i det. Det er sådan en Pinocchio, sådan en puppet on a string, som man sidder og holder, og hvis man løfter lidt i snorene, bliver der sagt: Velfærd frem for skattelettelser. Det er det, fru Helle Thorning-Schmidt bruger, og det duer simpelt hen ikke.

Så er det hr. Villy Søvndal.

Noget af det centrale i fru Pia Kjærsgaards indlæg var jo den kendsgerning, at Dansk Folkeparti har haft en helt central rolle i dansk politik siden 2001. Det er der ingen grund til hverken at benægte eller forsøge at benægte, Dansk Folkeparti har haft en helt central rolle.

Når man har haft en helt central rolle, betyder det, at man har ansvaret for hovedtrækkene i den politiske udvikling, der har fundet sted, og jeg vil så spørge: Hvordan er det for Dansk Folkeparti at se den vurdering af velfærden, som bl.a. kan læses i den seneste udgave af Ugebrevet A4 fra i mandags? Man spørger danskerne, hvordan det er gået med velfærden i de 7 år, hvor fru Pia Kjærsgaard, som hun selv siger, har haft en helt central rolle i udviklingen af dansk politik. 59 pct. svarer, at det er blevet dårligere med den offentlige velfærd, og 14 pct. kan få øje på, at det er blevet bedre. Er fru Pia Kjærsgaard enig i det billede, danskerne tegner, og kan hun forstå, hvorfor de har det indtryk?

Fru Pia Kjærsgaard.

Jeg tror ikke, man kan bruge den undersøgelse, sådan som hr. Villy Søvndal misbruger den undersøgelse. Jeg må indrømme, at jeg ikke er helt bekendt med spørgsmålet, der er stillet, men ud fra en eller anden betragtning kan man jo stort set altid bruge en undersøgelse, som man allerhelst vil.

Men jeg vil godt understrege, at Dansk Folkeparti da langtfra er tilfreds. Vi læner os jo ikke tilbage og siger: Hvor er det dog fantastisk det hele, nu behøver vi egentlig ikke arbejde med sagerne mere. Det er jo præcis det, vi gør i finanslov efter finanslov, i aftale efter aftale - modsat hr. Villy Søvndal og Socialistisk Folkeparti, som i ganske mange år var parlamentarisk støtte for en socialdemokratisk ledet regering.

Hvad var det egentlig, der skete? Er det ikke sådan, at der selv inden for hr. Villy Søvndals egne rækker har været stor utilfredshed med den måde, som Socialistisk Folkeparti agerede på i de mange år, man havde sin parlamentariske indflydelse, og hvor man kunne præge udviklingen, men hvor Socialistisk Folkeparti stort set var fraværende?

Værsgo til hr. Villy Søvndal for anden og sidste korte bemærkning.

Ja tak. Det er sådan set lidt underligt, hvis det, at man refererer nogle tal, er misbrug af en undersøgelse. Jeg gentager lige tallene for en sikkerheds skyld: Hver gang man møder ti danskere, synes de seks af dem, at velfærden er blevet dårligere, mens fru Pia Kjærsgaard har kørt med klatten, og hvis man søger grundigt, kan man finde halvanden ud af ti, der synes, at velfærden er blevet bedre. Sådan svarer de, når man spørger dem, må jeg sige til fru Pia Kjærsgaard.

Det er jo rigtigt, at Dansk Folkeparti har haft det helt centrale greb om dansk politik i de 7 år, hvor tingene har udviklet sig sådan, og hvad er det så for en fornemmelse, man sidder tilbage med? Det er jo ikke nok, at det ikke er godt nok, og at ikke alt er løst. Danskerne synes, det er blevet dårligere. Det er gået ringere på de centrale velfærdsområder i de 7 år, hvor fru Pia Kjærsgaard og statsministeren m.fl. har kørt rundt med klatten i Danmark. Det er danskernes indtryk, og er det et forkert indtryk, de har?

Værsgo at svare.

Jamen jeg kan da kun beklage, at vi ikke har haft mere hjælp af hr. Villy Søvndal og Socialistisk Folkeparti. Hvis folkesocialisterne nu havde sat sig omkring forhandlingsbordet, måske også sammen med Socialdemokratiet, og havde været med til at presse regeringen endnu mere, end vi har kunnet gøre med vores 25 mandater, så havde det måske set anderledes ud. Jeg ved det ikke, men det er da en mulighed, og prøv engang om det ikke kan lade sig gøre, vil jeg sige til hr. Villy Søvndal.

Må jeg så lige minde om, at hr. Villy Søvndal jo nu skal passe på, at han ikke kommer til at forløbe sig. Det sidste, jeg har læst, er jo, at vi nu nærmest skal være krammedyr for hr. Villy Søvndal, men jeg synes just ikke, det var kærlige toner, der kom. Husk nu, hvad spindoktorerne har fortalt. Er det måske den bedste måde at behandle Dansk Folkeparti på?

Vi fortsætter med den næste, der har korte bemærkninger, og det er fru Margrethe Vestager. Værsgo.

Mange tak. Jeg forstår, at fru Pia Kjærsgaard gør en slags status efter 7 års fast samarbejde med regeringen og kvitterer for det gode arbejde, som Dansk Folkeparti har været medvirkende til. Og jeg har kunnet forstå på tidligere ordførere, at begejstringen for samarbejdet er meget gengældt.

Det, jeg vil spørge om, er, hvorfor man ikke er mere utilfreds med, at det ikke virker, for jeg deler fuldstændig fru Pia Kjærsgaards oprørthed over, at der er bandekrig i Københavns gader, at der bliver skudt gennem butiksruder, at der bliver skudt på biler. Det er efter, som statsministeren sagde i tirsdags, at man har ført en klar og konsekvent retspolitik. Så vil jeg godt nok nødig se fortsættelsen, for hvis de skyderier og det, at der er flere våben i København, end der har været før, er konsekvensen af den retspolitik, som Dansk Folkeparti jo har båret igennem, har stået for og taget ansvar for, så synes jeg, at det må være meget utilfredsstillende. En ting er, at man er glad for samarbejdet og der er god kemi, men hvis resultaterne ikke er bedre, bør man da overveje at tillægge sig en anden stil.

Værsgo at svare.

Fru Margrethe Vestager må da endelig ikke tro, at vi sådan i et og alt er pot og pande med regeringen. Vi er et selvstændigt parti, som meget ihærdigt prøver at få ting igennem, og det er jo en velkendt sag, for man har her i Folketingssalen mange, mange gange oplevet, at vi har presset ekstra på, når det har drejet sig om retspolitiske tiltag. Jeg kan bare nævne de forslag, jeg kom med her i min tale, om banderne. Men jeg synes også, at det er fuldstændig uhørt, at den borgerlige regering stadig væk tillader, at der overhovedet findes knive uanset størrelse i det danske natteliv, jeg synes, det er fuldstændig uhørt, at man ikke nedsætter den kriminelle lavalder, og jeg synes, det er uhørt, at man ikke indfører minimumsstraffe. Det er bl.a. nogle af de ting, som vi har slået på og vil slå på igen. Vi er altså ligesom med politireformen langt fra at synes, at det hele er lutter lagkage.

Men lad mig også lige minde om, at når der er de bandeopgør, og når vi ser, der sker de forfærdelige ting, skyldes det jo ikke Det Radikale Venstres hjælpsomhed. Altså, hvis der er nogen, der har været slappere, og hvis der er nogen, der har tilladt en uhæmmet tilstrømning af folk med anden etnisk baggrund til det danske samfund, er det jo Det Radikale Venstre. Vi ser grupper bestående af folk med anden etnisk baggrund. Vi ser selvfølgelig også grupper bestående af bl.a. rockere, og der skal jeg så lige nævne, at det ikke er fru Margrethe Vestagers skyld alene. Men tager vi tilstrømningen af folk med anden etnisk baggrund til det danske samfund, så skal den hovedmisere principielt tilskrives Det Radikale Venstre, og det må man jo bare erkende, og det er der, vi ser nogle gigantproblemer i det danske samfund - gigantproblemer. Og der må jeg altså sige, at jeg synes, at Det Radikale Venstre i stedet burde kigge lidt tilbage og sige: Kunne vi have gjort det anderledes? Og svaret kan kun være ja.

Fru Margrethe Vestager for anden og sidste korte bemærkning.

Det fylder mig altid med optimisme, når fru Pia Kjærsgaard og andre ordførere fra den borgerlige lejr ikke kan finde på noget bedre end at fremhæve Det Radikale Venstres stærke indflydelse, som jo desværre efterhånden ligger nogle år tilbage, for dermed fuldstændig at kaste vrag på det ansvar, som fru Pia Kjærsgaard har for de sidste 7 års politik. Jeg synes, det er tankevækkende, at svaret på, at der er så mange skydevåben i København øjeblikket, er et knivforbud - det forekommer sådan lidt inkonsekvent - men lad det nu ligge, for det er jo ikke det eneste eksempel.

Det andet eksempel er det, som Dansk Folkeparti selv bringer til torvs på forsiden af Politiken i dag, nemlig at man nu vil have ophævet det anlægsstop, som man selv har båret igennem for ganske kort tid siden - en ensidig gennemtrumfning af en kommunal begrænsning på et tidspunkt, hvor tingene var planlagt og folk var godt i gang, så borgerne må føle sig godt og grundigt snydt, og her medvirker Dansk Folkeparti lige indtil i dag, hvor man finder det passende at meddele på forsiden af Politiken, at man altså nu vil løbe fra den aftale, man har lavet med regeringen. Det er da det seneste eksempel på, at det samarbejde, som Dansk Folkeparti har med regeringen, må være særdeles utilfredsstillende, når man i den grad føler trang til at løbe fra de ting, man lige har lavet aftale om sammen med regeringen.

Værsgo at svare.

Der vil jeg så korrigere fru Margrethe Vestager, som bør læse forsiden på hoforganet Politiken endnu en gang, for det er faktisk ikke det, der står. Der står ikke et ord om, at vi vil ophæve en aftale med regeringen, overhovedet ikke. Der står slet ikke noget i den retning.

Det, der står, er, at vi selvfølgelig ikke kan acceptere, at der i nogle kommuner, og primært i socialdemokratiske kommuner - det har vi jo også været inde på i debatten her i dag, men fred være med det, for det gælder, uanset om det er socialdemokratisk eller borgerligt ledede kommuner - er nogle borgere, der kommer i klemme, og der er nogle skoler, der er nogle institutioner, der er nogle plejehjem, hvor det er velkendt, at toiletterne bestemt ikke er nogen fornøjelse, og der er skimmelsvamp osv. osv. på landets skoler og andre steder. Det erkender vi, og vi har sagt, at det synes vi egentlig ville være meget fornuftigt, også præcis i den tid, vi lever i lige nu, hvor der jo ikke ligefrem er højkonjunktur, at vi ser på det problem for at finde ud af, hvilke kommuner det er. Vi vil ikke bare sådan pøse penge ud i kommunerne, for så kan der jo netop ske det, som i den sammenhæng er sket i alt for vidt omfang, nemlig at man laver kulturinstitutioner, bygger nye rådhuse, svømmehaller, og hvad ved jeg - sikkert ganske fremragende ting alle steder - men vi herinde skal ikke bare bruge pengene, når vi finder ud af, at der findes skoler, der ikke fungerer, som de skal, og hvor toiletterne er uhumske og alt det der. Vi kan jo ikke bare sige: Nå, jamen så blæser vi på anlægsloftet. Det er ikke det, vi har sagt. Jeg vil sige til fru Margrethe Vestager, at hun skal prøve at læse det igen.

Tak. Vi går videre til næste spørger, hr. Per Clausen.

Så vil jeg undlade at rose fru Pia Kjærsgaard, for jeg ville ellers have rost hende for det initiativ, men så risikerer jeg jo heller ikke at få samme afvisning, som SF har fået på deres milde kærlighedserklæring.

Jeg bemærkede med stor interesse, at fru Pia Kjærsgaard havde en række meget, meget kritiske betragtninger om EU, og der vil jeg bare spørge fru Pia Kjærsgaard, om det ikke forholder sig sådan, at Dansk Folkeparti i praksis har accepteret, at det er EU og EF-Domstolen, der afgør tingene i Danmark, og at Dansk Folkeparti sådan set tager det til efterretning, når bare man får mulighed for at straffe nogle kontanthjælpsmodtagere, som er gift. Altså, det er ligesom dealen fra Dansk Folkepartis side, at EU godt kan få lov til at bestemme, hvis vi kan komme til at genere nogle af dem, vi gerne vil genere her i Danmark.

Det andet spørgsmål, jeg godt vil rejse over for fru Pia Kjærsgaard, handler om, at hun pegede på de stigende fødevarepriser. Man kunne også pege på den meget, meget stærkt voksende ulighed i Danmark. Den hænger ganske rigtigt sammen med reguleringen af dagpenge, kontanthjælp, pensioner osv., som jo slet ikke svarer til udviklingen i lønningerne. Men forstod jeg fru Pia Kjærsgaard rigtigt, så man vil sikre, at der kommer en regulering af alle disse indkomster, eller er det kun særlig udvalgte grupper, som skal have kompensation for de stigende fødevarepriser næste år?

Værsgo at svare.

Først vil jeg med hensyn til EU sige: Den bitre realitet er jo, at ved et nej til finansloven kan vi altså ikke ændre Metockdommen, vi kan heller ikke få Lissabonaftalen til en folkeafstemning. Det er den bitre realitet. Men der skal ikke være tvivl om, at vi er uenige med regeringen i forhold til EF-dommen. Det har vi bare måttet konstatere at man ikke har kunnet ændre på nogen måde. Det, vi så har gjort, er at gå ind og lave nogle nationale stramninger, som selvfølgelig skal dæmme op for det her, og hvor vi da også har en tro på, at det kan lade sig gøre, og hvor vi jo så i modsætning til Enhedslisten kommer meget mere ind over EU, i forhold til når det påvirker national lovgivning. For selvfølgelig kan vi ikke sidde og lave en god national lovgivning med regeringen og så blive ladt ude, hvis EU begynder at bestemme noget andet. Sådan er det, og sådan må det være. Men der har vi jo en anden holdning, end Enhedslisten har til de ting, og vi synes egentlig, at det er en fornuftig aftale, også fordi vi nu er med inde over hele EU-spørgsmålet uden på nogen måde at blive som f.eks. folkesocialisterne, der nu er blevet helhjertede tilhængere af EU-samarbejdet. Det er jo sørgeligt, og det er ærgerligt, men det er jo ganske udmærket, at der, hvor man har lavet aftaler, skal man også videre ind over, hvis EU går ind og bestemmer over national lovgivning, og det synes vi egentlig var fremragende.

Værsgo til hr. Per Clausen for anden og sidste korte bemærkning.

Tilbage står jo det meget interessante spørgsmål: Hvordan mener fru Pia Kjærsgaard, at det forandrer noget som helst i forhold til EU, at man fratager kontanthjælpen fra nogle mennesker her i Danmark? Det har jeg meget svært ved at forstå. Og så kan jeg godt forstå, at Dansk Folkeparti nu skal drøfte EU-politikken med regeringen, men fru Pia Kjærsgaard siger jo selv, at det regner man ikke med at få nogen indflydelse ud af.

Det, jeg også spurgte om, og som jeg ikke fik noget svar på, men som jeg jo så prøver med igen, er: Skal jeg forstå det, fru Pia Kjærsgaard sagde om den famøse satspulje, sådan, at Dansk Folkeparti ønsker at sikre alle de grupper, som bliver ramt, altså kontanthjælpsmodtagere, modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, modtagere af sygedagpenge og pensionister, og sikre, at de faktisk fremover får en regulering, der svarer til lønudviklingen, om ikke andet så med udgangspunkt i, at vi har haft de her massive prisstigninger på fødevarer, der jo særlig rammer mennesker, der har en dårlig økonomi.

Selvfølgelig vil vi være med til sikre de svageste og dårligste grupper, men det, der jo bare er problematisk, når det drejer sig om satspuljen, er, at der så langt fra er flertal for det i Folketinget - faktisk overhovedet ikke.

Jeg kommer lige til at bede om, at støjen dæmpes ovre under balkonen. Værsgo til ordføreren.

Ja tak. Nu kan jeg knap nok huske, hvor jeg kom til.

Det, det drejer sig om med satspuljen, er, at vi ønsker, at de penge, der ligger i satspuljen, naturligvis skal tilbageføres til pensionisterne. Sådan er det, for det er der, man har taget pengene. Der er vi ganske, ganske enige. Men Socialdemokratiet vil jo ikke være med. Der må jeg så kvittere for, at de fra Socialistisk Folkepartis side i hvert fald har accepteret, at det skal være sådan. Men Socialdemokratiet vil ikke til trods for en kongresvedtagelse for ganske nylig, og det synes jeg er dybt ærgerligt, men selvfølgelig skal de grupper, som ellers bliver tilgodeset, da kompenseres. Det er jo ikke sådan, at vi vil grabse pengene til os og alene lægge dem over til folkepensionisterne - naturligvis ikke, for der er jo også mange gode initiativer i forhold til satspuljen.

Tak for det. Vi går videre i spørgerrækken, den næste spørger er hr. Carsten Hansen. Værsgo.

Ja, tak. Jeg kan ligesom andre forstå, at fru Pia Kjærsgaard bryster sig og er stolt af det samarbejde, hun har med regeringen, og ligesom har gjort status i dag. Derfor vil jeg spørge, om fru Pia Kjærsgaard er stolt over den praktiske hjemmehjælp, der ydes ude i hjemmene hos de medborgere, som har slidt og slæbt et langt liv.

Det, som jo er sket i det samarbejde, som fru Pia Kjærsgaard og hendes parti har haft med regeringen, er jo i virkeligheden ifølge en undersøgelse fra AErådet, at der fra 2001 og frem til 2007 faktisk er sket et fald i antallet af hjemmehjælpstimer for de ældre, der modtager praktisk hjælp i hjemmet til rengøring og til pudsning af vinduer osv., og antallet er faktisk reduceret med en tredjedel.

Var det det, fru Pia Kjærsgaard var rigtig stolt af - at det økonomiske jerngreb, det nærmest stalinistiske jerngreb, som man holder kommunerne i, hvor selvstyret reelt er ved at blive afskaffet, i virkeligheden betyder, at kommunerne ikke kan levere den service, de gerne vil? Det viser sig faktisk, at den praktiske hjemmehjælp er gået ned med en tredjedel i de 7 år, fru Pia Kjærsgaards parti har været støtteparti. Var det det, fru Pia Kjærsgaard var stolt af? Og hvad agter fru Pia Kjærsgaard at gøre ved det?

Værsgo at svare.

Der må man jo bare konstatere, at der er givet langt flere penge til kommunerne, end der blev under Socialdemokratiet. Og jeg må altså også en gang imellem sige, at så længe vi har et kommunalt selvstyre, er det jo meget op til kommunerne, hvordan man vil reagere på den slags. Det var punkt 1.

Punkt 2: Vi har hørt her tidligere i dag den meget, meget store utilfredshed, der er, med hjemmehjælpen. Ja, det er den mange steder, visse steder. Men der er altså også en meget, meget stor tilfredshed. Jeg er imod, at man laver det her land om til et uland, for det er ikke korrekt. Det er ikke korrekt, når man forsøger at male fanden på væggen alle steder, det er det altså ikke. Der er meget stor tilfredshed - og heldigvis for det - med det offentlige væsen blandt mange, mange borgere, og sådan skal det selvfølgelig også være, når vi bruger så mange penge på det.

Men jeg må bare sige: Der bliver altså brugt flere penge end nogensinde før ude i kommunerne. Vi kan jo desværre ikke, selv om det måske ind imellem kunne være dejligt, sidde og styre det hele herindefra. Det kan vi jo altså bare ikke rigtig gøre.

Tak. Værsgo til hr. Carsten Hansen for anden korte bemærkning.

Jo, men er det ikke korrekt, at det er fru Pia Kjærsgaard og regeringspartierne, der i finanslovforslag efter finanslovforslag faktisk fastsætter rammerne for de udgifter, kommunerne må have til anlæg, til service osv.? Hr. Kristian Thulesen Dahl er jo eksponent for den der meget stramme kurs, som man holder kommunerne på. Det har faktisk betydet, at en tredjedel af den praktiske hjælp er faldet væk i de sidste 7 år. Og så hører vi bortforklaringer, og så vil jeg sige slesk tale og billig portvin, men det hjælper jo ikke, for fru Pia Kjærsgaard kunne faktisk ikke tilbagevise de tal, der er her. Det betyder også, at fru Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti anerkender, at der er sket en reduktion med en tredjedel.

Så vil jeg spørge vedrørende mad til ældre. Jeg har hørt, at det er noget, fru Pia Kjærsgaard brænder for, og det bliver selvfølgelig også mere og mere aktuelt med alderen, men jeg vil så sige, at det faktisk er sådan, at Ældre Sagen påviser, at prisen i perioden fra 2000 til 2006 er steget med 33 pct. Ifølge Ældre Sagen er det dobbelt så meget, som de gennemsnitlige priser er steget. Er det anstændigt, og er det det, fru Pia Kjærsgaard er stolt af?

Værsgo at svare.

En gang imellem synes jeg, det ville være rigtig, rigtig godt, hvis man hørte efter, hvad jeg sagde i min tale, i stedet for at sætte sig ned og bare lade som ingenting og lave alt muligt andet og så læse det der spørgsmål op, man har fået fra Socialdemokratiets nyhedstjeneste i anledning af debatten. For det kunne jo være, at jeg sagde noget andet end det, der står i de der skrevne spørgsmål, som hr. Carsten Hansen står og læser op. Jeg sagde netop, at vi ville gå ind i forhold til de ældres mad i kommunerne, hvor priserne er alt for høje, og hvor vi vil sætte et loft, for vi vil simpelt hen ikke finde os i det. Sådan er det! Jeg vil sige til hr. Carsten Hansen, at det ikke duer, og at han skal holde op med det! Det er simpelt hen urimeligt at høre på.

Hr. Carsten Hansen brokker sig nu så meget vedrørende kommunerne, men må jeg ikke lige minde hr. Carsten Hansen om, hvad det var, der skete i Københavns Kommune. Var det ikke en glad overborgmester, der havde indgået en budgetaftale? Sådan hørte jeg det i hvert fald. Og det var endda med de borgerlige. Det er jo fantastisk. Vi fik heller ikke rigtig noget svar på, hvad fru Helle Thorning-Schmidt mente om det, da hun stod her på talerstolen.

Hvad med Nikolaj Wammen i Århus Kommune, som også går ud og bryster sig af en god budgetaftale? Der er da nogle steder, hvor det fungerer rigtig godt, endda i de store kommuner, som er socialdemokratisk ledet. Jeg må så også kvittere og sige, at der faktisk også er nogle SF'ere, som er rigtig, rigtig glade for budgetaftalerne, og det er jo helt fantastisk. Der er altså trods alt nogle steder, hvor der er fuld tilfredshed, og det synes jeg også man skal fremhæve, og jeg har da tænkt mig at fremhæve det, specielt når det er socialdemokratiske kommuner.

Tak. Vi går videre i rækken af korte bemærkninger, og den næste er fru Astrid Krag. Værsgo.

Jamen jeg kan så berolige fru Pia Kjærsgaard med, at jeg lyttede meget godt med under hendes tale og også kunne glæde mig over, at fru Pia Kjærsgaard modsat statsministeren var rigtig meget inde på ældreområdet, og det synes jeg jo er rigtig dejligt.

Jeg vil sige, at de ting, fru Pia Kjærsgaard fremhævede, også er noget, jeg kan bakke op om. Vi skal sikre flere penge til de folkepensionister, der har allermindst, og det vil vi gerne være med til. Lad os tildele folkepensionen anderledes. Vi skal have fuld regulering og finde en anden finansiering af satspuljen, jamen der har vi jo faktisk fra SF’s side lagt et helt konkret forslag frem til den anderledes finansiering. Vi skal have loft over madpriserne. Vi er altså også med, og hvor er det dejligt, at vi kan være enige om de ting, så de ældre kan få det bedre.

Men det, der bekymrer mig, og det, der bekymrer mange ældre i de her dage, er jo det, der foregår rundtomkring i landet i kommunalbestyrelserne, hvor man skal have budgetterne til at gå op, og det synes jeg ikke at fru Pia Kjærsgaard sagde specielt meget om i sin tale. Det handler om kommunalbestyrelser, hvor man fjerner tilskud til transport, altså øger brugerbetalingen for de ældre, hvor man sidder og diskuterer, hvor mange gram sovs eller hvor mange gram kød der kan blive råd til, hvor priserne på mad stiger, og hvor hjemmehjælpen skal komme sjældnere, så de gamle må bekymre sig om, hvordan de nu skal få vasket tøj, hvordan de nu skal komme i bad, hvordan de nu skal få gjort rent. Det er jo en konsekvens af kommunernes økonomi og de stramme rammer, og det er vel om noget en ting, Dansk Folkeparti kunne have gjort noget ved, hvis de havde villet, i de sidste 7 år.

Værsgo at svare.

Jojo, men vi har sådan set bare været med til at give flere og flere penge til kommunerne i de sidste 7 år.

Må jeg lige kvittere, i forhold til - fru Astrid Krag brugte ikke lige ordet ældrecheck - at jeg kan forstå, at man nu fra folkesocialisternes side synes, at ældrechecken er en rigtig, rigtig god idé. Må jeg ikke godt lige læse op, hvad hr. Villy Søvndal sagde, da ældrechecken blev indført, for der var man faktisk lodret imod:

»… i mit politiske engagement i øvrigt. Politik handler for mig ikke om at love skattelettelser eller en ældrecheck som belønning for vælgernes stemme. Jeg vil hellere tale til det store i mennesket fremfor egoismen. Og jeg vil arbejde for, at vi finder det gode i hinanden fremfor det, der adskiller os, hvilket synes at være Dansk Folkepartis projekt.«

Det er jo ganske fantastisk, altså, det er jo helt utroligt med alle de kovendinger, som de har været ude for i fru Astrid Krags parti. Det er jo helt utroligt. Men altså, lad os da bare se mere af det. Vi kvitterer da bare hver evig eneste gang, vi får opbakning til vores politik, det kan vi jo kun være tilfredse med.

Værsgo til fru Astrid Krag for andet og sidste spørgsmål.

Det var jo en meget behændig måde ikke at svare på det, jeg faktisk spurgte om, nemlig Dansk Folkepartis ansvarlighed for den politik, der er blevet ført over for kommunerne, med spændetrøje og med stram økonomi. Det er jo det, der gør, at man i dag i kommunalbestyrelserne nogle steder sidder og skærer tilskud til buskort helt væk og andre steder må forringe hjemmehjælpen så meget, at de ældre bliver nødt til at nøjes med selskabet fra de nullermænd, der vokser rundtomkring i hjørnerne, fordi hjemmehjælpen kommer så sjældent. Det er jo det, der er sagens kerne her, og det er jo en politik, som Dansk Folkeparti har lagt stemmer til.

Når det så handler om folkepensionen, vil jeg egentlig gerne have, at vi grundlæggende tildeler den anderledes, så de folkepensionister, der i dag har allermindst, får mest. Det synes jeg er den mest solidariske måde at gøre det på.

Men det, jeg spørger fru Pia Kjærsgaard om - og det, jeg spurgte fru Pia Kjærsgaard om før - er, om det ikke bekymrer fru Pia Kjærsgaard, når vi kan se, at næsten en fjerdedel af kommunerne vil skære ned på ældreområdet, og når vi kan høre, hvad det faktisk kommer til at betyde for de ældres liv, og hvad det medfører af bekymringer hos nogle af de ældre borgere i Danmark, der har slidt og slæbt et langt arbejdsliv og nu ikke kan være trygge og leve med visheden om, at der kommer hjemmehjælp, når de bliver ældre, at de får den praktiske og personlige pleje, som de har krav på.

Værsgo at svare.

Jo, men det synes jeg bestemt er en opgave, som kommunerne bør se meget, meget mere alvorligt på, end de hidtil har gjort. Altså, som jeg sagde før til den forrige spørger, er det lidt problematisk, hvis vi skal gå ind alle steder. Det ville være godt, hvis vi kunne gøre det, men vi har altså kommunerne.

Må jeg så sige i forhold til folkepensionen, som fru Astrid Krag siger skal målrettes til dem, der ikke har noget, at jeg kunne forstå på SF's forslag her for nylig, at hvis man har 300.000 kr., er man rig. Så er man rig, og så skal folkepensionen reduceres. Det synes jeg jo ikke er rigtigt overhovedet, for folkepensionen er jo i modsætning til så mange andre ting noget, man har sparet op til igennem hele sit liv. Altså, der er vi fuldstændig uenige med fru Astrid Krag i den betragtning.

Tak, og det var så slut for den spørger. Vi går videre i spørgerrækken, og den næste spørger er hr. Rasmus Prehn.

Jeg synes, at hver gang vi nærmer os det forhold, at danskerne sådan set er blevet mere utilfredse med velfærden, mens Dansk Folkeparti har haft stor indflydelse i dansk politik, nemlig de sidste 7 år, ser vi det ene eksempel efter det andet på, at fru Pia Kjærsgaard taler udenom. Der er jo faktisk det ene efter det andet eksempel på, at velfærden er blevet forringet, og at det også rammer de ældre. I Billund Kommune er det sådan, at man lige i øjeblikket sidder og kigger på, om ikke man er nødt til at fjerne nattevagterne på plejehjemmene. Det er jo noget, der virkelig vil være katastrofalt for de ældre der.

Hvis vi kigger på den kollektive trafik, kan vi også se, at forringelserne virkelig er noget, der rammer de ældre. I den tid, vi har haft Dansk Folkeparti som støtteparti for den nuværende regering, er priserne i den kollektive trafik steget med mere end dobbelt så meget i procent som den almindelige prisudvikling, og vi ved jo alle sammen godt, at når de ældre, der kun har en folkepension, skal betale en busbillet, så er deres folkepension altså ikke fulgt med i forhold til de prisstigninger. Og fordi den kollektive trafik er så hårdt ramt, nedlægger man også ruter flere steder, og det betyder, at ældre ikke kan komme ned i deres aktivitetscenter, ikke kan komme ud og handle, ikke kan komme ud og besøge deres familie osv.

Vil Dansk Folkeparti ikke være med til at tage hånd om den her situation og imødekomme det socialdemokratiske forslag om at gøre den kollektive trafik gratis for de ældre, der modtager ældrechecken?

Værsgo at svare.

Principielt burde der være rigtig, rigtig mange ting, der var såkaldt gratis for de ældre. Problemet er jo bare hele tiden, at enderne også økonomisk skal nå sammen. Hvor er det dog nemt bare at stille sig op og sige det på den måde, for det lyder jo fristende. Det lyder rigtig, rigtig fristende, og hvis vi kan blive enige om en finansiering, hvor man nedsætter, eller hvad man gør, vil det da være fremragende. Fremragende! Men endnu en gang ser vi jo ikke Socialdemokratiet nogen som helst steder, når det drejer sig om at finde ud af, hvor vi skaffer pengene fra.

Må jeg med hensyn til den kollektive trafik sige, at jeg synes, det er en rigtig god ting - og det har været rejst her tidligere i dag i forbindelse den kollektive trafik - at vi nu snart går i gang med den store trafikinvesteringsplan. Det synes jeg jo er rigtig godt. Socialdemokratiet er heller ikke dér sådan rigtig med, for der kan jo godt opstå et problem for Socialdemokratiet, fordi Socialdemokratiet heller ikke er med i trafikforliget. Der er altså mange ting, som Socialdemokratiet har holdt sig uden for igennem tiderne, og nu har de problemer med at komme tilbage på banen. Det er sådan lidt ærgerligt, men det er jo kendsgerningerne.

Tak. Værsgo til hr. Rasmus Prehn for sin anden og sidste korte bemærkning.

Fru Pia Kjærsgaard har fuldstændig ret i, at Socialdemokratiet har holdt sig uden for de gange, hvor der er tale om velfærdsforringelser. Fra socialdemokratisk side synes vi ikke, det er en god idé at støtte politik, der forringer velfærden, og specielt ikke når det går ud over de ældre. Men der er Dansk Folkeparti jo gået anderledes frisk til værks og har virkelig reduceret velfærden.

Med hensyn til kollektiv trafik vil jeg sige, at vi jo har fremlagt fuldstændig finansierede forslag. De ligger på vores hjemmeside, vi har fremlagt dem i pressen, Dansk Folkeparti kan bare støtte de her forslag. Nøjagtig som Dansk Folkeparti valgte at kopiere Socialdemokratiets forslag om at lægge loft over, hvor meget mad til ældre skulle koste, kan Dansk Folkepartis jo bare række ud og tage vores helt konkrete forslag om at gøre det gratis at køre med kollektiv trafik, når man er ældre og modtager ældrechecken. Det er helt enkelt, forslaget er finansieret.

Jeg synes, tiden er inde til, at Dansk Folkeparti taler lige ud af posen og siger, om de er med på at hjælpe de ældre, når det handler om kollektiv trafik, eller om de ikke er med, i stedet for at stå og tage æren for alt, hvad der er gået godt, og så tørre alle ulykkerne af på kommunerne. Det er simpelt hen ikke værdigt. Jeg synes, fru Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti skal mande sig op og give de ældre klart svar på, om man vil sikre dem billigere kollektiv trafik eller ej.

Værsgo at svare.

Jo, men lad mig først og fremmest i forhold til maden, der bliver bragt ud til de ældre i kommunerne, sige: Jeg har jo før oplevet, at hr. Rasmus Prehn er så forbandet hver evig eneste gang, Dansk Folkeparti kommer med et forslag, og nu skulle jeg så høre på, at det var noget, vi havde kopieret fra Socialdemokratiet. Vel er det ej, men hvis det endelig var, gjorde det så noget? Det gør vel ikke noget? På den ene side synes hr. Rasmus Prehn, at vi skal gå sammen, og på den anden side bliver han sur, hvis han mener, at der er noget, vi har kopieret. Det har vi nu ikke. Det er faktisk Ældre Sagen, der har været inde over den her sag præcis som med ældrechecken. Det var jo for efterhånden mange år siden Ældre Sagen, der kom med det forslag. Men hvem var det, der førte det ud i livet? Det var Dansk Folkeparti, og sådan vil det sikkert også komme til at gå med sagen om madudbringning til ældre på plejehjem og i hjemmene til dem, der har behov for det. Det tror jeg på.

Må jeg så med hensyn til den kollektive trafik sige: Altså, det duer jo ikke - det kan hr. Rasmus Prehn da også godt se - at vi begynder at indgå aftaler om den kollektive trafik med Socialdemokratiet, når vi har en aftale med andre partier om hele trafikområdet og den store plan, der nu snart skal forhandles på plads. Sådan er det jo bare. Vi skal nok få det allerallerbedste ud af det, og hvis der er noget, som Socialdemokratiet har med i deres forslag - de kan jo ikke sådan rigtig være med - skal de jo bare være glade for, hvis Dansk Folkeparti kan følge det til dørs.

Inden jeg giver ordet til den næste for korte bemærkninger, er jeg nødt til at sige, at det jo afhænger lidt af en selv, om vi kan nå to eller tre; det kommer lidt an på, om man holder øje med den røde lampe.

Den næste til korte bemærkninger er hr. Morten Østergaard, værsgo.

Jamen jeg vil gerne ønske fru Pia Kjærsgaard tillykke med de nye sokker. Det var jo sådan engang, at det var Venstres formand, der optrådte i sådan nogle EU-sokker for ligesom at signalere, hvordan man stod i europapolitikken, men det er jo mange år siden, at Venstres formand har haft den linje. Men nu kan vi forstå, at man i Dansk Folkeparti, her efter at man godt nok har været rigtig ude i hegnet og godt oppe i træet, så ligesom er kommet ned igen og ind på det europapolitiske spor, og at man både anerkender Domstolen osv. og har lavet en aftale om Metockdommen. Det synes jeg der er grund til at rose; det kan man vel kalde en slags knæfald for Europa, men bedre sent end aldrig.

Jeg vil også gerne ønske tillykke med, at man så siger, som fru Pia Kjærsgaard også gør i dag, at man her nærmest er trådt ind i regeringen på det her europapolitiske område. Altså, man kan ikke engang holde et pressemøde om en praksisændring i Integrationsministeriet, uden at i hvert fald to medlemmer af Dansk Folkepartis folketingsgruppe skal være til stede, og det synes jeg da et eller andet sted også vidner om en vis indflydelse.

Derfor vil jeg gerne stille et spørgsmål om, hvad det er, der ligger i den aftale, for når man spørger integrationsministeren, får man enten ikke svar eller også får man nogle svar, der skal laves om kort tid efter. Mit spørgsmål går altså på: Hvad er det præcis, man har aftalt på den rent europapolitiske del med regeringen, ikke mindst det, som hr. Jesper Langballe har talt om, nemlig at der skal holdes en konference, som skal føre til en diskussion af, om vi fortsat skal være medlem af EU og sådan nogle ting? Altså, jeg vil gerne kende de der fodnoter til aftaler omkring det europapolitiske, hvor Dansk Folkeparti er trådt ind i regeringen, må vi næsten forstå.

Værsgo at svare.

Jo, men jeg må sige til hr. Morten Østergaard, at hr. Morten Østergaard fuldstændig har misforstået situationen, og at han selvfølgelig gør det helt bevidst. Men altså, o.k., når hr. Morten Østergaard spørger, skal jeg nok forklare.

Det er jo sådan, at regeringen vil efterleve dommen i Metocksagen, sådan er det; det er kendt for enhver. Det er også kendt for enhver, at Dansk Folkeparti synes, det er en fejlbeslutning, og at vi fastholder, at udlændingepolitikken er en suverænt dansk beslutning - en suverænitet - og at regeringen ikke er forpligtet til at følge dommen.

Det, der jo så, bl.a., er sket i den store aftale, vi lavede sammen med integrationsministeren, hvor statsministeren også var inde over, og hvor hr. Kristian Thulesen Dahl og hr. Peter Skaarup ganske rigtigt og helt naturligt var sammen med integrationsministeren i ministeriet for at fremlægge, hvad det var, vi var blevet enige om - det siger sig selv, at sådan må det være; og så kommer vi frem til det, hr. Morten Østergaard spurgte om - er, at vi skal have en undersøgelse imellem grundlovens og EF-Domstolens kompetence. Og det er fint, altså, det er da bare fint. Vi har endda gjort det sådan, at vi også selv er med inde over bordet, så vi også foretager vores egen; det er nu altså bare for at være helt, helt sikre - for vi er ikke helt sikre på regeringens måde at gebærde sig på, når det drejer sig om EU, dér er vi ikke sådan helt trygge. Men så langt, så godt, det er der, vi er inde over, og det er da fremragende; det er da storslået.

Derudover kan man da også diskutere alting i Europaudvalget, hvis man vil det; dér kan man jo også tage det op, hvis man vil. Der er jo rige muligheder for at finde ud af: Den her dom, var det nu egentlig det, der var meningen med det? Arbejdskraftens fri bevægelighed, jaså; men drejer det sig også om vores udlændingepolitik?

Værsgo til hr. Morten Østergaard for anden og sidste korte bemærkning.

Jo, men det må jo alligevel være interessant sådan at være kommet med ind i regeringen på det europapolitiske område og ligesom kunne føre sådan en slags fodnotepolitik, hvor statsministeren og integrationsministeren bliver sendt til Bruxelles med nogle synspunkter, de måske eller måske ikke selv besidder. Der er både noget med Domstolen, som er udemokratisk, og der er en dom, som vi forstår på statsministeren vækker meget debat i Danmark, men ikke rigtig i andre EU-lande. Det er jo en spændende ny form for fodnotepolitik, som man har indladt sig på dér, alt sammen meget interessant. Men det, vi jo selvfølgelig er optagede af, er de svar, vi ikke rigtig kan få fra integrationsministeren på, hvad det her kommer til at betyde i praksis.

Der vil jeg bare gerne bede fru Pia Kjærsgaard om eventuelt her i dag at bekræfte, at uanset hvilke regler der gælder, og uanset hvad Dansk Folkeparti har fået skrevet ned i en aftale med regeringen i forbindelse med, at man trådte helt ind på skødet af regeringen i EU-sagen her, så er det altså sådan, at de regler, der gælder her i landet, har borgerne krav på at få oplysninger om og blive vejledt i. Og jeg vil gerne for at være helt sikker bare for en sikkerheds skyld bede fru Pia Kjærsgaard om her at bekræfte, at det i hvert fald ikke er Dansk Folkeparti, der har sagt til regeringen i de 7 år, VK-regeringen nu har været ved magten, at man ikke måtte vejlede borgerne om de her EU-regler.

Værsgo at svare.

Nej, altså, vi har jo travlt i Dansk Folkeparti, og så tæt er vi nu ikke, og ned i den slags detaljer går vi naturligvis ikke; det er selvfølgelig regeringens ansvar.

Men jeg vil godt lige anholde det, hr. Morten Østergaard sagde om, at regeringen skulle gøre nogle ting, som den var uenig i. Det er ikke min opfattelse overhovedet. Den her aftale er der naturligvis fuld enighed om, og det, der også ligger i aftalen, er jo, at det opholdsdirektiv, som man har vedtaget - imod Dansk Folkepartis stemmer - vil man søge ændret. Regeringen og japartierne, Socialdemokratiet og andre, der bare sad og stemte ja, er jo mere eller mindre vistnok vågnet lidt op. Det er i hvert fald det, vi har hørt. Der var nogle, der havde snorksovet i timen, og så vågnede de brat op. Det forsøger man så at få ændret, og det er da en rigtig god idé. Det står også i aftalen.

Vi går videre i rækken af korte bemærkninger, og den næste er fru Ida Auken.

Der er en ting, der altid har undret mig rigtig, rigtig meget, og det er det her med, at Dansk Folkeparti går utrolig meget op i Danmark. Der er en del af Danmark, som Dansk Folkeparti i 7 år har forsømt at tage sig af, og det er den danske natur. Det er faktisk sådan, at det i øjeblikket kun er en tredjedel af Danmarks natur, der bliver beskyttet af lovgivning, og det vil sige, at det er EU, der beskytter den danske natur. Dansk Folkeparti har simpelt hen ikke præsenteret en eneste vision for, hvad vi skal med naturen i Danmark, hvordan vores land skal se ud, hvad vi vil gøre for at beskytte dyrearter og plantearter, vores have, vores åer og vores vandløb, vores store åbne områder. Hvad vil man gøre? Har Dansk Folkeparti virkelig ikke en vision for så vigtig en del af Danmark?

Værsgo at svare.

Jo, jo, naturligvis har vi det. Jeg vil godt lige anholde det der, fru Ida Auken sagde, at det altid havde undret hende, at vi gik så meget op i Danmark. Det gør vi bestemt, og det vil vi fortsætte med at gøre. Det var faktisk derfor, Dansk Folkeparti blev stiftet i 1995, nemlig for at sikre Danmarks interesser og for at sikre den nationale identitet, det var for at sikre danskheden. Så er det slået fuldstændig klokkeklart fast. Jeg kan da undre mig over, at der er nogen politikere i det danske Folketing, der kan undre sig over, at vi går så meget op i Danmark. Men det gør vi altså, og det vil vi fortsætte med at gøre. Det betyder selvfølgelig på al lovgivning, også på miljølovgivning, hvor jeg da ved at vi har været med på masser af tiltag, naturparker, miljøhensyn, og hvad ved jeg.

Jeg er helt sikker på, at vi ikke har samstemmende synspunkter på alle punkter med Socialistisk Folkeparti, hvad det angår, men sådan må det nu engang være. Der er nogle, der ønsker at nedlægge alt her i Danmark for at oprette alt i naturens ånd, men det tror jeg ikke rigtig kan lade sig gøre. Men en afbalanceret ordning, hvor vi selvfølgelig bevarer al den natur, vi overhovedet kan, som er værd at bevare, og som skal bevares, der har vi jo altid været med.

Værsgo til fru Ida Auken for den anden og sidste korte bemærkning.

Jeg synes virkelig, fru Pia Kjærsgaard skal have en præmie for at være verdensmester i at tale udenom, for det var ikke det, jeg sagde. Det undrer mig, at man har taget så vigtig en del af Danmark som den danske natur og været ligeglad i 7 år. Nu har man senest i år set på, at 90.000 ha natur er blevet pløjet op i det her land, og det har Dansk Folkeparti været med til. Det er områder på størrelse med Bornholm, Samsø og Læsø. Dansk Folkeparti har bare sagt: Fint, pløj den danske natur op. Så sidder man der og er fuldstændig ligeglad, man gør ikke noget, og man har ikke gjort noget i 7 år for at beskytte den danske natur. Man har ladet det være op til EU.

Værsgo at svare.

Lad mig igen lige sige til fru Ida Auken - for jeg bemærkede nøjagtigt, hvad fru Ida Auken sagde i sin indledning - at jeg bestemt vil fastholde, at det var det, der blev sagt. Jeg ved godt, at det var en kedelig bemærkning, men sådan var det nu engang.

Så må jeg så sige, at vi ikke kan lægge hele Danmark brak, det kan vi simpelt hen ikke. Det kan godt være, at det er det, der er intentionen for fru Ida Auken, men det er det altså ikke for Dansk Folkeparti. Jeg skal bare sige, at i det omfang vi overhovedet kan beskytte naturen, hvor der er sund fornuft i at beskytte naturen, gør vi det selvfølgelig. Hvem skulle have en interesse i at gøre noget som helst andet? Dansk Folkeparti gør jo ikke noget enerådigt. Vi har naturligvis gjort det sammen med andre partier og været med i adskillige forlig - sådan er det.

Men igen, jeg tror, at vi har nok uoverensstemmelser med fru Ida Aukens parti på det her område, for der ser vi altså forskelligt på det. Vi kan ikke lægge Danmark brak.

Vi kan nå en enkelt spørger mere. Den næste spørger er hr. Benny Engelbrecht, værsgo.

Fru Pia Kjærsgaard taler jo gerne om ældre og pensionister; derfor sker det jo også, at fru Pia Kjærsgaard lyder som den mekaniske dukke, der siger pensionister, hver gang man trykker hende på maven, som en anden her i salen blev beskyldt for. Dansk Folkeparti har jo også et medansvar for alt, hvad den nuværende regering gør, som fru Pia Kjærsgaard selv siger med stolthed.

Når jeg støder på seniorer, der synes, det er helt urimeligt, at de skal være med til at betale for vaccinationer mod livmoderhalskræft ved øget brugerbetaling på medicin, kunne jeg også godt tænke mig, at fru Pia Kjærsgaard tog sit medansvar på sig. Vil fru Pia Kjærsgaard også være med til at tage et ansvar for en gennemgribende revision af eksempelvis fødevarepriserne, for også i fødevaresektoren ser vi en grådighed, som man næsten kan sammenligne med den finansielle sektor.

Værsgo at svare.

Jo, men ligesom med den finansielle sektor er det et område, som vi bestemt skal holde øje med. For, som jeg også sagde i min tale, er der bestemt svage grupper, som bliver forholdsmæssigt hårdere ramt af både den finansielle krise og stigningerne i fødevarepriserne, oliepriserne, og hvad ved jeg. Ingen tvivl om det. Altså, det er et område, som man er nødt til at være meget opmærksom på og holde øje med, og så må man skride ind i det øjeblik, man overhovedet kan se, at der er en mulighed for det.

Værsgo til anden og sidste korte bemærkning.

Vi kan jo bestemt heller ikke blive uenige om, at der skal være loft over madordningerne. Det ser vi frem til at finde konkrete løsninger på. Vi er skam heller ikke bekymret for, at der skulle komme gang i kopimaskinen hos Dansk Folkeparti, når det er den positive vinkel på f.eks. cykelpolitikområdet, hvor det er interessant at se, at også Dansk Folkeparti har kopieret den samlede oppositions forslag på lige præcis det område. Det er i den sammenhæng i øvrigt helt rart at se fru Pia Kjærsgaard med en moderigtig cykelhjelm. Vi er også på det område klar til at bakke op, og vi ser frem til også på fødevareområdet at kunne finde frem til nogle gode og fornuftige løsninger.

Værsgo at svare.

Kors, hvor surheden dog kommer ud imellem sidebenene hele tiden. Jeg hørte det faktisk før, da jeg sad oppe på mit kontor, at det altså gør ondt på Socialdemokratiet, hver eneste gang Dansk Folkeparti gør noget godt i forhold til cyklismen og i forhold til pensionisterne. Men jeg synes bare, det er urimeligt, at vi på den ene side bliver bebrejdet, at vi ikke gør nok, og når vi så på den anden side gør noget, så er det den rene og skinbarlige misundelse, man kan mærke fra de ordføreres side, der stikker deres snude frem. Og det var også helt typisk for det sidste indlæg, der kom fra hr. Engelbrecht - man kan næsten ikke tage det. Så kalder man det kopiering - og hvis det er det, hvad så? Altså, jeg ville da være glad, hvis andre partier ville tage nogle af de ting op, som Dansk Folkeparti fremlagde her i Folketingssalen. Jeg ville da juble og så stemme for det i stedet for, som jeg har opfattet rigtig mange af ordførerne gøre det her i dag, at lukke sur luft ud i forhold til Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er hr. Villy Søvndal, SF

For nylig så jeg statsministeren på tv. Statsministeren var i Wall Street - han rejser jo en del - hvor han med et hammerslag lukkede den amerikanske børs. Det der med at lukke børsen i New York med et hammerslag er en meget traditionsrig begivenhed, som hver dag følges af tv-seere over hele verden. Statsministeren benyttede så i øvrigt lejligheden til at komme med en utvetydig hyldest til liberalismen og den uregulerede kapitalisme - midt under en verdensomspændende krise, der hvert eneste sekund kaster almindelige lønmodtagere ud i arbejdsløshed og truer millioner almindelige menneskers økonomi i en grad, så mange mennesker må gå fra hus og hjem.

Statsministeren benyttede i øvrigt lejligheden til at advare mod enhver begrænsning af de frie kapitalbevægelser og markedets brutale love. Pludselig kunne man kende ham igen som den liberalistiske ideolog, der slås for den rå og utilslørede kapitalisme, en fuldstændig utøjlet kapitalisme, hvor markedet sættes foran alt andet, og hvor sociale, miljømæssige og menneskelige hensyn kommer i anden række uden begrænsninger og demokratisk kontrol med kapitalbevægelser, kort sagt et samfund, hvor pengene bestemmer.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at der var noget historisk over billederne af statsministeren, der slår med hammeren, så børsen kan lukkes og lysene slukkes. På den måde var det også et billede af en tid, der er ved at rinde ud, nemlig den nyliberale æra, som statsministeren og George W. Bush, statsministerens bedste ven, har været eksponenter for. Den tid er ved at være forbi.

Hvad efterlader de så? De efterlader et morads, som andre må rydde op i, når det handler om økonomi, når det handler om klima, og når det handler om Irak. Jeg tror, at statsministeren og George W. Bush vil blive husket som politikere, der tog fejl på alle de afgørende dagsordner i deres tid.

De tog fejl, da de lod spekulanter og lykkeriddere tage for sig på det frie, uregulerede marked og efterfølgende sendte regningen til almindelige skatteydere. De tog fejl, da de ignorerede den truende klimakatastrofe og i årevis forsinkede de nødvendige internationale aftaler. De tog fejl, da de indledte den katastrofale krig i Irak, som har kostet hundredtusinder af irakere livet og drevet millioner på flugt.

På den måde er historien om Bush og statsministeren en trist historie, en sørgelig historie, men den gode nyhed er, at det snart er slut. Det er det både i USA og i Danmark, hvor et nyt hold står parat. I USA skaber Barack Obama håb og begejstring blandt helt almindelige amerikanere, fordi han er klar til at stille sig i spidsen for et politisk sporskifte. Og i Danmark ser vi en stadig mere samlet opposition, der med S og SF som de toneangivende partier formulerer fælles politik på de centrale områder.

Vi er i fuld gang med at gøre Danmark klart til en ny start.

Den seneste tid har vi også herhjemme oplevet banker, der er krakket, firmaer, der er gået nedenom og hjem. Vi oplever unge familier, som er førstegangskøbere, og som nu sidder fast i en gældsfælde og måske skal gå fra hus og hjem.

Nogle vil måske spørge, om det er rimeligt at bebrejde regeringen, at det går skidt med økonomien. Regeringen er vel ikke ansvarlig for, at der er krise i USA. Og så alligevel. For var det ikke den her regering, der pustede boligpriserne op ved at give grønt lys for både flexlån og afdragsfrie lån? Var det ikke den her regering, der satte yderligere skub i den udvikling ved at fastfryse ejendomsbeskatningen? Var det ikke den her regering, der som Bush i USA uddelte ufinansierede skattelettelser? Var det ikke den her regering, der lod stå til, mens griske og uduelige bankdirektører sikrede sig aktieoptioner på to- og trecifrede millionbeløb?

Regeringen lod smarte gulddrenge og lykkeriddere tage for sig af værdierne i stedet for at sikre et effektivt tilsyn. Spekulanterne blev styrtende rige uden selv at skabe noget som helst af værdi, mens murersvenden, der bygger huse, og SOSU-assistenten, der tager sig kærligt af vore ældre, nu sidder tilbage med regningen. Det er resultatet af en helt forfejlet politik, og derfor har vi brug for en ny regering, der fører en ny politik.

I SF har vi fremlagt en række forslag, som skal hjælpe de trængte unge familier, der lige har købt hus eller lejlighed. Vi foreslår, at førstegangskøbere, der kommer i klemme, skal have mulighed for at indefryse deres ejendomsskat. Det vil skabe tryghed hos mange unge familier.

For SF er det vigtigt at sikre stabilitet i finanssektoren og tryghed for almindelige bankkunder; tilsynet med bankerne skal skærpes, hvis det står til SF. Vi var med til at redde Roskilde Bank, og det gjorde vi, fordi alternativet ville være værre og ville ramme mange danskere med helt almindelige indkomster. Men lad mig sige det meget klart: Jeg har ingen respekt for de bankdirektører, der sikrede sig selv mange millioner og efterlod regningen hos andre.

Jeg vil tro, at smarte advokater og revisorer har hjulpet dem med at få millionerne i sikkerhed. Måske er det lovligt, men rimeligt er det ikke. Jeg tror, at rigtig mange danskere sidder tilbage med en følelse af at være til grin for deres egne penge, og det gider vi ikke en anden gang. Direktørernes aktieoptioner har fået dem til at tænke kortsigtet og uansvarligt for selv at score en hurtig gevinst, og det går ikke. Derfor har vi krævet et forbud mod aktieoptioner til bankdirektører, så svage sjæle ikke fristes over evne.

Ifølge Finansrådet har bankerne de sidste 10 år tjent 263 mia. kr., og så kan det ikke være rigtigt, at det er skatteyderne, der skal dække tabene, når en bank går ned, mens bankerne selv skummer fløden, når de har store milliardoverskud. Det har været SF's position helt fra starten, og derfor har vi også tilsluttet os aftalen fra i mandags, som forpligter bankerne til at stille med de første 35 mia. kr., hvis en bank skal reddes. Vi tilslutter os aftalen og tager det økonomiske medansvar, men vi undrede os stilfærdigt over, at vi ikke blev inviteret til forhandlingerne. Vi er overbevist om, at vi ville have fået en bedre aftale, hvis SF havde siddet med ved bordet.

Hvorfor skal landets fjerdestørste parti holdes ude? Jeg synes ikke, situationen er til den type af barnagtigt drilleri. Det klæder ikke regeringen at bruge krisen til partitaktiske manøvrer, især ikke når finansministeren har haft så travlt med at understrege, at man skulle hæve sig over partipolitik på grund af situationens alvor.

Danmark står ikke kun i en finanskrise; vi står også i en velfærdskrise. 7 år med gammeldags og forældet liberal politik, hvor skattelettelser prioriteres højere end velfærd, begynder nu at vise sig på velfærden, der skranter. Rigtig mange danskere er trætte af at høre den ene minister efter den anden bedyre, hvor fint det hele går, samtidig med at velfærden smuldrer.

I øjeblikket er landets kommuner i gang med hårde spareøvelser takket være regeringens benhårde, ja, næsten nordkoreanske styring af kommunerne. I september svarede over halvdelen af landets kommunalchefer, at de forventede væsentlige besvarelser i budgettet for næste år, og kommunalcheferne løftede også sløret for, hvem der ville blive ramt. 23 pct. af kommunerne vil skære på ældreområdet, og 22 pct. vil spare på børnehaver og vuggestuer. Det er de ældre, det er børnene, der betaler prisen for regeringens politik, så derfor, kære statsminister og kære regering: Hvis I ikke kan gøre det bedre, så kan vi!

SF har sammen med Socialdemokraterne formuleret en fælles plan, der skal komme kommunerne til hjælp. Vi vil hjælpe kommunerne med en ekstra milliard – penge, der skal gå til de ældre, til de udsatte børn og til at sikre, at de mange busruter ikke nedlægges. Også på dette område er der fælles fodslag mellem oppositionens toneangivende partier.

Under valgkampen lovede Venstre, at det skulle være slut med nedslidte folkeskoler og uhumske toiletter. Siden er der ikke sket meget på den front, tværtimod. Forfaldet fortsætter, og man kan jo undre sig. Enhver privat husstand, der opdager, at det drypper ned, vil da ikke udsætte en renovering; den vil gå i gang nu.

Borgmestre af forskellig partifarve kan fortælle om, hvordan regeringen trods sine valgløfter har nægtet dem at reparere skoler, der er hærget af skimmelsvamp. Der er også kommuner, der har fået afslag på at bygge nye institutioner, selv om de har pengene på anlægskontoen; det skyldes regeringens anlægsloft. SF mener, det er absurd at forhindre kommunerne at reparere skoler, der er angrebet af svamp, og at det er absurd at tvinge kommunerne til at leje dyre pavilloner i stedet for at bygge de nødvendige institutioner. Det er det specielt i øjeblikket, hvor ledigheden inden for byggeriet stiger. Ordrebøgerne er ved at være tomme, og murere og tømrere og andre bygningsarbejdere i titusindvis står til at miste deres job i løbet af den kommende tid.

I SF er vi optaget af at sikre beskæftigelse for håndværkere. Det skal bl.a. ske ved at give kommunerne lov til at renovere de nedslidte skoler og bygninger, og det tror jeg også at mange elever og lærere vil sætte pris på. Arbejdstilsynet har på det seneste besøgt 1.200 skoler over hele landet. På hver fjerde skole var der problemer med indeklimaet, og på 230 skoler var det så alvorligt, at der blev givet et påbud om at ændre forholdene. Der var skoler, der var i så ringe en forfatning, at de slet ikke kunne repareres. Vi kan ikke være det bekendt. Børn sidder hele dagen på skoler, som ikke er i orden, med utætte vinduer, huller i loft og vægge og toiletter, som er så ulækre, at ingen herinde kunne drømme om at benytte dem. Kære regering, kære statsminister: Hvis I ikke kan gøre det bedre, så kan vi!

Mange danskere husker nok, hvordan statsministeren på Venstres landsmøde for 5 år siden pralede med regeringens voldsomme nedskæringer på miljøområdet. Det var ved den lejlighed, at statsministeren med stor selvsikkerhed proklamerede:

Der er ikke en frø, der er ikke en fugl, der er ikke en fisk, der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik.

Det budskab klappede Venstrefolkene voldsomt ad, for man kan beskylde Venstrelandsmøder for meget, men ligefrem at være en økologisk højborg tror jeg ville være en falsk beskyldning.

Netop derfor var det også både interessant og morsomt, at statsministeren i sin åbningstale forsøgte at fremstille sig som naturens sande ven. Der er brug for en grøn revolution, siger statsministeren i dag. Ja, det har vi bestemt brug for. Det er faktisk på høje tid, for denne regering har både skåret ned og ladet stå til på miljøområdet. Desværre begynder regeringen med et ordentligt skridt i den forkerte retning. Regeringen har netop i år givet tilladelse til at pløje naturarealer op - som også fru Ida Auken var inde på - på størrelse med Bornholm, Samsø og Læsø sammenlagt. Det er store arealer, der indtil nu har ligget brak, og mon ikke de fugle, mon ikke de frøer, mon ikke de fisk, der havde opholdssteder i og omkring disse naturområder, har fået det en lille smule værre? Mon de opfatter statsministeren som naturens sande ven? Jeg tror det ikke.

I SF vil vi have en ordentlig beskyttelse af de omgivelser, vi lever i, og som giver os så stor livskvalitet. Derfor fremlægger vi i denne samling en omfattende og ambitiøs naturplan for Danmark, en plan, der kan beskytte naturen og sikre, at fremtidige generationer kan vokse op i et grønt Danmark.

Næste år er Danmark vært for et stort internationalt klimatopmøde i FN-regi. Det er vigtigt, at vi tør stille os i spidsen for en løsning på de faretruende klimaproblemer. Klimaproblemerne er nu så alvorlige, at de kræver hurtig og håndfast handling, vi har ikke meget tid at give af. Derfor skal vi have en ordentlig og forpligtende international aftale på topmødet i København. Ikke bare i Danmark, men i hele verden vil statsministeren blive vurderet på de resultater. I øjeblikket kan vi ikke være tjent med Danmarks rolle. Regeringen udvander igen og igen de klimamål, som EU sætter sig, det er dårligt lederskab.

Det springer også i øjnene, at regeringen er så bidt af at få flere kulkraftværker. Det må da vække til eftertanke, når vores klimaminister i BBC-programmet HARDtalk bliver konfronteret med, at Danmarks energipolitik er på linje med kinesernes. Der er en berettiget forventning om, at Danmark som værtsnation går forrest i arbejdet med at sænke CO2-forbruget, og det lever vi ikke op til i øjeblikket.

I SF er vi parate til at investere massivt i udviklingen af miljørigtig teknologi. Vi skal have flere vindmølleparker på havet, og vi skal udnytte de gode danske erfaringer og udvikle klimavenlige løsninger, der kan eksporteres til resten af verden. Vi skal have et kollektivt trafiksystem, der er nemt, der er lækkert, der er billigt. Lige nu risikerer vi, at hver femte bus bliver taget ud af drift, fordi olieprisen stiger. Regeringen sidder med armene over kors og sender sorteper videre til kommunerne. SF og Socialdemokratiet har fundet penge til busserne, også på dette område er oppositionen i førertrøjen.

På en dag som i dag er det også passende at sige lidt om ytringsfriheden. Jeg deler statsministerens opfattelse af, at ytringsfriheden er den vigtigste af alle frihedsrettigheder, nemlig friheden til at sige, til at skrive, til at tegne, hvad man mener. Det er selve livsnerven i vores demokrati. Jeg deler også opfattelsen af, at den er under pres, men det er jo netop i en sådan situation, hvor den er under pres, at man skal stå sammen. Vi skal slå ring, hvis ytringsfriheden krænkes, og her tænker jeg også på Jens Rohde.

Venstres tidligere politiske ordfører dristede sig til at sige sandheden om regeringens spil om Irakkrigen, hvilket gennemhullede hele regeringens forklaring om, hvorfor Danmark gik i krig. Han blev straks mødt med et krav om at trække sine udtalelser tilbage. Hvordan man gør det, ved jeg ikke, men det kan man jo spørge den tidligere socialminister, fru Eva Kjer Hansen, om. Og hvorfor skulle han så æde sine ord i sig igen? Var det, fordi de var forkerte? Nej, den reelle grund til, at han skulle trække dem i sig igen, afslørede hr. Søren Pind i Politiken. Det skal han, fordi de, som hr. Søren Pind sagde, var i modsætning til, hvad statsministeren siger, og den slags går jo ikke i Venstre.

Så derfor bare til sidst: Lad os i Folketinget slå ring om den ytringsfrihed, hvor et folketingsmedlem eller et tidligere folketingsmedlem får lov til fuldstændig frit, uden at føle sig intimideret, uden at føle sig truet, at sige tingene, som man reelt oplever dem. Det er noget helt værdifuldt i det her land.

Tak for det. Jeg kan oplyse, at der er 12, der har meldt sig til korte bemærkninger, og erfaringsmæssigt når vi ikke alle 12, men omkring ti. Men I kan jo selv samarbejde om, at vi når flest muligt. Jeg læser lige navnene op. Den første er fru Henriette Kjær, derefter fru Inger Støjberg, hr. Kristian Thulesen Dahl, hr. Eyvind Vesselbo, fru Pia Kjærsgaard, fru Louise Schack Elholm, hr. Martin Henriksen, hr. Morten Messerschmidt, hr. Jacob Jensen, hr. Erling Bonnesen, hr. Hans Christian Schmidt og hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo til den første for korte bemærkninger, og det er fru Henriette Kjær.

Hr. Villy Søvndal sagde, at oppositionen er i førertrøjen på mange punkter, og jeg er sådan set enig i, at i hvert fald SF er i førertrøjen, når det gælder meget, meget morsomme forslag til besparelser på finansloven.

Jeg kan nævne et katalog af morsomheder, som er grebet ud af den blå luft. Det drejer sig bl.a. om, at man vil spare de her 1,5 mia. kr. på at afskaffe møder i den offentlige sektor - et ædelt projekt, men beløbet er nok skudt lidt over målet. Så foreslås det at bruge 800 mio. kr. på en ny forebyggelsespolitik - vi vil alle sammen gerne forebygge, men hvordan der lige skulle komme 800 mio. kr. fra den ene dag til en anden, er svært at se.

Det næste forslag gælder ikke en besparelse, men en ny indtægt, idet man vil have, at folk skal betale, når de udebliver fra operationer eller behandling på sygehuset. Dog har man sagt, at de grupper, der ikke har særlig mange penge, skal undtages fra dette. Der vil jeg spørge, om det er en ny politik fra SF, og om man, hvis man ikke har ret mange penge og kører for stærkt på motorvejen og får en bøde, så også kan slippe, for det må jo også gælde i den situation.

Tak. Værsgo at svare.

Først og fremmest vil jeg sige fru Henriette Kjær mange tak for spørgsmålet. Det er jo på mange måder nyt, for SF er jo tit blevet bebrejdet, at vi brugte for mange penge, men nu bliver vi så næsten bebrejdet, at vi vil spare penge. Man kan sige, at det er en helt ny rolle at stå i her i dag.

Det er rigtigt, at vi fremlagde en spareplan på i alt 13,6 mia. kr., og det gjorde vi, fordi vi egentlig syntes, at vi lige så godt kunne skrive alle de områder sammen, hvor vi i en årrække har ønsket at prioritere pengene anderledes. De penge, vi vil spare, vil vi jo ikke bruge til skattelettelser, og det er vi formentlig heller ikke mistænkt for hos De Konservative. Vi vil bruge dem til at forbedre velfærden for dem, som har det skidt, dem med de lave indkomster osv.

Så er det rigtigt, at vi forestiller os, at vi kan spare mange penge på en bedre mødetilrettelæggelse og en afbureaukratisering af den offentlige sektor, og det tror jeg at enhver, der arbejder i den offentlige sektor, også ved ville være muligt. Den nuværende regering har jo sænket en sky af bureaukrati ned over den offentlige sektor. Der er rigtig meget at hente, hvis man ikke skal bruge så meget af sin tid til tvungne sysler, der er dikteret af lovgivning herindefra.

Jeg kan ikke nå at gennemgå hele kataloget, men jeg kan også mærke, at fru Henriette Kjær har meget godt fat i det.

Værsgo til anden korte bemærkning.

Det svar fik jeg ikke så meget ud af, men det gør heller ikke så meget, for jeg opfatter bare det sparekatalog, som SF er kommet med, som sjov.

En ting, der dog er lidt mere alvorlig, er, at SF også er ude at foreslå, at man ændrer ved ældrechecken og målretter den. Jeg har svært ved at se, hvordan vi kan målrette den endnu mere, end den er nu, men det, SF vil have, er, at de mennesker, der ikke har ret mange penge og kun en meget lille folkepension, men som bor i ejerbolig, skal fratages ældrechecken. Vil hr. Villy Søvndal godt forklare det lidt? Nu ser vi jo, at der sker noget på boligmarkedet - der er altså ikke ret mange pensionister, der sidder med en stor friværdi, der modtager ældrecheck, men SF vil altså have, at de ikke længere skal have mulighed for at få ældrechecken, hvis de sidder i et hus med bare lidt friværdi i. Altså, nu er vi tilbage ved den gamle diskussion: Tror hr. Villy Søvndal, at man kan leve af at spise murstenene?

Værsgo at svare.

Nej, det tror jeg ikke. Jeg har i hvert fald aldrig hørt om nogen, der er kommet godt af sted med at spise mursten, så det har vi sådan set aldrig forestillet os.

Det, vi synes sker på ældreområdet i øjeblikket, er vel, at den gruppe af de ældre, der kun har den nøgne folkepension og en lille smule ATP ved siden af, bliver voldsomt presset i øjeblikket på grund af prisstigninger på energi- og madpriser. Vi får i hvert fald i SF rigtig mange henvendelser fra dem, der kun har den nøgne folkepension, og fra førtidspensionisterne, der er klemte.

Modsat har vi så - det er også en del af udviklingen - nogle meget velhavende ældre i de her år, og vores forslag går såmænd meget simpelt ud på at omfordele til fordel for dem, der ikke har ret meget, og så til gengæld få bidrag fra dem, der har rigtig meget. Det er ikke kun det forslag, fru Henriette Kjær nævner; vi har også forslag om i øvrigt at regulere sådan, at de, der har meget, får knap så høj en stigning til fordel for forhøjet pensionstillæg til dem, der kun har den nøgne folkepension, så de får gevinsten. Det er, fordi vi gerne vil lave omfordeling, så folk, der har rigtig lidt, får fra nogle af dem, der har rigtig meget.

Det er jo derfor, fru Henriette Kjær er konservativ, og jeg er SF'er - det er jo sådan set naturligt nok.

Vi går videre til næste spørger. Det er fru Inger Støjberg.

Hr. Villy Søvndal gør jo alt, hvad der overhovedet kan lade sig gøre, for at forsøge at få SF til at fremstå som et økonomisk ansvarligt parti. Men budskabet er tilsyneladende ikke nået så langt ud i organisationen, for hr. Villy Søvndal har i hvert fald ikke fået informeret partiets egen gruppeformand, hr. Ole Sohn, om det. Det er nemlig sådan, at hr. Ole Sohn i Politiken den 13. september i år er blevet citeret for at sige, at det er urimeligt at forlange, at et parti skal præsentere finansiering for samtlige sine forslag. Så er det bare, jeg vil spørge hr. Villy Søvndal, om det er at vise økonomisk ansvarlighed.

Værsgo at svare.

Hvis fru Inger Støjberg kigger på SF's forslag, vil hun - det er jeg sikker på med den sunde interesse, hun udviser for SF i de her dage - læse, at vi ikke alene finansierer vores forslag; i vores finanslovforslag er der en overfinansiering på godt og vel 4 mia. kr. Altså, vi indkræver godt og vel 4 mia. kr. mere, end vi giver ud. Det er bare udtryk for, at selvfølgelig er der altid, når SF foretager sig noget, omhyggelig sammenhæng mellem udgifter og indtægter.

Værsgo til fru Inger Støjberg for anden korte bemærkning.

Jamen det hænger jo ganske enkelt ikke sammen, for hr. Villy Søvndals egen gruppeformand, hr. Ole Sohn, siger, at det simpelt hen er urimeligt at forlange, at et parti skal præsentere finansiering for samtlige sine forslag. Man skal heller ikke engang anvise, hvor finansieringen kommer fra.

Men hvis det hele nu er så ansvarligt og så gennemført, som hr. Villy Søvndal siger det er, kunne jeg egentlig bare godt tænke mig at vide, hvor mange af hr. Villy Søvndals kommunalpolitikere der så har stillet forslag om at gøre møderne lidt kortere og gøre det hele lidt nemmere i kommunerne, for det kunne man jo tilsyneladende spare 1,5 mia. kr. på. Så hvor mange af hr. Villy Søvndals kommunalpolitikere har stillet forslag om netop det i årets budgetforhandlinger rundtomkring i kommuner og regioner?

Værsgo at svare.

Jeg kan forstå, at vi er kommet til afdelingen for rigtig kvikke spørgsmål nu. Altså, hvor mange af et partis medlemmer der er kommet med lige præcis hvilke forslag på hvilke tidspunkter, er selvfølgelig spændende - en meget spændende måde at diskutere på - men det hænger jo ikke så meget sammen med det svar, jeg gav, eller det forslag, vi har.

Må jeg bare gentage, at vi serverer et finanslovforslag, der er overfinansieret med godt og vel 4 mia. kr. Og når man så oven i købet er med i en regering, der har et ansvar også for den situation, Danmark står over for lige nu, skal man simpelt hen være fræk af natur for at bebrejde et andet parti, at de ikke skulle have orden i deres økonomi - og så oven i købet et parti, der fremlægger et finanslovforslag, hvor der er en overfinansiering på 4 mia. kr. Så med et citat fra statsministeren: Der er ikke noget at komme efter.

Vi går videre i spørgerrækken. Næste spørger er hr. Kristian Thulesen Dahl. Værsgo.

Ja, jeg syntes også, det var meget interessant, at der kunne spares 1,5 mia. kr. på mindre mødeaktivitet. Derfor spurgte jeg jo, da jeg sad her de sidste par uger og lavede kommunalbudget, de lokale SF'ere, Socialistiske Folkepartister, om de så havde det forslag klar, der ville spare os for 30 mio. kr. lokalt, som vi så kunne bruge på bl.a. ældreområdet. Og de fniste sådan lidt forlegent; de anede ikke, hvad de skulle gøre ved det. Så jeg vil sige til hr. Villy Søvndal, at Socialistisk Folkeparti måske alligevel har en opgave med at få forklaret bare egne byrådsmedlemmer, hvordan man vil føre den politik ud i livet, som man står for herinde.

Men jeg vil spørge hr. Villy Søvndal: Handler det her i virkeligheden ikke om noget andet? Handler det ikke om, at hr. Villy Søvndal har sådan en trang til at se sådan lidt ansvarlig ud, at indholdet er fuldstændig ligegyldigt - at han skøjter frem og tilbage fra det ene politiske standpunkt til det næste forfulgt af skaren af spindoktorer og fokusgrupper, som Socialistisk Folkeparti har allieret sig med i kampen om at vælgermaksimere, altså få så mange vælgere som overhovedet muligt? Er det ikke det, det handler om? Og er det ikke derfor, vi kan se alle de mange skiftende politiske meldinger fra Socialistisk Folkeparti den ene uge efter den anden?

Værsgo at svare.

Tak for spørgsmålet. Jeg kan forstå, at det er blevet sådan en tvangstanke hos Dansk Folkeparti, at vi skulle have en specielt stor hærskare af spindoktorer. Jeg vil spørge hr. Kristian Thulesen Dahl, om vi ikke skulle aftale, at vi laver en sammenligning, så vi slipper for den diskussion. Altså, Dansk Folkeparti og SF er partier af cirka samme størrelse. Skal vi ikke simpelt hen lave en sammenligning, hvor Dansk Folkeparti redegør for, hvor mange ansatte Dansk Folkeparti har, og SF redegør for, hvor mange ansatte SF har, og så sammenligner vi tallene, og så er mit gæt, at vi stort set kommer ud på samme måde. Så er vi nemlig fri for den diskussion. Det være hermed et forslag. Det kan også være, en kvik journalist syntes, det var spændende at undersøge.

Så den anden diskussion om effektivisering: Jeg havde jo det privilegium at være oppe at besøge den kommune, hvor hr. Thulesen Dahl er medlem af byrådet, nemlig Vejle - for en 3 uger siden, tror jeg, det var - og tale med borgmesteren, som hr. Thulesen Dahl har været med til at sørge for blev borgmester. Og jeg kan forstå, at man har lavet en aftale i Vejle om at skulle effektivisere for 100 mio. kr. - 100 mio. kr. i en enkelt kommune. Det synes jeg bare skal sættes i forhold til et forslag fra SF om i løbet af en årrække, nemlig fra 2015, at kunne effektivisere over hele landet i den offentlige sektor for 1,5 mia. kr.

Værsgo til det andet og sidste spørgsmål fra hr. Kristian Thulesen Dahl.

Jamen jeg spurgte bare helt konkret til, hvordan de lokale medlemmer havde tænkt sig at føre noget konkret politik, som Socialistisk Folkeparti har foreslået herinde, ud i livet. Det anede de ikke et klap om.

Så må jeg sige til det der med spindoktorer og fokusgrupper, at jeg har læst et interview med hr. Villy Søvndal, hvor han har sagt, at nu har han allieret sig med fokusgrupper for at finde ud af, hvordan den politiske situation er, og hvad man måske skal slå på.

Det har vi aldrig gjort i Dansk Folkeparti. Vores fokusgrupper er i givet fald ude i forsamlingshuset, hvor vi tager ud og snakker med nogle gode mennesker, der gider at møde op og fortælle os, hvordan de mener tingene står. Det er vores fokusgrupper.

Men det er vist meget mere professionaliseret i Socialistisk Folkeparti, og det er vel også derfor, man har skrottet det gamle arvegods. Det er vel derfor, hr. Villy Søvndal er blevet helt flov over at tale om sit gamle ståsted. Altså, i principprogrammet fra 2003 - det er jo ikke lang tid siden - skulle kapitalismen afskaffes. Nu står hr. Villy Søvndal og praler af, at han redder den private banksektor. I det principprogram fra 2003 står der om forsvaret, at efter ophøret af den kolde krig er begrundelsen for NATO bortfaldet, og at SF vil arbejde for en afvikling af NATO, som skal afløses af nye sikkerhedspolitiske strukturer, der defineres af en ikkemilitær sikkerhedspolitik. Nu vil hr. Villy Søvndal med i et forsvarsforlig. Altså, det er jo åbenbart, hvordan Socialistisk Folkeparti under hr. Villy Søvndals ledelse har slingret fra det ene ståsted til det næste.

Værsgo til ordføreren.

Jeg takker igen for spørgsmålet. Det ærgrer mig egentlig lidt, at hr. Thulesen Dahl ikke havde tid til at give det tilsagn, at vi lige sammenligner spindoktorer, for så var vi ud over det. Jeg forstår, at det fylder rigtig meget hos Dansk Folkeparti, og den slags ting, der fylder så meget, kan man med gavn rydde op i en gang imellem. Skal vi så ikke love hinanden, at vi laver den sammenligning? Og hvis Dansk Folkeparti kommer ud med flere spindoktorer end SF, skal der ikke være noget ondt ord om det, for det er op til partierne selv, hvordan de organiserer sig.

Så vil jeg bare sige, at SF jo er et parti, der aldrig har været et ortodokst parti, og det betyder, at SF har flyttet sig ufattelig mange gange siden sin dannelse. Sådan er det. Man kan være stolt af at være et parti, der er begravet i beton, og som står, hvor partiet altid har stået. Det synes jeg da ikke er noget at være stolt af. Jeg synes da, at man skal lade sig påvirke af verden omkring sig, og hvis verden bevæger sig, synes jeg, at et politisk parti også skal bevæge sig.

Vi går videre i rækken af korte bemærkninger. Den næste er fra hr. Eyvind Vesselbo.

Jeg må sige til hr. Villy Søvndal, at der er noget, der hedder troværdighed, og jeg mener, at fru Helle Thorning-Schmidt sådan set var meget ærlig i sin tale. Hun nævnte overhovedet ikke miljø og klima med et eneste ord. Det var ærligt, for det er jo ikke særlig højt prioriteret i Socialdemokratiet. Men hr. Villy Søvndal dyrkede det, og hr. Villy Søvndal nævnte også, at der var en plan, en miljøplan, en naturplan. Men jeg må sige til hr. Villy Søvndal, at troværdighed er noget med, at man også, når man nævner sådan nogle planer, sætter penge af på finansloven. Der er ikke sat én krone af til den plan, som er mange milliarder kroner værd, på SF's finanslovforslag. Derudover er troværdighed også, at når man kommer med nogle forslag, skal man også gennemføre dem.

Fru Ida Auken skriver i en kronik i Politiken den 31. august, at SF vil give 15 mia. kr. til verdens regnskove - 15 mia. kr. til verdens regnskove, 3 mia. kr. årligt i de næste 5 år. Jeg må spørge hr. Villy Søvndal: Hvor er de penge henne? Hvad mon pandaen går rundt og tænker, når man ikke har sat pengene af til at redde pandaen, som SF jo har foreslået? Hvor er pengene?

Værsgo at svare.

Tak for spørgsmålet. Jeg tror, man skal passe på skuffede pandaer. Jeg tror, det er meget vigtigt at være forsigtig med dem.

Det er rigtigt, at vi har fremlagt en naturplan. Det er rigtigt, at vi forestiller os, at det første år, efter sådan en naturplan er vedtaget, skal bruges til at skaffe flertal og udpege områder og lave forhandlinger og sådan noget, inden man kommer i gang med at bruge pengene. Planen er så, at vi i 2015-planen omhyggeligt afsætter de penge, der skal til. Så det behøver hr. Eyvind Vesselbo slet ikke at være bekymret over.

Må jeg så i øvrigt ikke sige, at jeg synes, at det er en helt morsom situation, at nu har jeg været medlem af det her Folketing i rigtig mange år, og jeg har brugt rigtig meget tid på at forsvare mig mod, at jeg har brugt for mange penge. Det har sådan set været et hovedangrebspunkt på SF. Jeg forstår, at den kommende opposition nu har drejet billedet rundt og bruger alt sit krudt på at mene, at SF nu bruger for få penge, og efterlyser, at SF vil bruge lidt flere penge. Jeg tror sådan set, at det siger noget om, at vi bruger sådan ret rimelig passende med penge i de forslag, vi stiller i øjeblikket.

Hr. Eyvind Vesselbo for den sidste korte bemærkning.

Det var ikke det, jeg mente. Jeg talte om troværdighed. Jeg mener, når man fremsætter et forslag, skal man finansiere det, og når man ikke kan finansiere det, kan man jo ikke engang komme til at bruge for få penge. Så det var sådan set ikke det, der var min mening her.

Det, jeg siger, er, at SF har fremsat et forslag på finansloven til natur og miljø, og jeg forstår, at det ikke var noget, der skulle realiseres nu, det var noget, der skulle gælde om mange, mange år, i 2015, hvor man skulle begynde at tænke over det. Jeg mener jo, at det, regeringen gør nu, er bedre, nemlig at bruge en masse penge, 2 mia. kr. mere - 1 mia. kr. er ved at blive brugt, 1 mia. kr. kommer - men det vil SF jo ikke være med til, kan jeg forstå, de vil vente til 2015. Det er helt i orden. Men det, jeg spurgte om, var, hvor de der 15 mia. kr. til pandaen blev af - altså til regnskoven. For jeg synes, at når en miljøordfører går ud og foreslår et så stort beløb, 15 mia. kr. over 5 år, altså 3 mia. kr. om året, så kan man da ikke bare stå og afvise det uden at svare på det, når man er formand for et parti, der har så meget nedgang i medierne.

Værsgo at svare.

Tak for optagetheden af pandaerne. Jeg ville sådan set i forhold til en udmelding, jeg ikke kender, foreslå, at hr. Eyvind Vesselbo afklarede det med fru Ida Auken, også for at sikre - og det mener jeg virkelig alvorligt - at vi ikke kommer til at efterlade skuffede pandaer. Så jeg tror, det er bedst, at det bliver afklaret med fru Ida Auken, så det vil jeg foreslå.

Jeg vil godt med hensyn til troværdighed sige, at jeg da synes, det er udtryk for meget troværdighed at gå ud og afsætte penge, som vi har gjort, hvor vi siger, at det første år kan man ikke nå at bruge så mange, fordi steder skal udpeges, der skal forhandles med lodsejere osv., og så i øvrigt øge beløbene år for år, som ligger i vores plan - og ikke i 2015. For os er det 2009, der er overgangsåret, og derefter begynder vi for alvor at bruge penge på vores naturplan.

Så er jeg selvfølgelig glad for hr. Eyvind Vesselbos bekymring for vores troværdighed. Det er altid vigtigt at være optaget af hinandens troværdighed, så den vil vi passe rigtig meget på, også i den kommende tid.

Tak for det. Vi fortsætter i rækken af korte bemærkninger, og den næste er fru Pia Kjærsgaard.

Jeg tror, jeg har ret, hvis jeg siger, at hr. Villy Søvndal blev sådan lidt perpleks. Altså, det der med at grine sig lidt ud af problemerne og være hyggeonkel er lige ved at krakelere lidt, og jeg skal gøre mit til, at det krakelerer endnu mere.

Jeg har jo de sidste par dage hørt hr. Villy Søvndals meget store forargelse over ikke at være sådan direkte inde i den her aftale om den finansielle krise, men hvordan kan man forestille sig, at man kan komme det, når der står i partiprogrammet, som stadig væk er gældende - det står stadig væk på hjemmesiden:

Kapitalismen skal afskaffes, arbejderne skal overtage virksomhederne, og alle skal have det samme i løn.

Sådan skal det være.

Så er der det her med forsvarsforliget, hvor jeg ikke rigtig synes hr. Villy Søvndal svarede hr. Kristian Thulesen Dahl, og jeg vil godt gentage det - det står også på hjemmesiden stadig væk:

»Efter ophøret af den kolde krig er begrundelsen for NATO bortfaldet og SF vil arbejde for en afvikling af NATO, som skal afløses af nye sikkerhedspolitiske strukturer, der defineres af en ikke-militær sikkerhedspolitik.«

Det var lige forsvarsforliget, der røg på det der.

Men jeg tror egentlig godt, at jeg kender grunden, og nu forholder jeg mig stadig væk til SF's principprogram, hvor der står:

»SF's udgangspunkt er en udogmatisk socialisme, der har sit udspring i arbejderbevægelsens kampe og i den marxistiske samfundsforståelse.«

Og til allersidst hr. Villy Søvndal til Information, og det var her i sommer, den 26. juni 2008:

»Jeg er stadig socialist af kultur og tradition, …« siger Villy Søvndal.

Ja, det har vi opdaget hr. Villy Søvndal er, og vær så bare ærlig. Det der med troværdigheden er jo altså vigtigt, især når man er så forhippet på at komme ud at køre i ministerbil - det er simpelt hen så vigtigt - så man kan ikke bare forsøge at grine sig ud af det.

Men jeg vil godt have nogle kommentarer direkte til det, der står i SF's principprogram.

Værsgo at svare.

Jeg er meget glad for fru Pia Kjærsgaards optagethed af partilederes troværdighed. Det er jo altid vigtigt at være optaget af, og det synes jeg bestemt at vi skal være optaget af hele tiden; det er vi også i SF.

Det er jo rigtigt, som fru Pia Kjærsgaard bemærkede, at SF gerne ville være med i økonomiaftalen. Vi lagde meget vægt på, hvad statsministeren jo sagde i sin åbningstale i forgårs. Jeg citerer bare lige et lille stykke. Statsministeren siger:

»Regeringen har fremlagt et omfattende program for det nye folketingsår.«

Og så nævner han punkterne, og det første punkt hedder:

»Vi vil skabe ro om den finansielle sektor og styrke tilsynet.«

Så slutter han det afsnit af med følgende:

»Regeringen indbyder alle Folketingets partier til et bredt samarbejde om hele denne vigtige dagsorden.«

Se, man kan jo forsøge det, statsministeren forsøger, nemlig at være åben over for, at de partier, der vil bidrage i Folketinget, bidrager. Det har jeg kvitteret over for statsministeren for. Jeg har rost det som den bedste del af den åbningstale, han holdt.

Men man kan jo ikke både sige det og så bagefter udelukke partier, der siger, at de gerne vil deltage - og da slet ikke ved at grave et eller andet fra et principprogram frem, som fru Pia Kjærsgaard forsøger nu. Så kan man ikke holde den tale, statsministeren holdt. Det var en invitation til alle Folketingets partier om at deltage.

Det synes jeg måske statsministeren skal svare på, når det bliver hans tur: om han synes, man både kan holde sådan en tale og så som regering udelukke nogle partier fra at få lov til at deltage.

Værsgo til fru Pia Kjærsgaard for anden og sidste korte bemærkning.

Men det er jo ikke noget, jeg har forsøgt at grave frem. Altså, som jeg har fået det oplyst, står det på hjemmesiden. Er sandheden ikke, spørger jeg hr. Villy Søvndal, at det nok trods alt stadig væk er lidt sværere for hr. Villy Søvndal at få hele partiet med på at lave en gennemgribende revision af principprogrammet eller arbejdsprogrammet, partiprogrammet, eller hvad det hedder, end at han en gang imellem går ud med nogle meldinger, som f.eks. lyder, at Hizb-ut-Tahrir skal skride ad helvede til - undskyld, jeg bruger et sådant sprog i Folketingssalen, men det var faktisk det, der blev sagt - uden at man i øvrigt gør noget ved det eller ved nogle af de andre ting, som hr. Villy Søvndal har været ude med.

Jeg fik ikke svar. Altså, den der med, at kapitalismen skal afskaffes, at arbejderne skal overtage virksomhederne og alle skal have det samme i løn, og så tro, at man kan komme med i en aftale om den finansielle sektor - den holder ikke.

Værsgo at svare.

Ja tak. Jeg er igen glad for fru Pia Kjærsgaards bekymring for mig. Hun siger, at det må være lidt svært at være formand for SF i øjeblikket, men der må jeg sige nej. Det er sådan set et rigtig sjovt job, men der er jo meget arbejde i at være formand for et politisk parti, og det ved fru Pia Kjærsgaard jo også. Men det er et rigtig sjovt job. Det er så sjovt at være med til at flytte så mange menneskers holdning, som vi er med til i øjeblikket. Det er sjovt at opleve, hvordan folk melder sig ind i SF i et omfang, som vi aldrig før har prøvet. Det er så sjovt at se, hvordan vi står til fremgang i de målinger, der foretages, fordi folk synes, at vi giver et svar på de påtrængende samfundsproblemer, vi står med.

Fru Pia Kjærsgaard har ret: Jeg er socialist. Jeg tror, at et samfund, der tøjlede en kapitalisme, ville have klaret sig bedre over for de udfordringer, vi står med lige nu. Jeg tror, det er nødvendigt at tøjle, hvis vi skal tage langsigtede miljøhensyn, men jeg tror ikke mindst, at det er nødvendigt at være socialist, hvis vi skal sikre en retfærdig fordeling af goderne.

Efter at have kørt med klatten i de sidste 7 år må fru Pia Kjærsgaard medgive, at det har betydet større ulighed mellem mennesker, det har betydet en nedslidt offentlig sektor, en dårligere hjemmehjælp osv., osv. Det tror jeg skyldes, at fru Pia Kjærsgaard sammen med den nuværende statsminister, hr. Anders Fogh Rasmussen, har trukket landet i en helt traditionel borgerlig retning. Det virker, som det virker, og det tror jeg er ved at gå op for folk nu. Og ja, derfor er det meget let at være formand for SF i øjeblikket.

Tak. Vi fortsætter i talerrækken, og den næste er fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Hen over sommeren og i hr. Villy Søvndals tale nu har vi kunnet høre, hvordan hr. Villy Søvndal forsøger at tegne et billede af, at vi ikke investerer i sundhed. Jeg forstår slet ikke, at nogen overhovedet kan tro på det. Bare i år bruger vi 20 mia. kr. mere på sundhed, end der blev brugt i 2001; vi har ansat mere end 2.000 flere læger og sygeplejersker end i 2001; produktionen i det offentlige sundhedsvæsen har aldrig været højere. Disse investeringer har betydet, at ventetiderne er faldet drastisk, at overlevelsen er steget især bl.a. med hensyn til kræft og hjertesygdomme.

Folkesocialisterne har gjort det klart, at de ønsker en anden tilgang til sundhedsvæsenet, og her begynder jeg at overveje, hvad det er for en tilgang, vi så skal have. Skal vi have stigende ventetider igen? Skal folk vente længere tid på behandling? Ønsker man, at det kun er de allerrigeste, der har råd til at få en behandling, når de er syge? Hvad er folkesocialisternes bud på overhovedet at kunne få et sundhedsvæsen til at fungere, hvis man ønsker øgede ventelister?

Værsgo at svare.

Jeg sagde faktisk ikke en lyd om sundhed, men jeg vil gerne diskutere sundhed, for det har vi gjort før. Men det er fair nok - jeg sagde en del om det på et sommergruppemøde, vi havde. Så man skal passe på med de der velforberedte spørgsmål. Jeg vil gerne sige, at hvis det er svært at sige folkesocialister, som er sådan et langt ord, så sig bare SF - det generer ikke os, det er fint nok.

Men det er rigtigt, at vi synes, at det er en skævvridning, når man har en offentlig og en privat sektor ved siden af hinanden, der ikke konkurrerer på lige vilkår. Vi synes ikke, det er fair, når taksterne til den private sektor er 100 pct., mens de kun er 70 pct. til den offentlige, når det offentlige skal stå med hele uddannelses- og forskningsdelen, mens det private ikke skal tage nogen af de ting, når det offentlige er styret af en besluttet politisk økonomi, mens det private bare kan udbyde, hvis der er mulighed for det. Når lønnen i det private er højere, så man tømmer hjerteoperationsstuer på Rigshospitalet for at bygge dem op privat, så får vi ikke et bedre sundhedsvæsen, men et tvedelt sundhedsvæsen, der bliver godt for de velhavende, men dårligt for de mange, der bruger sundhedsvæsenet. Det er vores synspunkt.

Fru Louise Schack Elholm for anden og sidste korte bemærkning. Værsgo.

Jeg synes, det er dejligt at høre hr. Villy Søvndal melde klart ud, at han prioriterer sygehusene højere end patienterne. Han vil hellere have, at vi fokuserer på, at sygehusene skal have al produktionen selv, end at patienterne rent faktisk kan behandles inden for en rimelig tidsramme. Det er dejligt at høre så klart et svar, men jeg må bare sige, at jeg personligt mener, at det vigtigste er, at patienterne bliver behandlet, når de er syge, og ikke hvem der behandler dem.

Hvordan vil hr. Villy Søvndal forsvare over for patienterne, at de ikke kan få en behandling, fordi de skal vente på, at sygehuset har tid?

Værsgo at svare.

Det vil jeg bestemt heller ikke. Jeg ved ikke, hvor fru Louise Schack Elholm har det fra, at vi skulle prioritere sygehusene højere end patienterne. Det må altså være en eller anden fuldstændig vanvittig liberalist, der har bildt fru Louise Schack Elholm det ind på et eller andet tidspunkt, for det er simpelt hen ikke rigtigt. Det ville være et helt tosset synspunkt.

Vi synes bare, det er dumt at etablere to systemer ved siden af hinanden, der konkurrerer på så ulige vilkår; vi synes, det er dumt at indføre så meget ulighed i sundhedsvæsenet, at de, som er forsikret, kommer før dem, der ikke er forsikret, fordi det jo har været en bærende del af dansk sundhedspolitik, at det ikke var pengepungen eller forsikringen, der bestemte, om man kunne blive behandlet for den sygdom, man havde.

Så for os er det ikke et ideologisk synspunkt. Det er Venstre, der har et meget ideologisk syn på det her.

Tak for det. Og vi går videre i rækken af korte bemærkninger, og den næste er fra hr. Martin Henriksen, værsgo.

Det er lidt i den boldgade, der handler om troværdighed. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til Socialistisk Folkepartis forhold til Dansk Folkeparti. Socialistisk Folkepartis finansordfører, hr. Ole Sohn, har været ude at sige i Jyllands-Posten, at nu skal man rose og omklamre Dansk Folkeparti. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan det hænger sammen med, at hr. Kamal Qureshi har været ude for ganske kort tid siden og sammenlignet Dansk Folkeparti med nazisterne, og hvordan det hænger sammen med hr. Villy Søvndals sammenligning mellem fru Pia Kjærsgaard og Hizb-ut-Tahrir i forbindelse med den her demonstration, som hr. Villy Søvndal ville afholde. Og jeg kunne også godt tænke mig, at hr. Villy Søvndal lige kom ind på, hvordan det går med den demonstration, for jeg har kørt forbi Slotspladsen her i løbet af sommeren flere gange, og jeg har ikke bemærket noget, så måske er den blevet reduceret til en reception. Og hvis hr. Villy Søvndal agter at afholde en reception, vil jeg høre, om det var tilladt, at Dansk Folkeparti kiggede forbi.

Jeg takker for spørgsmålet, hvor der i hvert fald er mindst to misforståelser. Den ene er, at jeg har sammenlignet Dansk Folkeparti med Hizb-ut-Tahrir. Det har jeg ikke, og jeg vil aldrig gøre det. Dansk Folkeparti er et fuldstændig legitimt parti som ethvert andet parti i det her Folketing. Det er et parti, jeg er meget uenig med, men der er også andre partier, jeg er uenig med. Den sammenligning har jeg aldrig gjort. Jeg har sagt, at jeg synes, det er ærgerligt, når ekstreme synspunkter får lov til at bestemme udlændingedebatten ud fra nogle fuldstændig fastlåste synspunkter, hvor man bruger religion, etnicitet og sådan noget som de bestemmende faktorer, og jeg har redegjort for, at det efter min opfattelse slet ikke er det, der er afgørende. Det afgørende er, om man vil spille med på en demokratisk banehalvdel og respektere nogle grundlæggende rettigheder i vores samfund, og så er etnicitet og religion fuldstændig ligegyldigt.

Jeg tror, at det, som SF's gruppeformand klogt redegjorde for, var, at man skulle lade være med at dæmonisere sine politiske modstandere. Det er jeg fuldstændig enig i, og så skal man straight diskutere de punkter, man er enig og uenig om.

Hr. Martin Henriksen for den sidste korte bemærkning.

Så vil jeg gerne citere noget fra Ritzau den 8. marts 2008, hvor der står:

»SF-formanden vil ikke have Dansk Folkeparti på talerstolen, fordi det ifølge Søvndal ikke stemmer overens med budskabet. Det ville være fuldstændigt meningsløst at bede Pia Kjærsgaard tale på en demonstration, hvor man vender sig imod politisk og religiøs fanatisme, som hun har stået for de sidste mange år sammen med Hizb-ut-Tahrir og andre, siger han.«

Jeg går ud fra, at det er hr. Villy Søvndal, der siger noget der.

Så det er jo bare igen det her spørgsmål om troværdighed; om man er troværdig, eller om man er utroværdig i de budskaber, som man kommer med fra Folketingets talerstol.

Jeg synes jo netop, at hr. Villy Søvndal forsøger at dæmonisere Dansk Folkeparti, ligesom hr. Kamal Qureshi har været ude at gøre det. Men kan jeg ikke bare få hr. Villy Søvndal til også at bekræfte, hvis hr. Villy Søvndal overhovedet vil svare på noget i dag, at det rent faktisk kun er Socialistisk Folkeparti, der deler den danske befolkning op i brune og hvide. Altså, det er jo hr. Kamal Qureshi, der eksempelvis gør det. Det er jo ikke Dansk Folkeparti, der gør det.

Så skylder hr. Villy Søvndal altså stadig væk et svar på, om det er tilladt for Dansk Folkeparti, hvis den der demonstration måske bliver til en reception, at komme forbi og få en kop kaffe eller noget.

Værsgo at svare.

Igen vil jeg sige tak for spørgsmålet, for jeg tror, det er meget vigtigt at være præcis i forbindelse med de her ting. Man skal ikke dæmonisere hinanden politisk, i retning af at de andre mener nogle ting, som de ikke mener. Det er mit grundsynspunkt, og det gælder alle politiske partier, ligesom jeg ikke synes, at man skal dæmonisere sine politiske modstandere. Jeg synes, man skal diskutere områder, hvor man er uenig med dem. Og der er det jo en kendt sag, at specielt når man fra Dansk Folkepartis side gang på gang vælger det synspunkt at kategorisere en hel religion, f.eks. islam, som er det seneste eksempel, som en religion, der skal ud af Europa - som det blev sagt på landsmødet - er det et ekstremt synspunkt i mine øjne. Det er et ekstremt synspunkt at kategorisere en hel religion på den måde, også at kategorisere de helt almindelige mennesker med den religion, som bor og lever og arbejder og har et godt liv i det her land. Det synes jeg ikke man kan være bekendt.

Det var grunden til, at jeg advarede imod, at man fortsatte den skyttegravskrig i den her diskussion, for jeg tror, at alle bliver tabere. Jeg tror, at de, der kommer til Danmark og godt vil leve et normalt liv, ikke kan det, fordi de hele tiden bliver kategoriseret af nogle ekstreme Dansk Folkeparti-synspunkter. Det besværliggør den integration, som jeg gerne ser, men det samme gør tåbelige udmeldinger fra Hizb-ut-Tahrir, eller hvem det ellers måtte være.

Vi er nødt til at finde en spillebane, hvor vi respekterer mennesker, ikke på grund af deres tro eller religion, men på grund af deres grundlæggende forhold til demokrati. Og det synspunkt vil jeg kæmpe for, og jeg vil bekæmpe den type af synspunkter, også fra Dansk Folkeparti, der er generaliserende og udgrænsende og derfor farlige.

Jeg giver ordet videre til næste spørger. Det er hr. Morten Messerschmidt.

Jeg synes, det er spændende, at hr. Villy Søvndal nu er kommet frem til, at man ikke vil dæmonisere. Til gengæld kan vi forstå, at man meget gerne vil camouflere. Det er i hvert fald totalt umuligt at finde ud af, hvilke synspunkter af dem, som hr. Villy Søvndal i løbet af det sidste års tid sådan drypvis har ladet komme ud over det danske mediebillede, der rent faktisk står til troende. Det eneste, jeg sådan set har hørt fra hr. Villy Søvndal i dag, som jeg tror på, er, at det må være rigtig sjovt at være formand for Socialistisk Folkeparti. Jeg vil næsten fristes til at sige, at det til tider må være lidt for sjovt. For hvordan hænger alle de ting, vi har hørt både i dag og også tidligere i medierne, overhovedet sammen med virkeligheden og med, at man gerne vil være troværdig? Det er et meget stort spørgsmål.

Jeg var lige ind på hjemmesiden her og fik rent faktisk bekræftet, ligesom andre har været inde på, at man vil afskaffe kapitalismen. Man vil ikke bare afskaffe den, kan jeg forstå, når jeg læser det; man vil oven i købet gøre det gennem en revolutionær proces. Det er i hvert fald sådan, det står i arbejdsprogrammet under noget, der hedder »nye veje«. Og man må i den grad sige, der er tale om nye veje her. Derfor vil jeg bare gerne høre, hvordan hr. Villy Søvndal vil forene det med det flertal, som han altså håber på at blive en del af efter et kommende valg - altså hvordan den her revolutionære proces skal føre til en afskaffelse af kapitalismen. Kan vi ikke bare få ét konkret svar: Hvordan skal det ske?

Værsgo at svare.

Må jeg igen sige tak for omsorgen. Det er næsten helt rørende; jeg tror aldrig nogen sinde, jeg er blevet udsat for så stor omsorg her i Folketingssalen af så mange. Men det er jo dejligt at vide, at vi holder af hinanden og beskytter hinanden på den måde.

Jeg er nu ikke så bekymret for SF's troværdighed, som mange her er, men det er fint, at mange her i salen stadig væk har bekymringen. Grunden til, at jeg ikke er så bekymret, er, at der jo var en måling i går, hvor man afprøvede partiernes troværdighed, og helt skidt så det da ikke ud, synes jeg. Det kan man godt sige, kan man ikke det? Men tak for omsorgen alligevel, for det kan jo alligevel godt gå galt. Så det er rart at vide, at der er så mange, der passer rigtig godt på en i det her samfund.

Så er hr. Morten Messerschmidt meget usikker på, hvad man overhovedet kan tro på, og hvad man ikke kan tro på. Jeg vil selv anbefale, at man lægger rigtig godt mærke til de fælles ting, som Socialdemokratiet og SF sidder og udarbejder i øjeblikket. For det er dem, som i høj grad vil komme til at bestemme, hvad der kommer til at ske i Danmark, når den nuværende regering kommer i opposition og en kommende regering skal føre politik. Så hvis jeg skulle give en læsevejledning, så læs de nye ting, vi laver fælles. De bliver i høj grad bestemmende for Danmarks fremtid.

Så er det hr. Morten Messerschmidt for en sidste kort bemærkning.

Det er i den grad et tilbud, jeg vil tage imod. Man kan jo næsten sige, at det er sjove Villys læsevejledning, eller hvad vi skal kalde den, og den tror jeg mange her i Folketingssalen vil tage imod.

Nu er det jo ikke alt, der er omfattet af den aftale, så hr. Villy Søvndal kan måske uddybe et par enkelte områder.

Vi hørte tidligere i hr. Villy Søvndals formandsperiode, at de såkaldte Muhammedtegninger var stupide. For et par måneder siden kunne vi læse i Jyllands-Posten, at de var befriende. Jeg ved så ikke, om de var stupidt befriende eller befriende stupide. Vil hr. Villy Søvndal uddybe det?

Hvad angår nationaliseringen af erhvervslivet, er det ikke noget, der, som jeg forstår det, er omfattet af den aftale, som SF og Socialdemokratiet har indgået. Kunne hr. Villy Søvndal komme ind på, hvordan den nationalisering skal finde sted?

Jeg tror heller ikke, at den aftale, som hr. Villy Søvndal taler om, rigtig omfatter forsvarspolitik. Derfor ville det også være rart, om han ville komme ind på, hvordan et forsvarsforlig set med SF's øjne skal munde ud i en afskaffelse af NATO-samarbejdet.

Tilsvarende ville det måske være meget rart, også set i forhold til SF's tidligere økonomiske politik, at få en udredning af, hvordan det skattestop, som jeg og, tror jeg, 178 andre folketingsmedlemmer igennem valgkampen sidst har hørt var en stor katastrofe for landet, pludselig er blevet til officiel SF politik.

Kunne vi ikke bare på de fire områder få den her udredning af, hvordan det er sjovt for hr. Villy Søvndal?

Så er det ordføreren, inden for 1 minut.

Jeg takker igen for spørgsmålet, for det er jo nemt nok inden for 1 minut at redegøre for fire hele politikområder og for detaljerne i dem. Men det er rigtigt, at SF meget gerne vil med i et forsvarsforlig. Vi mener også her, at vi kan gøre det bedre, end det bliver gjort i øjeblikket.

Det er rigtigt, at vi synes, at skattestoppet låser rigtig meget fast. Vi tror, at det er grunden til, at Dansk Folkeparti er blevet fanget på de nedskæringer i kommunerne, der sker. Igen, for ikke at dæmonisere: Jeg tror faktisk, at Dansk Folkeparti har haft et oprigtigt ønske om ikke at være med til de forringelser, der er sket i hjemmehjælpen ude i kommunerne. Det tror jeg, for Dansk Folkeparti siger jo hele tiden, at de gerne vil de gamle det godt. Så er det bare ærgerligt at blive fanget i et spin, hvor man alligevel ender med at komme ud og skulle skære ned.

Så kan jeg igen med hensyn til nationaliseringer af erhvervslivet sige, at det første spæde forsøg vel var Roskilde Bank. Det synes vi ikke er et eksempel til efterfølgelse. Vi synes, at det har en rigtig god balance. Vi har et samfund, hvor vi har et stærkt, dynamisk erhvervsliv og en stærk, dynamisk offentlig sektor. Vi ønsker bare på de områder, jeg nævnte i det tidligere svar, at tøjle og ikke have en fuldstændig ureguleret fri kapitalisme, for de her dage viser jo, hvor galt dét går.

Så er det hr. Jacob Jensen for en kort bemærkning.

Nu synes jeg ikke, at vi blev helt færdige med pandaerne og regnskoven før. Pandaerne er jo søde dyr, så dem skal vi passe på.

Derfor vil jeg godt vende tilbage til det svar, som hr. Villy Søvndal gav hr. Eyvind Vesselbo for et øjeblik siden. Nu kan det jo nogle gange godt være, at man kan blive fejlciteret i avisen, så det fremstår forkert, men det kan vel ikke være tilfældet, hvis det er en kronik, man selv har været pennefører i. Derfor vil jeg godt lige til oplysning citere kronikken af miljøordføreren for SF bragt i Politiken den 31. august, hvor der står:

»… Jens Stoltenberg som den første meldte sig på banen med et bidrag til en speciel fond, hvis penge skal investeres i at bevare regnskov i en række udviklingslande. Norge forpligtede sig til at bidrage med 3 milliarder om året over de næste fem år. Det eksempel bør Danmark følge.«

Man kan så sammenligne det med de 100 mio. kr., som SF i sit finanslovforslag har fremsat forslag om til en miljøreserve. Er det så økonomisk ansvarlighed at foreslå 15 mia. kr., men afsætte 100 mio. kr.?

Ordføreren.

Igen, den store interesse for pandaer synes jeg bestemt der er noget smukt ved. Jeg synes også, at der er noget smukt ved at spørge mig om, hvad jeg mener om en kronik, der er skrevet på et eller andet tidspunkt, og som jeg ikke har læst. Men jeg har et forslag. Jeg tror, at det er en god form at have i enhver dialog, at man spørger dem, man har et direkte spørgsmål til. Så er det ikke muligt at arrangere et møde med fru Ida Auken, hvor de to parter får lejlighed til at uddybe det der synspunkt i en spændende debat, og så kan alle de mange i Folketinget og i befolkningen i øvrigt, der synes, at pandaer er vigtige, blive indkaldt til det der møde? De kan komme og deltage, og så kan det også godt være, at den del af befolkningen, der synes, at der er andre vigtige spørgsmål, f.eks. finanskrise og krakelerende velfærd, tage til andre møder, hvor det er de ting, der bliver diskuteret. Det vil jeg sådan foreslå.

Hr. Jacob Jensen for den sidste korte bemærkning.

Jeg mødes da gerne med fru Ida Auken. Hun er jo sød, ligesom pandaerne er. Men jeg synes, at det her er vigtigere, end at det bare skal slås hen, altså at man siger, at det kan jeg aftale nærmere med miljøordføreren for SF. Det et jo et spørgsmål om, hvorvidt SF faktisk er et økonomisk ansvarligt parti, når man har en ordfører, som foreslår at bruge 15 mia. kr. på ét specifikt område. Men når vi så ser finanslovforslaget fra SF, kommer man med et helt, helt andet beløb.

Derfor bliver jeg nødt til igen at spørge - hr. Villy Søvndal er trods alt partiformand og må derfor også ligesom et eller andet sted være den, som tegner partiets linje: Hvad er det egentlig, vi skal regne med fra hr. Villy Søvndals og SF's side? Er det 100 mio. kr., eller er det 15 mia. kr.? Og er det de 15 mia. kr., hvor er finansieringen så?

Ordføreren.

Igen: Jeg tolkede virkelig det her positivt, på den måde, at det igen er affødt af en oprigtig interesse og omsorg for min ringe person, og det kvitterer jeg endnu en gang for. Det er altså utrolig dejligt at vide, at der er så mange, der er med i den flok. Må jeg bare sige, at jeg ikke tror, at man behøver at være så bekymret for min eller SF's troværdighed - der var en måling i går, der sagde noget centralt om det - men under alle omstændigheder tak for omsorgen.

Men det er altså sådan et citat, der er hevet ud af en eller anden kronik - her kan jeg nu forstå, at det, man foreslår, er, at vi efterligner Norge - og jeg tror, noget andet ville være mere hensigtsmæssigt. Jeg tror altså også, at man skal passe på ikke at gøre de her åbningsdebatter til noget, som folk, der ser det her, synes ender ud i det rene pjat. Og derfor vil jeg foreslå, hvis man har det behov for pandaer, så at lave et møde om pandaer og invitere dem, som har det ekstreme behov for at vide noget om pandaer, til det møde. Jeg vil sige det med det samme: Med al respekt for pandaer er jeg ikke sikker på, at jeg kommer den aften.

Tak til hr. Jacob Jensen. Den næste spørger er hr. Erling Bonnesen.

Jo tak. Rigtig mange borgere er jo sådan på den her tid af året i gang med at tjekke deres egne personlige, private budgetter efter; det er jo også meget naturligt nu i den her tid, hvor der er finansiel uro. Så er der også mange borgere, der meget hurtigt kaster et blik på det afsnit, der handler om skatten, altså: Hvor meget skal man nu betale i skat? Så er der mange borgere, der jo straks glæder sig over, at vi heldigvis har en regering, der sikrer skattestoppet, og så er der jo ro omkring de her ting.

Så er der også nogle borgere, der kommer til at tænke på: Jamen var der ikke noget med en skattepakke, der kom? Jo. Så konstaterer man heldigvis, at den bliver gennemført fuldt og helt, og så er den jo neutral, og dermed er der stadig væk skattestop og ro om det. Den består jo netop af, at man sænker skatten på arbejde, og at man så finansierer det bl.a. via energiafgifter og ved de her arbejdsmarkedsfonde, og så skulle der være ro om det.

Men så er der en lang række borgere, der pludselig siger: Hvad er nu det, vi hører her i debatten? For så hører vi jo bl.a., at SF sådan siger, at hvis man får magt, som man har agt - altså hvis hr. Villy Søvndal, om jeg så må sige, skulle gå hen og blive finansminister - så skal de her skattelettelser rulles tilbage. Det vil sige, at man altså ikke vil gennemføre den sidste halvdel af pakken. Er hr. Villy Søvndal enig i, at det, hvis det skulle blive resultatet, for den enkelte borger så reelt vil være en nettostigning i skatten?

Ordføreren.

Nej, det er jeg ikke enig i.

Altså, det, der sker i regeringens miks, er, at man giver skattelettelser, som hovedsagelig rammer de velhavende. Det er der jo ikke noget underligt i; sådan vil Venstre og Konservative og Dansk Folkeparti vel altid tilrettelægge deres politik, sådan at de, der har mest, også er dem, der får mest ud af en skattelettelse. Det har man også gjort omhyggeligt den her gang.

Så genindfører man - eller ophæver annulleringen af - SP-ordningen. Det rammer til gengæld fuldstændig anderledes. Den rammer nemlig bredt, og det vil sige, at den sociale virkning af det er den dårligst tænkelige sociale virkning for dem, der tilhører lavindkomstgruppen.

Så ja: Hr. Erling Bonnesen må svare, når han bliver spurgt, at hvis man er lavindkomstgruppe, er det en klar fordel, også i den her sammenhæng, at stemme på SF, og advare mod at stemme på Venstre i den sammenhæng.

Så er det hr. Erling Bonnesen for den sidste korte bemærkning.

Jo tak. Nu er det jo velkendt, at SF og også - med al respekt - formanden for SF er verdensmester i at tale udenom, og det her var også et nyt forsøg på det. Men hvad er det præcise svar til den enkelte borger faktisk? For det er jo den enkelte borger, der sådan står med den meget store bekymring; nogle skal jo også redegøre over for deres pengeinstitut, hvordan deres kommende budget for 2009 nu vil hænge sammen. Den enkelte borger siger jo ligeud, at nu er den ene halvdel af skattepakken blevet gennemført - det er den med energiafgifterne og arbejdsmarkedsfondene; den del er på plads - og så forventer man selvfølgelig også, at den anden halvdel af pakken bliver leveret. Og så er det jo faktisk, at man skal stille spørgsmålet til SF, som jo ikke vil være med til det, hvis man får magt, som man har agt - så er det muligt, at man kan splitte det op i et langt svar, som vi hørte før - nemlig hvordan SF egentlig vil forklare det til den enkelte borger. For det kan man tilsyneladende ikke.

Ordføreren.

Der er to niveauer i det her.

Der er det generelle svar, at det miks, som regeringen laver med at ville genindføre SP-ordningen og til gengæld give skattelettelser til de velhavende, er en fordel for mennesker med høje indkomster og en dårlig idé for mennesker med lavindkomster. Så må hvert enkelt menneske jo sætte sig ned - det er jo nemt nok at regne ud - og spørge: Hvor meget vil jeg næste år komme til at betale ekstra, fordi regeringen vil genindføre SP-ordningen? Hvor meget vil jeg spare i skat? Og så vil man få bekræftet det regnestykke, jeg lægger frem, nemlig at højindkomstgrupperne vil vinde på den model, regeringen har lagt frem. Det er ikke så underligt. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er jo sat her på jorden for at sikre, at de, der har noget, får mere. Alle lavindkomstgrupperne vil vinde på vores model, men det kan man sætte sig ned og regne ud selv.

Tak. Den sidste, der får ordet for en kort bemærkning, er hr. Hans Christian Schmidt.

Jeg har nu siddet og lyttet til både hr. Villy Søvndals tale og svar på spørgsmål, og jeg vil sådan set bare stille et meget konkret spørgsmål, for jeg forstår, at hr. Villy Søvndal bruger meget tid på at forklare, at en stemme på SF - det var jeg slet ikke klar over vi skulle diskutere i dag, men det er helt i orden - også er en stemme på, at der er nogen, der vil kere sig om det nære, at der er nogen, der vil følge med i, hvordan den enkelte dansker har det økonomisk osv. Derfor vil jeg spørge hr. Villy Søvndal om, hvad han vil sige til alle dem, der nu sidder og følger debatten, når hr. Villy Søvndal skal forklare, at han vil hente 12 mia. kr. ude hos dem. Har man gjort sig nogle overvejelser? Har man nogle tal, så man f.eks. kunne sige: Hvad betyder det på årsbasis for en gennemsnits-LO-familie, hvis den nu skal aflevere 12 mia. kr., som er det, jeg forstår hr. Villy Søvndal foreslår?

Ordføreren.

Det er klart, at hvis jeg skal svare på det, er jeg næsten nødt til at løbe det hele igennem for at skitsere, hvad det er, vi vil med vores spareprogram. De 12 mia. kr. bliver jo hentet, fordi vi ikke synes, at der skal gives overførselsindkomster til mennesker, der i forvejen har høje indkomster, det gælder ældre, der har meget store indkomster ved siden af, det gælder børnefamilier, der modtager børnechecken, selv om de har en høj indkomst. Vi kan ikke forstå, hvorfor man skal beskatte den lavtlønnede LO-arbejder for at sende de penge videre i form af en børnecheck til den rige familie i Gentofte. Det synes vi er omvendt fordelingspolitik. Der henter vi ca. en fjerdedel af det, vi vil. Så henter vi nogle ting på effektivisering, som vi har diskuteret, så henter vi nogle ting på at lægge de samme sparemål ind på dele af det offentlige område, og det er hovedparten af det, men ikke på alle områder, så suspenderer vi fradraget for sygeforsikringer osv. Det er på den måde, vi finansierer de mange penge, som så bruges til at sikre, at de dårligst stillede i det her land økonomisk får det bedre, og til at sikre en velfungerende offentlig sektor.

Den sidste korte bemærkning fra hr. Villy Søvndal i denne omgang.

Tidligere her på dagen blev det jo afsløret, at hr. Villy Søvndals kompagnon, partner - Socialdemokratiet - også agter at hente noget derude. Jeg må så sige, at hr. Villy Søvndal fører lidt, han er oppe på 12 mia. kr., Socialdemokratiet foreslog kun 9 mia. kr. Man kan godt begynde at forklare mange andre ting, men jeg må sige, at man da er nødt til at forklare den enkelte dansker, som sidder i en økonomisk situation, som er alvorlig - og det forstår jeg også hr. Villy Søvndal mener - hvad det vil betyde, hvis SF får held med at rulle de her skattelettelser tilbage. Og hvis ikke hr. Villy Søvndal har haft nogen beregninger overhovedet for, hvad det vil betyde for den enkelte dansker, ja, så er signalet til den enkelte dansker, der sidder derude og ser fjernsyn i dag, at det vides der ingenting om, så det kan man ikke få noget at vide om. Det er jo ikke betryggende, hvis man skal prøve på at lave et lille budget over, hvordan man kommer igennem. Og jeg forstår, at hr. Villy Søvndal slet ikke engang har gjort sig nogen overvejelser. De, der nu sidder derude ved fjernsynet, må sige: Nå, men jeg får slet ingen svar, jeg kan ikke kende noget til min økonomi, bare det lille tal kan jeg ikke engang få noget at vide om. Er det indgået i hr. Villy Søvndals overvejelser? Og det er bare det tal, min interesse er rettet mod.

Ordføreren.

Jeg takker igen for spørgsmålet. Det er altså lidt underligt, at vi, når vi lægger vore forslag meget åbent frem, som vi har gjort i forbindelse med finansloven - det er jo også derfor, hr. Hans Christian Schmidt kan dem - så bagefter bliver bebrejdet, at vi skulle have forsøgt at skjule, hvilke konsekvenser der vil være. Nej. Vi har aldrig lagt skjul på, at det at finansiere en offentlig sektor også koster en lille smule for den enkelte. Vores fordeling er bare en anden end Venstres. Det er jo indlysende. Men når Venstre vælger at lave skattelettelser og genindføre SP-ordningen samtidig, så tror jeg, at selv hr. Hans Christian Schmidt vil anerkende, at det næppe kan laves mere socialt skævt. Det belønner dem, som i forvejen har høje indkomster - Venstres model - og de, der kommer til at betale, er lavindkomstgrupperne. Det er jo ikke det, vi ønsker, og derfor er vi ikke med på skattelettelsesdelen. Vi synes, der er brug for også at sige, at hvis man skal de nedslidte skoler til livs, hvis man skal sikre en ordentlig hjemmehjælp, hvis man skal sikre ordentlige forhold på vores hospitaler, hvis man skal undgå den fortsatte nedslidning af vores skoler og af hele den offentlige sektor, så er vi også nødt til at kunne finansiere det, og det gør vi ved at bidrage med en ganske lille smule fra de bedst stillede i Danmark. Det står vi gerne ved.

Tak til hr. Villy Søvndal som ordfører. Den tid på tre kvarter, der er afsat, er vi gået lidt over, men dog med rimelighed. Den næste ordfører er fru Henriette Kjær.

Når forandringens vinde blæser, kan man vælge at bygge enten læhegn eller vindmøller, siger et gammelt kinesisk ordsprog. Forandringens vinde blæser i øjeblikket, nogle vil ligefrem sige, at vi er ramt af en kraftig orkan eller en storm. Finansmarkederne er præget af massiv turbulens, aktiekurserne falder, renterne stiger, huspriserne falder, bankerne har svært ved at låne penge af hinanden, og selv gode forretninger kan være svære at finansiere.

Svaret på det kinesiske ordsprog er, at man skal bygge vindmøller. Man skal udnytte blæsevejret til at skabe ny energi, man skal tænke fremadrettet og visionært. Men ligesom en række økonomiske læresætninger i øjeblikket må skrives om, så er svaret på ordsproget fra konservativ side, at vi i den nuværende situation ikke bare har brug for at bygge læhegn, men vi skal selvfølgelig også bygge vindmøller. Regeringens indgreb forleden dag, som er blevet førstebehandlet i dag, for at styrke den finansielle sektor i Danmark bygger på denne dobbelte strategi.

Først læhegnet. Den finansielle uro er så omfattende, at den selvfølgelig skaber utryghed i mange danske hjem: Er vores penge i banken nu sikre? Hvad sker der med renten og vores huslån? Bliver vores arbejdsplads ramt af fyringer? Og skal vi igen opleve, at det bliver svært at finde arbejde?

Fra konservativ side har det været prioritet nummer et at genskabe trygheden for familierne. Med regeringen og den finansielle sektors initiativ kan man nu trygt lade sin opsparing blive stående i banken, ingen indskydere vil miste deres penge, end ikke ved krak i banken. Pengestrømmene vil ligeledes igen komme til at flyde mellem bankerne, så virkningerne for virksomhederne bliver så bløde som muligt. Herved værner vi om beskæftigelsen. Fra konservativ side er det helt afgørende, at Danmark ikke bliver kastet ud i en situation med en syndflod af ledige. Det kæmpe sociale fremskridt, som vi har sikret i de senere år, den fulde beskæftigelse skal forsvares til sidste blodsdråbe. Finansindgrebet medvirker hertil.

Dernæst vindmøllerne. Regeringens finanspakke er nemlig også fremsynet. Ved at inddrage finanssektoren selv i løsningen af problemerne har vi nemlig sikret, at Danmark også fremover vil have et sundt og effektivt finansielt system. Jeg skal ærligt indrømme, at det er en skuffelse, at man ikke fra EU’s side har kunnet fremkomme med et fælles udspil til afhjælpning af den finansielle krise. Men når det så er sagt, er det en glæde, at vi med et bredt flertal i Folketinget og med hele den finansielle sektor har kunnet skabe en god dansk løsning, som også er fremadrettet.

Det er soleklart, at finansuroen vil komme til at påvirke dansk økonomi i den kommende tid. Fra konservativ side vil vi ikke foregøgle nogen, at vi ikke kommer til at mærke ubehag fra finansmarkederne. Dansk økonomi hænger tæt sammen med verdensøkonomien, og renten i Danmark og kapitalstrømmene bestemmes på verdensmarkedet. Dansk eksport er afhængig af den økonomiske vækst i udlandet, og vi må se i øjnene, at verdensøkonomien, herunder især den amerikanske økonomi, er i krise, og det vil vi komme til at mærke; anderledes kan det ikke være, og det er, uanset hvem der måtte have regeringsansvaret.

Det, vi kan glæde os over, er imidlertid, at vi i Danmark igennem en årrække har skabt et solidt økonomisk fundament. Danmark er ikke USA, det danske boligmarked er ikke som det amerikanske, den finansielle sektor i Danmark er heldigvis ikke som den amerikanske. Vi har rekordhøj beskæftigelse, vi har overskud på de offentlige finanser, vi har overskud på betalingsbalancen, vores offentlige gæld er beskeden, vi har et erhvervsliv, som er fleksibelt og står stærkt på eksportmarkederne. Vi har styr på økonomien.

Man kan som oppositionen vælge at tegne et skræmmebillede af forholdene i Danmark, og det forsøger oppositionen jo i et vist omfang - og held og lykke med det! Men lad mig sige det glasklart: Dansk økonomi bliver ikke et hak bedre af politiske skræmmekampagner, det er ikke det, der er brug for. Ingen familier vil beholde arbejde eller hus af den grund. Vi skal være realistiske, men at tegne alt sort i sort er at tegne et forkert billede. At forsøge at tale danskerne til depression er ikke svaret på de økonomiske udfordringer, vi står over for.

Regeringen har igennem de sidste 7 år ført en fast økonomisk politik, vi har uden tøven gennemført initiativer, som har været tilpasset problemerne. Når økonomien har været nede i tempo, har vi via skattelettelser givet den et lille puf. Vi har taget hånd om fremtidens udfordringer igennem globaliseringsinitiativer, velfærdsreformer og en række initiativer for at øge arbejdsstyrken.

Den ansvarlige økonomiske kurs blev fastlagt allerede tilbage i 1980'erne under statsminister Poul Schlüters ledelse. Dengang foretog vi de nødvendige økonomiske tilpasninger, selv om det bestemt ikke altid var populært, og den linje skal vi fortsætte. Vi skal ikke kaste os over hovsaløsninger, hvor vi den ene dag poster offentlige penge ud ad vinduet og den næste dag er nødt til at stramme op igen.

Det er en kendsgerning, at arbejdsstyrken i Danmark er for lille, og derfor skal vi sætte alle sejl til for at gennemføre initiativer, der øger arbejdsstyrken. Fra konservativ side ønsker vi en dagpengereform og en skattereform. Dagpengereformen skal sikre, at ingen bliver hængende fast i passiv forsørgelse. Vi skal have dagpengeperioden forkortet for at sikre, at alle kræfter bliver brugt på at få den ledige hurtigt i gang igen. Vi skal have gennemført en skattereform, som effektivt sænker beskatningen af den sidst tjente krone. Reformerne er svaret på de økonomiske udfordringer, vi står over for, og fra konservativ side håber vi, at et bredt flertal i Folketinget vil være med i dette reformarbejde.

Det danske samfund står over for at skulle træffe vigtige beslutninger i de kommende år, og lad mig kort ridse op, hvad vi fra konservativ side giver størst opmærksomhed.

Danmark har siden 2001 ført en aktiv udenrigspolitik, hvor vi har taget et medansvar for frihed, demokrati og terrorbekæmpelse i verden. Intet er vigtigere end at forsvare vores frihedsrettigheder. Vores kultur og vores måde at leve på er, uanset om man kan lide det eller ej, under pres i disse år. Terrorisme er blevet et vilkår, som vi alle må leve med i hverdagen, og derfor er det glædeligt, at vi ikke bare har gemt os bag vore allierede og samarbejdspartnere, men har taget fat dér, hvor det gør allermest ondt, ikke mindst i Afghanistan.

Jeg vil gerne rette en stor tak til de familier og soldater, som er aktive på Danmarks vegne. I yder en utrolig værdifuld indsats, ikke kun for Danmark i dag, men også for kommende generationer, og derfor vil vi fra konservativ side sikre, at vores soldater har de bedst mulige vilkår. Et nyt forsvarsforlig skal sikre, at der er trygge og gode rammer for vores soldater, både når de er ude, hvor de skal have det bedst mulige materiel, men så sandelig også når de kommer hjem igen. Vi har foreslået, at der bliver afholdt en konference, hvor vi hører fra de hjemvendte soldater selv, hvilke tilbud de har brug for. Nogle er desværre blevet skadet for livet under deres ophold i et af verdens brændpunkter, og de skal have al den hjælp, de behøver.

Det danske samfund skal være åbent over for omverdenen. Vi lever ikke i en osteklokke, vi har brug for, at mennesker fra andre dele af verden har lyst til at komme til og føler sig velkomne i det danske samfund. Vi har brug for deres arbejdskraft, men også for den mangfoldighed, som andre kulturer kan tilføre det danske samfund.

Fra konservativ side står vi last og brast med den stramme, men nødvendige udlændingepolitik. Vi Konservative står helt bag integrationsministeren. Når jeg siger det, er det, fordi der fra mediernes og oppositionens side er indledt, hvad jeg vil kalde en ren kalkunjagt. Den deltager vi ikke i.

Den stramme udlændingepolitik har været en succes. Vi har fået styr på indvandringen og skabt et bedre grundlag for integration, og det er helt afgørende. Hvis vi ikke kan magte integrationen, vil det skabe dybe skel i det danske samfund, og derfor skal vi - EU-regler eller ej - gøre alt, hvad vi kan, for at værne om den stramme udlændingepolitik. De initiativer, som for nylig blev gennemført som opfølgning på Metockdommen, er nødvendige, for hvis der er én ting, vi ikke vil, er det at gå tilbage til situationen før 2001.

Som sagt bruger oppositionen i varieret omfang sagen til at tegne et billede af en regering, der fører en urimelig og uretfærdig udlændingepolitik. Jeg synes, man skal være ærlig, og det bør oppositionen også være, for der er jo stærke ønsker i oppositionspartierne om en helt anden udlændingepolitik end den, vi står for. Man ser gerne, at det bliver lettere at komme til Danmark. Man vil jo reelt gerne tilbage til tiden før 2001. Det gør ikke noget, om der årligt kommer 2.000, 5.000 eller 10.000 flere til landet, enten som indvandrere eller familiesammenførte. Antallet spiller ingen rolle for visse oppositionspolitikere og -partier; det vigtige for dem er, at grænserne er åbne. Det er et fair politisk synspunkt, det er en fair sag at kæmpe for, men fra konservativ side er vi politisk dybt uenige. Vi ønsker den stramme udlændingepolitik videreført, og det vil vi kæmpe for.

Det danske samfund skal geares til fremtiden. Det påhviler os at sikre, at kommende generationer også vil kunne leve i et godt og velstående samfund. Derfor skal vi satse markant på udbygning af vores infrastruktur, og samtidig skal vi være i front i løsningen af de gigantiske klimaudfordringer, som verden står over for. Vi lægger vægt på, at man til efteråret vedtager en ambitiøs infrastrukturplan for det danske samfund. Utrolig mange ressourcer går tabt, fordi vi i dag har trafikanlæg, som er overbelastede.

Når vi taler om at øge beskæftigelsen, kommer vi ikke uden om, at bedre trafikforhold vil kunne yde et vigtigt bidrag. Endeløse trafikkøer og lang transporttid er barrierer for den økonomiske udvikling.

Fra konservativ side ønsker vi investeringer i veje og broer, men også i kollektiv transport, som kan trække os i den rigtige retning. Lad mig sige det klart: Disse investeringer er ikke gratis; der skal findes midler. Fra konservativ side vil vi være fordomsfri i den diskussion, der kommer i den kommende tid, men det skal dog ikke opfattes som en motorvej for nye afgifter eller bompenge. Vi ønsker ikke at starte en ny endeløs skatteskrue rettet mod borgerne, men vi vil gerne drøfte tingene i en sammenhæng, og her kan vi ikke se bort fra, at bilisterne i dag bidrager markant gennem afgifter og registreringsafgifter.

Trafikinvesteringerne skal ses i en helhed med de initiativer, som vi skal gennemføre for at forbedre klimaet og miljøet. Vi Konservative tager klimaudfordringerne alvorligt. Derfor vil vi arbejde hårdt for, at der bliver sammenhæng mellem transportinvesteringerne og de mål, vi har på energi- og klimaområdet.

Danmark skal leve op til målene omkring nedbringelse af CO2-udslippet, og vi skal også skabe uafhængighed på længere sigt af de gamle energikilder, olie, kul og gas, både af hensyn til miljøet og også af hensyn til vores egen sikkerhed. Danmark skal hverken være afhængigt af arabiske oliesheiker eller russiske oligarker. Vi skal selv have styr på vores energiforsyning, og vi skal sikre, at vores energi er så ren som overhovedet muligt.

Der skal ikke herske tvivl om, at det gjorde ondt på os Konservative at se problemerne i sundhedsvæsenet tårne sig op under forårets konflikt på arbejdsmarkedet. Hvis der er et område, som vi har brændt for, er det genopretning af det danske sundhedsvæsen. Sygdom kan jo ramme os alle, det er én ting, men det er værre, hvis man ikke kan få den nødvendige behandling - og det til tiden. Derfor skal alle sejl sættes til for at få puklen af ventetider bragt ned. Ligeledes skal vi have behandlingsgarantierne sat på skinner igen, og vi skal have investeret i nye sygehuse. Men vi skal også være fordomsfri. Personalet i det danske sundhedsvæsen yder en stor indsats, men det kan jo ikke skjules, at der er mangel - faktisk en ret massiv mangel - på arbejdskraft. Det er ikke et problem, vi kan løse fra minut til minut.

Vi Konservative ønsker os et stærkt offentligt sygehusvæsen, men det er vores opgave at finde løsninger, som sikrer den enkelte patient den bedste og hurtigste behandling. Derfor vil vi værne om det frie sygehusvalg, for det er nemlig mennesket frem for systemet, det er vores mulighed for at give borgerne en lige mulighed for behandling uafhængigt af pengepungens størrelse. Det er afgørende for os Konservative. Om sygehuset så er offentligt, privat, dansk, svensk eller tysk må simpelt hen komme i anden række.

Vi står over for et folketingsår med mange store opgaver. Danmark skal holdes økonomisk på sporet, vi skal lægge sten til nye reformer, og vi skal først og fremmest skabe resultater. Det er afgørende for Det Konservative Folkeparti. Det er det, befolkningen forventer af os. Der skal være plads til debat, til politiske uenigheder, men det er også vigtigt, at vi kan skabe resultater og løsninger. Jeg lægger ikke skjul på, at vi gerne ser mange partier her i Folketinget inddraget i dette arbejde. Vi vil i hvert fald kæmpe for, at de, som vil trække i arbejdstøjet, også får lov til det. Tak.

Tak til fru Henriette Kjær. Så går vi over til de korte bemærkninger. Jeg har noteret, at følgende har ønsket korte bemærkninger: Hr. Per Clausen, fru Margrethe Vestager, hr. Nick Hækkerup, hr. Villy Søvndal, hr. Henrik Dam Kristensen, hr. Steen Gade, hr. Rasmus Prehn, hr. Morten Østergaard, fru Pia Olsen Dyhr, hr. Benny Engelbrecht og hr. Eigil Andersen. Det er 11. Hvis man holder sig inden for taletidsreglerne, kan alle lige akkurat inden for de 45 minutter få lov at få deres korte bemærkninger, og der er mulighed for at give svar fra ordføreren.

Den første, der får ordet til kort bemærkning, er hr. Per Clausen.

Vi ved jo, at De Konservative lægger meget vægt på tryghed, som statsministeren gjorde en del ud af i sin åbningstale. Jeg vil spørge fru Henriette Kjær, om det ikke set i den sammenhæng er meget besynderligt, at vi efter godt 7 år med en konservativ justitsminister må konstatere, at kriminaliteten på en række områder er vokset voldsomt - voldskriminalitet, organiseret kriminalitet, skyderier i gaderne osv. Hvad er Det Konservative Folkepartis svar på, at godt 7 år på justitsministerposten har ført til præcis det modsatte af det, som De Konservative siger, at de lægger vægt på?

Det andet jeg vil sige er, at jeg kan huske, at fru Henriette Kjær præsenterede, at nu ville De Konservative fremstå som et socialt troværdigt parti - og det er jo en god idé - men det, man så ville gøre, var, at man ville tage 100 mio. kr. fra satspuljemidlerne over 4 år og give til de psykisk syge. Penge til de psykisk syge er en god idé, men synes fru Henriette Kjær, at det er socialt ansvarligt, at det kun er arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og pensionister, der skal være med til at betale for forbedringer for de psykisk syge?

Ordføreren.

Vi står over for nogle kæmpestore udfordringer på det retspolitiske område. Det vrimler åbenbart med knive og skydevåben i nattelivet. Det er en ny tendens, vi har set, og jeg synes, at regeringen har taget de initiativer, der er nødvendige. Hver gang har man hurtigt været ude med handlingsplaner, nye initiativer, så politiet har de redskaber, der er nødvendige. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan situationen ville have set ud, hvis vi havde haft en socialdemokratisk ledet regering, der skulle samarbejde med De Radikale, SF og Enhedslisten. Så jeg er ganske tryg ved den konservative justitsminister, der har siddet i mange år, og den nye, der er kommet til.

Med hensyn til satspuljemidlerne har vi jo forskellige opfattelser af den sag. For mig er en krone en krone, uanset hvilken kasse den kommer fra, og derfor kan jeg simpelt hen ikke se, at det skulle være noget problem, at vi vil øge indsatsen i forhold til de psykisk syge med midler fra satspuljen. De psykisk syge kan altså ikke se, hvor pengene kommer fra. Det, de lægger mærke til, er, om indsatsen bliver forbedret.

Hr. Per Clausen for sidste korte bemærkning.

Det, jeg slet ikke tør tænke på, er, hvad fru Henriette Kjær ville sige, hvis det var en radikal justitsminister, som havde præsenteret de resultater, som den konservative justitsminister har præsenteret. Og det er vel det, man må forholde sig til. Ikke hvordan det kunne have været, hvistingene havde været anderledes, men hvordan man vil forholde sig til de resultater, man har opnået, og der forstår jeg på fru Henriette Kjær, at hun også indrømmer, at resultaterne er dårlige, men at indsatsen har været god. Det er måske ikke det, vi opfatter som en belønning for gode resultater, der er i centrum her.

Det andet er det med satspuljen. Jeg er enig i, at penge til de psykisk syge er godt. Og de kan sådan set også være ligeglade med, hvor pengene kommer fra. Det er jeg også enig i. Men nu har der været mange her i dag, som i forbindelse med skattediskussionen har bekymret sig om de danske familiers økonomi, og så må man vel sige, at der alligevel er noget underligt ved, at det er de arbejdsløses, kontanthjælpsmodtagernes og pensionisternes økonomi, der skal være dårligere, end den ellers ville have været, fordi det er det eneste sted, fru Henriette Kjær kan finde penge til psykisk syge.

Ordføreren.

Jeg er ganske enkelt ikke enig. Den regulering, vi har af overførselsindkomsterne, bakkes op af et bredt flertal i Folketinget. Når vi samler pengene i én stor pulje, kan vi lave nogle initiativer, der kan mærkes. Hvis man strør dem ud som et tyndt lag sukker, vil man knap nok lægge mærke til dem. Det ville ikke være noget, der blev sat pris på. Og derfor er jeg simpelt hen ikke enig i, at det er en forkert brug af midlerne. Det var det helt rigtige, da vi i sin tid fik skabt satspuljen.

Så er det fru Margrethe Vestager for en kort bemærkning.

Fru Henriette Kjærs tale havde sådan lidt karakter af status, altså at nu står vi her og har reformer foran os. Det, der forekommer lidt underligt, er, at Det Konservative Folkeparti har været regeringsparti nu i 7 år - det er længe, det føles som lang tid, kan jeg fortælle hernede fra - og det, der er lidt ærgerligt, er, at de gode konservative intentioner ikke i højere grad har fået rul på. Det, som det der skattestop, De Konservative har siddet og smølet med, har kostet alene sidste år, kunne jo faktisk have afskaffet topskatten.

Det må være ærgerligt og tankevækkende at se på de reformer, som det er absolut sidste udkald for at få gennemført for at sørge for, at der er lærere og sygeplejersker og ingeniører i virksomhederne. Alle de mennesker, der sørger for, at det her land kører rundt, savner jo nogle kollegaer i øjeblikket. Det må være ærgerligt og tankevækkende at skulle stå her, ganske kort tid før man må træffe nogle rigtig ubehagelige valg, og se tilbage på 7 år, hvor det har været så som så med de reformer, man har kunnet få gennemført.

Hvad er det, der gør, at der er en fornyet konservativ optimisme, i forhold til at det faktisk kan lade sig gøre? For samarbejdspartnerne er jo de samme, og retorikken er den samme; der bliver talt rigtig meget, og der blev gjort ret lidt.

Ordføreren.

I løbet af de 7 år, regeringen har siddet, er der gennemført rigtig mange reformer. Politikken har bare været, at man stille og roligt har gennemført de ændringer, der nu en gang har skullet til, så folk kan føle sig fortrolige med de ændringer, der kommer. Men der er taget nødvendige skridt på de nødvendige tidspunkter. F.eks. vil jeg nævne forårspakken, hvor de skattelettelser, der kom på det tidspunkt, var nødvendige. Det satte den dynamik i gang, som der var behov for. Vi har lavet hele Globaliseringsplanen, velfærdsreformer osv., og nu skal vi videre.

Vi skal se på, hvordan vi får lavet en dynamisk, ny skattereform, når der engang kommer et udspil fra Skattekommissionen, og vi skal også lave en dagpengereform. Der vil jeg da gerne være med til at tage æren for, at vi Konservative altid er gået forrest, og vi har også taget de tæv, som det giver, når man gør det og siger de ubehagelige ting.

Nu er det, som om der er ved at være forståelse for vores synspunkter, og sådan er det jo: Nogle gange skal man gøde jorden, inden tingene kan lade sig gøre.

Fru Margrethe Vestager for en sidste kort bemærkning.

Det er altså godt nok mager jord, De Konservative har forsøgt at så i. Det vil jeg sige. Og hvis man var økolog, ville man nok sige, at der også skulle spredes noget møg på det, før det gror. Og det lykkes jo et eller andet stedet meget, meget fint.

Men jeg synes stadig væk, at det må være lidt ærgerligt. Altså, De Konservatives skøn er jo, at der mangler 50.000 mennesker på det danske arbejdsmarked, hvis det skal kunne lade sig gøre at indfri det, vi gerne vil. Jeg synes, at det er sådan lidt underligt, at det er Det Radikale Venstre, som skal varetage bl.a. virksomhedernes interesser med hensyn til at få medarbejdere, så de kan honorere de ordrer, de får, så de kan eksportere, og så de kan være til stede dér, hvor man skaber den vækst, der er baggrunden for dynamikken i det danske samfund.

Der må jo ligge en eller form for strategiskift bag, at man nu fra konservativ side tror, at det kan lade sig gøre. Statsministeren har i 3 år talt om en arbejdsmarkedsreform, og det, der er kommet ud af det, må siges at være ret lidt. Altså, vi er sådan set glade for at være med, men det er også, fordi vi er nøjsomme. De rigtig store ting, der for alvor har løst det, vi har foran os, er jo ikke det, der bærer De Konservatives fingeraftryk.

Ordføreren.

Jeg synes, at det er store ord at tage i munden, at Det Radikale Venstre ser sig selv som det store reformparti. Det tror jeg også at vi hører fra Liberal Alliance, når de kommer herop. Og det er så ganske udmærket, at man indtager den position, men jeg vil nu også sige, at vi andre også arbejder for, at der skal ske noget, endda så meget, at statsministeren bliver beskyldt for at være arrogant, fordi han i sin åbningstale tillader sig at sige, at der mangler arbejdskraft, og at vi skal gøre noget for at skaffe den. Så kalder Socialdemokratiets leder statsministeren for arrogant.

Socialdemokratiet er altså det parti, som Det Radikale Venstre traditionelt samarbejder med. Nu har Socialdemokraterne så indledt et samarbejde med Socialistisk Folkeparti, og jeg ved ikke helt, om det gode samarbejde mellem R og S skal fortsætte. Men det er altså de synspunkter, der skal bindes sammen.

Jeg er naturligvis glad for, at De Radikale har været med i den jobpakke, vi lavede for nylig, og ser frem til et videre samarbejde om reformer.

Det næste til korte bemærkninger er hr. Nick Hækkerup.

I sin økonomiske redegørelse skriver regeringen, at der er behov for tilbageholdenhed i finanspolitikken, fordi ledigheden stadig vil være under det strukturelle niveau, som det hedder, og at det vil medføre et inflationært pres, men at der samtidig er klare tegn på, at en stabiliserende reduktion i efterspørgselsvæksten er i gang.

Det sidste tror jeg lige vi tager en gang til: Der er klare tegn på en stabiliserende reduktion, og det medfører en stigende ledighed i 2009. Det er besværlige ord, men omskrevet til helt almindelig dansk siger regeringen: Ledigheden er lav, men heldigvis er der udsigt til, at den stiger.

Det, jeg godt kunne tænke mig at spørge om, er, om ordføreren er enig med finansministeren i, at det er godt, at ledigheden stiger, og hvis det er tilfældet, hvorfor den stigende ledighed opfattes som noget godt.

Ordføreren.

Socialpolitik er mange ting, og som jeg sagde i min ordførertale, synes vi Konservative, at et af de bedste og mest effektive virkemidler inden for socialpolitikken i de seneste år har været, at vi har haft fuld beskæftigelse. De få mennesker, der er tilbage, og som ikke er i arbejde, er også nogle mennesker, der har nogle problemer, som gør, at det er svært for dem at komme ud på arbejdsmarkedet.

Men socialpolitik er også at tage sig af de ældre, de svage, de vanskelige børn, børnehavebørnene, vuggestuebørnene osv., og det kræver, at der er nogle mennesker, der kan blive ansat i de sektorer, der tager sig af det. Derfor har vi altså brug for, at der er nogle mennesker, der kan komme ud på arbejdsmarkedet og tage de job, og det betyder jo, at vi mangler arbejdskraft. Jeg tror, at det bliver svært at få de omkring 40.000, som er registreret arbejdsløse lige nu, til at indgå i alle de job, vi har, og derfor er der behov for, at vi får øget arbejdsstyrken.

Så er det hr. Nick Hækkerup for en sidste kort bemærkning.

Forstod jeg ordføreren rigtigt, nemlig at grunden til, at det er godt, at ledigheden stiger, er, at så vil de ledige kunne blive ansat i vores daginstitutioner, folkeskoler og ældrepleje og altså tage sig af kernevelfærden? Var det svaret, at når regeringen synes, at det er godt, at ledigheden stiger, er det, fordi den lave ledighed skal afløses af en eskaleret vækst i den offentlige sektor? For så synes jeg i hvert fald, at man skal ringe over til finansministeren og sige, at der var noget, han havde fået fuldstændig forkert fat i, da han skrev sin økonomiske redegørelse.

Ordføreren.

Uh, hvor polemisk! Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der mangler sygeplejersker, og jeg sagde, at vi Konservative ønsker et stærkt offentligt sygehusvæsen. Vi har det dårligt med, at der er ubesatte stillinger rundtomkring på de danske sygehuse, og derfor vil vi meget gerne have, at de bliver besat, enten med mennesker, der har taget sig en uddannelse på sygeplejeskolen og kommer her fra Danmark, eller med nogle, vi får fra udlandet. Ja, der er behov for at øge den offentlige sektor visse steder, og der er også andre steder, hvor det kunne være fornuftigt at reducere antallet af medarbejdere.

Og så er det hr. Villy Søvndal for en kort bemærkning.

Jeg vil fortsætte i arbejdsløshedssporet. Der er mange bygningsarbejdere, der står til at miste deres job i den kommende tid. Dansk Byggeri regner med, at beskæftigelsen inden for byggeriet vil falde med 17.000 næste år. Her taler vi alene om byggeriet, som vil opleve et fald på 17.000 næste år. Hvad vil man gøre ved det fra konservativ side? Vil man være med til at give dispensation i forhold til anlægsstoppet i kommunerne, så man kan bruge nogle af de ledige bygningsarbejdere til at sætte nedslidte skoler i stand, sikre bedre forhold på vores offentlige institutioner m.m.?

Ordføreren.

Jeg tror, man skal være meget opmærksom på at passe på, at der ikke kommer overophedning, som gør, at vi betaler mere for de opgaver, vi skal have udført, end højst nødvendigt. Det er jo bl.a. det, der har været situationen, fordi arbejdskraften har været meget dyr at købe, fordi der har været mangel på den. Vi har haft mange arbejdstagere, der kommer fra de andre europæiske lande; vi har haft mange tyskere og særlig polakker heroppe at arbejde i byggebranchen i Danmark.

Jeg er helt sikker på, at det her vil stabilisere sig, og jeg mener ikke, der er behov for den milliard bl.a., som SF foreslår at pumpe ud til kommunerne for at sætte noget ekstra byggeri i gang. Vi skal i gang med en trafikinvesteringsplan, som også kræver, der bliver sat offentlige arbejder i gang i løbet af nogle år, og derfor er jeg slet ikke nervøs for, at der ikke vil være noget at lave for håndværkerne.

Og det er hr. Villy Søvndals sidste korte bemærkning.

Men det er Dansk Byggeri, og Dansk Byggeri er ikke SF's hoforgan, det er en arbejdsgiverorganisation, der nu siger, at nu taler vi ikke overophedning, det er noget, der hører fortiden til, nu taler vi om, hvad der kommer til at ske i den kommende tid, hvor 17.000 alene inden for byggeriet efter deres skøn vil miste deres job i løbet af det næste år. Dertil kommer alle dem inden for industrien og alle de andre.

Det er jo vigtigt, når man kan se, at den her udvikling kommer - og den kommer eksplosivt hurtigt - at regeringen har nogle overvejelser om, hvad man vil gøre ved det. Man kan jo ikke bare lade stå til og lade den her arbejdsløshed eksplodere. Derfor spørger jeg endnu en gang: Giver de her nye alarmerende tal ikke regeringen anledning til overvejelser i forhold til at vende blikket væk fra gamle dage og overophedning og sådan noget? Det er ikke morgendagens dagsorden. Morgendagens dagsorden er, hvordan vi undgår en massiv stigning i arbejdsløsheden, og hvilke skridt regeringen vil tage i forhold til det.

Ordføreren.

Nu er vi tilbage til lidt af det samme, som Socialdemokratiets ordfører også var inde på. Jeg synes, at man i S og SF er lidt hurtig til at gå i panik. Vi mangler stadig væk arbejdskraft, og det er rigtigt, at der er visse job, der falder bort i byggesektoren, men så mangler der arbejdskraft i andre sektorer. Det er stadig væk svært at få arbejdskraft inden for forskellige områder i Danmark, og derfor er jeg helt sikker på, at det vil udligne sig. Og så kan hr. Villy Søvndal også være hundrede procent sikker på, at regeringen altid reflekterer over den udvikling, der finder sted i det danske samfund. Så der vil selvfølgelig blive taget hånd om det arbejdsløshedsproblem, der eventuelt vil opstå - altså, hvis det skulle blive tilfældet.

Så er det hr. Henrik Dam Kristensen for en kort bemærkning.

For ikke så lang tid siden fik De Konservative ny leder, og tillykke med det. Man kunne følge det i tv, og det så i øvrigt meget festligt ud, vil jeg gerne sige.

I sin tiltrædelsestale kommer en ny leder selvfølgelig rundt om mange ting; nogle ting sidder man og nikker genkendende til, og andre ting kan man være uenig i. Jeg har været inde på nettet, fordi jeg gerne ville læse den nye konservative leders tale, så jeg var helt sikker på, hvilke signaler der var, og om der var nye signaler. Jeg er faldet over et enkelt citat, som jeg synes er meget interessant. Den nye konservative leder siger:

»Vi mener, at der skal tages bedre hånd om de udsatte børn. Vi skal være hurtigere til at tvangsfjerne børn, når forældrene åbenlyst tilsidesætter børnenes tarv. Der skal være penge til at sikre, at anbringelser og hjemsendelser af børnene sker så skånsomt som overhovedet muligt.«

Mit spørgsmål er: Hvad er det, vi nu kan forvente? Det, vi kan se, er jo, at efterhånden som året går, bliver der færre og færre tvangsfjernelser, fordi pengene er brugt. Det fortælles derudefra, at der simpelt hen ikke er penge nok på området, og hvad er det, vi helt præcist kan vente os med de nye og klare signaler, som den nye konservative leder kom med?

Ordføreren.

Det vil man jo kunne se, når vi indleder finanslovforhandlingerne; det er den ene ting.

Den anden ting er, at vi skal have vendt bøtten, og det vil give en kæmpe besparelse. I dag er det jo sådan, at kommunerne anbringer alt, alt for sent. Når de vilde drenge - som det jo ofte er - er blevet store teenagere, der er rigtig svære at holde styr på, skal man ud i nogle anbringelser, der koster kommunerne op til 0,5 og nogle gange 2 mio. kr. om måneden, og det er mange penge.

Hvis man havde grebet ind tidligere og sørget for, at purken var kommet i familiepleje allerede som lille, var der blevet et skikkeligt menneske ud af vedkommende, og det er jo det, vi skal tilbage til. Hvis kommunerne kan få vendt bøtten, er vi nået langt, og det er sådan set de signaler, den nye konservative leder sendte på vores landsråd.

Hr. Henrik Dam Kristensen for den sidste korte bemærkning.

Det er jo fantastisk. Nu har vi en konservativ leder, som siger, der skal flere penge til, og vi har en konservativ ordfører, som siger: Vent og se finansloven. Man kan ikke få et større tilsagn, så alle må jo forvente, at når vi er færdige med finanslovforhandlingerne, er sagen her bragt videre, og tak for det.

Så vil jeg gerne benytte lejligheden til at stille et andet spørgsmål: Hvordan kan det være, at De Konservative er så forhippede på SP-ordningen? Jeg har på fornemmelsen, at det først og fremmest er jer, der ønsker denne SP-ordning og nærmest har regeringen i en spændetrøje, og hvad er forklaringen på, at De Konservative er så optaget af lige præcis den ordning?

Ordføreren.

Jamen det ved jeg ikke. Det var en socialdemokratisk opfindelse, som vi så arvede. Den er et meget godt instrument, og vi har gjort SP-ordningen meget bedre, end den var, efter at Socialdemokraterne opfandt den, i og med at vi har gjort den til en individuel pensionsopsparing, så man virkelig får gavn af den, når man bliver gammel og har brug for pengene, fordi indkomsten så ikke er så stor længere. Det er derfor, vi synes, det er et godt finanspolitisk instrument at bruge, når der en gang imellem skal holdes igen i finanspolitikken. Så er det ikke bare penge, man tager fra borgerne, så er det en opsparing, man har udsigt til at få udbetalt senere. Det er årsagen til, at vi synes, den er god.

Jeg kan forstå, at finansministeren nu er ved at screene den økonomiske situation og se, om der er behov for, at vi skal træde på bremsen, eller om vi skal lette foden fra speederen eller andet. Så må vi have en diskussion om SP-ordningen, når finanslovforhandlingerne rigtig går i gang.

Så er det hr. Steen Gade for en kort bemærkning.

Jeg synes nok, at regeringspartiernes ordførere i dag har kigget lidt meget tilbage, men hvis det lige må blive mig tilgivet også at kigge lidt tilbage, vil jeg sige, at jeg kan forstå på det, som fru Henriette Kjær nu siger om klimaet som prioritering, at man er lidt ked af, at vi ikke i tide fik skaffet en større uafhængighed af Rusland og Mellemøsten. Det betyder jo sådan set, at man har fortrudt de nedprioriteringer af udbygningen af vedvarende energi, som vi har været igennem de sidste 7 år. Godt, det parkerer vi; det er sådan set en fælles erfaring, at det, som statsministeren og hr. Bendt Bendtsen satte i værk for 7 år siden, var noget skidt.

Mit spørgsmål går på, om fru Henriette Kjær kan være tilfreds med, at statsministeren gør ambitionsniveauet på klimaområdet lavere end det, han gav udtryk for sidste år. F.eks. sagde statsministeren sidste år, at vi skulle gøre os fri af fossile brændsler, og det var kul, olie og gas. I den her tale sagde statsministeren, at vi skal gøre os fri af fossile brændsler, gas og olie - gas og olie - og jeg forstår jo godt, at statsministeren har taget kul væk, for statsministeren har ophævet kulstoppet, og derfor er man startet med at fyre med kul på Avedøreværket og på Skærbækværket. Derfor fik fru Henriette Kjærs partifælle klimaministeren jo det problem, da hun optrådte i BBC, at vi blev beskyldt for at være store kulsvin i Danmark. Har ministeren det godt, har De Konservative det godt med, at ambitionsniveauet sænkes?

Ordføreren.

Jeg mener jo på ingen måde, det er tilfældet, at ambitionsniveauet sænkes. Det er der på ingen måde tale om. Jeg vil så også sige, at når vi fyrer med kul i Danmark, foregår det på de nyeste anlæg og på en forsvarlig og miljørigtig måde. Men hvis hr. Steen Gade havde hørt efter, hvad jeg sagde i min ordførertale, ville han have hørt, at jeg sagde, at vi også skulle gøre os uafhængige af bl.a. kul. Det er en ambition, og det er regeringens ambition.

Hr. Steen Gade for en kort bemærkning.

Jeg citerede jo statsministeren, og nu forstår jeg, at fru Henriette Kjær egentlig er uenig i det, statsministeren har sagt, for jeg kan ikke tro, at vi har en statsminister og et Statsministerium, som bruger næsten samme formulering i talen i år som sidste år, men har udeladt kul. Det sidste kan jeg godt forstå at man gør, for man har altså ophævet det kulstop, som har eksisteret i årevis.

Fru Henriette Kjær siger så, at statsministeren ikke gør ambitionsniveauet lavere, men det er da helt oplagt, at det er sådan, når man læser, hvad der står i statsministerens tale i år, og sammenligner med sidste års tale. Jeg indrømmer, at meget af det har været luft, men der er f.eks. ikke ét ord om klimatopmødet. Sidste år var det jo en kæmpe prioritet, men der er ikke ét ord om, hvor vigtigt det er, og hvad Danmark skal gøre i den kommende tid.

Så må man jo være ærlig og sige, at man ikke tror, det kommer i hus i København, men Danmark har jo i hvert fald ikke leveret varen.

Ordføreren.

Der skulle jo være plads til at omtale finanskrisen i statsministerens tale. Det tog et par sider eller tre, og så må man jo redigere lidt, i forhold til hvad der er af andre spørgsmål i det danske samfund. Og der er vist ingen, der kan være i tvivl om vores prioriteringer, i og med at statsministeren efter sidste valg oprettede et Klimaministerium, og at vi har meget høje ambitioner, at vi er et af de lande i EU-kredsen, der skal reducere udledningen af CO2 mest af alle de lande, der overhovedet er. Og jeg kan sige, at der ikke siden sidst er justeret på klimapolitikken hos regeringen, så hr. Steen Gade kan tage det helt roligt.

Så er det hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Lad os blive lidt ved klimasituationen. Det er sådan, at en række kommuner i Danmark har besluttet sig for at leve op til de meget flotte ambitioner, som regeringen har lagt op til på klimaområdet, så de har villet gå i gang med at lave energibesparende foranstaltninger. Det er de så blevet forhindret i på grund af det anlægsloft, vi hørte hr. Villy Søvndal tale om før. De har villet investere nogle penge for efterfølgende at tjene flere penge på energibesparelser, men nu har de fået at vide, at det må de ikke på grund af anlægsloftet.

Jeg kunne godt tænke mig, at den konservative ordfører endnu en gang prøver at forklare, hvorfor man stædigt holder fast i det anlægsloft. Dansk Folkeparti har jo indset, at det er fortidens politik med et anlægsloft, og Dansk Byggeri har været ude og sige: Jamen det her holder slet ikke. Som de siger på deres egen hjemmeside, er jobfesten og den ekstremt høje aktivitet i byggeriet ovre, så drop nu det anlægsloft. Hvordan vil fru Henriette Kjær forklare, at man bliver ved med at holde fast i et anlægsstop, som ikke bare forhindrer os i at lave nødvendige renoveringsarbejder, men også forhindrer kommunerne i at lave ordentlige investeringer i energibesparelse?

Ordføreren.

Jeg kan godt forstå, hr. Rasmus Prehn er frustreret over, at man ikke kan sætte de energibesparende initiativer, som man havde planlagt, i gang i kommunerne. Men det her skal ses i en større sammenhæng, for det får jo nogle konsekvenser, hvis vi giver los og siger, at kommunerne kan sætte gang i diverse byggeri, i tilfældet her de forskellige renoveringer, der vil betyde energibesparelser i forskellige institutioner osv.

Hvis vi sætter så meget i gang, at vi får en overophedet situation, at vi får mangel på arbejdskraft, at arbejdskraften bliver uhensigtsmæssig dyr, og at de materialer, der skal bruges til de byggerier, der skal udføres, også bliver uhensigtsmæssigt dyre - jamen så står vi jo alt i alt i en dårligere situation. Det bliver sværere at komme tilbage på sporet igen, og det er jo derfor, vi ser på hele den danske økonomi samlet og ikke bare på kommunernes økonomi enkeltvis.

Hr. Rasmus Prehn for en sidste kort bemærkning.

Jeg forstår simpelt hen ikke det, den konservative ordfører siger her. Man bliver ved med at tale om angsten for overophedning, men Det Konservative Folkepartis egne venner i Dansk Byggeri siger altså både til Ritzau og på deres egen hjemmeside: Jamen hold nu op med at tale om det. Det er længe siden, vi havde det problem. Der er altså udsigt til, at man bare i 2009 skal afskedige 17.000 inden for byggebranchen - 17.000 skal afskediges, fordi der simpelt hen er tomme ordrebøger, så der er sådan set et skrigende behov for, at man fra offentlighedens side investerer på det her område.

Hvordan kan man blive ved med at holde fast i det anlægsloft? Det forhindrer altså en kommune i at vælge at lave en god forretning for sine borgere og sige: Nu kan vi investere i energibesparende foranstaltninger, så vi kan tjene penge senere. Det forhindrer også helt almindeligt godt købmandskab, som det vil være at sige: Når vi har en skole, der er nedslidt, eller toiletter, der er nedslidt, så lad os renovere det nu. Det bliver kun dyrere, jo længere vi venter. Lad os få bygget nye børnehaver nu, de bliver kun dyrere, jo længere vi venter. Helt almindeligt sundt købmandskab har regeringen sammen med bl.a. Det Konservative Folkeparti forhindret med det anlægsloft, og deres egne venner i Dansk Byggeri siger: Hold nu op, vi har brug for beskæftigelse!

Ordføreren.

Nej, det er lige præcis sundt købmandskab, det, regeringen gør, når den siger, at man ikke bare kan give los, at kommunerne ikke selv kan bestemme, hvor mange penge de vil poste ud i forskellige investeringer.

Jeg må altså minde om - for somme tider er det, som om socialdemokratiske folketingsmedlemmer har glemt det - at Socialdemokratiet fik den køreplan sat på skinner med år 2010-planen, hvor man satte rammerne for, hvad der samlet måtte være af offentlige udgifter. Vi har videreført den med 2015-planen, og den har vi altså tænkt os at følge så nøje, som det overhovedet er muligt.

Jeg kan ikke forstå, at Socialdemokraterne ikke har forståelse for, at det bliver vi nødt til, hvis vi skal have styr på økonomien, for efter at Poul Nyrup Rasmussen kom til som statsminister, var det trods alt et socialdemokratisk adelsmærke, at der skulle være orden i økonomien. Jeg synes, man skal give udtryk for, at det mener man fortsat, for ellers synes jeg virkelig, Socialdemokraterne har et problem.

Ja tak. Og så er det hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Det Konservative Folkeparti sidder jo på de afgørende mandater i forhold til regeringen og flytter flertallet og kan derfor sætte sin vilje igennem, ved vi. Jeg har konstateret, at når det handler om viljen til reformer, der vil skaffe arbejdskraft, har man altså ikke sat den vilje igennem endnu. Men det kommer forhåbentlig på et eller andet tidspunkt.

Jeg kunne godt tænke mig at vide: Hvad er den konservative vilje i forhold til den her sag om et hjørne af udlændingepolitikken, der har kørt hele sommeren? Når den konservative integrationsordfører udtaler sig, er der ingen grænser for, hvad vi skal forstå, f.eks. i Berlingske Tidende den 9. september, hvor fru Helle Sjelle siger, at hvis Ombudsmanden siger det, forventer hun også, at der kommer en tidsgrænse. Det drejer sig altså om den her vejledning, vi diskuterede. Mandag den 7. oktober siger fru Helle Sjelle igen:

»Man bør lytte til, hvad Ombudsmanden siger. … Det handler om, at borgerne skal være trygge ved, at der bliver administreret efter reglerne.«

Fru Helle Sjelle siger yderligere: Man skal selvfølgelig ændre sin vejledning, så man administrerer efter loven.

Det er jo stærke udsagn, men nu kan jeg så forstå på en pressemeddelelse fra fru Henriette Kjær i dag, at på trods af kritik fra Ombudsmanden og alt muligt andet er al den her diskussion om, hvordan der er vejledt, en såkaldt kalkunjagt, og den deltager Det Konservative Folkeparti ikke i. Så vil jeg bare spørge: Hvem tegner linjen i den her sag, er det integrationsordføreren, eller er det den politiske ordfører?

Ordføreren.

Det er naturligvis den politiske ordfører, der er fuldstændig enig med integrationsordføreren.

Nu er det jo sådan, og det er meget sigende for den kalkunjagt, der foregår - fordi der er nogle journalister, der har set sig meget sure på integrationsministeren og synes, at det er så sjovt at køre hende rundt i manegen - at det sådan set ikke er sagen, man går op i. Det var jo sådan, at den vejledning, man har efterlyst, faktisk var lagt ud på Udlændingeservices hjemmeside allerede i søndags, og så kørte de her artikler først på ugen om, at nu måtte der søreme komme en ny vejledning. Det var der så kommet, og det viser jo altså bare, hvor fuldstændig useriøst det her er gået til. Man går ikke efter at få nogle regler, vi kan være enige om, og som er holdbare. Man går efter en minister, og det synes jeg er usympatisk.

Hr. Morten Østergaard.

Det er jo så en drøftelse, man må have i det konservative gruppelokale, jeg citerede sådan set bare den konservative integrationsordfører.

Men det, jeg synes er interessant, er jo, at selv om vi forstår på statsministeren, at det her er en meget lille sag - den udgør, så vidt jeg forstår, 2 promille, og den seneste dom diskuteres alene i Danmark, forstår vi på statsministeren - har man alligevel fundet anledning til, formentlig for at bevare forbrødringen med Dansk Folkeparti, at lave en aftale, der indebærer en lang række nye tiltag for at løse det her altså meget afgrænsede problem på 2 promille af udlændingepolitikken.

Der vil jeg bare spørge fru Henriette Kjær: Når det er den konservative opfattelse formidlet af fru Henriette Kjær den 23. januar 2007, at man har fundet et fornuftigt leje og der ikke er behov for yderligere stramninger, men at man i stedet for skal støtte behovet for en bedre integration, er det så ikke mærkeligt, at når der opstår et problem, der præcis udgør 2 promille af udlændingepolitikken, så finder man pludselig anledning til at skifte synspunkt? Hvad er den konservative holdning? Er det, at udlændingepolitikken trygt er lagt i hænderne på Dansk Folkeparti, eller har man et selvstændigt standpunkt?

Ordføreren.

Nu er de udtalelser altså faldet, inden Metockdommen blev afsagt. Den blev afsagt i juli måned, og derfor ændrer tingene sig jo. Det er jo ikke et fuldstændig statisk samfund, vi lever i, der sker nogle ting, og det er der jo så sket her. Der er skabt tvivl om, hvordan vi kan føre vores udlændingepolitik i Danmark, og hvor meget der er under indflydelse af EU, og derfor har vi strammet op på nogle områder, og det er vi fuldstændig enige om. Det er jo foregået i et fællesskab mellem Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, og vi siger ikke ja til noget, vi ikke går ind for.

En gang imellem må man selvfølgelig indgå nogle kompromiser, hvor det ikke sådan er hundrede procent, man er fuldstændig enig i, men det er det faktisk i den her sag. Der er ikke noget i den aftale, der er lavet mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som vi er uenige i.

Så er det fru Pia Olsen Dyhr for en kort bemærkning.

Jeg noterede mig, at ordføreren sagde, at der ikke er justeret på regeringens klimapolitik, og derfor vil jeg gerne spørge fru Henriette Kjær, hvordan det kan være, at regeringen samtidig arbejder på at udvande alle klimamålsætninger i EU og så ikke mener, at der er justeret på regeringens klimapolitik. Betyder det, at det egentlig hele tiden har været regeringens mål, at vi ikke skulle nå en ambitiøs aftale i København i 2009? Her taler jeg helt konkret om regeringens klimatilpasningsstrategi, der ikke lever op til de målsætninger, man har internationalt. Her taler jeg konkret om EU's klimapakke, hvor klimaministeren prøvede at forhandle om en mulighed for, at Danmark kunne købe hele vores CO2-udslip i udviklingslandene, i stedet for at vi selv skulle reducere på transportsektoren i Danmark. Her taler jeg om, at vi ikke vil være villige til at øremærke de penge, der kommer ind via køb af kvoter til f.eks. klimaformål. I Danmark handler det om 4-5 mia. kr. Det er helt konkret tre punkter, hvor regeringen har prøvet at udvande EU's målsætninger. Er det, fordi regeringen bare ikke vil det der med klima og kun taler om det i store vendinger, eller er det, fordi De Konservative bliver snydt på vægtskålen gang på gang?

Det får vi svar på nu. Ordføreren.

Nej, det er det ikke. Der er ikke færdigforhandlet en klimaaftale på EU-området endnu. Det er stadig væk en proces, og det er klart, at vi synes, vi er meget hårdt ramt, hvad angår den reduktion, vi fra dansk side skal levere på landbrug og på transport. Det kommer til at betyde meget for vores mobilitet i Danmark. Det er da klart, at der prøver vi at få bragt vores andel lidt ned. Det kan man gøre på forskellige fornuftige måder. Det er jo meget fornuftigt at prøve at lave nogle tiltag i lande, der generelt ikke er særlig gode til at tænke i miljø og klima, og reducere CO2-udslippet der. Og der vil det virke godt og effektivt, så derfor er det da den helt rigtige kurs, klimaministeren er inde på, og det er ikke noget med at udvande EU's klimastrategi. Det er noget med at forhandle sig frem til en fornuftig aftale, som vi kan overholde i Danmark.

Fru Pia Olsen Dyhr for sidste korte bemærkning.

Jeg er rigtig glad for, at fru Henriette Kjær indrømmer, at regeringen arbejder for, at vi kan få lov til at købe mere i udviklingslandene med hensyn til vores klimamålsætninger bl.a. på transportområdet. Med den målsætning, som regeringen har lagt op til, er det i hvert fald muligt, at vi kan købe op til 97 pct. af vores andel på trafikområdet i udviklingslandene. Det må man sige næsten er at købe det hele. Det vil sige, at vi i virkeligheden ikke rigtig skal gøre noget ved transportområdet hjemme i Danmark. Jeg er glad for, at ordføreren indrømmer det, fordi det har faktisk været et tvivlsspørgsmål, som er blevet diskuteret meget frem og tilbage. Men når ordføreren nu lægger op til, at det faktisk er det, vi vil gøre, hvor vil vi så i virkeligheden gøre noget som helst for at reducere selv i Danmark? Har vi slet ikke nogen ambitioner om at gøre noget i Danmark, når vi nu er dem, der skal holde topmøde i 2009? Er det sådan noget med, at vi siger, at det kan vi gøre i udviklingslandene. Vi tager deres lavest hængende frugter, så de ikke har mulighed for at reducere. De skal tage den dyre løsning, mens vi i Danmark tager den billige løsning.

Ordføreren.

Sådan spiller klaveret jo overhovedet ikke. Det her handler jo ikke om, at vi skal prøve at købe kvoter for 97 pct. af den reduktion, som vi ender med at komme til at påtage os i Danmark. Vi har i øvrigt selv et stort ønske om at få reduceret CO2-udslippet, og vi er i gang med at lave en ambitiøs klimaplan, der skal følge den trafikinvesteringsplan, der også skal laves. Der vil komme et udspil fra regeringen senere på efteråret, og der vil SF få lejlighed til at drøfte det med regeringen. Vi har tænkt os at påtage os et stort ansvar, men en klimaplan skal også være realistisk, og det bedste er jo sådan set, at jorden som helhed får noget ud af en ambitiøs klimaplan, og at det ikke bare er lige her i Danmark, at vi reducerer kraftigt, hvis andre så bare pumper CO2 ud.

Ja tak. Inden hr. Benny Engelbrecht får ordet for en kort bemærkning, vil jeg lige oplyse, at vi agter at holde spisepause fra kl. ca. 18.00-19.00. Så kan man indrette sig efter det allerede nu.

Hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Man skal i hvert fald ikke klandre folk, som går på gaden og får øje på guld, for, at de samler det op. Lige for tiden er der en stor krise i vort samfund, i hele verden, og det gør, at mange skal spænde livremmen ind. Der skal findes besparelser, også i de små hjem rundtomkring. Der er mange, der kigger på, hvordan man kan gøre det. Der er mange velmente råd i aviserne, og et af de velmente råd går selvfølgelig på, hvordan vi kan spare lidt på energien.

Vi kan se tilbagebetalingstider, der er ret korte, når der bliver investeret derhjemme, vi kan også se det, når kommunerne investerer - 5 år er tidshorisonten, hvis man laver energibesparelser, f.eks. i varme, f.eks. i elinstallationer og i forskellige andre ting. Derfor virker det helt grotesk, at vi ikke giver kommunerne den mulighed for at finde investeringer, for at finde effektiviseringer, som ikke bare er gode for miljøet, men rent faktisk også er gode for deres økonomi.

Jeg forstår ikke, at man ikke vil være med til at lave en god forretning.

Ordføreren.

Nu har regeringen jo selv været med til at støtte nogle af de tiltag, der er sat i gang i kommunerne, og derfor er det da noget, vi synes er meget, meget fornuftigt. Men som jeg sagde før, må vi jo tage hensyn til den samlede aktivitet i Danmark, og tingene hænger altså sammen.

Det er muligt med det, der er sket de seneste uger, at der kan blive behov for, at der skal ske flere aktiviteter i kommunerne - og det er vi jo altid parat til at se på - og der vil de her energibesparende tiltag jo være noget af det, der kommer til at stå i første række. Men Socialdemokratiet bliver også nødt til at anerkende, at vi skal se på den samlede økonomi overordnet, og at vi ikke kan tillade, at der foregår overophedning i Danmark, som gør, at det hele bliver meget dyrere og løber løbsk og giver os nogle problemer, som det bliver svært for os at løse på længere sigt.

Og det er hr. Benny Engelbrecht for en sidste kort bemærkning.

Derfor virker det jo også grotesk, når man har kommuner, der tænker innovativt og kreativt - det er faktisk noget af det, som også regeringen ønsker de gør - og er i stand til at finde finansiering også fra andre kilder. Min egen kommune, Sønderborg, eksempelvis, som har fundet over 80 mio. kr., som de kan finansiere ved hjælp af de besparelser, de henter ind, er noget, der bliver bremset alene på grund af anlægsloftet. Det er da ikke særlig hensigtsmæssigt, og det harmonerer heller ikke særlig godt med fru Henriette Kjærs ord fra hendes tale om, at De Konservative tager klimaudfordringen alvorligt. Når der er nogle, der tænker kreativt, når der er nogle, der er klar til at gøre det anderledes og tænker uden for boksen, så skal vi da give dem mulighed for, at også det kan lade sig gøre.

Ordføreren.

Nu tegner man igen et fuldstændig sort billede af, at ingenting kan lade sig gøre, men det kan det jo godt. Der er jo en ramme, man kan holde sig inden for, og der vil jo altid være gode argumenter for, at kommunerne hele tiden har behov for at anlægge nye anlæg af den ene eller anden beskaffenhed; der er altid et godt argument for, at der er brug for en ny og mere moderne skole eller et ældrecenter. Der bliver vi jo selvfølgelig nødt til at se på den samlede aktivitet i samfundet. Kommunerne får lov til at bruge en stor del af de offentlige midler, der er plads til, de kan bruge, hvis vi måler det i forhold til både staten og regionerne.

Så jeg mener bestemt, det er forkert at tegne et billede af, at kommunerne har en spændetrøje på og intet kan foretage sig.

Så er det hr. Eigil Andersen for en kort bemærkning.

Fru Henriette Kjær er en del optaget af, at der skal fremskaffes mere arbejdskraft. Så undrer det mig, at De Konservative og dermed regeringen gør så lidt for at få et bedre arbejdsmiljø. Hver dag i Danmark er der 50.000 mennesker, som er syge på grund af dårligt arbejdsmiljø. Tænk, hvis vi bare fik arbejdsmiljøet forbedret så meget, at halvdelen ikke længere var syge af den her årsag, så ville mange mennesker blive fri for store lidelser, men vi ville også få arbejdsstyrken udvidet med, hvad der svarer til 25.000 helårspersoner. Det er utrolig mange mennesker.

Sagens kerne er, at de sidste 3 år under Venstres, Konservatives og Dansk Folkepartis styre er det gået den forkerte vej. Antallet af arbejdsulykker er steget med 15 pct., og antallet af anmeldte erhvervssygdomme er steget med 50 pct. Det er en meget skræmmende udvikling.

Regeringen er på vej med større bøder ved alvorlige arbejdsulykker, og det synes jeg er godt, selv om det burde have været gennemført for 20 eller 30 år siden, sådan som SF hele tiden har krævet det, og det burde i øvrigt gælde ved alle overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Men højere bøder er slet, slet ikke nok til at skaffe et bedre arbejdsmiljø.

Derfor vil jeg spørge fru Henriette Kjær: Hvilke forslag har De Konservative til at forbedre arbejdsmiljøet på de enkelte arbejdspladser?

Ordføreren.

Nu er det jo rigtig, rigtig ærgerligt, at SF ikke er med i den jobplan, som regeringen har lavet sammen med Dansk Folkeparti, De Radikale og Ny Alliance - eller Liberal Alliance, som de hedder nu - for der gør vi jo netop en indsats for at nedbringe sygefraværet og laver en storstilet plan, og derfor lyder det jo hult, når man så står og spørger til, hvad regeringen vil gøre.

Ja, vi har lavet en større jobplan, hvor sygefraværet spiller en kæmpestor rolle, og det er da absolut noget af det, der skal fokus på ude på den enkelte arbejdsplads: Hvorfor bliver folk syge? Hvad kan vi gøre for at undgå det? Er det arbejdsklimaet, det er galt med? Er det tempoet i arbejdet? Hvad er det, der skal til, for at vi kan få det sygefravær ned?

Hr. Eigil Andersen for en sidste kort bemærkning.

Jo, men desværre er det sådan, at den plan, der er fremlagt for at nedbringe sygefraværet, ikke indeholder nogen ting, som skal forbedre arbejdsmiljøet; den indeholder ingenting, som skal forbedre arbejdsmiljøet, så derfor er det ikke rigtigt, hvad den konservative ordfører her siger. Der er en række forslag, som skal nedbringe sygefraværet, når man er blevet syg, det er rigtigt, og det er en længere diskussion, der kan føres omkring det, men af konkrete forslag, som forbedrer arbejdsmiljøet, er der ingenting.

Jeg kan f.eks. nævne, at det i dag er sådan, at en tredjedel af alle arbejdspladser i Danmark ikke laver de lovpligtige arbejdspladsvurderinger, hvor man skal analysere sygefraværet og komme med handleplaner, som kan forbedre f.eks. arbejdsmiljøet, hvis det er det, der er årsagen til, at man har et stort sygefravær.

Så derfor vil jeg f.eks. spørge: Hvad vil De Konservative gøre for at sørge for, at den tredjedel af virksomhederne, som ikke laver arbejdspladsvurderinger, kommer til at gøre det?

Ordføreren.

Jamen, det vil jeg da sige til dem her fra talerstolen klart og tydeligt at de skal gøre. Det er jeg da også pikeret over at man ikke gør. Det er lovpligtigt, og det er med til at sætte fokus på et alvorligt problem.

Nu er det jo sådan, at Arbejdstilsynet sætter ind på forskellige områder og udvælger sig fokusområder. Jeg ved ikke, om det her har været det; ellers er det da noget af det, der skal i fokus, for der er jeg da fuldstændig enig med hr. Eigil Andersen i, at det er problematisk, og at det er for dårligt, for vi skal have det her analyseret.

Vi har jo lidt haft en debat i dag, hvor SF og Socialdemokraterne mener, at ledigheden simpelt hen stiger, så vi er ved at have et stort problem dér, men jeg mener nu også, at det, at vi mangler arbejdskraft, gør, at mange føler sig pressede og stressede, fordi de skal nå rigtig meget, fordi de ikke kan få de kolleger, de har brug for. Og det viser bare, at der er behov for endnu en jobplan, en arbejdsmarkedsplan, hvor vi prøver at skaffe mere arbejdskraft.

Tak til fru Henriette Kjær. Vi holdt det præcis inden for de afsatte tre kvarter, plus minus nul. Den næste i ordførerrækken er fru Margrethe Vestager.

Debatten i dag har meget klart vist, at der er brug for løsninger. Det, der var overraskende ved statsministerens tale i tirsdags, var jo i virkeligheden, hvor ærlig og åben en statsminister vi så.

Hvis man nu ser bort fra genren - det er jo sådan lidt en festtale; den har festtalens karakter - var det en meget åben opremsning af de problemer og dilemmaer, som regeringen efter 7 år ved magten ikke har kunnet håndtere. Og det uanset, hvilke valgløfter der er udstedt, og uanset, om det vedrører verdensfreden eller toiletterne på skolerne. Lad mig give nogle få eksempler: Det er tredje år i træk, hvor statsministeren taler om strukturelle reformer og mangel på arbejdskraft, uden at der er sket noget markant. Statsministeren siger, at der er ført en klar og konsekvent retspolitik, men der er flere våben, oftere skyderier og krig mellem bander i Københavns gader. Regeringens politik virker ikke.

Der er også ført en såkaldt fast og fair udlændingepolitik, men der er lige så mange henvendelser om tvangsægteskaber, som før regeringen kom til, der er skræmmende eksempler på æreskriminalitet, der er færre børn af indvandrere, som i dag får en uddannelse, end der var i 2002, og der er desværre også flere, som er i kontakt med ordensmagten. Det er ineffektivt, regeringens politik virker ikke.

Så har vi igen hørt, at vi skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse. Hvornår? Hvornår er det, det kommer - sundhedsvæsenet i verdensklasse? Pengene fosser fra offentlige til private sygehuse, altså offentlige sygehuse, som skal spare, og som oplever en markant mangel på medarbejdere. Det virker ikke.

Det er jo blot en antydning af prisen for V og K for samarbejdet med Dansk Folkeparti, og det er dyrt, især i lyset af at det ikke virker.

Vi er midt i en global krise, som er større end vores, større end Danmarks, men med virkninger potentielt langt ind i den enkelte families økonomi. Det varsler andre tider. Der er selvfølgelig grænser for, hvad regeringen og Folketinget kan gøre, men det, vi kan, skal vi naturligvis gøre med den statsgaranti, der nu er stillet for indskyderne. Det er langt ud over de partipolitiske hensyn at give et politisk bidrag til ro og genetablering af stabilitet og tillid.

Men det er tankevækkende at opleve, hvordan Nationalbanken må arbejde for at holde den faste kronekurs. Det er tankevækkende, fordi det er længe siden, det har været så klart, at der er en høj pris at betale for at stå uden for ØMU'en. Og for os peger det endnu en gang på behovet for, at også Danmark er en del af Den Økonomiske og Monetære Union.

Den finansielle krise stiller krav til nuets politik, men der stilles også store krav til politikken for fremtiden, og den finansielle krise skal meget nødig blive en undskyldning for at undlade reformer. Tværtimod burde den være en ekstra motivation til at fastholde et reformperspektiv for at sørge for, at vi har en sund dansk økonomi med reformer, som sikrer arbejdskraft, som sikrer en holdbar økonomi, som sikrer høj beskæftigelse. For hele vores velfærd, hele vores velstand afhænger af mennesker. Den afhænger af, at der er mennesker til at finde på, mennesker til at tage fra, og det uanset, om det er på skolen eller på sygehuset, i bofællesskabet, hvor de handicappede bor, eller i virksomheden, der producerer til et eksportmarked.

En holdbar økonomi i Danmark er jo både den statslige økonomi og sandelig også den kommunale og den regionale økonomi. Desværre har fraværet af reformer lagt rigtig stramme bånd på kommunerne. Det er bånd, der især strammer de steder, hvor det er regeringens løfter, der sætter dagsordenen, og ikke det lokale demokrati eller den lokale prioritering. Dermed er det jo også sagt, at der er brug for en tillidsreform i mere end én forstand. Der er brug for det helt konkret, fordi tillid betyder tid - tid til arbejdet for lærere og sygeplejersker i stedet for tid til rapporter og ørkesløs kontrol.

Tilliden i forholdet mellem stat og kommuner skal også tilbage, og det kommer den næppe, hvis regeringens nuværende stop- og stop ikke-politik fortsætter. Anlægsloft, anlægsloft ikke, serviceloft, serviceloft ikke, gør det, gør det ikke - der er brug for en helt ny kurs for at få tingene til at virke, og de reformer, som vi meget gerne ser sat på dagsordenen og gennemført, skal også give plads og rum til kommunale investeringer og kommunal drift til gavn for børn og ældre og dermed også for os alle sammen.

Vi ønsker en reform af vores arbejdsmarked, så vi får et moderne dagpengesystem, et dagpengesystem, der bidrager til høj beskæftigelse, og som giver tryghed - trygheden ved at vide, at man som ledig kan få et afsæt til et nyt job eller til nye kvalifikationer, der kan føre til et nyt job. Vi ved, at det ikke kommer bag på regeringen. Statsministeren har jo talt om det flere år i træk - talt og talt - og imens har regeringens smuldret ikke mindre end 60 mia. kr. væk på skattestop, milliarder, som kunne have været en del af en skattereform, en skattereform, der markant sænker skatten på arbejde og øger skatten på forurening, en reform med en social profil og en grøn profil, så skatten også er sat i arbejde for klimaet. Det var ikke sidste år, det blev til noget, det var heller ikke året før igen, men nu håber vi, og vi håber også meget at kunne deltage i forhandlingerne, for en skattereform, der sænker skatten på arbejde og øger den på forurening, står meget højt på vores liste over vigtige reformer.

Der er også andre måder at få medarbejdere til danske virksomheder og til den offentlige sektor på. Vi kan blive stadig bedre til at rekruttere dem i udlandet, vi har ideer om greencards og bluecards, som kan bidrage, og også en effektiv udlændingepolitik i stedet for den nuværende, der ikke virker, kan betyde, at vi kan rekruttere op til 14.000 flere til det danske arbejdsmarked. Nogle af dem sidder bare og venter på at få lov til at komme hjem, venter med en uddannelse, som de danske skatteydere allerede har betalt for én gang, og venter på at komme i gang.

Vi har i flere år foreslået regeringen at gå i gang med skattereformer og arbejdsmarkedsreformer, og vi er også glade for det, det er blevet til, nemlig velfærdsforliget og jobplanen. Vi er glade for samarbejdet og de resultater, som vi har skabt i samarbejdet, både velfærdsforliget, hvor Socialdemokraterne er med, og jobplanen, hvor vi samarbejder med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. De samarbejdsmønstre vil vi gerne bygge videre på dér, hvor der er et indhold at blive enige om, og når vi nu er en kreds, foreslår vi, at velfærdsforliget får et eftersyn: Går det, som vi aftalte, går det, som vi håbede, eller er det blevet tid at se på efterlønnen igen?

Vi så fra radikal side gerne efterlønnen afskaffet, men mindre kan bestemt også gøre det, set i det lys, at uanset hvor gode vi bliver til at rekruttere i udlandet, og uanset om vi også kunne blive dygtige til at rekruttere til uddannelserne, er det stadig væk guld værd, hvis oversygeplejersken vil blive et år til, hvis læreren med erfaring vil blive et år til, og hvis ingeniøren med indsigten vil blive et år til.

Et eksempel kunne være, at hvis vi hævede efterlønsalderen med 2 år; ville det løse halvdelen af den udfordring, vi har foran os - stadig med efterløn, men senere. Det er der to store fordele ved. Den ene er åbenlys, fordi flere vil arbejde længere, mens den anden er, at det måske kunne blive begyndelsen til en reel justering af vores syn på mennesker over 60 år. Det er mennesker af den samme mangfoldighed med hensyn til arbejdsmarkedet som alle mulige andre steder. Nogle har efter et langt, slidsomt liv brug for at kunne trække sig tilbage, mens andre har masser at byde på og gerne vil blive i arbejde. Der findes det hele, og jeg tror, vi kan blive bedre til at se det.

Vi har som sagt respekt for det forlig, vi har indgået om efterlønnen, og kan problemerne ikke løses ad den vej, må vi jo finde andre veje. Der er også andre løsninger, og jeg synes, at de, der siger nej til at se på efterlønnen, også forpligter sig til at komme med andre ideer. Nogle af dem er altså lidt trælse, for de handler jo bare helt generelt om, at alle skal arbejde mere, flere timer pr. uge, længere hver dag eller have færre fridage, eller at vi må imødese højere skatter eller tab af velfærd. Det er ikke gode alternativer, det er træls.

Men ud over at vi for fremtiden bliver nødt til at være flere til at arbejde, skal vi selvfølgelig også være dygtige og gode til det, og det ser ikke godt ud. Andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, falder, og den er faldet i et stykke tid. Det er en meget kritisk situation, som kalder på et eftersyn: Hvad er det, der sker? Der gennemføres en række reformer, der skal gøre uddannelserne gode og relevante for meget forskellige unge, både dem, som stryger lige igennem, og dem, som i højere grad skal have tingene tilrettelagt individuelt for sig. Alligevel er frafaldet mildest talt alarmerende. For De Radikale er det en af de allerhøjeste prioriteter, at alle unge får en ungdomsuddannelse, fordi det er det nødvendige afsæt til et godt arbejdsliv og et godt liv også som borger i vores samfund.

Men det er ikke det eneste, som er ved at gå galt for os i øjeblikket, for hvis man ser på det, der er forudsætningen for alle visionerne, alle løfterne på det offentlige område, så er det, at der er fagligt dygtige og menneskeligt engagerede medarbejdere. Det er dem, der er forudsætningen for den gode skole, det velfungerende sundhedsvæsen, socialarbejdet, der fungerer, men søgningen falder til de uddannelser. Og det er ikke første år, den søgning falder, det har den gjort før, og det har den gjort før igen. Set med radikale øjne er opgaven stor og klar: Vi skal både gøre det klart, hvor vigtige og hvor gode uddannelser det er, og sikre, at uddannelsesstederne er velfinansierede og attraktive. Det kalder på en national, flerårig plan.

Statsministeren virkede som sagt åben i sin opremsning af de problemer, regeringen har foran sig, men desværre ikke særlig ambitiøs. Jeg fik det indtryk af statsministeren, at han er ved at opgive ambitionen om, at København skal gå over i historien som den by, hvor man lavede den aftale, hvori verdens lande forpligtede sig til markant at gøre noget for vores klima.

I de her dage er Europa-Parlamentet ved at behandle tre af direktiverne i EU’s klimapakke, og også dér ser det sort ud. Det er svært også for den radikale parlamentariker at få omsat ambitionerne til reel lovgivning, men der skal ambitioner til. Uanset hvilke kriser der er omkring os, må det ikke fjerne vores fokus på klimareformer, på, at skattereformen får en grøn profil, at infrastrukturen og de investeringer, vi skal til at foretage der, har en klar grøn profil, at innovation og forskning bidrager til, at Danmark går foran i omstillingen til en moderne verden på lavenergi.

Ligesom det er danske parlamentarikere, der nu sidder i Europa-Parlamentet og forhandler direktiverne om klima, og danske ministre, der sidder i Ministerrådet og forhandler dér, så var der også danskere, der var med til at vedtage, ja, endda sad for bordenden, da reglerne om borgernes frie bevægelighed med og uden familie blev vedtaget. Det er ikke Metockdommen, der har givet danskerne bedre rettigheder til at bo i Danmark med den, de elsker. Dem har vi haft længe, og det er danske politikere og ministre, som har været med til at vedtage dem. Det har bare været rigtig svært at få det at vide; selv når borgere har spurgt direkte, har de ikke fået svar.

Det må være et anliggende for alle partier at sørge for, at vi kan regne med myndighederne, stole på, at vi får ordentlige, fyldestgørende svar, når vi spørger, og det uanset om det handler om at leve sammen med en udenlandsk ægtefælle, om det handler om vores skatteforhold, eller om det handler om byggetilladelse til en carport. Vi må have en politik, der virker, og en vejledning, der betyder, at vi kan bruge vores rettigheder.

Finansmarkeder, arbejdskraft, kærlighed, klima er alle sammen områder, hvor Danmark er flettet tæt sammen med klodens andre lande på godt og ondt. Det onde skærper også behovet for en national sikkerhedsstrategi, en strategi, der korrigerer VKO's aktivistiske linje til en aktiv og engageret sikkerhedspolitik, der tager højde for mere end terror - også klima, energi, udvikling, fattigdom og den generelle ustabilitet spiller en rolle for Danmarks sikkerhed - og også en sikkerhedsstrategi, der er til offentlig, demokratisk debat, en sikkerhedsstrategi, der er forankret i Danmark og i danske hensyn, ikke forankret i en ensidig amerikansk linje.

Fremtidens krav er, at vi bliver flere til at gøre arbejdet; fremtidens krav er også, at vi er gode til det, og de krav afspejler, at vi er en del af verden, og at vi ikke vil være os selv nok. Fremtidens krav skal mødes af visioner om fremtiden, vores menneskelige engagement, vores dygtighed, vores brug af it, frihed fra tvang, frihed til at vælge. Og visionen om fremtiden, den begynder nu, vi glæder os til at samarbejde om den, og vi håber, at dagens store samarbejde om finansiel stabilitet også vil tegne mønstret for det samarbejde, der kommer.