|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            3. marts 2009 J. nr.          004-U18-859  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 5. februar 2009 stillet mig følgende spørgsmål 11 vedrørende L 99 – Forslag til lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
"Ministeren bedes gøre rede for de væsentligste forskelle på de prognoser og fremskrivninger, der er lagt til grund for det nuværende beslutningsgrundlag for en Femern Bælt-forbindelse, og så de nyeste prognoser som det Internationale Energiagentur (IEA) fremlagde i deres seneste årsrapport."
IEA’s prognoser vedrører udviklingen i råolieprisen, mens trafikprognosen er baseret på forbrugerpriserne for brændstof til person- og lastbiler.
De forventede indtægter for kyst til kyst-forbindelsen over Femern Bælt er i den finansielle analyse ’Fast forbindelse over Femern Bælt – Finansiel analyse’, der blev offentliggjort i september 2008, beregnet på grundlag af basisscenario B i trafikprognosen for den faste forbindelse over Femern Bælt ’Fehmarn Belt Forecast 2002 – Final Report’, der blev offentliggjort i april 2003.
Trafikprognosen blev udarbejdet med udgangspunkt i en åbning af den faste forbindelse over Femern Bælt i 2015. Trafikprognosen er blandt andet baseret på forudsætninger om udviklingen i brændstofprisen for person- og lastbiler. I ovennævnte basisscenario B er det forudsat, at forbrugerprisen for brændstof for såvel personbiler som lastbiler stiger med 15 pct. i faste priser fra 1997 til 2015.
Den faktiske udvikling i råolieprisen har været meget stærkt fluktuerende i de senere år. I juli 2008 var råolieprisen godt 140 USD pr. tønde, mens den aktuelle råoliepris er godt 40 USD pr. tønde.
I sin seneste prognose fra november 2008 ’Energy Outlook 2008’ forudsiger Det Internationale Energiagentur (IEA) en råoliepris i 2015 på 100 USD i 2007-priser.
Lars Barfoed