Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 64 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) (L 98), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. februar 2009.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Lars Hjortnæs

 


Spørgsmål nr. 64 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) (L 98):

 

”Ministeren bedes kommentere følgende tilkendegivelse i Institut for Menneskerettigheders høringssvar: ”Det er endvidere instituttets opfattelse, at lovforslaget vil kunne stride mod grundlovens § 70, idet domstolene ikke vil være underlagt lovgivningsmagtens afvejning mellem ledelsesretten og retten til religionsmanifestation som anført i forarbejderne til forskelsbehandlingsloven.”

 

Svar:

 

Der henvises til pkt. 5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 63 vedrørende lovforslaget.

 

Som det fremgår de anførte steder, er det Justitsministeriets opfattelse, at grundlovens § 70 ikke er til hinder for, at der indføres en ordning som den, der foreslås efter lovforslaget.

 

Det bemærkes i den forbindelse, at forskelsbehandlingsloven (og dennes forarbejder) efter Justitsministeriets opfattelse ikke vil have betydning for vurderingen af forholdet mellem lovforslaget og grundlovens § 70.Â