Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 49 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) (L 98), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. februar 2009.

 

 

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Lars Hjortnæs

 


Spørgsmål nr. 49 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) (L 98):

 

”Ministeren bedes oplyse, om Dansk Folkepartis kampagne i landets aviser i maj 2008 er en korrekt gengivelse af retstilstanden i Danmarks domstole forud for dette lovforslag.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at det ønskes oplyst, om det i dag ville kunne forekomme, at en dommer under et retsmøde er iført muslimsk hovedbeklædning, hvor ansigtet er tildækket.

 

Som anført i lovforslagets bemærkninger indeholder retsplejeloven ikke regler om dommeres påklædning m.v. under retsmøder.

 

Dommere er ansat som tjenestemænd og er dermed omfattet af det generelle værdighedskrav, som gælder for tjenestemænd i medfør af tjenestemandsloven. Dommere skal således i og uden for tjenesten vise sig værdige til den agtelse og tillid, som stillingen kræver. Efter praksis gælder dette såkaldte decorumkrav også for overenskomstansatte i staten, herunder dommerfuldmægtige. Domstolsstyrelsens Personaleadministrative Vejledning indeholder et afsnit om ”Decorumkrav og krav og forventning til personlig fremtræden”. Det anføres i denne vejledning til de ansatte ved domstolene, at det særligt for den person, som træffer afgørelse i retten, gælder, at den pågældende med sin fremtoning i retten må sikre, at retten fremstår værdig, uafhængig og upartisk. Det anføres endvidere, at der ikke er fastsat en egentlig påklædningspolitik for domstolene, men at det som fælles retningslinje gælder, at der ikke er noget til hinder for, at ansatte ved domstolene kan bære tørklæde, turban eller lignende hovedpåklædning af religiøse eller kulturelle grunde, så længe ansigtet ikke er tildækket.

 

Det fremgÃ¥r sÃ¥ledes af Domstolsstyrelsens Personaleadministrative Vejledning, at ansatte ved domstolene som fælles retningslinje ikke mÃ¥ bære hovedbeklædning, hvor ansigtet er tildækket.  Â