Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 45 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) (L 98), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. februar 2009.

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Lars Hjortnæs


Spørgsmål nr. 45 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) (L 98):

 

”Ministeren bedes oplyse, om det vil være foreneligt med grundloven at gennemføre et generelt forbud mod, at offentligt ansatte bærer religiøse symboler.”

 

Svar:

 

Om en eventuel ordning af den nævnte karakter ville være forenelig med grundloven, ville efter Justitsministeriets opfattelse bl.a. afhænge af, om der med forbuddet gribes ind i den enkelte offentligt ansattes ret til gudsdyrkelse, således som denne må afgrænses efter grundlovens § 67. Det ville endvidere, i lyset af ordningens nærmere udformning, skulle overvejes, om ordningen ville rejse spørgsmål i forhold til forbuddet i grundlovens § 70 mod diskrimination på grund af religion.

 

Om rækkevidden af bestemmelserne i grundlovens § 67 og § 70 kan der i øvrigt henvises til pkt. 5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt de samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 63 og 67.