Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 36 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) (L 98), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. februar 2009.

 

 

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 36 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) (L 98):

”Institut for Menneskerettigheder udtaler i dets høringssvar: ”Lovforslaget medfører, at muslimske kvinder, der af religiøse grunde bærer hovedtørklæde, er udelukket fra dommerhvervet.” Ministeren bedes kommentere om dette giver anledning til overvejelser om, hvorvidt lovforslaget indebærer en direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.”

 

Svar:

 

Som omtalt i lovforslagets bemærkninger er formålet med lovforslagets § 1, nr. 1, at varetage hensynet til, at dommere i retsmøder, dvs. hvor retten udøver sin judicielle virksomhed i forhold til borgerne mv., fremstår neutrale, og dermed at understøtte befolkningens almindelige respekt for og tillid til domstolene som den dømmende magt.

 

Den foreslåede bestemmelse retter sig ikke alene mod brug af muslimsk hovedbeklædning, men omfatter enhver fremtræden, der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om et hvilket som helst religiøst eller politisk tilhørsforhold eller om en hvilken som helst holdning til et religiøst eller politisk spørgsmål i øvrigt. Bestemmelsen vil eksempelvis også omfatte tilfælde, hvor en mandlig dommer under et retsmøde bærer en jødisk kalot (kippa), jf. punkt 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

 

På den baggrund finder Justitsministeriet, at bestemmelsen ikke indebærer en direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

 

Det tilføjes, at den foreslåede bestemmelse alene finder anvendelse under retsmøder, og bestemmelsen vil således ikke være til hinder for, at en dommer f.eks. bærer synlig religiøs beklædning på sit eget kontor, på vej til og fra retten eller i rettens kantine eller bibliotek m.v. Bestemmelsen er naturligvis heller ikke til hinder for, at en dommer offentligt kan bekende sig til en tro eller f.eks. kan være medlem af et politisk parti.

 

Der kan i øvrigt henvises til lovforslagets pkt. 5.2.4 om lovforslagets forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14, hvorefter nydelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.