Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 25 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) (L 98), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. februar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).
Brian Mikkelsen
/
 Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. 25 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) (L 98):
â€Til støtte for at forslaget ikke er i strid med Grundlovens § 70 anføres videre, at forslaget er â€bÃ¥ret af et sagligt hensyn til at sikre dommeres neutrale fremtræden under retsmøder†i den forbindelse bedes ministeren redegøre for pÃ¥ hvilket grundlag, man karakteriserer hensynet som â€sagligt†i relation til f.eks. et Dagmarkors og hvordan kan forbuddet mod at bære et Dagmarkors være â€bÃ¥ret af et sagligt hensyn til at sikre dommeres neutrale fremtræden under retsmøderâ€, nÃ¥r man hidtil ikke har fundet, at et sÃ¥dant Dagmarkors var til hinder for, at dommeren fremtrÃ¥dte neutralt.â€
Svar:
Justitsministeriet har i lovforslagets almindelige bemærkninger (pkt. 4.1) redegjort for de overvejelser, som ligger til grund for lovforslagets udformning.
Som det fremgår anførte sted, er det et centralt element i dommergerningen, at dommeren i sin judicielle virksomhed er uafhængig og upartisk, når der skal træffes afgørelse i de sager, der forelægges retten. Det opfattes utvivlsomt også som naturligt, at dommeren bestræber sig på over for sagens parter og andre, der overværer en retshandling, tillige at fremstå uafhængig og upartisk.
NÃ¥r regeringen har fundet det rigtigt nu at fastslÃ¥ et princip om dommeres neutrale fremtræden i loven, skyldes det som nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger, at religiøse spørgsmÃ¥l i de senere Ã¥r har spillet en stigende rolle i den offentlige debat her i landet. Danmark er ikke længere et monoreligiøst samfund, og spørgsmÃ¥l om religiøst tilhørsforhold er blevet væsentligt mere kontroversielle end tidligere. Det er regeringens opfattelse, at der bør tages højde for denne udvikling ved domstolene, som har en helt særlig position i samfundet i og med, at domstolene har den endelige afgørelse af konkrete retstvister mellem borgerne og mellem borgerne og myndighederne. Â
Det er på denne baggrund, at regeringen har besluttet at fremsætte lovforslag med henblik på at fastslå i loven, at dommere skal fremtræde religiøst (og politisk) neutralt i retsmøder.
I overensstemmelse hermed foreslås det med lovforslaget, at forbuddet for dommere mod at bære religiøse symboler under retsmøder skal omfatte alle tilfælde, hvor en dommer bærer et symbol, der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om den pågældendes religiøse tilhørsforhold mv., såsom f.eks. det såkaldte Dagmarkors.