Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 I forbindelse med behandlingen af (L 75) Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Forhøjelse af fribeløb, forsørgertillæg og handicaptillæg, ophør af dobbeltklipordningen, obligatorisk digital ansøgning, fleksibel låneordning m.v.) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 5. december 2008 stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 6:

”Giver digitaliseringen af SU-systemet mulighed for, at unge, der fylder 18 år, kan søge SU oftere end i dag, hvor de kun kan søge en gang i kvartalet og først efter, de er fyldt 18 år, hvilket betyder, at nogle unge hverken har børnepenge eller SU i op til tre måneder, hvis deres fødselsdag falder uheldigt i forhold til ansøgningstidspunktet?”

 

Svar:

Det er ikke forbundet med en kvartalsregel at søge om SU. Det er derimod en betingelse for at få SU, at den uddannelsessøgende opfylder en aldersbetingelse, idet der ifølge SU-loven først kan gives SU fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter den dato, hvor den uddannelsessøgende fylder 18 år. L 75 indebærer ikke ændringer af denne betingelse.

 

Jeg kan oplyse, at bestemmelserne om børnefamilieydelsen hører under skatteministeren.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder