Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 14. januar 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 8 (L 74), som hermed besvares.
â€Ministeren bedes, i forlængelse af svaret pÃ¥ L 74 ‑ spørgsmÃ¥l 2 og 5, sende
udvalget de efterspurgte konkrete eksempler pÃ¥ lovforslagets konsekvenser for de berørte personer, herunder hvordan lovforslagets forskellige delelementer i enkelte tilfælde vil betyde, at enkelte ledige stilles lidt bedre eller lidt dÃ¥rligere.â€
Endeligt svar:
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 5, foreslås i lovforslagets § 1, nr. 9 og 18, at der gives hjemmel til administrativt at fastsætte regler om, at også løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis disse løntimer har betydning for opgørelsen af beskæftigelseskravet. Hermed stilles den ledige bedst muligt.
I forhold til opgørelsen af beskæftigelseskravet har den ændrede periodisering således alene den betydning, at dagpengeretten i disse særlige tilfælde først kan konstateres nogen tid efter arbejdsophøret. Dagpengene udbetales i givet fald med virkning fra ledighedstidspunktet.
I forhold til beregningsreglerne skal jeg særligt henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 2. Det fremgår bl.a., at det er helt umuligt at sige, hvilke personer, herunder i givne indkomstintervaller, faggrupper eller andre former for grupperinger, de foreslåede regler vil få – positiv eller negativ - betydning for. Det vil være helt tilfældigt og bero på en række individuelle variabler.
Det fremgÃ¥r videre, at den foreslÃ¥ede anderledes mÃ¥de at opgøre beregningsgrundlaget/-perioden pÃ¥ er lige sÃ¥ â€rigtig†eller â€retfærdig†som den mÃ¥de, de gældende regler er udtryk for. Endeligt fremgÃ¥r, at langt hovedparten i dag fÃ¥r beregnet maksimale dagpenge eller efterløn, og at dette ogsÃ¥ vil være tilfældet efter de foreslÃ¥ede regler.
Eksempler vil derfor langt fra kunne give en udtømmende beskrivelse af de foreslåede reglers virkning.