Text Box: j.nr. 08-175174
Dato : 8. december 2008

                                                                                                              

 

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

 L 72 - forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love. (Indsats mod skatte‑ og afgiftsunddragelse – Fairplay III og fradrag for børnebidragsrestancer i kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 6 af 3. december 2008.

(L 72)

 

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /  Tina R. Olsen


Spørgsmål 6:

”Hvor mange ressourcer er der afsat til at foretage toldkontrol ved grænserne henholdsvis til det opsøgende arbejde rundt om i landet med at udsøge og kontrollere virksomheder, der videresælger varer uden afregning af moms og afgifter? Er ministeren indstillet på at tilføre yderligere ressourcer, hvis omfanget af problemerne med ulovligt indførte varer fortsætter/stiger?”

 

Svar:

SKAT har oplyst:

 

Der er ikke øremærkede ressourcer til toldkontrol ved grænserne, men ved kontrolaktioner ved grænserne inddrages ressourcer efter behov fra toldindsats og punktafgiftscentre i hele landet. Kontrolaktioner ved grænserne vil også fortsætte i 2009 i relevant omfang, hvor der til stadighed sker en afvejning af ressourceindsatsen i forhold til effekten.

 

Alle henvendelser til skattecentrene fra såvel interne (toldkontrollen f.eks.) som eksterne kilder (andre myndigheder, borgere mv.) vurderes kontrolmæssigt med henblik på en målrettet indsats.

 

Der foretages ikke særskilt registreringer om ressourceforbruget til det opsøgende arbejde rundt om i landet med at udsøge og kontrollere virksomheder, hvorfor ressourceforbruget til denne opgave ikke kan udskilles fra andet indsatsarbejde.

 

Vokser problemet, vil det indgå i prioriteringen af SKATs ressourcer i indsatsarbejdet efter en vurdering af risiko og væsentlighed.