Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 72 - Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse – fair play III og fradrag for børnebidragsrestancer i kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse).

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 2. december 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  K.-H. Ludolph


Spørgsmål 3:

Vil ministeren stille et ændringsforslag til lovforslaget, hvorefter det kommer til at fremgå af lovteksten, at de daglige bøder minimum skal udgøre 1.000 kr., jf. at det alene fremgår af bemærkningerne side 25, 1. spalte, 3. sidste afsnit, at de daglige bøder ikke bør fastsættes til under 1.000 kr.? I benægtende fald anmodes ministeren om teknisk bistand til et sådant lovforslag.

 

Svar:

Jeg mener, at et sådant ændringsforslag vil være overflødigt.

Det er således allerede i lovforslagets bemærkninger anført, at de daglige bøder ikke bør fastsættes til under 1.000 kr.

Formålet med de daglige bøder er, at få virksomheden til at følge de påbud, SKAT kan give dem efter de foreslåede regler. De daglige bøder skal modsvare formålet med dem. Der skal med andre ord være proportionalitet mellem midlet (de daglige bøder) og formålet (at få virksomheden til efterleve et påbud). Størrelsen af de daglige bøder skal dermed afhænge af virksomhedens økonomiske forhold og karakteren af den handling, virksomheden får påbud om at udføre. For at afspejle dette, bør der være en vis fleksibilitet i reglerne.

Man kan forestille sig helt små virksomheder, hvor daglige bøder på 1.000 kr. vil ramme meget hårdt. Hårdere end formålet med de daglige bøder tilsiger. Som bemærkningerne er udformet, skal det dog være en absolut undtagelse, at dagbøder fastsættes til under 1.000 kr.

Når det i bemærkningerne er anført, at de daglige bøder ikke bør fastsættes til under 1.000 kr., er der alene taget stilling til spændet fra 0 til 1.000 kr. Hvor i spændet fra 1.000 kr. og opefter, de daglige bøder skal ligge, er der ikke taget stilling til.

Ved at indsætte en nedre grænse for de daglige bøder på 1.000 kr. i lovteksten, vil man opnå at få en beløbsgrænse, som alene kan ændres ved en lovændring. Samtidig vil en mindstegrænse i loven kunne fortolkes således, at der skal kunne være forhold, hvor de daglige bøder fastsættes til dette minimum. Niveauet for de daglige bøder vil således blive fastlåst i lang større udstrækning end ved den angivelse, der er i bemærkningerne til lovforslaget. Angivelsen i bemærkningerne vil i højere grad løbende kunne tilpasses en fremtidig udvikling i samfundet (priser, overskud m.v.).

Desuden har jeg ikke grund til at betvivle, at SKAT vil følge angivelsen i bemærkningerne.

Et eventuelt ændringsforslag vil kunne udformes som følger:

Til § 1

1. I den under nr. 4 foreslåede § 87, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

”De daglige bøder skal udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag.”

[Lovfæstelse af nedre grænse for daglige bøder]

Til § 3

2. I den under nr. 3 foreslåede § 77, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

”De daglige bøder skal udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag.”

[Lovfæstelse af nedre grænse for daglige bøder]

Til § 4

3. I den under nr. 14 foreslåede § 18 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

”De daglige bøder skal udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag.”

[Lovfæstelse af nedre grænse for daglige bøder]

Til § 12

4. I den under nr. 7 foreslåede § 23 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

”De daglige bøder skal udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag.”

[Lovfæstelse af nedre grænse for daglige bøder]

Til § 13

5. I den under nr. 3 foreslåede § 15 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

”De daglige bøder skal udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag.”

[Lovfæstelse af nedre grænse for daglige bøder]

Til § 21

6. I den under nr. 6 foreslåede § 18 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

”De daglige bøder skal udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag.”

[Lovfæstelse af nedre grænse for daglige bøder]

Til § 27

7. I den under nr. 6 foreslåede § 27 c, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

”De daglige bøder skal udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag.”

[Lovfæstelse af nedre grænse for daglige bøder]

Til § 28

8. I den under nr. 6 foreslåede § 21 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

”De daglige bøder skal udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag.”

[Lovfæstelse af nedre grænse for daglige bøder]

Til § 30

9. I den under nr. 7 foreslåede § 22 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

”De daglige bøder skal udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag.”

[Lovfæstelse af nedre grænse for daglige bøder]