Dato:

5. december 2008

Kontor:

Lovkontoret

J.nr.:

2008/4011-304

Sagsbeh.:

VHH

Fil-navn:

Spm. 54

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 54 ad L 69 stillet af Folketingets Integrationsudvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 1. december 2008.

 

Spørgsmål:

”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt det er muligt inden for de nuværende regler for personer på tålt ophold eller de i lovforslaget foreslåede nye regler, at foretage en farlighedsvurdering af personerne på tålt ophold, og f. eks. lade Udlændingeservice i samråd med politiet tilpasse den daglige personlige meldepligt, kravet om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted samt øvrige påbud, og alene lade disse skærpede regler gælde for personer på tålt ophold, der i henhold til farlighedsvurderingen bør være omfatter heraf.”

 

Svar:

 

Nej, det er ikke muligt inden for de nuværende regler eller efter de foreslåede regler, som gælder for alle udlændinge på tålt ophold.   

 

Farlighed indgår ikke som kriterium ved fastsættelse af meldepligt.

 

Jeg henviser endvidere til min besvarelse af spørgsmål nr. 4 ad L 69, hvoraf fremgår, at lovforslaget ikke ændrer den gældende praksis for, hvornår en udlænding på tålt ophold skal pålægges at tage ophold i Center Sandholm.