Dato:

5. december 2008

Kontor:

Lovkontoret

J.nr.:

2008/4011-301

Sagsbeh.:

VHH

Fil-navn:

Spm. 51

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 51 ad L 69 stillet af Folketingets Integrationsudvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 26. november 2008.

 

Spørgsmål:

”Vil ministeren sikre en ny høringsfase for lovforslaget set i lyset af statsministerens udtalelser på pressemødet den 25. november 2008 om, at bemærkningerne til lovforslaget vil blive ændret som følge af regeringens juridiske vurdering af den nylige højesteretsdom?”

 

 

 

Svar:

 

Nej, lovforslaget har været sendt i høring hos en række myndigheder og organisationer.

 

På baggrund af den debat, der var under førstebehandlingen om lovforslagets forhold til Danmarks internationale forpligtelser, og de tilkendegivelser, som fremkom i den forbindelse, samt under henvisning til Højesterets kendelse fra onsdag den 19. november 2008 i sagen om frihedsberøvelse af en person, der er administrativt udvist, har Integrationsministeriet sammen med Justitsministeriet i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål til lovforslaget præciseret, hvad disse forpligtelser går ud på, og hvordan det vil blive sikret, at administrationen af loven vil være i overensstemmelse hermed.