Dato:

5. december 2008

Kontor:

Lovkontoret

J.nr.:

2008/4011-300

Sagsbeh.:

VHH

Fil-navn:

Spm. 48

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 48 ad L 69 stillet af Folketingets Integrationsudvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 25. november 2008.

 

Spørgsmål:

”Ad svaret på spørgsmål 4.

Ministeren skriver i besvarelsen, at ”for så vidt angår meldepligt bemærkes, at det er politiet, som træffer afgørelse herom med klageadgang til Integrationsministeriet.” På den baggrund bedes oplyst, hvem der træffer afgørelse om, hvorvidt der kan gives dispensation fra den daglige meldepligt for så vidt angår de personer der af PET er administrativt udvist, men som pga. manglende mulighed for udsendelse, er på tålt ophold.”

 

 

 

Svar:

 

Det er politiet, som træffer afgørelse om meldepligt, jf. den foreslåede § 34, stk. 3, herunder om, hvorvidt der kan gives dispensation for overholdelse af meldepligt. Det gælder for alle udlændinge på tålt ophold, herunder udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed.