|
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
|
København, den 22. december 2008  |
Spørgsmål 1:
â€Vil ministeren redegøre mere uddybende for den foreslÃ¥ede ændring af bødesanktioneringen i forslaget, herunder for om en klar overtrædelse af en klar regel fremover vil kunne sanktioneres lige sÃ¥ effektivt som med de gældende skærpede regler?â€
Svar:
I lovforslaget foreslÃ¥s dels en ophævelse af Fødevarestyrelsens â€Instruks vedrørende mere konsekvent bødesanktionering pÃ¥ udvalgte omrÃ¥derâ€, som supplerer Fødevarestyrelsens sædvanlige sanktioneringsprincipper, dels en justering af de gældende bødestørrelser for smÃ¥ virksomheder med en lille omsætning.
Fødevarestyrelsens sædvanlige sanktioneringsprincipper indeholder følgende reaktionsmuligheder: indskærpelse, påbud, forbud, administrativt bødeforlæg eller politianmeldelse. Hvis der er tale om en bagatelagtig overtrædelse, skal regionen som udgangspunkt ikke sanktionere.
Hvilken af ovenstående reaktionsmuligheder fødevareregionen skal anvende, afhænger af en konkret vurdering af alle sagens omstændigheder. Som overordnet princip skal regionen anvende den sanktion, som skønnes nødvendig for at få virksomheden til at rette op på forholdet. Samtidig må sanktionen ikke være mere indgribende end nødvendigt.
Som supplement til princippet om den nødvendige sanktion skal fødevareregionen anvende eskalerende myndighedsudøvelse, således at der som altovervejende hovedregel anvendes en strengere sanktion i gentagelsestilfælde i forhold til den sanktion, som senest blev anvendt overfor virksomheden. Eksempelvis vil en overtrædelse, som første gang er sanktioneret med en indskærpelse, som udgangspunkt skulle sanktioneres med en strengere sanktion, f.eks. en bøde, hvis en tilsvarende eller lignende overtrædelse konstateres i virksomheden indenfor en toårig periode. Imidlertid skal der også i sådanne tilfælde altid foretages en konkret vurdering af alle omstændigheder.
Ved valg af sanktion skal fødevareregionen i relevant omfang inddrage følgende parametre: overtrædelsens art, omfang, grovhed og alvor, under hvilke omstændigheder forekommer overtrædelsen, har virksomheden tidligere overtrådt reglerne – eller andre regler, har virksomheden vilje til at overholde reglerne, hvordan er forholdene i øvrigt i virksomheden, er det en bevidst (forsætlig) overtrædelse, er det sjusk, eller er der tale om en enkeltstående overtrædelse og har virksomheden opnået eller tilsigtet opnået en berigelse.
Instruksen om mere konsekvent bødesanktionering, der gælder i dag, indebærer, at der som udgangspunkt sanktioneres med en administrativ bøde i de tilfælde, hvor der er tale om en klar overtrædelse af en klar regel - også ved førstegangsovertrædelser. Udgangspunktet kan fraviges ved bagatelagtige overtrædelser, eller hvis der i øvrigt foreligger formildende omstændigheder. Instruksen omfatter eksempelvis manglende ophængning af kontrolrapport i detailvirksomheder, manglende hygiejneuddannelse samt overskridelse af angivet holdbarhedsfrist. Andre typer overtrædelser, f.eks. vildledning eller utilstrækkelig rengøring m.v., er derimod ikke omfattet af instruksen.
Forslaget om ophævelse af instruksen om mere konsekvent bødesanktionering indebærer, at Fødevarestyrelsens sædvanlige sanktioneringsprincipper vil finde anvendelse også for de overtrædelser, som på nuværende tidspunkt er omfattet af instruksen.
Der vil således også efter ophævelse af instruksen om mere konsekvent bødesanktionering kunne sanktioneres med en bøde i førstegangstilfælde, hvis der er tale om forsætlige, grovere eller mere omfattende overtrædelser. Eksempelvis vil forsætligt salg af sundhedsskadelige fødevarer eller manglende tilbagetrækning af sundhedsskadelige fødevarer også fremover som udgangspunkt medføre en administrativ bøde eller eventuelt en politianmeldelse i førstegangstilfælde. Derudover vil manglende efterlevelse af påbud udstedt af fødevareregionen som udgangspunkt sanktioneres med en administrativ bøde.
Eva Kjer Hansen
/Lisbet Nielsen