Dato:             12. januar 2009

Kontor:          Lægemiddelkontoret

J.nr.:              2008-1360-36

Sagsbeh.:        SAH

Fil-navn:        besvarelse af 7.

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 7 (ad L 66 – forslag til Lov om ændring af apotekerloven, sundhedsloven og lov for Grønland om forsyning, trafik, postbesørgelse mv.), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 9. december 2008.

 

 

Spørgsmål 7:

"Vil man som borger selv kunne få et udtræk, således at man selv kan se sin

medicinprofil?"

 

Svar:

Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Lægemiddelstyrelsen, som jeg kan henholde mig til: 

 

”Borgeren kan med en digital signatur selv slå op i sin medicinprofil. Her kan borgeren se oversigten over sit medicinforbrug, samt hvem der har haft adgang til den pågældendes medicinprofil. Hvis en borger ikke har digital signatur, kan borgeren henvende sig til Lægemiddelstyrelsen og få et udtræk fra Medicinprofilen.”