Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 63 - Forslag til Lov om ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier.

Spørgsmål er stillet efter ønske af Jesper Petersen.

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 11 af 17. november 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål

 

Skal lovforslaget forstås sådan, at den nuværende minister ikke er enig i det, der

var anført i afsnit 3.2.3. om ophævelsen af 3 års reglen i lovforslag L 78 til den

nuværende aktieavancebeskatningslov i folketingsåret 2005‑06?

 

Svar

 

Nej, således skal det ikke forstås - følgende fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget:

 

”Begrundelsen for det kildeartsbegrænsede fradrag for tab på børsnoterede aktier har primært været et hensyn til statskassen. I pkt. 3.2.3 i de almindelige bemærkninger til L 78 - forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) fra folketingsåret 2005-06 - var således anført »Opretholdelsen af kildeartsbegrænsningen for de børsnoterede aktier har yderligere til formål at sikre, at der fortsat dæmmes op for de problemer, der ellers kan opstå ved kraftige generelle kursfald i aktiemarkedet. Børsnoterede aktier er typisk relativt lette at sælge og tilbagekøbe hurtigt for at konstatere et fradragsberettiget tab. Med en almindelig fradragsret vil statens indtægter (skatteprovenu) dermed kunne komme under pres.«.

Realiteten er, at det ikke kun er aktier, der er noteret på en fondsbørs, som er let omsættelige. Omsætteligheden er mindst lige så stor på mange andre regulerede markedspladser og for aktier, der omsættes i øvrige multilaterale handelsfaciliteter.

Der er vanskeligt at forudse kursudviklingen på aktier og dermed risikoen for, at det beskrevne scenarium måtte blive til virkelighed. Men i lyset af de historiske data, herunder at der for mange let omsættelige aktier har været adgang til fuldt fradrag i tabsåret, er det vurderingen, at risikoen for, at statskassen måtte komme under pres, trods alt har været overvurderet. På den baggrund er det fundet forsvarligt at foreslå, at personer generelt får adgang til fuldt fradrag i tabsåret for tab på almindelige aktier.”

 

Vi har netop oplevet at ”bunden gik ud af markedet”. Med dette og sammensætningen af den noterede aktiemasse, jf. besvarelsen af spørgsmål 4, in mente, mener jeg at den symmetri mellem beskatningen og fradragsretten, der med lovforslaget lægges op til er den mest rimelige løsning.