ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

11. november 2008

 

 

Besvarelse af spørgsmål 35 ad L 5 stillet af Erhvervsudvalget den 7. november 2008.    

 

 

 

 

 

Spørgsmål 35:

Hvad vil regeringen gøre for at fremme udbredelsen af den internationale rapporteringsstandard Global Reporting Initiativ (GRI) i danske virksomheder?

 

Svar:

Regeringen bakker fuldt op om virksomheder, der ønsker at rapportere om deres arbejde med samfundsansvar gennem den anerkendte rapporteringsstandard GRI.

 

Blandt andet ser regeringen positivt på, at der i GRI’s retningslinjer er indført et væsentlighedsaspekt, der betyder, at virksomheder kan vælge at rapportere om de indikatorer, der er relevante for virksomheden. Det understøtter ideen om, at samfundsansvar skal udspringe af den enkelte virksomheds kerneforretning, og derfor vil alle områder inden for samfundsansvar ikke være lige relevant for alle virksomheder.

 

Derfor gøres der i bemærkningerne til lovforslaget opmærksom på, at det også er muligt at rapportere i henhold til GRI, og disse retningslinjer vil ligeledes blive omtalt i den kommende vejledning om lovforslaget til virksomhederne, jf. besvarelsen af spørgsmål 33.

 

Endelig er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar medlem af GRI’s Government Advisory Board og følger udviklingen af GRI’s retningslinjer tæt med henblik på at kunne informere og rådgive danske virksomheder herom.

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk