ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

11. november 2008

 

 

Besvarelse af spørgsmål 31 ad L 5 stillet af Erhvervsudvalget den 7. november 2008.    

 

 

 

 

 

Spørgsmål 31:

Kan ministeren bekræfte, at det nordiske Global Compact netværk mister en del af deres midler, og derfor ikke kan give den sammen hjælp og vejledning til virksomheder, der vil tage et socialt ansvar?

 

Svar:

Jeg er ikke bekendt med, at det nordiske Global Compact netværk har mistet en del af deres midler. Netværket er selvfinansierende og modtager ikke eksterne midler.

 

Netværket omfatter ca. 80 virksomheder, som betaler et årligt medlems-kontingent på EUR 500, der dækker deltagelse i de to årlige møder. Formålet med netværket er at skabe et forum for dialog og erfaringsud-veksling mellem virksomheder. På møderne i netværket drøfter virksom-hederne både generelle og specifikke spørgsmål om Global Compact. Virksomhederne giver dermed hinanden relevant sparring og inspiration om arbejdet med Global Compact.

 

Der er ikke et egentligt sekretariat for netværket, men en koordinator (et såkaldt ’focal point’), som varetager alle de administrative opgaver relateret til netværket. DI har frivilligt påtaget sig at være koordinator for netværket indtil 2009.

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk