|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
|
Besvarelse af spørgsmÃ¥l 2 ad L 5 stillet af Erhvervsudvalget den 22. oktober 2008.   Â
Spørgsmål 2: Ministeren bedes sende en sammenlignende redegøre for, hvorledes der i andre lande lovgives med hensyn til virksomhedernes samfundsansvar (CSR).
Svar: Flere lande har indført lovgivning[1], der skal tilskynde virksomheder og investorer til at arbejde mere aktivt med samfundsansvar[2].
I Frankrig har det siden 2001 været et krav, at alle børsnoterede selskaber oplyser om sociale og miljømæssige forhold i deres årsrapporter. Virksomheder skal rapportere om samfundsmæssige forhold, herunder i særdeleshed i forhold til lokalsamfundet og lokal udvikling. Yderligere skal det fremgå, hvordan virksomheden er i dialog med interessenter, herunder NGO’er, forbrugergrupper, uddannelsesinstitutioner mv. Virksomheden skal tillige rapportere, hvordan selskaberne efterlever ILO’s konventioner for arbejdstagere, og på hvilken måde datterselskaberne fremmer overholdelse af ILO’s konventioner hos deres leverandører.
I Storbritannien skal alle større børsnoterede virksomheder pr. 1. oktober 2007 rapportere om sociale, samfundsmæssige og miljømæssige forhold i det omfang, det er nødvendigt for at forstå virksomhedens udvikling eller økonomiske position. De børsnoterede virksomheder skal i ledelsesberetningen i deres årsrapport informere om sociale og samfundsmæssige forhold, herunder om alle eksisterende politikker, der vedrører sociale og samfundsmæssige forhold og effektiviteten af disse politikker. Hvis årsrapporten ikke indeholder information på ovenstående områder, skal det fremgå, på hvilke områder der mangler information.
Den svenske regering besluttede i 2007 at gøre det obligatorisk for de 52 statsejede virksomheder årligt at rapportere om deres bæredygtighedsaktiviteter i henhold til retningslinjerne i Global Reporting Initiative (GRI).
Også for investorer har enkelte lande indført lovgivning om etiske investeringer. I Belgien er det et lovkrav for pensionskasser at oplyse, hvorvidt deres investeringer tager hensyn til etiske, sociale og miljømæssige forhold. I Frankrig omfatter lovgivningen om pensionsreservefonde sociale, miljømæssige og etiske hensyn. En del af denne fond foretager investeringer i overensstemmelse med principper for samfundsansvar. Endelig har det i Storbritannien siden 2000 været et lovkrav, at pensionskasser offentliggør deres politik for etiske investeringer eller forklarer, hvorfor de ikke har en sådan politik.
Der er således flere lande i EU, der har indført lovgivning om rapportering om samfundsansvar. Der er ligheder mellem det danske lovforslag og lovgivningen i andre lande. Blandt andet skal virksomheder og investorer i Storbritannien ligeledes oplyse, hvis de ikke har politikker for samfundsansvar.
I lighed med Sverige ønsker den danske regering at gøre det lovpligtigt for statslige aktieselskaber at rapportere om deres samfundsansvar. Derudover vil regeringen sikre, at større statslige aktieselskaber tilslutter sig FN’s Global Compact.
Regeringen har valgt at lade FN’s principper for samfundsansvar være udgangspunktet for danske virksomheders arbejde med samfundsansvar. Baggrunden herfor er, at det er en international kendt og anerkendt ramme for samfundsansvar. FN’s principper giver virksomhederne gode muligheder for at arbejde med samfundsansvar på den måde, der passer bedst til den enkelte virksomhed. At regeringen fremhæver FN’s principper for samfundsansvar udelukker ikke, at en virksomhed vælger at rapportere i henhold til GRI. Derfor gøres der i bemærkningerne til lovforslaget opmærksom på, at det også er muligt at rapportere i henhold til GRI.
Der er dog også forskelle på det danske lovforslag og lovgivningen i øvrige lande.
For det første er oplysningskravet i Storbritannien mindre omfattende end det danske lovforslag, idet oplysningerne kun skal gives i det omfang, det er nødvendigt for at forstå virksomhedens udvikling eller økonomiske position. En sådan bestemmelse er bevidst udeladt i det danske lovforslag for at sikre, at redegørelsen for samfundsansvar fyldestgørende afspejler virksomhedernes arbejde med samfundsansvar.
For det andet omfatter lovgivningen i Frankrig og Storbritannien kun børsnoterede virksomheder, hvor det danske lovforslag foruden de børsnoterede selskaber også omfatter store virksomheder i regnskabsklasse C og statslige aktieselskaber.
For det tredje har oplysningskravet i Frankrig et udpræget lokalt fokus, hvorimod den danske regering opfordrer danske virksomheder til at tage et internationalt udgangspunkt for deres arbejde med samfundsansvar.
På baggrund af ovenstående er det derfor min opfattelse, at den danske regering med dette lovforslag er i front, når det gælder lovgivning om rapportering om samfundsansvar. Det vil styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne at vise omverdenen, at vi er dygtige til at skabe ansvarlig vækst.
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85 www.oem.dk
|
[1] Redegørelsen behandler kun lovgivning, der er mere omfattende end de eksisterende rapporteringskrav om ikke-finansielle forhold i den danske årsregnskabslov.
[2] Redegørelsen tager primært udgangspunkt i Kommissionens kompendium â€Corporate Social Responsibility - National public policies in the European Union Employment, Social Affairs and Equal Opportunities†(2007). Derudover er redegørelsen baseret pÃ¥ relevante hjemmesider og dokumenter fra Internettet.
.