Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 43 - Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven, registreringsafgiftsloven, tonnageskatteloven og lov om skattenedslag for seniorer (Ændringer vedrørende skatte-, vurderings- og motorankenævn m.v.)

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 11 af 3. december 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Kaj-Henrik Ludolph


Spørgsmål 11: Ministeren har anset det som en betingelse for indførelse af en direkte overspringsregel, at man samtidig indfører omkostningsgodtgørelse. Ministeren bedes oplyse, om han også anser det for nødvendigt at indføre omkostningsgodtgørelse, hvis man kun indfører overspringelse efter, at sagen har ligget til behandling i vurderingsankenævnene i en periode på 3 måneder, uden at der er truffet en afgørelse – på lige fod med reglen ved skatteankenævnet?

 

Svar: Ja; jeg betragter omkostningsgodtgørelse ved vurderingsankenævnene som en nødvendig forudsætning for at indføre overspringsregler. Det gælder ikke kun den direkte overspringsregel, men også den indirekte overspringsregel, hvor en sag skal have ligget til behandling i vurderingsankenævnet i et antal måneder, før den kan indbringes for Landsskatteretten. Dette fremgår af mit svar på spørgsmål 3, hvor jeg også har redegjort for baggrunden for, hvorfor jeg mener at omkostningsgodtgørelse er en nødvendig forudsætning for overspringsregler.