Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L 42 - Forslag til Lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og ligningsloven (Beskatning af fast ejendom i udlandet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 29 af 2. december 2008.
Kristian Jensen
                                                                / Birgitte Christensen
Spørgsmål 29:
Kan ministeren bekræfte, at lovforslagets provenuskøn om, at provenutabet efter det automatiske tilbageløb kun er på ca. 7 mio. kr. årligt, bygger på, at nedslaget i ejendomsværdiskatten på den udenlandske ejendom medfører, at den sparede skat udelukkende bruges i Danmark, og ikke i det land, hvor ejendommen er beliggende?
Svar:
Nej, det kan jeg ikke bekræfte. Ved beregningen af det utilsigtede varige provenu på ca. 7 mio. kr. årligt efter tilbageløb, der gives afkald på med lovforslaget, er der som på almindelig vis anvendt en såkaldt gennemsnitlig moms- og afgiftsfaktor, som er beregnet på baggrund af det samlede private forbrug. Der er således implicit taget højde for eksempelvis grænsehandel eller forbrug på ferier.