Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 11. november 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 10 (L 36), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).

 

 

Spørgsmål nr. 10:

”Ministeren bedes oplyse, om lovforslaget betyder, at følgende overenskomstelementer kan indregnes i mindstelønnen og/eller stilles som krav til udenlandske tjenesteydere:

 

a) Enhver form for genetillæg, hvis man forud for overenskomstens indgåelse ikke har kendskab til, i hvilket omfang de skal udbetales. Det gælder for eksempel:

         (1) Tillæg for skiftende arbejdstider/arbejde uden for normal arbejdstid

         (2)  Smudstillæg

         (3)  Tillæg for ude og rejsearbejde

 

b) Betalte og ikke-betalte overenskomstmæssige fridage, udover det i ferieloven fastlagte

 

c) Frihed med løn under sygdom udover det i lovgivningen fastlagte                     

 

d) Frihed med løn under barsel udover det i lovgivningen fastlagte                        

 

e) Arbejdstidsregler, der giver arbejderne bedre vilkår end de minimumsregler, der fremgår af udstationeringsdirektivet og dansk lovgivning med hensyn til maksimal arbejdstid og minimal hviletid – for eksempel følgende:                                                    

 

i)                    Bestemmelser om, at varierende ugentlig arbejdstid skal fastlægges ved lokal enighed, og at fastlæggelsen af sÃ¥danne arbejdstider kræver kortere gennemsnitlig arbejdstid og kortere referenceperioder, end det i lovgivningen beskrevne.   

ii)                   Bestemmelser om, at arbejde udenfor normal arbejdstid skal varsles efter bestemte regler, sÃ¥ledes at arbejdsgiveren ikke frit og uden yderligere betaling kan diktere overarbejde, skifteholdsarbejde og forskudt arbejdstid”

 

 

Endeligt svar:

Der henvises generelt til det i svaret på spørgsmål 1 anførte om parternes mulighed for at tage højde for, hvad danske arbejdsgivere måtte have af forpligtelser ud over lovgivningens minimumsbestemmelser på de i udstationeringsdirektivet artikel 3, stk. 1, 1. afsnit, litra a)-g) nævnte områder. Det er således arbejdsmarkedets parter, der ved fastlæggelsen af de lønkrav, som en udenlandsk tjenesteyder kan mødes med, må tage stilling til, hvilke andre overenskomstelementer der kan indregnes heri.

 

Lovforslaget indeholder ikke nogen begrænsning af parternes mulighed for at tage andre overenskomstelementer som nævnt i betragtning ved fastsættelsen af lønkrav ud over den grundlæggende forudsætning, at udenlandske tjenesteydere ikke må stilles ringere end en dansk arbejdsgiver på tilsvarende område. Som anført i bemærkningerne til lovforslaget skal der således tages hensyn til, at en udenlandsk tjenesteyder allerede kan have forpligtelser, eksempelvis i forhold til betalte og ikke-betalte fridage ud over det i ferieloven fastsatte, som nødvendigvis må tages i betragtning, så forskelsbehandling undgås. I sidste ende vil det være Arbejdsretten, der afgør, om det lønkrav, den udenlandske tjenesteyder er blevet mødt med, ligger inden for lovforslagets rammer eller om det pågældende lønkrav konkret må anses for at være ulovlig forskelsbehandling af den udenlandske tjenesteyder. 

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen