|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
10. oktober 2008
|
Tillæg til besvarelse af spørgsmål 7 ad L 33 stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 9. oktober 2008
Jeg skal i forlængelse af min besvarelse af Erhvervsudvalgets spørgsmål 7 endvidere oplyse, at de kommunale selskabsskatteindtægter, der indgår i kommuneforhandlingerne for aftaleåret, er faktiske, historiske tal opgjort af Skat med en 3-årig tidsforskydning. De påvirkninger af selskabsskattegrundlaget i 2008 og 2009 og dermed de kommunale indtægter, som måtte være resultatet af denne lov, vil automatisk indgå i balanceregnestykket for den kommunale økonomi fra og med 2011.
Det betyder, at disse ændringer ikke ændrer på forudsætningerne vedr. den kommunale økonomi i 2008 og 2009, og at påvirkningen af den kommunale økonomi i 2010 og frem vil indgå i fremtidige aftaleforhandlinger og dermed i fastsættelsen af det kommunale bloktilskud.
Jeg mener således ikke, at lovforslaget vil indebære negative konsekvenser for kommunerne.
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85 www.oem.dk
|