ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

Eksp.nr. 577873

 

 

 

9. oktober 2008

 

Besvarelse af spørgsmål 27 ad L 33 stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 9. oktober 2008

 

 

 

Spørgsmål 27:

I lovforslagets § 2, stk. 5, er en bestemmelse imod at institutter og filialer kan udtræde af ordningen. Kan den omgås ved at fremkalde en udelukkelse, jævnfør § 13?

 

 

Svar:

Det følger af lovforslagets § 2, stk. 5, at pengeinstitutter og filialer ikke kan udtræde af ordningen.

 

Det følger endvidere af lovforslagets § 13, at et pengeinstitut kan udelukkes fra ordningen, hvis en række betingelser er opfyldt. Som led i proceduren for udelukkelse fra ordningen kan Finanstilsynet fastsætte frister mv.

 

Det må antages, at pengeinstitutter, der af Finanstilsynet får en frist i henhold til lovforslagets § 13, vil få endog meget svært ved at forsætte den almindelige drift af virksomheden, idet Finanstilsynets afgørelser offentliggøres. Det forekommer på den baggrund ikke sandsynligt, at et pengeinstitut vil have en interesse i at omgå ordningen ved bevidst at fremkalde en udelukkelse.

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk